Røgpolitik og ryge- vaner på ungdoms- uddannelserne

(1)

(2)

Røgpolitik og ryge- vaner på ungdoms- uddannelserne

- Et litteratur- og datastudie

Per Kim Nielsen og Maria Jersild Kristensen

Kræftens Bekæmpelse •Projekt Børn, Unge & Rygning

(3)

- Et litteratur- og datastudie Per Kim Nielsen

Maria Jersild Kristensen

Graﬁ sk tilrettelæggelse og redigering:

Mette Skovbo Hvistendahl Hjælp til bearbejdning af data:

Toke Lynæs Larsen

Kræftens Bekæmpelse 2005 Forebyggelsesafdelingen Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden 49

2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.rygning.com www.liv.dk www.xhale.dk www.cancer.dk

Omslag: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: 87-7881-629-7

Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse

(4)

Indhold

Resume 5 Indledning 7

Hypoteser 10

Unges rygning - en introduktion 13

Antallet af unge rygere i Danmark 15

Debutalder og identitetsdannelse 18

Lovgivning i Danmark og EU 19

Metoder til belysning af hypoteser 23 Litteraturstudie 25

Hvilken betydning har røgpolitikker? 26

Datastudie 31

Præsentation af resultater 34

Sammenfatning 51

Sammenhæng mellem røgpolitik og elevernes rygevaner 53 Sammenhæng mellem ansattes og elevers rygevaner 53 Forskel mellem de forskellige former for

ungdomsuddannelser 54 Implementering og synlighed af regler 56

Konklusion 57

Referenceliste 61

(5)

Resume

Formål

At undersøge sammenhængen mellem røgpolitikker på ungdomsuddannelser i Danmark og prævalensen af rygere blandt elever og ansatte.

Metode

Analyse af spørgeskemaundersøgelser foretaget i 1997, 1998, 2002 og 2003.

Endvidere sammenligning af disse resultater med MULD-data (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag) fra 2000-2003, samt internationale studier på om- rådet.

Deltagere

I vores undersøgelser fra 1997 og 1998 deltog i alt 2.810 elever og 249 skoler. I 2002 og 2003 deltog i alt 9.686 elever, 1.692 ansatte og 339 skoler. I MULD-un- dersøgelserne har der hvert år deltaget ca. 2000 unge mellem 15 og 20 år.

Resultater

• Der er i perioden 1997-2003 sket en kraftig skærpelse af røgpolitikkerne på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, således at alle nu har en skriftlig politik, ligesom loven foreskriver.

• Litteraturen viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af unge rygere på uddannelserne, og hvor restriktiv en røgpolitik der ﬁ ndes på stedet. Vi ﬁ nder den samme tendens.

• Vores resultater påviser ikke nogen direkte sammenhæng mellem de ansattes og de unges rygning. Overordnet følger antallet af ansatte, der ryger, antallet af elever, der ryger. Kigger man derimod på uddannelsesformerne adskilt, kan man ikke tale om en entydig sammenhæng.

• Der er højere prævalens af rygere på erhvervsuddannelserne end på de gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne har desuden oplevet en stigning i perioden 2000-2003 på 7 %-point, mens de gymnasiale uddannelser i samme periode har haft et fald på 5 %-point.

(6)

• Det lader til, at det tager noget tid, før en røgpolitik er ordentligt implementeret, hvorfor der ofte er uoverensstemmelse imellem ledelsens erklæ- rede politik og den, som elever og ansatte mener, er gældende. Eleverne har desuden ofte den oplevelse, at de gældende regler ikke overholdes.

Ifølge internationale studier er det ikke tilstrækkeligt at have en røgpolitik på skrift, den skal også håndhæves af underviserne.

Konklusion

Vores resultater tyder på, at der er en sammenhæng mellem røgpolitik og antallet af rygere på ungdomsuddannelserne: Skoler med en mere restriktiv politik har et lavere antal rygere. Om dette alene skyldes røgpolitikken, kan vi ikke konkludere.

I den internationale litteratur på området er der fundet en sammenhæng mellem røgpolitik og rygeprævalens.

På ungdomsuddannelserne ses overordnet, at der er et højere antal elever, der ryger, jo ﬂ ere ansatte, der ryger. Om der er en direkte sammenhæng, kan vi ikke entydigt konkludere ud fra vores resultater. Den internationale litteratur tyder dog på, at der er en sammenhæng.

Handelsskolerne og de tekniske skoler kom først ind under loven om rygning på offentlige steder i 2001, hvor de almene gymnasier har været omfattet loven siden 1995. Det afspejler sig i de politikker, der har været indført på stederne.

I 1997 fandtes de mest restriktive røgpolitikker på de almene gymnasier, hvor erhvervsskolernes politikker var mere lempelige. I 2003 er det næsten halvdelen af alle ungdomsuddannelserne, der ikke tillader rygning indendørs. Dette skyldes især politikkerne på gymnasier og handelsskoler, hvor de tekniske skoler stadig har mere lempelige røgpolitikker.

Sidst viser vores resultater, at ledelse og lærere spiller en vigtig rolle for implementeringen og håndhævelsen af røgpolitikken i dagligdagen.

(7)

Indledning

1

(8)

(9)

1

9

Har uddannelsesinstitutioners røgpolitik indﬂ ydelse på unges rygning? Påvirker et rygeforbud antallet af rygere blandt unge? Nogle mener, at man vil ryge uanset reglerne i det miljø, man færdes i, hvis man er afhængig af cigaretter, imens andre mener, at rygeregler har en begrænsende effekt på antallet af rygere.

I grundskolerne er det ikke tilladt børn og unge at ryge på skolernes areal.

Påbuddet blev indført, da ændringen af loven om rygning på offentlige steder trådte i kraft i august 2001. På de danske ungdomsuddannelser gælder, at insti- tutionerne skal have en røgpolitik, som sikrer unge mod røggener, men der er ingen lovgivning om total rygeforbud.

Det betyder, at røgpolitikkerne på de danske ungdomsuddannelser er meget forskellige. Forskelligheden skaber mulighed for at sammenligne røgpolitikker på tværs og undersøge, om røgpolitikker påvirker unges rygning, og ikke mindst hvilket design der har den største effekt på nedsættelse af antallet af rygere.

Vi arbejder med fem kategorier af røgpolitikker:

1. Rygning er forbudt indenfor / på skolens areal. I vores undersøgelser fra 2002 og 2003 (se nedenfor) var denne kategori delt i to, men i selve data- behandlingen har vi valgt at slå dem sammen, fordi antallet af skoler med totalt rygeforbud (rygning forbudt på skolens areal) var beskedent. Katego- rien dækker over, at der ikke er nogen steder indendørs, hvor der må ryges.

2. Man må kun ryge i lukkede rum. En sådan politik indebærer, at institutio- nen har et antal rum, hvor der må ryges. Disse er aﬂ ukkede og bruges ikke til andre formål end rygning. På den måde er røgen afgrænset fra andre steder på skolen.

3. Afgrænset areal, hvor andre ikke færdes. Det kan fx være lokaler, der ikke bruges til daglig undervisning, gangarealer uden gennemgang eller et om- råde i kantinen, som er afgrænset for anden traﬁ k.

4. Afgrænset areal, hvor andre færdes. I modsætning til ovenstående er der her tale om områder, hvor andre end rygerne færdes. Det kan fx være om- råder af kantinen, gangarealer, indgangspartier eller fællesområder.

5. Ingen begrænsning. Denne kategori står i kontrast til de øvrige og dækker over, at der ingen regler er på stedet. Her er det fx tilladt at ryge, hvor der undervises.

(10)

Denne rapport belyser røgpolitik i sammenhæng med rygevaner på ungdomsuddannelserne. Rapporten indeholder behandling af resultater fra undersøgelser, som projekt Børn, Unge & Rygning, Kræftens Bekæmpelse, har foretaget/fået fortaget i 1997, 1998, 2002 og 2003 (se ”Datastudie”). Vi vil også inddrage resultater fra andre danske undersøgelser, nærmere bestemt MULD (Monitorering af unges livsstil og dagligdag). Sidst inddrages også perspektiver fra et litteraturstudie, hvor vi har set på den internationale litteratur på området: røgpolitik og unge. Ved at anvende egne undersøgelser i sammenhæng med andre har det været muligt for os at belyse projektets hypoteser.

Hypoteser

Følgende hypoteser har vi ønsket be- eller afkræftet:

• Restriktive politikker giver færre rygere.

• Der er sammenhæng mellem rygevaner hos ansatte og ledelse og antallet af elever, der ryger.

• Politikkerne på de forskellige former for ungdomsuddannelser er forskellige, især i forhold til om det er faglige eller boglige uddannelser.

• Ledelse og lærere spiller en stor rolle i forhold til implementering og synlig- gørelse af politikker

Der er mange parametre, der har indﬂ ydelse på unges rygevaner. Her kan blandt andre nævnes venners indﬂ ydelse, information om rygning, og hvilken holdning der er til rygning i hjemmet. Ovenstående hypoteser er derfor nogle blandt mange mulige. I dette projekt har vi valgt at fokusere på de parametre, der har med skolens regler at gøre og de holdninger, der er hos de ansatte. Det gør vi ud fra den betragtning, at skolen ikke kan ændre på parametre, som har betydning for den unges valg inden skolestart, og at det er vanskeligt at registrere, hvad der foregår i undervisningen. Vi har med andre ord valgt at fokusere på noget, som skolen reelt kan påvirke, og som vi kan indhente pålidelige data om.

Vi indleder rapporten med en introduktion til unges rygning. Herunder antallet af unge rygere i Danmark, debutalder og identitet og rygning, samt lovgivningen på området.

Derefter følger en gennemgang af, hvad den eksisterende litteratur kan bi- drage med i forhold til røgpolitikker (litteraturstudie) samt den egentlige behandling af tallene fra de forskellige undersøgelser, vi har gennemført (datastudie).

Til sidst kaster vi et samlet lys over rapportens resultater (litteratur- og datastudie), hvorunder vi vil inddrage hypoteserne ovenfor.

(11)

1

11

Rapportens målgruppe er ledelsen på ungdomsuddannelser og personer, der arbejder med unges rygning. Rapporten kan anvendes i forhold til beslutnin- ger omkring implementering af røgpolitikker og argumentation for gennemfø- relse af skærpet lovgivning.

Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2005

(12)

(13)

Unges rygning - en introduktion

2

(14)

(15)

15

Når vi skal redegøre for røgpolitikkerne på de forskellige ungdomsuddannelser og ændringer i de unges rygevaner på de enkelte uddannelsesformer, er det vigtigt at tage højde for, hvad der er sket generelt i målgruppen (unge i alderen 15-20 år) i forhold til rygevaner, samt hvilke ydre rammer, fx i form af lovgivning, der kan have indﬂ ydelse på de unges muligheder for at ryge på uddannelsesinstitu- tionerne. Det er også væsentligt at have kendskab til, om eleverne allerede er rygere, når de påbegynder deres uddannelse, og hvad der i den forbindelse kan have indﬂ ydelse på identitetsdannelsen som ryger eller ikkeryger. Alt dette vil vi se på i det følgende.

Antallet af unge rygere i Danmark

I aldersgruppen 15-20 år er der ikke før år 2000 lavet en ensartet årlig opfølgning på antallet af rygere i Danmark. Der ﬁ ndes tal fra tidligere, men undersøgel- serne har haft varierende aldersfordeling og forskellige spørgsmålsdesign. Det vanskeliggør en egentlig komparativ analyse, hvorfor der skal tages forbehold for nedenstående i den henseende. Tallene viser antallet af dagligrygere i procent for hhv. drenge og piger. De er fra 1970 og frem til 2004.

Figur 1

Procentdelen af unge dagligrygere i Danmark fra 1970-2003. Tallene er opgjort for hen- holdsvis drenge og piger.

$RENGE 0IGER

2

(16)

Ovenstående forbehold til trods anes en tendens til, at antallet af rygere i 15- 20-års alderen over tid har været nedadgående. Der er i dag langt ﬂ ere unge, der ikke ryger, end der ryger. Betragter man alene tallene fra 1996-2004, der svarer til årene for vores dataindsamlinger, ser det ikke ud til, at der på landsplan har væ- ret større ændringer i antallet af dagligrygere blandt de 16-20-årige. Tallene her ligger på godt 20 %, og der er maksimalt tale om et fald i antallet af rygere på 3

%-point. Denne ændring vil vi tage højde for i det følgende. For at en røgpolitik er en succes, skal der naturligvis være tale om et fald i antallet af rygere over en årrække. For at sikre sig, at der er tale om et reelt fald på den pågældende institu- tion, må man tage højde for de bevægelser, der generelt har fundet sted i unges rygevaner på landsplan. Sammenlignes fx tal fra 1997 og 2003 vil vi indregne et naturligt fald på 3 %-point.

Aldersinterval og stikprøvestørrelse for de forskellige undersøgelsesår i diagram- met ovenfor fremgår af denne tabel:

Figur 2

Aldersinterval og prøvestørrelse for de forskellige undersøgelsesår af andelen af unge dagligry- gere i Danmark.

Dykker vi ned og ser på variablene alder, køn og rygning, fremgår det for året 2001, at antallet af dagligrygere stiger støt fra 16 til 20-21 år for både drenge og piger.

Aldersinterval og prøvestørrelse

Årstal Aldersinterval Prøvestørrelse

1970 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1975 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1980 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1981 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1982 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1983 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1983 (8) Gym. og efg

16-19-årige

(n=3572)

1984 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1985 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1986 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1987 (21) 15-19-årige (n=700-800)

1996 (33) 16-20-årige (n=2220)

2000 (14) 16-20-årige (n=2100)

2001 (15) 16-20-årige (n=2100)

2002 (16) 16-20-årige (n=2010)

2003 (17) 16-20-årige (n=1768)

2004 (41) 16-20-årige (n=1800)

(17)

17

Figur 3

Rygevaner fordelt i forhold til alder fra MULD 2001 (15).

Fra 16-20-års alderen er der for både drenge og piger en stigning i antallet af dagligrygere fra omkring 15 % til omkring 30 %. Denne betragtning bør man tage højde for. Ved sammenligning af rygevaner på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er alder, som det fremgår, en væsentlig parameter. Er der en stor aldersspredning, og kender man ikke til denne, vil der være øget risiko for fejlslutninger i forhold til de enkelte uddannelsesformers røgpolitikker. Vi har derfor indhentet tal fra Danmarks Statistik i forhold til aldersfordelingen på henholdsvis de gymnasiale uddannelser (det almene gymnasium, hf, htx og hhx) og erhvervsuddannelserne (på de tekniske skoler og handelsskolerne).

Aldersfordeling

15 år 16 år 17 år 18 år 19 år

Erhvervsuddannelserne 0,5 % 12 % 35 % 38 % 34 %

Gymnasiale uddannelser 1 % 17 % 32 % 35 % 18 %

Figur 4

Aldersfordelingen (15-19-årige) på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. An- givet i % af det samlede antal unge i Danmark med pågældende alder. Tallene er fra 1998, Danmarks Statistik.

Som det fremgår, er der en tendens til, at de unge begynder på en gymnasial uddannelse en anelse tidligere end en erhvervsuddannelse, ligesom de unge på erhvervsuddannelserne er en anelse ældre. Specielt er der en skæv fordeling af

2YGERIKKE PRUGE PRUGE (VERDAG

$RENGE0IGER

ªR

2

(18)

19-årige. Overordnet er der dog ikke den store forskel, hvorfor vi ikke anskuer en sammenligning af rygerantallet på de forskellige uddannelsesformer for proble- matisk. Er der forskel på procentdelen af rygere mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, må svaret hentes andetsteds end i aldersfordelingen, fx i holdninger til rygning og den pågældende røgpolitik på stedet.

Debutalder og identitetsdannelse

Størstedelen af de unge på en ungdomsuddannelse er 16 år og opefter (se ovenfor). Ser man på tallene over unge rygeres debutalder, fremgår, at de ﬂ este af rygerne i denne undersøgelse vil være rygere allerede, når de begynder på ungdomsuddannelsen. Tallene, der er fra MULD 2000 (14), viser, at de ﬂ este rygere er begyndt at ryge, inden de er fyldt 16 år.

Figur 5

Debutalder for dagligrygere. De adspurgte har svaret på, hvornår de startede med deres rygning. Muld 2000 (14).

Identitetsdannelse er et stort udviklingsaspekt i teenageårene, og det at eksperimentere med forskellige ting er en del af det. Rygning fortolkes som en adfærd, der kan afprøves på samme måde som at ændre sit udseende eller indgå i en ny vennekreds. Rygning startes typisk på et tidspunkt, hvor de unges selvbil- lede bliver fornyet eller er ekstra sårbart, fx ved skoleskift eller ved overgangen fra grundskole til en videregående uddannelse (5, 35). Perioden fra slutningen af grundskolen til en eventuel videregående uddannelse er karakteriseret ved at være en tid, hvor unge reviderer deres identitet. Det kan derfor forventes, at de ﬂ este i løbet af ungdomsuddannelsen bliver mere bevidste om, hvilken form for

0IGER

$RENGE

»R

(19)

19

rygere de er: Om de er dagligrygere eller lejlighedsrygere, om de har lyst til at holde op med at ryge eller ej.

I forlængelse af ovenstående tal er det vigtigt, at ungdomsuddannelser- nes miljø støtter op om, at man ikke skal blive eller forblive ryger. De unge skal støttes i at holde op med at ryge, ligesom miljøet ikke skal påvirke eksempelvis lejlighedsrygere til at blive dagligrygere.

I folkeskolen er der rygeforbud for de unge. Eleverne oplever derfor, at skolen tager stilling til rygning. I ungdomsuddannelserne er der ikke nødven- digvis rygeforbud. Her kan der være andre røgpolitikker, og nogle af dem kan udtrykke en mere eller mindre liberal holdning til rygning. Unge opfatter miljøet (herunder også røgpolitikkerne) som mere frit på ungdomsuddannelserne, hvilket kan give et indtryk af, at rygning er acceptabelt.¹

Det er væsentligt, at netop unge støttes til ikke at ryge. Undersøgelser har vist, at det at begynde at ryge i en ung alder er associeret med at ryge ﬂ ere cigaretter dagligt sammenlignet med, hvis man er begyndt at ryge i en senere alder (5, 36). Derfor kunne der være evidens for, at en forsinkelse af påbegyndelsen af rygning kan mindske sandsynligheden for at blive afhængig af cigaretter og dermed storryger senere i livet. For de elever, som allerede er afhængige, vil det være nødvendigt at supplere røgpolitikken med rygestopprogrammer.

Der har indtil videre været en skepsis overfor unges evne til at udvikle ni- kotinafhængighed, men ﬂ ere studier har koblet frekvens og antallet af cigaretter med graden af abstinenssymptomer og afhængighed (38, 39). Trods dette er det ikke alle unge, som vil anerkende identiteten som ryger, selvom de ryger regel- mæssigt og får abstinenssymptomer, hvis de lader være (35). Interventioner foretaget for at begrænse unges rygning må derfor designes således, at de modsvarer forskellige former for identiteter som ryger. Hvis unge rygere ikke identiﬁ cerer sig selv som rygere, er de sandsynligvis ikke i stand til at tage stilling til eksempelvis rygestopprogrammer.

Betragter man tallene for unges debutalder, fremgår altså, at mange allerede er begyndt at ryge, inden påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse. Imidler- tid er skiftet fra eksempelvis grundskole til en ungdomsuddannelse karakteriseret ved at være en tid, hvor der er grundlag for identitetsrevidering. Af den grund er det vigtigt, at uddannelsesstedet påvirker til en ikkerygende adfærd – eksempelvis gennem en røgpolitik og ved at tilbyde rygerne rygestopprogrammer.

Lovgivning i Danmark og EU

I 1995 blev den første lov vedtaget i Danmark, som omtalte regler for, hvilke myndigheder og institutioner der skulle have en røgpolitik (11). Lov om røgfrie miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende har til formål at begrænse

1) I vores undersøgelse fra 1998 på erhvervsskolerne (26) angav 68,8 % af førsteårseleverne på handelsskolerne, at de oplevede det som lettere at ryge på handelsskolen end i grundskolen, mens kun 4,5 % mente, det var sværere. På de tekniske skoler var det tilsvarende 53,2 % og 4,4 %.

2

(20)

generne ved passiv rygning, samt den sundhedsfare der er forbundet hermed.

Loven gælder for statslige institutioner og pålægger (med virkning fra 1. januar 1996) kommuner og amtskommuner at opstille bestemmelser om røgfrie miljøer på arbejdspladser og sygehuse, i kommunale og amtskommunale uddannelsesinstitutioner, dag- og døgninstitutioner, transportmidler og lignende samt i kommunale og amtskommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

I forbindelse med ungdomsuddannelserne betød det, at amtskommunerne på daværende tidspunkt startede en diskussion om fastsættelse af røgpolitikker.

Mange amter overførte deres egen formulerede politik direkte til de ungdomsuddannelser, der lå under deres regi, dvs. de almene gymnasier, hf og social- og sundhedsuddannelserne. De andre ungdomsuddannelser: tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler var selvejende institutioner og var derfor ikke un- derlagt denne lovgivning.

Det betød, at især gymnasierne begyndte at opstille røgpolitikker og skærpe disse. Passiv rygning blev her taget alvorligt, mens erhvervsuddannelserne ikke i samme grad tog problemstillingen op til overvejelse.

I 2001 blev der vedtaget en ændring af lov om røgfrie miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende (12). I denne ændring blev det pålagt ungdomsuddannelser, som modtager mere end 50 % i offentligt tilskud til drifts- omkostningerne, at fastsætte bestemmelser om røgfrie miljøer på institutionens område. Loven havde virkning fra 1. august 2001. Det betød, at erhvervsskolerne (tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler) skulle opstille og implemen- tere røgpolitikker.

Vores undersøgelser er derfor lavet henholdsvis kort efter loven blev implementeret på gymnasier og social- og sundhedsuddannelser og ved indførelse af ændringsloven, som inddrager de tekniske skoler, handelsskolerne og landbrugsskolerne under loven om røgpolitik, som sikrer røgfrie miljøer.

Den danske lovgivning er ikke specielt restriktiv i forhold til de andre lande i Europa. Det fremgår af rapporten fra 2002: ”The European report on Tobacco Control Policy” (29), at 29 af de europæiske lande har totalforbud mod rygning på uddannelsesinstitutioner, 12 har lempelige restriktioner (herunder Danmark), to har frivillige aftaler, og tre har ingen restriktioner. Det ser ud som følger:

(21)

21

Totalforbud:

Andorra, Azerbaijan, Belgien, Bosnien og Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Kyr- gyzstan, Letland, Litauen, Luxemburg, Polen, Moldova, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Spanien, Sverige, Det tidligere Jugoslavien og republik Makedonien, Tyrkiet, Turkmenistan og Ukraine

Lempelige restriktioner:

Østrig, Hvide Rusland, Danmark, Frankrig, Georgien, Tyskland, Israel, Malta, Holland, Norge, Portugal og Uzbekistan.

Frivillige aftaler:

Albanien og Schweiz Ingen restriktioner:

Armenien, Kasakhstan, Tajik

2

(22)

(23)

Metoder til belysning af hypoteser

3

(24)

(25)

Som omtalt i indledningen søger vi at belyse betydningen af røgpolitikker både gennem et litteratur- og datastudie. Vi ønsker at be- eller afkræfte vores ﬁ re hypoteser. I dette afsnit følger først litteraturgennemgangen og derefter datapræ- sentationen. Litteraturen kan underbygge og forklare data. Resultaterne fra begge delundersøgelser sættes i spil i kapitlet ”Sammenfatning”.

Litteraturstudie

Fremgangsmåde

Til dokumentation af, hvilken betydning indførelse af røgpolitikker på ungdomsuddannelser har, har vi søgt på internettet på den internationale sundhedsfaglige artikeldatabase, populært kaldet PubMed. Her er fundet studier foretaget i bl.a.

Storbritannien, USA og Australien, som belyser effekten af forskellige former for røgpolitikker på skoler for unge i alderen 14-19 år. Endvidere har vi også fundet artikler, som belyser betydningen af rygning hos lærere i forhold til elevers rygevaner (3, 4, 6, 13, 20, 22, 26, 27, 34, 40). Som søgeord er brugt ’smoking policy AND school’, ’Smoking policy AND smoking habits’, ’Smoking policy AND education’. Endvidere er søgt på: ’Smoking habits AND school’, ’Smoking habits AND social background’, samt ’Smoking habits AND education’.

Til afsnittet Debutalder og identitetsdannelse ovenfor er der i forhold til identitet også søgt på PubMed, og søgeordene i den forbindelse har været ’ado- lescence AND smoking AND identity’, samt via link’et ”relaterede artikler”. Vi har udvalgt ﬁ re artikler fra denne søgning (2, 28, 35,37).

Udvælgelse

Artiklerne er udvalgt efter relevans og videnskabelighed, dvs. det er enten tvær- snitsundersøgelser eller reviews, som indeholder statistisk signiﬁ kante resultater. Alle studier er foretaget uden nogen form for indblanding af økonomiske interesser. Formålet med dette er at give størst mulig troværdighed og grundig videnskabelig dokumentation. Endvidere er der sorteret således, at kun artikler fra lande, som Danmark kan identiﬁ ceres med økonomisk og kulturelt, er inddraget.

Materialet er relativt sparsomt, idet der kun ﬁ ndes ca. 10 randomiserede undersøgelser, som sammenligner effekten af at have en røgpolitik eller ej. Pro- blemet ligger bl.a. i, at det er meget få skoler internationalt, som slet ingen røg-

3

(26)

politik har, hvilket gør det svært at ﬁ nde nogen, der kan indgå som kontrol. Et studie designet som et prospektivt kohortestudie, hvor parametrene rygevaner og ændring i politik følges over tid, ville være en metode til at overkomme dette problem.

Hvilken betydning har røgpolitikker?

Røgpolitikken på uddannelsesstedet har til formål at påvirke det sociale miljø i forhold til de unge. Den spiller en rolle for dannelsen af adfærdsmæssige normer og etablerer retningslinjer for elevernes opførsel. Den er bl.a. medvirkende til, at rygning bliver mindre tilgængelig og derfor kommer til at fylde mindre i skoletiden og dermed af en større del af de unges hverdag. Dertil bevirker politikken også, at læreres rygning bliver mindre synlig, hvilket er meget vigtigt i forhold til rollen som normgivende forbilleder i forhold til eleverne (26, 6).

I de internationale studier, der er lavet i forhold til røgpolitikkers betydning, er den generelle holdning, at det har en positiv effekt, idet det medfører et fald i cigaretforbruget. Dog er det ikke nok udelukkende at have en politik formelt på skrift, det er også vigtigt, at den bliver håndhævet, og at underviserne overholder den, hvilket understreges i ﬂ ere undersøgelser (6, 13, 22, 34). I disse studier, som er foretaget i Skotland Wales og USA, tyder det på, at røgpolitik har en effekt specielt på, hvor mange cigaretter der ryges pr. person, men også på prævalensen af rygere, men netop kun hvis den bliver grundigt håndhævet. I Wales har man bl.a.

foretaget en randomiseret undersøgelse af 55 skoler. Ud af disse havde kun to skoler ingen røgpolitik. Undersøgelsen viste, at der var signifi kant sammenhæng mellem, hvor restriktiv røgpolitikken var, og hvor mange elever der røg, idet andelen af dagligrygere var langt færre på skoler med fl ere restriktioner i forhold til dem med færre. Med fl ere restriktioner menes en skreven politik, som gælder for både lærere og elever, og som forbyder rygning overalt på skolens område.

Endvidere ses, at skoler, som altid håndhæver restriktionerne, har et signiﬁ kant lavere antal af dagligrygere i forhold til dem, som ikke altid håndhæver reglerne.

Dette gælder dog ikke i forhold til antallet af ’ugentlige rygere’, dvs. dem, som ikke ryger hver dag. Det kan hænge sammen med, at elever, som er fx festrygere, ryger uden for indfl ydelse fra skolens røgpolitik (13). I USA har man foretaget et studie på 17.287 high school-elever (alder 14-17 år). Studiet viste, at røgpolitik i skolen er relateret til, at de unge befi nder sig i en ’tidligere fase af rygestart’ (det vil sige, at de er på eksperimenteringsniveauet frem for at ryge fast) og en lavere prævalens af rygere. Dette gjaldt dog kun, hvis politikken blev stærkt håndhævet (34). Tilsvarende gælder det for undersøgelsen foretaget i Skotland, hvor man har undersøgt den nuværende status for røgpolitikker i 77 skotske skoler, samt forholdet mellem politisk status, håndhævelse af restriktionerne og rygeadfærd blandt lærere og elever. Denne viste, at der var en signifi kant mindre opfattelse af, at eleverne røg på skolens område på skoler, hvor restriktionerne altid blev

(27)

27

håndhævet, i forhold til skoler, hvor restriktionerne ikke altid blev håndhævet (6).

Dette underbygges desuden også af et canadisk studie (27).

Internationale studier viser også, at de fl este skoler i den vestlige verden har en form for skreven røgpolitik, men der er dog stor forskel på graden af restriktioner. I et studie foretaget i Californien (22), hvor man fra statslig side har en lov, der forbyder alle elever at ryge på skolens område, har man set på det at have en politik med fi re komponenter i forhold til en med færre end fi re. Disse komponenter bestod i:

1) At have en formel, skreven røgpolitik, som levede op til lovens krav, og som også blev håndhævet.

2) At forbyde eleverne at forlade skolens område i skoletiden.

3) At forbyde rygning nær skolens område.

4) En plan for rygeforebyggelse.

Resultaterne tydede på, at skoler, som havde en politik indeholdende alle ﬁ re komponenter, havde en lavere prævalens af rygere og lavere gennemsnitsmæng- de af cigaretter pr. ryger i forhold til de skoler, som havde færre komponenter.

Endvidere tydede det også på, at det havde større effekt at assistere med forebyg- gelse og rygestop end at straffe for brud på reglerne.

Et studie fra 1982, som sammenlignede prævalensen af rygere blandt en- gelske kostskolelever, som netop havde afsluttet skolen, viste, at de elever, som havde gået på en skole med mere tolerant røgpolitik, havde en højere prævalens af rygere end dem, som havde gået på en skole med en strengere politik (40).

I et studie fra Skotland har man også inddraget emnet omkring restriktioner på lærernes rygning (6). Her var skoler, som havde en skriftlig politik på dette område, mere tilbøjelige til at begrænse denne til bestemte arealer i stedet for at forbyde rygning helt. Selvom alle skolerne forbød eleverne at ryge på skolens område, var der kun 20 skoler, hvor denne politik også var gældende for lærerne.

I de resterende 57 skoler var personalets rygning henvist til afgrænsede områder, fx lærerværelset. Denne politik gav eleverne den opfattelse, at lærerne oftere røg på udendørsarealerne, hvormed det blev mere synligt for eleverne. Konsekven- sen af det kan være, at lærerne udsender et blandet budskab til eleverne omkring accepten af at ryge. Netop dette er underbygget af et studie foretaget i Danmark i 1998, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem udsættelse for læreres rygning og daglig rygning blandt elever (26). Dette kan forklares ud fra ﬂ ere teorier.

Bl.a. kan der argumenteres for, at elever i skoler uden rygerestriktioner anser rygning som mere acceptabelt resulterende i intentioner om at optage denne vane (26). Sociale kognitive teorier argumenterer for, at unges rygeadfærd er erhvervet igennem observationer af den adfærd, som ældre rollemodeller i sociale miljøer udøver (23, 42). Ud fra dette er der belæg for, at røgpolitikken også skal omfatte lærerne.

3

(28)

Røgpolitik og andre interventioner

For at kunne begrænse unges rygning er det dog ikke tilstrækkeligt udelukkende at have en politik. Det er nødvendigt at gribe ind fra fl ere forskellige vinkler: In- formation er én, røgpolitik en anden og hjælp til rygestop eksempelvis en tredje (7). Med information om rygning gives kendskab til, præcis hvilken skadelig indfl ydelse rygning har, både i forhold til de unge selv og i forhold til de mennesker, de er sammen med. Herved får de unge den fornødne viden, der gør dem i stand til at vægte for og imod rygning og kan motivere til rygestop i fald, de allerede er begyndt at ryge. Det tyder dog på, at information alene ikke altid er nok. Un- dersøgelser viser, at de fl este begynder at eksperimentere med rygning allerede i grundskolen (14). Som nævnt tidligere er perioden fra slutningen af grundskolen til en evt. videregående uddannelse en periode, hvor de unge reviderer deres identitet. Ved ikke udelukkende at informere om og undervise i de fysiske skader, som rygning medfører, men også give de unge nogle psykiske og adfærdsmæssige redskaber og fornuftige rollemodeller kan man påvirke dem til at træffe fornuftige valg i forhold til brugen af tobak.

Rygestopprogrammer er her en vigtig del. Man har traditionelt haft fo- kus rettet imod rygeforebyggelse hos unge, imens rygestop kun var henvendt til voksne. Denne tankegang er dog ved at blive revideret, idet der er en stor gruppe blandt de unge, som allerede er etablerede rygere, hvorfor det er for sent at forebygge (38, 39). Rygemønsteret, abstinensudviklingen og den psykosociale baggrund for at ryge er anderledes hos unge i forhold til hos voksne. Derfor skal rygestopprogrammer, som er rettet imod de unge, designes således, at de tager højde for dette (1).

Kildekritik

De ovennævnte undersøgelser har både styrker og svagheder. Af styrker kan nævnes, at alle undersøgelser har en relativ stor prøvestørrelse, som er udvalgt via randomisering. Dette giver et repræsentativt udsnit af populationen og mindsker risikoen for bias, og derfor kan man også gå ud fra, at resultaterne er signiﬁ - kante.

En svaghed er, at stort set alle er tværsnitsundersøgelser, og der er derfor risiko for omvendt kausalitet. Skoler, som i forvejen har lav rygeprævalens, har måske nemmere ved at indføre og håndhæve en politik, hvilket giver en overvur- dering af politikkens effekt. Dog tyder de ﬂ este studier på det samme, så denne risiko er sandsynligvis lille. De ﬂ este data er endvidere indsamlede via selvrappor- terede spørgeskemaer med risiko for bl.a. recall bias. Andre studier har dog vist, at validiteten af denne form for dataindsamling er pålidelig. Desuden fremgår det ikke af alle artiklerne, hvor længe røgpolitikken har været indført. Hvis den ikke har været indført længe, er det sandsynligt, at den endnu ikke er ordentligt implementeret. Samme kunne være gældende for en australsk undersøgelse foretaget i 1994. Resultaterne fra denne tyder på, at der er minimal association mellem skolens røgpolitik og rygning blandt eleverne (3). Det, der taler imod resultaterne af denne undersøgelse, er bl.a., at forskerne fra start ikke har fastlagt nogen hypote-

(29)

1

29

ser. Det fremgår ikke af artiklen, om politikken er blevet håndhævet, og desuden fremgår det heller ikke, hvor længe politikken har været indført. I artiklen nævner man, at mange skoler i året op til indførelsen ingen vægt har lagt på undervisning i sundhedsrisici. Man kunne derfor meget vel forestille sig, at politikken endnu ikke er ordentlig implementeret. Det fremgår ikke af artiklen, om der fandtes noget lovmæssigt tiltag, som skulle skabe grundlag for røgpolitik på de australske skoler. Artiklen er af disse årsager ikke inddraget i ovenstående gennemgang.

(30)

(31)

Datastudie

Til dokumentation af, hvilke røgpolitikker, holdninger til disse, og hvilke rygevaner der ﬁ ndes på udvalgte ungdomsuddannelser i Danmark, har vi anvendt spørgeundersøgelser foretaget henholdsvis over internettet, via telefoninterview og skriftligt. Der er tale om resultater fra 1997-2003 (1999 undtaget). De giver mulighed for at iagttage udviklingen inden for denne periode.

Spørgeskemaundersøgelser om røgpolitik, 1997

I 1997 gennemførte PLS Consult to spørgeskemaundersøgelser for Kræftens Be- kæmpelses projekt Børn, Unge & Rygning og Tobaksskaderådet. Den ene under- søgelse omhandler rygeregler på erhvervsskolerne i Danmark (24). Der blev udsendt 136 skemaer til skolerne, hvor 103 besvarede skemaet (76 %). Fordelingen er 41 handelsskoler, 36 tekniske skoler, tre kombinationsskoler, 20 landbrugsskoler og tre andre skoler. Den anden undersøgelse omhandlede også rygeregler, men på gymnasier, hf- og studenterkurser (25). Denne undersøgelse er blevet foretaget på nøjagtig samme måde som førstnævnte. Der blev udsendt skemaer til 156 skoler i Danmark, og vi ﬁ k 133 besvarelser igen (85 %).

Undersøgelsen på erhvervsskolerne er ikke opdelt i forhold til de enkelte typer af erhvervsskoler (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler). Det er websurveyene fra 2002 og 2003 derimod (se nedenfor). For at kunne sammenligne undersøgelserne har vi derfor omregnet tallene fra 2002 og 2003 til et samlet resultat for erhvervsskolerne. Her har vi foretaget en vægtning af resultaterne i websurveyen i forhold til antallet af de forskellige typer af skoler, der har svaret i PLS Consult-undersøgelsen. På den måde har vi undgået, at tallene fordeler sig skævt på grund af en større eller mindre svarprocent på de forskellige uddannelsestyper.

Begge PLS Consult-undersøgelser blev foretaget ved udsendelse af spør- geskemaer til skolernes ledelse, hvorfor resultaterne er ledelsens fortolkning af situationen på skolerne. Det vides altså ikke, om det er den samme opfattelse, ansatte og eleverne har. Resultaterne fra disse undersøgelser kan vi sammenligne med websurveyen fra 2002 og 2003 i forhold til de spørgsmål, som ledelsen på skolerne har skullet besvare.

Spørgeskemaundersøgelse om rygevaner på erhvervsskoler, 1998

Rygevanerne for første årgang på tekniske skoler og handelsskoler blev i 1998 undersøgt med en spørgeskemaundersøgelse. Ni tekniske skoler (svarende til 1.110 elever) og 11 handelsskoler (svarende til 1.700 elever) deltog (26). Denne

3

(32)

undersøgelse blev også gennemført af PLS Consult for Kræftens Bekæmpelses projekt Børn, Unge & Rygning og Tobaksskaderådet. For at kunne sammenligne undersøgelsen med vores resultater fra 2002 og 2003 har vi udvalgt to spørgsmål fra den, som vi vil behandle:

• Ryger du?

• Hvordan er mulighederne for at ryge på denne skole?

Svarene på disse spørgsmål vil vi sammenligne med resultaterne i forhold til rygevaner og rygesteders tilgængelighed fra 2002 og 2003 undersøgelserne.

Websurvey 2002 (9) og 2003 (10)

Fra 2002 har vi udsendt skriftlige opfordringer til alle landets ungdomsuddannelser om at deltage i vores websurvey på websitet liv.dk. Her spørges både om den aktuelle røgpolitik, holdninger til denne og rygevaner. Ledelse, ansatte og elever kan deltage. Ledelsen skal altid deltage, hvor det er valgfrit, om de øvrige grupper skal indgå i undersøgelsen. I 2003 blev spørgeskemaet suppleret med telefoninterview af lederne om skolens røgpolitik. Det er årsagen til, at mange skoler er repræsenteret dette år, 80 % af ungdomsuddannelserne i Danmark.

Svarene fordeler sig således:

Figur 6

Fordelingen af svar på websurveys på sitet liv.dk for årene 2002 og 2003 (9, 10). Kolonnen

’Samlet’ angiver antallet af skoler, hvor både elever og ansatte har deltaget.

På alle typer af ungdomsuddannelser, er der ca. 15 % af eleverne, der har deltaget med svar på spørgeskemaet. Af de skoler, der har ladet eleverne svare, har ca. 50

Antal skoler 2002 2003

Ledelse Ansatte Elever Samlet Ledelse Ansatte Elever Samlet

Gymna sier 29 333 1427 16 133 559 1841 23

Handels- skoler

11 45 587 4 49 175 1973 12

Tekniske skoler

10 160 1486 5 32 74 143 5

Htx (på de tekniske skoler)

17 151 1638 8 28 60 315 17

Social- og sund heds - skolerne

3 55 101 3 21 42 21 3

Landbrugs- skoler

1 11 25 0 15 27 75 0

71 755 5264 36 268 937 4422 60

(33)

33

% deltaget. Svarprocenten for de ansatte ligger betydelig højere, men kan ikke beregnes, da antallet af ansatte på skolerne ikke kendes.

Når skoleledelsen har indtastet deres svar på spørgsmålene, vil disse blive tilgængelige på websitet med det samme. Det samme gælder eventuelle elever og ansattes svar. Websurveyen har derfor også den funktion, at den enkelte skole hurtigt kan få foretaget en undersøgelse af rygevaner og holdninger til skolens røgpolitik. Endelig vil det også være muligt for den enkelte skole at foretage en vurdering af ændringer fra år til år.

Når den enkelte skole har besluttet sig for at deltage i undersøgelsen, modtager den en skrivelse til de elever og ansatte, der skal deltage i undersøgelsen. I skrivelsen er undersøgelsens formål forklaret, og der er givet en personlig kode til hver enkelt deltager. Disse koder er ikke opstillet i numerisk rækkefølge, og man kan derfor ikke gætte sig frem til de andre deltageres kode. Samtidig betyder koden, at den enkelte kan foretage sin indtastning på hvilket som helst tidspunkt og kan vende tilbage for at rette eller tilføje.

MULD 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004

Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen fra år 2000 foretaget en Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag. 3000 unge mellem 15-20 år har modtaget spørgeskemaet gennem en årrække (14, 15, 16, 17, 41).

I MULD er det delvist muligt at opdele de unge efter den uddannelse, de går på, hvorfor vi kan få data på de gymnasiale uddannelser og erhvervsskolerne fra denne undersøgelse til sammenligning med projekt Børn, Unge & Rygnings websurveys (9, 10).

Til denne rapport har vi fået lavet specielle udtræk af data fra MULD, hvorfor de resultater, vi bruger, ikke er at ﬁ nde i MULD-udgivelserne.

3

(34)

Præsentation af resultater

Data til yderligere belysning af denne rapports hypoteser vil blive præsenteret i det følgende. Resultaterne vil blive kommenteret, hvor der vil blive kastet yderligere lys over dem i sammenhæng med ovenstående litteraturstudie i de næste to afsnit, hvor vi konkluderer på rapportens hypoteser.

Udvikling i rygevaner

Hvis vi skal tage afsæt i et overblik over unges rygevaner på de forskellige uddannelsesinstitutioner, kan vi bruge data fra MULD. MULD bidrager med svar på, hvordan fordelingen af rygere ser ud på erhvervsskolerne (erhvervsuddannelserne, hhx og htx) og det almene gymnasium og hf over tid.

Figur 7

Antallet af dagligrygere på de forskellige ungdomsuddannelser

Som det fremgår af den blå graf for de gymnasiale uddannelser, har der været et fald i antallet af dagligrygere på ca. 5 %-point i perioden 2000-2003. Som tidligere vist er der i samme periode på landsplan et fald på højest 3 %-point. Der er altså tale om et reelt fald i antallet af rygere på gymnasierne, hvilket sandsynligvis kan tilskrives aktiviteter, herunder normer, regler og holdninger på gymnasierne, der har gjort, at et større antal er holdt op med at ryge eller aldrig er begyndt.

Gymnasier indførte allerede rygeregler i 1995 med vedtagelsen af loven om rygning i offentlige rum. Røgpolitikkerne er derefter blevet mere og mere restriktive, og i dag forbyder over halvdelen af skolerne rygning indendørs eller på skolens areal. Dertil har det tidligere Tobaksskaderåd og Kræftens Bekæmpel- ses projekt Børn, Unge & Rygning udviklet en del undervisningsmateriale om

'YMNASIALEUDDANNELSER 4EKNISKSKOLE

(HXHANDELSGYMNASIET

(ANDELSSKOLEN (TXTEKNISKGYMNASIUM

%RHVERVSUDD

(35)

35

rygning til ﬂ ere fag i de gymnasiale uddannelser. Dette materiale har været brugt i større og større omfang på skolerne. Det er sandsynligt, at det faldende antal af rygere over tid skyldes ﬂ ere faktorer. Nærmere bestemt mængden af information på skolerne om rygning, skolens holdning til rygning, og at røgpolitikkerne har eksisteret i en længere periode og løbende er blevet revideret.

Ser vi på den røde graf for erhvervsuddannelserne (handelsgrunduddan- nelsen, de faglige grunduddannelser på tekniske skoler og lærlingeuddannelser- ne), så er der ikke sket et fald i antallet af dagligrygere, men derimod en stigning på 7 %-point i perioden 2000-2003. Som sagt har der været et fald på 3 %-point i antallet af rygere på landsplan, hvorfor der er tale om en reel stigning. I perioden fra 2000-2003 er der ikke sket ændringer i skolernes struktur og optag af elever.

Den kraftige stigning i antallet af rygere kan derfor ikke forklares ved en anden alderssammensætning eller ændring i, hvilke grupper der går på skolerne. Der må være andre forhold på skolerne, der har været årsag til stigningen.

Om der er forskel på rygerantallet på de tekniske skolers og handelsskolers erhvervsuddannelser kan vi desværre ikke afdække, da de to skoletyper ikke er adskillelige i opgørelsen fra MULD (de er begge inkluderet i den røde graf for erhvervsuddannelserne ovenfor). Ser vi på tallene fra 1998, kan de kaste lys over dette. Disse tal viser, at de tekniske skoler har en andel af dagligrygere på 43 %, hvilket ligger betydeligt højere end handelsskolerne, som har en andel på 23 % (25). I denne undersøgelse er der kun tale om tal indhentet fra førsteårselever.

Disse tal ville sandsynligvis havde været endnu højere, hvis man havde haft alle årgange med (jf. antallet af rygere stiger med alderen). Tallene viser, at der er god grund til at antage, at den høje andel af rygere for erhvervsuddannelserne kan tilskrives de tekniske skoler.

Begge skoleformer er først i 2001 kommet ind under loven om rygning på offentlige steder. Efter indførelsen af denne lov og Kræftens Bekæmpelses kampagner på erhvervsskolerne om indførelse af røgpolitikker er der sket en betydelig skærpelse af og implementering af rygereglerne, især på handelsskolerne.

Disse tiltag har dog endnu ikke opnået større effekt på elevernes rygevaner, da reglerne er nye og under implementering. Der er derfor fortsat et stort behov for information til eleverne på erhvervsskolerne, til skolerne om implementering af røgpolitikker og en holdningsændring hos de ansatte og ledelsen.

Det tekniske gymnasium (htx, grå graf) har et betydelig lavere antal rygere end de andre uddannelser på de tekniske skoler. Htx ligger også en anelse under det almene gymnasiums antal af rygere, der ellers ligger lavt. Årsagerne kan være mange. De tekniske gymnasier er oprettet senere end de almene gymnasier, så der er ofte taget højde for røgpolitikken ved oprettelsen af de nye skoler. Der er desuden undervisning i sundhed og miljø, og enhederne ligger i selvstændige afdelinger/bygninger med egne røgpolitikker, hvilket også fremgår af vores websurvey på liv.dk.

På handelsskolernes gymnasiale uddannelser (hhx, sort graf) er der derimod ﬂ ere rygere end på det almene gymnasium. Dette kan forklares ved, at undervisningen i hhx ofte foregår i de samme områder som resten af undervisnin-

3

(36)

gen på handelsskolerne, og at der dermed er den samme røgpolitik som resten af skolen. Endelig er der ingen undervisning i sundhed eller miljø.

Røgpolitik på ungdomsuddannelserne

Som redegjort for i indledningen opererer vi med fem kategorier af røgpolitik- ker. Tallene, vi præsenterer nedenfor, er fra vores spørgeskemaundersøgelse fra 1997 og websurveyen fra 2003. De viser, hvilke røgpolitikker man har på de forskellige uddannelsesformer. Som nævnt havde både ledelse, ansatte og elever mulighed for at deltage i undersøgelserne. Det er ledelsens besvarelse, nedenstå- ende er beregnet ud fra.

Røgpolitik på erhvervsskolerne

Ved erhvervsskoler forstås tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler.

Som det fremgår af ﬁ guren, er der i perioden fra 1997 til 2003 sket en betydelig skærpelse af reglerne. Hvor der ikke var nogen skoler, der i 1997 havde rygeforbud, er der i 2003 43,8 % af skolerne, hvor der ikke må ryges indenfor eller på skolens areal. Det er i denne periode, erhvervsskolerne er kommet ind under loven om rygning på offentlige steder (lovændring 1. aug. 2001) (12).

Erhvervsskoler

Rygning tillades: 1997 2003

1) Ikke indenfor / ikke på skolens areal 0 % 43,8 %

2) Kun i lukkede rum 9,8 % 17,7 %

3) Afgrænset areal hvor andre ikke færdes 20,6 % 17,7 %

4) Afgrænset areal hvor andre færdes 68,0 % 20,9 %

5) Ingen begrænsning 1,6 % 0,0 %

Antal erhvervsskoler i alt 103 96

Figur 8

De fem kategorier af røgpolitikker og deres fordeling på erhvervsskolerne (tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler). Tallene er ifølge ledelsen (23,10).

I spørgeskemaundersøgelsen fra 1997 (23) blev ledelsen på skolerne også spurgt, om røgpolitikken var skriftligt formuleret: 62 % svarede ’ja’ og 38 % ’nej’. I lovgivningen fra 2001 skal der være en skriftligt formuleret politik, hvorfor alle i 2003 har en sådan.

(37)

37

Ser man på de forskellige typer af erhvervsskoler, fremkommer følgende resultater:

Erhvervsskolerne

Rygning tillades: Tekniske

skoler

Landbrugs - skoler

Handels - skoler 1) Ikke indenfor / ikke på skolens areal 18,8 % 0,0 % 73,5 %

2) Kun i lukkede rum 28,1 % 13,3 % 12,2 %

3) Afgrænset areal hvor andre ikke færdes 40,6 % 6,7 % 6,1 %

4) Afgrænset areal hvor andre færdes 12,5 % 80 % 8,2 %

5) Ingen begrænsning 0,0 % 0,0 % 0,0 %

Antal skoler i alt 32 15 49

Figur 9

De fem kategorier af røgpolitikker opdelt efter erhvervsskolernes tekniske skoler, handels- og landbrugsskoler. Tal fra 2003 (10).

Som det fremgår, er der 73,5 % af handelsskolerne, der har en restriktiv røg- politik i 2003 mod 18,8 % på de tekniske skoler og ingen på landbrugsskolerne.

Årsagen til de skærpede regler ovenfor skal derfor hovedsageligt ﬁ ndes hos handelsskolerne, hvor ændringerne især er foretaget sidst i perioden fra 1997-2003.

Det må forventes, at de tekniske skoler og landbrugsskolerne vil følge efter inden for de næste par år.

Røgpolitik på almene gymnasier og hf

Tallene fra 1997 (24) indeholder også studenterkurser (5 skoler) og skoler kun med hf (11 skoler). Der var 117 skoler inden for den almene gymnasieuddan- nelse. Tallene fra 2003 er kun gymnasier og skoler med gymnasium og hf-undervisning. Der kunne derfor forventes en forskel i aldersspredning og dermed rygevaner. Denne faktor vil dog ikke have større betydning, da det i undersøgelsen fra 1997 kun er 16 ud af 133 skoler, der typisk vil have en lidt ældre elevgruppe.

Gymnasier

Rygning tillades: 1997 2003

1) Ikke indenfor / ikke på skolens areal 5,1 % 56,9 %

2) Kun i lukkede rum 27,5 % 27,6 %

3) Afgrænset areal hvor andre ikke færdes 18,5 % 11,4 %

4) Afgrænset areal hvor andre færdes 49,6 % 4,1 %

5) Ingen begrænsning 2,0 % 0,0 %

Antal gymnasier i alt 133 123

Figur 10

De fem kategorier af røgpolitikker og deres fordeling på gymnasier og hf. Tallene er opgjort ifølge ledelsen (24, 10).

3

(38)

I gymnasieskolerne er der også sket en betydelig skærpelse af skolernes regler. I forhold til rygeforbud er der en stigning fra 5,1 % til 56,9 %. Denne skærpelse er dog sket tidligere i perioden, da lovgivningen om rygning på offentlige steder allerede gjaldt ved vedtagelsen af loven i 1995 (11). Flere amter i landet gen- nemførte debatter og sørgede for indførsel af røgpolitikker på gymnasier efter vedtagelse af loven. Reglerne på skolerne er altså blevet skærpet løbende i hele perioden.

Selvom gymnasierne skulle have en skriftlig formuleret røgpolitik ifølge lovgivning fra 1995, så svarede 19 % i 1997-undersøgelsen (24), at det havde de ikke. Alle gymnasier har en skriftlig formuleret røgpolitik i 2003 (10).

Røgpolitik på social- og sundhedsskolerne

Der ﬁ ndes efter vores vidende ikke andre opgørelser over røgpolitikker på social- og sundhedsskolerne end dem fra vores websurveys (2002 og 2003). Vi kan derfor ikke vise en udvikling i forhold til tid på disse uddannelsesinstitutioner.

Social- og sundhedsskoler

Rygning tillades: 2003

1) Ikke indenfor / ikke på skolens areal 38,1 %

2) Kun i lukkede rum 47,6 %

3) Afgrænset areal hvor andre ikke færdes 4,8 %

4) Afgrænset areal hvor andre færdes 9,5 %

5) Ingen begrænsning 0,0 %

Antal social- og sundhedsskoler i alt 21

Figur 11

De fem kategorier af røgpolitikker og deres fordeling på social- og sundhedsskolerne. Tallene er opgjort ifølge ledelsen (10).

Social- og sundhedsskolerne har været omfattet loven om rygning på offentlige steder siden 1995. Det er sandsynligvis årsagen til de høje procentsatser i katego- rierne: ’Ikke indenfor/på skolens areal’ og ’Kun i lukkede rum’.

Røgpolitik på ungdomsuddannelserne samlet set

Ser man på procentsatserne for 2003 samlet set, er udbredelsen af de forskellige røgpolitikker følgende:

(39)

39 Ungdomsuddannelserne

Rygning tillades: 2003

1) Ikke indenfor / ikke på skolens areal 47,9 %

2) Kun i lukkede rum 26 %

3) Afgrænset areal hvor andre ikke færdes 13,8 %

4) Afgrænset areal hvor andre færdes 12,3 %

5) Ingen begrænsning 0,0 %

Figur 12

De fem kategorier af røgpolitikker og deres fordeling på ungdomsuddannelserne samlet (10).

Som det fremgår, er det næsten halvdelen af alle ungdomsuddannelser, der ikke tillader rygning indendørs. Ovenstående tal for handelsskoler og gymnasier viser, at det er disse, der i høj grad er med til at give dette resultat. De tekniske skoler og i særdeleshed landbrugsskolerne har røgpolitikker, der foreskriver rygning på afgrænsede områder. En del ungdomsuddannelser har også politikker, der tillader rygning på afgrænsede områder, hvor andre må færdes. Det beskytter ikke mod passiv rygning og røggener, hvorfor vi ikke mener, at det opfylder lovens intentioner.

Røgpolitik ifølge elever og ansatte

Ovenstående opgørelse af røgpolitikker er lavet ud fra ledelsens fortolkning og dermed den politik, der er vedtaget på skolen. Deler elever og ansatte den samme opfattelse? Spørgsmålet er interessant, fordi det kan pege på, at der fx kan være tilfælde, hvor politikken ikke er formidlet til aktørerne på skolen, eller hvor mel- lemledere og undervisere kan have en anden opfattelse og derfor modarbejder den vedtagne politik, hvis den ikke er bekendtgjort og fastholdes over for alle.

Vi kan desværre ikke præsentere konkrete tal i forhold til problematikken, da der i dataindsamlingen har været en programmeringsfejl, hvorfor en svarkate- gori har været udeladt. Det betyder, at ansatte og elever har haft en svarmulighed mindre end ledelsen, hvorfor vi ikke kan foretages sammenlignelige beregninger af resultaterne. Den udeladte kategori var, at man ikke måtte ryge indendørs.

Kaster man alligevel et blik på tallene, fremgår, at elever og ansatte sæt- ter deres kryds markant anderledes end ledelsen. Dette kan ikke kun tilskrives programmeringsfejlen, men viser derimod en tendens til uenighed med ledelsen, hvilket har givet os anledning til at liste følgende tendenser:

• Der er ofte uoverensstemmelse mellem skolens erklærede politik og den politik, elever og ansatte mener, er gældende.

• Nogle gange er elever og ansattes oplevelse, at politikken er mere restriktiv andre gange mere lempelig end den politik, ledelsen har angivet.

• Ovenstående billede er gældende, uanset hvilken politik der er på skolen.

3

(40)

Forbehold til trods viser en sammenligning af svar, at politikkerne sandsynligvis ikke er kommunikeret ud til elever og ansatte i en form og et omfang, der har givet indsigt i, hvilken politik der er på stedet. På en del af skolerne er politikken ændret i 2002 og 2003, så her er politikken sandsynligvis ikke implementeret helt endnu, hvilket også kan være en del af forklaringen.

Der er et stort behov for at få lavet en metode til implementering af røg- politikker på skoler, så politikkerne bliver håndhævet og en del af skolens kultur.

Med en sådan metode kan man arbejde på at skabe øget forståelse for, hvilken politik der er på stedet og hvorfor.

Elever og ansatte – hvor må de ryge?

En røgpolitik betyder ikke nødvendigvis et fælles sæt af regler for alle aktører på skolen. Der er tilfælde, hvor nogle regler gælder for elever, andre for ansatte. Ne- denfor ses en opgørelse over ledelsens svar på, hvorvidt der er forskel på, hvor elever og ansatte må ryge.

Forskel på rygeregler

Andel af uddannelser i år 2003

Tekniske skoler (ekskl. htx) 38 %

De tekniske skolers htx-afdeling 39 %

Almene gymnasium 84 %

Handelsskolerne 61 %

Social- og sundhedsskolerne 48 %

Landbrugsskolerne 33 %

Figur 13

Erklæret enighed i forhold til, om der er forskel på reglerne for hhv. elever og ansatte (10).

Gennemsnit 46 %.

Procentsatserne er høje, hvilket kan tyde på, at rygereglerne for de ansatte ikke bliver strammet, når reglerne for eleverne gør det. På 84 % af de almene gymnasier er der forskel på rygereglerne. Trods stramme regler for eleverne har de ansatte ofte lov til at ryge i lukkede områder eller rum, hvor eleverne ikke kommer.

De ansattes rygning er ikke nødvendigvis særlig synlig, men eleverne er alligevel utilfredse, når der er forskellige regelsæt. Ved møder, vi har deltaget i med elever, elevrådsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, har elever udtalt, at de helst vil have regler, der gælder for alle på skolen, og er ens overalt.

Elever og ansattes tilfredshed med røgpolitikkerne

Hvorledes forholder elever og ansatte sig til de regler, der er gældende? Er de tilfredse eller utilfredse? Ønsker de ændringer i mere lempelig eller restriktiv ret- ning? Det vil vi se nærmere på i det følgende.

(41)

41

Elevernes tilfredshed

Ser vi på elevernes tilfredshed med røgpolitikkerne på de forskellige uddannelsesformer, ﬁ nder vi, at der tilsyneladende er stor tilfredshed. I gennemsnit er 77

% tilfredse, når man ser på tallene summeret for årene 2002 og 2003. 21 % er utilfredse (9, 10). Der er ikke de store udsving mellem de forskellige uddannelsestyper.

Røgpolitik og tilfredshed for de forskellige uddannelsesformer

Elever Tilfredse Utilfredse Ikke svaret

Gymnasierne 79 % 19 % 2 %

Handelsskolerne 76 % 23 % 1 %

Tekniske skoler 77 % 22 % 1 %

Htx 76 % 23 % 2 %

Social- og sundhedsskolerne 87 % 13 % 1 %

Gennemsnit 77 21 2

Figur 14

Elevernes tilfredshed med den eksisterende røgpolitik på deres skole, opdelt efter skoleform (9,10). Landbrugsskolerne er ikke medtaget i opgørelsen grundet lav svarprocent.

Selvom tilfredsheden er stor, er det interessant, hvori utilfredsheden består. År- sagerne kan være mange: Der kan fx være tale om utilfredshed grundet røggener og dermed et ønske om, at røgen skal begrænses, eller der kan være dem, der mener, at rygning er ens personlige sag, hvorfor de ønsker mere lempelige regler. Ud af de 21 % (ﬁ gur 14), der er utilfredse, er der 68 %, der ønsker mere restriktive regler, hvor 32 % ønsker mere lempelige regler.

Figur 15 giver en oversigt over de elever, som er utilfredse med røgpolitikken på deres uddannelsessted. Af ﬁ guren fremgår, at der på gymnasierne og htx er ﬂ est, der ønsker yderligere begrænsninger. Handelsskolerne afskiller sig ved at have en næsten ligelig fordeling imellem dem, som ønsker lettere adgang og dem, som ønsker mere begrænset adgang.

3

(42)

Figur 15

Fordeling af elever, der er utilfredse med røgpolitikken. Figuren viser, om utilfredsheden går på et ønske om at begrænse eller lette adgangen til rygning. Opgjort som procent af det sam- lede antal svar på den enkelte uddannelsesform (9,10). Landbrugsskolerne er ikke medtaget i opgørelsen grundet lav svarprocent.

De ﬂ este gymnasier har længe haft en røgpolitik. Det kan være forklaringen på, at der er få elever, der ønsker lettere adgang. Man har muligvis vænnet sig til det.

Handelsskolerne, derimod, har i perioden for undersøgelsen netop fået skærpet røgpolitikkerne, hvilket betyder, at der er mange elever, som har mærket ændrin- gen af røgpolitikken. Dette kan være årsagen til, at eleverne endnu ønsker lettere adgang til rygeområder. Ofte går der ﬂ ere år, inden en politik er implementeret og accepteret. Det tyder på, at det er nemmere at acceptere en politik, som er indført på skolen allerede, når man starter, frem for en, der ændres undervejs.

Cirka halvdelen af rygerne er utilfredse, hvis der ﬁ nder en ændring på deres skole sted, mens de går der, hvor de accepterer politikken, hvis den er indført allerede, når de starter.

I data fra MULD-undersøgelsen (2002) kan man se, hvorvidt elever føler sig udsat for passiv rygning. Det er interessant sammenholdt med, hvilke politikker ledelsen har tilkendegivet er gældende (ﬁ gur 12).

,ETTEREADGANG

"EGRNSETADGANG

3OCIALOGSUNDHEDSUDD (TX

4EKNISKESKOLERHTX (ANDELSSKOLERNE

'YMNASIERNE

(43)

43

Udsat for passiv rygning? 2002

Dagligrygere Ja Nej

Almene gymnasium og hf 50 50

Erhvervsskolerne 54 46

Ikkerygere Ja Nej

Almene gymnasium og hf 40 60

Erhvervsskolerne 59 41

Figur 16

Fordeling af, hvorvidt elever mener, de er udsat for passiv rygning på deres ungdomsuddan- nelse (16).

Ca. 50 % af eleverne mener, de er udsat for passiv rygning på deres skole. Og der er ikke nogen større forskel mellem rygerne og ikkerygerne. Dette må tages som et udtryk for, at reglerne på skolerne ikke i tilstrækkeligt omfang fjerner røgen fra eleverne. Når skoleledelsen på 73,9 % (se ﬁ gur 12) af skolerne tilkendegiver, at der enten må ryges i lukkede rum, eller at der ikke må ryges indendørs, står det i kontrast til, at cirka 50 % føler sig udsat for passiv rygning. Det kan hænge sammen med, at de regler, ledelsen har opstillet, og mener de har på skolen, ikke helt passer til de reelle forhold. Det viser sig også ved uoverensstemmelsen mellem, hvad ledelse og elever og ansatte tilkendegiver, der er af regler på skolerne.

Besvarelserne passer ofte ikke sammen.

Ansattes tilfredshed

Betragter man tallene for de ansatte summeret for år 2003 og 2004 for ungdomsuddannelserne ses samme grad af utilfredshed som hos eleverne.

Røgpolitik og tilfredshed for de forskellige uddannelsesformer

Ansatte Tilfredse Utilfredse Ikke svaret

Gymnasierne 76 % 23 % 1 %

Handelsskolerne 71 % 28 % 1 %

Tekniske skoler 67 % 32 % 0 %

Htx 76 % 23 % 1 %

Social- og sundhedsskolerne 79 % 21 % 0 %

Gennemsnit 74 25 1

Figur 17

Ansattes tilfredshed med den eksisterende røgpolitik på deres skole (9,10).

Der er i gennemsnit 25 %, der er utilfredse med røgpolitikken på deres uddannelsessted. Af ﬁ gur 18 fremgår, at der ud af de 25 % i gennemsnit er 87 %, der ønsker en begrænsning af røgen, mod godt 13 %, der ønsker mere lempelige regler. Det ses også, at procentsatserne for utilfredshed blandt de ansatte stiger fra 20 % til 41 %, når røgpolitikken er mere lempelig.