…
Fremtidens byer:
• Klimarobuste
• Lav CO2 – udledning
• Forsat velfærd Danske byer:
• Klimafølsomme
• Stor CO2 – udledning
www.vandibyer.dk
Hvordan skaber vi klimarobuste byer?
Høj
faglighed
Hvordan skaber vi ‘the livable city’ i en dansk kontekst?!
2
‘Liveability’
er..
Lokal
forankring
Livsglæde
Bevægelse
Tryghed
Offentligt rum
Parkering
Kreativitet
Dekoration
Med-
bestemmelse
Grønne
teknologier
Bæredygtighed
Cykel venlig
Vand
Infrastruktur
Historie
Klima
Vandafledning
Kultur
Biodiversitet
Børnevenlig
Velfærd
Livsglæde
Sund
økonomi
Accept
Spontanitet Aktivitet
Afhængigt af behov!
Bæredygtighed
Arbejdspladser
Hvordan kan Danmark gå foran med
gode eksempler på klimatilpasning?
Er vi nødt til at inddrage vores børn?
4
Status for
Projekt Klimaskole
* Demonstrationsanlæg
* Koncept til alle skoler
Teknologigruppen Lindebjergskolen Eksperimentarium af nye og
eksisterende teknologier til klimatilpasning
Undervisningsgruppen Lindebjergskolen Udvikling af ny undervisning
om klimatilpasning
Klimacentergruppen Lindebjergskolen
Udvikling af skolen som klimacenter
Opslagstavle ud mod omverdenen
Aktivt medborgerskab
Omdrejningspunkt:
Klimatilpasning
Beskrivelse af teknologier
Guidelines: Sådan kommer du i gang – få konceptet på din skole!
Beskrivelse af koncept:
Hvordan bruger vi de nye teknologier i undervisningen?
Formidling af klimacenterkoncept til alle
andre skoler
Links til eksisterende gode undervisningssites
Indhold bag QR-koder:
Videoklip, animationer, elevernes fortælling, forklaring af fysiske
modeller
Booking af kurser til elever og lærere
Links til udlån af klimatilpasningspakke
Eksisterende undervisningstilbud findes + og/eller efterprøves
Læringsprint – koncept udvikles til beskrivelse af teknologierne
Målgruppe: ”alle”
Formål: læring, udsmykning, bevægelse
Ungdomsbyens koncept udvikles i forbindelse med klimatilpasning
Udvikling af kurser & LAB:
Fysiske undervisningsmodeller afprøves og testes
Klimatilpasningspakke udvikles:
Nye fysiske undervisningstilbud
Ny undervisningsportal
Delprojekter i Projekt Klimaskole
Økonomiske indsprøjtninger
• 800.000 kr. gennem Vand i Byer www.vandibyer.dk
• 500.000 kr. fra Miljøstyrelsen til demoanlæg for håndtering af regn
• Desuden tilsagn om egenfinansiering (timer, materialer) fra private og offentlige virksomheder på i alt kr. 2.165.000 kr:
8
• Grundkort, luftfoto, skitse over regnvands-ledninger
…Tilbage til starten…
…til skolebestyrelsens visioner…
Skolen og hallen skal håndtere al
regnvand som en ressource
Skolen skal være selvforsynende med el og varme
10
Skolen skal lære om sund mad
Skolebus drevet af brændselsceller eller lokal biogas – samt cykelbus
12
Klimaskolen skal formidle og måle
http://datalog.energyflexhouse.dk/pview/index.html
…Og hvad er så sat i værk?…
14
• Stormøde for forældrene afholdt den 25. oktober 2011
• Visionen for Lindebjergskolen er præsenteret
• Skitseprojektering for håndtering af regnvand er i gang
Visionering Forankring
Projektering
Forankring – næsten 500 deltagere
16
RUC RUC
DTU Risø DTU Risø Risø
Park Risø Park Forsinkelses-
bassin Maglemose Å
Forsinkelses- bassin Maglemose Å
Klimahøjskolen
Gundsø- lillehal Gundsø-
lillehal
Klimagrundskolen
Linde- bjerg- skolen Linde-
bjerg- skolen
Synergi
Skolen som
Herringløse som energi-
landsby Herringløse som energi-
landsby Vindinge:
forsøg med nedsivning af
regn Vindinge:
forsøg med nedsivning af
regn
Hvorfor Lindebjergskolen
- hvorfor Roskilde Kommune?
• Optimale pladsforhold
• Skolen ønsker den gode historie – der samler lokalsamfundet og styrker fagligheden
• Forankring
• Synergi med fx Risø Park
• Besparelse på drift
• Klimabevidsthed i skolepolitikken
• Det er i 100% overensstemmelse med kommunens ambitiøse klimapolitik
• Kommunen sparer penge på drift/forbrug
18
…Projektering: håndtering af regn…
(…OBS! De andre emner er lige så vigtige!)
Teknologigruppen:
Formål:
at diskutere, hvilke teknologier, der skal bruges på skolen:
Status:
• Overordnet koncept er på plads
• Ansøgning om nedsivningstilladelse er sendt – svar er modtaget
• Nedbørmåler forventes etableret sep. 2012
20
Hvad giver Teknologigruppen til de andre grupper?
Konkrete idéer - eksisterende og nye:
• Grønne tage
• Vandrender
• Kanaler
• Regnbede
• Faskiner
• Permeable belægninger
• Vandbremser
• Måleudstyr, dokumentation
• Synligt regnvand
• Legemuligheder
• Multifunktionelle løsninger =>
Vandrender kan være meget forskellige!
22
Undervisningsgruppen:
Formål:
Hvordan vi kan bruge de præsenterede teknologier på skolen?
Status:
• Idéer til undervisningsportal er grundlagt
• Er kommet med konkrete input til fysiske undervisningstilbud
• Fundraising til undervisningsmidler, fx EU ansøgning feb. 2013 og energifonden.dk afsendt juni 2012
Hvad giver undervisningsgruppen til de andre grupper?
Overordnet vision for undervisningstilbud:
• Vi skal tydeliggøre paradoxet: Vi har problemer med at kunne håndtere meget vand, men vi har også problem med at have for lidt vand.
• Vi skal skabe en forståelse for sammenhæng, en
cyklusforståelse, så vi kan forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Fx skolen har været oversvømmet tidligere, nu håndterer vi
regnvandet lokalt.
• QR-koderne i læringsprintene skal være motivator for
samfundsforståelsen. Men forudsætningen er bl.a., at eleverne skal blive motiveret for at gå ind i ”tragten”, der omdanner en komplex problemstilling til viden, ejerskab og
handlingskompetencer. Vi skal opstille dilemmaet først, og vi skal finde motivationen og skabe undren.
24
Input til fysiske undervisningstilbud
1. Det skal bare virke!
2. Det primære er ikke fuld skala-anlæg, det vigtigste er at det fungerer.
3. Teknologiernes robusthed skal overvejes/styrkes. Hvad hvis der er en elev der sparker til fx ACO-dræn?
4. Teknologier og undervisningstilbud skal kunne stå ude om natten uden at blive ødelagt
5. Undervisningstilbud skal være enkle, funktionelle og vedligeholdelsesfrie
6. Der skal være gode beskrivelser: vildt god manual, lamineret, simpel, ikke være for afhængige af computere
Input til fysiske undervisningstilbud
7. Der skal være målere/sensorer, som eleverne kan se, aflæse, bruge til databehandling
8. Teknologierne skal være synlige
9. Fysiske modeller, gerne hands on, er vigtige, fx rør, faste installationer, der anbringes rundt omkring på skolen, noget man kan bruge, håndtere, samle, fx forskellige typer grus og sand
10. Kamera ned i opsamlingstanken til regnvand er vigtigere end at kunne se tanken
11. Det vil have stor effekt at lave nogle bakker af det grønne tag, som man kan tage med ind i et fysiklokale
26
Input til fysiske undervisningstilbud (fortsat)
12. Små fysiske modeller indendørs har stor effekt
13. Det skal dokumenteres, at teknologierne virker: erfaringsopsamling, systematisk opsamling af data, dokumentation af tilbagebetalingstid.
14. Varsling er HOT! Det vil have stor effekt med varslíng af skybrud til alle
forældre/elever - sms til forældrene. Man kan tilmelde sig varslingen via intra. Dette vil skabe undren: ”Hvordan fandt de ud af, at der skulle sendes en sms nu?”
Klimacentergruppen:
Formål:
Hvordan kan skolen kan bruges af fx kommunen eller forsyningen til at diskutere/formidle klimatilpasning.
Hvordan kan skolen være opslagstavle ud mod verden og skabe aktivt medborgerskab?
Status:
• Idéen om klimaprint og klimaruter diskuteres
• Opfølgning på stormødet planlægges
• God og værdifuld dialog med Roskilde Forsyning
28
Hvad giver klimacentergruppen til de andre grupper?
• Teknologierne skal forklares
• Ikke bare til eleverne – men også til forældre, bedsteforældre, lokalsamfundet
• Skolen skal fungere som opslagstavle ud mod omverdenen!
• Skolen skal skabe aktivt medborgerskab
• Eleverne skal inddrages og fx lave QR-koder
• QR-koder er vigtige – og måske på sigt NFC / RFID Konkret handling:
• Ekskursion i dag!
• Koncept for klimaprint skal udvikles
• Opfølgning på stormødet er vigtig
• Projekt med akustik-billeder, workshop med elever 7.-9. klasse
• Grundkort, luftfoto, skitse over regnvands-ledninger
30
Dataindsamling:
Afstrømningsmodel fra DHI opstilles:
• Hvordan løber regnvandet i rør og på terræn ved forskellige regn - nu?
• Hvordan vil regnvandet løbe i rør og på terræn i fremtiden?
• Modellen kan bruges i undervisningen
• Der søges penge til fysisk afstrømningsmodel
Desuden:
• Måling af nedbør (evt. online) via solcelledreven nedbørmåler
• Varsling af skybrud til alle via intra
Måleudstyr fra MJK til pejling af grundvandsstand…
• 2 stk. niveaumålere til pejling af
Grundvandsstand opsat 3. april 2012
• Der måles 2 gange i døgnet
32
Infiltrationstest
34
Lindebjergskolen – muligheder for
lokal afledning af regn – og skybrud
Det første synlige, fysiske tegn
• Det første grønne tag blev indviet onsdag den 2. maj 2012
Klimaambassaden – Concito:
Uddannelse af 23 klimaambassadører april - juni 2012
36
Innovation indenfor formidling og undervisning?
Udvikling af klimaprint som del af læring – klimaruter mv.
38
Første demo-print indviet juni 2012
Workshop for 1. - 3. klasse:
• Hvad kunne de tænke sig at vælge af fysiske
undervisningstilbud (få muligheder)?
• Hvilke aktiviteter kan de lave omkring fx regnbed
• Hvad er sjovt at lege med regnvand?
…Status…
40
Permeabel belægning foran bygning
Der etableres vandrende langs med stien til tagvand.
Eksisterende acodræn og sandfangsbrønde afkobles.
42
Præsentationer:
• KlimaSundet i Roskilde
• Vand i Byers ledelsesgruppe
• Visionsdag for lærerne på Lindebjergskolen
• Water Sensitive Cities 28. aug. 2012
• Energidag i Herringløse 8. sep. 2012
Nye internationale kontakter: Hamburg, Melbourne, Egypten!!
Fondsansøgninger:
• Augustinus (sendt 10/7/2012)
• Realdania (teaser sendt 10/7/2012)
• Energifonden (teaser sendt juni 2012) Afventer:
• Johannes Fogs fonden Nye fonde:
• MUDP
• Obelsfonden, Trygfonden…
• OBS Kunst og udsmykningsprojekt:
Rockwool vil gerne donere Rockfon plader til at beklæde blåt storrum med klimaprint i samarbejde med eleverne. Det kræver penge til udvikling af klimaprint-koncept
44
Udfordringer:
• Hvordan skaffer vi (flere) penge?
• Hvilken rolle har Roskilde Kommune?
• Laver vil teknologierne for teknologiernes egen skyld?
• Hvordan får vi eleverne til at tage ejerskab, handle og formidle?
• Hvordan kan de 3 grupper ‘følges ad’ og understøtte hinanden?
Erfaringer!
• Forankring er det vigtigste!
• Læring af proces. Proces er også et resultat!
• Tænk på klimaskolen, når der alligevel skal graves, vedligeholdes, renoveres, laves nedsivningsprojekter (tilbagebetaling af tilslutningsbidrag?), udvikling af undervisningsmaterialer mv.
• Det at være ”firstmovers” ta’r tid!
46
