• Ingen resultater fundet

Aalborg Universitet Indsatser & Sammenhæng i Ressourceforløb. Sammenfatning og konklusion Dall, Tanja

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Aalborg Universitet Indsatser & Sammenhæng i Ressourceforløb. Sammenfatning og konklusion Dall, Tanja"

Copied!
9
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Aalborg Universitet

Indsatser & Sammenhæng i Ressourceforløb.

Sammenfatning og konklusion Dall, Tanja

Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0

Publication date:

2021

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):

Dall, T. (2021). Indsatser & Sammenhæng i Ressourceforløb. Sammenfatning og konklusion. Aalborg Universitet.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -

Take down policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022

(2)

T a n j a D a l l , I n s t i t u t f o r S o c i o l o g i & S o c i a l t A r b e j d e

T a n j a D a l l , I n s t i t u t f o r S o c i o l o g i & S o c i a l t A r b e j d e T a n j a D a l l , I n s t i t u t f o r S o c i o l o g i & S o c i a l t A r b e j d e

Indsatser & sam- menhæng i ressourceforløb

Sundheds- og beskæfti- gelsesindsatser

Indsatser & sammenhæng i ressourceforløb

Sammenfatning og konklusion

T a n j a D a l l , I n s t i t u t f o r S o c i o l o g i & S o c i a l t A r b e j d e

(3)

KOLOFON Indsatser & Sammenhæng i

Ressourceforløb. Sammenfatning og konklusion.

Forskningsrapport af Tanja Dall, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde.

Udgivet af Aalborg Universitet.

Grafisk opsætning:

Frederikke Sofie Hartung Tast Foto: Colourbox & Stockphoto Maj 2021

En fuld projektrapport er tilgængelig på wiser.aau.dk

1

(4)

Ressourceforløb er en længerevarende, tværfaglig indsats for ledige borgere med komplekse udfordringer udover le- dighed. Personer i ressourceforløb har ofte udfordringer relateret til fysisk og/eller psykisk helbred og en koordine- ret indsats rettet mod sundhed og beskæftigelse vil derfor være relevant for mange. Erfaringer fra både borgere, fagpersoner og forskning viser dog, at det ikke altid lykkes i praksis.

EKSISTERENDE VIDEN

Flere studier har undersøgt tværfagligt samarbejde i ressourceforløb, men sam- arbejde på tværs af sundheds- og beskæftigelsesindsatser har ikke været direkte belyst. Eksisterende studier pe- ger på, at parallelle indsatser, fokus på progression samt borgerens inddragelse i egen sag er afgørende for succesfulde forløb, men også, at disse forhold ikke altid er til stede.

Ingen studier har forfulgt de processer hvorigennem ressourceforløbets indsat- ser iværksættes, koordineres og gennemføres (eller ej), og ej heller hvil- ken betydning disse processer har for borgernes progression mod beskæfti-

DETTE STUDIE

Dette studie har fulgt tre personer i res- sourceforløb over 1-2½ år. Der er tale om et dybdegående casestudie, bestå- ende af i alt 16 interview med borgerne selv, koordinerende sagsbehandlere samt fagpersoner fra sundhedsforvalt- ningen.

På grund af projektets størrelse, kan re- sultaterne ikke antages af være repræsentative for ressourceforløb ge- nerelt. Projektet bidrager i stedet med en eksplorativ udforskning af de processer, der udfordrer gennemførslen af tværfag- ligt tilrettelagte ressource-forløb.

Herigennem bliver det muligt at identifi- cere en række kritiske punkter, som kan danne afsæt for refleksion over hvordan en tværfaglig praksis kan styrkes.

RESULTATER

De fulgte ressourceforløb peger på især tre udfordringer for gennemførslen af ressourceforløb med både sundheds- og beskæftigelsesindsatser; identifikation af tilgængelige indsatser; ventetid; og koordinering.

2

INDSATSER OG SAMMENHÆNG

I RESSOURCEFORLØB

(5)

Og når de forslag, der først kom på bordet, de hurtigt kom af bordet igen, så var det svært at se: hvad er

det egentlig, det her det skal ende med? Hvor er vi henne med det?

IDENTIFIKATION AF INDSATSER

Det er ikke altid nemt at identificere de relevante sundhedsindsatser. Selv når rehabiliteringsteamet har anbefalet et navngivet tilbud, oplever nogle borgere, at det er uoverskueligt at finde ud af a) om de har adgang til tilbuddet og b) hvilke andre indsatser de kan få adgang til. Borgerne oplever at få modstridende oplysninger om deres muligheder, og at det er svært at få overblik og klare be- grundelser for afslag.

KONSEKVENSER FOR BORGERNE Alle de medvirkende gør sig håb om, at de foreslåede indsatser kan hjælpe dem videre mod beskæftigelse. Når en plan for nogle borgere erstattes af først for- virring og dernæst afslag på en given indsats, påvirker det deres mestrings- forventning, det vil sige troen på, at de er i stand til at tage de nødvendige skridt i retning mod målet om arbejde.

Hertil kommer det manglende (potenti- elle) udbytte en indsats kunne have givet borgeren.

FAGPERSONERNES PERSPEKTIV Koordinerende sagsbehandlere oplever ikke at mangle overblik over sundheds- tilbud, men genkender, at det kan være svært at forstå hvorfor, en borger afvises fra et givent tilbud – og tilsvarende svært at forklare dette for borgeren. Hertil op- står en udfordring i at finde alternative tilbud til borgerne. Ofte findes alternati- verne i det private sundhedssystem, hvilket indebærer en selvbetaling mange borgere har svært ved at honorere.

Medarbejderne i sundhedsforvaltningen har hovedsageligt kontakt med de bor- gere der har fået plads på et givent tilbud. Fra denne side opleves adgangen som tydelig og forholdsvis bred; de har en heterogen målgruppe som rummer forskellige typer borgere.

3

(6)

VENTETID

Når en borger er blevet accepteret ved et tilbud i Sundhedsforvaltningen, opstår en ny udfordring; ventetid på at komme i gang. For to af projektets borgere var der 6 måneders ventetid på opstart.

KONSEKVENSER FOR BORGERNE Alle de medvirkende er motiverede for at bedre deres sundhedstilstand og finde vej tilbage til arbejdsmarkedet. Når der er ventetid på indsatser, som er blevet anbefalet for at hjælpe dem videre, er det i sig selv frustrerende.

Hertil kommer, at ventetid påvirker del- tagernes temporale agens, det vil sige deres handlekraft ift. at planlægge og iværksætte aktiviteter i deres ressource- forløb såvel som i deres liv som helhed.

Ventetid udgør altså ikke kun en forsin- kelse af et forløb, men en forværring af borgerens motivation og handlekraft.

FAGPERSONERNES PERSPEKTIV Koordinerende sagsbehandlere genken- der borgernes ventetid på opstart i sundhedstilbud og oplever desuden, at dette er en stigende tendens. Også her udgør manglen på alternative muligheder en udfordring.

Også medarbejderne i sundhedsforvalt- ningen genkender ventetider som en ud- fordrin på nogle tilbud. Det er dog svært at se, hvordan kapaciteten kan øges, idet både økonomiske og medarbejder- ressourcer er begrænsede.

Altså lige nu der er det hele bare så- dan ’hvis, og hvis og hvis’. Jeg aner

jo ingenting. Jeg aner ikke engang om jeg får et fleksjob. Jeg aner ikke en skid, altså. Jeg har ingen ide om, hvordan mit liv vil se ud om et år

(7)

KOORDINERING

Kun en af de tre borgere i projektet når at starte i et tilbud ved sundhedsforvalt- ningen i projektperioden. Alligevel oplever de alle, at koordinering af de for- skellige aktører i deres ressource-forløb udgør en udfordring. Behov for koordine- ring opstår både når indsatser skal identificeres, når der er ventetid og når (private) sundhedstilbud er i gang.

KONSEKVENSER FOR BORGERNE Sammenhæng i borgernes forløb ser ud til at hænge sammen med borgernes egne bureaukratiske kompetencer. Når der skal bruges tid på koordinering og opfølgning på den faglige indsats, ople- ver borgerne mindre overskud til at arbejde på deres sundheds- og beskæf- tigelsesmæssige udvikling.

Manglende koordinering udfordrer desu- den mulighederne for at tilrettelægge en hverdag, der udnytter borgerens res- sourcer bedst muligt. Dette kan udfordre borgerens muligheder for at bidrage til / varetage husholdningen i hjemmet.

FAGPERSONERNES PERSPEKTIV De koordinerende sagsbehandlere ople- ver at de har en opgave i at skabe sammenhæng og koordinering i borge- rens samlede forløb. Samtidig oplever de ikke at have indsigt i adgang og timing af indsatser i sundhedsforvaltningen. Koor- dineringen kommer derfor i praksis til at afhænge af borgeren og dennes egen indsigt.

For fagpersonerne i sundhedsforvaltnin- gen fylder koordineringsopgaven ikke.

De har ansvar for et specifikt tilbud og har begrænsede muligheder for at til- passe indsatserne tidsligt, idet der er tale om hold-baserede indsatser med fa- ste mødetider. Ventetid får også betydning, idet en fri plads bliver afgø- rende for hvornår en borger starter.

5

Jeg kan bare ikke overskue at starte op på [sundhedstilbud], som jeg

også gerne vil gå til, og så lige pludselig så kan jeg ikke alligevel,

fordi [arbejdsprøvningen] ligesom ikke ligger fast

(8)

KONKLUSION

De tre borgere, der er fulgt i dette pro- jekt, har alle ønsket at deltage i specifikke tilbud ved sundhedsforvalt- ningen og har en oplevelse af, at de respektive indsatser kunne have haft po- sitiv betydning for dem.

Kun en af de deltagende er dog startet i et tilbud inden for projektets 2½ år.

Forløbene peger på især tre udfordringer for gennemførslen af ressourceforløb med både sundheds- og beskæftigelses- indsatser; identifikation af tilgængelige indsatser; ventetid; og koordinering.

Fraværet af de sundhedstilbud, som el- lers er vurderet relevante, betyder et tab af de gevinster tilbuddene potentielt kunne have haft.

Herudover indikerer dette studie, at ud- fordringerne i sig selv har negativ betydning for borgerne. Uoverskuelig- hed, ventetid og manglende koordinering påvirker borgernes mestringsforvent- ning, temporale kontrol og bureau- kratiske arbejdsbyrde. Anden forskning peger på, at disse dimensioner har selv- stændig betydning for borgerens progression mod beskæftigelse.

(9)

[kan vi lave badsiden mørkeblå med hvidt logo? Eller indsætte foto af en art? Cirklerne fra forsiden?]

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Koordineringen af indsatser udfordres af usikkerhed om den koordinerende sagsbehandler I en stor del af sagerne fremgår det ikke tydeligt, hvem der er borgerens

Hvis resultatet på det tværfaglig møde er, at borgeren vurderes ikke at være i mål gruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal jobcentret i stedet påbegynde

Eksem- pelvis Stevns, hvor næsten alle borgere i ressourceforløb har modtaget en aktiv indsats indenfor det første år af deres ressourceforløb samtidig med, at halvdelen

Der har været kritik af fleksjob med meget få timer. DS mener, at der kun skal kunne visiteres til et fleksjob, hvis det kan pege henimod et konkret arbejdsmarked, hvor

I forbindelse med en sådan lovændring, bør lovbemærkningerne til § 68a gennem- skrives. 2 i det oprindelige lovforslag beskrives det bl.a., hvem der umiddelbart vil kunne

▪ Sagsbehandlerskift kan have betydning for koordineringen af borgerens indsats, herunder den løbende opfølgning og justering af forløbet, som skal sikre, at indsatsen

Herefter benyttes der i 26 % af sagerne indsatser med kombination af alle tre områder ligesom der også i 26 % af sagerne foretages indsats med kombination af indsatser på sundheds-

Kilde: COWIs survey blandt 244 koordinerende sagsbehandlere i 72 kommuner Anm: Besvarelserne er vægtet så den enkelte kommune indgår med vægten 1 Kun 46 procent af de