• Ingen resultater fundet

Indsatser for borgere i ressourceforløb

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Indsatser for borgere i ressourceforløb"

Copied!
30
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Indsatser for

borgere i ressourceforløb

ANALYSE AF INDSATSER

Kvantitativ analyse af hvilke indsatser der gives til borgere i ressource-

forløb

(2)

Indledning

Med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013, blev ressource- forløb som ny ydelse indført. Formålet med indførelsen af ressourceforløb er at sikre, at mennesker med betydelige og komplekse problemer får støtte til at få fodfæste på arbejds- markedet/uddannelse frem for at blive tildelt permanent offentlig forsørgelse på førtidspensi- on.

Som et led i en større evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, skal det under- søges, om formålet med ressourceforløb, som det var tiltænkt med reformen, realiseres i kommunerne. Det er derfor relevant at klarlægge brugen af ressourceforløb og hvad der karakteriserer de ressourceforløb, som borgerne får tildelt. I denne analyse undersøges det derfor nærmere, hvilke indsatser på beskæftigelsesområdet, der gives til borgere i ressour- ceforløb, i hvilket omfang og hvordan det er forskelligt fra kommune til kommune. Formålet med analysen er dermed at belyse de givne intentioner og risici forbundet med ressourcefor- løb i relation til indsatsdelen på beskæftigelsesområdet, herunder:

Centrale intentioner og mål med ressourceforløb – i relation til indsatsdelen

 Ressourceforløbet skal bestå af en indsats på beskæftigelsesområdet, som kan suppleres med sociale og sundhedsfaglige tilbud efter behov

 Virksomhedsrettede tilbud og ordinære timer skal være i fokus

Centrale opmærksomhedspunkter vedrørende ressourceforløb – i relation til indsats- delen

 Gentagne og ”tomme” forløb, hvor borgere bliver parkeret på passiv ydelse

 Der går for lang tid fra tilkendelsen af ressourceforløb, til en konkret indsats iværk- sættes

Boks 1: Population, data og metode

Analysen omhandler borgere i ressourceforløb og er udelukkende af deskriptiv karakter.

Populationen for analysen er udtrukket ved alle påbegyndte forløb i 2015, hvorefter der udeluk- kende ses på personer, der som minimum har været på ydelsen et år fra forløbsstart (dvs. ikke et kalenderår).

Datakilden er beskæftigelsesministeriets DREAM-register, kommunale sagsbehandlingssystemer (herunder mentor og samtale-data), E-indkomst og CVR-data. Til beskrivende statistik er også følgende datakilder tilføjet: Danmarks Statistiks befolkningsdata, familiedata, uddannelsesdata, sundhedsdata over hospitalsindlæggelser på somatiske afdelinger samt antal kontakter til prakti- serende læge, private psykologer og psykiater, fysioterapeut og kiropraktor samt data vedr. børn og unges anbringelser og forebyggende foranstaltninger.

Der er flere centrale definitioner i analysen, som heri fastsættes. Når det belyses, at borgere har modtaget en aktiv indsats, er der udelukkende tale om LAB-indsatser på beskæftigelsesområ- det. Ligeledes dækker begrebet beskæftigelsesrettede indsatser over konkrete tilbud beståen- de af vejledning, opkvalificering og uddannelse, mens virksomhedsrettede indsatser består af virksomhedspraktik og løntilskud.

Der er i det forebyggende arbejde konstateret, at der ikke er markante forskelle på indsatserne for personer over/ under 40 år, hvorfor analysen ikke belyser dette. En mindre tendens er dog, at personer under 40 år får lidt flere virksomhedsrettede indsatser og har lidt flere ordinære timer mv.

(3)

1. Hvor mange får en indsats på beskæftigelsesområdet og hvornår?

I 2015 blev der påbegyndt omkring 7.800 ressourceforløb, hvor borgerne som minimum forblev på ressourceforløbsydelsen i et år. I 62 pct. af disse forløb blev der i løbet af det første år givet en aktiv indsats, enten sideløbende med eller uden mentorstøtte. Derudover har knap 13 pct. modtaget mentor som eneste beskæftigelsestiltag, hvilket underbygges i tabel 1.1. Der er dermed en fjerdedel af alle påbegyndte forløb i 2015, svarende til knap 2.000 forløb, hvor der i løbet af det forrige år ikke er blevet givet en aktiv indsats eller en mentor i beskæftigelses-regi.

Tabel 1.1: Aktivering indenfor det første år for påbegyndte ressourceforløb i 2015

Antal Andel

Aktiv indsats med/uden mentor 4.816 61,9 pct.

Mentor som eneste indsats 971 12,5 pct.

Uden indsats det første år 1.998 25,7 pct.

Antal forløb i alt 7.785 100,0 pct.

Anm.: Hvis der for de samme personer er registeret to ressourceforløb med mindre end 5 uger imellem dem, er disse forløb lagt sammen til et forløb. Hvis der i et ressourceforløb blot er givet en uges aktiv indsats, fremgår det i opgørel- sen. Ressourceforløb, der er blevet afsluttet indenfor det første år, vil ikke fremgå af opgørelsen.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Der er evidens for, at virksomhedsrettede indsatser er blandt de mest effektive redskaber i forhold til at få udsatte ledige i job eller uddannelse, hvorfor det er essentielt, at et ressour- ceforløb indeholder virksomhedsrettede indsatser.

I en tredjedel af de forløb, hvor der er blevet givet en aktiv indsats indenfor det første år, har indsatsen været virksomhedsrettet. Det svarer til, at omkring 21 pct. af alle 7.800 påbegynd- te ressourceforløb har haft et element af virksomhedsrettet indhold indenfor det første år, jf.

tabel 1.2.

Tabel 1.2: Fordeling af aktive indsatser indenfor det første år for påbegyndte ressourceforløb i 2015

Antal Andel

Virksomhedsrettede indsatser 1.625 20,9 pct.

Beskæftigelsesrettede indsatser 4.276 54,9 pct.

Anm.: Udgangspunktet er 7.785 ressourceforløb. En borger kan godt figurere i begge kategorier, hvis vedkommende både har fået en virksomhedsrettet og en beskæftigelsesrettet indsats indenfor det første år. Hvis der i et ressourcefor- løb blot er blevet givet en uges aktiv indsats, fremgår det i opgørelsen under hhv. beskæftigelsesrettede eller virksom- hedsrettede indsatser. Virksomhedsrettede indsatser er virksomhedspraktik og løntilskud mv. I få forløb er der blevet givet løntilskud, ellers er de resterende forløb virksomhedspraktik. Beskæftigelsesrettede indsatser er vejledning og uddannelse. Det er hovedsagligt ’øvrig vejledning og opkvalificering’, der gives. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 1.1.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Det virksomhedsrettede element kan også opnås ved, at borgerne har ordinære timer på arbejdsmarkedet ved siden af deres ressourceforløb. Der er på ressourceforløb indført en lempeligere modregningsregel, således at borgere, der deltager i et ressourceforløb, har mulighed for at beholde en del af lønindtægten, hvis de har ordinære arbejdstimer.

I omkring 2 pct. af alle påbegyndte ressourceforløb i 2015 har borgerne indenfor det første år haft ordinære timer på arbejdsmarkedet, viser tabel 1.3. Denne andel er ikke større for de borgere, som ingen virksomhedsrettede indsatser har haft sideløbende.

(4)

Tabel 1.3: Fordelingen af påbegyndte ressourceforløb i 2015, hvor borgere har haft ordinære timer indenfor det første år, fordelt på hhv. forløb med og uden virksomhedsrettede indsatser

Ressourceforløb med virksomhedsrettede indsatser

Ressourceforløb uden

virksomhedsrettede indsatser

Alle

ressourceforløb

Antal Andel Antal Andel Antal Andel

Forløb med ordinære timer

52 3,2 pct. 137 2,2 pct. 189 2,4 pct.

Forløb uden ordinære timer

1.573 96,8 pct. 6.023 97,8 pct. 7.596 97,6 pct.

Forløb i alt 1.625 100,0 pct. 6.160 100,0 pct. 7.785 100,0 pct.

Anm.: Hvis en person står med en gennemsnitlig lønindkomst ved siden af ressourceforløbsydelsen på over 15.000 kr.

er disse taget ud af den samlede opgørelse, da det antages at være fejlregistreringer. Dette svarer til 30 ressourcefor- løb. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 1.1.

Kilde: DREAM, E-indkomst og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Det er vigtigt, at der ikke går for lang tid fra tilkendelsen af ressourceforløb, til en konkret indsats iværksættes. Som påpeget tidligere er der i 38 pct. af de påbegyndte ressourcefor- løb i 2015 endnu ikke blevet givet en indsats indenfor det første år. Dette er dog en forbed- ring sammenlignet med påbegyndte forløb i 2013, hvor ordningen var helt ny jf. tabel 1.4.

Tabellen viser desuden, at der i 2015 i gennemsnit går 15 uger fra, at en borger står registe- ret som værende i ressourceforløb til, at vedkommende modtager den første aktive indsats på beskæftigelsesområdet. Dette er 2,5 uger hurtigere end i 2013, men på samme niveau som i 2014. Der er stor spredning i, hvor hurtigt borgerne får en indsats. I omkring 17 pct. af alle påbegyndte forløb i 2015, svarende til lige knap en tredjedel af de forløb, hvor der gives en indsats indenfor det første år, er borgere i en aktiv indsats indenfor den første uge. Dette er en fremgang siden 2013 og 2014.

Tabel 1.4: Tidspunkt for første aktive1 tilbud givet indenfor det første år for nye borgere i res- sourceforløb i hhv. 2013, 2014 og 2015

2013 2014 2015

Indenfor 1 uge 8,0 pct. 14,7 pct. 17,4 pct.

]0,25 - 3] måneder 16,7 pct. 17,9 pct. 17,1 pct.

]3 – 6] måneder 12,3 pct. 12,6 pct. 11,2 pct.

]6 – 9] måneder 8,5 pct. 9,0 pct. 9,0 pct.

]9 – 12] måneder 6,3 pct. 6,1 pct. 7,1 pct.

Ingen tilbud indenfor første år 48,4 pct. 39,7 pct. 38,1 pct.

I alt 100,0 pct. 100,0 pct. 100,0 pct.

Antal forløb 1.894 6.721 7.785

Gennemsnit 17,7 uger 15,4 uger 15,3 uger

1) Mentor regnes ikke for et aktivt tilbud og fremgår derfor ikke heraf.

Anm.: Se anmærkninger til tabel 1.1.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Borgere i ressourceforløb får hurtigst tilbudt et beskæftigelsesrettet tilbud såsom vejledning, opkvalificering eller uddannelse. Dette sker efter 15 uger, hvilket svarer til det overordnede gennemsnit. Der går derimod omkring et halvt år, før borgere i ressourceforløb får deres første virksomhedsrettede tilbud. For de borgere, der tilbydes en mentor, sker dette gen- nemsnitligt efter 22 uger jf. tabel 1.5.

(5)

Tabel 1.5: Tidspunkt for første virksomhedsrettet tilbud, beskæftigelsesrettet tilbud og mentor givet indenfor det første år for nye borgere i ressourceforløb i 2015

Mentor Beskæftigelsesrettede Virksomhedsrettede

Indenfor 1 uge 1,1 pct. 14,8 pct. 3,6 pct.

]0,25 - 3] måneder 9,7 pct. 15,8 pct. 3,0 pct.

]3 – 6] måneder 8,6 pct. 9,9 pct. 4,2 pct.

]6 – 9] måneder 7,4 pct. 8,2 pct. 4,7 pct.

]9 – 12] måneder 4,8 pct. 6,2 pct. 5,3 pct.

Ingen tilbud i denne kate- gori indenfor det første år

68,3 pct. 45,1 pct. 79,1 pct.

I alt 100,0 pct. 100,0 pct. 100,0 pct.

Antal forløb 7.785 7.785 7.785

Gennemsnit 22,2 uger 15,4 uger 24,2 uger

Anm.:.Virksomhedsrettede tilbud er virksomhedspraktik og løntilskud. I få forløb er der blevet givet løntilskud, ellers er de resterende forløb virksomhedspraktik. Beskæftigelsesrettede tilbud er vejledning, opkvalificering og uddannelse. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 1.1.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Der er nogle jobcentre, som præsterer godt på alle ovenstående parametre; de har mange borgere i ressourceforløb, der har modtaget en aktiv indsats, de har mange borgere, der deltager i virksomhedsrettede indsatser og de får hurtigt givet deres borgere et aktivt tilbud.

Der er endda nogle, som sørger for, at de fleste af deres passive borgere får mentor som eneste indsats. Der er også nogle jobcentre, som præsterer godt på nogle udvalgte para- metre; de har en høj andel af borgere i ressourceforløb, som indenfor det første år har mod- taget en aktiv indsats, hvilket sker hurtigt – til gengæld er der næsten ingen af disse borge- re, som får virksomhedsrettede indsatser.

Nedenstående figur 1.1 danner et samlet billede af, hvordan jobcentrene klarer sig på ud- valgte parametre, som er relevante for deres borgere i ressourceforløb. Udgangspunktet er nye forløb i 2015, men billedet er mere eller mindre det samme for nye forløb i 2014.

De jobcentre, som ligger i det øverste højre felt under betegnelse ’bliv i overhalingsbane’ og som er kendetegnet ved en mindre cirkel, er de jobcentre, som gør det allerbedst. Eksem- pelvis Stevns, hvor næsten alle borgere i ressourceforløb har modtaget en aktiv indsats indenfor det første år af deres ressourceforløb samtidig med, at halvdelen af alle borgerne har deltaget i en virksomhedsrettet indsats indenfor det første år. I Stevns får deres borgere en aktiv indsats indenfor gennemsnitligt 10 uger fra, at de starter på ydelsen, hvorfor cirklen er lidt mindre end gennemsnittet. Det eneste, som Stevns mangler, er en sort ring omkred- sende cirklen. Dette indikerer nemlig, at de også er gode til at anvende mentor som eneste indsats overfor deres passive borgere.

Det modsatte eksempel gør sig gældende for de jobcentre i nederste venstre hjørne under betegnelsen ’ud af starthullerne’. Det er jobcentre, som har mange passive og som ikke får brugt virksomhedsrettede aktivering i så stor omfang. Hvis cirklerne tilmed er store, er disse jobcentre også længe om at give deres borgere det første aktive tilbud.

I bilag 1 ses nedenstående figur opdelt på jobcentre under de tre arbejdsmarkedskontorer.

(6)

Figur 1.1: Andel af påbegyndte ressourceforløb i 2015, hvor borgere har deltaget i hhv. aktiv/virksomhedsrettet indsats indenfor det første år sammenholdt med tidspunktet for første aktive indsats, fordelt på jobcentre

Anm.: Andel af hhv. aktiv/virksomhedsrettede indsatser er udregnet på baggrund af alle ressourceforløbene. Stregerne markerer landsgennemsnittet. Se bilagsfigurer i bilag 1 for et overblik over alle kommunefordelinger på hhv. aktivt tilbud, virksomhedsrettet tilbud, passiv, mentor som eneste indsats og gennemsnitlig tid for første aktive tilbud.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

(7)

2. Hvor meget aktiv indsats modtager borgerne?

Der skal være et reelt indhold i den indsats, som borgerne får i løbet af deres ressourcefor- løb, for at der ikke er tale om ”tomme” forløb, hvor borgerne reelt ingen indsats får.

Der gives i gennemsnit 20 ugers aktivering på et år for de ressourceforløb, hvor borgerne som minimum har modtaget en uges aktiv indsats indenfor det første år. Borgerne har altså modtaget en aktiv indsats i 20 uger uafhængigt af, hvor mange timer om ugen, de har haft.

Der er dog 13 pct. af forløbene, hvor borgerne har modtaget en aktiv indsats i mindre end 1 måned sammenlagt.

Tabel 2.1: Den sammenlagte varighed af virksomhedsrettede indsatser pr. påbegyndt ressource- forløb i 2015 indenfor det første år

Andel

[0,25 - 1] måned 13,3 pct.

[2 - 3] måneder 30,7 pct.

]3 – 6] måneder 28,1 pct.

]6 – 9] måneder 13,7 pct.

]9 – 12] måneder 14,3 pct.

I alt 100,0 pct.

Gennemsnit 20,0 uger

Anm.: Denne er opgjort i uger, også selvom borgere kun har haft få timers aktivering om ugen, tælles det som en hel uges aktivering. Hvis der er givet flere tilbud på samme tid, er disse lagt sammen. Aktiveringsforløb, hvor der blot er en uge imellem start og slut er også lagt sammen. Udgangspunktet er 1.625 ressourceforløb, hvor der som minimum er blevet givet en uges virksomhedsrettede indsats indenfor det første år. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 1.1.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

3. Hvilke virksomheder har borgere i ressourceforløb i virk- somhedsrettede indsatser?

En tredjedel af alle virksomhedsrettede forløb, som er givet til borgere indenfor det første år af deres ressourceforløb, er foregået på offentlige arbejdspladser, herunder primært i kom- munerne, mens to tredjedele er foregået på private arbejdspladser jf. figur 3.1. Denne forde- ling passer fint overnes med det ordinære arbejdsmarked, hvor 68 pct. af alle beskæftigede i 2015 er ansat i private virksomheder1. De virksomhedsrettede forløb flugter altså med det ordinære arbejdsmarked.

Figur 3.1: Virksomhedsrettede forløb givet i påbegyndte ressourceforløb i 2015, fordelt på offent- lige eller private brancher

1Kilde: Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik 2015

(8)

Anm.: Der er som minimum blevet givet en uges virksomhedsrettede indsats i det første år. Udgangspunktet er knap 2.400 virksomhedsrettede forløb fordelt på omkring 1.625 ressourceforløb alt efter, om der var brancheoplysninger for alle forløb.

Kilde: DREAM, CVR-data og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Det er primært fordelt på to brancher; en i det private ’handel og transport’ samt en i det offentlige ’offentlig administration, undervisning og sundhed’ jf. figur 3.2.

For ’handel og transport’-branchen er det primært supermarkeder, varehus, detailhandel med tekstil samt restauranter. For branchen ’offentlig administration, undervisning og sund- hed’ drejer det sig primært om plejehjem og dagcentre2.

Figur 3.2: Virksomhedsrettede forløb givet i påbegyndte ressourceforløb i 2015, fordelt på bran- cher

2 Se bilag 2 for komplette figurer, der understøtter dette.

6% 66%

27%

Privat

Offentlig, staten Offentlig, regionen Offentlig, kommune

(9)

Anm.: Der er som minimum blevet givet en uges virksomhedsrettede indsats i det første år. Udgangspunktet er knap 2.400 virksomhedsrettede forløb fordelt på omkring 1.625 ressourceforløb alt efter, om der var brancheoplysninger for alle forløb.

Kilde: DREAM, CVR-data og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Der er kommunal variation i, hvor mange borgere der er i virksomhedspraktik eller løntilskud i de to store ovenstående brancher jf. figur 3.3. Det kan dog hænge sammen med, hvilke muligheder de enkelte kommuner har i forhold til arbejdspladser i de givne brancher.

Det er meget forskelligt og varierende, hvor de enkelte kommuner sender deres borgere hen. Der er eksempelvis intet, der generelt tyder på, at alle kommunens borgere i ressource- forløb bliver sendt i praktik i den samme virksomhed3.

Borgerne forbliver på den samme arbejdsplads, i mange af forløbene, hvor der er givet flere virksomhedsrettede forløb, Eksempelvis ses det, at i omkring 60 pct. af de 160 tilfælde, hvor borgere i ressourceforløb har tre eller flere virksomhedsforløb indenfor det første år, er de i den samme virksomhed alle gangene. Dette fænomen ses oftest for personer, som arbejder i supermarkeder og daginstitutioner, hvilket også kan forklare hvorfor disse brancher er højt repræsenteret i figur 3.2.

3 Den konkrete arbejdsplads kan ses i CVR-data, hvorfor der er foretaget en analyse af de forskellige mønstre.

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900

Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Beskæftigelse men uoplyst aktivitet Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, undervisning og sundhed

Antal virksomhedsrettede forløb

Offentlig Privat

(10)

Figur 3.3: Virksomhedsrettede forløb givet i påbegyndte ressourceforløb i 2015, fordelt på brancher og kommuner

Anm.: Der er som minimum blevet givet en uges virksomhedsrettede indsats i det første år. Udgangspunktet er knap 2.400 virksomhedsrettede forløb fordelt på omkring 1.625 ressourceforløb alt efter, om der var brancheoplysninger for alle forløb. Kommuner med mindre end 8 personer aktiveret i virksomhedsforløb er ikke vist her. Kommuner er heri angivet anderledes, da det følger CVR-data.

Kilde: DREAM, CVR-data og kommunale sagsbehandlingssystemer.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Sønderborg Herlev Tårnby Randers Aalborg Esbjerg Fredensborg Århus Middelfart Kolding Køge Vejle Lyngby-Taark Odsherred Skanderborg Horsens Struer Billund Bornholm Kalundborg Assens Tønder Ringsted Nordfyn Thisted stved Fredericia Lolland Herning Egedal Albertslund Silkeborg Hjørring Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Bnderslev Gribskov Svendborg Holbæk Aabenraa Gladsaxe Odense Glostrup Frederikssund Holstebro je Tåstrup Slagelse Favrskov København Vesthimmerland Helsingør Roskilde Rebild Skive Viborg Mor Faxe Nyborg Lejre Haderslev Ikast-Brande Kerteminde Mariagerfjord Ringkøbing-Skjern Halsnæs Norddjurs dovre Jammerbugt Vejen Hedensted Stevns Frederiksberg Sorø Varde Bndby Gentofte Lemvig Vordingborg Hvidovre

Handel og transport mv. Offentlig administration, undervisning og sundhed Andet

(11)

.

Virksomhedsforløbene kan også inddeles på arbejdsfunktioner. I over 20 pct. af alle virk- somhedsforløbene arbejder borgerne som butiksmedhjælper/assistent. Derudover arbejder mange som kontorassistent, køkkenmedhjælper, pedel og pædagogmedhjælper, hvilket understøttes i figur 3.4.

Såfremt arbejdsfunktionerne opdeles på private og offentlige brancher, er det for den offent- lige branche nogle lidt andre arbejdsfunktioner, som fylder mest. Her er det oftest kontoras- sistent, køkkenmedhjælper, pedel, pædagogmedhjælper, men også arbejdsfunktioner i ældresektoren, som borgere i ressourceforløb dækker4.

Figur 3.4: Virksomhedsrettede forløb givet i påbegyndte ressourceforløb i 2015, fordelt på top 10 arbejdsfunktioner

Anm.: Der er som minimum blevet givet en uges virksomhedsrettede indsats i det første år. Udgangspunktet er knap 2.400 virksomhedsrettede forløb fordelt på omkring 1.625 ressourceforløb alt efter, om der var brancheoplysninger for alle forløb. Heri vises kun top 10 af arbejdsfunktionerne. Det dækker knap 70. pct. af alle virksomhedsrettede forløb.

Kilde: DREAM, CVR-data og kommunale sagsbehandlingssystemer.

4 Se bilag 2 0%

5%

10%

15%

20%

25%

Fabriksarbejder Landbrugsmedhjælper Værkstedsassistent Omsorgsmedhjælper Lager og logistikmedhjælper Pædagogmedhjælper Pedelmedhjælper Køkkenmedhjælper Kontorassistent/medhjælper Butiksassistent/medhjælper

(12)

4. Hvad kendetegner borgere, som får virksomhedsrettede indsatser?

Gruppen med virksomhedsrettede indsatser adskiller sig ved en markant højere andel af personer med dansk baggrund og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet jf. tabel 4.1.

Derudover er der ikke objektive og observerbare indikationer på, at personer, der modtager virksomhedsrettede indsatser, adskiller sig fra personer, der ikke har modtaget virksom- hedsrettede indsatser.

Tabel 4.1: Beskrivende statistik for borgere, som indenfor det første år efter påbegyndt ressour- ceforløb i 2015 har fået virksomhedsrettede indsatser vs. de der ikke har

Virk- som- heds- rettede ind- satser

Ingen virk- som- heds- rettede ind- satser

Alle borgere i ressour- ceforløb

Alder 1. januar 2016 39 år 42 år 41 år

Mænd 43 % 39 % 40 %

Med anden etnisk baggrund 12 % 25 % 22 %

Enlige 56 % 57 % 57 %

Enlige forældre 24 % 30 % 28 %

Antal børn (gns.) 1,2 1,5 1,5

Antal hjemmeboende børn på adressen (gns.) 0,7 0,8 0,8

Med erhvervskompetencegivende uddannelse 40 % 38 % 38 %

Har været anbragt som barn 11 % 12 % 12 %

Har/haft anbragte børn/børn med forebyggende foranstaltninger 19 % 22 % 21 % Har siddet i fængsel indenfor perioden 2011-2015 2 % 3 % 2 %

Har været anholdt indenfor perioden 2011-2015 6 % 7 % 7 %

Med hospitalsindlæggelse indenfor perioden 2011-2015* 29 % 30 % 30 %

Antal lægebesøg i 2015 (gns.) 13,3 13,7 13,6

Antal besøg ved privat fysioterapeut/ kiropraktiker i 2015 (gns.) 2,4 1,8 1,9 Med kontakt til privat psykiater indenfor perioden 2011-2015 22 % 27 % 26 % Med kontakt til privat psykolog indenfor perioden 2011-2015 19 % 16 % 17 %

Uden beskæftigelse siden 2008 31 % 42 % 40 %

Har modtaget sygedagpenge 70 % 68 % 68 %

Gennemsnitlig ydelsesanciennitet i 10 år fra 1.januar 2016, målt i

antal år 4,6 år 5,3 år 5,2 år

Kommer fra sygedagpengesystemet 26 % 22 % 23 %

Kommer fra kontanthjælpssystemet 57 % 63 % 62 %

Antal personer 1.624 6.158 7.782

Anm.: *På somatiske afdelinger med minimum en overnatning. For alle registre er det målt i 2015, hvis ikke andet står nævnt. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 1.1.

Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata, familiedata, sundhedsdata, kriminalstatistik samt data vedr.

børn og unges anbringelser og forebyggende foranstaltninger.

Der kan dog være andre elementer, som ovenstående tabel 4.1 ikke fanger, som kan forkla- re, hvorfor mange borgere ikke har deltaget i en virksomhedsrettet indsats indenfor det før-

(13)

ste år af deres ressourceforløb. Noget af forklaringen kan potentielt findes i borgernes egen motivation eller syn på egne muligheder, hvilket understøttes i nedenstående boks 4.1.

Boks 4.1: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb – forskel mellem forløb med og uden virksomhedsrettede indsatser

En spørgeskemaundersøgelse foretaget af MPLOY i 2016 har undersøgt en række forhold for borgere i ressourceforløb. Udvalgte svar er blevet koblet med oplysninger om, hvorvidt personer- ne indenfor deres første år har modtaget en virksomhedsrettet indsats eller ej for at se, om der er forskelle mellem grupperne.

Resultaterne viser, at de to grupper adskiller sig en smule på årsager til bevilling af ressourcefor- løb for så vidt angår psykiske årsager. 42 pct. af gruppen, som ikke har modtaget en virksom- hedsrettede indsats i det første år mener desuden, at deres helbred i høj grad forhindrer dem i at kunne varetage et job. Dette gør sig kun gældende for 13 pct. af de, der har modtaget en virk- somhedsrettet indsats indenfor det første år af deres ressourceforløb.

Grupperne adskiller sig mest på parametre omhandlende, hvad de ønskede at blive indstillet til forinden rehabiliteringsmødet og hvilke fremtidsplaner, de ser for sig. 50 pct. af gruppen, som ikke har modtaget virksomhedsrettede indsatser, ønskede at blive indstillet til førtidspension og 46 pct. tror ikke, at de kan komme i arbejde i fremtiden. Modsat gør det sig gældende for hhv. 24 pct. og 18. pct. for gruppen, der har modtaget virksomhedsrettede indsatser.

Tabeloversigt, der understøtter dette, findes i bilag 3.

Ovenstående resultater kan også indikere, at de borgere, der ikke har modtaget en virksom- hedsrettet indsats indenfor det første år, er væsentligt svagere, men at data blot ikke fanger det.

(14)

5. Hvor meget kontakt har borgerne med kommunen?

En kontinuerlig tæt kontakt til én fagprofessionel (sagsbehandler) er central for borgere i ressourceforløb. Det er særlig vigtigt for de borgere, som ikke modtager aktive indsatser, så de ikke overlades til dem selv.

Der er knap 100 borgere, som påbegyndte deres ressourceforløb i 2015, som i løbet af det første år hverken har fået en aktiv indsats, mentor eller en samtale med en sagsbehandler.

Disse personer er primært fordelt ud på de store kommuner såsom Ålborg, Odense og Kø- benhavn. De udgør dog en meget lille andel af kommunernes samlede målgruppe. Derud- over fremgår det af figur 5.1, at de resterende 1.900 borgere, som ikke har fået en indsats (ej heller mentor) på beskæftigelsesområdet i løbet af deres første år, som minimum haft en samtale om året med en sagsbehandler.

Sagsbehandlerne skal ifølge lovgivningen som minimum mødes med borgere i ressourcefor- løb seks gange om året. Som det fremgår af figur 5.1, har borgerne gennemsnitlig haft fem samtaler om året med deres sagsbehandlere med omkring to måneders mellemrum. Dette varierer dog meget fra kommune til kommune5.

Omkring halvdelen af de borgere, der ingen aktiv indsats har fået – men kun mentorstøtte har som minimum haft fem samtaler om året, hvilket passer godt med gennemsnittet. Der- udover har borgere med mentor som eneste indsats i gennemsnit 2,4 timers kontakt med mentoren om ugen, i gennemsnitligt 35 uger af året6, hvilket er mere end andre ydelsesmod- tagere, der har mentor som eneste indsats7.

Figur 5.1: Antal samtaler afholdt indenfor det første år for påbegyndte ressourceforløb i 2015, fordelt på aktivering

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

5 Se bilag 4

6 Se bilag 4

7 Jf. tidligere analyse ’ Kvantitativ kortlægning af mentor som eneste indsats’ (STAR, 2016) 0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

0 1-2 3-4 5-6 6+

Antal samtaler

Uden indsats (heller ikke mentor) Mentor som eneste indsats Aktiv indsats med/uden mentor

(15)

Der er kortere tid mellem samtalerne jo flere, der afholdes om året jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2: Gennemsnitlig varighed imellem samtaler afholdt indenfor det første år for påbegynd- te ressourceforløb i 2015

Antal uger

Alle samtaler 8,8

1. og 2. samtale 10,4

2. og 3. samtale 10,0

3. og 4. samtale 9,2

4. og 5. samtale 8,3

5. og 6. samtale 7,3

6. og 7. samtale 6,4

7. og 8. samtale 5,4

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

(16)

Bilag 1

Bilagstabel 1.1: Gennemsnitlig tid for første aktive tilbud givet indenfor det første år for nye borgere i ressourceforløb i 2015, fordelt på percentil og jobcentre, opgjort i antal uger

Antal forløb Gennemsnitlig tid 25. percentil 75. percentil

Albertslund 60 12,2 0,0 22,0

Allerød 10 10,3 0,0 10,0

Assens 76 14,2 0,0 24,0

Ballerup 51 32,3 22,5 43,5

Billund 33 12,1 0,0 21,0

Bornholm 56 7,1 0,0 7,5

Brøndby 56 12,3 1,0 18,0

Brønderslev 72 14,2 1,0 24,0

Egedal 16 18,1 1,0 39,0

Fanø/Esbjerg 87 14,7 0,0 22,0

Favrskov 82 15,5 0,0 24,0

Faxe 44 19,3 3,0 34,0

Fredensborg 43 17,1 0,0 31,0

Fredericia 86 15,5 0,0 29,0

Frederiksberg 170 19,9 6,0 31,0

Frederikssund 42 25,4 3,0 44,5

Furesø 20 15,2 0,0 23,0

Faaborg-Midtfyn 157 10,5 0,0 18,0

Gentofte 34 13,4 1,0 21,0

Gladsaxe 152 10,1 0,0 16,0

Glostrup 21 18,8 6,0 32,5

Greve 57 20,5 8,0 31,0

Gribskov 50 16,4 7,5 19,0

Guldborgsund 40 16,2 8,0 20,0

Haderslev 56 15,9 8,5 20,0

Halsnæs 66 17,8 6,0 29,0

Hedensted 85 11,3 0,0 22,0

Helsingør 36 8,6 0,5 13,5

Herlev 19 21,3 5,5 38,5

Herning 131 21,9 9,0 36,0

Hillerød 37 11,4 0,0 13,0

Hjørring 93 16,8 0,0 35,0

Holbæk 119 17,3 0,0 33,5

Holstebro 132 9,5 0,0 12,0

Horsens 99 16,5 0,0 26,0

Hvidovre 51 15,3 8,0 21,0

Høje Tåstrup 54 21,3 7,0 34,0

Hørsholm 10 10,4 4,0 10,0

Ikast-Brande 79 17,0 0,0 29,0

Ishøj/Vallensbæk 30 30,2 14,0 48,0

Jammerbugt 54 12,4 0,5 19,0

Kalundborg 113 17,2 7,0 29,0

Kerteminde 32 16,1 3,0 28,5

Kolding 151 16,2 0,0 31,0

København 979 23,4 10,0 35,0

Køge 70 19,3 9,5 27,0

Langeland 26 26,9 7,5 46,5

(17)

Lejre 43 11,9 0,0 25,0

Lemvig 17 26,0 15,0 36,0

Lolland 92 20,6 5,0 37,0

Lyngby-Taarbæk 43 14,3 2,5 19,5

Læsø/Frederikshavn 123 21,7 1,0 37,0

Mariagerfjord 25 10,1 1,0 20,0

Middelfart 40 8,2 0,0 16,0

Morsø 29 8,2 0,0 11,0

Norddjurs 75 21,3 10,0 34,0

Nordfyn 50 21,3 4,0 36,5

Nyborg 68 12,3 1,0 21,5

Næstved 150 25,0 12,0 39,0

Odder 26 17,3 5,0 22,0

Odense 287 22,7 9,0 37,0

Odsherred 49 17,4 2,0 29,0

Randers 105 1,4 0,0 0,0

Rebild 28 7,7 0,0 13,0

Ringkøbing-Skjern 103 15,6 0,0 25,0

Ringsted 37 31,4 16,0 46,5

Roskilde 48 19,0 3,0 32,0

Rudersdal 19 17,3 3,0 26,0

Rødovre 86 13,0 4,5 17,5

Samsø 12 9,7 0,0 25,0

Silkeborg 52 0,7 0,0 1,0

Skanderborg 42 14,8 0,0 33,0

Skive 98 13,5 0,0 30,0

Slagelse 215 7,8 1,0 10,0

Solrød 24 11,5 0,0 16,0

Sorø 65 19,9 2,5 31,5

Stevns 72 10,3 0,0 18,0

Struer 66 11,7 0,0 22,0

Svendborg 91 20,8 8,0 36,0

Syddjurs 47 23,9 5,0 38,0

Sønderborg 118 21,2 0,0 40,0

Thisted 69 16,8 4,0 27,0

Tønder 61 16,9 0,0 30,0

Tårnby/Dragør 41 19,7 8,0 33,0

Varde 79 19,8 0,0 38,0

Vejen 84 12,9 0,0 24,0

Vejle 132 16,4 0,0 29,0

Vesthimmerland 14 13,5 5,0 21,5

Viborg 158 9,7 0,0 16,0

Vordingborg 46 16,3 1,5 27,0

Ærø 11 36,8 33,0 44,0

Aabenraa 53 15,1 0,5 23,5

Aalborg 198 17,3 0,0 34,0

Århus 357 2,5 0,0 10,0

Anm.: Hvis der for de samme personer er registeret to ressourceforløb med mindre end 5 uger imellem dem, er disse forløb lagt sammen til et forløb. Hvis der i et ressourceforløb blot er blevet givet en uges aktiv indsats, fremgår det i opgørelsen. Ressourceforløb, der er blevet afsluttet indenfor det første år, vil ikke fremgå af opgørelsen.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

(18)

Bilagsfigur 1.1: Andel af påbegyndte ressourceforløb i 2015, hvor borgere har deltaget i hhv. aktiv/virksomhedsrettet indsats indenfor det første år, fordelt på jobcentre

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Roskilde (N=48) Guldborgsund (N=40) Ishøj/Vallensbæk (N=30) Svendborg (N=91) Århus (N=357) Hvidovre (N=51) Greve (N=57) dovre (N=86) Herning (N=131) Vordingborg (N=46) Albertslund (N=60) Ringsted (N=37) København (N=979) Odense (N=287) Gribskov (N=50) Glostrup (N=21) Faaborg-Midtfyn (N=157) Gentofte (N=34) Syddjurs (N=47) Fure (N=20) Kalundborg (N=113) Fredericia (N=86) Varde (N=79) Ballerup (N=51) stved (N=150) Bornholm (N=56) Fanø/Esbjerg (N=87) Odsherred (N=49) Solrød (N=24) Viborg (N=158) Assens (N=76) Frederiksberg (N=170) Slagelse (N=215) Aalborg (N=198) Sønderborg (N=118) Bnderslev (N=72) je Tåstrup (N=54) Kolding (N=151) Fredensborg (N=43) Egedal (N=16) Helsingør (N=36) Alled (N=10) Køge (N=70) Horsens (N=99) Vejle (N=132) Rudersdal (N=19) Silkeborg (N=52) So (N=65) Kerteminde (N=32) Favrskov (N=82) Aabenraa (N=53) Holbæk (N=119) Nyborg (N=68) Lolland (N=92) Tårnby/Dragør (N=41) Tønder (N=61) Hjørring (N=93) Langeland (N=26) Odder (N=26) Billund (N=33) Ærø (N=11) Randers (N=105) Gladsaxe (N=152) Rebild (N=28) Ringbing-Skjern (N=103) Hilled (N=37) rsholm (N=10) Middelfart (N=40) Lejre (N=43) Vejen (N=84) Ikast-Brande (N=79) Faxe (N=44) Struer (N=66) Thisted (N=69) Mariagerfjord (N=25) Frederikssund (N=42) Læ/Frederikshavn (N=123) Norddjurs (N=75) Sam (N=12) Skanderborg (N=42) Holstebro (N=132) Mor (N=29) Halsnæs (N=66) Bndby (N=56) Herlev (N=19) Jammerbugt (N=54) Lyngby-Taarbæk (N=43) Haderslev (N=56) Hedensted (N=85) Skive (N=98) Lemvig (N=17) Vesthimmerland (N=14) Stevns (N=72) Nordfyn (N=50)

Aktiv indsats Virksomhedsrettet indsats

(19)

Bilagsfigur 1.2: Aktivitetsfordelingen for påbegyndte ressourceforløb i 2015 indenfor det første år. Fokus er på forløb uden indsatser på beskæftigelsesområdet, eller hvor der kun er modtaget mentor som eneste indsats - som andel af alle forløb i perioden, opdelt på jobcentre

Anm.: Passive dækker her over ingen aktiv indsats eller mentor.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Randers (N=105) Sam (N=12) Silkeborg (N=52) Lyngby-Taark (N=43) Stevns (N=72) Århus (N=357) Viborg (N=158) Faxe (N=44) Skanderborg (N=42) Bndby (N=56) Slagelse (N=215) Gladsaxe (N=152) Ikast-Brande (N=79) Odder (N=26) Faaborg-Midtfyn (N=157) Køge (N=70) Herlev (N=19) Haderslev (N=56) Skive (N=98) Greve (N=57) Ærø (N=11) Frederiksberg (N=170) stved (N=150) København (N=979) Alled (N=10) Sorø (N=65) Middelfart (N=40) Holstebro (N=132) Solrød (N=24) Fredensborg (N=43) Vejle (N=132) Vejen (N=84) Ballerup (N=51) Horsens (N=99) Aabenraa (N=53) Norddjurs (N=75) Langeland (N=26) Gentofte (N=34) Bnderslev (N=72) Struer (N=66) Tårnby/Drar (N=41) Thisted (N=69) dovre (N=86) Ishøj/Vallensbæk (N=30) Bornholm (N=56) Roskilde (N=48) Billund (N=33) Tønder (N=61) Favrskov (N=82) Glostrup (N=21) Vesthimmerland (N=14) Rebild (N=28) /Frederikshavn (N=123) Hvidovre (N=51) Hedensted (N=85) Jammerbugt (N=54) Fanø/Esbjerg (N=87) rsholm (N=10) Odsherred (N=49) Egedal (N=16) Gribskov (N=50) Mariagerfjord (N=25) Hilled (N=37) Ringkøbing-Skjern (N=103) Kalundborg (N=113) Mor (N=29) Lolland (N=92) Vordingborg (N=46) Nyborg (N=68) Hjørring (N=93) Helsingør (N=36) Sønderborg (N=118) Syddjurs (N=47) Odense (N=287) Herning (N=131) Nordfyn (N=50) Ringsted (N=37) Lemvig (N=17) Fredericia (N=86) Aalborg (N=198) Furesø (N=20) Assens (N=76) Holbæk (N=119) je Tåstrup (N=54) Varde (N=79) Halsnæs (N=66) Rudersdal (N=19) Svendborg (N=91) Kolding (N=151) Kerteminde (N=32) Frederikssund (N=42) Albertslund (N=60) Lejre (N=43) Guldborgsund (N=40)

Passive Mentor som eneste indsats

(20)

Bilagsfigur 1.3: Andel af påbegyndte ressourceforløb i 2015, hvor borgere har deltaget i hhv. aktiv/virksomhedsrettet indsats indenfor det første år sammenholdt med tidspunktet for første aktive indsats, fordelt på jobcentre i AMK-Øst

Anm.: Andel af hhv. aktiv/virksomhedsrettede indsatser er udregnet på baggrund af alle ressourceforløbene. Stregerne markerer landsgennemsnittet. Se andre bilagsfigurer i bilag 1 for et overblik over alle kommunefordelinger på hhv. aktivt tilbud, virksomhedsrettet tilbud, passiv, mentor som eneste indsats og gennem- snitlig tid for første aktive tilbud.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

(21)

Bilagsfigur 1.4: Andel af påbegyndte ressourceforløb i 2015, hvor borgere har deltaget i hhv. aktiv/virksomhedsrettet indsats indenfor det første år sammenholdt med tidspunktet for første aktive indsats, fordelt på jobcentre i AMK-Syd

Anm.: Andel af hhv. aktiv/virksomhedsrettede indsatser er udregnet på baggrund af alle ressourceforløbene. Stregerne markerer landsgennemsnittet. Se andre bilagsfigurer i bilag 1 for et overblik over alle kommunefordelinger på hhv. aktivt tilbud, virksomhedsrettet tilbud, passiv, mentor som eneste indsats og gennem- snitlig tid for første aktive tilbud.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

(22)

Bilagsfigur 1.5: Andel af påbegyndte ressourceforløb i 2015, hvor borgere har deltaget i hhv. aktiv/virksomhedsrettet indsats indenfor det første år sammenholdt med tidspunktet for første aktive indsats, fordelt på jobcentre i AMK- Midt/Nord

Anm.: Andel af hhv. aktiv/virksomhedsrettede indsatser er udregnet på baggrund af alle ressourceforløbene. Stregerne markerer landsgennemsnittet. Se andre bilagsfigurer i bilag 1 for et overblik over alle kommunefordelinger på hhv. aktivt tilbud, virksomhedsrettet tilbud, passiv, mentor som eneste indsats og gennem- snitlig tid for første aktive tilbud.

Kilde: DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ekspertgruppen vurderer, at hvis flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal i arbejde eller uddannelse, er det først og fremmest nødvendigt med et fokusskifte i indsatsen: En

Koordineringen af indsatser udfordres af usikkerhed om den koordinerende sagsbehandler I en stor del af sagerne fremgår det ikke tydeligt, hvem der er borgerens

Hvis resultatet på det tværfaglig møde er, at borgeren vurderes ikke at være i mål gruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal jobcentret i stedet påbegynde

Indsats: CTI-forløb blev afprøvet over for borgere med prostitutionserfaringer i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommune i perioden medio 2013 og til ultimo 2016. Et

Der har været kritik af fleksjob med meget få timer. DS mener, at der kun skal kunne visiteres til et fleksjob, hvis det kan pege henimod et konkret arbejdsmarked, hvor

I forbindelse med en sådan lovændring, bør lovbemærkningerne til § 68a gennem- skrives. 2 i det oprindelige lovforslag beskrives det bl.a., hvem der umiddelbart vil kunne

▪ Sagsbehandlerskift kan have betydning for koordineringen af borgerens indsats, herunder den løbende opfølgning og justering af forløbet, som skal sikre, at indsatsen

Kilde: COWIs survey blandt 244 koordinerende sagsbehandlere i 72 kommuner Anm: Besvarelserne er vægtet så den enkelte kommune indgår med vægten 1 Kun 46 procent af de