Lidt om Obbekjær Sogn og Vesterenge

Lidt

Obbekjær Sogn og Vesterenge

AfHans MikkelsenogSøren Mulvad

Detlille_sogn,Obbekjær, der ligger umiddel¬

bart østfor Ribe, har undergåeten del ^om¬

lægninger i henseende til overøvrighed. Da langt de fleste land-og bysogne i Danmark

har bestået forholdsvis uforandrede_gennem historisktid, skalvi idet følgende selidt på dette lillelandsogn.

Før 1536søgtebeboernepådefiregårdei byen deres gudstjeneste^og skriftefaderi Ri¬

be hos præsterne ved nonneklostret Sankt Nikolajs kirke. Derefter blev området lagt til

Fole_sogn.Detvarisig selv forunderligt, idet byen slet ikke^grænserind til Fole ejerlag.

For atkomme til deressognekirke,skulle bøn-derne _gennem Hygumsogn. Obbekjær

låsom enenklave udenfor detegentlige Fole

sogn. Denne henlæggelse ^var formodentlig foretaget af stiftsmyndighederne for at for¬

bedre Fole sognekald. Da Fole sogn i 1864 blev overført til Dettyske Kejserrige, stod de kongengske bønder i Obbekjæri ^en forladt position. Man diskuterede, om de kunne

søgekirken i Seem, der ligger umiddelbart

nærved,menplanen strandede på de ufarba¬

reveje,der ville forhindre kirkegangi fugtige perioder. Fra Obbekjær skulle folk over en¬

geneogvadestedet vedStavnager,oghervar oversvømmeti helevinterperioden. Resulta¬

tet blev, at menigheden i Obbekjær skulle

søgeSanktKatarinekirkei Ribe, indtilObbe¬

kjær kunne blive forsynetmed en selvstæn¬

digkirkebygning.Detteskete1885,hvor den

charmerende lille kirke blev indviet De største lodsejereanså detfor en æressag at givejord til byggeriet og anlægget afkirke¬

gården. Man gik så vidt, at vejen mod Var- ming blevlagt ^om, så at en gårdejer kunne læggenogetaf sinjord til kirken. Man sagde lokalt, at han nok ikke ville risikere at blive begravet på sinnabos tidligere mark.

Deoprindeligefiregårde i byen deltes i ti¬

dens løb ud til halv- _og kvartgårde. Disse brøkdele skal forståssombrøker iforhold til

enfastsatskatteydelse.

Sammen med hovbønder i Mejlby, Farup, Kirkeby, Hillerup, Jedsted, Kærbøl, Tved,

Øster Vedsted _og Tange skulle Obbekjær-

bønderneydearbejde på Riberhus Ladegård.

Dettebekom demilde!

Arbejdet skulle naturligvis udføres på^sam¬

me tid, som de selvskulleforetage lignende arbejder på deresegnegårde.

Bønderne gjorde sig ved flere lejligheder genstridige. Stiftbefalingsmand von Speck-

hahn i Ribe fik indgivet en klage fra lade- gårdsforpagteren ^og måtte udtale, at han

»medforundring havde förnummen, athov¬

bønderne til Riberhus Ladegårdvargenstri¬

dige^ogikke ville meje høet på Ladegårdens

enge«. Deresarbejdspligterbestod endvide¬

reiatskullegøde,pløjeogharve markerne.

Høste korn, meje og hjembjærge hø, ud-

375

Lidt^omObbekjær SognogVesterenge

tærskekorn, forbedre digerneog værehånd¬

langere, når bygningerne skulle repareres, køretømmeroglernårdet behøvedes.

11685kaldtestiftbefalingsmanden bønder¬

ne sammen. De fik skældt bælgen fuld, og

samtidig dog befriet for enkelte af deresplig¬

ter,idet andre bønder,somhidtil havde kun¬

netkøbesig frived atbetale arbejdspenge, i stedetforfikpålæg om selvatudføre arbej¬

det.Detvaridet_{store og}hele bønder fra Lu¬

strup og byerne i Seem Sogn. De fik alle formaningeromatudførearbejdet »med Flid

ogTroskabsomlydige Undersåtter.«Detvar dedog ikke! De fik bøderistribefor forsøm¬

melser.

Tingenes sørgelige tilstand varedeved til kong Christian denSjetteudbødkronensjor¬

degodsiRiberhusAmttilauktion i 1741. Bøn¬

derne i Obbekjær fik deres gårde tilslagen,i alt29tdr. hartkorn for60rigsdalerpr.tønde.

Inden auktionsskødetkunneudste-des, skul¬

le bøndernegodtgøre,atingen udenfor ejer¬

laget havdesatpengeikøbet

Dervarpådettetidspunkttigårde, drifts¬

enheder, iejerlaget.Enstordel af disse havde

gennemmangeslægtledværetisammefami¬

lies besiddelse. Flere afgårdene flyttede ud på marken,menfamilierne har trofast siddet ved dem i200eller300år.

Dererikkeoffentliggjortnogetsærligtom

Obbekjærs historie;men enaf degamle gård¬

mænd, Thøste Thøstesen,somomfattede sin hjemegn med stor veneration, har skrevet tre, måske flere skolehæfter fulde af, hvad hanvidste om byen. Eftermange omskiftel¬

ser ertoaf hæfterne havnet i Historisk arkivi Seem _{sogn og}et på Den antikvariske Sam¬

ling i Ribe. Det kunne eventueltvære en op¬

gavefor enhistoriker at »samføre« oglæse

disse hæfterigennemogmåske uddrageno¬

get særligtom dette, historisk set, forsømte

sogn.

Vesterenge

Oprindelig hørteVesterenge, KampogHors- lund til denhertugelige del af Sønder Hygum Sogn.Efter 1864 blev det fraskåret vedgræn¬

sedragningen. Obbekjær kommune admini¬

strerede distrikterne_ogfik betaling derforaf indenrigsministeriet, ^og dette forhold blev endelig afsluttet omkring1933, da Obbekjær

Kommunefiketengangsbeløbforat tagedis¬

seejerlag indikommunen.Deskulle forplig¬

te sigtil at sættesummen ikreditforenings- obligationer. Til stede ved mødet hos sogne¬

rådsformanden i Obbekjærvar indenrigsmi¬

nisterBertelDalgård, amtmanden overRibe Amt,etparamtsrådsmedlemmerogdetsam¬

lede sogneråd. Siden den tid har disse byer

hørt tilObbekjær SognogKommune Obbekjærbønderne kviede sigved at tage defattigeområder ind i kommunen. Dervar

ingen skatteydere af betydning derude, og

mankunnesefremtil, atdeer ville blive ud¬

giftertilbl.a. vejvæsen. Der^vardogenskolei Horslund,bygget^oa. 1880, ^sombestod indtil 1957, hvor eleverne kom til den nybyggede

centralskole i Obbekjær. Denne skole blev byggeti fortrøstningtil, atder skulleskeen større udstykning af statshusmandsbrug.

Udviklingen viste, at statshusmandsbruge-

nes tidvar forbi, ogder blev kun bygget et brug, som idag atterernedlagt ogjordene lagt ind undersammegård, somdet blev ud¬

stykket fra. Indei ^mosenlå tre huse, kaldet

»Trekroner«, de er forlængst borte. Peter Skrædder boede i det_{ene, og}han regnede ik¬

ke på atbo i Vesterenge,fordi folkhavdeet

376

LidtomObbekjær SognogVesterenge

Kalvslund sogn

Ribe Domsogn

Ribe

Set. Kata- rinæ sogn

Hygum

sogn

Seem sogn

for ringe ry. Man sagde, at der kun var en

ærlig mand i Vesterenge, for han havde kun stjåletetfår. Detvarselvfølgelig overdrevet,

men PeterSkrædderflyttede skyndsomst til Sankt KatarineLandsognpåTvedhuseMark,

somoprindelig hedTvedhusemose.

Herluf Weber fraVesterengehar skrevetet stykke erindringomlivet herude.

»Min farfar var August Frederik Weber.

Hanvarfødt1827i Fole iSønderjylland.Far¬

mor varfødtiGabøli 1837.Farfardeltogikri¬

gen i 1848 ^- 51 ^og slap uskadt Efter hjem¬

komstenkøbte hanetstykke jordi Vesteren¬

geforatbegynde landbrug her.

Det er blevet fortalt, at hanvar en afde første, der slog sig ned ved randen af den

1100tønder landstoreFæstedMose. Starten

varyderst beskeden.Ibakken ovenfor,hvor ejendommen nu ligger, - den kaldes »Kam¬

mas Bjerg« ^- udgravede han et rum og be¬

klædte med brædder _og stolper. Så havde han, som man sagde dengang, foden under egetbord. I Fole, hvor han kom fra,varbak¬

kerne detbedstejord,menhan fandt hurtigt

udaf,atdet modsattevartilfældet her. Jorden

gavkunringeelleringenafgrødeibegyndel¬

sen, menheldigvis hørte der en moselod til ejendommen, hvor der voksede masser af lyng. Lyngenkunne sikre det daglige brød.

Beboerne herude plukkede lyngen, bundte¬

de den_ogsolgte denforstørstepartentil de

Ribebagere, der brugte den tilatfyre deres

ovne varmemed.Ogsåmangebønder havde

storebageovne, som de fyredeopmed lyng.

377

Lidtom ObbekjærSognogVesterenge

Efter nogle års forløb byggede han hus og

stald,sammenbygget^ogtækt med rughalm,

somhan selv avlede.

August Frederik Weber den Yngre (en søn) fik det efter sin tids målestokgodt, blev

en afholdtogrespekterete mand. Hankom i sognerådet i Obbekjær. Alderdommen til¬

bragte han hos sin datter. Hans hustrudøde først,ogpåhendesgravstenpåObbekjær kir¬

kegård stod:

»Farvel min hustru så kær

ogtak for den tid vivarsammenher Jesus Kristus, vortrofasteven

han vilosatterforeneigen.«

FolkiVesterengevarfolk,somikke havde

råd tilatkøbeen»rigtig« ejendom, dekunne

såleje etstykke jord billigt herude.Således begyndte »Bjerregård« i 1838, det ^er den

størstegårdiområdetimangeår. Denernu ved atblivetilplantet af Skov-ogNaturstyrel¬

sen. Detsamme erflere andregårde påste¬

det. Detsiges,atden førsteejendom, derblev oprettetvarnabo til »Bjerregård«, hvor Balt-

zarPedersen bor idag, Viksvej7,^ogdet for¬

tællesligeledes,at navnetViksvej opstodfor¬

di der boedetre mændved navnVagn, Iver

ogKnud ved denne vej.

FraVesterengetil Obbekjærvarderenkir¬

kesti ind overObbekjær marker. Den måtte ikke pløjes, og der var gangbrædder over

grøfterne. Engangtokarle, Kristian Mikkel¬

senfraTvedhuse _ogPeter Jensenfra Vester¬

engehjalphinanden medatsåroerved stien,

kom der en missionskone med salmebogen

underarmen påvej til Obbekjær. Signe Birk

hed hun. »Nu duer roerne ikke, Kristian,«

sagde Peter, »fornuhar Signeset, atviharar¬

bejdet på en søndag.« Det passede, de kom aldrig ordentligt i grøde.

Under begge verdenskrige var der stor brændselsproduktionframosen.Deroprette¬

dessenere enbriketfabrikpåstedet Nogle af

engene havde tidligere tilhørt bønderne i

Fæsted _og Harreby ejerlag, således havde

detværetiårhundreder forud. Ved _grænse¬

dragningenmåttedette forhold laves^om.

Hans Mikkelsen. Født 1936. Pensioneretlandmand, op¬

vokset iTved.

Søren Mulvad. Født 1948. Lærer. Hartidligereskrevet lo¬

kalhistoriske artikler iRA,samtilokale-dagogugeblade.

Flereteaterstykker forbørnogvoksne.

HansMikkelsenogSøren Mulvadhar tidligere offentlig¬

gjort »Gelsbro-enørnefjer« iSønderjysk månedsskriftnr.

11 og12-1987

Nærværende artikelerhovedsagelig baseret på Hans Mik¬

kelsenslokalkendskabogiøvrigtmundtlige oplysninger.

Derhenvises tilTrapDanmarks 5. Udgave 1965 side 1048

samtsammeSlesvig1864, 5.67fog76f.

378