Besætningen på Bramminge hovedgård 1774

(1)

Småstykker

BESÆTNINGEN PÅ

BRAMMINGE HOVEDGÅRD 1774

Den rige vardekøbmand Rasmus Øllgaard købte ¹⁷⁶¹ Bramminge (Bramming hovedgård) med bøndergods ^og

tiender af Henrik Chr.Wormskjolds enke Ingeborg Chri¬

stiane Teilman for 30.000 rdl. Øllgaard døde 1770, men havdelænge forinden ^(6. ^aug. ¹⁷⁴⁵⁾ fået kgl. bevilling for sig og sin hustru til, ^at den længstlevende måtte sidde i uskiftet bo_ogskifte med samfrænder. ^Hansenke, Ingeborg Margrethe Termansdatter, døde 4. febr. 1775. Allerede

mens moderen endnu levede, havde arvingerne 21. sept.

1774 opretteten kontrakt om, hvordan defaste ejendom¬

meskulle fordeles mellem sønnerne.Af disse fik dennæst¬

ældste, Terman Øllgaard, da Bramminge, dernu sattestil

37.741rdl.

Tolv dage efter moderens død var børn og svigerbørn

samlet forat fortsætte skiftet, ogfra dette foreligger bl.a.

en fortegnelse og vurdering over besætningen på Bram¬

minge, der haren vis interesse ved at vise studenes vold¬

sommedominanspåenvestjysk herregård, der vel nokmå kaldes ^enstudegård. Énstud vurderedes til^næsten21 rdl.,

såden regnedes ^mere værd end^tokøer. Det må dog have

væretgode stude. Samme vinter var der nemlig staldet 24 stude på Øllgaards gård i Varde, de ^sattes til kun 35 rdl.

parret.

Besætningenpå Brammingevarfølgende:

6 gamle køer 48 rdl.

6 ditto 60 -

3 kvier 21 -

2 kalve 4 -

55 får 110 -

(2)

SMÅSTYKKER 285

2 gamle arbejdsheste

1 skydehest (afrettet til atståfor skud)

1 rytterhest

1 parvognhopper (køreheste)

20 8 30 50 150 stk.stude,somharværetfodretdenne vinterpå

Bramminge ³¹⁴⁹

Kilde:Skifteprot. for Varde1775,bl. 197f.LA.

H. K. Kristensen

BESVÆRET MED MANGE PENGE

Dengang ^man hverken havde pengesedler eller checks ^og langtmindrepostbiler, jernbanerellerflyvemaskiner, kun¬

nedetværebesværligt medmange penge.

Detoplevede^maniRiberhus^amt 1698,da magasinpen¬

genefor1.kvartal skulle afsendes.Pengenelå samletiRibe

ogudgjorde 1099 rdl. 4mark 3 skillingiklingende mønt.

Rytterbønderne skulle stille heste^{og vogn}til kørslen af den

sikkertmed jernvelbeslåede pengekiste, selvfølgeliggratis.

Via regimentsskriveren Rask beordrede amtsforvalteren

dem tilatkøre_pengenefra Ribe til Haderslev den13. nov.

1697. Men det blev ikke til _noget, for den rytterafdeling,

der skulle beskytte transporten, var da på mønstring, og uden beskyttelse turde man ikke køre. — Så måtte de til¬

sagtebønder køre hjemigen.

Da man endelig fikrytterne til rådighed og var klar til

atsende _pengene, nægtede Rask ^atrekvirere bønder. ^Han

har vel_{ment, at}nårde havde stilleténgang,måttedet^være nok; med andre ord: han ville skåne dem. Amtsforvalte¬

ren*) måtte da leje David Briigmann i Ribe**) til at køre

med _pengene, _og det kostede staten 3 rdl. Desuden ^var

amtsforvalterens tjener med på turen, han skulle »hen at leveretalpåpengene« (vel regnskabet).Hansog vognman¬

dens fortæring måtte ligeledes betales, den beløb sig til i

alt 3 rdl.

(3)

286 H. K. KRISTENSEN

Da næste sending kvartalspenge, 1888 rdl. 7 skilling,

skulle af sted, skete det medsamme udgifter, 6 rdl. Heller

ikke her blev_nogenrytterbonde udkommanderet. Bønder¬

ne varda også plagetmereend nok med ægteriforvejen.

H. K. Kristensen.

*) Amtsforvalteren var Jens Christensen, der 1685 var blevet amts- skriver_og1693nævnes somamtsforvalter.Hanejede Stensgård på FynogLundgård ved Ribe, havdeRiberhus ladegårdiforpagtning

m.m.Handøde1708.

**) Brugmannvartillige »herbergerer«, dvs.gæstgiver.

Kilde:Riberhusamtskontributionsregnskab1698.RA.