Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
S LÆ GTSFORSKER N ES Bl BUOTEK
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.
I n d h o ld
Artikler:
Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther:
Peder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard samt
Peder Munk i Vesterris, del 2... 129 Thomas Oldrup: Sex i det offentlige rum i 1700-tallet -
»Ingen kerer sig om det, der tilhører sidemanden« . . . . 141 Jens Chriatian Krebs Lange: Den hvide Neger, del 1... 155
Tine Toubro Kristensen:
Elna Munch - en uvillig kvindesagsforkæm per... 196 Småstykker:
Iben Bjurner: Frederikke Dannemand, en uægte grevedatter 212 Niels Frandsen: Den almindelige Enkekasse... 219 Nekrolog:
Hans H. Worsøe: Poul R. Porse 1919-2012 ... 227 Tommy P. Christensen: Knud Prange 1930-2012... 230 Orientering fra bestyrelsen:
Generalforsamling 2012... 232 Resultatopgørelse 2011... 237 Anmeldelser:
Poul Martinsen: Hypnosemorderen - dobbeltmennesket
Palle H ardrup (Charlotte L indhardt)... 239 Poul Grinder-Hansen: Søren Abildgaard (1718-1791) -
Fortiden på tegnebrættet (Flemming Borg N ielsen). . . . 240 Hans Jørgen Knudtzon: Abildgaard
(Flemming Borg N ie lse n )... 241 Elma van Vliet: Morfar fortæl nu. Giv dine erindringer
videre (Henriette Kragh Jaco bsen)... 242 Knud J. V. Jespersen, Carsten Porskrog Rasmussen, Hanne
Raabyemagle, Poul Holstein: Moltke - Rigets mægtigste
m and (Mads H jortgaard)... 243 Asser Amdisen: Struensee - til nytte og fornøjelse
(Maria Hvid Kargaard)... 244 Malene Schwartz og Cathrine Errboe: Alba -
en familiekrønike (Signe Bruun T hom sen)... 246
Forsidebillede:
Fotografi af F rederikke D annem and.
Læs artiklen om Frederikke Dannemand, en uægte grevedatter Se hele billedet p å side 214.
sam t Peder M unk i Vesterris, del 2
A f Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther
Iførste del a f denne artikel påvistes, at Peder M unk i Vesterris i Bislev sogn ikke er identisk med den vestjyske Peder M unk i Torstensgaard, senere i Staby Kærgaard. Anden del a f artiklen fortsætter med at undersøge Peder M unk i Vesterris’ familieforhold. Afsluttende konkluderes, at Peder M unk i Staby Kærgaard gennem sin anden hustru har slægtsforbindelser til »Munk afVejbjerggaard«, ikke til »Vinranke Munk«-slægten som hidtil antaget.
A nne Skade
A nne Skade, Peder M unk i V esterris4 hu stru , o p træ d er b åde i A delsårbo
gen og i Ole Færchs artikel s. 3 og 121 desværre m ed to forskellige p a tro nym er »M adsdatter« og »Nielsdatter«. D et sidste er rigtigt.
I Danmarks Adels Aarbogj angives, at Mads Nielsen (Skade II) til Nærild i Lyne sogn havde tre børn, Palle, Helvig Nielsdatter3 og A nne Skade. Af flere sager, der refereres i Bjarne Nørgaard-Pedersens udd rag af Viborg landstings dombøger C 1616-35, bl.a. 29. ja n u a r 16314, frem går im idlertid, at Mads Nielsen (Skade II) døde barnløs ca. 1623 og arvedes af sin bror Ras
mus Nielsens sønner, H ans Skade til Rolsøgaard, Niels Skade til Ø stergaard og Christoffer Skade til Kærbygaard. Det m å betyde, at Mads Nielsen er død uden enke eller efterlevende b ø rn eller børnebørn. Altså kan Anne Skade ikke have været hans datter, så ville hendes b ørn også have været ar
vinger efter Mads Nielsen og ikke kun hans brodersønner. H un havde jo i 1. ægteskab m ed Laurids Hørby børnene Bertel, Karen og M argrethe, der alle levede 1624. Hvis A nne Skade havde været søster til Mads Nielsen, ville hendes b ø rn også have været arvinger efter ham , det er der ingen spor af.
De tre børn, som Danmarks Adels Aarbog* h a r tillagt Mads Nielsen (Skade II), nem lig Palle, Helvig Nielsdatter og A nne Nielsdatter Skade skal derfor placeres anderledes. Den nærliggende m ulighed er, at de er b ørn af Mads Nielsens m orbror Niels Rasmussen (Skade I) til Refstrup i Tørrild herred, nævnt 1536-72. (H an sam m enblandes i Adelsårbogen m ed sin svoger Niels M adsen (Skade II) til Skablund, H undslund sogn, Hads herred).
E fter Danmarks Adels Aarbogf havde Niels Rasm ussen Skade b ø rn en e L aurids, A nne og Ingeborg i æ gteskabet m ed K irsten L au rid sd atter M unk, d er var enke 30. oktober 1587.7 D esuden anføres særskilt, at »hans B ørn var spredt i N orge og andetsteds«.
130 Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther
Fig. 1: A ltertavlen i Lyne Kirke, skæ nket a f M ads N ielsen Skade. Fotograf: S o g n ep ræ st Eigil H vid-O lsen, Kvong.
Palle Jørgensen Fasti/Spliid -1483- død senest 1541 til Mindstrup, Hvejsel sg.
Helvig Mogensdatter (Krabbe af Østergaard)
Enke på Næsagergaard, Galten hd. 1543
Maren Eriksdatter (Vestenie) a f Refstrup, Tørrild hd.
Rasmus Skade (I) -1525-1536-1542-1549- til Refstrup
— Else Pallesdatter (Fasti/ Spliid) af Mindstrup
- / , ---
- Niels Rasmussen Skade (I)- 1536-1542-1558-1572- dødfør 30.10.1587 til Refstrup, Tørrild hd.
2 ~
Kirsten Lauridsdatter (Vinranke-Munk) begr. 1611 i V. Tørslev K.
- a f Hungstrup, som enke på Tørslevgaard, Nørhald hd.
Se Tavle /
-M aren Rasmusdtr. (Skade I) død før 9.2.1577 (Skifte)
Palle Nielsen Skade (I) -1567-1582- død før 1585 på gården Rollen i Norge
• Helvig Nielsdatter (Skade I) -1583-
Jacob Friis (Landvig) -1 5 8 3 -død efter 1594 Foged og Lagmand i Norge
~ l s e Tavle I Peder Pedersen Munk -1594- d. før 1615 til Vesterris, Bislev sg.
2 ~ 2 før 1594 Anne Nielsdatter (Skade I) -1583-
1---
Laurids Bertelsen Hørby -1565- d. 1582
Slotsfoged på Aalborghus og i Vesterris
Mads Nielsen Skade (II) -1577- død før 22.1.1624 til Nærild, Lyne sg., Nr. Home hd.
2 7 - 3
Ellen Pallesdatter (Bang) -1571-
til Lønborggaard
Rasmus Nielsen Skade (II) -1582- begr. 20.1.1602 til Søby, Gjern hd.
Kirsten Christoffersdatter (Ser! in)
af Søby
Karen Jensdatter (Bielke) d. før 1618
til Hattebjerg
~I
— Bertel Lauridsen Hørby -1607- d. 1641 til Hattebjerg og Onereim i Norge
2 ~
Anne Sørensdatter (Mund) -1635- d. før 5.2.1650 Iver Sørensen Mund d. 1651
til Merringgaard, Koming sg.
2~
■— Karen Lauridsdatter (Hørby) -1 6 5 0 -d, 1656 eller før
— MargretheLauridsdatter (Hørby)
Ugift
— Christoffer Rasmussen Skade f. 6.10.1578 Holmgaard d. 27.4.1654 til Kattrup, Løve hd.
-8 .3 .1 6 0 1
Bodil Jensdatter (Bruun) d. 1644
a f Kjærbygaard, Kasted sg.
— Niels Rasmussen Skade (II) -1607-1625-1638- til Østergaard
-2
Regitze Eriksdatter Grubbe d. ca. 1638
— Hans Rasmussen Skade (II) -1621-1625-1648- til Rolsøgaard, Rolsø sg.
/ - 2
Edel Eriksdatter (Vognsen) af Kongensgaard Mads Jensen
i Torup, senere Filshave -1 5 1 9 -1 5 2 1 -død før 1548 Kirsten Nielsdatter (Høg-Banner)
Enke 1548, i Djørup, Bislev sg., Homum hd.
til Filshave 1519
- N ie ls Madsen Skade (II) -1543- druknet 28.7.1566 til Skablund (Skobling), Hundslund sg., Hads hd.
^•N.N. Madsdatter Skade (II) Laurids Pedersen (ufri) -1548-
i Kornum sg., Slet hd.
Tavle II
Tavle II: Skadeslæ gternes fa m iliefo rh o ld sam t A n n e Skades b ø rn a f første æ gteskab m ed L au rid s B ertelsen Hørby. D esu d en ses n e d erst i h øjre spalte M ads N ielsen Skades arvinger.
Se tavleforklaring i P erso n alh isto risk T idsskrift 2012:1.
132 Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther
O m Palle, Helvig og A nne Skade oplyser Danmarks Adels Aarbog5, at Palle 1567 og 1582 var i N orge og var død før 24. maj 1585. O m Helvig h a r Danmarks Adels Aarbogf, at h u n en d n u levede 1626 og var gift m ed Jacob Friis (Landvig), der var foged og lagm and i Norge (død efter 1594). Den 21. april 1583 fik h an og hu stru en ved m ageskifte m ed kro nen gods i Ber- genhus len m od hustru ens arvegods i »Nørvongis H. i Hyffum«.10
F orfatterne antager, at Niels Rasm ussen Skade u d over et barn lø st ægteskab m ed den noget yngre K irsten L au rid sd atter M unk (begr. 1611 i V. Tørslev Kirke)11 først var gift m ed Elsebe Pallesdatter (Spliid), og at Palle, Helvig og A nne Skade er fra d ette ægteskab, idet to a f dem jo o p hold t sig i N orge og A nne Skade »andetsteds«, nem lig i Vesterris. Elsebe (Anne?) Pallesdatter (Spliid) var antagelig d a tte r a f Palle Jø rg ensen (Fasti/Spliid), der 1483 og 1536 skrives til M indstru p i Hvejsel sogn, N ørvang h e rre d , d ø d senest 1541,12 og Helvig M ogensdatter K rabbe, d ød efter 17. april 1543.13 Palle og Helvig Skade er da opkaldt efter dem . Med hensyn til de tre b ø rn Laurids, A nne og Ingeborg, som A delsårbogen føjer til Niels Rasm ussen Skade i æ gteskabet m ed K irsten L au rid sd atter M unk, fo rm o der vi, at d er er tale om en forveksling m ed A nne Skades første m an d og hans to søskende, d er n eto p h ed sådan.14 D er findes ikke yderligere kildehenvisninger til spørgsm ålet i A delsårbøgerne, heller ikke noget, d er strider m od vores form odning.
I Danmarks Adels Aarbog15 anføres om Niels M adsen, at h an 1537 næv
nes til Refstrup (T ørrild h erred ) og d a m ed sin søn M ads Nielsen blev sagsøgt a f M alte L auridsen (Viffert), d er beskyldte ham for i det sidste op rø r at have b o rtfø rt h ans brevkiste. A f Herredagsdombog nr. 1, fol 17-18 frem går, at det drejer sig om Niels M adsen i R ebstrup.16 Da Malte L au rid sen (Viffert) skrives til R ebstrup i S ønderup sogn i H o rn u m h e rre d , m å R efstrup være en fejllæsning. Niels M adsen og hans søn M ads Nielsen m å blot være bønder, d er h a r røvet brevkisten u n d e r K lem entsfejden og in tet h a r m ed slægten Skade at gøre.
Peder Munk i V esterris9 sønner
Peder M unk i Vesterris havde fo ru d en den tidligere om talte Niels søn
n e rn e L aurids og Enevold. De tre b rø d re solgte arvegods efter ham i 1615.17 De var d a m yndige, d.v.s. født før ca. 1590. D et er vanskeligt at se dem som sønner a f A nne Skade, d a især Enevold er et Munk- og Skade
utypisk fornavn. D et indikerer, at Peder M unk i Vesterris kan have h aft en første h ustru , i hvis slægt fornavnet optræ der, således i slægten See- feld p å n ab o g ård en Refsnæs i K om drup sogn, hvor Peder M unk kom fra.
Skødet 1615 m edbesegles a f C hristen H arb o til Hvolris18 og Peder M unk til H avgaard,19 (der 1623 træ tted e m ed h in a n d e n om tien den til Bjerre-
grav Kirke). D enne Peder M unk var søn a f den tidligere om talte Jens M unk til H avbrogaard (død 1636) og 1. h u stru K irsten L au rid sd atter
(Seefeld).
A delsårbogen 1905 angiver yderligere en søn Peder fra Vesterris, der im id lertid ikke h a r noget m ed Vesterris at gøre.20 D esuden sam m enblan
des Enevold m ed den senere Enevold Pedersen M unk født 25. ja n u a r 1623, d ød 3. feb ru a r 1680 til H elm in g g aard i U lstru p sogn, Aars h e r
re d .21 H an var gift m ed et b a rn e b a rn a f D o rthe B endixdatter Rosen
k ran tz, i 2. æ gteskab gift m ed C hristen M unk til U rup. (Jfr. nedenfor).
B rødrene L aurids og Enevold Pedersen M unk er ikke fu n d et næ vnt efter 1615, hvilket passer m ed, at de ikke o p træ d er som form yndere for b ro d e ren Niels’ b ø rn i 1640’erne. A delsårbogen22 h a r 1611 Enevold M unk som A delsbursch ved Erik G rubbes kom pagni. D et er nok rigtigt, og m an kan form ode, at også d en tredje a f b rø d ren e, L aurids M unk er gået m ilitæ r
vejen, u d en at d er er fu n d e t belæ g for det.
P eder Munk i V esterris9 første hustru
D en 2. feb ru a r 1580 u n d e rte g n ed e C hristoffer M unk til K om drup og L aurids M unk »der samm esteds« p å Refsnæs et skiftebrev m ellem C h ri
stoffer L auridsen Seefeld til Refsnæs og hans søster A nne L au rid sd atter Seefeld a f Asferg i N ørhald h erred , hans søster Else L au rid sd atter See
feld til K om drup og (ovennævnte) Jens M unk til H avbrogaard på sin h u stru K irstine L au rid sd atter Seefelds vegne.23
L au rid s M u nk er identisk m ed L au rid s P ed ersen M unk, d e r senere skrev sig til M ølgaard. H a n s første h u s tru Elsebe M ichelsdatter Hvass arvede e fter sine fo ræ ld re M ichel Nielsen, d e r levede 1572 og var d ø d før 1576, og In g er G u n d esd atter, d ø d 1579, en g å rd i Veggerslev, to g å rd e i H em m ed , H e m m e d Mølle, to hus sam m esteds, d e n n ie n d e p a rt a f S ostrups en deis24 skove, k æ r og m ose, sam t d e n lod »den m a n d i Veg
gerslev« b ru g te i S ostrups endeis eng. G o d set lå ikke g o d t for L au rid s M unk, som 1581 b o e d e i Nysom n o rd for H obro, og h a n lavede d e rfo r e t m ageskifte m ed Jaco b Enevoldsen Seefeld til V isb o rg g aard .25 D en n e havde i v in te ren eller fo rå re t 1581 ved et m ageskifte fået M ølgaard m ed tilliggende m øllested, en g å rd og et hus i H avbro og en g å rd og et hus i S jøttrup, og d e tte gods fik n u L au rid s M unk i bytte for h u stru e n s a r
vegods. M ageskiftebrevet ud sted tes 30. ap ril 1581 p å V isb o rg g aard .26 A n n e L a u rid sd a tte r (Seefeld) a f Asferg, d e r levede 2. fe b ru a r 1580, var gift m. A n d ers P ed ersen M u n k til K o m dru p, d ø d før 16. ju n i 1573, d a K ongen gav en k e n A n n e L a u rid sd a tte r n o g e t tie n d e k o rn til u n d e r
hold. H u n fik 1579 d e su d en en g å rd i Asferg (N ø rh ald h e rre d ) i forle- n in g .27
134 Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther
O vennæ vnte Else L au rid sd atter Seefeld til K om drup, der skifter 1580, form odes a f A delsårbogen28 at k u n n e være gift m. »Søren M unk i Kom drup«, d er sidst findes næ vnt 1563.29 M eget taler for, at h u n d e rim o d lige efter 1580 er blevet gift m ed hans (halv-?) b ro d e r Peder M unk og m ed ham h a r fået de tre sø n ner Niels, L aurids og Enevold. Enevold kan være opkald t efter Else Seefelds afdøde b ro r og L aurids efter hendes far. (For Niels er der flere opkaldsm uligheder). Peder M unk m å i 1580’ern e have b o e t i K om drup, hvor Else Seefeld så d øde før 1594, da Peder M unk nævnes gift m ed Bertel Hørbys enke A nne Skade på V esterris.30 I en højesteretsdom fra 167931 findes en slags bekræ ftelse af, at Else Seefeld var m o d er til P eder M unks b ø rn . Sagsøgeren var »Os elskelig L auritz M unk til M erløsegaard, oberst over Vores Tøjhus, saa og Vores hofkøge- mester«. H a n var d et eneste a f Niels Pedersen M unks m ange b ø rn (og d e rm e d a f P eder M unk til V esterris’ b ø rn eb ø rn ), d er kom til tops i sam fu nd et. Lauritz M unk døde 1702 som generalm ajor og hvid rid d e r.32 H a n forsøger i højesteretssagen at bevise, at h a n er arving efter M aren C hristoffersdatter Seefeld (død ugift 1678 »næsten 100 år gammel«), d a tte r a f C hristoffer L au rid sen Seefeld til Refsnæs (1543-1612) og Else N ielsdatter (B en deru p ).33 M aren Seefeld havde arvet slæ gtsgodset som den længst levende a f sine søskende, d er alle var døde u d en livsarvinger.
H endes far var helb ro r til Else Seefeld, så L auritz M unk er efter vores opfattelse rig tig t nok arveberettiget; m en beviserne går i fisk for ham , fordi h a n ikke ved m eget om sin farfar og d a slet ikke om den nes for- slægt.
D et m est konkrete »bevis« Lauritz M unk h a r i sagen for slægtskab m ed M aren Seefeld er »en attest u n d e r hr. O lu f Rosenkranzes, Jens Rosen- kranzes og H olger Parsbergs34 deres hæ nder, at Niels M unk, W esterris og fru Elsabeth Seefeld at have avlet Peder M unk og fru A nne M unk, som berettes atv æ re deres b ø rn , og Peder M unk skulle have avlet Niels M unk, og Niels M unk avlede L auritz M unk«.35 D en h e r næ vnte »fru A nne Munk« gøres a f L auritz M unk til h u stru a f L auritz Nielsen Seefeld til Refsnæs. H u n vides im idlertid at være en O ttesd atter a f G jessinggaard (se Tavle I, Personalhistorisk Tidsskrift 2012:1),36 og det gennem skues også a f H øjesteret, så L auritz M unks krav afvises.
Desværre eksisterer bilagene til højesteretsdom m en ikke m ere, dog nævnes fol. 144a37 en ligpræ diken over C hristoffer Seefeld til Refsnæs, der findes b evaret.38 H eri ses dog ku n en u fu ld stæ ndig og ikke helt rigtig anetavle for den afdøde, in tet om h ans søskende.
Im id lertid h a r Lauritz M unk altså vidst, at h an n edstam m ede fra Else Seefeld og fra Vesterris, og det støtter vores hypotese om Peder M unks to ægteskaber.
P eder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard
O plysningerne i Ole Færchs artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 2009:1 er i alt væsentligt korrekte; m en A delsårbogens vildledende påstand, at Peder M unk i T orstensgaard og Staby K æ rgaard skulle være identisk m ed Peder M unk i Vesterris førte til fejlinterpretationer a f kilderne. Peder M unk i Torstensgaard og Staby K æ rgaard er en person, som efter alt at døm m e slet ikke var adelig, dog h a r hans h u stru e r nok været lavadelige.
Det er ukendt, hvorfra A delsårbogen39 har, at Peder M unk til H avbro’s enke M ette Je p sd a tte r B enderup an d en gang skulle være blevet gift m ed borgm ester Svend Nielsen i Lemvig. H u n kan i hvert fald ikke være m or til Peder M unk i Staby K æ rgaard, da hans m or som påvist Personalhisto
risk Tidsskrift 2009:1, side lOf. hed J o h a n n e N ielsdatter (død ca. 1600) og i et første ægteskab havde d en n e søn Peder M unk. Hverken hendes eller hendes første m ands navn eller slægt er det desværre lykkedes at påvise.
Enkelte nye oplysninger er fundet: I en sag ved rettertin g et 15. ju n i 1608 står der: »Peder M unk i Stabykiergaard fik ved fuldm æ gtig dom over Niels M unk, som ikke m ødte, til efter sin h u stru Kirstine Lavertsdaatters brev og sit eget sendebrev, hvorved h an konfirm erede hint, skadesløst at betale 50 dir.«40 Antagelsen var i Personalhistorisk Tidsskrift 2009:1,41 at Kirstine Lavrentsdatter var en fejlskrift for K aren C hristensdatter, og at den n e skulle være identisk m ed Peder M unk i Stabys h u stru K aren M unk, og at Niels M unk var identisk m ed Niels M ogensen M unk til Ø rnhoved. En læs
ning a f originalteksten i dom bogen viser im idlertid, at Peder M unk i Staby stævner Niels M unk i Øster Hassing, og at Kirstine L avrentsdatter er dennes hustru. Der er ud en tvivl tale om den Niels Nielsen M unk, der om tales foran i afsnittet om K om drup-grenen af Vinranke-M unk-slæg- ten. H an nævnes 1599 på en g ård i 0 . Hassing42 og døde 29. maj 1626 i Moss i Norge. H u struen er Kirsten L auridsdatter a f slægten Vognsen af Stenshede,43 der om kring 1620 arvede en del a f H assing H ovgaard i Kjær h e rre d efter sin far Laurids Jørgensen (Vognsen).44 H u n boede 1630 og 1631 i Moss og pantsatte gods i Vester og Ø ster H assing til Fru M argrethe R osenkrantz, 1630 solgte h u n en ligeledes arvet p a rt i gods i U lsted til sin stedfar H ans Dyre. Kirsten L auridsdatter levede e n d n u 1633, da h u n skø
dede gods i Vester Hassing til sin Søn Niels Vognsen M unk i Tjæreberg.
H ans b ø rn fik som næ vnt Niels M unk til M ølgaard som værge.
Niels Nielsen M unk skrev sig i h en h o ld til A delsårbogen i 1622 til Ø strup og beseglede da til vitterlighed m ed Søren og Niels M unk til Møl
gaard .45 Søren M unk til M ølgaard er den ovenfor næ vnte værge for Peder M unk i Vesterris’ b ø rn eb ø rn . D et er påfaldende, at Peder M unk i Staby K æ rgaard, som efter alle registrerin g er h ø rer hjem m e i det nord- og syd
vestjyske, stævner Niels M unk og K irstine L avrentsdatter i Ø ster H assing
136 Ole Færch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther
i det fjerne Kjær h erred . D ette k u n n e pege på, at årsagen til stæ vningen skal søges i slægtskab, og at Peder M unk i Staby kan være en slæ gtning til K irsten L au ren tsd atter i Ø ster Hassing, der havde lånt pengene.
Peder M unks hustru i Staby Kærgaard
Peder M unks h u stru K aren M unk og hendes anden ægtefælle kendes gen
nem en del stæ vninger og dom m e fra Viborg landsting 1617-1622 i forbin
delse m ed forskelligt jordegods, som Peder M unk havde købt a f fru K aren N ielsdatter i Trabjerg, bl.a. en gård i N eder Feldborg. Ud fra originaltek
sterne m å det antages, at både skriveren og Bjarne N ørgaard-Pedersen er faret vild i K aren N ielsdatter i Trabjerg og K aren M unk i Staby, senere i H olstebro og e n d n u senere til Ø rnhoved, og at m an ikke u d fra sagerne i dom bøgerne kender hendes patronym . Til forvirringen b idrager yderli
gere, at Peder M unk havde en moster, der også h ed K aren Nielsdatter.46 Peder M unks enke K aren M unk blev o m kring 1617-1618 gift m ed Niels M ogensen (M unk a f Vejbjerggaard). H an var søn a f Mogens Nielsen M unk, der efter A delsårbogen 1905 skrives til Eg i G rindsted sogn og var gift m ed M agdalene Norby, død 1601. H u n havde efter A delsårbogen også været gift m ed den ufri Laurids Jen sen i Pallesgaard. Niels M ogen
sen (Munk) i Pallesgaard og Laurids C hristensen, tjenendes i Pallesgaard blev 2. m arts 1616 stævnet til landstinget a f A nders Rytter til Kabbel. A f sager, der 16. ju n i og 25. august 1632 var for landstinget frem går, at Lau
rids C hristensen i Pallesgaard n u var gift m ed D orte M ogensdatter M unk, Niels M ogensen M unks søster. 1632 nævnes L aurids C hristensen i Palles
g aard også i en sag, der var for kongens retterting.47 Pallesgaard lå sikkert i egnen om k ring T orlund og Eg.48 Frans Nielsen M unk betegnes i en sag 1636 vedrørende arv efter Niels M ogensen M unk som hans farbror.49
M agdalene Norby p antsatte i 1594 og 1595 Eg, som kun var 3 gårde, h voraf h u n beb o ede den ene, til C hristen Vind til E n d ru ph olm , hendes m ors søstersøn, og 8. septem ber 1597 solgte h u n Eg til ham . C hristen V ind forlenede herefter M ogens M unk og M agdalene Norby m ed g år
den Torlund. A f en sag 13. ju n i 1608 ved rettertin g e t frem går, at M ogens M unk og M agdalene Norby ikke havde fælles bø rn. Niels M ogensen M unk m å således være fra et tidligere ægteskab a f M ogens M unk. I sagen var også indstæ vnet Peder og Michel M unk, brø d re, m en deres relation til M ogens M unk nævnes ikke, måske b rø d re, m åske sønner a f et tidli
gere ægteskab. I sagen nævnes også, at M ogens M unk ikke ejede gods, da h a n blev gift m ed M agdalene Norby.50 H u n levede 23. novem ber 1600 og blev ifølge A delsårbogen begravet 27. august 1601 i G rindsted Kirke.
M ogens M unk til T orlund og fru D o rth e R osenkrands, enke efter Pe
der Norby til U rup og n u gift m ed C hristen M unk til Ø rnhoved, blev 3.
Tavle III: Slæ gtsskabet m ellem V ejbjerggaard-M unkerne, P ed er M unk til Staby K æ rg aard og Ø rn h o v ed s ejere.
feb ru a r 1602 stæ vnet for et brev, som de havde udgivet til deres farbrors søn og h u sb ond C hristen M unk til Ø rn h o v ed .51 Stæ vningen m å læses således, at C hristen M unk er fæ tter til M ogens Nielsen til Torlund, og at d e n n e og D o rth e R osenkrands h a r udgivet det næ vnte brev til C hristen M unk, før d en n e blev gift m ed D o rth e R osenkrands. (Torlund ligger ca.
15 km vest for G rindsted).
Efter dette m å m an konkludere, at C hristen M unk til Ø rnhoved er søn a f Frands Iversen til Strandbygaard. D ennes b ro r er rim eligt veldoku
m en teret Niels Iversen M unk til Vejbjerggaard, og de var sønner a f bi
skop Iver M unk i Ribe og Ida F ran sd atter Pogwisch. C hristen M unk til
138 Ole Feerch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther
Ø rnhoved skal altså ikke knyttes til Niels M unk til Lykkegaard i Kom- d ru p lin ien , som A delsårbogen 1905 angiver. D en assistance, som K aren M unk fik fra henholdsvis Frans Nielsen M unk til Ø rs og hans b ro d ersø n C hristen M unk til Ø rnhoved i de om talte landsretssager og det faktum , at h u n selv skrives til Ø rnhoved, peg er på, at A delsårbogen h a r ret, n å r h u n h e r gøres til d a tte r a f C hristen M unk til Ø rnhoved; m en h u n k u n n e også være hans søster.
Da Staby K æ rgaard var b ræ n d t 1610 nævnes, at Peder M unks h u stru og b ø rn n æ r var om kom m et.52 D et er sikkert en standardfloskel. I retssagen 18. ja n u a r 1617 ved lan d stin g et om tales nem lig k un Peder M unks enke fru K aren og »hans arvinger«.53 Hverken Peder M unk i Staby eller K aren M unk h a r h aft efterlevende b ø rn i deres ægteskaber.
15. feb ru a r 1617 dukker Torlund op i d en næ vnte landstingssag om gård en i N eder Feldborg. L andgilden h e ra f var b etalt til forskellige b ø n der i Torlund og Grove, indtil Michel Nielsen i T orlund fik gården, og den havde i 20 år ikke væ ret givet til fru K aren N ielsdatter i Trabjerg, m en til salig Peder M unk og K aren M unk i Staby K æ rgård. Sagen er svær at forstå, m en skaber forbindelse fra o. 1597 m ellem T orlund og Peder M unk i Staby og K aren M unk, og den kan tolkes som e n d n u et fingerpeg om K aren M unks slægtsforbindelser. D en næ vnte Michel Nielsen i Tor
lu n d kan være identisk m ed M ichel M unk, d er blev stævnet 1602 ifølge ovenstående; m en d et m å frem tidige undersøgelser afgøre.
A fslu tning
Adelsslægter m ed navnet M unk træffes tilbage fra tidlig m iddelalder og ru m m e d e slægter fra højadelen til de laveststående, som kæ m pede - ofte forgæves - for at bevare adelsskabet og n æ p p e hævede sig m eget over b o n d estan d en i levevis. M unk-slægterne u dg ør en m angfoldighed, som det er let at fare vild i. H ovedkilden, Danmarks Adels Aarbog 1905, som n u er m ere en d 100 år gam m el, u d gø r stadig et godt udgan g sp u n k t til at beskæftige sig m ed M unk-slægterne. K ildehenvisningerne er i h o vedsagen rigtige, m en dog ofte u n ø jag tig t refereret og kræver seriøs ef
terprøvning. Svagheden i A delsårbøgerne er, at tolkningen a f kilderne og sam m enkoblingen a f oplysninger om perso n er ofte er baseret på rene gæ tterier eller i nogle tilfæ lde p å ikke citerede adelige slægtsbøger, hvis angivelser ikke holder ved n æ rm ere undersøgelse. A delsårbøgernes slægtstavler bliver derved i m ange tilfæ lde forkerte, og ny forskning viser behov for en revision. D et gæ lder V inranke-M unkerne og Vejbjerg-Mun- kerne, som in d g år i d e n n e artikel, m en utvivlsomt også alle de an d re M unk-tavler sam t b id ragen e om a n d re adelsslægter, hvorfra oplysninger er anvendt, såsom Skade, Hørby, Norby m.fl.
A nvendte forkortelser:
DAAa: Danmarks Adels Aarbog.
Trap: J. P. Trap, D anm ark, Femte udgave. Bind 16, 1961.
B enyttede arkivalier
Rigsarkivet: Sjællandske Registre 1579-1588.
Rigsarkivet: Sjællandske Tegneiser 1596-1604.
Rigsarkivet: Jyske Tegneiser 1580-96.
Rigsarkivet: H yldninger, Adelens fu ld m ag ter ved hyldningen 1608, Den nørrejyske adels, 9. m arts 1608 i Viborg.
Rigsarkivet: R ostjenestetakseringer 1574-1652.
B enyttet litteratur
Bricka, C.F.: Kancelliets brevbøger. 1885-.
Danske Magazin, D et danske Selskab for Fæ drelandets historie, angivet m ed række og bind.
Færch, Ole: Diplomatarium Hornumense, Tingsvidner; breve og andre doku
menter fra Hornum herred, Nibe og Nørholm birketing, 1216-1636.
H ertzum -L arsen, Holger: Jyske domme og dokumenter 1440-1700.
Hvas, F., Samlinger a f Meddelelser om Personer og Familier a f navnet Hvas.
K øbenhavn 1861-90.
Jyske Saml., Samlinger til Jysk Topografi og Historie.
N ørgaard-Pedersen, Bjarne: Jyske Tingbøger, udgivet privat på CD-ROM.
Kolderup-Rosenvinge, Udvalg a f Gamle danske Domme.
Rasm ussen, Poul, Viborg Landstings Dombøger 1616A ogB, 1617B, 1618B.
Reitzel-Nielsen, Erik: Danske Domme. 1978-83.
Secher, V.A.: Samling a f Kongens Rettertings Domme 1595-1614.
West, F.J.; Kronens skøder, Rigsarkivet. 1908.
N oter
1 Personalhistorisk Tidsskrift 2009:1.
2 DAAa 1915,Skade II, s. 489.
3 H u n k a ld e s N ie lsd a tte r i D AA a 3 (1886), s.
150.
4 Viborg landstings dombøger C 1616-35, udgivet pri
vat på CD a f Bjarne Nørgaard-Pedersen, Beder.
5 DAAa 1915,s. 489.
6 DAAa 1915,s. 487.
7 H u n g jo rd e 1590 m e d a n d re k rav p å arv e fte r K irsten M o rte n sd a tte r (V ognsen, Sten sh ed e), d a tte r a f h e n d es m o ste r D o rte J e s p e rs d a tte r (L unov), se DAAa 53(1936), s. 97f.
8 DAAa 1915,s. 489.
9 DAAa 3(1886), s. 150.
10 Kronens Skøder.D a d e r ikke e r n o g e t H ygum i N ø rv an g s H e rre d , m å d e r væ re tale om H ygum i K o lleru p Sogn i n a b o h e r re d e t T ø rrild .
11 D AAa 32(1915), s. 487, afv ig en d e fr a æ ld re ver
sion ibid. 22 (1905), s. 307.
12 DAAa 97(2003-05), s. 591.
13 DAAa 9(1892), s. 132. B lan d t d eres b ø rn findes k u n (forvansket) »A nne, var i Vreilev K loster, sid en g. m. M ads Skade til R estrup«.
14 B ø rn a f B ertel A n d e rse n H ø rb y til V esterris og K a re n L a u rid sd a tte r (U dsen), se Personalhisto
risk Tidsskrift 2003:2,s. 126ff.
15 DAAa 1915,Skade II, s. 489.
16 R igsarkivet, h e rre d a g sd o m b ø g e r, jf. T roels D a h leru p , Det Kgl. Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger fra Christian III. s Tid, I,s. 40.
17 L a n d sark iv e t i V iborg, P e rg a m e n tsa m lin g e n nr. 242, u d ta g e t a f G I39, L u n d b æ k godsarkiv.
[5] segl. 17. a p ril 1537.
18 DAAa 14(1897), s. 167.
140 Ole Feerch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther 19 DAAa 22(1905), s. 310. Nu: H a v eg a a rd i B jerre-
grav Sogn.
20 En sa m m e n b la n d in g a f d e n u fr i P e d e r M u n k P e d e rsen i Lem vig 1617 og e n P e d e r M unk, d e r 1634 n æ vnes m e d N iels M unk. [R igsarkivet, Jy
ske T egneiser. IX. 15.]. D e n æ v n te k a n m åske væ re P e d e r M u n k til H a v g aa rd og N iels M unk til M ølgaard.
21 DAAa97 (2003-05), s. 503.
22 DAAa 1905,s. 313.
23 F. Hvas, IV, s. 148f, (u d en h e n v isn in g til o ri
g in a ld o k u m e n te t)
24 Endeis m ark , e n g og skov, dvs. u n d e rla g t é n b e stem t g å rd og u d e n fo r d e t alm in d e lig e d rifts fæ llesskab. O tto K alkar, Ordbog over det danske Sprog (1300-1700).
25 DAAa 31(1914), s. 454.
26 L an d sark iv et i V iborg, P e rg a m e n tsa m lin g e n nr. 474. O m ta lt i F. Hvas, IV, s. 148.
27 K an celliets B revbøger, s. 279, 596. - cit. e.
DAAa22 (1905), s. 498.
28 DAAa 1905,s. 314.
29 Sjæ llandske R eg istre X II. 472. - cit. e. DAAa 22 (1905), s. 498.
30 K o ld eru p -R o sen v in g e, Udvalg a f gamle danske DommeIV, s. 400.
31 R igsarkivet, H ø je ste re ts D o m b o g 1679. Bd. II, fol. 124b-147a.
32 DAAa 22(1905), s. 312.
33 Se D AAa 31 (1914), 457-459 og tilføjelse i 61 (1944), 110.
34 U b e slæ g te d e A d elsp erso n er, d e r k u n i k ra ft a f d eres sta n d og e m b e d e r skulle give a tte ste n m e re vægt.
35 R igsarkivet, H ø je ste re ts D o m b o g 1679. Bd. II, fol. 134a.
36 Personalhistorisk Tidsskrift 2012:1,s. 22.
37 R igsarkivet, H ø je ste re ts D o m b o g 1679. Bd. II, fol. 124b-147a.
38 D et Kgl. B ibliotek: N iels L au ritzsø n A rc ta n d er, Mora Dei, Prædiken udi Christopher Lauritzsøn Seefelds til Reffsnis begraffuelse ... (Kbh. 1614).
39 DAAa1905, s. 309 og 1911, s. 578.
40 H e rre d a g sd o m b o g nr. 20, Fol. 191-192, jf. V.A.
Secher, s. 221.
41 Personalhistorisk Tidsskrift 2009:1,s. 7.
42 E k stra k t a f A a lb o rg Stifts J o rd e b o g ved C. Klit- g a ard . c ite re t e fte r DAAa. 32(1915), s. 608.
43 DAAa 22(1905), s. 306 og 53 (1936), s. 106.
44 Trapb in d 16, s. 984.
45 L a n d sark iv e t i V iborg, V ib o rg L a n d stin g s Skøde- og P a n te p ro to k o l 1622.
46 Viborg landsting dombog 1617C,83v-86v, jf. P o u l R asm u ssen s. 141: 15. febr. 1617. B o rg e r i L e m vig C h ris te n J e p s e n v ar b lev et sag sø g t a f k re d i
to re r o g a rv in g e r e fte r h a n s f o r m a n d i æ g te s k a b e tf o r g æ ld og arv. D om a f Lem vig rå d s tu e 12. febr. 1613: E fte rd i sal. Svend N ielsen u d g jo rd e P e d e r M u n k i Staby K æ rg å rd fo r en b ro d e rio d fo r h a n s m ø d re n e arv e fte r h a n s
sal. m o d e r J o h a n n e N ie lsd a tte r og i lige m å d e u d g jo rd e J e n s J e n s e n , h a n s s ø n n e sø n , også fo r h a n s a n p a r t e fte r h a n s sal. o ld e m o d e r J o h a n n e N ie lsd a tte r, J o h a n n e N ie lsd a tte r d a vid ste b o rg m e s te r o g rå d ik k e a n d e t e fte r slig le jlig h e d a t k u n n e k e n d e, e n d (Svend N ielsens enke) Sidsel P e d e rs d a tte r j o b u rd e P e d e r M u n k p å h a n s (h a lv )b ro d ers P e d e r Svendsens veg n e a t u d læ g g e a f sal. Svend N ielsen s b o ef
te r h a n s sal. m o d e r så m eg et, som e n a n d e n a f h a n s b rø d r e h a r u d fa n g e t fo r e n b ro d e rio d , og sid en e fte r h a n s sal. fa d e r Svend N ielsen k ris te lig t og re tfæ rd e lig e n a t sk ifte og dele m e d P e d e r M u n k p å fo rm e h a n s b ro d e rs veg n e, så v id t som b o e t k u n n e tilræ k k e , n å r v itte rlig g æ ld og b ø rn e p e n g e v ar u d la g t V ed e n sam m e d a g s lu tte t k o n tra k t lovede Sidsel P e d e rs d a tte r og h e n d e s tro lo v ed e og væ rge C h ris te n J e p s e n , a t de i h e n h o ld til d e n n e d o m ville u d læ g g e P e d e r M u n k p å P e d e r Svendsens v eg n e fo r 200 rd l. i Svend N ielsen s g å rd og e je n d o m i Lem vig fo r h a n s m ø d re n e arv og sid en sk ifte m e d h a m e fte r h a n s fad er.
D e su d e n lovede d e a t b e ta le Svend N ielsen s gæ ld til P e d e r M un k , (100 rd l.), som d e n n e s k æ n k e d e Lem vig K irke. E n d el a f d e n n e fo r
d r in g h avde P e d e r M u n k a rv e t fra sin m o ste r K a re n N ie lsd a tte r.
47 R igsarkivet, H e rre d a g sd o m b o g nr. 37, 1632, s.
676-80 e fte r film S-16.466 og 467.
48 Kongens Rettertingl537-1660a f D itlev T am m a n giver, a t d e t skulle d re je sig om P a lsg aa rd gods, m en d e t e r ikke tro lig t.
49 B jarne N ø rg a a rd -P e d e rsen , u d d ra g a f Viborg Landstings Dombøger C1616-1656, 14ff. 20. j a n u a r 1636 ...v ar skikket S ø ren A n d e rse n S k ræ d d er, b o rg e r i V iborg, og L a u rits C h ri
sten sen i P a lle sg ård p å d eres h u s tru e rs vegne d eres visse b u d Niels J e n s e n i S to k k en d al og havde stæ v n et velb. N iels M og en sen til Ø r n h o ved h a n s e fte rla d te b ø rn og arv in g er, n em lig velb. M ogens N ielsen, S ø ren N ielsen og jo m f ru In g e r N ielsd atter, sam tlig en m e d d eres lovvær
ger, fo r at e fte rso m d eres salige fa r N iels M o
g e n se n h a r v æ ret S ø ren A n d e rse n s og L au rits C h riste n se n s h u s tru e r og d eres m e d a rv in g e rs re tte lovvæ rge og fo rm y n d er, og til sig a n n a m m et hvis a rv e p arte r, de e fte r d eres salig fa r var b e re ttig e t, såvel som også e fte r d eres salig m o r og b ro r v ar tilfa ld e n e fte r rig tig a fk a ld og skif
tebrevs in d h o ld , a fg a n g n e N iels M o g en sen sin e g en fa rb ro r salig F ran d s N ielsen i Ø rs given h ar, o.s.v.
50 V.A. Secher, s. 205-208.
51 R igsarkivet, K ongens re tte rtin g , Stæ v n in g sb o g 1599-1602, s. 40b - ifølge H o lg er H e rtz u m - L a rs e n, Jyske Domme og Dokumenter.
52 Personalhistorisk Tidsskrift2009:1, s. 7, n o te 22.
53 Ikke »børn«, som d e r s tår i Personalhistorisk Tidsskrift2009:1, s. 9, n o te 35.
For in fo rm a tio n o m fo rfa tte rn e , se P erso n a lh isto risk T id ssk rift 2012:1.
kerer sig om det, d er tilhø rer sidem anden«
A f Thomas Oldrup
Sex i 1700-tallet var ikke noget, der hørte hjemme under dynen bag hjem
mets lyddæmpende vægge. Der findes talrige eksempler på, at man i det offentlige rum risikerede at støde på seksuel inspiration og konkret seksuel aktivitet, ofte a f den illegitime slags. Det kan måske være betryggende at tænke på i dag, hvor vi frygter, at vores unger tager skade a f mediernes eksplicitte sex.
»Udtrykket: N u har vi forår, så nu kan græsset snart bæref siger måske ikke nutiden meget, men skal tages ganske bogstaveligt. Det har sit ud
spring i den tid, da unge mennesker ikke havde eget værelse og ikke andre steder til private møder end skov og krat i godt vejr. Som der stod i sangen:
Langt ude i Geelsskov nød vi vor elskov...«
- Ib Spang Olsen, »Ung mand i fyrrerne«, 2003, s. 38 D en 4. feb ru ar 1788 h a r kasern en i Kongens Have, m ellem N ørrevold og Rosenborg, eksotisk besøg. D et er den oplyste venezuelanske eventyrer og siden revolutionshelt, Francisco de M iran da (1750-1816), d er den vin
ter er p å gennem rejse i D anm ark. D en nysgerrige M iranda og hans d a n ske ven C arsten A nker får forevist kasernen a f en m enig soldat, som både er høflig og forstandig, som M iranda bagefter skriver i sin dagbog.
H an fortsæ tter:
Soldaten »viste os sovesalene, som er m eget p ro p re og m ed gode senge, selvom de h a r d en fejl at d e r skal ligge to m an d i hver. De gifte e r alene m ed deres k oner u d e n o m h æ ng eller adskillelse, alle sam m en i ét ru m , og sengene står tæ t o p ad h in an d e n . Vi spurgte ham , om d ette ikke m ed fø rte visse ulem per, og h a n svarede m eget køligt, at d et var d er ikke tale om, eftersom ing en kerer sig om det, d e r tilh ø re r sidem an
den.«1
D enne artikel vil und ersøge u d bredelsen a f sex i det offentlige ru m i 1700-tallets D anm ark. A rtiklen er p ersonalhistorisk i den forstand, at d er hovedsageligt anvendes datidige dagbøger. Disse h a r je g læst og b ru g t i forbindelse m ed m it speciale fra 2009 på K øbenhavns Universi
tet, som d en n e artikel er et b earb ejd et u d d rag af.2
142 Thomas Oldrup
Fig. 1: S tru en see og C aroline M athilde havde »utilsløret elskov« i p a rk en u n d e r deres affæ re o m k rin g 1770. H e r ses de spillet a f h e n h . M ads M ikkelsen og Alicia V ik an d er i film en En k o n gelig affæ re fra 2012. Foto: J iri H a n zl
A lle vidste alt om alle
I dag dyrker m an sex u d en for hjem m ets fire vægge m ed d en pikante risiko i baghovedet, at m an kan blive opdaget, og kun m eget få, fordi de ikke h a r a n d re steder at gøre det. 11700-tallet var det anderledes. D et var ikke usæ dvanligt at støde på sex i det offentlige ru m , bl.a. fordi folk g an ske enkelt ikke havde a n d re og m ere private steder at gå h en og gøre d e t.3
D en u nge frafaldne teolog H ans Barhow (1704-1754) h a r i to doku
m en ter - hans e rin d rin g e r og en slags uofficiel vejviser over K øbenhavn an n o 1748-51 - givet os et indblik, dels i hvordan h a n praktiserede sin egen seksualitet, dels hvor m eget køb en h av nerne vidste om h in an d en . Da h a n m idt i å rh u n d re d e t går fra dø r til d ø r og beskriver de folk, der
b o r de enkelte steder, får m an indtrykket a f et K øbenhavn, hvor alle vid
ste alt om h in an d en . I den liderlige teologs egen private, n æ rg åend e og højst subjektive vejviser n o tere r h a n små sladderhistorier om m ange b e boere. D et h e d d e r for eksem pel, at »En p ræ st Skibsted sagdes at ligge i m ed konen« (ikke hans egen). O m en an d en præ st h e d d e r det, at h a n er
»en stor horehund« og »har den gam le Lehrs datter, søster til kam m er
råd Lehr. D atteren besovet a f Ring, som fik datteren«. O m en stolem ager h e d d e r det, at »hans d ø tre er grev Rantzows4 m aitresser. H an spadserer m ed dem «.5 O g så videre og så videre.
M an får indtrykket af, at alle h a r kendt til h in an d en s hem m elige side
spring og skeletterne i de københavnske skabe. Måske h a r affæ rerne slet ikke været op fattet som så hem m elige, som vi ville m ene i dag? D et me-
144 Thomas Oldrup
n er G rethe H a rtm a n n , der h a r givet kapitlet, hvorfra de ovennævnte ci
tater stam m er fra, overskriften Tolerancens århundrede.
K øbenhavn var ikke større end, at de fleste borgere kendte h in a n d e n og om gikkes h verandre i små lukkede sociale cirkler, hvor alle vidste alt om alle.6
Også i sine e rin d rin g e r h a r Barhow m ange små sladderhistorier og lægger en særlig fryd i at b erette om præ sters u tu g t.7
Selv den ærvæ rdige og læ rde em bed sm an d Bolle W illum L u xd orph (1716-1788) n o tere r uendelige m æ ng d er a f sladderhistorier n e d i sine om fatten d e og nøjagtige dagbøger.8
M en offentligheden og seksualiteten skal ikke kun forstås i d en n e slad
deragtige forstand, som en interesse for, hvad a n d re gør m ed andre.
O ffentligligheden skal også forstås i helt k o n kret forstand, som en accept a f at overvære eller støde på an d re folks sex.
Eksem plet fra d e n n e artikels in d led n ing , hvor M iran da besøger kaser
n en i Kongens Have, hvor »ingen kerer sig om det, der tilh ø rer sidem an
den«, viser os den seksuelle åb en h ed , indiskretion og overbæ renhed, der tilsyneladende h a r væ ret på kasernen. M iranda er en m and, der ellers ikke er synderligt b o rn e rt, m en h a n lader alligevel til at synes, at det er im p o n eren d e og vidtgående, at soldaterne dyrker deres ægteskabelige samliv i fællesskab. Hvis soldaterne og deres koner ligger og dyrker sex i et stort ru m u d en adskillelse, m ed sengene skram lende op m od h in a n den, kan sex på ingen m åde være gem t væk eller privat - i hvert fald i d ette miljø. N år ægtefolk åbenlyst dyrker sex i plenum , er d er m in d re g ru n d til at skam m e sig over sin seksualitet.
S ex udendørs
Udendørs sex var heller ikke ualm indelig. Barhow skriver fx i sine e rin d rin ger: »Med lille M arit harcellerte [lave løjer m ed, sandsynligvis af seksuel art] vi m ed en gang strict [straks?] på marken.«9 Luxdorph nævner også, at en m and h a r villet tage hans tjenestepige Ane ude på m arken.10 Sex var n o get m an kunne risikere at blive vidne til i det offentlige rum , helt konkret.
D et gæ lder bestem t ikke ku n på landet. D en aktive Barhow kom m er også m ed eksem pler på, at h a n h a r kissem isset og h aft sex r u n d t om k rin g i K øbenhavn og an d re byer. H a n »harcellerte« m ed en u n g jo m fru p å højen i F rederiksberg Have.11 Siden er h a n også sam m en m ed M adam G raah »på tra p p e trin n e t ved forstuedøren«,12 og »i krogen i D ybens
gade« og K rendsen p å Kongens Nytorv.13 M adam G raah er en d d a en gift kvinde, så m an k u n n e forvente særlig diskretion o m kring deres rend ez
vous. Ved en an d en lejlighed h a r p a rre t m åske en d d a sex, m ens Barhows væ relseskam m erat er til stede.14
D en ikke særlige strin gen t eller velskrivende Barhow afslutter sine e rin d rin g e r m ed flere ro d ed e eksem pler i sine optegnelser. »Mine am o ur m etiers hos N. E ngang hos en fra Helsingør, det var oppe i Vognm ager- gaden. D en an d en gang m ed h en d e h k je g en d rip p e rt [kønssygdom].
Konen sad ved bord et, d a vi lå i sengen. E ngang på nogle stenroser oppe ved Vor Frue Kirke. E ngang m ed en oppe i en liden gade ved N ørrevold.
To gange hos hende, var m eget tr a n g t... je g lå eng ang ude på Vesterbro hos M arcy i hullet.«15
Hos Barhow finder vi altså talrige eksem pler på, at h a n m ed forskellige p a rtn e re påstår, at h a n h a r dyrket sex p å offentlige steder. U d fra Bar- hows udsagn alene kan vi dog ikke konkludere, at alle gjorde det samme.
D et er m uligt, at ku n ganske få gjorde - a f n ø d eller fordi de ikke anså det som skam fuldt - m en eftersom det jo n eto p var i al offentlighed, risi
kerede m ange at blive v idner til de få. D et er sandsynligt, at sex er blevet oplevet i gadebilledet, og at det h a r påvirket folks opfattelse a f seksualitet på en m åde, så det ikke var fo rb u n d et m ed skam.
Et a n d et eksem pel på en privatperson fra 1700-tallet, d er h a r skrevet sine e rin d rin g e r er den m in d re kendte Sigvard Lyche (1759-1789), som Bent Bliidnikow kalder »1780’ernes litteræ re e n fa n t terrible.«16 Som blot 27-årig udgiver Lyche sine erin d rin g er, kaldet Mine Hændelser,; hvoraf et eksem plar bl.a. findes p å R ådhusbiblioteket i K øbenhavn. Disse er d a te ret 1. novem ber 1786.
To gange i Mine Hændelser o m taler h a n også erfarin g er m ed sex på of
fentlige steder, begge steder er det Kongens Have det d rejer sig om. En lokalitet, som je g sn art skal vende tilbage til.
D en første gang er vi i ca. 1767: »Mine foræ ldres Tienestepige havde eng an g silde ud p aa A ftenen havt m ig m ed i Kongens Have, - og givet m ig en M akron for at sidde stille p aa en Bænk, m ens h u n gjorde en Af
stikker m ed sin Kæreste, som var Smedesvend.«17
D en an d en gang er vi i ca. 1776: »I dette A ar begyndte je g at føle m eget for de Skiønne; je g skaffede m ig en D ulcinæ a; m en je g var hend e kuns lidet troe; thi ved hyppige Spaseregange i Kongens Have og Filosofgan
gen gjorde je g m ange smaae O p v artn in g er - og var ofte lykkelig.«18 Filo
sofgangen var en p o p u læ r p ro m enad e an lag t in d en fo r volden m ellem L angebro og V esterport. D en forsvandt først 1885.
Synlig gadeprostitution
O gså g a d elu d ern es tilstedevæ relse var d en gan g m ere synlig og offen
siv e n d d e n er i dag. L u d e rn e h a n g i d ø rå b n in g e rn e og falb ø d åbenlyst deres tjenester. P ro stitu tio n e n k u n n e m an støde p å i sto rt set hele byen, m en i K øbenhavn var d et særlig tydeligt i kv arteret o m k rin g
146 Thomas Oldrup
Nikolaj Kirke. D eres henvend elser og tiln æ rm e lse r var slet ikke til at u n d g å .19 Selv en b e tje n t tilkendegiver i en sag fra 1791, at en lu d er h a r siddet i v in d u et og vinket e fter ham , hvilket ikke h a r væ ret u sæ dv an
lig t.20
En anonym iagttag er beskriver, hvordan m an især om aften en »næ
sten ved hvert an d e t skridt (støder) på en skønhed, som driver h andel m ed sine yndigheder.«21 I en sam tidig politianm eldelser anklages en kvinde i Storm gade for, at h u n gør det bedste for at anim ere forbipas
serende m æ nd p å g aden - »stakkels u nge m andspersoner« - til at af
lægge h en de et besøg. H a r de ikke lyst til at følge m ed, bliver de overfu- set a f kvinden. En a n d e n kilde peg er i som m eren 1792 på, at piger ko rp o rlig t g rib er fat i forbipasserende m æ n d og m ed stor ihæ rd ig h ed træ kker dem m ed sig n ed i p un ch ek æ ld eren - og videre op på et væ
relse.22 En anonym brevskriver skriver til K øbenhavns politim ester i som m eren 1792 om et hus i Skt. Peders Stræ de, at »skikkelige folk ikke kan passere forbi d ette hus u d e n g ennem åbne vin du er a f disse liderlige at blive tiltalt og forhånet, n å r de ikke vil deltage i deres ned rig e og laste
fulde handlinger.«23 P o rtåb n in g ern e og b ueg an g en ved C hristiansborg Slot skulle være et yndet sted for at skabe kontak t m ellem ludere og kunder.
D en venezuelanske rejsende M iran da støder også p å pigerne kort efter sin ankom st: »Hele gaden igennem ,« skriver han, »stod kvinder og unge piger i d ø ren og kaldte«, og h a n sam m enligner det m ed hvad h a n h a r oplevet i d en berygtede havneby Livorno i Toscana.24
I en enkeltsag fra Københavns Politim ester 1791 fortælles det også m ere generelt om gadeludernes »fangstmetoder«: »Disse fruentim m eres levem åde og arbejde er, fra m orgen til aften, at stå i vin d u ern e for at kalde m andfolk op, og n å r det bliver m ørkt, d a at løbe på gad ern e for at fiske dem op og brin g e dem hjem i deres garn , for så sn art én er ekspe
deret p å ny at sætte deres g a rn u d for at fange en anden. Således går deres liv indtil klokken 3 å 4 om natten.«25
Løsgæ ngeri skal altså tages helt og aldeles bogstaveligt. D et er ikke kun tilråb og k u n d e re k ru tte rin g e n , der foregår i al offentligheden - det er også gadeludernes konkrete service, som m an kan risikere at støde på.
F o rretn in g ern e afvikles fx i en p o rt, i et skilderhus eller i en krog i en b ag g ård .26 K øbenhavn havde m ange belejlige kroge.
I 1779 blev to ca. 20-årige piger døm t til tre m åneders ophold i tu g th u set for kvinder, kaldet Spindehuset. Deres forbrydelse var u tu g tig t lev
n ed og om løben på gaden om natten. De to var blevet taget på fersk gerning, »fundet m ed to soldater på vand h uset - dvs. pissoiret - ved C hristiansborg n a tte n m ellem den tredje og fjerde juli.«27
En a n h o ld t luder, den 23-årige M arie M øller fra Nexø, in d rø m m er u n d er en politisag 1791, at h u n h a r »ladet sig bruge til utugt«, og at en u n derofficer »på Fælleden havde ladet h en d e kom m e til sig.« D er er sand
synligvis tale om Ø stre Fælled.28
I en sag fra 1784 h a r en væ gter A nders C hristensen på sin natlige vagt o p d aget en kvinde og en m and, d er var k rø b et in d i et skilderhus på H olm ens Bro for at have sex. U denfor sad et a n d et »Kvindemenneske«, måske for at holde vagt. M anden slap væk, m en væ gteren fik fat p å de to kvinder. D en 21-årige kø b enhavner M arie M agdalene F u n d in d rø m m ede, at h u n havde h aft sex m ed m an d en i skilderhuset, m en hævdede, at det var den an d en københavnske kvinde, den 27-årige C harlotte A m a
lie Friis, der havde lokket h en de til det. U d fra rettens spørgsm ål til det to piger tyder det også på, at det var kutym e - hvilket de to dog d em o n strativt ikke k ender noget til - at kvinder lod sig b ruge a f m æ nd ved »den m ørke p o rt ved slottet«.29
Også teltene i Jæ gersborg Dyrehave var berygtede for, at det var her, at de m ere eller m in d re p ro stitu ered e kvinder tilfredsstillede deres k u n der. På en b erø m t skildring a f haven fra 1795 a f C. F. Stanley ses det, at de åbne telte stod placeret op a f de øvrige forlystelser, ud en nogen form for diskretion. En dristig vise fra 1783, Jomfruernes sang i teltene i Dyreha
ven, h a n d le r n eto p om disse handelspiger, og en m and, d er »ville slæ ng e/
m ed en tøs i græ sset hen«. Visen illustreres a f et dristig t træ snit på forsi
d en a f et elskende p a r i en seng u n d e r en lille b aldakin, hvor en an den forn em t p åk læ d t m an d træ kker teltdugen til side.30
K ongens H ave var syndens hule
Et sted i København, der skulle have været særligt slemt, var Kongens Have ved R osenborg Slot. Den gennem gående vestlige gang i haven havde alle
rede dengang det pikante navn K avalergangen.31 Den samtidige arkitekt Lauritz de T h u ra h skriver, at det om som m eren vrim lede m ed m ennesker i haven, hvor folk bl.a. n ød de m ange nattergales smukke stem m er.32 Det var Jo h a n Friederich Struensee, der åbnede haven op for »pøbelen« og indførte udskæ nkning og fyrværkeri o. 1770-71. H offet d rak også te i telte i haven. »Haven tabte herved [ca. 1771] sin tidligere karakter af prom e
nade og blev snart berygtet for de natlige skandaler, som fandt sted her.«33 I et sam tidigt stik kaldet Fornøjelsers forstørrelse fra 1787 ses en faun på vej n e d a f havens Kavalérgang. H an h a r en blussende fakkel i h å n d e n og sym boliserer opfattelsen af, at det var h ér d en frie erotik udfoldede sig.
H er m ødte unge m æ nd og kvinder h in a n d e n .34
Flere a f datidens dagbogs- og e rin d rin g ssk ribenter næ vner uafh æ n g ig t a f h in an d en , at haven ved R osenborg lader til at have væ ret en slags syn-
148 Thomas Oldrup
dens hule. L uxdo rp h gengiver fx n ø g tern t en grovkornet anekdote fra 1771 om hvordan, der dyrkes sex i de næ vnte telte i Kongens Have. »Det fortælles at fru Bulow lovede k am m erherre Schilden i Kongens Have at gå ind m ed ham i et telt, m en ville først se fyrværket. En skalk, som h ørte det, aftalede m ed sine k am m erater at de skulle klappe, n å r de h ø rte h an blæste i trom pet. H an sneg sig ind u n d e r bæ nken i teltet, og da de for- liebte var m idt i aktionen begyndte h an tu tu tu og de an d re at klappe.«35
Havens rygte bekræ ftes også a f teolog og rektor J o h a n H e n rik T auber (1743-1816) i dennes dagbogsagtige e rin d rin g e r fra p erio d en ca. 1743- 1774. H a n er dog noget m ere selvretfærdig og m oralsk i sin beskrivelse a f Kongens Have u n d e r Struensee-væ ldet ca. 1770-72: »den tilladte og offentligt hyldede ryggesløshed u n d e r Gabels forsæde og form andskab i R osenborg Have om aftenen og hele n a tte n igennem .«36 D en om talte Gabel er ejeren a f havens første udskæ nkningssted, tra k tø r Gabel.
Måske går havens lum re im age en d n u læ ngere tilbage. I hvert fald la
der allerede H olberg i 1722 Je a n de France have et stæ vnem øde kl. tre m ed M adam e de Fléche i selvsamme have i skuespillet Jean de France eller Hans Frandsen.
Politievennen var et b ru gerd rev et blad fra 1798 fyldt m ed forslag til for
b e d rin g e r i det offentlige rum . H er brokker læ serne sig adskillige gange over den drevne u tu g t på g ader og stræder, og i m in dst ét tilfælde er det specifikt u tu g te n i Kongens Have.37 D ette tilfæ lde er så sent som fra 1798, så fæ nom enet kan altså ikke kun tilskrives Struensee-årene.
Et b erø m t kobberstik a f G. C. Schule fra 1785 gengiver et p a rti fra Kon
gens Haves Kavalérgang. D er er m ange skægge detaljer, bl.a. ses en b e rygtet bordelvæ rt, kaldet Prins K ørud, p ro m enere i haven. D er ses også nogle letlevende d am er m ed deres sorte tjenestefolk, hvilket var på m ode i de år.38
Tillige fortælles det om den svenske hofm aler Carl G ustaf Pilo, at h a n o m k ring 1760 skaffede sin tegneelev, C h ristian 7., stæ vnem øder m ed let
levende kvinder, dels i F rederiksberg Have, dels i Kongens Have.39 Hvor
for disse skulle foregå i det offentlige ru m frem går ikke. M an tænker, at diskretionen havde væ ret større a n d re steder. I forbindelse m ed a rra n g e m en ter for sam m e C h ristian 7., dog i F rederiksberg Have, som h a n var m eget knyttet til, b erettes det, at dele a f haven bevidst var m ørkelagt, så gæ sterne k u n n e fornøje sig u forstyrret.40 D et skulle bl.a. Struensee og C aroline M athilde have g jo rt o m krin g 1771, sagdes det.41 Et a n d et sted, i A schebergs Have i 1770, havde d ro n n in g e n og livlægen »utilsløret el
skov b lan d t parkens træ er og erem ithytter. D et var, hvad hoffolkene var vidende om.«421 det hele taget var det royale sexliv et offentligt anlig
gende i 1700-tallet.43 K ongehusets n o rm e r og ageren er næ p p e fu ld t re-
MIM \ V lK K £L l(^4e-WÉM »TljNl
UViPEJNH ep OM U>Me>T o t? PE N VKYGrTSOMHÉP
50 v. ee ai_minpc.uo foc vener <ø>n .
Fig. 2: 1700-tallets unge, b åd e p å la n d e t og i byerne, k u n n e bl.a. få deres seksuelle e rfa rin g ved at blive vidne til dyrs p a rrin g . H e r stø d er d en i sin u n g d o m så dydige Fanny H ili p å en sådan scene i første side i Lo D uca og Cavells b e rø m te teg n e serieillu stred e version (1984) a f J o h n C lelands klassiker om d en senere glæ despige.
præ sentativt, m en det m å have h aft en ikke uvæsentlig nedsivnings- og tren d sæ tten d e effekt p å det øvrige sam fund, hvor det var alm ent kendt fra viser osv. Måske var det »trendy« fordi det generelt var alm indeligt at forlyste sig i det fri?.
Også om a n d re europæ iske kongehuse gik d er lum re h istorier om, at de dyrkede sex i det fri. K ilden til den følgende sag er dog slibrige slad
derviser, som m an n æ p p e skal sætte stor lid til som objektiv, konk ret kilde. Eksistensen a f rygterne viser dog alligevel, at der var en form for fællesreference eller k lan g b u n d for historierne. I de obskøne skillingsvi
ser, kaldet »les libelles«, d er florerede o m k rin g M arie-A ntoinette nævnes det, at d ro n n in g e n dyrkede uæ gteskabelig sex i det fri. I én blev h u n bl.a. beskyldt for ta n t og fjas i et skovbryn allerede kort efter hendes k ro n in g som Frankrigs d ro nn in g . At d ro n n in g e n var nødsaget til at dyrke sex i det fri skyldtes angiveligt det store følge, d er altid ledsagede hende,
150 Thomas Oldrup
n å r h u n fæ rdedes offentligt. En unavngiven elskers udstyr og evner skulle ifølge visen have vakt d ro n n in g en s særlige begejstring: »Prins, h e rtu g eller simpel g entlem an - De er en H erkules i form a f en Adonis«, h e d d e r det i en vise, som H en ri d ’A lm eras næ vner i sin bog om d ro n n ing en .44
Disse lum re viser eksisterede i høj g rad også i D anm ark, særligt om h an d le n d e Struensee og C aroline M athilde. D et flød m ed anonym e e ro tiske og direkte pornografiske skrifter o m k ring 1771, og en stor del a f dem h an d led e neto p om Kongens Have. T itlerne siger sig selv: Et Par Ord til vore Tiders Hoerkoner og Anhang forestillede Rosenborg-hauge oplukt (Kø
benh av n 1771), Erfaringer i Rosenborg-Hauge den Dag de opsatteForfrisknings- Telter; meddelte afen agtsom Tilhører (Trykt i K øbenhavn hos T hiele 1771), Tanker og Fornemmelser i Rosenborg Have, [...] Samt en nye Forordning fra Samvittigheden til Skræk for de ukydske ægte-Mænd og Koner og til Trøst for de fornærmede Ægtefæller (Trykt i K øbenhavn hos B orups Enke 1771), Et aabent Brev fundet ved Indgangen til Kongens Have (Trykt i K øbenhavn ved B orups Enke 1771), og Dronningen for Fuglene, eller Nattergalens Afskeds- Sang fra Rosenborg Have (Trykt i K øbenhavn hos L.N. Svare 1771). Alle skrifterne er anonym e, og de findes alle b lan d t den fornem m e em beds
m an d L uxdorphs efterladte papirer. Så selv de fine folk fan d t dem altså interessante.45
Pornografiske teg n in g er og stik eksisterede i høj g rad også i 1700-tal
let, ofte e n d d a i høj kun stnerisk kvalitet, m en var dog langt fra så synlig og lettilgæ ngelig som p o rn o g rafi i dag. Hvor m eget m an skal lægge i, at en stor del a f d atidens p o rn o g rafi også foregik u dendørs, kan m an nok forholde sig kildekritisk til.46
S ex synlig i hverdagen
Forestil dig en b arn d o m i 1700-tallet... Hvis du b oed e på landet, som de fleste gjorde - en lan g t større andel a f b efolkningen en d senere - sov du sandsynligvis i en lille stue, i en alkove m ed din e søskende, og m ed dine foræ ldre i alkoven lige ved siden af. H e rfra h a r d er a f og til m åttet ku n n e høres reproduktive lyde. B ørn var altså også udsat for hjem lig og lovlig sex. D esuden var du om givet a f dyr, som du levede m eget tæ t op og ned af. Grise, kaniner, h u n d e og a n d re dyr er ikke kendt for at gå stille m ed deres seksualitet.
B oede du d erim o d i byerne, var det sandsynligvis i en lille, tæ t beb o et lejlighed, igen u d en separate soverum. O g e n d d a i lejligheder, hvor vin
d u er stod åbne det m este a f året for at lufte ud, og i en tid hvor lydisole
rin g ganske enkelt ikke eksisterede. H er var du m eget tæ t på d in fam ilie og din e n a b o e r og deres lyde. D et var ikke usæ dvanligt, at fem-seks m en
