Anmeldelser
Bodi! K. Hansen: Hanne ogRasmus Enbrevveksling omarbejdsliv, højskoleog familiedannelse i 1880'ernes landbosam¬
fund. Gyldendal. Kbh. 1982. 227 s., ill.
ISBN 87-00-38332-5. Kr.148,00.
Bogen Hanne og Rasmus er et godt ek¬
sempel på, at historieskrivning ikke erfor historiens skyld, men for fremtidens. Ana¬
lyser af fortidens menneskelige relationer kan være et kraftigt incitament til at tage nutidige normer og vurderinger op til ny overvejelse. Spørgsmål trænger sig på, f. eks.: Hvordan skaber vi en menneske¬
værdig tilværelse? Hvad er menneske¬
værd? og Hvilke menneskelige egenska¬
bervil viprioritere højt i fremtiden?
Bogen er først og fremmest gengivelse af en brevveksling mellem to unge gård- mandsbørn fra Sydsjælland. Brevene er skrevet mellem 1879 og1885, og når de kan bære en bogudgivelse, skyldes det Bodil K. Hansens bearbejdning af indhol¬
det. Ienstram ogengagerendeindledning beskriver hun de to unges miljø og ana¬
lysererisær mændsogkvindersforskellige vilkår i datidens samfund. Højskolen, grundtvigianismen og gudelige vækkelser sattesig dybe spor i de ungesselvopfat¬
telse ogi deres idealdannelse.
I denne forbindelse skal fremhæves af¬
snittet »Erhvervsposition, højskole og fa¬
miliedannelse«, der megetskarpt karakte¬
riserer Rasmus som eksponent for mæn¬
dene i de gudelige forsamlinger: inderlig i sine følelser til det himmelske ogtil sine nærmestefamilierelationer. Han repræsen¬
teredehjemmet udadtilogengagerede sig kraftigt i organisationsliv og i nye land¬
brugsmæssige driftsmetoder, der krævede individueldygtighed.
Hanne derimodvardenjordnæreog nøg¬
terne,sådansomdetsynesatværealmin¬
deligtfor kvinder i det miljø. Hendes indstil¬
ling og selvopfattelse var præget dels af kvindernesomfattende arbejde i landbru¬
get-bl.a. ved mælkebehandlingen- dels af arbejdet i familien især omkring fødsel ogdød.
Hannevaruddannet mejerske, og i ind¬
ledningens afsnit »Mejeribruget i dansk landbrug-arbejdetsommejerske«fårman et godt indblik i de faktorer, der kunne skabekvindeværdighed dengang. Fraom¬
kring 1860-85 fik kvinderneet direkte og synligt økonomiskansvarfor landbrugets drift, idet de forestod mejeriproduktionen.
Sommejerske kunne kvindenforsørge sig selvøkonomisk,ogdet har medvirket tilat give hendeenselvtillidogentropå,athun
varibesiddelse afenviden, dervarbehov for,og somhunvarkvalificeret tilatvidere¬
give. Dette ses bl.a. afen række skrifter, hvorimejerskeroplyserommejeriarbejdet.
Detvarusædvanligt på den tid,at kvinder fremtrådte som forfattere, ligesom detvar usædvanligt, at så mange kvinder blev nævnt i avisen. Dette skete i forbindelse med omtaleaf præmiering afsmør og ost på mejeriudstillinger. Mange kvinder i gårdbruget følte derfor utvivlsomt, at de havdeenyderst central stilling.
I et kort efterskrift oplyses om hoved¬
personernesvidere livsforløb, og her rid¬
sestrefamiliemønstreop.Først detoven¬
for nævnte fra midtenaf 1800-tallet. Der¬
efter familiens anden fase fra 1880'erne til omkring 1950, hvor kvinderollen først og fremmest blev en snæverhustru- og mo¬
derrolle. I den tredie fasefra 1960'erneses enløsfamiliestruktur, hvor kvinder, børnog tjenestefolk ingen central placering har i arbejdetpå gården.
Brevsamlingen belyser andre ting end de her nævnte om kønsrollemønstre. Der siges en delom Hannes og Rasmus' syn
på ægteskab,-skulle detværeetfornufts¬
ægteskab, eller skulle det bygge på et kærlighedsforhold? Generationsskifte på
en gård og højskoleophold er to andre centraleemner.En række fotosgiver yder¬
ligere mulighed for forståelse af det be¬
handlede miljø, og hele fremstillingen er
forsynetmedudførligenoter.
MinnaKragelund.
OleDegn:Rigogfattig i Ribe
Økonomiske og sociale forhold i Ribe¬
samfundet 1560-1660. Skrifterudgivet af Jysk Selskab for Historie nr.39, Universi¬
tetsforlaget i Aarhus 1981. Bd. 1-2, 458
+ 402 s., ill. ISBN 87-504-04-71-7. Kr.
231,80.
Ribeerden købstad iDanmark,hvor histo¬
rien har efterladtsigflestspor.Detgælder ikke alene for det arkivalske materiale,
menogså for byens fysiognomisomsådan.
Ribe fremtræder idagsomenaf defå byer, hvor vieri stand til atgenskabeenillusion
om fortidens livsvilkår alene ved at gå en tur i byen. Det kan derfor undre, at for¬
tidens Ribeførst har fået sin helt gennem¬
gribendeskildringnu.Ole Degns disputats
»Rigogfattig i Ribe« indeholderetsådant totalbillede af Ribepå krydsogtværs.Hen¬
sigten med arbejdet har været ud fra en helhedsbetragtningat giveensamletana¬
lyse og fremstilling af de økonomiske og sociale forhold ietkonkret samfund i dets helhed. Bogen indeholderpå sinvis netop dette - men også langt mere. Det digre 2-binds værk på ialt 860 sider gengiver formodentlig i tekst og tabeller alt, hvad dererværd at videom Ribe i den pågæl¬
dendeperiode.
Første del, som indeholder en beskri¬
velse afbefolkningenog detfysiske miljø,
erdelt i to afsnit. Ét, som beskriver byen ud fraadministrative,demografiskeogfor¬
melle sociale kriterier, og ét tilsvarende afsnitom»landet«,dvs.oplandet. Dernæst følger anden del, som i en række kapitler gør rede for erhvervslivet og dets vilkår, dvs. landbrug ogfiskeri, handel, skibsfart, håndværkogandre erhverv. Endelig følger
en tredie del, som omhandler de sociale grupper og de sociale forskelle, rang og
mobilitet, social uro osv. Dette afsnit er meget vellykket og inspirerende. Til slut følgerså fjerde del omhandlende konjunk¬
turerne: dvs. de økonomiske, sociale og befolkningsmæssige bevægelser. Hertil lægger sig bind to med omfattende noter, tabeller, registreosv.Afhandlingen erikke rigt illustreret, men indeholder dog gengi¬
velser af en række prominente Ribe-bor¬
gereog deresejendele, såvelsomet min¬
dre kortmateriale udarbejdet for at illu¬
strerede sociale og økonomiskeforhold i Ribe (eks. s.254). Selvom forsøget på at lade tekstenledsage af billedmateriale kun
er halvhjertet gennemført, er det dog et absolut fremskridt i forhold til den alminde¬
lige gennemsnitlige historiske disputats.
Det,som ermestiøjnefaldende,erimid¬
lertid den rent ud utrolige detaljerigdom. I bogenerdetmuligtatskaffe sig oplysning
om snart sagt alt vedrørende livsvilkårog adfærdsmønstre i datidens Ribe, selv om afhandlingen skæmmes afdet manglende sagregister. Vi får minutiøst atvide, hvor¬
ledes indtægterne fordelte sig på de for¬
skellige befolkningsgrupper, hvorledes bo¬
ligforholdene og familieforholdene var, hvorvidtog i givet fald hvorRibe-borgerne giki skole, hvilke bøger de ejede, hvem de giftede sig medog megetmere. Detteeri sig selvmegetprisværdigt. Ofte nok præ¬
senteres man for historiske skildringer, hvor liv ogfarvererrensetudpåensådan måde,atfremstillingen bliver ulæselig. Af¬
handlingen repræsentereri så henseende etinspirerende nybrud indenfor de histori¬
ske samfundsskildringer, og den placerer sig på linie med de store franske lokal¬
historier, somforfatteren daogså henreg¬
nertil ét af forbillederne.
Når skildringen af renaissancens Ribe alligevel fremstår som delvis utilfredsstil¬
lende,så hænger detsammenmed,atden også er skrevet i god overensstemmelse meddenhjemlige lokalhistorisketradition.
Problemerne i denne tradition træder klart frem vedgennemlæsningen af den heran¬
meldtebog. Deterfaktisk umuligt,somved så mange andre lokalhistorier, at sætte oplysningerneomRibe ind ienstørresam¬
menhæng. De forbliver uforståelige, fordi der ikkevedlæggesetexplicit sammenlig¬
ningsgrundlag. Det gælderf. eks. oplysnin¬
gerne om børnedødeligheden i Ribe, som
med procentvise beregninger angives at
værehøj, uden at vifår at vide, hvad dener høj i forhold til.
Det ville have gjort bogen meget mere læseværdig, dersom forfatteren havde an¬
vendt sit store kendskabtil såvel bysom land og mere direktehavdesammenlignet livsvilkår og adfærdsmønstre i begge om¬
råder. Dernæst kunne Ribe med fordel have været perspektiveret gennem en sammenstilling af oplysningerne herfra med deundersøgelser,som ertilgængelige fra andre købstæder (f. eks. i Svend Lar¬
sen: Studier over det fynske Rådsaristo¬
krati i det 17. århundrede 1-2, Odense 1965). Og endelig kunne forholdene i re- naissancens Ribe have væretsammenlig¬
net medforholdene i enseneretid. Deter denne form forsammenligning, forfatteren vel nok læggermestop til. Hvis man be¬
tragter indholdsfortegnelsen i Ribe-skil¬
dringen, så er den næsten overensstem¬
mende med indholdsfortegnelsen i Stati¬
stisk Årbog 1982: Areal og befolkning, boligforhold,erhvervsforhold ogindtjening, uddannelse osv. De sociale forhold i Ribe (f. eks. den ovennævntebørnedødelighed) kunne uden megen møje haveværetsam¬
menlignet explicit med forholdene i en seneretid,nemligvor egen, ogvi ville der¬
vedmåskeværeblevet i stand til bedre at forstå ogperspektivere Ribe.
Enhversammenligning af Ribematerialet
erimidlertid forblevetufærdigoguformidlet
- i fosterstadiet - i og med, at de kun er implicittei teksten.Deteroverladt tillæse¬
ren selv atforetage disse sammenlignin¬
ger. Dette har haft nogle ret så vidtræk¬
kende konsekvenser for selve skildringen af Ribe. Forfatteren har ikkegjort sig klart, hvorvidt defænomener, han harbrugt tilat karakteriserebyen med,nuogsåeralmen¬
gyldige. Hvorfra ved forfatteren, at f. eks.
netop de økonomiske og uddannelses¬
mæssige forskelle blev tillagt betydning i 1600-årenes Ribe? Måske var det helt andre og for os eksotiske og fremmed¬
artede klassifikationskriterier, Ribe-bor¬
gerneanvendte,når de skulle placere sig i forhold til hinanden? Ribe i 1600-årene fremstårnu som en projektion tilbage i tid af vores nutidige bymæssige samfund -
måske med nogle lidt anderledes demo¬
grafiske forhold,meni al væsentlighed kun
karakteriseret som kvantitativt forskellig fra det 20. århundredes Ribe. Det er min opfattelse, at dersom forfatteren havde valgtatforetage mereexplicitte sammen¬
ligninger i rum og tid, så ville han også have været nødt til atpræcisere de punk¬
ter, hvorpå Ribe adskilte sig kvalitativt fra omverdenen både i tid og rum. Og netop dette, at beskriveengiven lokalitetsom en særegen størrelse, må være lokalhistori¬
ens primære opgave. Således som skil¬
dringenaf Ribe fremstårnu, serden-i lig¬
hed med de fleste lokalhistorier-ud som entorso.Vi kan kunvanskeligtforstå dens oplysninger, fordi de ikke modstilles med andre tilsvarenderedegørelser.
Den skal imidlertid læsesaf fleregrunde.
Først og fremmest repræsenterer den et forvarsel om, i hvilken retning denetable¬
rede historieskrivning er ved at bevæge sig. Dernæsterdet enspændendeogde¬
taljeretskildring, der af den seriøst arbej¬
dende lokalhistoriker kanbrugessombag¬
grundsmateriale for nye sammenlignende studier.
Karen Schousboe.
Jöan Pauli Joensen: Fiskafölk.Einlysing
avföroyska hushaldinum islupptiöini Udg. af FöroyaSparikassi. Torshavn 1982.
Også udgivet som ANNALES SOCIETA- TIS SCIENTIARUMFÆROENSIS SUPPLE- MENTUM VII. 528s. Pris kr. 255,00, ind¬
bundet kr. 285,00. Distribueres af Boka- miösölan, Tinghusvegur 18, 3h. 3800 Torshavn. Tlf.nr.:(042) 1 37 56.
Med »Folk i fisken. En beskrivelse af færø¬
ske hushold i sluptiden« (anmelderens oversættelse af bogens titel) beskriver JöanPauli Joensen færøsk erhvervskultur i overgangen mellem det selvforsynende bondesamfund tilenmodernefiskerination med pengeøkonomi. Denne brydningstid kalder JPJ forsluptiden, og den kan groft placeresi tiden mellem monopolhandelens ophør 1856og 2. verdenskrigs afslutning.
Bogener endel afenstørreundersøgelse af de sociale og åndelige brydninger i denneperiode.
JPJ har tidligere beskæftiget sig med
både denne periode, fx. i hans »Færøske sluppfiskere« (Torshavn) 1975 og mere generelt med folkekulturen i »Farösk folk¬
kultur. En översikt« (Lund) 1980, anmeldt i Folk ogKultur 1981. Udoveranvendelsen af allerede trykte kilder, erindringer og bygdesagaer anvender JPJ til »Fiskafölk«
besvarelser af udsendte spørgeskemaer, dækkende alle bygder samt båndinter¬
views. Citater herfra er flittigt anvendt bogen igennem, således at den generelle beskrivelse væves sammen med speci¬
fikke beretninger, så læseren fåret nuan¬
ceretindblik i den behandledeperiode.
Bogen begynder med den socialeorga¬
nisation, husholdet, arbejdets artog køn¬
nenes arbejdsdeling i det gamle bonde¬
samfund. Hvert køn havde sine nøje af¬
grænsede arbejdsområder i såvel uden¬
dørs- som indendørs arbejde. Skildringen af arbejdsprocesserne er meget udførlig.
Under denne del hørerogsåenbeskrivelse af fiskeriet, grindedrabetog fuglefangsten
som en privatøkonomisk betydningsfuld faktor for samfundets selvforsyning. Der¬
næst omtales varer, som befolkningen
enten købte hos købmænd på Færøerne eller fikhjemforskrevet frabådedanskeog udenlandske varehuse, deriblandt parisi¬
ske varehuse.
Behandlingen af fiskerierhvervets frem¬
komst viser, at sluptiden begyndte ved et sammentræf af flereomstændigheder: op¬
hævelsen af monopolhandelen, et stadigt voksende befolkningsoverskud, der ikke fandt ernæringsmuligheder i det traditio¬
nelle samfund, samt et stort udbud af brugte engelske sejlslupper i årtierneom¬
kring århundredskiftet. Også her behand¬
les alle arbejdsprocesser og arbejdsfor¬
delingen minutiøst. Den stigende vareind¬
førsel og pengeøkonomiens voksende be¬
tydning adskiller denne periode fra tidli¬
geretider.Og der givesen redegørelse for dearbejdsmæssigeogsociale konsekven¬
ser af, at de fleste mænd var borte fra bygdernepå fiskeri halvdelen af året. Slup¬
fiskerietsårscyklus viser sigat have med¬
ført store udsving i fødselshyppigheden i årets løb. I skildringen af bl.a. fiske¬
tilvirkningen får man et indblik i arbejds¬
vilkår ogdetnyesamfunds skel mellemar¬
bejdsgivereogarbejdstagere, dererafen helt anden art end forholdet mellem en
bonde oghans husfolk. Fiskeriets ekspan¬
sion blev forestået af købmænd i rollen som redere, arbejdsgivere i land og som handelsfolk. I stedet forudbetaling af løn i kontanter førte de kontrabøger, hvilket indebar, at de ansatte blev nødt til at købe deres varer hos dem til priser, som køb¬
mændene selv fastsatte. Dette kaldes også»thetrucksystem«.Dette systemgav købmændene en storlikvid kapital at ar¬
bejde med,ogdetforårsagede samtidigen kraftig social lagdeling, som illustreres medencase-studyomTvøroyri. Dette af¬
snitgiver et barskt indblik i sociale mod¬
sætninger og en elendighed, hvis eksi¬
stens har været lidet kendt uden for Færøerne. Bogen afsluttes med et kort sammendrag;enegentlig konklusion gives ikke.
»Fiskafölk« er af nærmest encyklopæ¬
disk karakter som monografi overarbejde og livsvilkår i sluptiden. Skildringen af de økonomiske ogsociale forhold i sammen¬
hæng med fiskerierhvervets og penge¬
økonomiens udvikling er meget spæn¬
dende ogvil udfyldeet storthul i den færø¬
skeforskningslitteratur. Bogen kaldes ud¬
trykkeligt en beskrivelse og er som så¬
dan en enestående materialesamling om færøsk erhvervskultur i første halvdel af det 20. århundrede. Kun et enkelt sted (s. 14) indføres mereteoretiske begreber,
som desværre burde have været udeladt.
Distinktionen mellem Karl Polanyi's sub- stantivistiske økonomi og konventionel formal økonomier enskelnen mellemana¬
lyseapparater og ikke mellem forskellige typer af økonomiske fænomener. Menin¬
generdog klart nok den,at bogen lægger hovedvægtenpå, hvadmankan kalde sub¬
sistensøkonomi, og ikke på markedsøko¬
nomien.Som oversættelse af subsistens¬
økonomi vil JPJ's færøske term, undir- stødu-buskapurnetopværedækkende.
Bogen vil kunne være til stor nytte for etnologer, antropologer, historikere, øko¬
nomerog andre, derbeskæftiger sig med kulturelle, sociale og økonomiske forhold på Færøerne. Derfor burde »Fiskafölk«
oversættestil dansk eller engelsk,så den kunneblivetilgængelig forenstørrelæser¬
kreds.
ElisabethVestergaard.
AnkerNørregaard:
Stettinergods,enpommersk kulturarv Forlaget Rhodos, Kbh. 1981. 275 s., 25 farvebilleder, 180 sort/hvide + stregteg¬
ningeri margin. Kr. 252,00.
AnkerNørregaard harigennemen menne¬
skealder interesseretsigfor den keramik¬
gruppe, der i museumskredse har været benævnt Stettinergods, uden at der hidtil har væretforsøgten nærmerepræcisering af, hvad manforstod derved. Et første for¬
søgpåatindkredsegruppenskete i 1978, da Nørregaard behandlede samlingen af sådanne arbejder ved Stiftsmuseet i Ma¬
ribo. Det drejede sig om ialt 19 stykker. I detnuforeliggende arbejdeerialtgennem¬
gåetoganalyseret 437 stykkerframuseer og private samlinger i Danmark, hvoraf
mere end 200 ergengivet i farver eller i sort/hvidt medensystematisk beskrivelse af hvert enkeltstykke.
Forudendette, derudgør hovedparten af bogen, findes en fyldestgørende redegø¬
relse for Stettinergodsets teknik, udform¬
ning og særpræg, der bl.a. gørdet muligt
atopdeledentohundredårige produktions¬
periode (fra1720tilca. 1920) i tremeden
blomstringstid fra 1720-1780, en stagna- tionsperiode fra 1780-1820 og en ned¬
gangsperiode i kunstneriskformåen for de sidstehundredeår.
Det er Nørregaards fortjeneste, at han ikke blot holder sig til den bevarede be¬
stand af Stettinergodset i Danmark med den omfattende beskrivelse af de enkelte stykker, menf. eks. også giverennøgle til deres inskriptioner, som ofteer hentetfra tyske salmer. Desuden har han efterfor¬
sket produktionsstederne i Pommern (illu¬
streret med oversigtstabel og udbredel¬
seskort) samt interesseret sig for, hvor de færdige varer nåede fra produktionsste¬
derne tilforbrugerne i Danmark.
I tilgift får man en gennemgang af den tidligere efterforskning, der naturligt nok alt overvejende skete ved tyske forskere.
En del af det materiale, der varindsamlet herom,gik til grunde under krigen,så Nør¬
regaards arbejde udfylder også heret hul ivorviden.
Udover den omhyggelige fremlæggelse af materialet, derogså omfatteret udbre¬
delseskortoverden danske bestandsup¬
pleret med en tabel, der viserfordelingen påde forskellige kategoriersomkarmfade, tallerkener, øreskåle, barselspande m. m., findes en litteraturliste og et kombineret sted-,person- ogsagregister.
Holger Rasmussen.
AxelSteensberg:
HerningsholmogHosebinderne
Fra Herregård til Blichermuseum. Herning 1982. 229s.,ill. Kr. 128,00.
Herning-egnens eneste bevarede herre¬
gård Herningsholm har ført en nogetom¬
tumlet tilværelse og var for få år siden i
største fare for totalt at forsvinde. Nu er
hovedbygningen istandsatog tageti brug
som museum for hedens digter Steen Steensen Blicher. Særdeles aktiv i beva- ringsarbejdet harAxel Steensberg været, ogdeterogsåhansfortjeneste,atgårdens historienuforeliggerså vel belyst,somdet utvivlsomtermuligt, idet han minutiøst har opsøgtoggennemarbejdetkilderne hertil.
I 1975 udsendtes 1. bind af gårdens historie under titlen: Herremændene på Herningsholm. Ridderlivog Studeavl, hvor hovedaktørerne var de adelige besiddere først og fremmest Josuavan Qualen, der efter at have tjent Frederik II i krigen mod svenskerneslog sig nedsomgodsherreog opførte Herningsholm og befæstede den med volde og grave.
I 1982 fulgte så bind 2, der behandler perioden fra o.1700 med de skiftende ejere og deres forhold til fæstebønderne, bl.a. deres betydning for opkomsten af hosebindingen, der danner basis for en befolkningstilvækst, som markant skiller sig ud fra landet iøvrigt. Beskrivelsen følger gårdens skæbne til det sidste, så at man også får en redegørelse for det arbejde, der førte frem til bevaringen af hovedbyg¬
ningen.
Og såerder i dette bindudførligenoter til begge bindene. I mange tilfældeerdet ikkeblotenkildehenvisning,menhelesmå afhandlinger, der i usædvanlig vid ud¬
strækning gørredefor såmange sider af
sagen som muligt, noget der i lige grad gælder for selve teksten, der overalt er megetdetaljeretogstofmættet uden derfor atværetunglæsning.
Derergod grund til at ønske Herning til lykke medathavefåetensmukt istandsat hovedbygning medenklarogudtømmende beskrivelse, som af bysbarnet Poul Kri¬
stensen ertrykt og formgivet, når han er bedst.
Holger Rasmussen.
levering desværre ensbetydende med, at
sagen - dens menneskelighed ufortalt -
ikke kandannebaggrund forenretshisto- risk, socialhistorisk elier kulturhistorisk tolkning af 1500-tallets danske samfund.
HenrikStevnsborg.
Danske Domme 1375-1662
De private domssamlinger. Ved Erik Reit¬
zel-Nielsen, under medvirken af Ole Fen¬
ger.Bd. V: 1590-1595. Det danske Littera¬
turselskab. C.A.Reitzels Boghandel. Kø¬
benhavn 1982. 515s.Pris kr.451,40.
Vissepladser i kirkenvarbedre end andre.
Ingen tvivlomdet. Og visse pladser i kirken gavstørre social prestige end andre. Møl¬
lerkonen fra Brå Mølle i Vejle amt måtte sande detteensøndag i 1590, da hun led den tort-ifuldoffentlighed-atblive skub¬
bet ned fra sit sæde. Anne Lassis fra landsbyen Stenderupsattenemlig trumfpå sine, fandt hun, berettigede krav på selv¬
sammesæde ved et rask skub til møller¬
konen med sit spidse knæ. Efter guds¬
tjenesten, udepå kirkegården, føg skælds¬
ordene videre mellem de to kvinder. Mens den lokale domstolvartilbøjelig tilatbære
over med den hårdhændede Anne Lassis og hendes metoder, slog Viborg Landsting medkirurgisk præcisionopi just denpara¬
graf,som gavhjemmelforatstraffe hende for at have brudt kirkens fred. Og herved blev det.
Sagen erén blandt 135 i bindV afden fremadskridende serie af Danske Domme (se tidligere anmeldelser i Folkog Kultur).
Den erettilfældigt kig gennem vinduet til
en fjern fortid, hvor »æren« kunne tælle fuldt så meget som »livet«. Men hvor re¬
præsentativersådanensag? Er episoden typisk for søndagene i Stenderup kirke?
For atvide dét kræves egentligen syste¬
matisk gennemgang af materiale fra det lokale Hatting herredsting. En sådan gen¬
nemgang er imidlertid ikke Danske Dom¬
mesærinde. Hergengiveset stort,menret tilfældigt bevaret domsmateriale. Skønt udgaven erforbilledlig med hensyn til ud¬
styr og noter, er denne tilfældige over¬
Johs. E.Tang Kristensen:
JohanAdolph Rømers Tobakspibefabrik iNørresundby med et udsynovertobaks¬
rygningensogpibemageriets historie i Danmarkindtilca.1800 samten Johs. E.Tang Kristensen bibliografi Særtryk af Fra HimmerlandogKjær Herred 1981,udgivet af Sundby-Hvorup sognehisto¬
riskeSamling 1982. ISBN 87-981243-0-7.
65 s. Kr. 39,00. Eksp.: Sundby-Hvorup sognehistoriske Samling, Lindholmsvej 136b, 9400 Nørresundby.
I anledning af Johs. E. Tang Kristensens 75-årsdag i december 1981 harmanfået den udmærkede idé at genudgive et af denneflittige skribentsegnearbejder-tid¬
ligere publiceret i Sprog og Kultur XXI, 1959-og har endvideretilføjetenforteg¬
nelseoveralle hans mangebøgerogartik¬
ler. Deterderkommetennydelig publika¬
tion udaf.
Opfiskede eller jordfundne kridtpiber hørertil denslags »danefæ«,somsjældent kommer i avisen og vel heller ikke altidpå
museum, eftersom skårede pibehoveder eller piberørsstumper ikke umiddelbart forekommer at have nogen særlig værdi.
Men der ligger nu nok en del kridtpiber hengemti skuffer eller hos egentligesam¬
lere, for mange er forståeligt nok fasci¬
nerede af disse levn fra 1600- og 1700-årene, som også har optaget Johs.
E.Tang Kristensen.
Der indledes med et afsnit om tobaks¬
rygningen og pibemageriets historie, som naturligt nok i første række bygger på Camillus Nyrops klassiske behandling af
emneti enstorartikel fra 1881 i National¬
økonomisk Tidsskrift. Men Nyrop er sup¬
pleretmedstof bl.a.fra Denstorefranske Encyklopædi, hvorfraogsåerhentetnogle glimrende illustrationer. Man får således ikke aleneenopregningaf de kendte pibe-
magervirksomheder i Danmark, Norge og Hertugdømmerne-overvejende fra anden halvdel af 1700-tallet - men også en in¬
struktiv gennemgangaf selve lerpibefrem- stillingen. Det får såvære,at betegnelsen
»fabrik«følger med helt fra Nyrops tid. Ret besetvilleman ivoredageså absolutbe¬
tegnedatidens pibemageresomhåndvær¬
kere ganske på linie med f. eks. potte¬
magere, og man kan også få sin tvivl om, hvor dækkende plancherne fra Diderots
»Encyclopédie« nu også er for danske forhold.
Men hvad fabrikanttitlen angår, må det indrømmes, at den blev brugt af netopen
pibemager i slutningen af 1700-tallet, og hermed er man fremme ved det nye og væsentlige: andet afsnit om Rømers to¬
bakspibefabrik i Nørresundby.
Johan Adolph Rømer nedsatte sig dér i 1773, oggodt 180 årsenere varJohs. E.
Tang Kristensen med ved udgravning, inden den gamle pibemagergård helt for¬
svandt. Resultaterne fremlægges her med
enoverbevisende rekonstruktion afovnen, ogRømers produkt, selve piberne, kan be¬
lyses med fortrinlige fotografier af de bedste af de mange fund. Pibemageren i Nørresundbyvar særdeles opfindsom, og ikke mindre end 34 forskellige typer er repræsenteret,oftest mærket medinitialer¬
ne A og R. Denne mærkning var Adolph Rømer forpligtet til ifølge sit privilegium,
somogsågav denforretningsdygtige me¬
steranledning tilat anvende ordet fabrik.
Man kan ikke ladeværemed atbemærke, atandrepibemagere,somikke havde privi¬
legier, dog vistogså mærkede deres piber.
Mon man ikke kunne finde flere pibe¬
magere i Danmark, hvis man ledte efter andreend de privilegerede »fabrikanter«?
Men foreløbig er der med artiklen om Jo¬
han Adolph Rømer og hans virksomhed bragt klarhed over pibemageriet i Nørre¬
sundby.
Denni sider storefortegnelseoverJohs.
E. Tang Kristensens bøger, udgivelses¬
arbejder, afhandlinger, artikler, anmeldel¬
ser, pjeceretc.afspejler mereend 50års virke medmeget storemnemæssig bredde.
Man imponeres uvilkårligt over, hvad den
nu forhenværende vicestadsbibliotekar dog har kunnet overkomme.
Anders MonradMøller.
Palle Ove Christiansen: En livsformpå tvangsauktion?En bogomlandbrugog mennesker idagens Danmark
Gyldendal, København 1982. 200 s. Kr.
128,00.
LektorPalle O. Christiansen fra Institut for europæisk folkelivsforskning i Brede har på grundlag af flere års studier, hvori han bl.a.har været assisteret af mag.art.Tho¬
masHøjrup, skrevetenbogomden sociale og kulturelle baggrund for landbrugets krise. Den handler, som det siges på om¬
slaget, om »alt det, man ikke ser på TV, eller somøkonomer sjældent fortæller ret megetom«.Palle O.Christiansenser nem¬
lig forholdene indefra i bondens sammen¬
spil med jorden og de biologiske proces¬
ser,derbetinger familiens»livsform«, dens timeligeogåndelige eksistens.
Bogen har Christiansen disponeret på sin egen måde, således somdet forekom ham mest hensigtsmæssigtfor atfå dens budskabtil at trænge ind. Den vidnerom selvstændighed i opfattelseogmetode,og den kan-benyttet af politikereogadmini¬
stratorersåvel somafpædagogerogstu¬
diekredsledere - blive et inspirerende værktøji debattenomlandbrugets fremtid.
Han begynder med at give et konkret eksempel, idet han skildrer tilværelsen,
somden formedesigpåensydsjællandsk bondegård i tiden omkring 1980/81. Går¬
den er på 47 tdr. land med en besætning på 38 malkekøersamtopdrætog 50 svin.
På baggrund af hverdagens arbejde året rundtbeskæftigerforfatteren sig med bon¬
dens opfattelse af sin egen tilværelse, problemet med generationsskiftet, arbej¬
detsbyrdeogglæder,oghvordangårdens produkterbliveromsat.Den ældstesønpå 25 årer allerede flyttet hjemmefra og ar¬
bejder for en landbrugsmaskinfabrik. En datterpå 19og en andensøn på 13årer hverdag i skoleogkommer først hjem hen på eftermiddagen med skolebussen. For landbobørnene hentes ind til byen for at fåenalsidig undervisning isprog,matema¬
tik ogandre nyttige færdigheder,menikke nogetdertager speciel sigtepå en frem¬
tidig gerning på gården. Tværtimod lærer de at sætteprispåenbehageligere tilvæ¬
relse, hvor arbejdstidener kortog fritiden nøjefastsatogrigelig. Hjemme falder fade-
rens nedslidte fysik og krumme ryg i øj¬
nene.De hører far og morrejse sig fra lejet kl. 4,45 hver morgen for at få malket, til transportbilen kommeroglægger slangen i den storetank,ogde lægger sigtrætteog udkørtetilat soveved 22-tiden. Da de så lidtsomandre harråd til at holdetjeneste¬
folk, får de aldrig en fridag eller en kort ferie. De unge har næsten heller ingen kammerater ilandsbyen. Kort sagt: Er det etliv at stræbe efter?
Det næste afsnit i bogen handler om landbrugets tilpasning til forskelligartede geografiske betingelser. Den nysskildrede gård ligger i det sjællandske hvede-bælte. I et lille historisktilbageblik kaldes bonden herfor en »slettebonde« i modsætning til
»skovbønder«, »hedebønder«, »marskbøn¬
der« og»fiskerbønder«. Denne struktur har imidlertid ændret sig radikalt- især efter den anden verdenskrig. I 1960erne var dansk landbrug, som en af dets første¬
mænd udtrykte det, »et arbejdende land¬
brugsmuseum«. Der havde ikkeværet råd tilfornyelse af bygningerogavisredskaber.
Arbejdsstyrken var fra 481.000 helårs- beskæftigede i 1930rne og 434.000 lige efter krigen reduceret til 250.000 midt i tresserne.Idagerder kun ca. 115.000 til¬
bage. Skønt landbrugsarealet i samme tidsrum er blevet reduceret med 9%, er
produktionen steget så stærkt, at de 6-7 % af landets arbejdende befolkning, dererbeskæftiget med landbrug,eri stand til at levere føden til tre gange Danmarks befolkning. Det erforståeligt,at etangreb af smitsomkvægsyge i et lilleområde afen landsdel kanfåkatastrofalefølger for utal¬
lige mennesker uden for landbruget, som beskæftiger sig med forædling, transport og omsætning af disse produkter. Og det
er først, når den slags hænder, at TV og andre massemedier bliveralarmeret.
Da landbrugets krise strammede til i løbet af 1970erne, hed det fra myndig¬
hederne: Vi måproducereosud af krisen, selvom det kræverinvestering af betyde¬
lige lånte midler. I landbrugsministeriets betænkningaf 1977 opfordredeman land¬
mændene til at lade produktionen stige med 3% om året. Alle troede, at det ville
svare sig at låne, for renten kunne ikke blivemegethøjere, end denvar.Investerin¬
gerne steg derfor allerede i 1979 til det
tidobbelte. Men året efter steg renten fra 14% til over 20%, og renteudgifternes andel af landbrugets bruttooverskud steg fra29% til 75% i 1980.
De sidste talerikketagetfradenne bog.
For forfatteren har ikke haft til hensigt at havne i generelle økonomiske betragtnin¬
ger. Hans ærinde erførst og fremmest at gøre den enkeltes situation nærværende i al dens håbløshed. Deterjo desværrefor
enstordel de mestinitiativrigeogmoderne indstillede unge, der har fulgt autoriteter¬
nes parole om at investere med lån til op overskorstenene. Detvarlet nok atfå kre¬
dit i begyndelsen, selvom demereforsig¬
tige rystede på hovedet. Og inden længe
var disse fremskridtsvenlige landmænd i
en lignende situation som staten: Rente¬
stigningen medførte,atman måtte låne for atkunne betale renterne. Denne onde cir¬
kelbragtestatsfinanserne ietslemt uføre;
men den blev katastrofal for den enkelte landmand, som ikke havde den internatio¬
nale storfinans at trække påog ingen ind¬
tægteraf andres flid i form af skatter og afgifter. Dertil kom, at det ikke hosos som i mange andre landeer bankerog spare¬
kasser, der låner til landbruget. Vi haret kreditforeningssystem, som ingen andre har magetil; følgener, atdenenkelte lån¬
tagers forhold næppe altid er blevet så grundigt endevendtog vurderet, som hvis detvarden lokale bank, han skullelåne i.
Disselandmænd måtte for at klare deøje¬
blikkelige fordringer sælge deres korn og andreprodukterom høsten,når devarbil¬
lige, for atter at købe til høje priser når foderet var sluppet op i løbet af vinteren.
De komtilatlevepå grovvareleverandører¬
nesnåde og unåde, indtil tvangsauktionen satteenstopperforderespinsler.
Forfatterenfremhæver,atdet for bonden ikkeerafgørende,athanfårdet størstmu¬
lige udbytte af sit arbejde, hvis han blot kan klaredagenogvejen-i modsætningtil det, han kalder»profitøkonomien« i andre produktionssystemer. Det er derimod af afgørende betydning, at bonden bevarer sin fulde bestemmelsesret, ejendomsret¬
ten, til den jord, han dyrker. I andre vest¬
europæiske lande spiller forpagtningssy¬
stemeten større rolle. IEngland har land¬
brug simpelthen været et investerings¬
objekt for folk uden for erhvervet, hvoraf
følger,atingen har villet ofremereend det umiddelbart rentablepåjordens forbedring og bygningernes vedligeholdelse og mo¬
dernisering.
Daanmelderenlige efter den andenver¬
denskrigspurgtebritiskelandmænd,hvor¬
for de ikke kunne konkurrere med de dan¬
ske, da de jodog havdeetuhyrestortmar¬
ked lige uden for døren, og de gennem¬
gåendevar begunstiget af både et bedre klima og bedre jord end vi, var svaret, at forpagtningssystemets store udbredelse havde gjort landbruget ineffektivt, og at deresgunstigere ydrevilkår forlængst var blevet kapitaliseret gennem højere ejen¬
domspriser og forpagtningsafgifter. Det
samme ville utvivlsomt ske herhjemme, hvis statentrådte til med direkte støtte til landbruget. Et effektivt landbrug udvikles ikke underbeskyttelse. Det så man i for¬
rigeårhundrede i Frankrig. Men samfundet kandrageomsorgfor,atvilkårene ikke bli¬
verhelt ruinerende undersværekrisersom
den, vi er inde i lige nu. De dygtigste bør kunne overlevesomlandmænd,mendeter sundest, atnogle af dedårlige sies fra. Der vil til alle tidervære nogle, derkuldsejler.
Imidlertiderdetenfordel for den unge,der i dag overtager en konkursramt gård, at densproduktionsapparater mere tidssva¬
rende, endfør krisen satte ind,og at han får lavererenteudgifter end sinforgænger.
Det fremgår af Palle O. Christiansens skildring, at en blandet bedrift med både husdyr, svinogplanteavl i almindelighed vil
være mindre sårbar end en »hønse- eller svinefabrik«. Det eraldrig sundt at sætte altpå étkort, isæri betragtningaf, atdet danskelandbrug har vanskeligt vedatøve den samme politiske pression som andre samfundsgrupper. Dertil spiller afsætnin¬
gen uden for landets grænser for storen rolle. I U.S.A., hvor landbruget er stærkt specialiseret, har landbrugerne en større politisk indflydelse, idet bl.a. kornekspor¬
ten kan brugesbåde indenrigspolitiskogi det udenrigspolitiske stormagtsspil, skønt udenrigshandelensomhelhed betyder for¬
holdsvis lidt, fordi det indenlandske mar¬
ked er så stort. Hvad kollektivgodser og andelsbrug angår, skræmmersporene fra andre lande, hvilket naturligvis ikke ude¬
lukker,atengruppe ungeiden entusiasti¬
ske alder kanfå det til atgå ienårrække. I
England forsøgte man i 1930rne at be¬
skæftige en del af de mange arbejdsløse, især fra minerne, ved at skabe»grouphol- dings« af herregårde, som »The Land Settlement Association« opkøbte til for¬
målet. Endnu i 1947 fandtes et partusind af disse, men siden synes bevægelsen at
være stagneret. Det er her som i mange U-lande, hvor socialistiske principper er knæsat, afgørende, hvem der har ansvaret for, at jordensnæringskraft holdes vedlige og forbedres. I familiebruget, dergår i arv gennem flere slægtled, er betingelserne herforgunstigere.Derforerdet vigtigt,som Palle O. Christiansen gør, atselivsformen
som grundlaget for landmandens virksom¬
hed.
I bogenstredie afsnit betragterforfatte¬
ren atter udviklingen fra 1977 til 1981 indefra, idet han skildrer fem familier, repræsenterende forskellige egne af lan¬
det og forskellige driftsformer. Det viser sig, at den forsigtigste af disse landbru¬
gere,derudelukkendeergåetovertil plan¬
teproduktion og derved har undgået de mestkostbareinvesteringer, har klaretsig tåleligtgodt, medens de øvrige har været ved at bryde sammen under rentebyrden.
Dermederdog ikke sagt, at han også ville have klaretsig bedst undermere normale forhold. For vierhverkenkonkurrencedyg¬
tige med hensyn til klima eller jordbund med de storeslettelandbrug uden for Euro¬
pa, når det gælder kornproduktion. Og udenenanimalskproduktion inden forvore egne grænser ville betingelserne blive endnu dårligere. Familiebruget med blan¬
dede former for produktion krævermegen omhu; men den er vore landmænd gen¬
nemgående motiveret for.
Summen af det hele bliveraltså, at det ikkeerlivsformen, der harspillet fallit. Det
er derfor, forfatteren har sat et spørgs¬
målstegn efter den provokerende titel. Han
mener ikke, man kan sammenligne bon¬
dens virke med embedsmandens, hånd¬
værkerens,fabriksarbejderens eller pæda¬
gogensgerning,som enaf anmelderne har gjort. Thi ingen af disse erhverv byggerpå
en lignende afhængighed af og sammen¬
spil med den omgivende natur- og især meddyreneogplanterne, hvis trivsel kræ¬
ver,atdentilgodeses i defleste af døgnets timer. Denne symbiose er en bunden til-
værelse, menden har kvaliteter, somikke ladersig vejeogmåle.
AxelSteensberg.
Marianne Zenius: Landbokvinden i det 20.århundrede
G.E.C. Gad. København 1982. 246 s., ill.
Kr.158,60. ISBN 87-12-93181 -0.
Beretninger om landbokvindens arbejds¬
opgaver, som de formede sig i forrige år¬
hundrede, erofte gengivet i kulturhistori¬
skeskildringer. Således skulledennebog, dereretresultat afen undersøgelse,som Landbrugsministeriets Produktivitetsud- valgs Husholdningsudvalg iværksatte i 1981, kunne føjesig ind ien lang ogsolid kulturhistorisk tradition.
Formålet med undersøgelsen har været at følge den udvikling, der er foregået i landbokvindens dagligdag ivortårhundre¬
de, og til belysning herafer indsamlet og brugt et omfattende materiale. Marianne Zenius har udført feltarbejde i forskellige lokaliteter, knap hundrede landbokvinder har skrevet deres erindringer, og der er gennemført en interviewundersøgelse ved hjælp af et standardiseret spørgeskema.
Endelig er resultater fra tidligere under¬
søgelser vedr. landhusholdning samt i mindre grad landbrugsstatistisk materiale flittigt benyttet.
Bogen indledes medenmegetkortfattet ogsine stederretforenklet landbohistorisk oversigt.Doggøresdergrundigere rede for ændringerne i landbefolkningenssammen¬
sætning i dette århundrede, ligesom der afsluttes med en bred beskrivelse af nu¬
tidens kriseramte landbosamfund. At for¬
fatteren fremhæver netop disseforhold er rimeligt, idet de ervæsentlige forforståel¬
senaf landbokvindens situation idag.
Som helhed betragteter det dog land¬
bokvindens tilværelse gennemhelevortår¬
hundrede, der beskrives; men fremstil- lingsmåden veksler. Når det gælder si¬
tuationen frem til omkring 1950, bringes der ofte lange og karakteristiske citater fra erindringsmaterialet. Situationen i 1950'erne og 1960'erne skildres gerne medhenvisningtil undersøgelser foretaget afLandbrugsministerietsProduktivitetsud- valgs Husholdningsudvalg,ogfor nutidens
vedkommendeerdersomoftesttagetud¬
gangspunkt i den gennemførte spørge¬
skemaundersøgelse. Dette materiale er
edb-behandlet, dvs. at en lang række af nutidens landbokvinders arbejdsopgaver ogandre aktiviteterergjort til genstand for oversigtsberegninger. Da bogens tekst i vid udstrækning koncentrerer sig om at gengive og referere til disse beregninger, virkerfremstillingen hersvagere,sine ste¬
derendog overfladisk. De bedste kapitler i bogenerderfor også de kapitler, hvor der byggespå fleretyperoplysninger,og hvor der ind imellem citeres fraerindringerne.
Da en stor del af vore landbokvinder endnu i dag stammer fra landbomiljøet, startesder medengennemgangaf landbo¬
barnetsopdragelse til det senerearbejde, skolegangen og herunder det for landbo¬
miljøet tidligere så karakteristiske efter¬
skole-oghøjskoleophold samt til sidst den egentlige oplæringstid med henblik på, at pigenengangskulle kunnestå forenland¬
husholdning.
Indgåelse af ægteskab, der også endnu i dag gerne er starten på at etablere sig i egen gård, omfanget og karakteren af brudeudstyret, deførste år på gården, hvor den nygifte kone eventuelt også måtte lære at leve med alleredefastlagte forhold
somf. eks. etforældrepar på aftægt elleret gammeldags indrettet stuehus, behandles i detfølgende kapitel.
Hermeder rammernefor landbokvindens virkeskitseret,ogrestenaf bogen beskæf¬
tigersig med demangegøremål,der regel¬
mæssigt gentog sig og gentager sig for landhusmoderen. Som for dengamle land¬
bokvinde udfolderenstordel af disse akti¬
vitetersigogså forden nyeretids husmor i køkken og bryggers, og som nyere ar¬
bejdsområder kunne man dertil føje stu¬
erne (nu ikke længere som arbejdssted,
men snarere somopholds-ogrepræsenta- tionssted) samt pryd- og køkkenhaven.
F. eks.erdet beskrevet, hvordanen del af kvindensarbejde ændrede karakterogflyt¬
tedesfrabryggersettil moderne indrettede stuer, efter at industrien havde overtaget flere af de gamle, kvindelige arbejdspro¬
cesser,ogefterhåndensomstilen i boligen ændredes.
Selvforsyningsøkonomien satte i høj grad sit præg på arbejdet for landbokvin-
