Arkitekt, bygningsinspektør
Johannes Magdahl Nielsen 1862-1941
Af
Åge
JensenDetlillevestjyskesognLydumerukendt for de
fleste mennesker. For små tre hundrede år siden blev det landskendt, da hovbønderne under herregården Lydumgård dræbte deres herremand, den bonde^endske Jørgen Bram¬
ming. Nogle årtier før afhændede trediegene¬
ration af denjyske adelsslægt Kragh, Lydum¬
gård. Denne Erik Kraghvarkongens betroede
mand. Han spillede en stor rolle ved indfø¬
relsen afenevælden i 1660 ogved forhørerne
overLeonora Kristine iBlåtårn.
Barndommenogslægten
Den 5.februar1862 fødtespå Brænderigården
iRærup i Lydum Sogn Johannes Magdahl Ni¬
elsen. Faderen Morten Nielsenvarfødt 1819 i
Janderup. Somungarbejdede hanpå enkøb¬
mandsgård i Ribe, hvor han fik lærtatbrænde brændevin, oghvor han erhvervede sig datte¬
ren Magdale Hansen til hustru. Morten Niel¬
senkøbtegården i Rærup. Jordenvarmager,så
foratsupplere indtægterne købte hanrettentil
atbrænde brændevin af naboen. Denne virk¬
somhed gav navntilgården.
Iægteskabet fødtestodrengeog enpige.Så
mistede Morten Nielsen sin hustruMagdaleog
var alene medtrebørn. Kort efter giftede han siganden gang med nabodatteren Elise Thø¬
gersenJacobsen. Det første barn i dette ægte¬
skab fik navnet Magdahl som mellemnavn til
mindeomMorten Nielsensførste kone.Mange
årsenereskrev dennedreng, da enberømtar¬
kitekt, omnavnet, atdet alledage voldte ham
besvær. Ingen kunneforstå det, så hangentag¬
negangemåttestavedet. Især blev det galt, da
telefonen holdt sitindtog.
Morten Nielsenvar en retsindigogpligttro
dansker. Underkrigen i 1864 mødte han i det
bakkede landskab ved Blåbjerg, der dengang
varudentræer, tretyske soldater, der havde for¬
vildetsigi denstore natur.De ville have hjælp
til atfinde frem. Det gavMortenNielsen dem
vedatføredem til den danskesoldaterdeling i
Nr. Nebel. Da tyskerne fik kendskab til den historie, måtte Morten Nielsenflygte,ogingen
vidste hvor han var før efter fredslutningen.
Den historie blev fortalt i flere variationer, blandt andet afMagdahl Nielsens slægtning, Jørgen Skrumsager,ved indvielsen af Rødding
Frimenighedskirke1.
ForudenJohannes fødtes endnu en dreng
og en pige i Morten Nielsens andet ægteskab.
Vedjuletid 1870 blev Morten Nielsen syg og den 11. februar 1871 dødehan, og hans kone
Elisevar enemed seksbørn. Dervarsmå kårpå
den lillegård, hvor børnene tidligt måtte hjæl¬
petil,mendervarogså lyspunkter.
Elises søster Christiane var gift med pastor Langhoff i Lunde, og herfra kom der bøger
somgave.Læsningsattefantasien i svingog gav
inspiration til mange former for virksomhed.
Johannes kastede især sin kærlighed påatbyg¬
gemodeller af landsbyer, hvor bygning af møl¬
ler blev de foretrukne. Han stemmedeenvand-
Arkitekt,bygningsinspektørjohannes Magdahl Nielsen 18b2-i9-h
grøftop ogbyggedeetvandhjul. Senere bygge¬
de hanenvindmølle meden knivsomnæsten eneste værktøj. Hans byggeri vakte opmærk¬
somhed, og han blev foræret værktøj og en
drejebænk. Nuvar dernæsten ingen grænser for, hvad han kunne fremstille. Underen syg¬
domsperiode sad han i sengen oglavede hæg¬
terafståltråd,somhanforsynede familieog na¬
boer med. Omkring hans konfirmationstid
fremstillede han en mærkepind, som Frøkon¬
toretiKøbenhavn bestilte 5.000 af. Det skaffe¬
de ham, foruden en interessant virksomhed, også økonomiske midler. Ved siden af alt dette
skulle derogsåværetid tilatgåi landsbyskolen,
hvorom han skriver, atdetvar såsom så med lærdommen.
Ungdoms-oglæreår
Efterkonfirmationenvalgte Magdahlatgå i læ¬
resommøllebygger. Den førstesommer var ar¬
bejdspladsen i Gørding. Hervar en noget an¬
den naturend i Lydum, og etbesøghos hans
morsslægtning i Kolding fikstorbetydning for
ham.
Han var klar over, at han manglede kund¬
skaber,så denfølgende arbejdsfri vinter fik han privatundervisning hos læreren i Lydum i tysk,
matematik ogdansk.
Næste sommer, detvar i 1877, var arbejds¬
pladsen Ribe. Byen med demangegamle huse,
kirkerogkloster fyldte ham med uhyrestorre¬
spektogbeundring,så hanvarfuldstændig be¬
tagetderaf. Han fiknye oghidtil ukendte inter¬
esser og mente selv, atden sommer fik afgø¬
rende betydning forhans fremtidige livsbane.
Davejret satte en stopperfor udendørs arbej¬
de,rejste han hjem tilmoderen. Den vinter gik
han ikke til undervisning, men samlede bille¬
der af arkitektur fra alle tider oglande.
Næste arbejdsplads blev Aller Mølle ved
Christiansfeld. I fritiden foretog Magdahl ud¬
flugtertilomegnenskirkeroginteressante byg¬
ninger. Hankunne sidde i timevisogstirrepå gamle huse. Haderslev Domkirke blev en stor oplevelse for ham.
Isommerensløbmodnedes tanken hos ham
omatkommepå teknisk skole.Egentlig vidste
hverken han eller hans omgivelser, hvad en
tekniskskolevarfor en indretning, men man
varklarover,atdetvaretsted, hvor derkunne læres noget. Odense blev valgt, fordi det var
nærmereogbilligereend København,ogsåvar detnok heller ikkesåfarligtatbo dérsomi Kø¬
benhavn.Tilmed boede i Odense kusine These
Langhoff, datter fra præstegården i Lunde.
Hunlovedeattagesigaf Magdahl i den store by. I efteråret 1879 ankom den 17-årige unge
mandså til Odense.
Ifire vintresøgtehan Teknisk Skole i Oden¬
se.Omsommerentjente han pengetil studiet.
Sidste vinter i Odense sendteMagdahl tegnin¬
ger med anmodning om optagelse til Akade¬
miet i København. Tegningerne kom tilbage
uden kommentarer. Ijanuar 1884 rejste han
selv til København med nye tegninger, hen¬
vendtesigpå Akademietogblevoptaget.
Iforåret1885blev derpåAkademietspurgt,
omdervar enungmand, der ville arbejdesom konduktør på herregården Kongsdal, dervar underrestaurering. Magdahl meldte sigog fik arbejdet. En forårsdag ankom han til Mørkøv
Stationogblev kørt til Kongsdal.
Hoskonseilpræsidenten
Dervar ikke noget herskab på Kongsdal, kun
engammelmaterialeforvalter,engartneroget pargamle jomfruer.
Ejeren afgården var konseilpræsident J. B.
S.Estrup. Hjemme iVestjylland havde Magdahl
hørtmegetom denne politiske modstander af
Christen Berg. Maghdal havde den tro, atEs¬
trupvarindbegrebet afalt ondtognederdræg-
Arkitekt,bygningsinspektørJohannes Magdahi. Nielsen ihh2-I94I
tigt, ogathanvarden store ødelægger afvort land.
Lørdag ankom selve konsejlpræsidenten til godset. Søndagmorgenstod han iegen person iMagdahis værelseogvillese,hvadhanvarfor
en svend. De vekslede nogle ord, og Magdahi
blev indbudt tilatspise middag sammen med
excellencen. Magdahi tog imod indbydelsen
„ uden glæde. Dagen igennem gruede han for,
hvordanet samværpå tomandshånd med dette skrækkelige menneske ville forløbe. Det var medbenovelse, han indfandtsig til middagen.
Estrup talte dog ganske enkeltognaturligt
medMagdahi, der hurtigt følte sig trygved si¬
tuationen. Senere fik de kaffe ibiblioteket, hvor dervaretvæld af aviser.Estrup læste først alle Højrebladene. Dasamværetsluttede, sagde E-
strup,atdemangebøgervartil hansrådighed.
Tilbagepåsit værelse skrev hanetbrev hjem
tilVestjyllandogfortalteomsine oplevelserog
understregede,athanvarkommet levendefra mødet med denneskrækkeligemand.
Konseilpræsident Estrup havde storintere¬
ssefor singårds bygningerogtalteundersene¬
re besøg altid med Magdahiom,hvad dervar udrettet, og hvad der gerne skulle udrettes i
dennærmestefremtid, ogsåom en større res¬
taurering af nordfløjen blev der talt. Flere stil¬
artererrepræsenteretpåden gamle gård, der
ernævntførste gangi 1170.Da Estrup opdage¬
de,atMagdahi ikkevaralt for godt hjemme i stilarterne, morede det hamathave den unge mand til bedste derom. Detærgrede Magdahi,
nårhanindså en brøler. Han tilbragte derfor
næstenhele sin fritid i detstorebibliotek forat
fådemangehuller i sin viden fyldtop.
Førstlangt hen påefteråret kunne arbejdet påKongsdal afsluttes. Magdahitogafsked med
excellencen. Demødtesaldrigsenere.Somme¬
rensarbejde havde styrket Magdahis økonomi,
såhan bevilligede sig selvetbedre værelse, da
han genoptog studierne. Han gik flittigt på
Akademiet. Påarbejdspladsen havde han lært,
atdervarbrug for al den viden, der kunnesam¬
les. Desuden mødte han ofte op i studenter¬
kredsen, hvor man diskuterede dagens og ti¬
densspørgsmål, ikke mindst de arkitektoniske.
Dermødte han ThorvaldJørgensen, somhan hurtigt blev ven med, og som livet igennem
kom tilatstå hamnær.
PåCharlottenborg
Næste forår tilbød professor Hans J. Holm Magdahi en plads som tegner. Han tog imod
tilbuddet ogmødte medangstogbævenoppå Charlottenborg, hvor professoren holdt til i de værelser, der engang havde væretselve Thor¬
valdsens.Ingen kom foratanvise ellerhjælpe
ham tilrette. I fleremånederstod hanogsled
medentrappetil
Ålholm
Slot. Ingen viste hver¬ken ham eller hans tegning interesse. En dag tog Magdahi mod til sig og spurgte professo¬
ren, omhan villesehanstegning. Fra den dag
viste Holm både ham og hans arbejde stadig
mere interesse. I 1888 restaurerede professor
Holm Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Magdahi blevantagettilatmedvirke.
Studietur til Rom
Vennen Thorvald Jørgensen og Magdahi var meget sammen. På ture rundt i København
morede det demattegnekirker. Nogle af disse tegningerblev købt af magistraten for 1.000 kr.
KusineLanghoff døde,ogMagdahi arvede 500
kr. Med detsomøkonomiskbaggrundtoghan
ogThorvald Jørgensen til Rom i foråret 1891.1
Berlin overnattede depådet flotte Hotel Gran på Unterden Linden. Alt hervarfintog flot.
De stiftede her for første gang bekendtskab
med elektrisklys. Det lykkedes dem atfålyset tændt,mende kunne ikke slukke det,så desov i lys ogforlod et oplyst værelse dagen efter. I
Arkitekt,bygningsinspektørjohannes Magdahl Nielsen i8ii'_»-i9 ii
Dresden fandt de udaf,atdemåtte bo lidtme¬
re beskedent. Byens mange interessante huse
blev studeret de følgende dage, inden turen
gik til Rom, hvor de blev megetbetaget af by¬
ensmangehistoriskeog imponerende bygnin¬
ger. Hertil ankomendag Thorvald Jørgensens
tosøstreog entante.Senere kom endnutoda¬
merfraDanmark,så devar en hel lille flok.
Omdagen for de studerende byen rundt,så
ogtegnede:»...det helevarstortogoverrasken¬
de.«Middagen indtog desammenmed damer¬
ne, som de også nu og da foretog udflugter
sammen,oginden de rejste hjem,varMagdahl
forlovet med Thorvaldssøster,Anna.
Hunvar21 år, Magdahl 29. Han havde ikke
nogensærlig udsigt tilatkunne forsørgeenko¬
ne, fattigsom hanvar. Han forstod ikke, hun
turde indladesig med ham.
Pludseligen morgen var Magdahl tilbage i
Danmark. Over Vardegikturentil Lønne Møl¬
legård, hvor Magdahis mor boede hos hans
bror. Midtpåsommerenkørte hanendag med
heste og vogntil Varde forathente Anna, der
skullepræsenteresfor familien. Det blevetvel¬
lykket besøg, der blev gengældt med besøg hos
Annas familie i Saksild.
Arbejdsløs
Tilbage i København var Magdahl arbejdsløs.
Det varede dog kun kort tid. Professor Storch
vari gang med en større undersøgelseog op¬
måling af Roskilde Domkirke.Hervarder brug
forMagdahl. Hele gulvfladen blevgravetigen¬
nem. De fandtbiskop Svends kirke og en del
skeletter. Denne store undersøgelse sluttede
først i1895,mendavarderforlængst bleveten andenopgavefor Magdahl.
Professor Storch skulleefterfølgende igang medenstørrerestaurering af Skt. Nikolai Kirke
i Svendborg. Der var brug for en konduktør,
der hele tiden kunneværepå stedet. Magdahis
virke i Roskilde gavprofessoren tiltro til,athan
kunne klare denne opgave.
I Svendborg tog Magdahl med stor energi
og interesse fat på arbejdet. Også her skulle
kirkens gulvflade graves igennem, inden man kunne kommeigangmed selve restaureringen.
Detfølgendeforår lejede han etfiskerhus i
Strandhuse for den formidablesum af 350 kr.
årligt. Den 20. maj stod brylluppet med Anna i
Vartov Kirke. De benyttede stuer i huset blev megetspartansk møbleret. Flere af byens bor¬
gere,Magdahl havde lærtatkendegennemsit arbejde, fandt ud til dem. Mest havde de dog glæde afdoktor Barfods besøg. Han blev en
ven forlivet. I papirerneer der ikke såmeget
som en antydning af,atde tomændvidste, de
havde deres oprindelse på samme egn. Hele Barfoed-slægten, med eller uden e, stammer fraSædding Storgaard ved Nr. Nebel. Slægtens våbenskjold,enbar fod, kansespå stolestader¬
ne i Nr. Nebel Kirke.
Arbejdet med Skt. Nikolai kirketoglang tid.
Desuden blev Magdahl betroet at opføre Ida
Holsts Realskole. Ibyggeperioden blev han be¬
villiget etto-årigt rejsestipendium. Lidt penge havde Anna oghan selvsparetop, ogAnna hav¬
deenlilleindtægt vedatsykjoler,så da bygge¬
rietvarafsluttet, rejste de begge til Italien ihåb
om,at pengenevilleslå til.
Senerefulgte Annas bror Thorvald. Medstor
energi tog de unge mænd fatpå studiet. Det
blevetparudbytterigeår for Magdahl. I alt be¬
søgtehan 65 byer,ogoveralttoghannotaterog
lavede tegninger, etmateriale, han senere be¬
nyttede sig af i de travlearbejdsår der fulgte.
Lidt henne i det andet studieår modtog Magdahl brev fra dr. Barfod i Svendborg. En hotelejer ønskede,athan villetegneenvilla for
ham. Opgaven kom på rette tid. Pengekassen
var ved atvære tom. Omkring den tid måtte
Annarejse hjem. Hunvardårligogventede de-
Arkitekt,bygningsinspektørJohannes Magdahi. Niei.seni862-1941
RoskildeDomkirke, hvorMagdahi Nielsen deltog i restaureringen. (Foto: Forfatteren).
res første barn. Magdahi fuldendte den plan¬
lagte rejseogtogefter planen hjem overParis.
Villaen,somhanhavde tegnet,varnæstenfær¬
dig,ogderefter fik Magdahi sinepenge, også
varhanarbejdsløs.
Inden han fikplanlagtetinitiativ tilatsøge
arbejde, fik han en forespørgsel, omhan ville tegne et apotek. Det skulle ligge, hvor den gamle Nikolaj Præstegård lå. Præstegården
skullerivesned,ogderskulle byggesen ny, som
Magdahi også skulle tegne. Om indretning af
et apotek vidste han intet, så det måtte nøje studeres, indentegnearbejdet kunne begynde.
Apoteket skulle opføres på en hjørnegrund
som en toetagersejendom med flere lokaler til udlejning. Bag apoteket opførtes dennye præ¬
stegård. Der blev anlagt en nyvej,der mellem præstegården og Ida Holsts Realskole gik di¬
rekte mod den gamle kirkegård. I kirkegårds-
murenopførteMagdahien nyindgangsportal.
Ny udfordringer
Fuldt optaget af disse opgaver modtog Mag¬
dahi brev fraprofessor Holm, der skulle igang medennybygning til Det KongeligeBibliotek.
Han anmodedeMagdahiomatkomme til Kø-
Arkitekt,bygningsinspektørJohannksMagdami. Nielsen mia-mi benhavn foratværehambehjælpelig med den
storeopgave.
Detbetødetdilemma. Skulle han fortsætte
somselvstændig arkitekt i Svendborg, hvor han
for tiden havde mere end arbejde nok, eller
skulle han modtage det tilbud, dermåske ville
åbnenyemuligheder for ham fremover? Efter
enbetænkningstid valgte han det sidste. Fami¬
lien flyttede til København, hvor de fiken lej¬
lighed i arkitekt V. O. Kochsstoreejendom.
Detbleventravl tid. Han skullesættesig ind
i de ønsker og forslag, der var om det nye bibliotek. Tegningermåtte laves ogændres ef¬
ter ønsker, og når nye bevillinger kom. Mag-
dahl mente, atbevillingernevaralt forsmå til,
at opgaven kunne løses tilfredsstillende. Efter systemskiftet 1901 blev der dog ændret en del på dette, hvilketgavmulighed for forøgelse af
detplanlagteogpåbegyndte byggeri. Hele hu¬
setblev ændret ogfik i alt fem fløje. Hovedind¬
gangenflyttedesomi haven.
Samtidigmåtte Magdahl færdiggøre sinear¬
bejder i Svendborg, hvor man yderligere øn¬
skede, athan ville tegneen ny fløj til tuberku¬
losehospitalet. Lederen af dette hospital var
professor Mølmark, dervar en munter mand.
Magdahl tilbragte mangetimer i hans selskab
under ophold i Svendborg. Arbejdetvar stort og tog lang tid. I arbejdsperioden blev Møl¬
marksyg. Magdahl besøgte ham altid,nårhan
vari Svendborg. En dag han sad vedsygeseng¬
en,togMølmark hans håndogsagde: Kan du mærke, minhånderkold. Deterdødskulden !- Kort efter stod professoren op, trak i kjole og hvidt ogstillede sig foran spejlet, hvor han ofte
før havdebeundretsig selv. Den dagsagde han:
Føj for Fanden! -Gik derefter i seng ogdøde
kort efter.
Paris
ArkitektKoch, i hvis husMagdahl ogAnna nu
residerede ien lejlighed, havdefået til opgave atopføre DetDanske Huspåverdensudstilling¬
en i Paris. Netop da han skulle rejse til Paris,
blev han syg. Magdahl havde set tegningerne
blive til,og havde ofte diskuteret detaljer med
Koch og havde derfor den fornødne viden,
men han havde ikke tid. Med velvilje fra alle, Magdahl arbejdede for, blev det ordnet,såhan
kunnerejse til Paris foratståforopførelsen af
Detdanske Hus.
Påudstillingspladsen var der etforrygende tempo.De flestebygninger blev rejst ved,at et træstillads blev beklædt med gipsplader. Der
varsod ogstøvoveralt. Det danske Hus blevop¬
ført aftræ, så det kunne tages ned og genop¬
stilles.
Et par dage før udstillingen åbnede, kom
der pludselig besked om, athusetskullevære
imprægneret modbrand. En kommission ville
komme med et apparatforat afprøve brand¬
sikkerheden. Magdahl var ulykkelig, men ma¬
lermesterensagde: Det klarerjeg!
Tidlig næste morgen blev huset oversmurt med eteller andet. Knap varde færdige med arbejdet, før kommissionen kom. Med deres apparatrettede deenflamme mod huset. Træ¬
et modstod flammen. En attest blev udstedt, kommissionenkomplimenteredeogforsvandt.
DaMagdahl takkede malermesteren for indsat¬
sen, svarede denne: Deteneste,jegvarbange
for,var,atkommissionen skulle blive forsinket bloten time, såville prøven have givetetgan¬
ske andet resultat. Detvarvand vismurtemed.
Efterudstillingen blev huset solgt tilen en¬
gelskgreve, der lod danskehåndværkere gen¬
opføredet i sin park.
DetKongelige Bibliotek
Arbejdet med Det Kongelige Bibliotek gik sin besværlige gang. Der skete stadig ændringer,
og somomdet ikkevarnok, døde overbibliote-
Arkitekt,bygningsinspektørJohannes Magdahl Nielsen 1862-1941 kar Bruun pludselig. Han blev afløst af H. O.
Lange, der ønskede forskellige ændringer i det igangværende byggeri. Det lykkedes hamatvin¬
de kirke- og undervisningsminister I. C. Chri¬
stensen for sine ønskerog få bevilliget endnu
flere penge.Foratfå resultatet så fuldendtsom mulig rejste overbibliotekar Lange, professor
Holm ogMagdahlpå rundtur til flere bibliote¬
ker iTysklandogEngland. Flerebåde praktiske
og pladsbesparende ideer blev bragt med hjem. Inventaret på Det Kongelige Bibliotek
blevtegnetaf Magdahl Nielsen.
I 1908 kunne det nyebibliotek indvies. Ind¬
vielsenforegik i detstore kuppelformede rum
på første sal. Deltagernevar derefter inviteret
til taffelpå Fredensborg Slot. Magdahltogmed
togetderudogkom igod tid. Hansattesig tilat læse. Pludselig kom en lakaj efter ham. Han
skulle ind til kongen. Kongen sad i et lille
mørkt værelse medenrød æske i hånden. Den¬
ne rakte han til Magdahl og takkede ham for
hans store indsats vedopførelsen af Det Kon¬
gelige Bibliotek. Magdahl puttede æsken i lom¬
men ogsatte sig attertil at læse. Så kom hof¬
mesteren,lykønskede hamogsagde,athanen¬
delig måtte tage sit ridderkors på. Detvoldte
noget besvær, da der intet knaphulvari Mag¬
dahis revers. Ved fælles hjælp fik de ordenen påplads.
Den nye bygningvar knap tageti brug, før klagerneoverden svævede i luften: Afstandene påbiblioteketvarforstore,ogdervartræk alle
vegne,såpapiretblæste væk. Aviserne pustede
tilgnisterne, såde flammede op.Folk fik fore¬
træde for ministeren ogklagede. Alt detpostyr irriterede professor Holm, men han forholdt sigtavs.En dag blev Magdahl kaldtoptil mini¬
ster I. C. Christensen, der spurgte, om han
kunnestoppe nogle afdemangehuller,så der
blev mindre trækpåbiblioteket. Førstopsøgte Magdahl professor Holm forat hørehansme¬
ning. Professorenvartrætaf al vrøvlet.Hanøn¬
skede ro om biblioteket. KunneMagdahl skaf¬
fedet ville hansige tak til.
For at lette samfærdselen i den store byg¬
ningvarder kun indsatfå døre.Nusatte Mag¬
dahl en del døre, ofte skydedøre ind. Hoved¬
indgangen blev forsynet med en drejedør, og der komdobbelte vinduer overalt. Efter denne indsats vendtestemningen sig, klagerne hørte
op. Magdahl skulle fremover foretage etårligt
syn på bygningen, hvorfor han honoreredes
med 25 kr.årligt.
Samtidig med Magdahlvarigangmed den¬
nestoreopgave,havde han sideløbende andre
mindre opgaver.Hanbyggede flere villaer, der¬
iblandt denstoreZoar iFredensborg. Villa Zo-
arville blive genbo til slottet, hvorfor bygher¬
renønskededenopført ienstil, så den ikke af-
V'illa Zoar iFredensborg,setfra indkørselen. (Foto:Forfat¬
teren).
Arkitekt,bygningsinspektørJohannes Magdahl Nielsen in<ö-i9ti
veg fra slottet. Villa Zoar opførtes i to etager medkælder,portnerboligoghestestaldpå hver
side afindkørselsvejen
Lønne Kirke
I 1904 stod Magdahl for opførelsen af Lønne Kirke, hvis grundplan varkorsformet. Den af¬
løste den forfaldne kirke, der fleregange hav¬
deværetvedatblive dækket afflyvesand. Store
klitteromkirkenpressede vandop,så der ofte
stod blank vand på gulvet. Lokale folk kaldte
kirken »æforsti« =fårestien.
Efter 18 årsforberedelse,indsamling afpen¬
ge ogordning afpraktiske ting, kunne dennye
kirke iLønneindvies den 4. december 1904.
På højtidsdagen var alle kirkens siddeplad¬
ser optaget,daprocessionen med biskop, stift¬
amtmand, provstogherredsfoged i spidsen for
en halv snes præsterskred op ad kirkegulvet.
Ved alteretholdtbiskoppen indvielsestalen ud
fra Pauli ord irom8, 38-39. Vedafslutningen af
indvielsestalen dvæledebiskoppen ved deman¬
ge minder fra den gamle kirke, dervarflyttet
medoveri den nye. Og han udtalte sine bedste
ønsker for den gerning, der skulle øves i det
nyekirkehus.
Efter deanordnedeskriftsprog ved kirkeind¬
vielservar læst af fire præster, foretog biskop-
Lønnegamle kirke, der af lokalefolk kaldtes»teforesti". (Foto: Nr. Nebel Lokalarkiv).
Arkitekt,bygningsinspektørJohannes Magdahi. Nielsen iwö-imi penindvielsen. Senerevarder almindelig guds¬
tjeneste ved stedetspræst, pastorBendix. Efter højtideligheden i kirken samledesmani skolen
til festmiddag, hvor der blev holdt flere taler.
Indvielsen markeredes Varde Avis mednæsten enhel sides omtale afbegivenheden.
RøddingFrimenighedskirke
FraRødding Frimenighed fik Magdahi opfor¬
dring dl at bygge en frimenighedskirke ved
siden af højskolen. Hans slægtning Jørgen Skrumsager, der stammede fra Sdr. Bork, var
somungkommet til Røddingegnenog vardér
blevetenførerskikkelse.
Både han ogMagdahi havde rødder tilbage
i den udbredte Hansen-slægt, der fortrinsvis
holdt til på Tarmegnen. Da Skrumsager første
gang hentede Magdahi på stationen, sagde
han: »Du har sin mors øjne, du skal værevel¬
kommen«.
SelvomfolkpåRøddingegnen levede under tysk tryk ellermåskenetopderfor,vardemeget selvbevidste, ikke mindstSkrumsagers svigerfar Kloppenborg, hvis datter Skrumsager havde giftet sig med imod Kloppenborgs vilje. Når Kloppenborg talte, lyttede alle. En dag fortalte
han f.eks.athan havdedrømt, han kom i him¬
melen. Allepladservaroptaget.DasåGud Fa-
Lønnenyekirke, der indviedes den 4. december 1904. (Foto: Forfatteren).
Arkitekt,bygningsinspektørJohannks Magdaiii. Nielsen in<i2-i<i4i
Rødding Frimenighedskirke,tegnetafMagdahl Nielsen ogindviet 1908. (Foto: Forfatteren).
derenoverpåsønnen ogsagde: »Rejs dig dreng
oglad Kloppenborg sidde der«.
Iefteråret 1908 blevRødding frimenigheds¬
kirke indviet. Der var den dag en voldsom
storm.DerfornåedeMagdahlførsttil Rødding
umiddelbart før indvielsen skulle finde sted.
Vejene mod Rødding varfyldte med vogntog og gående, selv om det var storm og snefog.
Kirkenvar stopfyldtogdervar en alvorlig høj¬
tidoverforsamlingen.
Arbejdet i Rødding medførte, at Magdahl
kom til at stå for ombygning og udvidelse af Sprogforeningens Folkehjem i Aabenraa i 1910.
Hermødte han den trægeoguvillige behand¬
ling, dansksindede ofte blev mødt med fra det
officielle Tyskland. Alle forhandlingervar van¬
skelige. Foratfå ibrugtagningstilladelsen måtte Magdahlgennemgå alle protokoller, tegninger
og bygningen i detaljer med den tyske politi¬
mester. Idenstorebygningvarder bl.a. biblio¬
tek og ensal, der kunnerumme 1.000mennes¬
ker. Vedindvielsensagde H. R Hansen til del¬
tagernenordfra,atdetvarbedst, de rejste hjem
sammeaften,datyskerne kunne findepåatud¬
visedem.Tyskerneså ikke med venlige øjnepå
den danskebygning.
Arkitekt,bygningsinspektørJohannesMacdahi. Nielsen 1862-1941 Iden sammeperiode stod Magdahl forop¬
førelsen af Vanløse Kirke,og kort efter forop¬
førelsen af Simeons Kirke,Sjællandsgade i Kø¬
benhavn.
Magdahl Nielsens virke ved opførelsen af
DetKongelige Bibliotek havde gjort hansnavn kendt vidtomkring. Fra Island fik han anmod¬
ningomatbygge Landsbiblioteket i Reykjavik.
Blandt de mindre opgaveri disseårvarrestau¬
reringen af Det gamleRådhus i Æbeltoftog op¬
førelsen afetnødtørftshuspå Kongens Nytorv,
detførste offentlige toilet i København. Desu¬
den tegnede han springvandet på Vandkun¬
sten ogvandten konkurrence om opførelsen
afetalderdomshjem i Svendborg.
I flere år syslede nogle arkitekter med en
planomatbyggeenmodel afenstationsby, der
skulle vise, at en stationsby ikke behøvede at
være kedelig. De mange stationsbyer, dervar voksetfrem, havdeåbenbartinspireretarkitek¬
ter til en lang diskussion, der sikkert ikkevar blevet til andet, hvis ikke enkendt person var
gåetind for ideen. Det gjorde Emma Gad, der dengangvar kendt over det ganske land. Der
blev skaffet pengetil opførelsen af modelbyen påen udstilling i
Århus.
Som overordnede ar¬kitekter blevvalgt BorchogMagdahl Nielsen.
Første februar 1912 blev Magdahl Nielsen
udnævnt til statsbygningsinspektør for Nord¬
sjællandogLolland-Falster. Opgavenvaratfø¬
re tilsyn med alle offentlige bygninger, sørge forvedligeholdelse, ændringer eller tilbygnin¬
ger,eventuelt rejse heltnyebygninger. Detvar
enstoropgave,da de offendige bygningerom¬
fattede skovridergårde, posthuse, slotte, amts¬
gårde, statsskoler, toldsteder, statskirker, dom¬
kirker, skovveje m.m. Magdahl Nielsen måtte nedprioritere sin virksomhedsom selvstændig
arkitekt foratklare det omfattendearbejde. Til gengæld medførte arbejdet rejser i forskellige
landsdele og møder med mange interessante
mennesker. Dadervarafsatetbegrænset beløb
til opgaven, krævede det ofte store diplomati-
ske evner at får pengene fordelt, så det ikke
vakte forstorutilfredshed ogmisundelse.
Zions Kirke iEsbjerg
I sommeren 1914varAnna, todøtre ogMag¬
dahlpå Gotland. De kom hjem den 2. august.
Næste dagvar aviserne fyldt med oplysninger
om krigserklæringer og kommentarer dertil.
Magdahlvarifærd medatbygge ZionsKirke i Esbjerg. Få dage efter hjemkomsten fra Got¬
land kom der brev fra menighedsrådet i Es¬
bjerg, at man ønskede byggeriet afsluttet sna¬
rest. Følgen deraf blev, atdele afdet planlagte byggeri ikke blev udført, andre dele blev for¬
enklet ogal udsmykning blev sløjfet. Magdahl
var ked afændringerne, dermedførte, at kir¬
ken ikkeblevdet, denvartænkttilatblive.
For at mindske den store arbejdsløshed 1.
Verdenskrig medførte, satte staten forskellige arbejder i gang. Ebberødgård udvidedes med
600 pladser. Institutionen var i Magdahis in¬
spektionsområde, hvorfor han kom tilatståfor
denstoreudvidelse.Arbejdetblevpåbegyndti
1916 og sluttede først i 1922. Kvantitativt var detMagdahisstørstearbejde.
Kongenønskedeatskiftebolig til Christians¬
borg. Til gengæld skulle Udenrigsministeriet flyttetil Christian den VsPalæpåAmalienborg.
Magdahl planlagdeindretningen begge steder,
menvarked afopgaven, daChristianVs Palæ
ikkevaregnettilat rumme Udenrigsministeri¬
et.Senereopgavkongentil al held planen.
Efter 1.Verdenskrigs afslutningfik Magdahl,
sammenmedtoandre, tilopgaveatrejse til for¬
skellige hovedstæder i Europa foratfinde eg¬
nedebygninger tilgesandtskaber. I Berlinblev
der købt hus i diplomatkvarteret. Det var en
nemopgave.Værrevardet forStockholms ved¬
kommende. Med svenskerne skulle derbyttes,
Arkitekt,bygningsinspektørJohannes Magdahl Ni så Sverige fik Fødselsstiftelsen på Amager. Til gengæld skulle Danmark haveettidligere ma¬
gasin forhærens seletøj i Stockholm. Handelen
var ret langt fremme, da Magdahl kom ind
deri.
Seletøjsmagasinetvarikke blotdårligtbelig¬
gende, detvarogsåendårlig bygning, somdet
ville koste mangepengeat restaurere.Magdahl
kritiserede husetoverfor svenskerne. De lo ad ham. Hanrejsteomgående hjem foratfraråde byttehandelen. Igen i Stockholm fik Magdahl i Bygnadsstyrelsen støtte af den svenske profes¬
sor Clausson, der mente at seletøjsmagasinet
burde »rivas«. Kort efter 1. Verdenskrig rejste
»en1862-1941
Magdahlsammenmed kollegaenogvennenK.
Varmingtil Rom.
Detpåtænkte hus til gesandtskabsbygninglå
alt for afsides. Desåpåflere huse,men havde
forfå pengetilrådighedogrejstesluttelig hjem
med uforrettet sag.
11915brændte PeterLiepshus i Dyrehaven.
Detgamle husvarelsketogberømt, men kun
forsikret for 500 kr. Magdahl tegnede det nu¬
værende PeterLieps husnogetstørre end for¬
gængeren,men prisenblev også 50.000 kr. Til Dyrehaventegnede han desuden indgangspor-
taler ved Klampenborg og Fortunen, skovlø¬
berhuse ogfoderpladser.
Magdahl Nielsens tegninger af Zions Kirke i Esbjerg. 1914. (Foto: Zions Kirke).
Arkitekt,bygningsinspektørJohannes Magdahl Nielsen 1862-1941
Kronborg Slot
Kronborg Slot indtog en særlig plads i Mag¬
dahisarbejdsopgaver. Da han tiltrådtesom til¬
synsførende var slottet fyldt med militær fra
kælder til loft. Ind i detreaffløjenevarder byg¬
getetstortantal lejligheder, hvor petroleums- lamperne blafrede i vinduerne ved gardinerne.
Påkoldedagevarkakkelovnene rødglødende,
men deres lige så overophedede forbindelses¬
rørgik de mærkeligste veje foratfindeenskor¬
sten. Skillevægge bestod næsten udelukkende
af brædder. Efter detførste tilsynvarMagdahl rystet.Hele borgenvar enbrandfælde. Hanop¬
søgte indenrigsminister Ove Rode, og det lyk¬
kedes i 1916atfå ryddet nordfløjen til fordel
forHandels- ogSøfartsmuseet.
I årene derefter blev der udfoldetstorean¬
strengelser foratfå borgen ryddet for militær
ogskaffemereplads tilmuseet.
11925fik militæretendelig ordre tilatrydde Kronborg. I løbet af nogle måneder blev de
mange indbyggede lejligheder ryddet ud sam¬
men med forskellige militære installationer.
Ved undersøgelser af borgen lykkedes det at
finde dele af Erik af Pommerns borg Krogen.
Restaureringen afKronborgvar for Magdahl
Arkitekt,bygningsinspektørJohannes Magdahl Nielsen ikiö-kmi
W i^
Kronborg Slot, hvor Magdahl Nielsen forestodenomfattende restaurering i 1916. (Foto: Forfatteren).
bådevanskeligoginteressant, og han høstede
megenrosende omtale for sit arbejde.
I 1914 modtog Magdahl Nielsen telegram
fradirektør E. Schou, Palgård, der ønskede at
Magdahl skulle opføre en kirke i det lille op¬
voksendesamfund,Juelsminde, derlå på jord
fra Palgård. Det blev indledningen til mange andrearkitektopgaver for Magdahl. Befolknin¬
gen i Juelsminde havde indsamlet 4.000 kr. til bygning af kirkeogpræstegård. Direktør Schou fulgte interesseret med i byggeriet, der i alt kom
tilatkoste 80.000kr.,somhan betalte. Det ind¬
samlede beløb blev anvendt til udsmykning.
For direktør Schou fik Magdahl mange opga¬
versåsomproduktionshuseogfunktionærboli¬
ger. Direktør Schou havde anlagt en kemisk produktion og var bl.a. underleverandør til
MønstedsFabrikker.
I en del år havde Magdahl hvertår bygget
foringeniør Poul Larsen. Poul Larsenvar sam¬
men med F. .L. Schmidt og Alexander Fross
indehaver afetfirma, der fraatløse mindreop¬
gaver efterhånden havde specialiseret sig i at bygge cementfabrikker. Den førsteopgaveMag-
Arkitekt, bygningsinspektørJohannesMagdahl Niki.seniwb-k-mi dahl fik forPoul Larsenvaratbygge til hans vil¬
la i København. Poul Larsen købte senere et
jordstykke isammegade, somhan boede i. På
denne grund opførte Magdahl huse til Poul
Larsenstodøtre ogderes familier.
IJylland købt Poul Larsen Højkol Skov ved
GI.Rye. Hanønskedeethus opførtpågrunden,
og enhel dag travede MagdahlogPoul Larsen
rundt iterrænnet,førman fandtetegnetsted.
Her opførtes et beskedent bindingsværkshus,
derseneremåtteudvidesadskilligegange.
Foruden alt det nævnte overkom Magdahl
enlang række mindre arbejder. Som selvstæn¬
dig arkitekt flere villa'er, sombygningsinspek¬
tør en lang række ændringer og tilbygninger
og såstore arbejder som posthuse i Hillerød, Hellerup og Sakskøbing og et toldkammer i
Nakskov.
Det bygningsmæssige tilsyn omfattede også Rosenborg Slot. Vedligeholdelseogændringer
blev altid foretaget i nøje overensstemmelse
med slottetsinspektør BeringLiisberg,ogsåda
der blev lavet elevator så kroningsregalierne
kunne sænkes ned i kælderen ved hjælp af vandtryk, da derpådet tidspunkt ikkevarelek¬
tricitetpåslottet.
Voldgraven omkring Rosenborg Slottræng¬
testærkt tilatbliverensetop, ogMagdahl ville
gerneetablereenvindebroover graven.Skønt
han talte med folketingsmedlemmer og mini¬
streomsagen,blev hans drøm aldrig realiseret.
Ved den store restaurering afKronborgvar riddersalen blevet forbigået. Endelig blev der
skaffetpengetil opgaven. I 1929blev riddersa¬
len indviet. Festen holdtes på Marienlyst. Det
danske kongepar, det svenske kronprinsepar,
den svenske ærkebiskop N. Søderblom og in¬
denrigsminister Ove Rode var til stede. Også Magdahis firesøstremed familiervarder. Kort
efter denne indvielse fikMagdahl Nielsen for¬
tjenstmedaljen i guld.
Området omkring Det Kongelige Bibliotek
lå i mange år hen. Endelig blev der bevilliget
penge til haveanlæg, som Magdahl udarbejde¬
de plan for i samarbejde med svogerenThor¬
valdjørgensen.
I Magdahl Nielsenshåndskrevne selvbiogra¬
fi, derligger i det hus, dergennemendelårvar
en vigtig arbejdsplads for ham, oghvis fuldfø¬
relse blevbestemmende for hans karrieresom arkitekt, skrev han,athans liv havdeværethans arbejde.Selv løb han aldrig folkpå dørene for
at få arbejde. Bygherrerne fandt selv vej til ham, og gennem årene blev mange af dem
hansvenner.
Lidt samvittighedsnag havde Magdahl over,
athansarbejdetogsåmegetaf hans tid,athan
nok svigtede familien. Da Anna døde i 1923
skrevhan, athan havde mistet sin bedsteven, ogathan derefter oplevede alderdommensen¬
somhed.
Selvomhanvarophørt medatvirkesomak¬
tivarkitekt, skete det,athan blev betroetopga¬
ver. På første sal på Kronborgvar syvværelser
forblevet urørte ved den store restaurering.
Magdahl Nielsen fiksomgammel mand lov til
at restaurere disse værelser. De blev indviet i 1935.
Isin alderdom tænktehan oftepåbårne-og
ungdomsår, på familiens og slægtens skæbne.
Påforældrenes gravepå LydumKirkegård rej¬
ste han dem etminde, der nu er placeret, så
detnæstenikke kanses.
Den 25. august 1941 dødej. Magdahl Niel¬
sen i Hellerup, hvorfamilien havde boet i en delår.
I Architekten skrev Axel Maar: »Magdahl
Nielsen havde den forencheflykkeligeevneat få sine medarbejdere til atføle samme begej¬
string og arbejdsglæde, som han selv, og han
følte stærkt detpædagogiskeansvar overfor de
unge. Den gamle mesterharlukket sine øjne,
Arkitekt,bygningsinspektørjohannes Magdahl Nielsenin«2-i94i
men vi, hans tidligere medhjælpere, vil altid
mindes ham med taknemlighed for, hvad han
betød forosogden kærlighed tilvortfag, han
nærede til sin sidste stund«.
Kilder
Architekten 1898 -1941.
Kamphver, Morten: Skrumsager. En søndeijysk Fører. 1959 Nielsen,Magdahl: Erindringersom arkitekt. Begyndt 1.1.
1915. Gennemset 1938. Håndskrevet i hæfter. Detkongeli¬
geBibliotek.
Trap Danmark, 5 udg.
Varde avis: 5. december 1904.
Varming, K.ogVilh. Lorentsen: Dansk arkitekturgennem 20år. 1934.
Veilbach: Kronborgs restaurering. FraFrederiksborgamt 1934.
ÅgeJensen,Kærnvej 36, 6830 Nr. Nebel.
Født 1926, læreruddannet.
Hartidligere udgivet: Kronikker. Artikler iårsskrifter, tids-
skrifter ogaviser.
