STATENS PLANTEPATOLOGISKE FORSØG
Oversigt
over Plantesygdomme.
218. — Vinterm aanederne og April 1937.
D e r er f o r Vinterm aanederne o g A p r il indkomm et B eretn in ger fr a 64 M edarbejdere; endvidere er der i Januar— A p r il besvaret 531 F ore
spørgsler.
K O R N .
V i n t e r s æ d e n s O v e r v i n t r i n g er ikke lige god overalt. P aa Øerne h ar den været bedst, skønt en Del M arker hist o g her h a r m aattet om- pløjes. I Jylland h a r den derim od været kendelig ringere, fo r d i Sandstor
mene med den u sæ dvanlig stærke J o r d f y g n i n g i Januar— F eb ru a r lig e
fre m sled P lanterne itu ; senere kom Snedriverne til, som langs H egnene m edførte stærke A n g re b a f S n e s k i m m e l (F u sariu m m in im um ). I V end
syssel har J ord fy g n in g en væ ret h aardest; der fan dtes m ange Steder 30— 40 cm tykke J o rd la g ovenpaa Sneen langs H egn o g D ig e r ; paa T y l
strup F orsøgsstation m aatte man med M uldsku ffe o g H este skrælle Jorden a f f o r at redde F orsøg en e i Græs og Vintersæd. De levende H egn h ar vist stor Lævirkning, m en den h ar ofte været skadelig, h vor der er f o r fa a H eg n ; hvor H egnene derim od staar tæt nok, h ar de g avn et overordentlig meget.
Der fo r e lig g e r 47 Indberetninger om Vintersædens O vervin trin g ; de fleste klager ov er Sne-, V a n d - o g Jordfygn in gsskade, men sam tidig fre m hæves det ofte, at O vervintrin gen er m eget bedre end ventet e fte r al den m egen M odgang. E g e n tlig F r o s t s k a d e h ar der næppe været m eget a f ; den laveste K u ldegrad, som iagttoges ved A bed, v a r H- 11° C. (H . A . B.
V esterga ard ), d e r fo r er der heller ikke i A a r L ejligh ed til at danne sig et paalideligt B illede a f H vedesorternes M odstandsevne o v e rfo r Kulde.
D et frem hæ ves fr a flere Sider, at tid lig saaet Vintersæ d klarér sig bedst, m en selv m eget sildig saaet E u g h ar k la ret s ig udmærket; det h a r vist sig igen i A a r, h vor fo r s ig tig man skal være m ed at om pløje en d a ar ligt udseende V intersæ dsm ark fo r tidligt (P . R a sm u ssen ). Paa Samsø er ikke en eneste M ark om p løjet (P. Riis V e s te rg a a rd ).
M a n g a n m a n g e l (L yspletsyge) i H vede er konstateret enkelte Ste
der paa overm erglet Jord (B rønderslev, H e rn in g og B ram m in g e), det m eget sene F o r a a r o g den store F u gtigh ed h a r ikke kunnet hindre F rem kom sten a f de lyse P letter paa H vedebladene.
G r æ s s e r n e s T r a a d k ø l l e (T y p h u la g ra m in u m ) er fu ndet p a a en Del H vedeplanter f r a M arker med d a arlig o g svindende Plantebestand.
Svam pen er let kendelig paa sine smaa, fla d e, bru nlige Sklerotier m ellem Bladskede og Stængel; de kan ses uden L u p e ; n a a r der ikke h ar kunnet oplyses andre A a rsa g er til Hvedens Bortdøen end Traadkøllen, m aa denne antages at være Skyld i Ødelæggelsen, selvom den forudsæ tter en vis Svækkelsestilstand hos Værtplanten.
B Æ L G P L A N T E R .
K l ø v e r e n s B æ g e r s v a m p (S clerotin ia trifolioru m ) om tales i 71 Indberetninger, der næsten alle lyder p a a »u sæ dvan lig svage A n g re b « eller
»ikke set« i Rødkløverm arkerne. D er e r d o g enkelte U ndtagelser, ved Næstved, Skensved o g Skelskør, paa Stevns, p a a V estfy n og ved H olste
bro er fu n det enkelte stærke A ngreb.
V ed T oftlu n d er den polske, tidlige K lø v e r gaaet væk (A . L a isen ).
I et F orsø g med K løver i Renbestand hos K onsulent A. Pedersen, V a rde, v a r tidlig, polsk R ødkløver næsten ikke an grebet, det samme g ja ld t tid lig Ø tofte o g en sildig, svensk Stamme, medens A lsikekløver, sildig o g h alv sildig Ø tofte v a r ret' stærkt, o g L o fa m eget stæ rkt angrebet; B lodkløveren v a r fuldstæ ndig væk, hvorim od der kun v a r et m eget svagt A n g re b i tid lig T ystofte. H vidkløverstam m erne, K æ llingetand og Lucerne v a r slet ikke angrebet, Sneglebæ lg fr a Roskilde næsten ikke, men den udenlandske Sneglebæ lg v a r næsten helt gaaet væk.
E t F orsø g i H ads H erred med A fh u g n in g a f tidlig K løver til F rø g a v følgen d e R esultat: Ingen A fh u g n in g i U dlæ gsaaret 4.8 % A n g r e b ; slaaet d. 25. Sept. 1936 1.1 % o g slaaet d. 3. N ov. 1936 0.4 % A n g reb (M . K risten sen ).
V ed B rande er op til 10— 20 % a f P lantern e i Græsmarkerne ødelagt (P . T ro sb o rg ).
P aa Studsgaard F orsøgsstation er h a lv sild ig Ø tofte helt g aaet bort i Renbestand, skønt den var god i E fte ra a r e t o g i passende U d v ik lin g s
g ra d , hvorim od de andre Stam mer h older godt (N . C. Jensen).
Gul Rundbæ lg er paa Stevns og ved V ib o r g tyndet meget stæ rkt ud a f Bæ gersvam pen (H . G ejl Hansen, A . B. A n d ersen ),
y
R O D F R U G T E R OG K A R T O F L E R .
D er fo r e lig g e r 66 Beretninger om R oe- o g K artoffelk u lern es Tilstand.
R u n k e l - o g S u k k e r r o e r n e udviser m eget fo rsk e llig H oldbarhed;
Sukkerroerne k la rer sig næsten overalt godt, men Runkelroerne, som blev b je rg e t f ø r R egn perioden i M idten a f Oktober, o g som d erfor var m eget tørre og slappe ved O ptagningen, holdt sig daarligt, i Særdeleshed gælder det dem, der fik F r o s t om krin g d. 10.— 12. Oktober, medens de senere optagne o g mere saftspæ ndte h ar holdt sig udmærket (M . G rev e). En Del Roekuler begyndte at ta ge Skade a f Varm en ved k ra ftig Spiring, men da Frosten efter N y ta a r to g fa t, h ja lp det (Sv. E. Bertelsen, S. A . Rasm us-
K a r t o f felknolde an greb n e a f A lte m a r ia solani, som har frem k a ld t de n edsæ nkede, m ø rk f arvede, døde P a rtier.
sen, M artin N ielsen, J. Chr. A n dersen -L yn gvad m. f l . ) . O ver hele Landet kneb det at holde F rosten ude i den storm fulde B a rfrostp eriod e i Januar-—
Februar. I Jylland anslaas Tabet ved Frostskaden stedvis til 30— 40 % a f Beholdningerne (Jørg en Christensen). F r a K alundborgegnen meldes, at B arres T y stofte Ø tofte V II tilsyneladende h ar klaret sig bedst, i et enkelt Tilfælde v a r dog B arres Strynø V II den bedste, men sandsynligvis spiller O ptagningstiden en stor Rolle (Ingem ann P etersen ). Paa Samsø h ar Roerne holdt sig særdeles godt, Sukkerroerne maaske knapt saa godt som de andre.
K a a l r o e r n e er i A a r m ange Steder blevet gem t længst, fo rd i de holdt sig bedre end R unkelroerne. P aa T ylstrup F orsøgsstation holdt W il- helm sburgerne sig bedst (Sv. Svendsen).
K a r t o f f e l k u l e r n e er h ist og h er skadet a f F rost, h vor de ikke h ar væ ret forsv arlig t dæ kket; iø v rig t berettes fr a de fleste E gne om særdeles god Holdbarhed o g kun lidt Forraadnelse. I Søn derjylland er d og fle re K a r to fle r end sæ dvanlig raadnet (P . Rasmussen, F r. N ielsen ). I H im m er
land har K a r t o f f e l s k i m m e l e n (P h yto p h th ora in festa n s) ødelagt et P arti Alpha, der i E fte ra a r e t tilsyneladende v a r ganske sygdom sfri (S. A.
L a d efog e d ). V ed H olstebro e r det gaaet lig esa a (P . O. O verga a rd ). V ed D ybvad og paa Samsø h ar der været stærke A n g reb a f S l i m s k i m m e l (F u sa riu m sp .), der h ar ødelagt op til 90 % a f Knoldene (Bachm ann Ole
sen, P. R iis V este rg a a rd ). P aa Samsø h ar denne Sygdom væ ret i T ilta gende i de senere A a r. E t stærkt A n g reb a f A ltern a ria solani paa K n ol
dene (se hosstaaende Billede) er fu ndet a f K onsulent P. Rasm ussen, A a b en ra a ; det d rejer sig om et større P a rti K in g Edward, der a f denne G rund blev usælgeligt.
OLAF NIELSEN.
F R U G T H A V E N .
A ngaaende Æ blern es H oldbarhed er d er besvaret 10 Skem aer. De g iv e r n atu rligvis ikke noget fyldestgørend e In d tryk a f Æ bleopbevarin gen ov er hele Landet, men kun et F in gerpeg, som viser, at m ange S orter har holdt sig godt. D et angives saaledes f o r Belle de Boskoop, at den 7 Steder h ar holdt sig udmærket og 2 Steder m iddel g o d t, fo r Cox’ O range er de samme T ai henholdsvis 5 og 3. D et bør frem hæ ves, at Cox’ Pom ona h ar holdt sig god t ved Roslev, til M aj ved alm in delig L agrin g (J. C. M yrh øj,
Sk ive).
F r a T y stofte skrives, a t Æ b ler, som e r kommet lige i Kælderen, h ar holdt sig m indst lige saa godt, som de, d er h ar staaet ude i længere T id (A . F e ilb e r g ). P aa Fæm ø fik en m eget stor Del a f M ølleskov nogle smaa, uregelm æ ssige, overfladiske, brune P letter, som nærmest m aa hen
fø re s til S k o ld . D et ejendom m elige var, at disse Pletter kom under Op
bevaringen paa saa god t som alle Æ blern e, ia lt ca. 1500 kg fr a 5-aarige, k ra ftig e , rigtbæ rende Træ er paa D ou cin u n derlag a f T y pe IV . D er var in gen F orskel paa A n g reb et paa sm aa o g store Æ bler. D erim od blev Æ b le r fr a to 16-aarige Træer ikke syge. D isse Træ er havde ba aret m eget A a re t foru d o g b a r kun faa , men store o g sm ukke F ru g te r; Træ erne stod i Græs (A ton A n d ersen ). D ette bek ræ fter den Iagttagelse, der ogsaa tid
ligere er g jo r t her o g andre Steder, at Væ kstforholdene h ar m eget stor In dflydelse paa Æ blern es T ilbøjeligh ed til a t fa a Lagersygdom m e.
V ed L øjstru p fik 10 % P ederstrup, 20 % Lord S u ffield o g 25 % R everend W . W ilk Priksyge, medens ta lrig e andre Sorter holdt sig godt
(O . H. M ynster, R a n d ers).
K r æ f t (N e ctr ia galligen a ) fin des hist o g her paa Grenene a f unge Æ bletræ er paa Skiveegnen, medens det er r e t alm indeligt paa F r u g tg re nene a f ældre (J. C. M y r h ø j).
K Ø K K E N U R T E R .
M o s a i k - o g S t r i b e s y g e paa T om at e r ia gttag et enkelte Steder ved K øbenhavn (V ern e r N ielsen ). V i h ar ogsaa set Stribesyge fle r e Steder sam t fa a et M ateriale tilsendt fr a et P a r Steder. D et kan d e rfo r tyde paa,
at denne Sygdom v il blive alm indelig i A a r. M aaske h ar det m ørke V e jr i A p ril en b etyd elig A ndel i, a t Planterne i A a r er blevet m odtagelige fo r denne lunefulde Sygdom .
Ved K øbenhavn er der set » B r u n e R ø d d e r « paa % — 1 m h øje Tom atplanter (V e r n e r N ielsen ).
» S l a p p e B l a d e « paa A gu rk er, d. v. s. Blade, der o fte s t bliver slappe fr a R anden o g in d efter og i Løbet a f et D øgn eller m indre hænger slapt ned, h ar v ist sig fle r e Steder ved K øbenhavn. A a rsa g en h ertil er ukendt. Det kan fo r a a r sa g e en betydelig Svækkelse a f Planterne.
P R Y D P L A N T E R .
V i n t e r g æ k - D r u e s k i m m e l (B o tr y tis g alan th in a ) h ar g jo r t stor Skade flere Steder.
Der er ikke indløbet ret m ange K lager over Sygdom m e paa L øg til Drivning.
L e v k ø j - D r u e s k i m m e l (B o tr y tis cin erea ) h ar h a ft gode B etingelser i den mørke A p r il o g h ar d e rfo r flere Steder g jo r t betydelig Skade.
A N N A WEBER.
K O R N .
S m e l d e r l a r v e r (A g r io te s sp p .). A n grebene i H vedem arkerne h ar været u alm indelig slemme. Beretninger om alv orlig Skade er indløbet fr a Samsø (P. Riis V e s te r g a a r d ), Sønderjylland (L . N ørga ard , P. Rasm ussen) o g Sydsjælland (P . G røn tved).
S u m p b i l l e l a r v e r (H elop h oru s sp .). I en H vedem ark, nær K øben
havn (J. K iilerich ) viste en D el a f Planterne sig i A p r il M aaned at være
»stukket« (G nav gennem Bladskederne) a f ovennævnte B illelarve, der ikke fø r har optraadt som Skadedyr her i Landet. I E n glan d kendes A n g reb paa Turnips, m edens H eloph orus-L arver an grib er Vintersæ den i Rusland.
Larverne o v erv in trer, o g Skaden sker vistnok h ovedsagelig i m ilde P e
rioder om V in teren o g tid lig om Foraaret. V i haaber senere at kunne be
stemme A rten o g fø lg e dens U dvikling nærmere.
J o r d l o p p e r n e (P h y llo tr eta spp.) v a r paa Fæ rde i Slutningen a f A p ril, o g man anvendte paa Skelskøregnen P u d rin g m ed D erris (10 % )
(H . W raae-Jen sen ).
F r ø g r æ s u g l e n s L a r v e (A p a m ea tes ta ce a ) g jo r d e sig bem ærket i nogle H vedem arker paa Jyderupegnen (A . K r o g ) og i Sydsjæ lland (P . G røntved). F o r fru g te n v a r henholdsvis Ital. R a jg ræ s o g vedvarende Græs.
E n M ark blev saaet om. L arvern e, der endnu v a r a f ringe Størrelse, fa n d tes i Skuddene.
S t a n k e l b e n l a r v e r (T ip u la paludosa). En U n dersøgelse foreta g et i Vildmosen i A p r il M aaned viste, at der praktisk ta lt ingen L a rv er fa n d
tes paa de Steder, h vor Angrebene v a r saa a lv o rlig e i 1936. A n dre Steder forekom im idlertid alvorlige A n greb i Hveden, Skaden var begyndt alle
rede i E ftera a ret o g fortsattes om F oraaret. E ft e r O m saaning an greb L a r
verne Vaarsæ d. Stærke A n greb i H vede fan dtes ved Haslev (B . M u n ch ), T ø rrin g (F r . Bek P edersen ), medens Vaarsæ den h a r lidt ved H aderslev (F r . N ielsen ), i T øn der A m t (L. N ørg a a rd ) o g p a a H erningegnen (A . B in deru p).
H a a r m y g l a r v e r (B ibio s p p .). F o ra a ret h a r bragt mange A n g reb , der ofte m aatte betegnes som alvorlige. Sæ rlig ta lrig e A n greb forekom p aa N y borg — Kertem indeegnen. D er skrives saaledes: »P aa K ystegnen f r a N y b org o g h a lv vejs til K ertem inde h ar H aarm yggen e bredt sig i foru rolig en d e G rad i A a r. A dskillige Steder er Om saaning pletvis nød
vendig. A n grebene fin des fortrin svis i B y g e fte r Roer o g værst, hvor Staldgødn in g er u d brag t om F ora a re t« (A . J ørg e n s e n ). F ra K ertem in de:
» H a r fundet nogle A n g reb i Byg. E t P ar Steder m eget ondartet. A n g re bene v a r værst, h vor Jorden var bekvem i E fte ra a re t, svagest paa A g e r ry g n in g e r o g F orp lø jn in g er« (T . K . L a d e g a a r d ). F ra K alundborgegnen meldes om enkelte stærke A n greb i B y g e fte r R o e r o g værst, h vor Stald
gødningen til Roerne var udbragt om F ora a ret (Ingem ann P etersen ). Paa Sam sø forekom eet ret ondartet A n g reb (P . R iis V esterga ard).
I M arker med stærke A n greb v a r Jorden gennem krydset a f L arv e
g an ge, o g der fan dtes i ringe A fsta n d H uller i O verfladen. I n ogle T il
fæ lde havde man u dstrøet Giftklid, men der kan endnu ikke siges n oget endeligt om V irkn in gen , da Dødeligheden blan dt L arvern e kan være stor ogsaa paa ubehandlede Stykker. H y p p ig H a rv n in g synes at virke godt.
L arvern e begyndte at forpupp e sig om k rin g d. 7. M aj. M uligheden a f at bekæmpe L arvern e i Roem arken om E fte ra a r e t b ø r undersøges, o g til sin T id m odtager vi gern e Meddelelse om M asseoptræ den a f L arv er under Roeblade o g andet A ffa ld efte r O ptagningen.
F r i t f l u e l a r v e r (O scinis f r i t ) . Vintersæ den er en Del Steder tyndet a f F ritflu ela rv er. F ra H orsens skrives om et on dartet A n greb i H vede e fte r 1. A a rs K løvergræ s nedpløjet i sidste H alvdel a f September (J. C hri
stensen). F ra Sydsjæ lland indløb M eddelelse om et Par A n g reb under lignende F orh old (P . G røn tved). F r a T ø rrin g skrives om en Del A n g reb , h vor Vintersæden er saaet efter Vaarsæ d, o g der ikke er foreta g et nogen Skræ lpløjn in g (F r . Bek Pedersen).
B r a k f l u e n s L a r v e (H ylem yia c o a rc ta ta ). V ed V ord in gb org fo r e kom et A n g reb i en H vedem ark (P . G røn tv ed ), o g R u g var lidt an grebet i Præstø A m t (H . G ejl H ansen).
K O R S B L O M S T R E D E .
R a p s j o r d l o p p e n s L a r v e (P sy lliod es ch rysocep h a lu s). Den 2. F e bru a r m odtoges unge B lom kaalsplanter f r a H us p a a Am ager. De viste sig
at være stærkt m ineret i H jertet a f nævnte Jordloppelarve, der ikke tid ligere vides at have g jo r t Skade paa Kaal her i Landet.
F R U G T H A V E N .
P æ r e g a l m y g g e n e (C on tarin ia p y r iv o ra ) begyndte at klækkes de sidste Dage i A p ril.
P æ r e t h r i p s (T a en ioth rip s inconsequens) fan dtes i stort T ai i Pæ re
knopperne paa F e jø sidst i A p ril, og det bemærkedes, at de v a r i G ang med Æ glæ gningen.
PROSPER BOVIEN.
•ANORUP a WUNSC*
