Månedsoversigt over plantesygdomme
531. September 1981
Der blev fo r september måned modtaget indberetninger fra 66 medarbejdere.
Vejret har i september måned været forholdsvis nedbørsfattigt, når Bornholm undtages. For Jylland-Øerne faldt der således 48 mm mod normalt 72 mm, medens der på Bornholm faldt 85 mm mod normalt 63.
Temperaturen lå med undtagelse af 1. uge af september over gennemsnittet. Antallet af solskinstimer var dog lidt lavere end normalt.
Temperaturen. De enkelte ugers middeltemperaturer blev med normalen i ( ): 13,6, (14,5), 15,0 (13,6), 12,8 (12,8), 13,5
(11,9).
Nedbøren faldt som nævnt ret sparsomt med undtagelse af Bornholm. Fordelingen i de enkelte amtskommuner blev med normalen i ( ) : Nordjylland 53 (73), Viborg 56 (77), Århus 54 (69), Vejle 54 (78), Ringkøbing 49 (87), Ribe 48 (87), Søn
derjylland 37 (78), Jylland i alt 50 (78), Fyn 49 (58), Vest
sjælland 41 (58), Frederiksborg-København-Roskilde 43 (63), Storstrømmen 42 (59), Øerne i alt 44 (59) og Bornholm 85 (63).
SYGDOMME PÅ LANDBRUGSPLANTER
3EDER0ER
Magnesiummangel har været uden større betydning i de fleste bederoemarker takket være den rigelige nedbør, d er e r faldet sommeren igennem. P. H. Mathiassen, Aulum, sk river dog, at der fortrinsvis på lette jorder kan ses ret stærke angreb af magnesiummangel. H. Dollerup-Nielsen, Herning, omtaler lige
ledes et par bederoemarker med magnesiummangelsymptomer, men der er de pågældende steder samtidig kalktrang. Fra Lol
land-Falster sk river Kaj N. Eriksen, at der kun kan ses svage magnesiummangelsymptomer på bederoerne.
Hjerte- og tørforrådnelse (bormangel) har været uden større betydning og er kun set med yderst svage angreb.
Virusgulsot (Beta virus 4). Virusgulsotangrebet bedømmes som ret udbredt, men fortrinsvis med svage og sent startende an
greb, som udbyttemæssigt næppe får den store betydning.
Aage Bach, Tylstrup, sk river således, at der kan ses angreb i de fleste bederoemarker, men ikke så stærke, at det udbytte
mæssigt får nogen betydning. Fra Salling-Fjendsegnen skriver Jørgen Kristensen, Skive, at der vel sjældent er set så lidt virusgulsot som i år. Erik Fredenslund, Kolind, skriver, at de pletvise angreb fra begyndelsen af august ikke har bredt sig siden. P. H. Mathiassen, Aulum, omtaler, at angrebene af vi
rusgulsot i september måned er forøget ret stærkt. Fra Her- ningegnen omtaler H. Dollerup-Nielsen, at virusgulsotangre- bene er almindeligt udbredte, men kun med moderat styrke.
Man kan nu nemt se de marker, hvor der er foretaget bekæm
pelse af bladlus. Fra Giveegnen skriver G. Bank Jørgensen, at angreb af virusgulsot må betegnes som værende svage og end
nu kun udbredt i pletter. Bladlusbekæmpelsen har ikke været tidlig eller effe k tiv nok mange steder. Fra Lolland-Falster sk river Kaj N. Eriksen, at der kun enkelte steder er set an
greb af betydning. Der er helt overvejende tale om svage an
greb i 1981.
Pletskimmel (Ramularia betae) er set ret udbredt, men for
trinsvis med svage angreb. Enkelte marker, bl.a. på Falster, er dog set ret stærkt angrebet i september måned.
Meldug (Erysiphe betae) har været ret udbredt i september måned i de fleste egne af landet.
Bederust (Uromyces betae) er i de sydlige landsdele kun set med yderst svage angreb.
KÅLROER, RAPS O .A . KORSBLOMSTREDE
Magnesiummangelsymptomer i kålroer har fortrinsvis kun op
trådt med svage, ubetydelige angreb.
Bakteriose. Erik Fredenslund, Kolind, skriver, at bakteriose e fte r angreb af krusesygegalmyggen er set i en del kålroemar
ker med ret stærke angreb.
KARTOFLER
Vådforrådnelse (bakteriose) har i det store og hele kun op
trådt med svage angreb. I enkelte marker, primært med lavt
liggende pletter, hvor der har stået megen vand, er der dog problemer. Aage Bach, Tylstrup, omtaler således, at der er set vådråd i kartoffelknolde fra flere marker, særlig på are
aler, hvor der har været for vådt og måske også i forbindelse med angreb af sortbensyge. Ved optagningen er det vigtigt, at kartofler fra våde pletter i marken ikke blandes med de øvri
ge, hvis de skal opbevares en tid inden leveringen. H. Dolle
rup-Nielsen, skriver, at det kniber noget med holdbarheden i lagrene i kule eller hus. Det skyldes antagelig, at der har været pletter i marken, hvor jorden har været vandfyldt, og kartoflerne døde af iltmangel. En anden mulighed er, at kar
toflerne knap har været modne ved optagningen. Der meldes om, at dyngen synker sammen. Det er dog foreløbig kun i be
grænset omfang. Fra Kolind sk river Erik Fredenslund ligeledes om en del rådne kartofler, primært fra våd jord, stammende fra b l.a. lavninger i marken. Svend Eg, Brande, omtaler en del "vandsure" knolde, som findes ret udbredt. Flere behold
ninger af fabrikskartofler af sorten Kaptah er allerede brændt sammen efter kun 14 dage i kulen. G. Bank Jørgensen, Give, skriver, at der synes at være en del problemer med holdbar
heden af især kartofler til kartoffelmelsfremstilling, hvilket nok hænger sammen med, at sorten Kaptah er ret udbredt og i en del tilfælde ikke har været tilstrækkeligt fr i for skimmel. Kar
tofler fra lave arealer med for meget vand i perioder er der ligeledes problemer med. N. O. Larsen, Frederikssund, skri
ver, at vådforrådnelse ses lidt oftere end i de foregående år, men at det nok hænger sammen med "vandsure" kartofler.
Altså kartofler som e r kvalt af iltmangel på grund af fo r megen vand.
Kartoffelskurv (Streptomyces scabies) har fortrinsvis kun op
trådt med svage, ubetydelige angreb.
Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) har optrådt med ud
bredte angreb, som dog i ordentligt passede marker kun fore
kommer med svage angreb. Aage Bach, Tylstrup, sk river såle
des: "På arealer med for dårlig hypning eller med let gennem- trængelig jord, f.ek s. Vildmosen, er der nok skimmelangreb på knoldene, bl.a. i sorten Asparges, men ellers er det mit ind
tryk, at en god beskyttelsessprøjtning også med Ridomil har forhindret de stærke angreb". H. Dollerup-Nielsen, Herning, skriver, at d er trods ihærdig beskyttelsessprøjtning alligevel forekommer knolde med skimmel både i spise- og industrikartof
ler. Der har dog endnu ikke været tale om svære skader på grund af skimmelen, og der har ikke været nogen stor frasor
tering under optagningen. P. Stendevad, Grindsted: "Praktisk taget intet angreb af kartoffelskimmel i de marker, hvor man begyndte sprøjtningen i juni måned. Enkelte marker med for langt interval mellem sprøjtningerne viser nu stærke angreb ved optagning og i kulerne". N. O. Larsen, Frederikssund, skriver, at der meget få steder kan ses tørforrådnelse på knoldene. De fleste marker blev sprøjtet flittigt, og samtidig har september måned været ret nedbørsfattig, hvorfor vi ikke regner med større problemer.
Rodfiltsvamp (Rhizoctonia solani) bedømmes som meget udbredt, men dog fortrinsvis med moderate angreb. H. Dollerup-Nielsen, Herning, sk river herom, at det er almindeligt med rodfiltsvamp på knoldene, men at der ikke findes mere belægning af sklero- tier end sædvanligt.
Ole Bagger
SKADEDEDYR PÅ LANDBRUGSPLANTER
KORN OG GRÆS
Gåsebillelarver (Phyllopertha horticola). Angreb af gåsebillens la rver i græsplæner har især på de lettere jorder i Jylland været ret udbredt. Martin Christensen, Sindal, skriver, at græsplænerne i mange haver med let jord er totalt ødelagt af gåsebillelarver, og mange plæner er så stærkt ødelagt, at de må sås om. Derimod er larverne ikke bemærket i landbrugsaf
grøder. K. M. Thomassen, Brønderslev, skriver, at græsplæ
ner mange steder i haver er ødelagt af gåsebillens larver. Fra Viborgegnen sk river Anders Åge K. Laier, at der har været mange henvendelser angående angreb af gåsebillelarver i græs
plæner. Også i Sønderjylland er der set angreb af gåsebille
la rver. Erik Christensen, Løgumkloster omtaler således store pletter i græsplæner, der er helt visne på grund af angreb af gåsebillens larve.
F ritfluen (Oscinella f r it ). B. Maybom, Løgumkloster, omtaler således, at der i rajgræs er set ret udbredte, men dog svage angreb af fritflu er.
Agersnegle (Agriolimax sp p .) er set i adskillige nysåede vin
tersædmarker. Angrebene er værst i marker, hvor forfrugten har været kløver eller raps. Johs. Petersen, Rudkøbing, skri
ver, at der i enkelte græsfrømarker er set meget kraftige an
greb af agersnegle. Da angrebene kommer fra adle sider af markerne, er skaderne totale. Søren Hansen, Stege, skriver, at sneglene har opformeret sig kraftigt i hvidkløvermarkerne i 1981. Hvor der er sået hvede efter kløveren, ventes angreb på de spæde kimplanter. Kaj N. Eriksen, Nykøbing F l., skriver,
at der er iagttaget angreb af snegle både i hvede og nysået vinterraps.
BEDEROER
Roenematoden (Heterodera schachtii) har kun optrådt med en
kelte og kun svage angreb.
Bedefluen (Pegomyia hyoscyam i). Kaj N . Eriksen, Nykøbing Fl, skriver, at der langs kysterne på Lolland-Falster er set stær
ke angreb af 3. generation af bedefluelarverne, som har fået de ældre blade til helt at visne.
Agersnegle (Agriolimax s p p .). Mads Kristensen, Roskilde, om
taler et stærkt angreb på udlagte frøroer efter kommen. I fo r
pløjningen med fo rfru g t korn er der ikke angreb. Pletter med knoldet og dårligt såbed er fuldstændig bortgnavet.
KÅLROER, RAPS O .A . KORSBLOMSTREDE
Kållusen (B revicoryne brassicae) har kun optrådt med svage ubetydelige angreb.
Kålsommerfugle (Pieris brassicae og P. rapae) har optrådt med forholdsvis moderate angreb, som dog nogle steder betegnes som ret udbredte.
K rusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) har optrådt med enkelte stærke angreb, men må ellers betegnes som uden stør
re betydning i 1981.
Kålfluer (Delia brassicae og D. floralis) har optrådt med ret udbredte og til tider kraftige angreb. Martin Christensen, Sindal, skriver således, at der er betydelig mere udbredte angreb af kålfluelarver end i de foregående år. P. H. Mathias-
sen, Aulum, skriver, at mange kålroemarker dér på egnen, specielt de sentsåede, er meget stærkt angrebet af den store kålflues larve. Det samme var for øvrigt tilfældet i 1980. An
grebene er i år så massive, at kålroeavlen må opgives i de kommende år. Fra Sallingegnen skriver Jørgen Kristensen om en enkelt lokalitet på sandjord, hvor der er et ret kraftigt angreb af kålfluens larve. Skade af kålfluelarver i kålroer er af større omfang end de nærmest foregående år på Herningeg- nen. På særligt truede steder vil en stor del af avlen ødelæg
ges, og der er ikke mange kålroemarker tilbage, og d er bliver antagelig færre til næste år (H. Dollerup-Nielsen, Herning).
Thomas Bent Andersen, Ikast, skriver, at de få kålroemarker, der endnu findes, næsten alle er angrebet af den store kål
flues larve. I et par sentsåede marker er praktisk talt alle planter mineret. Fra Brandeegnen skriver Svend Eg: "Den store kålflues la rver har flere steder næsten totalt skadet kål
roemarkerne. Udbytterne på sådanne arealer vil sænkes til 1/4 af normalen samtidig med, at sådanne roer ikke kan opbevares.
Fra Giveegnen sk river G. Bank Jørgensen, at angreb af den store kålflue er ret almindelige i år, men der synes i det store og hele ikke at blive tale om ødelæggende angreb. Niels Uth, Grindsted, skriver, at der er set 2-3 marker meget medtaget, men generelt er angrebene dog ikke særlig udbredte.
Agersnegle (Agriolimax s p p .). Johs. Petersen, Rudkøbing, skriver, at der i flere vinterrapsmarker er set meget kraftige angreb af agersnegle.
KARTOFLER
Knoporme (A grotis segetum) har været uden betydning i 1981.
GULERØDDER
Gulerodsfluen (Psila rosae) har hovedsagelig kun optrådt med svage ubetydelige angreb. Jørgen Kristensen, Skive, skriver dog, at der på Salling-Fjendsegnen findes temmelig udbredte angreb, især hvor der ikke er sprøjtet mod gulerodsfluer.
Ole Bagger
SYGDOMME OG SKADEDYR PÅ HAVEBRUGSPLANTER
Pseudomonas corrugata i tomatkulturer. Bakteriesygdommen, der tidligere på året forårsagede hurtig nedvisning af stæng
lerne, blev standset en del i sin udvikling. På grund af det køligere vejr satte mange tomatavlere lidt varme på væksthu
sene, så temperaturen steg 4-5 grader. Dette bevirkede, at luftfugtigheden mindskedes, og derved fik bakteriesygdommen ikke så gode vækstbetingelser.
Også i peberkulturer har lavere luftfugtighed bremset blødråd- bakteriose (Erwinia carotovora).
Løgbrand (Urocystis cepulae) er konstateret som ret udbredte angreb i en porremark. Det viste sig, at sædskiftet var på blot 2 år, og ved nøjere eftertanke huskede avleren, at der tidligere havde været lidt af lignende angreb.
Kirsebærbladpletsyge (Blumeriella jaapii) har som forventet taget meget til i styrke, hvorfor kirsebærtræer i flere plan
tager efterhånden kun har ganske få blade tilbage i skudspid
serne. Denne svampesygdom bør nok inddrages i sprøjteplaner med karakteristiken: almindelig udbredt - og d e rfo r forebyg
gende sprøjtninger hver sommer.
Rønneskurv (Venturia aucupariae). I læhegn og -hække af Sorbus aucuparia har svampesygdommen forårsaget kraftigt bladfald. Mange steder gjorde sygdommen sig bemærket om
kring midten af august, men den har taget voldsomt til i løbet af september. Der er dog grund til at tro, at bladfaldet trods alt er indtrådt så langt hen på efteråret, at d er ikke bliver væsentlige følger for træerne til næste år. Notater i ældre plantepatologiske bøger om, at angrebet fortrinsvis ses i yngre træer kan ikke holde stik.
Hvid chrysanthemumrust (Puccinia horiana) er rapporteret fra ikke helt få gartnerier. I de fleste tilfælde regnes sygdommen fo r at have været til stede omend usynligt i de importerede stiklinger. I begyndelsen af sommeren konstateredes et meget kraftigt angreb i rodede stiklinger af frilands-chrysanthemum,
Den sortblå birkebladhveps (A rge pullata), hvis la rver er i stand til at afløve selv store birketræer, har i en længere år
række været konstateret i et sammenhængende område ved Køge Bugt. Nu er skadedyret iagttaget yderligere i områder syd for Kalundborg, Holmegårds Mose samt på Falster.
Kvistdød (Kabatina juniperi og K. thujae) er konstateret på en del indsendte p rø v er af Juniperus og Thuja - og en enkelt gang på Chamaecyparis. Siden sygdommen blev påvist for fø r
ste gang i Danmark (1972) er forespørgsler om angreb hoved
sageligt indkommet i maj måned. Det ser således ud til, at den store luftfugtighed sommeren igennem har begunstiget svam
pen.
01denborre og gåsebille (Melolontha melolontha og Phyllopertha horticola). I haver har larveskaden i græsrødder også i denne måned været et altoverskyggende problem. Næppe i tidligere år har vi og konsulenter været ude for en lignende strøm af fore
spørgsler. Muligvis har det i år taget længere tid, inden ned- visningen blev så tydelig, at haveejeren søgte råd. Noget af forklaringen er også smarte entreprenørers tilbud om effektiv bekæmpelse ved at udføre en sprøjtning, der viste sig at være uden tilstrækkelig virkning og endda var temmelig kostbar.
Mogens H. Dahl
TOBAKNEKROSEVIRUS (TN V ) OG AUGUSTASYGE HOS TULIPAN
Arne Thomsen
Værtplanter og udbredelse
Tobaknekrosevirus (TN V ) har en verdensomspændende udbre
delse og kan angribe et stort antal kultur- og ukrudtsplanter.
Viruset forekommer særlig almindeligt hos planter på fugtige arealer og på markjord, men kan også findes i væksthuse.
TNV forårsager følgende sygdomme: Tulipannekrose eller au- gustasyge hos tulipan, bean stipple streak hos bønne, A B C sygdomme hos kartoffel og en form for nekrose hos agurk.
Endvidere er fundet TNV i vin og i citrus og pæretræer med splitbarksymp tomer.
Infektion af TNV er påvist hos næsten 100 vidt forskellige plantearter - inden for både en- og tokimbladede familier. Som eksempler på planter der angribes, kan nævnes: Agurk, bøn
ne, fuglegræs, hindbær, kartoffel, krokus, peberrod, primula, pære, spinat, stedmoder, tobak, tulipan, vejbred og vin.
Viruset er som oftest fundet i naturligt inficerede planters rødder, sjældent i planternes øvre dele, og kun få plantearter smittes systemisk.
Angrebsmåde og smittebetingelser
Viruset er jordbårent, og smitteoverføringen foregår ved hjælp af zoosporer af svampen Olpidium brassicae, og en vellykket overføring afhænger af den rette kombination af både TN V-li- nie, planteart og svampeisolat. Viruset trænger ind i plante- rødderne samtidig med svampen, men denne mekanisme er ikke helt klarlagt endnu.
På frilandskulturer optræder TNV mere ondartet i nogle år end i andre, og årsagen hertil må først og fremmest søges i de klimatiske forhold, idet bl.a. høj jordfugtighed fremmer an
grebene.
TNV er på flere måder et lunefuldt virus. Nyere undersøgelser har nemlig vist, at der ofte sammen med TNV optræder et helt andet virus, som kaldes satellitvirus. Sidstnævnte kan kun formere sig i planterne, når TNV er tilstede. De to vira e r u- beslægtede og i fysisk henseende vidt forskellige. TNV har således runde 26 nm store partikler, mens satellitvirus kun måler 17 nm i diameter og er det mindste virus, der kendes.
(1 nm (nanometer) er en milliontedel af 1 mm).
Også satellitvirus overføres ved hjælp af zoosporer af 01pidium brassicae. Der er imidlertid endnu ingen klare beviser for, at satellitvirus ø v er nogen indflydelse på planternes symptomud
vikling, selv om der i eksperimentelle forsøg har været en ten
dens til reduktion af TNV symptomer, når satellitviruset sam
tidig har været til stede.
Augustasyge hos tulipaner
Sygdommen e r kendt i blomsterløg siden 1928 i Holland, hvor man iagttog den i tulipanplanter af sorten 'Augusta' - deraf navnet augustasyge. I England gennemførtes infektionsforsøg, der fastslog, at der var tale om en virussygdom, der tilhørte TNV gruppen.
Augustasyge optræder også i Danmark og har været genstand for flere undersøgelser. Den er påvist hos ca. 50 tulipansor
ter, men modtagelighed og følsomhed varierer sorterne imellem.
'Brilliant Star1 og 'Korneforos' hører til de særlig følsomme sorter.
Hos angrebne tulipaner forekommer nekrotiske streger og plet
ter på bladene og undertiden tillige på blomster og blomster
stilke.
Nekroser (dødvæ vet) hos småplanter bevirker ofte, at disse går helt til grunde, hvorimod nekroser hos store planter bre
der sig langsommere og kun efterlader et nekrotisk blad eller i mange tilfælde et eller flere partielt nekrotiserede blade.
Tulipaner e r således en af de få plantearter, hvor toppen in
ficeres med TN V . Faktorer, der inducerer bevægelse af viruset fra rod til top, samt symptomudviklingen, er stadig et myste
rium.
I nogle år sker det, at sunde løg, der lægges på syg jord, kun udvikler få syge planter det følgende år, selv om TNV kan påvises i rødderne af samtlige planter, mens avlen fra sådanne løgpartier i andre år er helt ødelagt og har påført avlerne store, økonomiske tab.
Resultaterne fra markundersøgelser med TNV i tulipaner udført af Lene Lange tyd er på, at TNV smitten hos tulipaner kan finde sted så godt som hele vækstsæsonen. En tidlig smitte med TNV vil kunne bevirke augustasyge symptomer i samme sæson, mens en senere påført infektion kun medfører rodin
fektion, som så det følgende år kan udvikle topsymptomer.
Betingelserne for, at der i markafgrøder af tulipaner kan finde en augustasygeudvikling sted hos modtagelige sorter, er at såvel TNV virus som 01pidium brassicae er til stede i jorden.
Det er påvist ved prøveudtagning, at byg, gulerod, havre og sennep alle kan fungere som vært for 01pidium brassicae. For byg, gulerod og havre er der desuden påvist værtegenskaber for TNV, mens dette ikke er vist med sikkerhed fo r sennep.
De omtalte plantearter er hyppigt anvendte sædskifteplanter fo r tulipaner, og de nævnte egenskaber for byg og havre har særlig betydning, når disse anvendes som dækhalm i tulipaner.
Lene Lange konkluderer, at 01pidium i rødder fra kerner i dækhalmen udgør den største registrerede smittekilde.
Forebyggelse mod angreb
1. Tulipaner bør ikke dyrkes i jord, hvor der de foregående år har været dyrket kartofler, bønner og andre TNV mod
tagelige plantearter.
2. Mistænkelige planter bør undersøges nærmere, og syge planter fjernes omgående. Hvis der i et parti tulipaner fin
des mange angrebne planter, vil det være uklogt at anven
de det pågældende parti til videreavl.
Da dækhalmen indebærer en risiko fo r formering af Olpidium brassicae, der e r overfører for TNV, må man være opmærksom på denne fare.
Lange, Lene (1976): Augustasyge hos tulipaner. Markun
dersøgelser af tobaknekrosevirus og dets vektor Olpi
dium brassicae. Tidsskrift f. Planteavl 80, 153-169.
PYRETHROIDER
A. Nøhr Rasmussen
Indledning
Pyrethroider er den nyeste gruppe af midler mod skadedyr. De har fået dette navn, fordi de i deres kemiske opbygning min
der om pyrethrin, som udvindes af tørrede blomster af planten pyre thrum.
Trods den gode virkning på insekter er pyrethrin ikke særlig giftig over for varmblodede d y r. Eneste ulempe ved pyrethrin er, at det nedbrydes i sollys og derfor ikke kan anvendes udendørs. Desuden er virkningstiden ret kort.
Det første syntetiske pyrethroid blev fremstillet i USA allerede i 1949. Det var dog først i midten af 1960erne, at der for al
v o r kom gang i udviklingen af pyrethroider. Den foregik ho
vedsagelig i England og Japan. Der er i det hele taget de sid
ste 15-18 år udviklet en række pyrethroider, som har bevaret det naturlige pyrethrins bredspektrede virkning samtidig med, at virkningstiden er forlænget, og at de er blevet lys-stabile, således at de kan anvendes udendørs. Dem vi kender bedst i dag er permethrin, cypermethrin, deltamethrin og fenvalerat.
Giftighed
Pyrethroiderne er virksomme over fo r insekter i meget lave doseringer samtidig med, at deres virkespektrum er meget bredt. Det betyder, at de er virksomme mod ikke alene skade
lige, men også mod nyttige insekter. Deres akutte giftighed over for insekter er 10-100 gange større end fosfor- og carba- matforbindelsernes.
Trods den større giftighed over for insekter er pyrethroiderne ikke tilsvarende giftigere over for varmblodede dyr, tværti
mod.
Ved at sammenligne LD 50 værdien fo r rotter og insekter fin
der vi, at f.e k s . bioresmethrin er over 12.000 gange mindre g iftigt for rotter end fo r insekter, deltamethrin over 5.000 og permethrin o v e r 2.000 gange. Til sammenligning er malathion 50 gange og parathion kun 9 gange mindre giftigt over for pattedyr end o v er for insekter.
Pyrethroiderne er ikke særlig giftige over for fugle, bedømt på høns, fasaner, ænder og vagtler, hvorimod de er stærkt g if
tige over for fisk, endda i meget små mængder.
At pyrethroiderne er 10-100 gange mere virksomme mod insek
terne end de traditionelle insektmidler betyder, at de kan an
vendes med 10-100 gange mindre mængde aktivt stof pr. ha, hvilket er en stor fordel, set ud fra et miljømæssigt syns
punkt. Af det stærkest virkende pyrethroid, deltamethrin, behøves kun fra 7, 5-25 g aktivt stof pr. ha, afhængig af kul
tur og insektart.
Forhold i vand, jord og planter
De syntetiske pyrethroider er næsten uopløselige i vand, lige
som deres damptryk er ubetydeligt. Disse to forhold bevirker, at de er uegnede mod jordboende insekter, idet de næsten ikke bevæger sig i jorden, samtidig med at de hurtigt bindes stærkt til jordpartiklerne. Til gengæld er der ingen risiko for ned- vaskning til grundvandet eller udsivning i vandsystemer.
Forsøg udført under varierende jordbundsforhold viser, at pyrethroiderne er fuldt nedbrudt i løbet af 2-4 u ger afhængig af isomeren og jordtypen. Det må her erindres, at det er me
get små doseringer, der er tale om.
Pyrethroiderne har lipofile egenskaber, hvilket betyder at de opløses i fedtagtige stoffer. Her ligner de meget de klorerede kulbrinter, f.e k s . DDT, dieldrin og aldrin, men har ikke dis
ses uheldige egenskaber med ophobning i fedtvævet og dermed koncentrering gennem fødekæden, idet pyrethroiderne hurtigt nedbrydes i h v irv eld yr.
På grund af deres lipofile egenskaber går pyrethroiderne i forbindelse med planternes vokslag, og de er d erfor ret stabile på bladene. De regner således ikke af, hvis de blot når at tørre, inden regnen begynder. Ved brug af radioaktivt mærket kulstof er det bevist, at selv om pyrethroiderne træ nger gen
nem planternes vokslag, forb liver de på det sted, hvor de er tilført planten.
Det naturlige pyrethrin og de lys-ustabile pyrethroider, f.eks.
bioresmethrin, kræver ret høje temperaturer, helst 23-25°C, fo r at give maximal virkning. Anderledes er det med de lys
stabile pyrethroider, hvor f.ek s. permethrin og fenvalerat gi
ve r bedst virkning ved 12-14°C. For permethrins vedkommende sker nedbrydningen hurtigere ved høje temperaturer, f.eks.
over 30°C. Cypermethrin og deltamethrin stiller derimod ingen specielle krav til temperaturen.
Virkning på skadedyr
Pyrethroiderne er virksomme mod en lang række skadelige in
sekter inden for jordbruget, først og fremmest la rv er af mange bladhvepse og sommerfugle, men også mod thrips, bladlus og biller. Fenvalerat har tillige virkning mod spindemider. Da pyrethroiderne hverken har systemisk virkning eller dampvirk
ning, men virk er som kontakt- og mavegifte, skal de direkte i forbindelse med insekterne, enten ved at selve insekterne ram
mes under sprøjtningen eller ved, at de kravler på de behand
lede plantedele. Disse forhold kan frembyde problemer i de tilfælde, hvor skadevolderne opholder sig på bladundersiderne, f.e k s . spindemider og bladlus. I sådanne tilfælde er det nød
vendigt at være ekstra omhyggelig med sprøjtningen.
Ved Institut for Pesticider, Lyngby, er der siden pyrethroider
ne kom frem gennemført en lang række forsøg med disse mid
ler. Forsøgene har foreløbig resulteret i anerkendelser mod 6
skadedyr, men nogle af midlerne er endnu ikke godkendt til brug i de kulturer, hvor de pågældende skadedyr forekommer.
Behandlingsfristen går fra 0 dage til 2 uger eller indtil blom
string.
Pyrethroiderne har ligesom pyrethrin en repellerende virkning (afskrækkelseseffekt), og det søger man at udnytte bl.a. til at nedsætte virusspredningen i kartofler. Forsøg har vist en ty
delig sænkning af virusfrekvensen efter sprøjtning med et p y rethroid, og det mener man skyldes bladlusenes manglende lyst til at suge på bladene. I tomater e r der iagttaget en mindre æglægning af mellusen efter sprøjtning med permethrin.
Resistens
Siden introduktionen af pyrethroider i jordbruget for 8-9 år siden er der fra flere steder i verden blevet rapporteret om resistens blandt flere arter af betydningsfulde skadedyr, f.ek s. ferskenbladlusen, mellusen og kålmøllet, men bortset fra stuefluen er d er indtil i dag ikke konstateret pyrethroid-resi- stens i Danmark.
Der forekommer 2 former for pyrethroid-resistens, Kdr (knock
down resistens) og en resistens som følge af biokemisk ned
brydning ved enzymer.
Ved Kdr ved man ikke helt, hvad det er, som sker, men ner
vemembranen, som er pyrethroidernes angrebspunkt bliver mindre følsom. Denne form fo r resistens kan ikke ophæves igen, derfor navnet knock-down resistens.
Hvis resistensen derimod skyldes en biokemisk nedbrydning ved hjælp af enzymer, kan den i nogen grad ophæves igen ved at tilsætte en synergist (synergist = et stof som forstæ rker et andet stofs v irk n in g ). Det er en sådan biokemisk nedbryd
ning, som er årsag til resistensen hos ferskenbladlusen.
F remtiden
I den videre udvikling regner nogle forskere med, at man kan forøge pyrethroiders effekt med mere end 10 gange. Målet er også, at nedsætte giftigheden over fo r fisk, bier og nyttein
sekter samt at udvide deres virkespektrum til også at omfatte mider og nematoder.
På grund af de store omkostninger ved udvikling af et nyt middel regner nogle amerikanske forskere med, at d er på ver
densplan ikke vil blive udviklet mere end 6-8 nye pyrethroider i løbet af de næste 10 år.
Hvis det er tilfældet, er der en ekstra grund til at bruge de nuværende pyrethroider på en sådan måde, at risikoen for resistens nedsættes til det mindst mulige.
Informationstjenesten
