Månedsoversigt over plantesygdomme

Månedsoversigt over plantesygdomme

359. - Maj 1957

D e r blev for maj måned modtaget indberetninger fra 146 m edarbejdere;

endvidere blev der i m ånedens løb besvaret 756 forespørgsler.

L u f t t e m p e r a t u r e n lå som middeltemperatur i ugen 4.— 11. maj 3,2° C og i ugen 25. m aj— 1. juni 2 ° C under norm alen; i de øvrige uger lå den omkring normalen, der i månedens løb stiger fra 8,0° C til 12,5° C.

A ntallet af døgn med frost vekslede i ugen 28. april—4. maj fra 0— 1, i ugen 4.— 11. maj fra 0—5, i ugen 11.— 18. maj fra 0—1, i ugen 18.—25. m aj fra 0—1 og i ugen 25. m aj— 1. juni fra 0—1.

N e d b ø r e n lå i tiden 1.—21. maj betydeligt under norm alen. For landet som helbed måltes 22,0 mm mod normalt 42,2 mm. D e største samlede m ængder faldt om kring d. 14. og 20. For landsdelen måltes i det angivne tidsrum følgende m ængder i mm med månedens normal i (): N ord jy llan d 19 (43), Ø stjylland 15 (43), V estjylland 19 (43), Sønderjylland 30 (46) og for hele Jy llan d 19,7 (43,4); Fyn 26 (43), Sjæ llan d 26 (38), Lolland og Falster 34 (41) og for Øerne i alt 27,4 (39,5); Bornholm 9 (34).

16 STA T EN S P LA N TEPA TO LO G ISK E FORSØG

Sygdomme på landbrugsplanter.

Kom og græsser.

F r o s t o g k u l d e har sat deres tydelige præg på afgrøderne over hele landet. D er forekom i månedens løb adskillige frostnætter, der fortrinsvis samlede sig i kortere perioder i begyndelsen af måneden og omkring d. 25.

På særligt udsatte steder sam t på arealer, hvor afgrøden var underforsynet med næring, kunne man komme ud for, at kornet frøs totalt væk, så om ­ såning blev nødvendig. Som regel var skaderne dog ikke større, end at nogle dages mildere vejr rådede bod på dem. Det var en almindelig iagttagelse, at planterne især blev skadet på den løse, tørre jord med stor varm eudstråling, mens de klarede frostnætterne væsentligt bedre på fast jord, f. eks. i traktor­

sporene. A f de talrige indberetninger citerer vi i flæ ng: Brønderslev: „Først i måneden havde vi stæ rk nedfrysning i alle afgrøder, værst på tør og løs jo rd “ (H arald O lesen ); Centralgården, Tylstrup: „Efter streng nattefrost d. 7. maj blev alle frem spirede vårsæ dsafgrøder stærkt svedet, men afgrøderne har rettet sig igen. Efter sprøjtning med D N O C og påfølgende kulde om natten er der sket en ret stærk svidning af de behandlede afgrøder“ (E. Frimodt P edersen );

Å lborg: „N attefrosten først i maj visnede fuldstændig kornet ned på hum us­

rige kær-, eng- og m osejorder — og det så en overgang ud til, at al kornet skulle om sås; men efter 4—5 dages forløb med mildere vejr kom der friske, grønne skud frem. På de dybtpløjede enge, hvor der var pløjet mineraljord op, gjorde frosten ingen sk ad e“ (J. Chr. A ndersen-Lyngvad); N ib e: „E r værst p å sent sået og for stærkt bearbejdet (løs) jord — især tørvejord, men også p å markjord, hvor planterne savner rodudvikling med forbindelse ned til fugtige jordlag" (G . H eltoft); Vesthim m erland: „U alm indelig stærk frostskade.

Havren klarede det uden alvorlige skader, derimod tog de fleste bygm arker ret stærk skade, der på agermarken bevirkede en betydelig hæmning af væ k­

sten. På lave arealer er byggen nogle steder tyndet stærkt af frostskade, på enkelte steder er den praktisk taget helt bortfrosset. Vinterrugen er på udsatte steder også m ærket af frosten, og navnlig, hvor lyspletsyge sam tidig har op­

trådt“ (S. A . L ad efo ged ); Vest- og M idthim merland: „Sandflugten først i maj efterfulgt af 3 nætters meget hård nattefrost gav afgrøderne en meget slem medfart. Der er frostskader i alle afgrøder, værst i kålroer, enkelte rugmarker, alle vårsædsm arker, ja selv græsmarkerne tog skade. Sæ rlig slem frostskade var der i de afgrøder, hvor sandflugten blottede rødderne, så planterne frøs helt ned. N ogle m arker kålroer og korn måtte om sås, resten er forbavsende hurtigt kommet over frostskaden “ (Rud. Jen sen ); Ø sthim m erland: „N attefrost har haft en udbredelse og en styrke, som næppe har sin lige. N attefrost er forekommet ikke blot i enkelte kolde nætter, men har kunnet konstateres næsten i hele m åneden. Å rsagen må søges i, at jorden hele tiden har været tør i overfladen, hvorved jorden ikke har kunnet optage varmen. Kali- og navnlig m anganm angel har igen vist sig at forstærke angrebet. Kornet er i

adskillige tilfælde dræbt, hvilket normalt ikke sk er“ (P. P edersen); V iborg:

„D en største skade er vel nok sket i vinterrugmarkerne. H vor rugen har stået på grænsen af m anganm angel, er den mange steder frosset helt ud, så der kun står visne strå tilbage omgivet af nye grønne sk u d “ (O . Th. N ie lse n );

A llin gåbro: „M eget slemt — især hvor jorden sam tidig er løs og tø r“ (N . Eng­

vang H an sen ); Å rhusegnen: „Den lave nattetemperatur om kring d. 23. og 24. maj har på lave, løse og stærkt hum usholdige jorder bevirket en nedfrys­

ning af vårsæ d og kålroer“ (H . H . R asm u ssen); Silkeborgegnen: „Mange kuldeskader på korn, især efter kålroer, men også efter græ sm arker, sæ rlig de sentpløjede og der, hvor furen ikke er faldet godt sam m en“ (J. J . Sønder- g aard ); Statens forsøgsstation, Studsgård: „N attefrost med indtil -i- 6 ° ved jordoverfladen bevirkede, at kornmarkerne blev stærkt gule. M indst medtaget var de marker, der havde fået salpeteren tidligt" (A age H an sen ); Grindsted:

„N attefrosten har flere gange sat sit præ g på kom ets vækst. I april måned blev korn på lav jord nedfrosset fuldstændig. I øjeblikket står det meste af byggen med gule spidser efter frosten d. 24. maj. Det er isæ r de afgrøder, der har fået for lidt kvælstof, det er gået værst ud over. D e grønne striber efter centrifugalsprederne står omtrent uskadte, medens de lyse striber er meget medtaget“ (J. J. Jak o b sen ); K oldin g: „M ange stærke „an greb" af natte­

frost. Gennem gående er der næppe nogen skadevirkning i kornet, der overalt har rettet sig igen “ (O . R u b y ); Ladelund: „M ange kornm arker står m ed hvide bladspidser og ofte hvide bælter ned på bladene. Skaden minder ofte meget om gulspid ssyge“ (K r. N ielsen ); Ribeegnen: „K ålroer, byg, havre, blandsæd:

I sidste uge af maj indtraf de alvorligste frostskader, jeg nogensinde har set.

Skade på såvel høje som lave arealer — men værst på lave, hum usrige arealer, hvor vårsæ d ligger helt fladt ned, og er snehvid, og hvor kålroeblade ligner tobakssnus. A lle grader af frostskade og tydeligt gradueret efter større eller mindre humusrigdom. V ærst på ren tørvejord“ (A age B u ch reitz); Gram :

„B yggen har sæ rlig lidt af nattefrosten især efter grønjord“ (A . M ortensen);

V is H erred: „M ange bygm arker med hvide bladspidser. Stærk frostskade på vårhvede på lavbun dsjord“ (N . A . D rew sen); V estfyn: „O ptrådte p å adskillige lave arealer — oftest i forbindelse m ed m anganm angel" (B ent K jæ rbøll);

O dsherred: „D en sene nattefrost har bevirket en del kuldeskade på korn.

N avnlig på byg ligner det gulspidssyge. A ltid værst på manganm anglende pletter“ (H . Bertelsen); V estsjæ lland: „A ldrig har næringsm angel eller vand­

lidende og kalktrængende jorder afspejlet sig så tydeligt som i år. A lle steder, hvor der er byg efter oppløjet grønjord, har den nedpløjede grønsvæ r hindret Vandets evne til at lede varme op til jordoverfladen, og på disse jorder har kulden skadet kornet meget. Desuden har man i mange andre m arker ment at kunne konstatere m angel på fosfor og kali. D e fuldgødede og faste jorder har klaret den kolde periode bedst. Løse jorder har været mest udsat for kulde­

sk ad e“ (Stanley Jø rge n sen ); N ordsjæ llan d: „På lave arealer er kornet enkelte steder svedet fuldstændigt ned, især efter natten mellem 24. og 25. maj"

18 STA T EN S PLA N TEPATO LO GISK E FORSØG

(P. Hartvig L arsen ) og Bornholm : „K uldeskade på vårsæden er meget ud­

bredt i år; det er væ rst i byg og efter grønjord. O ptræder gerne i forbindelse med svage til stæ rke angreb af kalium m angel“ (A . Juel-N ielsen).

S a n d f l u g t efter stormen d. 4. maj anrettede en del skade på de lette og vindudsatte jo rd er: Brønderslev: „Sandstorm ene har afsvedet en del korn­

marker. — O m såning ikke nødvendig i kom , men derimod i nogle tilfælde eneste udvej i ro er“ (H arald Olesen) og Lam m efjorden: „Jordfygning har været slem. Enkelte m arker omsået. 52 km kanaler mere eller mindre fyldt med den tørre d y n d “ (H . Jensen).

T ø r k e s k a d e . H erom skrives fra H adsun d: „D e sidste tre måneder har her på egnen kun givet ca. a/3 af norm al nedbør, mindst i maj måned, som gennemgående har givet ca. 10 mm. På de lette sandjorder står kornet da også fuldstændig stille, med mange gule blade. Jorden er her tør som mel i over en alens dybde" (E. Vilhelmsen).

K a l i u m m a n g e l . Som helhed taget synes kalium m anglen at have været af normalt om fang — måske endda med en tendens til at være lidt svagere end sæ dvan lig: Østhimm erland: „A lm indelig, men dog af mindre omfang end tidligere. A ntagelig er en af grundene, at udbyttet i græ sm ar­

kerne i de sidste p ar år har været ringe" (P. Pedersen); M orsø: „Kalim angel- pletter har trods den kolde maj måned ikke været sæ rlig almindelige i å r“

(Engelhart Je n se n ); V iborg: „D en omfattende frostskade på byggen har for en stor del skju lt de almindeligt forekommende kaliummangelsym ptom er, men en uensartet gødningsfordeling har dog i flere tilfælde givet anledning til kalitrængende striber i kornm arkerne“ (O . Th. N ielsen ); U lstrup: „Ret almindelig efter kålroer og grønjord, men vel ikke værre end sædvanligt.

D et kølige og tørre vejr bevirker, at symptomerne holder sig længere end normalt“ (H. P. N ielse n ); G alten: „Kalim angelsym ptom er meget alminde­

lige. Pletanalyser viser da også, at kalitallet kun er 2—4. Sæ rlig grelle til­

fælde, hvor der er anvendt „roterende“ gødningsspredere til en blanding af kali-superfosfat. K aligødningen ligger på det nærmeste spredeareal og super­

fosfat længst ude" (N . C. N y m ark); Skanderborg A m t: „D er er i år kon sta­

teret særlig megen kuldeskade i bygm arkerne grundet den megen natte­

frost. De steder, hvor der er foretaget kaliundersøgelser, viste det sig, at k ali­

tallene var lavest i de kulderamte pletter“ (C arl V. Petersen); G rindsted:

„Symptomerne på kalim angel har været mindre end sæ dvanlig, den forh olds­

vis langsomme væ kst har vel været årsag hertil“ (J. J. Jak o b sen ); Sønderborg A m t: „Kalium m angel i svagere grad ikke ualm indelig. Form entlig har kulde og tørke bevirket, at planterne ikke har optaget de tilførte gødningsm ængder"

(Erik K nudsen); H olb æ k A m t: „M ange bygm arker har haft stærke sym p­

tomer på kalim angel. O gså hvor der er gødet godt med kali. N år varmen kommer, plejer pletterne at forsvinde, så vi gør intet" (J. C . T vergaard);

N ordsjæ lland: „M indre angreb er iagttaget, men symptomerne på kalimangel har været aftagende år for år" (P. H artvig L arsen ); Stevns: „N ogen kalium­

m angel og næsten altid efter enten kløver, kløvergræs, lucerne eller kålroer.

Et p ar kornm arker var så stærkt medtagne, at de — selv ved 1000 kg kalk­

salpeter — var helt lyse og uden buskningsevne. A jle hjalp" (A age M adsen);

Lollan d og Falster: „K alium m angel har været synlig mange steder i forbindelse med kuldeskade; men nogen større skade er ikke sket“ (Sv. E. Sørensen );

Bornholm : „D e såkaldte gule pletter har været meget udbredt på grund af vejrliget, en stor part af pletterne skyldes kalimangel. N år sæden har fået sat rod, er pletterne til en vis grad forsvundet igen. V ed kraftige angreb efter kålroer er der tilrådet tilførelse af kali; virkningen af denne kali har på grund af tørken dog været temmelig problem atisk“ (A . Ju el-N ielsen ); Born­

holm : „M ange bygm arker med udpræget kalim angel i forbindelse med kul­

den" (P. Bell-Jensen).

F o s f o r m a n g e l . U dpræ gede fosform angelsym ptom er forekommer ikke i så stor udstrækning som sidste år. Det er som regel efter ujæ vn spred­

ning af superfosfat, at mangelsym ptom erne ses tydeligst. En demonstration af fosform angel kan tillige fås i de tilfælde, hvor der er givet et ekstra tilskud af superfosfat i en stribe hen over en i forvejen tilsyneladende tilstrækkeligt fosforgødet m ark: striben vil da undertiden adskille sig fra om givelserne ved en lysere grøn farve. U lstru p: „Sjæ ldent forekommende i år — træffes kun i 3.—4. års korn på noget udpint jord" (H . P. N ielsen ); B o rris: „M ange m arker har fosform angelsym ptom er i striber, hvilket tiest skyldes centrifugal­

sprederne, som vi er blevet velsignet med her på egnen. Folk har ikke lært, hvordan de skal køres" (K r. R av n ); V arde: „Fosforsyrem angel synes ikke at være så udpræget som sidste år, men er måske vanskeligere at skelne i år"

(K n ud H en neberg); K oldin g: „Tilsyneladende ret almindelig, men oftest i forbindelse med for lav reaktion“ (O . R u b y ); Ribeegnen: „På forholdsvis

„n y" jo rd findes fosform angel, hvor der ikke er givet store gødningstilskud.

T ilskud på 300—400 kg superfosfat sikrer ikke mod m angel“ (A ag e Buch- reitz); R ødding: „U sæ dvan lig mange tilfælde af fosform angel både i byg efter korn og i. byg efter roer, navnlig efter kålroer. — 1 adskillige tilfælde er fosform anglen fremtrædende, selv om der er givet tilskud af superfosfat til afgrøden" (G eorg N issen ); Skæ rbæ k og O m egn: „A dskillige steder er fosfor­

syrem anglen set i år, selv hvor det har fået ret store mængder superfosfat lidt sent. D et synes, som om manglen på forårsregn har fremmet sym pto­

m erne" (V ald. Jo h n sen ); N ordøstfyn : „Fosform angel har været en del ud­

bredt i den tørre forsom m er både i havre og byg. Det ser ud til, at på mange ejendomme bør der tilføres mere superfosfat, da afgrøderne har vist tydelige m angelsym ptom er“ (H elge R asm u ssen); K alundborgegnen: „H er har også i år været mange m arker m ed de typiske tegn på fosforsyrem angel. D et tager tid at oprette gammel forsøm m else“ (N . M . N ielsen ); R oskildeegnen: „F osfor­

syrem angel har i år været meget almindelig særlig på kvægløse landbrug, og vi har i en del tilfælde tilrådet at anvende superfosfat selv på et sent tids­

pun kt“ (K . M . N ielsen ); Ø rslev: „V ed dårlig spredning af kunstgødning fra vogn ses gang på gan g planter med tydelige sym ptom er imellem buer

20 STA T EN S PLA N TEPA TO LO G ISK E FORSØG

(kastene) af frodige planter“ (Joh s. Sørensen) og St. H eddingekredsen:

„D årlig fordeling af superfosfat afslører enkelte steder, at marken er under­

forsynet“ (E m st R. N ielsen).

L y s p l e t s y g e (m anganm angel). I det tørre vejr slog lyspletsygen kraftigt igennem i månedens løb: i vintersæden i begyndelsen af måneden og i vårsæden sidst på måneden. For vintersædens vedkommende antog sy g ­ dommen et noget stærkere om fang end sædvanligt, og i vårsæden kan an ­ grebene ved m ånedens udgang som helhed karakteriseres ved en usædvanlig udbredelse, men de var gerne ret moderate. Sprøjtning med m angansulfat praktiseres i stor udstrækning og med godt resultat. Om angreb i v i n t e r ­ s æ d e n skrives: Sind al: „Lyspletsyge har optrådt ret almindeligt i ru g­

markerne her i foråret, men nedbøren midt i måneden har hjulpet betydeligt“

(M artin C hristensen); Vesthimmerland: „Sygdom m en har optrådt i en del rugmarker og tyndet bestanden stærkt. I enkelte m arker bliver der kun halv afgrøde. A ngrebene er som regel observeret for sent for en bekæm pelse"

(S . A . L ad efoged ); M orsø: „E n del lyspletsyge i rug. Svagere angreb har dog kunnet afvæ rges ved tilskud af ca. 100 kg sv. am m oniak 4- 25 kg m angan­

sulfat pr. ha. I ondartede tilfælde er m anganm angel sikkert årsag til stærk udtynding af rugen i vinterens lø b “ (Engelhart Jen se n ); V iborg: „H ar set en del rugmarker m ed lyspletsyge. I et sprøjtningsforsøg, som jeg anlagde et sted, virkede sprøjtning med 15 kg m angansulfat om gående, udstrøning af 50 kg m angansulfat er også begyndt at virke. M angantallet var her 0,0“ (Jens Dollerup, H ald E ge) og V arde: „D er er en del lyspletsyge i vintersæd, men i mange tilfælde konstateres det for sent eller slet ikk e“ (K n ud H enneberg).

O m angreb i v å r s æ d e n skrives: „Lyspletsyge ses mange steder i lettere grad, vel nok befordret af det tørre vejr. Stærkere angreb ret sjældne. Sp rø jt­

ning med m angansulfat anvendes mere og mere i stedet for udstrøning“ (S.

A ndreassen ); H ad eru p : „H ar været stærkt udbredt i år, og det i mange marker, der aldrig viser lyspletsyge, og i en grad, vi ikke plejer at se her p å egnen“ (E. E riksen ); V iborg: „D en sidste tids tørre og kolde vejr har fremkaldt sym ptom er på lyspletsyge i overmåde mange bygm arker. D et er nødvendigt i stor udstrækning at benytte m angansulfat i sprøjtevædsken under ukrudtssprøjtningen, idet erfaringerne viser, at marker med svage symptomer ofte nogle dage efter sprøjtning med hormon står med udbredt stærk m anganm angel“ (O . Th. N ielsen ); H adsun d: „I slutningen af maj v ar der med eet slag en masse lyspletsyge i forårskornet. En følge af den kraftige og vedholdende udtørring af pløjelaget“ (E. V ilhelm sen); U lstrup:

„Begynder at vise sig adskillige steder nu sidst i maj, hvor tørvejret begynder at gøre sig gæ ldende på de lette jorder. V ærst hvor jorden er løs — i traktor­

sporene står k om et med sin normale grønne farve“ (H . P. N ie lse n ); H ads H erred: „Enkelte kraftige angreb er i de sidste dage iagttaget på byg og havre. En havrem ark meget stærkt medtaget trods tilførsel af 40 kg m angan­

sulfat pr. ha før kom ets såning“ (A m e H an sen ); Sam sø: „Skønnes mere fremtrædende end normalt — sandsynligvis på grund af særlig løs og tør

jord i foråret" (P. Riis V estergaard); G rindsted: „Lyspletsygesym ptom er findes i de fleste vårsædsm arker, medens vi normalt kun finder lyspletsyge i ganske få marker. Symptomerne er svage, og manglen på m angan skyldes form odentlig den lange tørke og deraf følgende løse jord, som bevirker en iltning af manganet. Vi forventer, at hele spørgsm ålet løser sig selv, når regnen en gang kommer, helst snart, da afgrøderne er ved at visne ned“

(]. J . Jak o b sen ); Ribeegnen: „M ange svage og en del svære angreb — værst i byg. D er sprøjtes med 700—800 liter 2 % m angansulfat, og det har god virkning" (A age Buchreitz); R ødding: „A ntallet af angrebne m arker usæd­

vanlig stort, og den ujævne fordeling af kalkningsm idlerne (m ergel) i for­

tiden er stærkt markeret, i visse tilfælde så stærkt, at man fristes til at sige, at staten har givet tilskud til at ødelægge markerne" (G eorg N isse n ); Nyborg og O m egn: „En del lyse pletter i vårsæden, men ikke stærke an greb “ (H.

R asm u ssen); H olbæk A m t: „Flere steder på den m anganfattige jo rd har mangelsym ptom erne begyndt at vise sig. Men de steder, hvor m anglen er alm indelig år efter år, blandes manganet i sprøjtevædsken som en fast årlig regel med fint resultat" (J. C. T v ergaard); H orns H erred: „Set i en enkelt bygm ark, hvor jorden var meget løs og Rt højt. En tromlet om gang omkring hele stykket viste ingen tegn på m angel" (N . O. Larsen ); T ystofte forsøgs­

station: „D er er lyspletsyge i havre, skønt der er tilført 40 k g m angan pr. ha før såningen. Angrebet synes dog at aftage, og det er vel muligt, at manganet er blevet tilgængeligt efter ca. 25 mm nedbør“ (H . L arsen ); Lolland og Falster:

„På enkelte lokaliteter har der været angreb i alle slags afgrøder. Angrebene synes dog ikke så stærke, som de tit har været" (Sv. E. Sørensen) og Born­

holm : „Enkelte marker er begyndt at vise lyspletsyge, i enkelte tilfæ lde kraf­

tigt" (P. Bell-Jensen).

Bæ lgplanter.

L u c e r n e n s v æ k s t har gennemgående været god, omend den ofte er hæmmet noget af frosten og kulden.

Bederoer.

F r o s t o g k u l d e forårsagede megen skade i bederoerne landet over.

Det var ikke alene roerne på de lave og i almindelighed mest udsatte steder, det gik ud over; også på almindelig agerjord led de megen skade. Mange marker måtte sås om. N ogle landmænd såede endog om alene p å grund af frygt for mange stokløbere. Det gik værst ud over de tidligst såede roer.

Lem vigegnen: „På flere lavtliggende lokaliteter har nattefrosten helt ødelagt de fremspirende roer så sent som natten imellem 24.—25. m aj“ (S . A ndreas­

sen ); Brejning-H over-Nr. Omme og V idebæ k: „A lvorlige frostskader i roer

— flere steder så slemme, at roerne måtte sås om “ (L. H angaard N ielsen);

K olind: „En del roem arker har lidt meget af nattefrosten, og isæ r hvor der

22 STA T EN S PLA N TEPA TO LO G ISK E FORSØG

har været gødsket noget svagt, har der været og er endnu stærk kuldeskade“

(Ejvind Stau n sk jæ r); V estfyn : „N attefrost i den sidste tid er blevet kendt på mange bederoem arker, der får gullige, krøllede, „violinkasseform ede“ blade“

(Bent Kjaerbøll); V estfyn : „Bederoer har lidt meget af kulde: krøllede og deforme blade. — Det minder måske om thripsangreb og har i hvert fald bevirket nogen sprøjtning med B lad an “ (K r. B rød sgaard ); N ordvestlolland:

„Kuldeskader har været ret almindelige. Stærkest virker nattefrosten, hvor der er manganm anglende jord. Det er tilsyneladende således, at man af kulde­

skadernes om fang kan aflæse jordens indhold af m angan“ (J. Ø stergård);

Bornholm : „B åde bederoer og kålroer sam t kartofler har på udsatte steder lidt meget af nattefrost. K ulden har desuden holdt planterne tilbage i væ kst“

(P. Bell-Jensen).

S a n d f l u g t . En storm d. 4. maj bevirkede en sandflugt, der karakteri­

seredes som den værste siden 1938. Der opstod store skader på afgrøderne, navnlig roerne, på udsatte steder, hvor den lette jord var ganske udtørret p å grund af ringe nedbør. Sin d al: „Sandflugt har enkelte steder forårsaget skade i roemarkerne, og i flere tilfælde har det været nødvendigt at så om “ (M artin C hristensen); Vesthim m erland: „Sandstorm en anrettede betydelig skade i roemarkerne. Om såning har fundet sted i stort om fang. I ikke om- såede marker ses i dag mange steder spring i rækkerne forårsaget af san d­

stormen. Især det afslebne bederoefrø synes at have vanskeligt ved at bryde igennem sandlaget, der mange steder har lagt sig i sårillern e“ (S. A . Lad e­

foged); Haderup og O m egn: „Sandstorm en gjorde en del skade på egnen;

en del roemarker blev omsået og enkelte kornmarker. A fgrøderne er mange steder kommet bedre over det end forventet. Frostgraderne i forbindelse med sandstormen har gjort mere skade mange steder end selve sandstorm en“ (E.

Eriksen); R ingkøbing: „Selv om det vist ikke gik så galt, som det først så u d til, så har afgrøderne i denne måned lidt meget ved storm skaden. M ange roer er sået om, kartoflerne kom til at ligge oven på jorden, sommetider i rækker, men desværre også på steder i vild uorden. — D e, der ikke fik dækket den omgående, fik dem ødelagt af frost“ (J. A . Jaco b sen ); Løgum kloster:

„Sandflugten d. 4. maj voldte megen skade og bekymring. Roem arkerne:

ca. 40 % er blevet sået om. Planterne var svedet og slidt i stykker, og selv om en del var gode, ville der være blevet mange spring i marken. A ndre steder var planterne begravet under et tykt lag sand, navnlig hvor man havde tromlet, o g i alle tilfælde hvor vinden havde frit spil. Læhegnenes betydning viste sig her i al tydelighed“ (H an s Jep se n ); Slogs H erred: „Den værste sandflugt i m ands minde. M ange roer måtte sås om, mest de tidligt såed e“ (L. A allin g ); H årb y : „Sandstorm en d. 4. maj sled bladene af mange roer eller dækkede dem, så om såning måtte foretages“ (H o lger Pedersen) og Lamm efjorden: „C a. af alle rækkesåede afgrøder på Lam m efjorden måtte om sås efter jordfygn in g. N avn lig gik det ud over gulerødder og spinat, men også roer tog skade. D yndjorden blev fuldstændig fjernet fra kartoffelkam ­ m ene“ (H. Jensen).

H a g l s k a d e . Sin d al: „En heftig tordenbyge ledsaget af hagl midt i m åneden forårsagede stedvis ret stor skade i roemarkerne. På kuperet terræn skyllede de store vandm ængder roerækkerne bort, og om såning v ar nød­

vendig i adskillige tilfælde. Det er næppe for meget sagt, at der er sået flere roem arker om på grund af regnskyl end som følge af sandflugt. A n d re steder blev jorden banket så stærkt sammen af hagl og regn, at det har knebet for roerne at komme op “ (M artin Christensen).

S p i r i n g e n har i mange tilfælde været dårlig og uensartet. F ra Varde skrives herom : „D et kniber med spiringen i år, der vil blive m ange spring i rækkerne. D er er marker, der egentlig var egnet til om såning, om ikke det havde været så tørt og sent. Å rsag: frøene er ikke kommet langt nok i jorden, og sam tidig næsten ingen nedbør siden marts. V ed kunstig vanding på en mark lykkedes det at få mange af frøene til at spire, så der kan blive en ret hæderlig bestand“ (K n ud H enneberg).

L y s p l e t s y g e (m anganm angel) begyndte at vise sig i slutningen af måneden, og der blev i stor udstrækning sprøjtet med m angansulfat samtidig med parationsprøjtningen mod bedefluerne.

V i r u s g u l s o t (B eta virus 4) havde endnu ved månedens slutning en meget ringe udbredelse.

R o d b r a n d (Phom a betae, Pythium sp. o. a.) nævnes i indberetninger fra Sam sø (P. Riis V estergaard), Ribe (A age Buchreitz), N yborg (H . Ras­

m ussen) og K alundborg (N . M. N ielsen), hvor sygdom m en undertiden har optrådt med stærke angreb.

B e d e s k i m m e l (P eronospora schachtii) optrådte mange steder i frø­

markerne og undertiden med stærke angreb. A ngrebene begyndte tillige at vise sig i 1. års roerne: K oldin g: „Stærk udbredelse af bedeskim m el i bede­

roer (fabriksroer) i m arker beliggende i nærheden af en bedefrøm ark, hvor der er en del bedeskim m el“ (O . R u b y ); N ordøstfyn : „Pletvis har der været en del bedeskimm el i nogle frøroem arker. — F ra disse marker er der i de sidste dage af maj — trods tørt vejr — sket smitte på nærliggende 1ste års roer, sæ rlig i marker, der er beliggende nordøst for frøroerne. En sprøjtning a f 1ste års roerne med Dithane Z vil blive forsøgt“ (H elge R asm u ssen );

Roskildeegnen: „I den sidste tid er forekommet stærke angreb af bedeskimmel i alle frøroem arker — 5-10 % angrebne planter har ikke været nogen sjæ l­

denhed“ (K . M. N ielsen ); Stevns: „Enkelte frøm arker meget stærkt angrebne, men der er rigelig bestand i år, så der er noget at tage a f “ (A ag e M ad sen );

M øn : „D er findes mange angrebne planter. Tidligere års erfaring g år ud på, at der kan høstes et ret godt frøudbytte trods stærkt bedeskim m elangreb“

(Sv. A a. Pedersen).

24 STA T EN S PLA N TEPA TO LO G ISK E FORSØG

Kålroer, kål o. a. korsblomstrede.

F r o s t o g k u l d e . H vad der er nævnt herom under bederoer gælder i endnu højere g rad kålroerne, der på grund af deres større frostøm findtlighed blev skadet endnu mere end bederoerne. M an kan derfor regne med, at til­

svarende større arealer med kålroer er sået om. Å lb o rg: „K ålroer: N atte­

frosten omkring 7. og 8. maj var på de lave og engagtige jorder meget hård ved de kålroer, der på dette tidspunkt var ved at skifte blade. O g der er hos mange landmænd en bange anelse om, at disse frostramte kålroer skal blive til ene stokroer, og af den grund er flere marker om sået“ (J. Chr. Andersen- Lyngvad); Vesthim m erland: „Kålroerne tog mange steder, navnlig på de mørke sandjorder, betydelig skade af frosten. Plantebestanden blev i adskil­

lige marker tyndet stærkt, og i nogle marker på lavtliggende arealer fuld­

stændig udfrosset“ (S. A . L ad efoged ); H obro: „En del kålroer har lidt meget af nattefrosten, selv på almindelige markjorder har om såning enkelte steder været nødvendig“ (Poul O lsen ); V iborg: „N attefrosten har anrettet store ødelæggelser, isæ r på de tidligst såede kålroem arker, der i mange tilfælde er sået om på grund af frostskade“ (O . Th. N ielsen ); N r. Snede: „Skader forårsaget af nattefrost har i nogle tilfælde medført om såning af kålroer“

(Sv. A a. Jacobsen ) og R ødding: „O gså kålroerne er det gået stærkt ud over, dog kun undtagelsesvis så stærkt, at om såning er fundet tilrådelig“ (G eorg N issen).

S a n d f l u g t . Se bederoer.

Kartofler.

F r o s t . Svidning af kartoffeltoppen forekom i stor udstrækning i hele landet, nogle steder frøs den endda ned 2—3 gange. Den forvoldte skade er især af betydning for avlere af tidlige kartofler. Fra Sam sø skrives således:

„N attefrost indtil 4 ° har i månedens første halvdel hærget en betydelig del af øens tidlige kartoffelarealer, hvoraf ca. ]/3 hverken vil give tidlige eller overhovedet norm ale afgrød er“ (P. Riis V estergaard). F ra Herning beretter C. J. Henriksen, at der er adskillige eksempler på, at kartoflerne er frosset i jorden: „En enkelt mand har således fået 20 tdr. Id. frosset. Je g må tilføje, at praktisk talt alle læggekartofler på de 20 tdr. Id. var totalt ødelagt. D a der uden tvivl er m ange landbrugere, der ikke har opdaget frostskaden, vil der sikkert blive m ange spring i markerne på de udsatte egne“ .

S a n d f l u g t . Se bederoer.

S p i r i n g e n i m a r k e n synes gennemgående at have været normal, men det ventes i flere egne, at frosten vil fremkalde spring i bestanden som følge af, at læggeknoldene er frosset i jorden.

Ole Wagti.

Sygdomme på havebrugsplanter.

Frugttræer og frugtbuske.

N a t t e f r o s t . Så stærke skader, som ikke er set i mange år på denne årstid, er konstateret i såvel frugttræer som frugtbuske. D er har været ret stor forskel på skaderne i de forskellige egne af landet, og der bem ærkes også stor variation i om fanget lige fra enkelte ødelagte blom ster til totalt mislykket blomstring. I enkelte lokaliteter har man konstateret, at tem peraturen i løbet af natten er faldet til “i- 14° C. Til illustration af ovennævnte citerer vi følgende:

øst for Storebæ lt: „H vor frostskade er sket, har skaden været stor. Det er især gået ud over plantager i Sydsjæ llan d og på Falster. Sorterne er skadet i forskellig grad. Værst synes de triploide og tidligst blom strende at være skadet. Skadebillede: brunt væv i frugtsporen. En del af vævet syn es at være gendannet, så dele af blom sterklyngen har udviklet sig. D en endelige skade kan næppe gøres op før efter junifaldet“ (konsulentkontoret, A .D .G .); K øben­

havns A m t: „Set enkelt tilfælde af ret stærk svidning (brunfarvning) af kronblade på Grimson C ox, som stod i en lavning“ (Egon H a n se n ); Frederiks­

borg A m t: „G uldborg og G råsten : de første blade stærkt forkrøblede; enkelte blomster, navnlig midterblomsten, blev ødelagt først på måneden. M æ rkvær­

digvis ser det ud til, at frosten omkring 25. maj ikke har gjort fortræ d“

(C . T. L. W orm ); „I Frederiksborg A m t samt H ornsherred synes frostskaden i æbler, pærer og blommer at være uden betydning for den kom m ende høst.

Enkelte blom ster i Gråsten, Belle de Boskoop samt C o x ’s O range er ødelagt, men med den rige blomstring mærkes denne udtynding ikke. Surkirsebær har i visse områder taget stærk sk ad e“ (H an s Chr. M ad sen ); Sorø A m t:

„Isæ r på G råsten og C o x ’s O range er enkelte blom sterklynger helt bortfrosset

— men det ser ud til, at egnen her er sluppet billigt. Det er vanskeligt at a f­

gøre, om de sidste nætter,s lave temperatur har skadet blomsterne — foreløbig ser det ikke ud til det“ (E. C hristensen); Jungshoved: „G råsten : 10 pct. af blomsterne ikke kommet til udfoldelse, ellers endnu ingen synlig skade på æbler. Pæ rer: Tongres — lyse blade, meget buklede, ellers ingen skade kon­

stateret endnu, men i øvrigt er det for tidligt at udtale sig“ (A ton Th. A n ­ dersen ); Frejlev: „I G råsten er omtrent alle blomster frosset i maj og sidder nu som sorte klynger mellem bladene. I Sønderskov, C o x ’s O range, Jonathan, G uldborg og Belle de B oskoop findes en del frosne knopper mellem friske.

Dette skete i april. A ngående kulden først i m a j: de sm å blade omkring blom sterknopperne blev forvredne og brune af blæst og kulde. D e er stadig sm å, så træerne er temmelig bladfattige og åbne i væksten. G æ lder alle sorter undtagen G råsten “ (A . D iem er); M aribo A m t: „I et om råde p å N ordfalster har frosten totalt ødelagt dette års frugtsætning på ca. 25 ha. P å 5 ha må det form odes, at det også er gået ud over den kommende høst. Flere steder har frugtsætningen på de tidlige pærer svigtet, hvilket sikkert kan tilskrives frosten“ (N . T. N ilsso n ); F y n : „Skaden kan endnu ikke op gøres; det er sæ rlig Gråsten på udsatte steder, det er gået ud over. V ed udsatte steder

2 6 STA TEN S PLA N TEPATO LO GISK E FORSØG

forstås lave arealer og det indre af øen“ (Sigurd T h oru p); Sydfyn : „I en plantage i Svindinge ved N yborg var alle blomster døde. Grunden var vel nok påskefrosten, ellers er det normalt, at de fleste Gråsten-blom ster er bort- frosset mange steder. Bram ley er meget svækket; der sidder kun mellem een og tre blomster tilbage på hver kvast. Boskoop og C o x ’s Orange har mange steder mistet m idterknoppen. På Jonathan findes enkelte blomster med frosne grifler“ (Chr. G rev e ); Svendborg A m t: „Siden 1938 har der næppe været så stærk frostskade som i år. Den første skade skete 12.— 14. april, da tem pera­

turen på nogle lokaliteter var nede på " ^ 7 ° — 9 ° C om natten. Videre skade indtraf adskillige nætter i løbet af maj. 5 ° — 6 ° C synes at være grænsen for, hvad træerne kunne tåle 12.— 14. april, da de var nået et stadium mellem museøre og tæt klynge. Skaden i disse nætter viste sig ved krøllede blade, som ses næsten overalt, og ved at frugtknopperne standsede i udvikling, løsnedes og falder af nu i maj og juni. Paradoksalt er det, at man undertiden ser ringe skade på sæ dvanligvis kolde lokaliteter — af den grund, at træerne ikke her har været så langt fremme i udvikling, at frosten har kunnet skade dem. Endelig må man utvivlsomt også regne med en latent skade, som først vil give sig udslag i et eventuelt stærkt øget julifald, som vi så det i 1956 hos C o x ’s Orange, og som vel først og fremmest må frygtes hos denne sort, selv om C o x ’s Orange-blomsterne i år er sæ rlig kraftige. H vad sorter angår, er ingen gået ram forbi, men C o x ’s Orange og de triploide sorter, specielt Gråsten og Bramley, synes at have haft sæ rlig ringe m odstandsdygtighed. O m podnin­

ger, som er udført før frosten, synes også at have væsentlig flere kiksere end de senere udførte" (A age Lauritsen); Statens forsøgsstation, Blangstedgård, O dense: „På G råsten frøs en del af blomsterne væk på et meget tidligt sta­

dium, andre blev let beskadiget, men skaden synes ikke at have fået et om ­ fang, der kan få væsentlig indflydelse på frugtsætningen, idet der i de fleste blomsterklaser var intakte blomster. På andre sorter er der, bortset fra enkelte frostbeskadigede blom ster på Ingrid M arie, ingen skade sket, der på nu­

værende tidspunkt synes at kunne hindre en normal frugtsætning" (H an s M.

Jep sen ); sydlige Søn derjyllan d: „Æ bler — de fleste sorter — mange be­

skadigede blade; løvet har ikke nået fuld størrelse, og bladene er gule. Megen toptørhed efter den hårde frost i påsken. Blom stringen ret sen, f. eks. Boskoop kun i begyndelsen af blomstring. Pærer: samme skadebillede som æbler.

Blom mer og m irabeller: næsten ingen frugtsætning. K irsebæ r (søde sorter):

frugtsætning under m iddel; skyggem orel midt i blomstringsperioden. Frugt­

buske: solbær/ribs pæn sætning — stikkelsbær under middel" (M. Surlykke W istoft); Esbjerg-Varde: „M est medtaget er Bram ley, som foruden typisk kuldeskadede blade i mange tilfælde har store partier på hovedgrene og stamme med afskallende bark. Dette sidste er dog fjordgam m el kuldeskade"

(M . Sørensen); M idtjylland: „Tidligt blomstrende sorter af æ ble: de fleste blomster ødelagt. Sent blomstrende, som f. eks. Pigeon: ingen skadede. Pærer:

set en del Grev M oltke, hvor alle blomster, både udsprungne og ikke- udsprungne, var totalt ødelagt. Blom m er: har undersøgt flere sorter, men

ikke fundet beskadigede blomster" (K . Lystlund); H orsen s: „På de højere liggende plantager synes der ingen skade at være sket. På lavere liggende plantager er der ofte betydelig skade, men det synes vanskeligt at specificere sorter“ (Chr. A . N ørh olm ); Viborg A m t, syd: „1 første om gang kom mirabel i knop, og halvt udsprunget fremkom der brune blom sterblade. Pæ rer frøs i åben blomst mange steder. Æ ble (rød an an as): svedne blosterblade efter blom sterkulm ination“ (Eli M ølgaard) ; Å rhusegnen: „I nogle tilfælde er knop­

perne ikke kommet længere end til tidlig tæt klynge og derefter tørret væk;

i andre tilfælde er knopperne udviklet normalt, men ved gennem skæring er griffel og frugtanlæg sorte. M an kan i disse dage se G råsten, der er godt besat med tilsyneladende normale blomster, som så ved nærmere eftersyn viser sig at være sorte indvendig. Det er i øvrigt navnlig de tidligt blom­

strende sorter, der er angrebet: Gråsten, Boskoop, C oulon , G u ldborg, Bram- ley m. fl., og af pærerne særlig C olorée og Grev M oltke. D et er navnlig enkelte lokaliteter, der er ramt. For avlen i alm indelighed skønnes skaden kun at blive af betydning for pærer og tidlige æbler" (E jn ar L a rse n ); Å lborg A m t: „Frostskader varierer en del. De tidlige pærer: C olorée de Ju illet, Clara Frijs, Conference, Grev M oltke er stærkt skadet. G råsten, Transparente, H usm oder stærkt skadet“ (Jørgen Jørgen sen ); Statens forsøgsstation, H ornum :

„Frostskaden har været særdeles ondartet i alle kulturer. A f æbler er Gråsten og B o oskoo p totalt ødelagt, medens C o x ’s Orange og Laxton s Superb samt Ingrid Marie har klaret sig noget bedre, men også h-er er skaden stor. Så godt som alle pæresorter har lidt stærk skade, og i kirsebærrene har enkelte sorter klaret sig bedre end andre. I planteskolen er skaden også meget stor, idet de unge skud og spirende frøplanter har taget varig skade" (I. G ro v en ); H jør­

ring: „På udsatte steder betydelig frostskade på blom ster af de fleste pære­

sorter“ (Frode O lesen ); Jy llan d : „D er er to slags frostskader på blom sterne;

først i april var ofte hele klynger i Gråsten og B oskoop døde, senere først i maj er kun griflerne beskadiget, ofte i et antal på 50—80 pct., men alligevel sås senere en god blomstring. H vordan det vil udvikle sig fremover, kan endnu ikke afgøres. Sortsrækkefølgen for skade synes at være for æ bler: Filippa, G råsten, B oskoop, C oulon, Bram ley, Transparente, C ortland, Lo bo, C o x ’s O range, Ingrid M arie, C o x ’s Pomona, Pigeon, Golden Delicious og for pærer:

Grev M oltke, C olorée, Conference. Blom m er: de tidlige. Surkirserbæ r — skyggem orel: ofte 2/3 af blomsterne ødelagt“ (A rne Sørensen).

F ra Sorø Am t meddeles følgende om skade af nattefrost på stikkelsbær:

„Bærrene bliver gule og falder af i stort antal. Ribs og solbæ r synes at have klaret det meget bedre“ (E. Christensen).

Æ b l e s k u r v (Fusicladium dendriticum). Svam pen har haft meget ringe spirebetingelser på grund af en langvarig tørkeperiode. En enkelt indberetter nævner endda, at selv usprøjtede træer er fuldstændig fri for skurv. Et par enkelte svage angreb, hvor infektion antagelig er sket om kring den 20. maj, er omtalt af A rne Sørensen, Kolding.

28 STA TEN S PLA N TEPA TO LO G ISK E FORSØG

P æ r e . s k u r v (Fusicladium pirinum). U d over få indberetninger om svage, spredte angreb angiver alle øvrige indberettere, at pæreskurv ikke er iagttaget.

Æ b l e m e l d u g (Podosphaera leucotricha) ser ud til at skulle blive alvorlig i år i hvert fald i de deciderede melduglokaliteter. Vi citerer følgende:

Maribo A m t: „E fter et par godartede meldugsæsoner synes melduggen i år at melde sig med fornyet styrke. I kystegnene må frugtavlerne af hensyn til melduggen sprøjte mere med svovl end ønskeligt er af andre hensyn“ (N . T.

N ilsson); Svendborg A m t: „M eldug har været uden betydning i de sidste to år, også på de erfaringsm æ ssigt udsatte lokaliteter, og svovl er i stigende grad blevet erstattet m ed tiuram, ziram eller captan, men i år minder melduggen kraftigt om sin eksistens. D er er få plantager i kystegnene, hvor den ikke kan findes, og i en enkelt plantage er iagttaget et angreb, som må beskrives som voldsomt. Jon ath an og G råsten er to af de mest angrebne af erhvervssorterne, men er dog ude a f stand til at hamle op med Cortland, hvor den findes“

(A age Lauritzen); Jy llan d : „D er synes at være en del heraf i år. Der er fundet ret svære angreb på Jonathan, Gråsten, Boiken m. m .“ (A rne Søren ­ sen); Å rhusegnen: „På de ganske få lokaliteter, hvor man normalt har mel­

dug, er angrebet i år tilsyneladende ret om fattende" (Ejnar Larsen).

Køkkenurter.

F r o s t s k a d e i j o r d b æ r b l o m s t e r . I slutningen af måneden gik temperaturen en enkelt nat meget langt ned med det resultat, at mange blom ­ ster blev sorte indvendig. Vi citerer følgende: H olbæ k A m t: „M ånedens sidste nætter ødelagde en del blom ster (måske 5— 10 pct.)“ (H enrik N ielsen);

Fyn: „Nattefrosten har ødelagt mange jordbærblom ster, især de tidligt blom ­ strende sorter og her igen 1. års frem for 2. års planter. Skaden varierer stærkt fra egn til egn fra næsten ingen sorte blomster til ’ /3 odelagt“ (Erland Jø r ­ gensen); Statens forsøgsstation, Blangstedgård, O dense: „Enkelte blomster på de tidlige sorter, m åske 5— 10 pct. af de første blom ster“ (Jørgen Vittrup Christensen); sydlige Søn derjyllan d: „Kun jordbær, der blomstrede i frost­

perioden først i maj, fik frosne blom ster; det frøs ikke i Sønderjylland i slutningen af m åneden“ (M . Surlykke W istoft); Statens forsøgsstation Spangsbjerg, E sb je rg: „D eutsch Evern: omkring 25 pct. frosne blomster, Miincheberger frü he: om kring 33 pct. frosne blomster. D ybdahl, Ydun, Abundance og Sen ga Sengana ikke eller kun ubetydeligt skadet“ (A xel Thuesen); H orsen s: „B etydelig skade på blom ster og blade" (Chr. A . N o r­

holm ); Jylland, sy d : „Sæ rlig i M idtjylland er det gået ud over blomsterne.

En del var sorte før udspringet. H er på egnen er kun få blomster skadede.

For øvrigt er blom steransætningen så stor i år, at der næppe bliver mangel på jordbær, selv om ca. % af blomsterne skulle være dræbt af frost“ (K . L yst­

lun d); Statens forsøgsstation , H ornum : „D e tidlige sorter stærkt skadet. D y b ­ dahl mindre, A bun dan ce ingen blomsterskade, men alle sorter havde svedne

b lade“ (F. K noblau ch); Viborg A m t: „Det så sort ud i blom stringens be­

gyndelse — værst hos de 1-årige, men den rige blom string i næsten alle sorter giver i dag et godt billede. Det kommer til at gå ud over tidligheden, men, så vidt vi kan bedømme det her, ikke over udbyttet i det hele og store" (Eli M ø lgaard); Jyllan d: „Som al frostskade meget varierende; meget almindeligt er de første par blom ster frosset, sjældent mere" (A rne Sørensen).

T o m a t s y g e — tidligere kaldet tomatkræft — (D iplodina lycopersici).

Vi har kun modtaget få indberetninger, og i disse tales kun om svage og spredte angreb. Fra Å rhusegnen skrives: „I et enkelt gartneri er der meget i en blok. Jorden er dampet. A ngrebet var der også i fjor. H u sen e brugt til opform ering af tomatplanter. Angrebet fra 15—60 cm over jo rd en “ (J . Storm Pedersen).

T o m a t - v i r o s e r har fået følgende komm entarer: øst fo r Storebælt:

„Isæ r almindelige og stærke angreb af m osaiksyge. Stribesyge noget mindre"

(konsulentkontoret, A .D . G .); Jyllan d, syd : „I løbet a f maj har vi næsten daglig fået beviser for, at tomatviroserne nu har vist sig i talrige kulturer rundt om i vort distrikt. Selv mener jeg, at der er langt flere angreb i år end tidligere. Vi har her fået tilsendt plantedele, flest med m osaiksyge, mange med Chrysanthem um -m osaik og bron cetop; flere tilfæ lde med m ere end eet virus i samme kultur. Derim od har vi endnu ikke set meget til stribesyge“

(K . Lystlu n d ); Å rhusegnen: „M osaik, Chrysanthem um -virus, sæ rlig slemt et sted, hvor Chrysanthem um Peach Blossom -m oderplanter har stået i huset"

(J. Storm Pedersen).

Prydplanter.

V i n t e r s k a d e o g n a t t e f r o s t . De følgende citater aftrykkes for at referere de arter, der især er blevet ødelagt: øst fo r Storebæ lt: „Tulipaner skadet af frost mange steder" (konsulentkontoret, A . D. G .) ; sydlige Sønder­

jylland: „Frosten i påsken var ret slem ved stedsegrønne, sæ rlig Juniperus og Cham aecyparis. På løvfældende buske og træer er der en del toptørhed især på tidlige arter, f. eks. Spiraea Thunbergii og Weigelia præcox — på mange andre også, f. eks. parkroser, slyngroser, Rhus typhina. T axodium disticum frosset stærkt ned" (M . Surlykke W istoft); M idtjylland: „I M idtjylland er m^nge prydbuske og -planter næsten ødelagt. H ar set C ornus sibirica, For- sythia, Deutzia og kælne Philadelphus, der nu må begynde forfra. Skud, der har klaret vinteren, er helt nedfrosne. På Ribes og Spiraea Vanhouttei frøs blom­

sterne. Kun de tidlige (botaniske) tulipaner og narcisser klarede sig. D e senere (aim. sorter) frøs på stilk og blomster. Flere liljesorter frøs til jorden (Lilium henryi). Stauder har klaret sig langt bedre, kun små svidninger" (K . Lyst­

lu n d ); Å rhusegnen: „Tulipaner på friland. Forsythia: halvdelen a f blomsterne ødelagt før udspring“ (A age G yllin g); Viborg A m t, sy d : „1 frostnæ tter gik det ud over store planter af Doronicum, A stilbe o. 1., sm åplanter a f Platycodon, Oenothera, Lythrum, Delphineum m. m. Tulipanerne har haft det meget

30 STA TEN S PLA N TEPA TO LO G ISK E PORSØG

strengt og er helt ødelagt mange steder. Det samme gæ lder — omend knap så stærkt — narcisser, hyacinther o. a. løg- og knoldvækster“ (Eli M ø lg aard );

Statens forsøgsstation, H ornum : „Birk, Berberis, C ornus, Cotoneaster, Budd- leya, Forsythia, Sorbu s, Sorbaria, diverse roser, stauder, hækplanter (naur), rødel o. s .v .“ (F . K noblauch).

S a n d s t o r m . På de lette sandjorder har tørken medvirket til, at blæ ­ sten særlig let fik fat på sandkornene og med voldsom kraft piskede dem ind mod mange planter. U d over at kimplanter blev begravet af tilfløjet sand, konstateredes skade i form af sm å sår på mange planter. Fra Statens forsøgs­

station, Hornum, skrives desuden: „Den sandstorm, der varede 3. og 4. maj, bevirkede omtrent lige så stor skade som frosten i den efterfølgende uge.

Særdeles slemt gik det ud over nypriklede planter i planteskolen, og nysåede frøbede blev m ange steder slemt raseret“ (I. G roven).

N a r c i s - g r å s k i m m e l (Botrytis narcissicola). I frilandskulturerne kan det ses, at der er forskel på sorternes modtagelighed. Flere avlere har måttet erkende, at de ved læggetiden sidste efterår ikke var om hyggelige nok med at gennemsortere narcispartierne; i sæ rlig grelle tilfælde kan der kon­

stateres op m od 25 pct. gråskimmel.

H y a c i n t h - m o s a i k s y g e synes at være særlig udbredt i sorten Bism arck, og der findes næppe mange virkelig virusfri partier af denne sort her i landet. D erim od synes sorten Pink Pearl at være mindre modtagelig.

I r i s - m o s a i k . „Iris-m osaik er ved at blive en alvorlig plage igen, idet mange af de im porterede løgpartier er stærkt inficerede, særlig de italienske“

(konsulentkontoret, A . D. G .).

N a r c i s - v i r a er i visse partier meget alvorlige. Sym ptom er på narcis- m osaiksyge kan variere lidt fra sort til sort, og konstateringen kan derfor være noget vanskelig. Vi har modtaget følgende rapporter: øst for Storebæ lt: „V irus­

angreb kan findes i de fleste narcismarker — både angreb af chokoladeplet og m osaiksyge" (konsulentkontoret, A .D . G .); Statens forsøgsstation, H or­

num : „I et hollandsk „grøn t“ parti Golden H arvest ret udbredt mosaik og nogen chokoladeplet. Løgene havde god vækstkraft, selv om det ca. 3 uger efter afblomstring viste tydelige symptomer for m osaik“ (F. K n o b lau ch ); hele landet: „Både m osaik og chokoladeplet almindelig — sidstnævnte har først rigtig vist sig i de seneste dage. For begge gælder det, at angrebets styrke er meget afhængig af sorten “ (P. Jacobsen).

Frank H ejndorf.

Skadedyr på landbrugsplanter.

K om og græsser.

H a v r e å l (H eterodera m ajor). Kun i 6 af de 38 indkom ne beretninger skrives, at angreb ikke er set. De øvrige melder om angreb a f varierende styrke og antal. På rødderne af havre begyndte de hvide hunner at gennem­

bryde rodbarken sidst i maj. A f de indkomne skal følgende citeres. F ra Brøn­

derslev: „En enkelt mark om pløjet i 0 . H jerm itslev“ (H arald O lesen ). Sydthy:

„Enkelte stærke angreb iagttaget“ (K r. H ougaard). M orsø: „D e tidligere kendte ødelæggende havreålsangreb kendes nu kun på ejendomme m ed forældede sædskifteforhold. Den 15. maj er der således fundet stærkt ødelagt havre (koralrødder) i en mark, hvor der har været dyrket byg både i 1955 og 1956.

Den slags går ikke“ (Engelhart Jen sen). H ads H erred: „D er er allerede kon­

stateret mange tilfælde af havreålsangreb i såvel havre som byg sam t enkelte angreb i hvede. A ngrebene forstærkes ved, at jorden i år m ange steder er meget løs og tør" (A rne H ansen). Å lbo rg: „Der er temmelig m ange angreb a f havreål, og jeg har også konstateret havreål i vårhvede, og på sam m e ejen­

dom er en havremark fuldstændig ødelagt, hvor der sidste år var vårhvede og i to år forud Frejabyg. Ligeledes er en mark med M ajabyg stærkt angrebet, men der har den tidligere ejer også dyrket blandsæ d og havre i flere år“

(J Chr. A ndersen-Lyngvad). M ols-Rønde: „Udbredte svagere og stærkere angreb, hvis virkning forstærkes af tørke“ (Jørgen N ielsen). H o rsen s: „Der synes i år at blive ret alvorlige angreb af havreål. A ngrebene forekommer dog kun, hvor man har en udstrakt korndyrkning og i sæ rlig grad havre­

dyrkning, f. eks. to havremarker i en 7- eller 8-marks drift. D e konstaterede angreb forekommer i så godt som alle tilfælde i havre efter b y g “ (Aksel N ielsen). Skanderborg A m t: „Det bliver tilsyneladende mere og mere al­

mindeligt at finde havreålsangrebne bygmarker, og det kan næsten altid fores tilbage til et dårligt sædskifte. Bygplanter med de to yderste blade rødligt anløbne afslører næsten altid et stærkt forgrenet rodnet, og det skal nok senere vise sig at være besat med ålecyster“ (C arl V. Petersen). K olding H er­

red: „U sæ dvan lig mange ondartede angreb. N æsten altid værst, hvor der er sået havre direkte efter byg eller hvede. Farven i de angrebne marker har rettet sig betydeligt i de sidste dage, men skadevirkningen vil næppe over­

vindes, selv om den voldsomme reaktion, der i de angrebne m arker viste sig omkring midten af måneden, vel for en del skyldes det kolde vejr“ (O . Ruby).

Ribeegnen: „I et enkelt sogn er det galt, — men det er svært at få folk til at forstå sagens alvor. D er spilles stadig hasard med sæ dfølgen “ (A ag e Buch- reitz). R ødding: „A ntallet af tilfælde med havreål er stærkt aftagende her på egnen. D els er om fanget af havredyrkning mindre, og der dyrkes sjældent havre i andet end grønjord. Kun i et par tilfælde er konstateret bem ærkelses­

værdige angreb, og i disse tilfælde i havre efter byg“ (G eorg N issen ). Å benrå:

„For 3 uger siden så det ud til at blive et slemt år med havreål, men de fleste marker, hvori angrebet var konstateret, har rettet sig igen“ (C arl Poulsen).

32 STA TEN S PLA N TEPA TO LO G ISK E FORSØG

Skærbæk og O m egn: „A ngrebene synes godartede i år; grunden hertil er ukendt“ (Vald. Joh n sen ). L y ø : „Enkelte pletter med stærke angreb er be­

mærket, og det vil sikkert i løbet af sommeren vise sig, at havreålen er mere udbredt her end an taget“ (Preben S. Overbye). V estfyn : „Vi har haft en del svære angreb af havreål i havre efter byg; også selv om havre bedyres kun at komme én gang i om driften“ (K r. B rødsgaard). N ordøstfyn : „A t bedømme i øjeblikket tegner det til udbredte angreb af havreål. H avreålen er observeret i en del hvedemarker — et enkelt angreb kraftigt og ret ødelæggende — og flere byg- og havrem arker begynder at vise sym ptom er“ (H elge Rasm ussen).

A ssensegnen: „D e r findes i hele området mindre angreb af havreål på både by g og havre" (P. B u n d gaard). Sam sø: „M od sædvane meget iøjnefaldende, oftest pletvis, men i enkelte tilfælde tydeligt udtalt for større arealers ved­

kommende — og uanset meget begrænset havredyrkning'' (P. Riis Vester- gaard). Sydsjæ llan d : „H avreål er konstateret enkelte steder, især efter 2—3 gange korn" (Jen s M arcussen). Kalundborgegnen: „H er er allerede set en del angreb, flere i sæ dskifter, hvor der ikke dyrkes havre" (N . M. N ielsen).

Roskildeegnen: „Sv age angreb af havreål forekommer i enkelte havre- og bygmarker, men skaden har dog hidtil været af ringe om fang" (K . M . N ielsen).

Bornholm : „D et ser ud til, at havreålen får ret stor udbredelse i år, en af årsagerne hertil er, at en del af de mere eller mindre kvægløse brug, der tidligere kun dyrkede byg, i år har sået en del havre, og så viser skadevirk­

ningen sig ved for megen vårsædsdyrkning rent sæ dskiftem æ ssigt set" (A . Juel-Nielsen).

O l d e n b o r r e r (M elolontha melolontha og M. hippocastani). Se di­

verse skadedyr.

S m æ l d e r l a r v e r (A griotes spp.). Se diverse skadedyr.

J o r d l o p p e l a r v e r (Crepidodera ferruginea). Om angreb af disse larver på korn foreligger 3 indberetninger. F ra K olding H erred: „En del voldsomme angreb i begyndelsen af maj. I reglen er angrebet overstået inden for et kort tidsrum " (O . R uby). Sønderborg A m t: „Enkelte mindre alvorlige angreb fundet" (Erik K nudsen). Rødding: „A ngreb almindelige, sæ rlig i grønjordskorn, der i ganske enkelte tilfælde har udtyndet sæden så meget, at det kan få nævnevæ rdig betydning for udbyttet, men kun i ét tilfælde (H arreby) blev om såning nødvendig. Angrebet gennemgående af mindre om­

fang end i 1956“ (G eo rg N issen ). O gså fra Ladelund meddeles om angreb af Crepidodera ferruginea (K r. N ielsen).

S t a n k e l b e n l a r v e r ( Tipula paludosa). Se diverse skadedyr.

H å r m y g l a r v e r (B ibion idae). Der foreligger 4 indberetninger om angreb i korn (an tagelig byg). Fra U lfborg-H ind H erreder: „K onstateret en del angreb i kornarealer i humusenge, men skadens om fang vanskelig at kon­

statere, da der i næsten alle de pågældende arealer også findes mange stankel­

benlarver" (J. A . Jacobsen ). M ols-Rønde: „Enkelte svagere angreb, som dog pletvis har udtyndet kornet stæ rkt“ (Jørgen N ielsen). Sam sø: „K u n et enkelt angreb af pletvis ødelæggende karakter bem ærket" (P. Riis V estergaard).

V estsjæ lland: „Et lille hjørne af en bygm ark var stærkt angrebet. Andre steder er der ikke observeret angreb" (Stanley Jørgensen).

F r i t f l u e l a r v e r ( Oscinis frit). Om angreb i rug foreligger en med­

delelse fra Tylstrup: „Stærkt angreb i de fleste af rugm arkerne; efter storm først i maj var der mange af de angrebne strå knækkede. Det er ikke alene, hvor havre er forfrugt, det er galt" (A age Bach). 10 beretninger melder, at der ikke er set angreb i vårsæden, medens der i 11 skrives om angreb, der med få undtagelser har været af moderat skadevirkning. N ib e: „K u n enkelte svage angreb" (G . H eltoft). Brande: „Ses i mange marker, men er do g vistnok af mindre betydning end i de senere år" (P. T rosborg). Ladelun d: „Enkelte ret stærke angreb" (K r. N ielsen). K olding H erred: „En del tidlige angreb"

(O. R uby). Ribeegnen: „Intet af nævneværdig betydning iagttaget" (A age Buchreitz). Skærbæk og O m egn: „A ngrebene af dette skadedyr syn es at være ret udbredt i mange havremarker" (Vald. Johnsen). Å ben rå: „A n greb af frit­

fluelarver er bemærket, dog ikke særlig stor skadevirkning" (C arl Poulsen).

Sam sø: „Forholdsvis mange, men udelukkende ret svage eller helt betydnings­

løse angreb bemærket" (P. Riis V estergaard). N ordsjæ llan d: „L an gt svagere angreb i havre i år end sidste år, men mindre angreb iagttaget i b y g" (P. H art­

vig Larsen). Sydsjæ llan d : „Fritfluelarver er set ganske enkelte steder“ (Jens M arcussen).

B r a k f l u e l a r v e r (H ylem yia coarctata). F ra Vinderup skrives om et stærkt angreb af disse larver, der ellers ikke har gjort sig bem ærket i år.

Bælgplanter.

S t æ n g e 1 å 1 (D itylenchus dipsaci). 8 beretninger melder, at der ikke er set angreb på græsm arksbælgplanterne, og i 20 om tales angreb af meget varierende hyppighed og skadevirkning. A ngreb på lucerne om tales i halv­

delen af rapporterne. Fra A llingåbro m eddeles: „Lucerneål er konstateret i mange m arker“ (N . Engvang H ansen). K olin d: „Enkelte ret stærke angreb i lucerne“ (Ejvind Staunskjæ r). Statens forsøgsstation v. Ø dum : „R et stærke angreb i 2. års rødkløvergræ s“ (K r. G . M ølle). M ols-Rønde: „A dskillige lu ­ cernemarker svagere eller stærkere angrebne“ (Jørgen N ielsen). H ad s H erred:

„A n greb af stængelål pletvis af ødelæggende karakter i adskillige lucernemar- ker" (A rne H ansen). Sam sø: „Efter flere års ubemærkethed forekom m er i år forbavsende mange og ofte ret ødelæggende angreb — endog i 1. års m arker“

(P. Riis V estergaard). Lyø: „D e lokaliteter, der har været angrebet af lucerneål, har været under opsyn, og det ser ikke ud til, at ålene på nuværende tidspunkt breder sig“ (Preben S. O verbye). V estfyn: „Vi har noteret 6—8 stæ rke angreb af ål i lucerne i marker, hvor der hævdes ikke at have været lucerne nogen­

34 STA T EN S PLA N TEPA TO LO G ISK E FORSØG

sinde" (Kr. B rødsgaard). V estfyn: „Lidt flere marker med lucerneålspletter end i tidligere år. T o marker dømt til om pløjning først på m åneden“ (Bent K jæ rbøll). R oskildeegnen: „I enkelte kløver- og lucernem arker forekommer svage angreb af stæ ngelål, uden at angrebene dog hidtil har været af større betydning" (K . M . N ielsen). St. H eddingekredsen: „En del angreb i lucerne­

marker“ (Ernst R. N ielsen). Sydsjæ llan d : „Stæ ngelål ganske enkelte steder, hvor kløveren kom m er for tit — men ikke slemme angreb“ (Jen s M arcussen).

M øn: „Svage angreb af stængelål findes i næsten alle frøm arker, men de fleste landmænd har taget hensyn til faren ved hensigtsmæssigt sæ dskifte. 1 år har jeg dog fundet to marker med så alvorligt angreb, at om pløjning måtte til­

rådes“ (Sv. A a. Pedersen). Bornholm : „D er er konstateret ål i alle tre kløver- former" (A . Juel-N ielsen ).

B l a d r a n d b i l l e r (Sitona spp.). Fra Midtfyn (E. Randløv) skrives om stærke angreb på grønne ærter i begyndelsen af maj, og fra Virum gaard (S. P. Lyngby) om svage angreb på ærter på samme tidspunkt.

Bederoer.

K å l t h r i p s (T hrips angusticeps). Se diverse skadedyr.

D e n m a t s o r t e å d s e l b i l l e (B litophaga opaca). I de 62 modtagne beretninger om tales angreb af ådselbiller eller disses larver i næsten alle. I de fleste tilfælde drejer det sig dog kun om svage angreb, og i de marker, hvor angreb har antaget et mere betydeligt om fang, er tilfredsstillende begrænsning opnået ved sprøjtning med paration eller udstrøning af giftklid. M ange ind­

berettere bem ærker, at bekæm pelsen af bedefluen sam tidig virker mod ådsel- billerne, og kun på steder, hvor man ikke i tide har været opmærksom på angrebene, er der sket uoprettelig skade. Om nogle af de alvorligere angreb skrives følgende: Sin d al: „I det kolde vejr er sukkerroerne kommet meget langsomt og meget tyndt op, og det har medført, at selv moderate angreb af ådselbiller har væ ret i stand til at holde dem fuldstændig nede, og i en del tilfælde, hvor m an først for sent er blevet opmærksom på skadedyrenes til­

stedeværelse, har det været nødvendigt med om såning“ (M artin Christensen).

K ær Herred: „Et enkelt sted har jeg set en nylig udtyndet roemark, hvor der vist nok kun var én roe tilbage. Skaden var sket på 1% døgn. Der er nogle ådselbiller i m ange marker, men her på egnen er der endnu så godt som ingen bederoer udtyndet, og derfor bemærkes de almindeligvis ikke endnu“ (P. No- rup). Lem vigegnen: „Stærke angreb af ådselbillelarver satte ind på flere lokali­

teter i den sidste uge af m aj“ (S. A ndreassen). A llingåbro: „Sæ rdeles slemme i år. Der findes forhåbentlig tilstrækkeligt med paration“ (N . Engvang H an­

sen). M ols-Rønde: „M ange kraftige angreb konstateret mod månedens slut­

ning" (Jørgen N ielsen ). Ikast-Bording: „M eget stærke angreb næsten overalt"

(Johs. Nielsen). B rande-Thyregod: „D er er rapporteret flere stærke angreb — dog næppe udbredte angreb endnu" (P. T rosborg). R ødding: „A ngreb har