Intern rapport

Intern rapport

Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro

Sorter af gulerod 2003

Nr. 201• Juni 2004

)NTERNERAPPORTERINDEHOLDERHOVEDSAGELIGTFORSK NINGSRESULTATEROGFORS’GSOPG’RELSERSOMPRIMRT HENVENDERSIGTIL$*&MEDARBEJDEREOGSAMARBEJDS PARTNERE2APPORTERNEKANLIGELEDESFUNGERESOM BILAGTILTEMAM’DER2APPORTERNEKANOGSÍBESKRIVE INTERNEFORHOLDOGRETNINGSLINIERFOR$*&

2APPORTERNEKOSTERIL’SSALG /PTILSIDER KRPRSTK /VERSIDER KRPRSTK (ENVENDELSETIL

$ANMARKS*ORDBRUGS&ORSKNING 0OSTBOKS4JELE 4LF

!LLE$*&SPUBLIKATIONERKANBESTILLESPÍNETTET )NTERNRAPPORTNRs*UNI

3ORTERAFGULEROD

'ITTE+"J’RNOG*’RGEN6ILLEBRO

!FDELINGFOR(AVEBRUGSPRODUKTION

&ORSKNINGSCENTER±RSLEV

+IRSTINEBJERGVEJ±RSLEV

Indledning

I 2003 blev der gennemført en værdiafprøvning af sorter af gulerod. 11 gulerodssorter blev sået i marts måned på en grovsandet jord, for at afklare hvilke sorter der er velegnet til tidlig produktion. Der blev afprøvet 13 sorter til efterårsoptagning og opbevaring på henholdsvis en grovsandet jord og på en dyndjord. Det var ikke alle sorter der var med på begge jordtyper.

Gulerødderne på den grovsandede jord blev dækket med sort plastik og ca. 55 ton halm pr. ha, mens gulerødderne på dyndjorden blev taget op med maskine og sat på køl. Efter endt

opbevaring blev forsøgene gjort op. Sammen med gulerødderne på dyndjorden blev der sået nogle sorter af farvede gulerødder til observation.

Ud over ovenstående forsøg blev også sået 10 gulerodssorter på en grovsandet jord, for at registrere om der var forskel på sorternes frosttolerance. De samme 10 sorter blev også sået sammen med førnævnte forsøg på dyndjorden.

Denne rapport viser de vigtigste resultater fra forsøgene.

Sortsafprøvningens gennemførelse

Tabel 1 viser en oversigt over forsøgene. Der blev sprøjtet mod ukrudt, sygdomme og skadedyr efter behov. Sandjorden blev vandet, men ikke dyndjorden. Sorterne der blev afprøvet ses i tabel 2, sammen med frøleverandør og vedligeholder.

Tidlige gulerødder

Gulerødderne blev høstet den 3. juli og derefter kørt til Danmarks JordbrugsForskning i Årslev, hvor de blev vasket og sorteret i frasorterede og fejlfrie gulerødder. De fejlfrie gulerødder blev sorteret i vægtgrupperne: under 30 g, 30 – 100 g, 100 – 150 g, 150 – 250 g, eller over 250 g. Vægt og antal af hver sortering blev registreret. Gulerødder under 30 g og over 250 g blev registreret som frasorteret. De gulerødder, der blev frasorteret inden størrelsessorteringen, blev sorteret efter årsag til frasortering, og vægt og antallet af gulerødder i de enkelte frasorterede grupper blev registreret.

Gulerøddernes længde, diameter i toppen, diameter 2 cm fra spidsen, samt topfæstets bredde blev målt.

Toppens sundhed, topstyrke og farve blev bedømt, og højden blev målt. Derudover blev sorternes egnethed som posegulerødder bedømt.

Efterårsgulerødder med efterfølgende opbevaring

Gulerødderne dyrket på den grovsandede jord blev dækket med sort plastik og dækket med 55 ton halm pr. ha, mens gulerødderne på dyndjorden blev taget op og opbevaret på køl.

Inden dækning med halm/optagning til køl blev der med hånd optaget 2 meter række af gulerødder pr. parcel. De håndoptagede gulerødder blev vasket hos Danmarks

JordbrugsForskning i Årslev. Efter vask blev rødderne sorteret i fejlfrie rødder, og rødder der var angrebet af svampesygdomme eller skadedyr. Årsagerne til frasortering blev registreret sammen med vægt og antal. Antal og vægt af de ikke syge rødder blev også registreret.

De køleopbevarede gulerødder blev opbevaret i ’mini-storkasser’, hvor der er plads til ca. 100 kg. gulerødder. Temperaturen henholdsvis under halmen i 5 cm’s dybde i jorden og i ‘mini- storkasserne’ blev registreret ved hjælp af temperaturfølere (dataloggere). Figur 1 og 2 viser hvordan temperaturen har været under opbevaringen. Det antal meter række der skulle til at fylde ’mini-storkasserne’, der skulle på køl, blev registreret. Antal meter række der blev taget op i det halmdækkede forsøg i februar, for at fylde en ”mini-storkasse”, blev ligeledes

registreret.

Efter endt opbevaring blev gulerødderne kørt til Årslev, vasket og sorteret. Årsagerne til frasortering blev registreret sammen med vægt. De fejlfrie gulerødder blev sorteret på en båndsorterer efter diameter. Ved justering af anlægget blev det tilstræbt at sortere rødderne i vægtgrupperne: under 50 g, 50 – 100 g, 100 – 150 g, 150 – 250 g, samt over 250 g. Vægt af hver sortering blev registreret. Gulerødder under 50 g eller over 250 g blev registreret som frasorteret.

Om efteråret blev der lavet en bedømmelse af toppens sundhed, topstyrken, placering af rødderne i jorden og helhedsindtrykket.

Efter endt opbevaring blev der lavet bedømmelser af rodafslutningen, glathed og helhedsindtrykket.

Farvede gulerødder

Farvede gulerødder blev sået i værnerækker i forsøget på dyndjorden. Registreringerne er de samme som nævnt for efterårsgulerødderne dyrket på dyndjorden. Der var dog kun en gentagelse af hver sort.

Sorter af gulerod - Frosttolerance

Den 8. maj blev der sået 10 gulerodssorter på en grovsandet jord. Forsøget gik ud på at se om der er forskel på sorters frosttolerance. De samme sorter blev sået sammen med

efterårsgulerødderne dyrket på dyndjorden. I forsøget på den grovsandede jord blev gulerødderne ”opbevaret” i marken uden dækning frem til marts måned, mens sorterne på dyndjorden blev taget op om efteråret.

Den 20. oktober og 9. marts blev der udtaget prøver af sorterne dyrket på den grovsandede jord. Første høst var for at se hvilken kvalitet sorterne havde inden vinteren satte ind. Anden

”høst” var en registrering af frosttolerancen. Temperaturen blev registreret ved hjælp af temperaturfølere (dataloggere) i 5 cm’s dybde i jorden, se figur 3.

Frosttolerancen blev registreret ved at bedømme topsundheden og røddernes friskhed. I forsøget på dyndjorden var bedømmelsen af topstyrken en af de egenskaber som sagde noget om hvor sent en sort kan tages op med maskine.

Resultater

Rapporten omfatter følgende figurer og tabeller. Tallene i ( ) angiver hvilken side, figuren/tabellen findes på.

Tabel 1 Forsøgsoversigt (s. 9).

Figur 1 Temperaturmålinger. Grovsandet jord – halmdækning (s. 11).

Figur 2 Temperaturmålinger. Dyndjord – køleopbevaring (s. 12).

Figur 3 Temperaturmålinger. Grovsandet jord – uden dækning (s. 13) Sorter af tidlige gulerødder

Tabel 3 Planteantal, udbytte, samt størrelsesfordelilng (s. 14) Tabel 4 Bedømmelser, samt måling af gulerodstoppen (s. 14) Tabel 5 Målinger på rødderne (s. 15)

Sorter af gulerod – Grovsandet jord. Halmdækning

Tabel 6 Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent (s. 16).

Tabel 7a Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk (skala 1 – 9) (s. 16).

Tabel 7b Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk (forholdstal)(s. 17).

Tabel 8 Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering (s. 18).

Tabel 9a Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (skala 1 –9) (s. 19).

Tabel 9b Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (forholdstal) (s. 19).

Sorter af gulerod – Dyndjord. Køleopbevaring (inkl. farvede)

Tabel 10 Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsag til frasortering pga. sygdom (s. 20).

Tabel 11a Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (skala 1 – 9) (s. 21).

Tabel 11b Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (forholdstal) (s. 22).

Tabel 12 Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering (s. 23).

Tabel 13a Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (skala 1 –9) (s. 24).

Tabel 13b Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (forholdstal) (s. 24).

Sorter af gulerod - Frosttolerance

Tabel 14 Bedømmelse af gulerødderne den 9. marts 2004 (s. 25)

Tabel 15 Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsag til frasortering pga. sygdom (s. 26).

Tabel 16a Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (skala 1 – 9) (s. 27).

Tabel 16b Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (forholdstal) (s. 27).

Enkelte kommentarer

Tidlige gulerødder:

Planteantallet

Der blev tilstræbt et planteantal på 55 planter per meter række. Af tabel 3 fremgår de aktuelle planteantal.

Udbyttet

Af tabel 3 fremgår, at det brugbare udbytte har ligget mellem 34 og 57 ton per hektar – bruttoudbyttet lå mellem 44 og 66 ton per hektar. Bedst klarede sorterne Laguna, Napoli, RS 0080 og Tempo sig med et brugbart udbytte på 50 ton eller derover. Sirius er registreret med det laveste brugbare udbytte på 34 ton.

De vigtigste frasorteringsårsager var deforme rødder og rødder under 30 g. Napoli fik som den eneste sort frasorteret gulerødder pga. grøn nakke.

Størrelsesfordelingen

Størrelsesfordelingen af de salgbare gulerødder fremgår også af tabel 3. Heraf ses, at sorterne Austria, Cabana og Kiev har meget få gulerødder over 100 g. Det er tydeligt, at de er senere end målesorten Napoli. Derimod er der flere af de øvrige sorter, som har en del i gruppen 100 – 150 g. Her er det vigtigt at sammenholde det med planteantallet, da et mindre planteantal kan betyde større gulerødder. Det ser dog ud til, at nogle af sorterne kan måle sig med Napoli i tidlighed.

Toppen

Der var stor forskel på længden af toppen hos de afprøvede sorter (tabel 4). Sirius fik målt en toplængde på 65 cm, mens Nandera fik målt den korteste top på 45 cm. Generelt var toppen meget stærk. Topfarven er vigtig, hvis sorten skal sælges med top, og der havde Sirius den mest mørkegrønne top.

Roden

Tabel 5 viser resultatet af målinger foretaget på rødderne. Længden var meget forskellig, således var sorten Austria meget lang (19,4 cm), mens RS 0080 var kort (14,7 cm). I forhold til sin længde var Austria forholdsvis smal i topenden (2,5 cm) i modsætning til Laguna, som var mere bred (2,9 cm). Topfæstet ”fyldte” mindst i topenden hos sorterne Nandera og Tempo.

Bedømmelser

Der var forskel på, hvor kraftig den orange rodfarve var (tabel 4). Sorterne Austria og News blev bedømt til at have de mørkest orange rødder. Der var også forskel på glatheden af rødderne, hvor sorten Cabana blev bedømt til at være mest glat. Røddernes længde hos en sort, udseendet af produktet, samt tidligheden af sorterne er de afgørende faktorer for bedømmelsen af helhedsindtrykket (tabel 4). Således er Austria for lang til posesalg. det bedste helhedsindtryk fik sorterne Nandera og Tempo. Hovedsorten Napoli får ikke den bedste karakter, men det er blandt andet fordi, den har tendens til grøn nakke.

Konklusion

Resultatet af afprøvningen af de tidlige sorter viser, at der er nogle sorter, som tilsyneladende kan konkurrere med Napoli om at være egnet til tidlig produktion af posegulerødder.

Tilsvarende synes en sort som Austria at kunne være et godt bud på en sort, der egner sig til bundtgulerødder, selvom den ikke hører blandt de tidligste.

Efterårsgulerødder med efterfølgende opbevaring:

Planteantallet

Der blev tilstræbt et planteantal på 90 planter per meter række. Af tabel 6 og 10 fremgår de aktuelle planteantal.

Kvaliteten før opbevaring

Kvaliteten af de gulerødder der blev dækket med halm, samt gulerødderne der var på køl blev registreret inden dækning henholdsvis optagning.

Af tabel 6 fremgår at kvaliteten af de gulerødder der skulle halmdækkes var meget god. I gennemsnit af alle sorter var 97 pct. af gulerødderne uden angreb af sygdom og skadedyr.

Kvaliteten af gulerødder der skulle på køl viste sig at være dårligere (tabel 10). Årsagerne til den dårlige kvalitet var angreb af cavity spot og skurv. 55-69 RZ fik registreret 59,1 pct.

rødder med cavity spot. Sorterne Bolero og Siroco havde den bedste kvalitet på høsttidspunktet.

Bedømmelser før opbevaring

Topstyrken blev bedømt på de 2 meter række per parcel der blev taget op før opbevaringen.

Det blev gjort af den sammen person hver gang. Derudover bedømte fremmødte på åbent hus dage topsundhed, placering af rødderne i jorden og det samlede helhedsindtryk.

a) Grovsandet jord (se tabel 7a og 7b)

En god stærk top er vigtigt ved maskinoptagning, mens det ikke er vigtigt når de tages op efter halmdækning. Sorten Ariane havde den svageste top, og topsundheden var sammen med Nairobi blandt de dårligste. Maestro og Siroco havde begge en meget sund top. Det er ønskeligt at gulerødder som skal halmdækkes har en dyb placering af rødderne. Mange af sorterne fik en pæn bedømmelse. Det samlede indtryk af rødder og top blev ligeledes bedømt og her var der igen mange sorter der fik pæne bedømmelser. Sorterne 55-69 RZ og Nepal fik de dårligste karakterer for helhedsindtryk.

b) Dyndjord. Køleopbevaring (se tabel 11a og 11b)

Bolero havde den svageste top, og bortset fra sorterne Ariane og Torro havde den også en mindre sund top. Placering af rødderne i jorden betyder ikke så meget, når det er gulerødder der skal på køl, men som det fremgår af bedømmelsen så klarede Nagadir, Sirkana og Torro sig bedst i dette forsøg.

Bolero fik den bedste bedømmelse af helhedsindtryk tæt fulgt af Soprano.

Udbytte og kvalitet efter opbevaring

Ved optagning i begge forsøg blev det antal meter række der blev taget op af hver sort registreret, for herved at kunne beregne det brugbare udbytte pr ha. Det betyder i det

køleopbevarede forsøg, at en sort der har en svag top og som spilder meget under optagning vil få et mindre brugbart udbytte. For begge forsøg gælder at ikke alle små gulerødder kommer med ind.

a) Grovsandet jord. Halmdækning (se tabel 8)

Der var brand i den mark hvor forsøget lå, derfor er der ikke 3 gentagelser af alle sorterne.

Hvis ikke andet er nævnt blev der høstet i 3 gentagelser.

Temperaturen i opbevaringsperioden ses i figur 1. Den store mængde halm har betydet at temperaturen kun lige nåede under 4 °C i slutningen af forsøgsperioden.

Sorterne Nairobi, Nebula (en gentagelse) og Negovia (en gentagelse) havde de højeste udbytter med over 80 tons brugbare gulerødder, mens Siroco havde det mindste brugbare udbytte med 53 tons/ha. De vigtigste årsager til frasortering var rødder der var større end 250 g, deforme, knækkede eller syge. Der blev frasorteret mere i 2003 end i 2002 forsøget. Hvad der var årsagen til de syge rødder kunne ikke afklares, men det var ikke pletter i marken, idet Siroco fik frasorteret mange syge rødder i samtlige gentagelser.

b) Dyndjord. Køleopbevaring (se tabel 12)

Sorten Nipomo var tilmeldt forsøget med frosttolerance. Da den ved høst på dyndjorden så lovende ud vedtog vi at tage den med på køl. Der er kun en gentagelse af denne sort, hvorfor resultatet skal tages med et forbehold.

Temperaturen på kølelageret var meget stabil (0,2 – 1,4°C)(figur 2).

Sorterne Bolero (35 tons/ha), Nipomo (42 tones/ha – en gentagelse), Sirkana (36 tons/ha) og Soprano (43 tons/ha) havde de største brugbare udbytter efter opbevaring . Lavest lå 55-60 RZ med 3 tons/ha. Den vigtigste årsager til frasortering var syge rødder. Årsagen til frasortering pga. sygdom var formodentlig cavity spot, hvilket stemmer overens med kvaliteten ved høst.

Bedømmelser efter endt opbevaring Efter opbevaring blev salgsvaren bedømt.

a) Grovsandet jord. Halmdækning (se tabel 9a og 9b)

Sorterne Ariane, Dordogne, Maestro og Siroco var mest afrundede. Ariane var også meget glat og fik også den bedste bedømmelse mht.

helhedsindtrykket. Sorterne Nepal og Sirkana fik derimod de dårligste bedømmelser.

b) Dyndjord. Køleopbevaring (se tabel 13a og 13b)

På dyndjorden var Bolero den mest afrundede, mens Torro var den mest spidse af de afprøvede sorter. Der var meget stor forskel på hvor glatte sorterne var. Sorterne Bolero, Siroco og Soprano var de mest glatte. Det bedste helhedsindtryk fik sorterne Bolero, Nipomo, Siroco og Soprano, mens sorterne Nagadir og Torro fik den laveste bedømmelse.

Farvede gulerødder

I værnerækker på dyndjorden blev der sået 3 farvede gulerødder (2 gule og en rød). Det var kendt at Nutri Red havde en meget lav spireprocent, men selvom der blev sået så meget som muligt endte sorten med et planteantal på 42 pr. m. række (tabel 10).

Resultater ved høst

Ved høst (tabel 10) fik Burpee 8001 frasorteret alle rødder pga. skurv og cavity spot. Derfor blev denne sort ikke sat på køl. Den var samtidig en lille buttet type med megen tendens til grøn nakke.

Nutri Red fik også frasorteret mange pga. cavity spot (54,8 pct.), mens Yellowstone var den mest sunde af de farvede gulerødder.

Af bedømmelserne fremgår at Yellowstone havde en meget stærk og sund top, men Burpee 8001 og Nutri Red havde en svag og dårlig top (tabel 11a og 11b). Helhedsindtrykket af Yellowstone var godt, mens det var dårligt for de to øvrige sorter.

Resultater efter køleopbevaring

Nutri Red havde kun 3 tons/ha i brugbart udbytte efter opbevaring og Yellowstone 21 tons/ha (tabel 12). Årsagerne var fortrinsvis syge og deforme rødder i Nutri Red, mens Yellowstone fik frasorteret 50 tons/ha fordi den havde kraftig tendens til at få grøn nakke.

Begge sorter havde spidse rødder og havde mindre glatte rødder (tabel 13a og 13b). Det var svært at bedømme helhedsindtrykket fordi de er så anderledes end ”almindelige” gulerødder, men indtrykket var i den lave ende.

Frosttolerante sorter Resultater fra sandjorden

De vigtigste resultater fra forsøget på sandjorden fremgår af tabel 14. I oktober blev der taget prøver af gulerødderne, for at have et indtryk af kvaliteten inden vinteren satte ind. Alle sorter var lidt angrebet af skurv, men bortset fra det var andelen af gulerødder uden sygdom og skadedyr høj.

Det var meningen, at der flere gange i løbet af vinteren skulle udtages prøver, men jorden var bundfrossen og gulerødderne kunne ikke tages op før den 9. marts. Af figur 3 ses hvordan temperaturen har været i forsøget. Det var tydeligt at sorten Eskimo klarede frosten bedst efterfulgt af Artico. Af de øvrige sorter var der en antydning af at Sirkana var den der havde klaret vinteren bedst.

Resultater fra dyndjorden

På dyndjorden var der nogle af sorterne som var med i det egentlige opbevaringsforsøg, mens andre kun blev afprøvet i en gentagelse til frosttolerancedelen. Resultatet ved høst ses i tabel 15. Den bedste kvalitet havde sorterne Artico, Navarrre og Nepal med flest gulerødder uden sygdom og skadedyr. Artico var klart mere sund end Eskimo.

Bedømmelserne ved høst viste at sorterne Artico, Dordogne, Eskimo og Nepal havde en meget stærk top (tabel 16a og 16b). Artico og Eskimo havde begge en meget sund top, og rødderne var meget dybt placeret i jorden. Sirkanas rødder sad også forholdsvis dybt. Der er tilsyneladende et sammenhæng mellem røddernes placering i jorden og deres evne til at klare vinteren. I 2002 var der et screeningsforsøg på Årslev og her klarede sorterne Artico og Eskimo sig også bedst. En bedømmelse af røddernes placering i jorden viste at sorterne Artico

og Eskimo var placeret dybest i jorden, mens de sorter som klarede frosten dårligst var meget synlige.

Af de to sorter har Eskimo fået den bedste bedømmelse af helhedsindtryk (tabel 16a), mens Artico fik en meget lav karakter. I helhedsbedømmelsen er også røddernes udseende, og det var det som trak ned i karaktererne.

De sorter der kun deltog i frosttoleranceforsøget blev ikke sat på køl.

Afprøvning i 2004

I 2004 vil der også være afprøvning af efterårsgulerødder med efterfølgende opbevaring.

Forsøgene placeres de samme to steder som i 2003. Sortsvalget bliver ikke helt det samme, idet flere af sorterne fra forsøget i 2003 menes at kunne erstattes af bedre sorter. Farvede gulerødder sås sammen med de øvrige gulerødder på dyndjorden.

Kan også findes via internetadressen:

http://www.agrsci.dk/ahp/gkb

Tabel 1. Forsøgsoversigt. Sorter af gulerødder.2003. Tidlige sorter Frosttolerance Halmdækning Køleopbevaring JordtypeGrovsandet jord ( JB 1 ) Grovsandet jord ( JB 1 ) Grovsandet jord ( JB 1 ) Dyndjord (JB 11) Forfrugt Vårbyg med græsudlægVårbygFabrikskartofler Vinterhvede Jordbundsanalyser Rt (6,3), Kt (5,0), Pt (2,7), Mgt (1,0) Rt (5,6), Kt (9,9) , Pt (7,2), Mgt (2,4) Rt (5,9), Kt (12), Pt (3,9), Mgt (2,2) Rt (7,7), Kt (14,6), Pt (2,4), Mgt (9,8) Sådato 17. marts 8. maj 22. maj 21. maj Tilstræbt planteantal pr. m. række55 90 90 90 Rækkeafstand, cm50 45 38 55 Antal gentagelser 2 2 3 3 Fiberdug aftaget den 14. juni Tilført kvælstof kg/ha 125 93 99 36 Høstdato (manuelt)3. juli 20. oktober og 9. marts 7. oktober 28. oktober Halmdækning 14. oktober Høstdato (maskine) 10. februar 29. oktober Kølelagring. °C 0-1°C Dato for udtagning fra køl 4. marts

Tabel 2. Sorter af gulerod. 2003.

Forsøg Frøleverandør Vedligeholder Sort

Tidlige sorter (sandjord)

Dæhnfeldt

Garta Olssons Frö Rijk Zwaan Seminis

Bejo

Vilmorin Clause Nunhems Rijk Zwaan Seminis

Napoli^*) Austria Nandera News Tempo CLX 3159 Laguna

Kiev (55-40 RZ) Cabana (55-44 RZ) RS 0080

Sirius Frosttolerance

(sandjord og dyndjord)

Dæhnfeldt

Garta

Olssons Frö Semenco

Bejo

Vilmorin Clause Nunhems Sluis & Groot

Navarre Nepal Noveno Nipomo Eskimo Artico

Ceres (CLX 3163) Ariane (CLX 3183) Sirkana

Dordogne Køleopbevaring

(dyndjord)

Dæhnfeldt

Garta

Olssons Frö Rijk Zwaan Semenco Seminis

Bejo

Vilmorin

Clause Nunhems Rijk Zwaan Sluis & Groot Seminis

Negovia Noveno Nagadir Bolero^*) Siroco Soprano

Ceres (CLX 3163) Ariane (CLX 3183) Sirkana

55-69 RZ Champion Pampa Torro Farvede gulerødder

(dyndjord)

Dæhnfeldt Seminis

Bejo Seminis

Yellowstone (OP) Nutri Red

Burpee 8001 (gul) Halmdækning

(sandjord)

Dæhnfeldt

Garta

Olssons Frö Rijk Zwaan Semenco Seminis

Bejo

Vilmorin Clause Nunhems Rijk Zwaan Sluis & Groot Seminis

Nairobi ^*) Noveno Nipomo Negovia Nepal Maestro Siroco

Ceres (CLX 3163) Ariane (CLX 3183) Sirkana

55-69 RZ Dordogne Nebula

*)Målesort

11

Tem peratu r Grov sandet jord - halmd ækket -2 0 2 4 6 8

10

-1 14 200 0-

3 03 03 03 20 20 20 200 0- 0- 1- 1- -1 -1 -1 -1 21 28 04 11

3 200 1- -1 18

3 200 1- -1 25

3 200 2- -1 02

3 200 2- -1 09

3 03 03 03 20 20 20 200 2- 2- 2- 1- -1 -1 -1 -0 16 23 30 06

4 200 1- -0 13

4 200 1- -0 20

4 200 1- -0 27

4 200 2- -0 03

4

Da to

°C

T e mp erat ur Dy ndjo rd - kø leop bev aring -2 0 2 4 6 8

10

29- 10- 03 20

-11 05 00 -2 3

-1 12 200 1- 3

19- -200 11 3

26- -2 11 3 00

03- 12- 200 3

-1 10 20 2-

03 -12 17

00 -2 3

-1 24 200 2- 3

31- -200 12 3

07- -2 01 4 00

14- 01- 200 4

-0 21 20 1-

04 -01 28

00 -2 4

-0 04 200 2- 4

11- -200 02 4

18- -2 02 4 00

25- 02- 200 4

-0 03 20 3- 04

Da to

°C

13

Tem peratu r Grov sand et jo rd - ud ækket -5 0 5

10

15

30-09

-03 07-10

3 -0 14-1 0-03 21-10

-03 28-

-03 10 04-11

-03 11-

-03 11 18-11

-03 -11 25

-03 02-1

2-03 09-12

3 -0 16- -03 12 23-12

-03 30-

-03 12 06-01

-04 -01 13

-04 20-0

1-04 27-01

4 -0 03- -04 02 10-02

-04 17-

-04 02 24-02

-04 -03 02

-04 09-03 -04

Dato

°C

Tidlige sorter

Tabel 3. Sorter af tidlige gulerødder. Planteantal, udbytte, samt størrelsesfordeling.

Grovsandet jord. 2003.

Størrelsesfordeling Sort Planter pr.

meter række

Brugbart udbytte

ton/ha ¹⁾ 30-100g

% (vægt)

100-150g

% (vægt)

Kiev 60 40 96 4

Cabana 59 39 93 7

Austria 53 39 97 3

CLX 3159 70 44 77 23

Laguna 54 56 63 37

Nandera 51 48 59 41

Napoli 69 55 65 35

News 56 49 52 48

RS 0080 63 57 63 37

Sirius 60 34 66 34

Tempo 51 50 55 45

1) Fejlfrie gulerødder mellem 30g og 250g.

Tabel 4. Sorter af tidlige gulerødder. Bedømmelser, samt måling af gulerodstoppen.

Grovsandet jord. 2003.

Sort Toplængde cm

Topstyrke 9=stærkest

Topfarve 9=mørkest

grøn

Rodfarve 9=mørkest

orange

Glathed 9=bedst

Helhedsindtryk 9=bedst til pakning i poser

Kiev 51 9 7 7 7 4

Cabana 46 9 8 6 9 6

Austria 50 9 6 8 8 4

CLX 3159 50 9 6 7 7 4

Laguna 56 9 7 6 8 5

Nandera 45 7 6 7 8 9

Napoli 60 9 7 7 7 6

News 60 9 8 8 8 5

RS 0080 62 9 7 7 7 6

Sirius 65 9 9 7 8 4

Tempo 54 9 8 7 7 8

Tidlige sorter

Tabel 5. Sorter af tidlige gulerødder. Målinger på rødderne. Grovsandet jord. 2003.

Sort Længde

cm

Bredde topende cm

Bredde bund¹⁾ cm

Bredde af topfæste cm

Kiev 17,7 2,3 1,3 0,9

Cabana 16,2 2,6 1,7 0,11

Austria 19,4 2,5 1,5 0,11

CLX 3159 15,6 2,7 1,7 0,10

Laguna 17,8 2,9 1,5 0,11

Nandera 17,3 2,7 1,7 0,10

Napoli 16,5 2,8 1,5 0,12

News 16,1 2,8 1,5 0,11

RS 0080 14,7 2,4 1,4 0,10

Sirius 14,9 2,6 1,2 0,10

Tempo 16,9 2,7 1,4 0,10

1) Målt 2 cm fra rodspidsen.

Efterårsgulerødder – grovsandet jord - høst

Tabel 6. Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent. Grovsandet jord. 2003.

Sort Planteantal

pr. m. række

Gulerødder uden sygdom og skadedyr

% (antal)

55-69 RZ 86 98

Ceres 70 94

Ariane 81 96

Dordogne 76 96

Maestro 95 98

Nairobi 93 99

Nebula 95 99

Negovia 94 96

Nepal 94 97

Nipomo 76 95

Noveno 94 98

Sirkana 68 97

Siroco 89 98

Tabel 7a. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 7. oktober 2003 (skala 1-9). Grovsandet jord.

2003.

Sort Topstyrke 9=stærkest

Topsundhed 9=sundest

Placering af rødderne i jorden

9=dybest

Helhedsindtryk¹⁾ 9=bedst

55-69 RZ 7,0 6,0 6,8 4,5

Ceres 7,0 6,3 6,3 6,3

Ariane 5,7 5,0 7,5 6,0

Dordogne 7,7 6,7 7,3 6,8

Maestro 6,7 7,7 7,7 6,3

Nairobi 7,3 4,7 7,8 7,0

Nebula 7,0 6,0 8,0 6,5

Negovia 6,7 5,7 7,2 7,3

Nepal 7,7 5,7 8,2 5,0

Nipomo 7,7 6,7 8,0 6,8

Noveno 6,7 5,3 7,8 7,0

Sirkana 8,0 6,7 7,3 6,8

Siroco 6,0 7,7 7,8 7,8

1) Samlet indtryk af rødder og top.

Efterårsgulerødder – grovsandet jord - høst

Tabel 7b. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 7. oktober 2003 (som relative tal i forhold til målesort). Grovsandet jord. 2003.

Sort Topstyrke¹⁾ Topsundhed¹⁾ Placering af rødderne i

jorden¹⁾

Helhedsindtryk¹⁺²⁾

55-69 RZ 95 129 87 64

Ceres 95 136 81 90

Ariane 77 107 96 86

Dordogne 105 143 94 96

Maestro 91 164 98 90

Nairobi 100 100 100 100

Nebula 95 129 102 93

Negovia 91 121 91 105

Nepal 105 121 104 71

Nipomo 105 143 102 98

Noveno 91 114 100 100

Sirkana 109 143 94 98

Siroco 82 164 100 111

1) Et tal større end 100 betyder stærkere og sundere top, dybere placering af rødderne og bedre helhedsindtryk en målesorten (Nairobi).

2) Samlet indtryk af top og rod.

Efterårsgulerødder – grovsandet jord - halmdækning

Tabel 8. Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering d. 10. februar 2004. Grovsandet jord. Halmdækning. 2003.

Sort Brugbart¹⁾ udbytte

ton/ha

Frasorterede²⁾ i alt

% (vægt)

Rødder

>250 g

% (vægt)

Deforme rødder

% (vægt)

Knækkede rødder

% (vægt)

Syge rødder

% (vægt)

55-69 RZ 77 33 2 7 10 9

Ceres 63 43 8 5 15 6

Ariane 61 41 0 7 15 13

Dordogne³⁾ 75 26 1 5 10 2

Maestro⁴⁾ 79 26 1 4 8 9

Nairobi 84 20 5 4 7 3

Nebula³⁾ 88 18 1 6 6 1

Negovia³⁾ 82 25 0 4 11 2

Nepal 63 28 1 4 12 6

Nipomo 70 30 0 5 9 7

Noveno 67 28 2 4 8 11

Sirkana³⁾ 72 30 2 3 8 8

Siroco 53 54 1 3 7 40

1) Fejlfrie gulerødder mellem 50 g og 250 g.

2) Det spild der har været i marken er ikke medtaget.

3) Kun en gentagelse.

4) Kun to gentagelser.

Efterårsgulerødder – grovsandet jord - halmdækning

Tabel 9a. Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 4. marts 2004 (skala 1-9). Grovsandet jord. Halmdækning. 2003.

Sort

Rodafslutning 9 = afrundet

Glathed 9 = glat

Helhedsindtryk af salgsvaren

9 = bedst

55-69 RZ 6,4 5,6 6,1

Ceres 5,3 5,9 5,3

Ariane 8,0 8,1 8,1

Dordogne 7,6 7,2 7,4

Maestro 7,1 6,6 6,7

Nairobi 5,5 4,6 4,7

Nebula 5,4 5,0 5,6

Negovia 6,4 6,4 6,6

Nepal 4,3 4,0 4,0

Nipomo 5,6 5,1 5,3

Noveno 6,3 6,1 6,1

Sirkana 4,4 3,7 3,9

Siroco 7,3 7,0 7,0

Tabel 9b. Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 4. marts 2004, (som relative tal i forhold til målesort). Grovsandet jord.

Halmdækning. 2003.

Sort

Rodafslutning¹⁾ Glathed¹⁾ Helhedsindtryk af salgsvaren¹⁾

55-69 RZ 129 122 129

Ceres 106 128 112

Ariane 160 178 171

Dordogne 151 158 158

Maestro 143 144 142

Nairobi 100 100 100

Nebula 109 109 118

Negovia 129 141 139

Nepal 86 88 85

Nipomo 111 113 112

Noveno 126 134 130

Sirkana 89 81 82

Siroco 146 153 149

1) Et tal større end 100 betyder mere afrundet, mere glat og bedre helhedsindtryk end målesorten (Nairobi).

gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsager til ring.Dyndjord. 2003. Årsager til frasorteringPlanteantal pr. m. række

Gulerødder uden sygdom og skadedyr % (antal) Skurv % (antal) Cavity spot % (antal) Skurv + Cavity spot % (antal) Minering af gulerodsfluens larve % (antal) 89 27 3,0 59,1 4,2 4,6 107 83 6,0 4,7 0,0 3,8 86 69 2,3 20,4 0,4 5,1 91 47 5,3 36,7 2,4 7,3 pion 106 9 23,2 51,0 11,6 3,9 102 44 20,6 26,7 2,7 4,1 80 49 11,4 28,0 0,9 6,5 111 64 3,8 22,0 0,4 7,2 a 112 62 5,6 26,4 0,4 1,9 85 68 5,0 15,7 2,2 4,2 92 82 2,4 9,4 0,0 3,6 ano 110 73 4,8 13,2 0,4 6,7 94 59 5,0 29,2 0,9 2,6 o1) 102 71 1,5 21,7 0,0 0,0 1) 64 0 0 0 100 0 42 37 4,8 54,8 0,0 3,6 stone 83 64 9,1 21,2 2,4 3,6 n en gentagelse.

Efterårsgulerødder – dyndjord - høst Efterårsgulerødder – dyndjord - høst

Efterårsgulerødder – dyndjord - høst

Tabel 11a. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 28. oktober 2003 (skala 1-9).

Dyndjord. 2003.

Sort Topstyrke

9=stærkest

Topsundhed 9=sundest

Placering af rødderne i jorden

9=dybest

Helhedsindtryk²⁾ 9=bedst

55-69 RZ 6,7 5,7 6,5 6,0

Bolero 5,7 5,3 6,3 8,3

Ceres 7,0 6,3 6,3 6,0

Ariane 7,7 4,7 6,5 6,8

Champion 8,0 6,3 7,0 7,3

Nagadir 6,7 6,3 7,8 5,5

Negovia 6,3 6,3 6,0 5,8

Noveno 7,7 6,3 6,3 7,8

Pampa 8,0 7,7 6,5 6,5

Sirkana 8,0 7,3 7,8 6,0

Siroco 6,3 6,7 7,0 7,5

Soprano 7,7 5,7 7,0 8,0

Torro 7,7 5,0 7,5 4,3

Nipomo¹⁾ 7,0 7,0 6,5 7,5

Farvet¹⁾

Burpee 8001 3,0 3,0 6,5 2,7

Nutri Red 2,0 1,0 5,5 3,8

Yellowstone 9,0 8,0 7,5 7,5

1) Kun en gentagelse.

2) Samlet indtryk af rødder og top.

’Burpee 8001’.

Efterårsgulerødder – dyndjord - høst

Tabel 11b. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 8. oktober 2003 (som relative tal i

forhold til målesort). Dyndjord. 2003.

Sort Topstyrke¹⁾ Topsundhed¹⁾ Placering af rødderne i jorden¹⁾

Helhedsindtryk¹⁺²⁾

55-69 RZ 118 106 104 73

Bolero 100 100 100 100

Ceres 124 119 100 73

Ariane 135 88 104 82

Champion 141 119 112 88

Nagadir 118 119 124 67

Negovia 112 119 96 70

Noveno 135 119 100 94

Pampa 141 144 104 79

Sirkana 141 138 124 73

Siroco 112 125 112 91

Soprano 135 106 112 97

Torro 135 94 120 52

Nipomo³⁾ 124 131 104 91

Farvet³⁾

Burpee 8001 53 56 104 32

Nutri Red 35 19 88 45

Yellowstone 159 150 120 91

1) Et tal større end 100 betyder stærkere og sundere top, dybere placering af rødderne og bedre helhedsindtryk end målesorten (Bolero).

2) Samlet indtryk af rødder og top.

3) Kun en gentagelse.

’Yellowstone’.

23

Efterårsgulerødder – dyndjord - køleopbevaring

Tabel 12. Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsagen til frasortering d. 4. marts 2004. Dyndjord. Køleopbevaring. 2003. Sort Brugbart2) udbytte ton/ha

Frasorterede3) i alt % (vægt)

Rødder < 50 g % (vægt)

Deforme rødder % (vægt)

Syge rødder % (vægt)

Andre4) årsager % (vægt) 55-69 RZ 3 94 0 2 87 Bolero 35 49 6 9 22 Ceres 27 54 4 4 37 Ariane 18 69 5 6 43 Champion 7 92 1 4 80 Nagadir 17 72 6 5 50 Negovia 15 71 3 6 50 Noveno 28 57 5 6 38 Pampa 23 68 2 5 55 Sirkana 36 53 2 6 34 Siroco 26 52 7 7 29 Soprano 43 45 4 7 22 Torro 30 58 2 5 44 Nipomo1) 42 44 4 6 32 Nutri Red1) 3 851 10 58 5 (knækkede rødder) Yellowstone1) 21 742 3 1150 (grøn nakke) 1) Kun en gentagelse. 2)Fejlfrie gulerødder mellem 50g og 250g. 3)Det spild der har været i marken er ikke medregnet. 4)Årsager, hvor der er registreret mindst 5%, er nævnt.

Efterårsgulerødder – dyndjord - køleopbevaring

Tabel 13a. Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 10. marts 2004 (skala 1-9). Dyndjord. Køleopbevaring. 2003.

Sort

Rodafslutning 9=bedst

Glathed 9=bedst

Helhedsindtryk 9=bedst

55-69 RZ 6,7 5,5 5,3

Bolero 8,4 7,8 7,8

Ceres 5,8 6,8 5,6

Ariane 7,0 7,0 7,2

Champion 7,2 6,2 6,7

Nagadir 5,8 4,7 4,8

Negovia 5,8 5,0 5,3

Noveno 6,2 7,2 6,3

Pampa 6,8 6,8 7,0

Sirkana 6,8 5,5 6,5

Siroco 6,8 8,5 7,7

Soprano 7,8 7,8 7,8

Torro 5,2 4,7 4,5

Nipomo 7,3 7,3 7,5

Nutri Red 2,2 4,6 4,8

Yellowstone 3,0 5,6 5,0

Tabel 13b. Sorter af gulerødder efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 10. marts 2004 (som relative tal i forhold til målesort). Dyndjord.

Køleopbevaring. 2003.

Sort

Rodafslutning¹⁾ Glathed¹⁾ Helhedsindtryk¹⁾ af salgsvaren

55-69 RZ 79 70 69

Bolero 100 100 100

Ceres 69 87 72

Ariane 83 89 93

Champion 85 79 86

Nagadir 69 60 62

Negovia 69 64 69

Noveno 73 92 81

Pampa 81 87 90

Sirkana 81 70 84

Siroco 81 109 99

Soprano 93 100 101

Torro 61 60 58

Nipomo 87 94 97

Nutri Red 26 59 61

Yellowstone 36 72 65

1) Et tal højere end 100 betyder mere afrundet, mere glat og bedre helhedsindtryk end

Efterårsgulerødder – grovsandet jord - frosttolerance

Tabel 14. Sorter af gulerod. Bedømmelse af gulerødderne d. 9. marts 2004. Grovsandet jord.

Frosttolerance. 2003.

Sort

Topsundhed 9=frisk 1=vissen

Rødderne 9=frisk 1= hel rådden

Artico 4,0 4,5

Ariane 2,5 1,0

Ceres 1,0 1,0

Dordogne 1,0 1,0

Eskimo 4,5 7,0

Navarre 1,5 1,0

Nepal 1,5 1,0

Nipomo 2,0 1,0

Noveno 1,0 1,0

Sirkana 2,5 1,5

’Eskimo’ fotograferet d. 9 marts.

Efterårsgulerødder – dyndjord - frosttolerance

gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsager til ring.Dyndjord. Frosttolerance. 2003. Årsager til frasorteringt Planteantal pr. m. række

Gulerødder uden sygdom og skadedyr % (antal) Skurv % (antal) Cavity spot % (antal) Skurv + Cavity spot % (antal) Minering af gulerodsfluens larve % (antal) 1) 104 74 10,1 4,3 0,0 12,0 91 47 5,3 36,7 2,4 7,3 86 69 2,3 20,4 0,4 5,1 1) 77 26 1,3 64,3 0,0 3,9 o1) 92 48 6,5 31,0 3,8 9,8 1) 108 78 3,3 16,7 0,5 1,4 al1) 111 76 3,2 17,1 0,0 0,9 o1) 102 71 1,5 21,7 0,0 0,0 111 64 3,8 22,0 0,4 7,2 85 68 5,0 15,7 2,2 4,2 n en gentagelse.

Efterårsgulerødder – dyndjord - frosttolerance

Tabel 16a. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 28. oktober 2003 (skala 1-9).

Dyndjord. Frosttolerance. 2003.

Sort Topstyrke

9=stærkest

Topsundhed 9=sundest

Placering af rødderne i jorden

9=dybest

Helhedsindtryk¹⁾ 9=bedst

Artico 9,0 8,0 8,8 4,5

Ariane 7,7 4,7 6,5 6,8

Ceres 7,0 6,3 6,3 6,0

Dordogne 9,0 4,0 5,0 7,8

Eskimo 9,0 8,0 8,8 6,8

Navarre 6,0 4,0 6,8 6,8

Nepal 9,0 6,0 6,8 6,5

Nipomo 7,0 7,0 6,5 7,5

Noveno 7,7 6,3 6,3 7,8

Sirkana 8,0 7,3 7,8 6,0

1) Samlet indtryk af rødder og top.

Tabel 16b. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 8. oktober 2003 (som relative tal i forhold til målesort). Dyndjord. Frosttolerance. 2003.

Sort Topstyrke¹⁾ Topsundhed¹⁾ Placering af rødderne i jorden¹⁾

Helhedsindtryk¹⁺²⁾

Artico 159 150 140 55

Ariane 135 88 104 82

Ceres 124 119 100 73

Dordogne 159 75 80 94

Eskimo 159 150 140 82

Navarre 106 75 108 82

Nepal 159 113 108 79

Nipomo 124 131 104 91

Noveno 135 119 100 94

Sirkana 141 138 124 73

1) Et tal større end 100 betyder stærkere og sundere top, dybere placering af rødderne og bedre helhedsindtryk end målesorten (Bolero).

2) Samlet indtryk af rødder og top.