Kvælstof, fosfor, kalium og magnesium til Lammefjordens inddæmmede arealer

Statens ForsØgsvirksomhed i Plantekultur 1311. beretning Statens ForsØgsstation Roskilde (Poul Rasmussen)

Resume

Kvælstof, fosfor, kalium og magnesium til Lammefjordens inddæmmede arealer

Nitrogen, phosphorus, potassium and magnesium applied to the reclaimed areas o/ the Lamme/jord

Inge Jørgensen

I 1967-73 blev der på det inddæmmede areal af Lammefjorden udført forsøg på henholdvis dyb dynd og sandblandet dynd med tilfØrsel af kvælstof, fosfor, kalium og magnesium til et sædskifte med byg, tulipaner, vårhvede og gulerod. ForsØgene viser, at tilførsel af de nævnte næringsstof- fer ikke har givet signifikante merudbytter i nogen af de prØvede afgrøder på de to jordtyper forsØgsarealerne repræsenterer. På den dybe <lyndjord vil tilførsel af de nævnte næringsstoffer være unØdvendig og for kvælstoffets vedkommende i de fleste år skadelig, idet en tilfØrsel meget ofte i korn vil medføre lejesæd på et tidligt tidspunkt. På Aspagården, repræsenterende den sand- blandede dyndjord, har der trods den manglende sikkerhed, dog været udslag for næringsstof til- førseJ. I byg har kvælstoftilfØrsel i de fleste år givet lejesæd og dermed et mindreudbytte. Vår- hvede har givet et lille merudbytte for tilfØrsel af kvælstof, fosfor og magnesium. I gulerod er fosfor det eneste af de prØvede næringsstoffer, der har givet merudbytte af brugbare gulerØdder.

I tulipaner har der i 2 af 3 år været et lille merudbytte for tilfØrsel af 90 kg kvælstof, hvorimod fosfor, kalium og magnesium ikke har haft indflydelse på udbyttet.

ForsØgsbehandlingerne har ikke haft indflydelse på opbevaringstabene i gulerØdder. Kvælstof- tilfØrsel forøger på begge lokaliteter kvælstofindholdet i kærne og halm, medens gulerØddernes kvælstofindhold ikke påvirkes. Kaliumtilførsel på virker kun i ringe grad kaliumindholdet i kærne, medens indholdet i halm stiger. GulerØddernes kaliumindhold stiger ligeledes ved kaliumtilfør- seJ. Magnesiumtilførsel påvirker ikke afgrødernes magnesiumindhold.

NØgleord: Byg, tulipaner, vårhvede, gulerod, kvælstof, fosfor, kalium, magnesium.

Summary

In the years 1967-73 experiments were earried out on the reclaimed areas of the Lammefjord on deep humus soil and sandmixed humus soil, respeetively, on applieation of nitrogen, phosphorus, potassium and magnesium to erops in rotation: barley, tulips, spring wheat and earrot. The experi- ments showthat applieation of the mentioned nutrients has not given exeess yields in any of the erops on the two soil types represented by the experimental areas. On the deep humus so il appli- eation of the mentioned nutrients will be unneeessary and as for nitrogen it will in most years have a bad effeet beeause an applieation very often will eause a lodging of the eereals at an earl y stage. At the Aspagaard whieh represents the sandmixed humus soil there has been - in spite of lack of signifieance - effeet for applieation of nutrients. In barley applieation of nitrogen has in

most years resulted in a lodging and consequently a decreased yield. Spring wheat has given a small extra yield for application of nitrogen, phosphorus and magnesium. In carrot phosphorus is the only one of the tried nutrients which has increased the yield of saleable carrots. In tulip in two out of three years there has been a small extra yield for application of 90 kg nitrogen whereas phosphorus, potassium and magnesium did not affect the yield.

The experimental treatments have not affected the storage loss in carrots. On both locations application of nitrogen increases the nitrogen content in grain and straw while the nitrogen con- tent in carrots is not affected. Application of potassium affects only to a small extent the potas- sium content in grain whereas the content in straw increases. Also the potassium content in car- rots increases by application of potassium. Apptcation of magnesium do es not affect the magne- sium content of the crops.

Key-words: Barley, tulips, spring wheat, carrot, nitrogen, phosphorus, potassium, magnesium.

Indledning

Lammefjordens inddæmning og afvanding er sket indenfor de sidste 100 år. I 1874 blev dæmningen ved Audebo færdig, og vandstan- den kunne derefter sænkes. Dette skete gradvis i lØbet af de næste 70 år, og fØrst i 1941 blev den sidste del af Lammefjorden tØrlagt, og det samlede afvandede areal omfatter nu ca. 5700 ha. Heraf er ca. ~~ dyb kalkrig dynd med 4- 14% humus, ~~ sandblandet dynd med 2-4 % humus, resten let sandjord eller stiv meget kalk- holdig ler. Jordbundsforholdene på Lammefjor- den betinger således, for stØrstedelen af arealet, en intensiv planteproduktion. De fØrste mange år var det den voldsomme ukrudtsflora, der begrænsede udnyttelsesmulighederne. Herbici- dernes anvendelse har de senere år behersket denne faktor, bedre maskiner og redskaber har muliggjort en effektiv jordbehandling, og begge dele har medfØrt et bredere afgrødevalg, der mere og mere er gået i retning af specialafgrø- der. Dette medførte et behov for forSØg i disse afgrøder, og da Lammefjordens landboforening ikke kunne magte disse arbejdskrævende for- søg, blev der i 1965 rettet henvendelse til Sta- tens ForSØgsvirksomhed i Plantekultur. Hen- vendelsen resulterede i, at der i 1966 blev eta- bleret et forsØg s areal på den mest humusrige del af Lammefjorden på Stubberupholm, og et forsØgsarbejde blev sat i gang, ledet fra Statens ForsØgsstation ved Roskilde. I erkendelse af. at dette forsØgsareal kun repræsenterer 1fa af det samlede inddæmmede areal, udvidede man i 714

1969 forsøgsarbejdet med et areal repræsente- rende den sandblandede dyndjord; dette areal hører under gården Aspagården.

En af de forsØgsopgaver der blev taget op, var et fastliggende forsøg med stigende mæng- der kvælstof, fosfor, kalium og magnesium i et sædskifte med vårhvede, gulerod, byg og tuli- paner, idet disse afgrØder alle har stor dyrk- ningsmæssig betydning på Lammefjorden. Tid- ligere forsøg, gennemført af Lammefjordens landboforening, har fortrinsvis omfattet strå- afgrØder, kun enkelte er udført i gulerødder og ingen i tulipaner. I så godt som alle tidligere udfØrte forSØg er der positiv udslag for tilfØr- sel af fosfor. I gennemsnit af udfØrte forSØg var der for tilfØrsel af 200 sup. i byg 2,4 hkg mer- udbytte, i hvede 2,8 hkg, medens merudbytterne i gulerØdder har varieret fra -7-40 hkg til

+

50 hkg brugbar vare. De få forsøg, der har været udfØrt med tilfØrsel af kvælstof, viser i hvede merudbytter fra -7- 1,2 hkg til

+

7,3 hkg kærne.

Tilførsel af 200 kg kali gav i gns. af 3 forSØg i byg ^-7- 1,6 hkg kærne i merudbytte. I 1960- erne blev udfØrt en del forSØg med tilfØrsel af magnesium til afgrØderne byg, vårhvede og gulerod. I vårhvede og byg var der i gns. af 3 forSØg et merudbytte på 0,1 hkg kærne, i gule- rod var merudbytterne -7-150 hkg til

+

62 hkg brugbar vare for tilfØrsel af 500 kg MgS04 •

Alle de omtalte forSØg er gennemført på jordtyper, der svarer til jordtyperne på de to forsØgsarealer .

ForsØgsarealerne

Stubberupholm: Forsøgsarealet på Stubberup- holm er beliggende i den vestlige inderste, og først inddæmmede del af Lammefjorden (ind- dæmmet 1874) og karakteristisk for de bedste af Lammefjordens jorde. Koten er -;-2,0 m i forhold til dansk normalnul. Profilbeskrivelse af forsØgsarealet er foretaget af hydroteknisk laboratorium ved KVL (Kristensen og Larsen):

0-35 cm Ret ensartet klæg (ler

+

stort indhold af organisk materiale).

35-50 cm Overgangslag med synligt indhold af Mark I

Mark II Mark III

Rt. 7,0 Rt. 7,0 Rt. 7,0

Ft. 11,9 Ft. 11,2 Ft. 11,3 strandskaller. En del »dyndflækker«, der er tynde sedimentært aflejrede lag af varieret, men begrænset udstrækning og tykkelse. I øvrigt materiale af no- genlunde samme sammensætning som i øverste jordlag.

50-65 cm øget indhold af skaller og dyndflækker.

Ellers samme materiale som ovenfor nævnt og stadig tilsynelandende stort indhold af organisk stof.

Tabel l. Rumvægt Table 1. Specijic weight

Stubberupholm Dybde, cm Depth, cm

10 25 40 50

g/cm³ 0,69 0,76 0,73 0,62

Som det ses af tabel 1, er der tale om meget små rumvægte med deraf fØlgende store vær- dier for porevolumen, med mulighed for et stort vandindhold i vand fyldt tilstand. PorØsiteten er ca. 70 pet., medens den i almindelig moræne- jord under plØjelaget normalt er 40-50 pct.

Jordens tekstur fremgår af tabel 2. Jordens ind- hold af organisk materiale er ret stort, og også karakteristisk ved at indeholde store mængder ler, silt og fins an d, medens grovsand næsten ikke forekommer.

Tabel 3 viser, at der er meget betydelige mængder tilgængeligt vand i rodzonen. Til sam- menligning kan anføres, at indholdet af tilgæn- geligt vand i god lerjord til 100 cm dybde ud- gør 150-200 mm.

Jordbundsanalyse udtaget ved forsØgets be- gyndelse:

Kt. 18,7 Kt.17,1 Kt. 16,6

Mgt. 31,3 Mgt. 30,1 Mgt. 30,4

Fot. 2,9 Fot. 2,8 Fot. 2,8

Aspagården: Arealet er beliggende omtrent midt i Lammefjorden på den sidst inddæmmede del (1940), der kaldes »søen«.

Jordbeskrivelse: gennemført af Statens MarskforsØg.

O- 25 cm Muldlag med dyndjord.

25- 55 cm Lagdelt sand og dynd med skaller.

55- 57 cm Skaller.

57- 80 cm Lagdelt sand og dynd med skaller.

80-100 cm Sandblandet tørv og dyndlag m. skaller.

Jordbundsanalyse udtaget ved forsøgets begyn- delse, Rt. 7,0-7,3, Ft. 9,4-11,4, Kt. 16,0-20,0, Mgt. 2,5-3,5, Fot. 1,1-1,7, med omtrent sam- me værdier i 0-20 cm som i 20~40 cm. For- søgsarealet på Aspagården repræsenterer ~~ af det inddæmmede areal.

Sammenlignes tabel 2 og 3 med tabel 4 og 5 ses den store forskel i jordens sammensætning på de to forsØgsarealer og giver begrundelsen for at forsØget har været anlagt på begge loka- liteter.

F'orsØgsplan og forsØgenes gennemfØrelse Faktorerne i forsØgsplanen har været følgende:

Tilført kg pr. ha

Kvælstof Fosfor Kalium MgS0₄

AfgrØde: a b c 2 3 x y z A B

Korn O ^{60 120}

1

^{O 80}

160)

Gulerod O 15 30

J

^{O 16 32 O 120 240 O 500}

Tulipan O 90 180 O 80 160

716

Tabel 2. Jordens tekstur og CaCOa-indhold i vægtprocent Table 2. Texture and CaCO a-content (as % af weight) af soil

Stubberupholm

Dybde Grovsand

Depth Ler Finsand Coarse Profil

cm Clay Silt Fine sand sand Humus CaC0₃ Pro/ile

IO 22,9 43,7 32,3 1,1 10,9 0,4

25 26,2 48,6 24,2 1,0 10,5 0,3

40 33,2 51,9 14,0 0,9 11,3 2,1

50 26,8 50,8 24,3 1,1 16,0 3,5

10 27,6 45,4 26,7 0,3 10,8 0,8

25 26,0 39,2 33,7 1,1 11,2 0,6 2

40 33,6 44,2 20,9 1,3 11,2 1,6

50 31,6 48,0 19,1 1,3 16,1 5,0

(Ler = 0-2 !lm, silt = 2-20 !lm, finsand

=

20-200 !lm, grov s and

=

200-2000 !lm.

1000!lm

=

1 mm).

Tabel 3. Markkapacitet, tilgængeligt og utilgængeligt vand i mm Table 3. Field capacity, available and unavailable water, expressed in mm

Dybdeinterval Depth interval

cm

o

-17,5 17,5-35 35 -45 45 -55 O -55

Dybde Depth cm 0- 24 24- 55 57- 80 80-100 55-57: Skaller

Stubberupholm Gennemsnit af de to profiler

Mean 0/ the two pro/iles Markkapacitet

Field capacity

Utilgængeligt Unavailable 84,0

129,7 60,4 65,6 339,7

31,5 54,5 29,1 26,0 141,1

Tabel 4. Teksturanalyse i vægtprocent Table 4. Texture analysis, weight percentage

Aspagården

Grovsand

Ler Finsand Coarse

Clay Silt Fine sand sand

<2.um

^{2-20.u m} 0,02-0,2 mm 0,2-2 mm

4,4 12,1 73,6 7,0

6,7 13,5 68,7 7,7

11,9 24,9 50,5 10,5

3,6 11,0 78,4 1,9

ShelIs

Tilgængeligt Available

52,5 75,2 31,3 39,6 198,6

Humus 2,9 3,4 2,2 5,1

Tabel 5. Markkapacitet, tilgængeligt og utilgængeligt vand i mm Tabte 5. Field capacity available and unavailable water, expressed in mm

Aspagården

Analyser gennemfØrt af Statens Marskforsøg, Højer Analyses made by the State Marshiand Experiments, HØjer Dybdeinterval

Depth interval Markkapacitet

cm Field capacity

O-- 24 95,5

25- 55 164,2

55- 80 121,6

8QL-100 125,8

QL-100 507,1

ForsØgene har været anlagt efter en ufuld- stændig faktoriel plan med fØlgende parcel for- deling:

axlA by2B ez3A ax1B by2A ez3B ay3B bzlA ex2B ay3A bzlB cx2A az2A bx3B ey1A az2B bx3A eylB

ForsØgene har ligget i 3 marker pr. år med sædskifte som fØlger:

Stubberupholm

Mark I Mark II Mark III Aspagården

Mark I Mark II Mark III

1967 1968

gulerod vinterhvede

gulerod

byg gulerod vårhvede

1969 tulipaner

byg gulerod

gulerod byg vårhvede I byg, vårhvede og gulerØdder er forsØgsgød- ning udbragt i foråret fØr såning, i tulipaner er fosfor og kalium udbragt efterår fØr lægning, magnesium udbragt tidligt forår, N udbragt af 3 gange ca. 1/11 - 1/1 - 1/3.

I byg og vårhvede er bestemt kerne og halm- udbytte samt liter- og kornvægt. I gulerod er foruden udbyttebestemmelse foretaget kvali- tetssortering samt beregnet vægt- og frasorte- ringstab ved opbevaring. Vægttabet er beregnet som forskellen mellem indvejet og udvejet vare,

Utilgængeligt Tilgængeligt

Unavailable Available

33,1 62,4

45,8 118,4

24,2 97,4

29,8 96,0

132,9 374,2

frasorterede er alle gulerødder med rådangreb uanset angrebets udbredelse. I tulipaner er sor- teret i tons/antal læggelØg og drivlØg. Der er foretaget prØvedrivning i alle forsØgsled, men da der ingen forskel har været i drivningsresul- taterne, er disse ikke medtaget i beretningen.

I stråafgrØder og gulerødder er hvert år analy- seret for kvælstof, fosfor, kalium og magnesi- um i henholdsvis kærne/halm og rod/top. Kun analyserne i rod er medtaget i beretningen.

Hvert andet år er udtaget en jordprØve til be- stemmelse af Rt, Ft, Fot, Kt og Mgt.

1970 1971 1972 1973

vårhvede gulerod byg tulipaner tulipaner vårhvede gulerod byg

byg tulipaner vårhvede gulerod

vårhvede tulipaner vårhvede gulerod tulipaner vårhvede gulerod byg

gulerod byg tulipaner vårhvede Sprøjtning mod ukrudt og skadedyr er fore- taget som i almindelig praksis med midler og mængder som normalt anvendes på disse jord- typer. Mangansprøjtninger er foretaget hvert år i alle prøvede afgrØder. Tulipanerne er i efter- året dækket med halm, der til og med 1970 er fjernet om foråret, i de senere år er halmen blevet liggende til hØst. Data vedrørende såning, spiring og høst ses i tabel 6, temperatur og ned- børsforhold i tabel 7.

Tabel 6. Forskellige datoer vedr. forsøgsafgrØderne Table 6. Various dates concerning the crops under trial

Såning Spiring Skridning Modning HØst Sort

Sowing Emergence Earing Ripeness Harvest eullivar Byg Barley:

Stubberupholm 1968 1/4 20/4 20/6 17/8 23/8 Emir

1969 11/4 24/4 19/6 12/8 15/8 Emir

1970 4/5 13/5 28/6-30/6 29/8 31/8 Emir

1972 6/4 25/4 30/6-4/7 22/8 25/8 Emir

1973 20/3 13/4 19/6-21/6 10/8 11/8 Tem

Aspagården 1969 18/4 29/4 23/6 10/8 15/8 Emir

1971 16/4 1/5 29/6 22/8 23/8 Emir

1973 23/3 1714 16/6-19/6 10/8 11/8 Tern

Vårhvede Spring wheat:

Stubberupholm 1968 1/4 20/4 26/6 5/9 10/9 Koga

1970 4/5 13/5 29/6-30/6 4/9 7/9 Kolibri

1971 15/4 30/4 26/6-2/7 3/9 9/9 Kolibri

1972 6/4 27/4 2/7-4/7 2/9 7/9 Kolibri

Aspagarden 1969 18/4 30/4 3/7 25/8 5/9 Koga

1970 6/5 15/5 27/6-2/7 3/9 10/9 Kolibri

1971 16/4 3/5 26/6-2/7 5/9 10/9 Kolibri

1972 29/3 16/4 1/7-3/7 28/8 6/9 Kolibri

1973 23/3 17/4 27/6 20/8 22/8 Kolibri

Gulerod Carrot: Optagning

Li/ting

Stubberupholm 1968 (29/4)-7/6 17/6 1- 6/11 Hafnia 48

1969 20/5 3/6 15-20/10 Nantes 405

1971 18/5 2/6 25-30/10 Nantes 405

1972 15/5 1/6 26/10-1/11 Nantes 405

1973 17/5 28/5 2- 6/11 Nantes 405

Aspagården 1969 20/5 4/6 1- 8/10 Nantes 405

1970 23/5 4/6 3-10/11 Nantes 405

1972 15/5 14/6 4- 9/10 Nantes 405'

1973 17/5 30/5 1- 9/10 Nantes 405

Tulipaner Blomstring Nedvisning

Tulips: Flowering Withering

Stubberupholm 1967 6/10 2712 13/5 19/7 19-20/7 Copland Record

1969 3/10 11/3 26/5 20/7 24/7 Copland Record

1970 26/9 5/4 2715 30/7 30/7 Copland Record

1971 5/10 10/2 13/5 Knap 19/7 Copland Record

nedvisnet Scarcely withered

Aspagården 1970 26/9 8/4 28/5 23/7 23/7 Lustige Witwe

1971 1/10 1012 15/5 14/7 16/7 Copland Record

1972 5/10 26/2 4/5 18/7 24/7 Lustige Witwe

1973 26/9 2/2 6/5 2716 18/7 Copland Record

718

Tabel 7. Temperatur- og nedbørsforhold Table 7. Conditions o/ temperature and precipitation

Månedlig nedbØr, mm Monthly precipitation, mm

1968 1969 1970 1971 1972

Marts 22 5 41 39 42

April 22 37 78 30 45

Maj 37 80 18 25 74

Juni 75 62 25 66 85

Juli 92 16 79 67 30

August 61 55 41 39 66

September 83 25 69 43 33

Oktober 86 13 82 52 16

ArsnedbØr 657 480 593 538 508

Precipitation per year

1968-70: Målinger på Meteorologisk Instituts station Kollekolle (Odsherred).

Measurings at the station Kollekolle o/ the Meteorological Ojjice.

1971-73: Målinger på forsØgsarealet Stubberupholm.

Measurings at the eperimental area at Stubberupholm.

Middeltemperatur, Co. Målinger på Meteorologisk Instituts station Kollekolle Mean temperature, centigrades. Measurings at tlle station Kollekolle ol

the Meteorological Ollice

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.

1966 -2,4 -1,9 2,7 3,4 11,4 16,0 16,2 15,1 13,1 9,5 4,1 1967 0,0 2,2 5,0 5,4 11,4 14,0 16,7 16,5 14,1 10,7 5,4 1968 -0,7 -0,4 3,6 7,6 9,8 15,9 15,4 17,0 14,2 9,2 5,2 1969 -0,3 -2,0 -0,9 5,3 10,4 15,4 17,1 18,0 14,6 10,3 4,5 1970 -2,5 -3,8 0,1 3,6 11,1 17,0 15,2 16,2 12,2 9,0 4,8 1971 0,3 2,0 0,8 5,8 12,0 13,6 16,6 16,6 12,4 9,6 4,5 1972 -1,5 0,2 2,5 6,4 10,8 13,9 17,3 16,1 11,4 8,2 5,9 1973 1,2 2,4 4,8 5,2 11,2 15,5 17,8 16,3 13,1 7,1 3,6

1973 31 49 36 20 42 39 85 16 443

Dec.

1,9 1,5 -0,3 -2,1 2,3 4,2 3,5 1,4

ForsØgsresultaterne

Da forsøget er anlagt som et faktorielt forsØg med ;~ af de mulige kombinationer, medfØrer det, at visse vekselvirkninger og hovedvirknin- ger er koblede. Ved den statistiske behandling af materialet, foretaget af dataanalytisk labo- ratorium, er det forudsat, at vekselvirkningerne kvælstof X kalium, kvælstof X fosfor og kalium Xfosfor kan negligeres. Udfra den forudsæt- ning har det været muligt at beregne hoved- virkningerne af kvælstof, fosfor, kalium og magnesium samt vekselvirkningerne kvælstof X magnesium, fosfor X magnesium og kaliumX magnesium.

Kun gennemsnitsresultaterne er medtaget i beretningen. Hovedtabeller med de enkelte års resultater kan lånes på Statens Planteavlskon- tor, Kongevejen 83, 2800 Lyngby.

Byg. Gennemsnitsresultaterne af 5 års forsØg på Stubberupholm og 3 års forsøg på Aspagår- den fremgår af tabel 8. Mineralstofanalyserne i halm er ikke medtaget i denne oversigt.

På Stubberupholm har stigende mængder kvælstof haft statistisk sikker negativ effekt, det samme er tilfældet på Aspagården i 2 af 3 år.

De største udbyttenedgang e er konstateret i år med lejesæd på et meget tidligt tidspunkt (juni- juli), hvor lejesædskaraktererne steg med sti-

-..J N O

Tabel 8. Byg. Udbytte og merudbytte, hkg kærne pr. ha, liter- og kornvægt samt kærnens procentiske indhold af N, P, K og Mg Table 8. Barley. Yield and exfra yield, hkg grains/ha, litre weight and grain weight and percentage content in grains ol N, P, K and Mg

Stubberupholm: Gns. 5 år Mean of 5 years Aspagården: Gns. 3 år Mean ol 3 years

Hkg kærne m. Litervægt Kornvægt

85 % tØrstof g/liter mg/kærne Procentisk indhold i kærnetØrstof

Hkg. grain with Litre weight Grain weight Percentage content in DM af grains

85%DM g/litre mglgrain N P K Mg

Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa.

ON 51,0 52,6 688 706 38,1 38,3 2,37 1,98 0,35 0,34 0,47 0,52 0,12 0,11

60N -2,0 -2,4 690 698 38,5 38,0 2,43 2,20 0,34 0,34 0,47 0,49 0,12 0,11

120 N -2,6 -4,0 685 690 38,3 37,6 2,49 2,33 0,34 0,33 0,48 0,48 0,12 0,11

OP 49,9 50,3 691 700 38,5 38,3 2,43 2,17 0,34 0,33 0,47 0,50 0,12 0,11

16 P -0,4 0,5 685 700 38,1 38,1 2,42 2,17 0,35 0,34 0,47 0,49 0,12 0,11

32P -0,9 O 688 695 38,4 37,5 2,44 2,16 0,35 0,35 0,47 0,51 0,12 0,11

OK 49,8 50,6 686 696 38,3 37,9 2,43 2,20 0,34 0,34 0,47 0,49 0,12 0,11

80 K -0,2 -0,3 689 700 38,4 38,1 2,43 2,15 0,34 0,34 0,47 0,50 0,12 0,11

160 K -0,7 -0',.1 689 698 38,2 37,8 2,42 2,15 0,35 0,33 0,48 0,50 0,12 0,11

O MgS0₁ 49,5 49,9 689 697 38,3 37,7 2,42 2,16 0,34 0,34 0,47 0,50 0,12 0,11

500 MgS0₄ O 1,1 687 699 38,4 38,1 2,44 2,18 0,35 0,34 0,47 0,49 0,12 0,11

UgØdet Not lertilized ax 1 A 52,4 51,0

Tabel 8, fortsat.

Hoved- og vekselvirkningers signifikans Table 8, etd.

Significance of principal effects and interactions

N

Hkg kærne xxx

% N i kærne xxx

% P i kærne

% Kikærne

% Mg i kærne

%Nihalm xxx

% P i halm xx

% K i halm xx

% Mg i halm xx Litervægt xx Kornvægt Hkg kærne x

% kærne i N xxx

% kærne i P

% kærne iK xx

% Mg i kærne

% N i halm xxx

%Pihalm xx

% K i halm xx

% Mg i halm x Litervægt xx Kornvægt Kærne: Grain Halm: Straw

Byg K

x

xxx xx x

x x

xxx: p X 100 ~ 99,9 % xx : P X 100 ~ 99 % x : P X 100 ~ 95 % Litervægt: Litre weight Kornvægt: Grain weight

Barley

P Mg N K P

x x x

Mg Mg Mg Stubbempholm

x

xx x

x xx x x xx xxx

xxx

(x)

xx (x) xx

(x) Aspagården

x x (x)

x

x x x

xx x

x (x)

gende mængder kvælstof. Den tidlige lejesæd skyldtes alle år en meget kraftig vækst i forbin- delse med voldsomme regnskyl. I 1969, hvor der på Aspagården ikke var lejesæd, var der på denne lokalitet merudbytte for tilfØrsel af kvæl- stof.

Tilførsel af fosfor og kalium har ingen ind- flydelse haft på udbyttet på de to forsØgssteder.

På Aspagården har der været et meget lille mer- udbytte for tilfØrsel af magnesiumsulfat, dette merudbytte er ikke statistisk sikkert, men har dog været til stede alle år.

Gennemsnitsudbyttet af den ugØdede parcel kan ses nederst i tabel 8. Denne parcel ligger på et hØjt udbytteniveau og viser ikke nedadgående tendens gennem årene.

I de senere år har der på begge forsØgssteder i såvel busknings- som skridningsstadiet været tydelige fosformangelsymptomer i de parceller, der ingen fosfor har fået, skridningen var 2-3 dage senere og mere uens i disse parceller.

Af tabel 8 ses ligeledes resultaterne af mine- ralstofanalyserne i kærne og halm. På begge lokaliteter stiger kvælstofindholdet i såvel kær- ne som halm ved stigende kvælstoftilførsel. Fos- forindholdet i kærne er stigende ved fosfortil- førsel. På Stubberupholm er dette dog kun til- fældet de sidste 2 år. Halmens fosforindhold er på Aspagården upåvirket af fosfortilførsel, mens der på Stubberupholm er en lille stigning i indholdet ved tilfØrsel af fosfor. KaliumtilfØr- sel påvirker kun i ringe grad kærnens kalium- indhold, hvorimod halmens indhold stiger med stigende kaliumtilførsel. Magnesiumindholdet i såvel kærne som halm påvirkes kun meget lidt af magnesiumtilførsel. Vekselvirkningen mel- lem magnesium og de øvrige tilfØrte nærings- stoffer på udbytte og mineralstofindhold i kær- ne kan ses i figur l og 2.

Hvede. I tabel 9 ses resultaterne af 4 års for- søg på Stubberupholm (et forsøg 1967 med vin- terhvede er ikke medregnet i gennemsnitsresul- taterne) og 5 års forSØg på Aspagården. Ingen af de tilførte næringsstoffer har forøget udbyt- tet på Stubberupholm, hvorimod der på Aspa- gården har været merudbytte for tilførsel af kvælstof. De to kvælstofmængder har dog ikke givet signifikant forskellige udslag. På Aspagår- den har der desuden været merudbytte for til- fØrsel af fosfor og magnesium, selvom virknin- gerne ikke er signifikante, er de nogenlunde konstante i alle år. Symptomer på fosformangel kunne som i byg konstateres på begge lokalite- ter i de parceller, der ingen fosfor havde fået.

722

% i kærne

% in grain 0,13 Mg 0,12 0,11

0,50

.,- K

^.... ':::----'>< .

...

^... . ^.~.:::-. .- .

0,45

0,38 0,36 p

0.34 0.32

2,50

N 2,40

2,30

.---.- . ...:::...:::.

Udbytte, hkg/ha

52 Yie/d 50 48

, '''"-.::::..:::.:

a b

N

c 2

P Fig. 1. Byg, kærne, Stubberupholm

Barley, grain, Stubberupholm Virkning af N, P og K ved tilførsel af Effect of N, P and K by application of

3

.----:~

.

.----.-

'-'~"

:::--:::--.::: =-==-

~I ^•

x Y

K z

-- °

^MgS04

- - - - 500 kg MgS0₄/ha

% i kærne

%, n grain

Mg 0,1 ¹ 0,10

0,50 K

0,45

0,35 P 0,33

2,30

2,20 N

2,10

2,00 Udby 50 48 46

._.~:

.~ -. _.

_~.

...

_...

:~'---

l'

I'

I

:7

!.

I / / I

.'

tte, ~~g/ha Yield .~

~I~:

a b

N c Fig. 2. Byg, kærne, Aspagården

Barley, grain, Aspagården

- . - - - .

.---.-7'

. - - - . /

/

---

.~.

·----·X·

---

^....

^,.

.---_._- -

.---._--:

2 P

3

.---.---.

---'

.--:::r._ .

-- ^--

.- -

^.

'--

^-.~.

.---- ---o

: / t

~

...

",~ './

._---.---- '--.--_.

x Y

K z

Virkning af N, P og K ved tilfØrsel af

Effeet of N, P and K by applieation of

-- °

^MgS04

- - - - 500 kg MgS0₄/ha

Tabel 9. Vårhvede. Udbytte og merudbytte, hkg kærne pr. ha, liter- og kornvægt samt kærnens procentiske indhold af N, P, K og Mg Table 9. Spring wheat. Yield and extra yield, hkg grains/ha, litre weight, grain weight and percentage content in grains af N, P, K and Mg

Stubberupholm: Gns. 4 år. 1967 (vinterhvede) er ikke medregnet i gns. resultaterne Mean af 4 years. 1967 (winter wheat) not included in mean findings

Aspagården: Gns. 5 år Mean af 5 years

Hkgkærnem. Litervægt Kornvægt

85 % tØrstof g/liter mg/kærne Procentisk indhold i kærnetØrstof

Hkg. grain with Litre weight Grain weight Percentage content in DM af grains

85%DM g/litre mg/grain N P K Mg

Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa.

ON 55,8 46,3 803 788 44,4 41,9 2,61 2,55 0,39 0,39 0,46 0,45 0,14 0,14

60 N 0,1 2,3 798 786 42,8 42,2 2,66 2,64 0,39 0,38 0,47 0,44 0,14 0,14

120 N -1,1 2,6 793 784 42,3 41,5 2,67 2,68 0,38 0,37 0,47 0,45 0,15 0,14

O P 55,8 47,0 797 785 43,5 41,8 2,65 2,61 0,38 0,38 0,47 0,45 0,14 0,14

16 P -0,9 1,1 798 785 43,0 41,9 2,64 2,63 0,39 0,38 0,47 0,44 0,14 0,14

32 P 0,1 1,7 799 788 42,9 41,9 2,65 2,62 0,39 0,39 0,47 0,45 0,14 0,14

O K 56,0 48,1 798 786 43,1 42,0 2,63 2,62 0,38 0,38 0,47 0,44 0,15 0,14

80 K -0,6 -0,2 798 786 43,3 41,8 2,65 2,62 0,39 0,38 0,46 0,44 0,14 0,14

160 K -0,8 -0,3 797 786 43,0 41,8 2,66 2,62 0,39 0,38 0,47 0,45 0,14 0,14

O MgS0₄ 55,5 47,4 797 785 43,1 41,8 2,64 2,63 0,39 0,38 0,47 0,45 0,14 0,14

500 MgS0₄ O 1,0 798 787 43,2 41,9 2,65 2,61 0,39 0,38 0,47 0,44 0,15 0,14

Ugødet Not fertilized ax l A 53,9 45,4

Tabel 9, fortsat.

Hoved- og vekselvirkningers signifikans Table 9, ctd.

Signilicance ol principal effects and interactions.

Hvede Wheat

N K P Mg N K P

x x x

Mg Mg Mg Stubbempholm

Hkg kærne

% N i kærne x

% p i kærne

% K i kærne

% Mgikærne

%Nihalm xx

% P i halm x (x) (x)

% Kihalm xx x x xx x

% Mgihalm Litervægt xxx Kornvægt xxx

Aspagården Hkgkærne xx

% N i kærne xxx

% P i kærne

% Kikærne

% Mg i kærne

% N i halm xxx (x)

% P i halm (x) x

% Kihalm xxx

% Mg i halm x

Litervægt x x x x

Kornvægt x x x

Kærne: Grain Halm: Straw

Litervægt: Litre weight Kornvægt: Grain weight

Gennemsnitsudbyttet af den ugødede parcel findes nederst i tabel 9.

På begge forsØgs areal er er der stigende N- indhold i kærne og halm med stigende N-mæng- der. Fosforindholdet i kærne og halm påvirkes ikke af fosfortilførsel, og kun på Stubberup- holm er der stigning i halmens kaliumindhold ved kaliumtilførsel. Litervægten falder ved kvæl- stof tilførsel, ligeledes er der tendens til fald i kornvægten. Vekselvirkningerne mellem mag-

nesium og de øvrige tilførte næringsstoffer ses i figur 3 og 4.

Gulerødder. Tabel 10 viser resultaterne af 5 års forSØg på Stubberupholm og 4 års forSØg på Aspagården. Vekselvirkningerne mellem mag- nesium og de Øvrige tilførte næringsstoffer ses i figur 5 og 6.

Gulerødderne på Stubberupholm måtte i 1968 sås om. Den sene såning gaven dårlig uens spiring, dette i forbindelse med en kort vækst sæson var årsag til et lavt udbytte dette år. Den frasorterede vares størrelse er mere års- bestemt end den er bestemt af de tilførte gØd- ningsmængder. Ingen af de tilfØrte næringsstof- fer har ændret udbyttet væsentligt, der er ten- dens til, at kvælstof tilførsel har givet mindreud- bytte på begge lokaliteter. Ved optælling af fremspirede planter ved fuld fremspiring var der ingen forskel mellem kvælstof trinnene, det ser således ikke ud til at N-tilskud har ødelagt spirerne, men kan muligvis have hæmmet spi- ringen uden at dette har været synligt. Fosfor- tilskud har i nogle år givet en udbytteforØgelse, uden at der dog er sikkerhed for denne.

I årene 1971-73 er bedØmt angreb af »Cavity Spot«, en sygdom, hvis årsag endnu ikke er kendt, men en blødrådbakterie menes at starte angrebet. Sygdommen kendetegnes ved at give større eller mindre tørre ar, dette påvirker ikke holdbarheden, men gulerodens udseende og dermed kvalitet. Angrebet er bedømt ved op- tælling af angrebne rØdder, et ikke reelt bedøm- melsesgrundlag, idet angrebsgraden ikke kom- mer til udtryk i denne bedømmelse. Udbredel- sen er årsbestemt, idet år med megen regn og kulde i juli fremmer angrebet. Der har ikke for nogen af de tilfølrte næringsstoffer været signi- fikant forskel på angrebets udbredelse, men der synes at være mindst angreb ved den største fosfortilfØrsel. På Stubberupholm er udført ca- rotinanalyser i 3 år og sukkeranalyser i 2 år.

Carotinanalyserne viser stigende tendens ved kvælstoftilførsel, ligesom den største fosfor- mængde hvert år har givet det højeste carotin- indhold, mens den lille kalium tilfØrsel har givet det laveste carotinindhold. Sukkerindholdet har

726

% i kærne

% in grain

0,16 MgO,15 0,14

0,50 K

0,45

0,40 p

0.35

2,70 N

2,60

... ,~.

.~.

:><:--_ ....

. '--

^-=.~.

/ /

0 _ _ _ _ •

/

-'

:r-'

Udbytte. hkg/ha Yield

55

50

.:><:::-::-...

.

---:

a b

N c

.

...

...

.---.---.

.~:~.

.:>-<.::--. _{.- .}

'~-_.--­

----...---.

. ---

...

-::.:::

2 p 3

.

...

....

.~.--.

:=-:.=::;::.-'

0-_-- o

:~.---.

---

:~.~_ _...

----... .

x Y

K z Fig. 3. Vårhvede, kærne, Stubberupholm

Spring wheat, grain, Stubberupholm Virkning af N, P og K ved tilførsel af

Efleet of N, P and K by applieation of

-- °

^MgS04

- - - - 500 kg MgS0₄/ha

% i kærne

% in grain

0,15 Mg

0,14

0,47 K

0,45

0,40

p 0,35

2,60 N

2,50

.----.~:

'-

• ---=-'-C:::----'

--_f

Udbytte, h kg/ha

Yie/d .

50

45

_ _ o

....

/.:::---.

:-:/.

a b

N c

' - _ _ _ _ o

.~.~--.

..----.

:~.----.

/ '--.

' -

-

• - - . - - - - f

2 p

3 Fig. 4. Vårhvede, kærne, Aspagården

.---.~.

.----.--

.~~--'

. ---o

x _Y

K z

Spring wheat, grain, Aspagården Virkning af N, P og K ved tilførsel af

E//eet o/ N, P and K by applieation o/

-- °

^MgS04

- - - - 500 kg MgS0₄/ha

-...]

N 00

Tabel 10. Gulerødder udbytte og merudbytte, hkg rod pr. ha i forskellige sorteringer, sukker og karotin indhold samt opbevarings tab Tabte 10. Carrots, yield and extra yield, hkg root per ha in different qualities, content af sugar and carotene and lass duriFlg storage

Hkg pr. ha Carotin Efter opbevaring, pet.

mg pr. kg Cavity spot Af ter storage, per cent friskvægt

Andet vrag Sukker Carotene angrebne

Brugbare Grenede Revnede Other Sugar mg per kg attacked vægttab frasorterede

Saleable Branched Cracked unsaleable % fresh matter % weight lass rejects

Stubberupholm: Gns. 5 år Gns. af

Mean af 5 years Mean af

Aspagården: Gns. 4 år 2 år 3 år 3 år 1 år 1 år

Mean af 4 years 2 years 3 years 3 years l year l year

Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Stub. Stub. Stub. Aspa. Stub. Aspa.

ON 503 679 21 42 25 56 161 172 6,5 118 24 1,6 0,9 1,7 0,9

15 N -18 -20 -2 O 6 -1 6 6,4 122 24 1,0 0,3 1,4 3,3

30 N -5 -24 -4 -1 -2 6 7 6,7 121 26 1,3 0,5 1,8 1,5

OP 485 652 18 38 24 56 158 172 6,5 120 25 1,4 0,8 1,3 1,8

16 P 16 17 O 5 -1 5 5 11 6,5 120 28 1,1 0,4 1,6 1,6

32 P 15 19 2 6 3 7 4 3 6,6 122 22 1,4 0,5 2,1 2,3

OK 496 665 18 40 24 58 157 173 6,5 124 25 1,3 0,7 1,3 1.5

120 K 4 O 1 5 5 2 11 6,4 115 25 1,3 0,4 1,9 2,1

240 K -5 -2 2 O 2 9 O 6,7 123 25 1,3 0,7 1,7 2,1

O MgS04 493 665 19 43 25 62 161 178 6,6 121 24 1,3 0,7 1,7 2,9

500 MgS0₄ 5 -2 O -2 -1 -3 O -3 6,5 120 26 1,4 0,4 1,6 0,9

Ugødet 451 712

Not fertilized

...

."

...

_<C

-..l

ON 15 N 30 N OP 16 P

32 P OK

120 K 240 K

O MgS0₄ 500 MgS0₄

Tabel IO, fortsat. Rodens tørstofindhold samt procentisk indhold af N, P, K, Mg og Na i rodtØrsof Tabte 10, ctd. Dry matter o/ root and percentage content o/ N, P, K, Mg and Na in dry matter o/ root TØrstof

Dry matter

% Stub.

11,97 11,97 11,98 11,92 11,92 12,11 12,00 11,77 12,17 12,00 11,96

Aspa.

11,12 11,32 11,27 11,27 11,19 11,26 11,23 11,24 11,24 11,18 11,30

Stubberupholm: Gns. 4 år (Na gns. 3 år) Mean 0/4 years (Na mean 0/3 years) Aspagården: Gns. 3 år (Na gns. 2 år) Mean 0/3 years (Na mean 0/2 years)

N P K Mg

Stub.

1,27 1,27 1,28 1,29 1,27 1,26 1,29 1,25 1,27 1,26 1,28 :;dO<[/)

~~~e'­

g~l!'l~

gogo e;

.... ^~

Aspa.

1,21 1,18 1,23 1,21 1,21 1,20 1,22 1,22 1,19 1,23 1,19

Stub.

0,23 0,23 0,23 0,23 0,23 0,23 0,23 0,22 0,23 0,22 0,23

Aspa.

0,18 0,17 0,18 0,17 0,18 0,18 0,17 0,18 0,18 0,17 0,17

~~~~~~~Q$~

!;;o'''d~Zt:;'<:<:('D$l>riQ

f:o $l> Pil ::I ::I {JQ Cl>

u. ^Cl> ~ ('D ('D <:

~S"~~ ~

r- cr" ('\)

Stub.

2,25 2,21 2,18 2,22 2,21 2,21 1,85 2,27 2,51 2,20 2,23

Aspa.

3,08 3,01 3,15 3,06 3,08 3,11 3,01 3,14 3,10 3,11 3,06

Stub.

0,12 0,12 0,11 0,11 0,12 0,12 0,12 0,11 0,11 0,11 0,12

Aspa.

0,10 0,09 0,09 0,09 0,10 0,10 0,10 0,09 0,10 0,09 0,10

~~~~~~~Q~~?;Q$~

:>;" .... Z !;;o'''d .... Z < .... < < ('D $l>riQ

:>;" o "'" ro _. .... PIl ::I ::I {JQ ' "

~ C'. ~ (JQ ~ fh ^{(JO ('\) ('\)} <:

::I 0::;:0.0. $l>

?-

^{~ ('l> (li ~}

Stub.

0,48 0,49 0,48 0,46 0,50 0,49 0,68 0,44 0,33 0,48 0,49

Na

v,

~.

.::::.:

Aspa.

0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,10 0,11 0,11 0,11

;:;. =

§

Sl

<'I ('D

'" 9- Q~C::::~

I:l l:>;:' "-

<'I ;:, lS '"

..,.. <'I _I:>

""

^:><

' . J

:><

:>< Z o o

- IJQ

'"

^;::-

'" """

I:l..ltt;~

~ [/)~'Tj<

~ $l> ... PIl

:>;" .... $l> {JQ

~a~:::

:: S"?-_...

g.

æ?Q~~

~ ci ~. ~ .,~~~

~ I:l..:e

'"

~ ...

:><

:><

:>< :><

>

ri>

'O $l>

(JQ $l>0

~

::I

"":><:><:><

>< :>< ><

' . J :><

'><'

' . J

""

^:><

' . J

""

^:><

~ :><

,...

:>< >< :><

' . J

,...

><

:><

~

[/) "d

g:

~ ~

og.

^IJQ

2. E:::>< Z

:3 ^IJQ E::><~

{JQ

E::~"d

~ <:;.ol

.... (I> $l>

:;' '"'l ~ g'

~.

g.

~

-'

~ ~ ~ -- < ...

-.~~~o

~ "" _. f-+J ::::: <'I ' " <'I .... {JQ I:l.. ::I ('D

å

~. '"1 ~

' " tI> ...

t:l ~. ''"

;:, ~

I:l.. _.

-.

^~

~

§

~ ^Ul

c'

730

Opbevaringstab, %

Storage 1055, %

~~ ~ 2

~~ II! 0-

>~

1

'~.--==-:

'~'---=:

Udbytt

.., Y,

:c

e, hkg/ha

°e/d

'"

o.o.!!!

'"

'"

~ ~170

<1.1 ....

-o ...

<

^;5150

<1.1"0 17 -o'" ... ..c:

~ ~ 15

t5Ji

13

30

<1.1"0 28 al ...

~~ 26

<1.1 ~

a:: u 24 22

450

-

-

.-.:-><'

_{---- -.- .}

</\ ^, _,

....

^...

,....

,-

.

. ._--

^{~ ... - - - '} _....

.... _....

'.

....

... ~.

.~-

_.

a b

N c

-.-...-

..

.--.::::.~.

~'--:;71

:-

-_.","

:~

:::-:=-.:::

. / '

. ~

... _{- - '}

....

.- -

:><:/:

~7:~:

2 p 3 Fig. 5 a. Gulerod, rod, Stubberupholm

earrot, root, Stubberupholm

Virkning af N, P og K ved tilfØrsel af Effeet af N, P and K by applieatioll af

::"='::;:'---=-=::

:~:=-=-=-=:

. --:::--: :::.:::..:...-.

.--

, /

~,,---_

.

.

^-"

-"

.-"

.~:~.

" .

.-

:~~:

x

°

^MgS04

y K

500 kg MgS0₄/ha z

rod

%i

%i n root 0,6 O Na 0,50

0,40

3

1 0,1 0,12 Mg 01

0,10

2,50

2,30 K

2,10

1,90

0,25 p

0,20

1,30 N

1,20

:=--

-~:.::..::=-..--:

~:X:

'- .-=:..:::.::.:.:- - - -, ----=-.

:==:,:::...::-='"

'---·X

.~

... , , '

a b

N c

:~~=-=:..=:...=:

/ '

"",,,,,

. ____ ,X,

'- .;:><::=:-<:

:==:~.

:~:==:

2 P

3 Fig. 5 b. Gulerod, rod, Stubberupholm

Carrot, root, Stubberupholm

,

, ,

'" ^{, , ,}

'~._.

,/

/

j'

...

"

....

.

^~.~.

, , _,

'"

.~.~

,.,,'

)( y

K z

Virkning af N, P og K ved tilfØrsel af

Effect af N, P and K by application 01

-- °

^MgS04

- - - - 500 kg MgS0₄/ha

732

Udbytte. hkg/ha

Ol Yie/d

:g

²¹⁰

bO~

'" o

~ ~ 190

...

.,

::. ^"-

-g ~ 170

<o

48

40

70

60

i',

""

"U.,

"->< _c: u

> o

11>,,-

cCu

so .~

_{1 . /}

'>:

I

Q) 700

... .,

"'-

.o .o

bOO ::J . ,

... -

CIJ~

650 I J I I

a I I 1 I I I

b N

c

.~f,

1 •

.

1 ^I I 1 I I

. ^/._---.

~/

r---.... ___ .

/

/ /

2 P

3 Fig. 6 a. Gulerod, rod, Aspagården

Carrot, root, Aspagdrden

/l'~.

/ /

\

.

^{/ \}

/

/ ^\ \

\

:::-=-=-='---.

x Y

K z

Virkning af N, P og K ved tilførsel af E/feet af N, P and K by applieation ol

- - O MgS0₄ - - - - 500 kg MgSO 4/ha

% i rod

% in root

3,20 K 3,10 3,00

0,11 MgO,10 0.D9

0,20 P 0,18 0,16 1,30 N 1,25 1,20

'--.---'

·~.I

. -- _.

a b c

N

.-.~

.---_." ..-

,~:~

_.... .

...

'--. _-- ^{_.-- ~.} _.

....

2 3

P Fig. 6 b. Gulerod, rod, Aspagården

Carrot, root, Aspagården

.~:><:

' - - - "

'---.

. --

^{_ _ o .... ....}

_....

'

.

x y z

K

Virkning af N, P og K ved tilfØrsel af

Effect of N, P and K by application of

-- °

^MgS04

- - - - 500 kg MgS04/ha

været hØjest ved den største kvælstof- og kali- umtilførsel.

Fra forsØget på Stubberupholm er hvert år indsat 2X25 kg gulerØdder pr. parcel til opbe- varing i kølerum på forsØgsstationen ved Ros- kilde ved 1-2 o C. I 1970, hvor der ikke var gulerØdder i forsØget på Stubberupholm, blev opbevaringsundersØgelserne udfØrt i forsØget fra Aspagården. For at undgå udtørring har der været plastindlæg i kasserne, vægttabene har som følge heraf været små, men også den fra- sorterede del har været lille og uden forskel mellem forsøgsbehandlingerne. AfgrØdeanaly- serne viser især på Stubberupholm en markant stigning i kaliumindhold i roden ved kalium- tilfØrsel. På Stubberupholm er der vekselvirk- ning mellem magnesium og kalium. Magnesi- umindholdet i roden er hØjest, når der ikke gi- ves kalium. Virkningen er dog ikke statistisk sikker.

På Stubberupholm er der et betydeligt fald i natriumindholdet ved kalium tilførsel , dette er

ikke tilfældet i forsØgene på Aspagården. Na- triumindholdet er bemærkelsesværdigt lavere i gulerØdder på den sandblandede dyndjord på Aspagården end i gulerødder fra den dybe dyndjord på Stubberupholm.

Tulipaner. I tulipaner er bestemt antal og vægt af drivlØg og læggeløg, resultaterne ses i tabel 11. Vekselvirkningerne mellem magnesi- um og de øvrige tilførte næringsstoffer ses i figur 7.

Også for denne afgrØde gælder det, at ingen af forsøgsbehandlingerne har givet signifikante udslag, men dog tendens til, at der fås færrest lØg, når der ikke tilfØres kvælstof. På Stubbe- rupholm er der en svag nedadgående tendens i udbyttet af drivløg, dersom der gives den store mængde kalium uden samtidig tilfØrsel af mag- nesium, medens den modsatte virkning synes at være til stede på Aspagården.

Jordprøver. I forsØgsperioden er hvert andet år udtaget en jordprØve pr. parcel til bestem- melse af Rt, Ft, Fot, Kt, og Mgt. Primærvirk-

Tabel 11. Tulipaner. Udbytte og merudbytte, tons og antal drivløg og læggelØg pr. ha Table ll. Tulips. Yield and extra yield, tons and number of forcing bulbs

and plant bulbs per ha

Stubberupholm: Gns. 5 år Mean uf 5 years Aspagården: Gns. 3 år Mean uf 3 years

DrivlØg Læggeløg

Furcing bulbs Plant bulbs

1000 stk./ha 1000 stk./ha

tons pr. ha No.,1000/ha tons pr. ha No.,1000/ha Stub. Aspa. Stub. Aspa. Stub. Aspa Stub Aspa

ON 8,3 6,1 284 228 4,1 4,2 845 873

90N 0,5 0,8 8 22 0,2 0,1 65 85

180 N 0,1 0,4 3 10 0,1 O 46 50

OP 8,3 6,5 282 236 4,2 4,2 877 932

16 P 0,4

°

^{7 2 0,1 O -2 -29}

32 P 0,3

°

^{9 6 O 0,1 16 -12}

OK 8,5 6,7 287 245 4,1 4,2 879 924

80K 0,1 -0,3 3 -9 0,1

°

^{7 -21}

160K O -0,3 -2 -10 0,1 0,1 2 3

°

^{MgS04 8,5 6,4 285 235 4,2 4,2 874 912}

500 MgS0₄ O 0,2 5 7 O 0,1 16 13

UgØdet 7,5 6,0

Not jertilized 734

Tabel 11, fortsat.

Hoved- og vekselvirkningers signifikans Table 11, ctd.

Significance of principal e//ecls and interactions Tulipaner Tulips

N

Tons drivløg Tons driv løg Ant. drivløg Ant. læg.lØg xx Tons læg.lØg Tonslæg.lØg Ant. drivlØg Ant.læg.lØg DrivlØg:

Læggeløg:

Ant. (antal):

(x)

K P Mg N K p

x x x

Mg Mg Mg Stubberupholm

Aspagården

Forcing bulbs Plant bulbs Number of

ningen af kalium og magnesium er meget tyde- lig på begge forsØgsarealer, idet Kt og Mgt sti- ger med stigende tilførsel af henholdsvis kalium og magnesium. Virkning og vekselvirkning mel- lem magnesium og de Øvrige tilfØrte nærings- stoffer kan ses af figur 8 og 9.

Diskussion

TilfØrsel af kvælstof. ForsØgene har bekræftet hvad tidligere undersØgelser på lavmosejorde har vist, at disse jorde undertiden kan stille så store kvælstofmængder til rådighed, at tilførsel af kvælstof til kornafgrØder er unØdvendig el- ler skadelig (MØlle og Jessen 1968). TilfØrsel af kvælstof til byg har givet udbyttenedgang, især i år med kraftig vækst og tidlig lejesæd. I den mere stivstråede vårhvede har der på Aspagår- den hvert år været merudbytte for tilfØrsel af kvælstof, men kun i enkelte år har merudbyttet været så stort, at det med de nuværende gØd- nings- og kornpriser har været rentabelt at til- fØre kvælstof. I både byg og vårhvede stiger kvælstofindholdet i kærne og halm med stigen- de kvælstofmængder, det er i overensstemmelse

med mange tidligere underSØgelser, hvor det ofte viser sig, at toppunktet for afgrødernes ind- hold af total kvælstof og for tØrstofproduktio- nen er forskudt i forhold til hinanden, således at kvælstofproduktionens maximum ligger ved en større kvælstoftilførsel end tørstofproduktio- nens stØrrelse (Stenbjerg 1965).

Kvælstofvirkning i gulerØdder har ikke kun- net påvises i disse forsøg, til sammenligning kan anføres, at gulerødder på mineraljord reagerer med stærk udbyttenedgang ved manglende til- førsel af kvælstof (Graven 1960). Indholdet af kvælstof i roden er næsten upåvirket af kvæl- stof tilførsel, og heller ikke holdbarheden er ble- vet påvirket. Ved brug af store mængder kvæl- stof kan der ske en stigning i vandindholdet i guleroden, hvilket kan bevirke en større beska- digelsesgrad ved den fuldmekaniserede hØst- metode (BØtteher, Ziegler og Diwisch 1969).

Samme forfattere har i et forsøg med stigende mængder kvælstof i kalkammonsalpeter ved op- bevaring i kule fundet stærkere spiring og ned- gang i mængden af salgsvare jo større kvælstof- tilskud, der blev givet. Sukkerindholdet var højest ved en tilførsel på 20 og 40 kg kvælstof, hvorimod der ved højere tilførsler skete et fald i indholdet. Ved tilfØrsel af 40 og 80 kg kvæl- stof var carotinindholdet hØjest, hvorefter der skete et fald ved yderligere kvælstof tilfØrsel. I 2 af 3 år, hvor der i de her anførte forsøg er foretaget carotinanalyser (dog kun på Stubbe- rupholm), er carotinindholdet stigende ved til- førsel af kvælstof, dog uden sikker forskel og uden forskel mellem 15 og 30 kg kvælstof. Suk- kerindholdet har tendens til stigning, hvilket falder sammen med de omtalte underSØgelser, hvor et lille kvælstof tilskud giver højere sukker- procent.

Tulipaner har ikke reageret på kvælstoftilfØr- sel. Forsøg udført på såvel ler- som sandjord har givet merudbytte for tilførsel 900-1200 kg kalksalpeter (Rasmussen 1968), hvilket viser, at tulipaner er en afgrøde, der udnytter store kvæl- stofmængder og at Lammefjordens kvælstof- reserver er store.

TilfØrsel af fosfor. På Stubberupholm er Rt højt; en stor del af jordens fosforreserver vil

736

Udbytte. hkg/ha

44 42 40

72

68

64 60

44 42 40

90 88 86 84 Bl

Læggeløg Plant bulbs

, ,

I , \ I \

\

\

\

'.

" '---

.~øg

^.

Forcing bulbs Læggeløg Plant bulbs

/ ...

L..--' /~. ...

• ---r- ...

'"

Drivløg

'~'~i~b:~~

"

_'\

.

a b

N

" ^,

c Fig. 7.

Aspagården / ...

'"

...

.

^~

...

,/" .---- ^.

.

^'"

Stupperupholm

:---_._-~-~::

---."'/ .

/'x'

'" ,

./"'/' / ^{" '.}

2 p

3

. , ,

"

^\

"

\

·--...X· .

^\

:~:=-=-:::

x Y

K z Tulipaner, Stubberupholm og Aspagården

Tulips, Stubberupholm and Aspagården Virkning af N, P og K ved tilførsel af

E/leet of N, P and K by applieation o/

-- °

^MgSO.

- - - - 500 kg MgS0₄/ha

Fosfactal 2,2 Phosphate figure 2,0

1,8

1.6 " . - . 1,4

1,2

/

I' ,I'

Fosforsyretal Phosphoric acid figure 13,0

12,0

11,0

pH-værdi (Kel) 7,8 pH-value

7,6 " " . ' ....

7,4 7,2

a b c N

:x::::.=:

2 P

3 x y

K

z tll- 1968 ført applied

3P

70 72 73

Fig. 8 a. Jordbundsanalyser, Stubberupholm SoU analyses, Stubberupholm

Virkning af N, P og K ved tilfØrsel af

Effeet of N, P and K by applieation of

-- °

^MgS04

- - - - 500 kg MgS0₄/ha

være til stede i en for planterne tilgængelig form. Kun på lavbundsjorde med lavt Rt vil der være udslag for tilfØrsel af fosfor, og en kalk- tilfØrsel kan i disse tilfælde medfØre en væsent- lig forbedring af jordens fosfortilstand (Jessen, MØlle 1970). Fosformangelsymptomer har dog været til stede i korn- og gulerodsafgrØder, hvil- ket må skyldes, at jorden tit er meget kold i forsommeren, og fosforfrigØrelsen dermed hæmmet. Mangelsymptomerne har ikke fØrt til udbytte- eller kvalitetsforringelse.

På Aspagården, hvor såvel humusindhold som Rt er lavere, har der i gulerod og vårhvede været udslag for fosfortilførsel, selvom dette merudbytte ikke er sikkert, er det i vårhvede

konstant i alle år, i gulerØdder i 3 af 4 år. Lige- som på Stubberupholm er der konstateret man- gelsymptomer i vækstperioden.

Harrod (1974) har udfØrt forsØg på forskel- lige jordtyper, bl. a. humusrige med fosfortil- fØrsel til gulerØdder, og kun fundet små mer- udbytter, hvis fosforindholdet i jorden er 12-13 ppm, og med tendens til, at dette merudbytte samler sig i store og frasorterede gulerødder.

Carotin- og sukkeranalyser, der er udført i for- søgene på Stubberupholm, viser ingen ændrin- ger ved fosfortilførsel. Hannemann (1964) fin- der, at et lille carotinindhold i gulerod ofte er en fØlge af et lille fosforindhold, og at balancen mellem kvælstof, fosfor og kalium er meget

738

30 Magnesiumtal

I

^2Mgi

Magnesium figure ^I

ArxMg ^I

YearxMg _I I

28

_... ....

I

...

.... ...

.

_--... .... _... .... ....

. ... ...

_"

... ...

I I

26 I

I

,

I

1 Mg I

I

.--.../.

./'\

...

-. '-'\ ^. _,

^{I I}

,

24

22

20

Kaliumtal

Potassium figure _z

24,0

ArxK I

22,0 Year x K

I I

.-' ^_.-'

I

i _I

20,0

I I

I

l ⁱ

^{I I}

^...

^"

^{'" '"}

^{~. Y}

'" ^,:,

^",/

^~j~: ,. _I

^I _I ^I

^....

^...

I

^{I I I x}

'/-'-'

• I

.'

18,0

16,0

14,0

12,0

10,0

a b c N

2 3

p

x y K

z td- 1968 ført applied

70 72 73

Fig. 8 b. Jordbundsanalyser, Stubberupholm Soil analyses, Stubberupholm

Virkning af N, P og K ved tilfØrsel af

Elfect of N, P and K by application o/

-- °

^MgS04

- - - - 500 kg MgS0₄/ha