General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022
Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen: Statusrapport for 1.
måleår af moniteringsprojektet
Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Bering Ovesen, N.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg;
Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang
Publication date:
2007
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Citation (APA):
Svendsen, L. M., Sortkjær, O., Bering Ovesen, N., Skriver, J., Larsen, S. E., Pedersen, P. B., Rasmussen, R. S.,
& Dalsgaard, A. J. T. (2007). Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen: Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet. Danmarks Fiskeriundersøgelser. DFU-rapport Nr. 173-07
http://www.difres.dk/dk/publication/files/10052007$173-07,%20elektronisk_index.pdf
Tingkærvad Dambrug
- et modeldambrug under forsøgsordningen
Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet
Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet
Niels Bering Ovesen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Jens Skriver, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet
Søren Erik Larsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Per Bovbjerg Pedersen, Danmarks Fiskeriundersøgelser
Richard Skøtt Rasmussen, Danmarks Fiskeriundersøgelser Anne Johanne Tang Dalsgaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser
April 2007
Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur Kavalergaarden 6
2920 Charlottenlund
0 Sammenfatning
De samlede miljømæssige fordele ved modeldambrug er mangetallige, som blandt andet oplistet vedrørende især uhindret faunapassage i Dambrugsudvalgets rapport:
Vandløbet Dambruget Fordele:
”Død å”-strækning fjernes
Øget vandføring i dambrugenes omløb Påvirkning af opstemning opstrøms re- duceres, fjernes evt. helt
Naturlige variationer i vandløbets vand- føring opretholdes i omløbene
Indtrængen af naturlig fauna i dambru- gene reduceres
Passageproblemer ved dambrugenes opstemninger og vandindtag, herunder afgitring, indretning af faunapassage (både op- og nedstrøms), opstemning m.v. løses langt nemmere
Udledning af medicin og hjælpestoffer reduceres
Maksimumskoncentrationer af medicin og hjælpestoffer i vandløbene formind- skes
Fald i vandløbets iltindhold nedstrøms reduceres/undgås
Ulemper:
Ingen
Fordele:
Stabile produktionsforhold
Påvirkninger fra variationer i indløbsvan- dets kvalitet reduceres eller elimineres Øget effekt af renseforanstaltninger Ved brug af drænvand/grundvand kan opnås højere vandtemperaturer om vinte- ren og lavere om sommeren
Bedre muligheder for styring af manage- ment og produktionsmiljøet
Reduceret smittepres
Reduceret behov for anvendelse af medi- cin og hjælpestoffer, herunder kalkning Bedre arbejdsmiljø
Ulemper:
Højere energiforbrug pr. kilo produceret fisk
Øget udledning af CO2
Risiko for opbygning af skadelige ammo- niakkoncentrationer
Øget behov for overvågning og styring af driftsforholdene
Øget behov for backup-systemer: strøm, iltforsyning, pumper m.v.
I denne statusrapport for Tingkærvad Dambrugs første driftsår som mo- deldambrug, beskrives de opnåede resultater fra moniteringsprojektets måle- og dokumentationsprogram, der har til formål at fremskaffe do- kumentation for dambrugenes rensning og udledning af næringsstoffer og organisk stof. Konklusionerne er foreløbige og endelige konklusioner kan først drages når begge måleårs resultater er behandlet.
Produktionsforhold
Tingkærvad Dambrug har i perioden 16. august 2005 til 15. august 2006 anvendt 279,85 tons foder med en beregnet produktion på 312,3 tons fisk (inkl. døde). Dette giver en samlet foderkvotient (alene baseret på tal i produktionsanlæggene) på 0,896.
Der har på anlægget været indkøringsvanskeligheder, problemer med vandindtag, tillæring til ny produktionsform, ny teknologi og nye pro- blemstillinger vedr. drift og sygdomme. Dambruget har således ikke ud- nyttet sin fulde foderkvote på 356 t/år i det første driftsår. Anlægget og driften heraf forekommer nu at være stabil.
Vandforbrug
Tingkærvad Dambrug indtager nu vand alene fra boringer og kildevæld, samt efterfølgende fra en andel af nabo dambrugets friskvandsforsyning.
hvorfor opstemning og spærringer i vandløbet ikke længere er nødven- dig. Stemmeværket er derfor blevet fjernet. Hertil kommer, at vandfor- bruget i forbindelse med betydelig recirkulering (recirkuleringsgrad ca.
97 %) er nedsat fra før ca. 780 l/s til 37 l/s det første måleår (knap 5 % af før). Til dette stærkt reducerede vandforbrug er der i øvrigt knyttet en mindre indsivning til plantelagunen på ca. 7 l/s inden dambrugets afløb til Vejle Å.
Rensegrader
Ved forarbejdet til bekendtgørelse om modeldambrug m.v. blev der for- udsat nogle rensegrader for organisk stof og næringsstoffer på model- dambrug. En sammenstilling af de i bekendtgørelsen for modeldambrug forudsatte og de opnåede nettorensegrader i 1. måleår på Tingkærvad Dambrug ser således ud:
Forventet Opnået
Organisk stof (BI5) 75 % 91 %
Total kvælstof (inkl. omsætning plantelaguner) 25 % 39 %
Total Fosfor 60 % 59 %
I det ovennævnte indgår et bidrag fra det til plantelagunen indsivende vand og evt. sedimentet, således at den reelle rensegrad for især fosfor formentlig er noget højere. Dette ændrer dog ikke ved, at de opnåede rensegrader for organisk stof og kvælstof er bedre end de forudsatte, mens fosfor lige knap gør det. Produktionsanlægget med dets slamkeg- ler og biofiltre fjerner netto især ammonium (51 %), fosfor (61 %), og ca.
50 % af tilført organisk stof, men kun lidt total kvælstof (ammonium om- sættes til nitrit og nitrat). Plantelagunerne fjerner effektivt tilført orga- nisk stof (73 % af SS og af BI5) samt ca. 40 % af tilført NO2,3-N men intet ammonium-kvælstof og total-fosfor. Der tilføres faktisk orthofosfat un- der passagen.
Det formodes, at der tilføres fosfor fra såvel sedimentet som fra indsi- vende vand stammende fra både væld og nedsivende afløbsvand sætte- fiskeanlægget.
Der gøres opmærksom på, at de fundne rensegrader/stoftilbageholdel- ser vil være minimumsestimater, idet produktionsbidraget formodent- ligt er undervurderet. Der er anvendt standardværdier for indhold af kvælstof og fosfor i ørred som normalt foreskrives, men som sandsynlig- vis er for høje, ligesom der kan være ændrede forhold vedrørende foder- splid og BI5/COD-forhold. Dette vil blive nærmere belyst til 2. års sta- tusrapport.
Specifik udledning
Ifølge Miljøstyrelsens opgørelse for ferskvandsdambrug udledtes der i 2003 3.098 t BI5, 1.119 t total-N og 90 t total-P ved en produktion på 29.434 t ørreder, svarende til gennemsnitlige specifikke udledninger som angivet i nedenstående tabel:
Specifik udledning – netto (kg/t fisk produceret)
Tingkærvad Dam- brug i % af gen-
nemsnit DK Gennemsnit
Danmark
Tingkærvad Dambrug - 1. måleår
Organisk stof (BI5) 105,3 5,3 5 %
Total-N 38,0 23,7 62 %
Total-P 3,1 2,0 65 %
Som det fremgår, er der meget markant reduceret specifik udledning af især organisk stof sammenlignet med gennemsnittet af danske fersk- vandsdambrug.
Overholdelse af udlederkrav jvf. Vejle Amts miljøgodkendelse
I miljøgodkendelsen har Vejle Amt opstillet en række kontrolparametre med tilhørende kravværdi.
Kontrol parameter
Kravværdi jf.
Miljøgodk.
mg l-1
Udledn.
efter DS 2399 mg l-1
Udledning efter Bekendt. mo- deldambrug mg l-1
Teoretiske kravvær- dier fra Dambrugsbe- kendtgørelsen mg l-1
Susp. stof 40,5 2,74 1,81 46,8 (3,0)
NH4 5,39 5,09 5,44 6,24 (0,4)
Total-N 8,09 7,24 6,53 9,36 (0,6)
Total-P 0,67 0,60 0,63 0,78 (0,05)
BI5 9,44 2,37 1,45 10,9-15,6 (0,7-1,0)
Ved sammenligning af kolonne to og fem ses det, at kravværdierne ikke kompenserer fuldt ud for det reducerede vandforbrug på dambruget, der er generelt sket en reduktion på 14 % i værdierne. I den tredje kolon- ne er opgivet Tingkærvad Dambrugs udledning beregnet efter DS 2399 hvor alle parametre overholdes, beregnet efter modeldambrugsbekendt- gørelsen (kolonne 4) ses det også, at kravene for alle parametre overhol- des på nær ammonium-N som overskrides marginalt. Såfremt der kom- penseres fuldt for reduktionen i vandforbrug (femte kolonne) overholdes alle krav derfor naturligvis også.
Fauna og faunaindex
Dansk Vandløbs Fauna Index (DVFI) er opgjort således:
DMU/Amt Vejle Å, opstrøms
Vejle Å, mid- terste station
Vejle Å, nedstrøms
Maj 2004 Vejle Amt 6 4 5
December 2004 DMU 4 4 5
Maj 2005 Vejle Amt 6 4 4
September 2005 DMU 4 4 4
November 2005 Vejle Amt 6 4 3
Maj 2006 Vejle Amt 4 4 4
Juni 2006 DMU 5 5 5
Oktober 2006 Vejle Amt 5 4 4
Målsætningen i Vejle Å op- og nedstrøms Tingkærvad Dambrug som er DVFI 5 med en optimal faunaklasse på 7, har kun været opfyldt 5 af 8
gange opstrøms dambruget, 1 gang på en strækning nedstrøms Kobber- bæk Dambrugs udløb men opstrøms Tingkærvad Dambrugs udløb og opfyldt 3 ud af 8 gange nedstrøms Tingkærvad Dambrug ved vandløbs- bedømmelser i perioden maj 2004 til oktober 2006.
Tolkningen af ændringer i faunasammensætningen ved Tingkærvad Dambrug er vanskelig, fordi Vejle Å opstrøms dambruget har en fauna af forureningstolerante former med kun få rentvandsarter. Der er en række forureningskilder opstrøms Tingkærvad Dambrug, der påvirker faunaen i Vejle Å på strækningen.
Diskussion og primære udeståender
Der er tale om resultater fra 1. måleår og der er behov for resultater fra 2.
måleår før der kan drages endelig konklusioner. De opnåede rensegra- der og den resulterende lave specifikke udledning for suspenderet og organisk stof ser meget lovende ud og har været bedre end forudsat. For fosfor og kvælstof (især ammonium-kvælstof), kan der dog være behov for en forstærket indsats. Rensning for disse komponenter kan blive af- gørende for evt. at kunne opnå øget foderforbrug.
En del af den stofmængde, der føres over i slambassinerne fra produkti- onsanlæggets slamkegler og biofiltre transporteres igen med klarings- vandet til plantelagunerne, ligesom der synes at blive produceret am- monium i slambassinerne. Det synes derfor at kunne være hensigtsmæs- sigt at øge stoftilbageholdelsen i slambassinerne.
Vandindtrængningen i plantelagunen påvirker beregningen af nogle af rensegraderne, der bliver undervurderede, idet især opløste stoffer som ammonium og orthofosfat trænger med vandet ind i lagunen/frigives fra sedimentet og dermed skal disse mængder også skal renses fra eller udledes.
1 Indledning
Som et af resultaterne fra det af fødevareministeriet nedsatte dambrugs- udvalg (Udvalget vedr. dambrugserhvervets udviklingsmuligheder) blev der i dette udvalgs rapport, marts 2002 (Dambrugsudvalget, 2002), peget på muligheden af etablering af mere ensartede type-dambrug eller såkaldte modeldambrug.
Det ensartede koncept i modeldambrugene skulle muliggøre, at doku- mentation samt viden og erfaring indhentet herpå, kunne finde anven- delse på andre modeldambrug af samme type, således at såvel drift som sagsbehandling, tilladelser m.v. kunne smidiggøres.
I såvel sideløbende som efterfølgende arbejder (eks.: Pedersen P.B. et al.
2003; Svendsen, L.M. & Pedersen, P.B.; 2004) samt notater og Bekendtgø- relser (Bekendtgørelse om modeldambrug, 2002 og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om modeldambrug, 2004) er de nærmere specifikationer og krav til modeldambrug blevet defineret og fastlagt.
Tre typer modeldambrug er beskrevet (type 1, 2 og 3), hvor der for type 2 og 3 er åbnet for en deltagelse under en 2-årig forsøgsordning, i hvil- ken periode monitering af den resulterende miljømæssige effekt skulle måles.
Ingen dambrug har ønsket ombygning til type 2 under forsøgsordnin- gen, mens 8 dambrug af type 3 blev udvalgt til deltagelse i denne. Ting- kærvad Dambrug er et af disse.
Det skal understreges, at listen over miljømæssige fordele ved model- dambrugsdrift er lang, som opgjort i Dambrugsudvalgets rapport jvf.
nedenstående tabel.
Disse miljømæssige fordele opnås under alle omstændigheder ved etab- lering af modeldambrug. Formålet med moniteringsprojektet er således alene at udvikle og gennemføre et specificeret måleprogram for model- dambrug, baseret på kravene om målinger i Miljøministeriets ”Bekendt- gørelse om modeldambrug (2002)” og ”Bekendtgørelse om ændring af bekendt- gørelse om modeldambrug (2004)”) for derigennem at fremskaffe den for- nødne dokumentation for dambrugenes rensning samlet og for de enkel- te renseforanstaltninger og for udledning af næringsstoffer og organisk stof, herunder for overholdelse af udlederkravene. Ifølge bekendtgørel- sen skal DMU og DFU opstille et måleprogram, der skal tilvejebringe den omtale dokumentation.
De otte modeldambrug moniteres derfor løbende af DMU og DFU over en 2-årig driftsperiode. På nogle dambrug, de såkaldte intensivt monite- rede, måles der over alle de forskellige dele af dambruget, hertil hører Tingkærvad Dambrug, mens der på andre måles samlet over produkti- onsanlægget under et. Dette arbejde er blevet udført på baggrund af be- villing fra Fødevareministeriets Direktorat for FødevareErhverv via FIUF- midler, og er således støttet med 50 % fra den Danske Stat og 50 % fra EU. Der takkes hermed for den tildelte bevilling.
Vandløbet Dambruget Fordele:
”Død å”-strækning fjernes
Øget vandføring i dambrugenes omløb Påvirkning af opstemning opstrøms re- duceres, fjernes evt. helt
Naturlige variationer i vandløbets vand- føring opretholdes i omløbene
Indtrængen af naturlig fauna i dambru- gene reduceres
Passageproblemer ved dambrugenes opstemninger og vandindtag, herunder afgitring, indretning af faunapassage (både op- og nedstrøms), opstemning m.v. løses langt nemmere
Udledning af medicin og hjælpestoffer reduceres
Maksimumskoncentrationer af medicin og hjælpestoffer i vandløbene formind- skes
Fald i vandløbets iltindhold nedstrøms reduceres/undgås
Ulemper:
Ingen
Fordele:
Stabile produktionsforhold
Påvirkninger fra variationer i indløbs- vandets kvalitet reduceres eller elimine- res
Øget effekt af renseforanstaltninger Ved brug af drænvand/grundvand kan opnås højere vandtemperaturer om vinteren og lavere om sommeren Bedre muligheder for styring af mana- gement og produktionsmiljøet Reduceret smittepres
Reduceret behov for anvendelse af medicin og hjælpestoffer, herunder kalkning
Bedre arbejdsmiljø
Ulemper:
Højere energiforbrug pr. kilo produceret fisk
Øget udledning af CO2
Risiko for opbygning af skadelige am- moniakkoncentrationer
Øget behov for overvågning og styring af driftsforholdene
Øget behov for backup-systemer:
strøm, iltforsyning, pumper m.v.
Dokumentations- og moniteringsprojekt følges af en følgegruppe bestå- ende af:
Niels Axel Nielsen, Fmd., direktør DFU Torben Moth Iversen, vicedirektør DMU Knud Larsen, Fødevareministeriet Gitte Larsen, Skov- og Naturstyrelsen
Lars Christensen Clink, Direktoratet for FødevareErhverv – i januar 2007 erstattet af Henrik Haarh
Jens Ole Frier, Ålborg Universitet
Jacob Larsen, Ringkjøbing Amt, fra 1.1.2007 Holstebro Kommune Henning Christiansen, Ribe Amt , i januar 2007 erstattet af Lenny Stol- borg, Ikast-Brande Kommune
Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur
Helge A. Thomsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser
samt Per Bovbjerg Pedersen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Lars M.
Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser.
Det er i følgegruppen blevet besluttet, at publiceringen af det første må- leårs resultater på det enkelte dambrug sker af to omgange, h.h.v. i de- cember 2006 (tre statusrapporter) og i foråret 2007 (fem statusrapporter).
Nærværende statusrapport indeholder alene målinger for Tingkærvad Dambrug.
Sluttelig skal der lyde en stor tak til alle andre involverede personer, in- stitutioner m.v. som på hver sin vis har bidraget i det store arbejde. Spe- cifikt takkes dambrugsejer Jens Grøn og hans medarbejdere på dambru- get samt teknisk personale ved DMU: Uffe Mensberg, Henrik Stenholt, Ane Kjeldgaard, Zdenek Gavor, Marlene Jessen og Carsten Nielsen og ved DFU: Tommy Nielsen, Peter Faber, Torben Filt Jensen, Ole Madvig Larsen, Jesper Knudsen, Milan Pavlovic og Erik Poulsen.
2 Beskrivelse af dambruget
2.1 Indretning
Tingkærvad Dambrug (Dalen 18, 7183 Randbøl) er beliggende ved Vejle Å. Vejle Å har sit udløb i Vejle Fjord, og et samlet opland på ca. 340 km2. Ved dambruget er medianminimumvandføringen på 720 / 890 l/s hhv.
opstrøms og nedstrøms for dambruget (Miljøgodkendelse 2004, Vejle Amt).
Umiddelbart opstrøms samt overfor Tingkærvad Dambrug er der også dambrug.
Tingkærvad dambruget er indrettet som et modeldambrug type III A (Pedersen et al., 2003).
Dambruget består af 2 ens opbyggede produktionsenheder, produkti- onsanlæg 1 og 2, der hver er underopdelt i 4 sektioner. I hver produkti- onsenhed ledes det recirkulerede vand igennem et biofilter, der er opdelt i 6 sektioner. Derudover er der en leveredam. Figur 1 er en principskitse af dambrugets opbygning med angivelse af vandflow. Der er desuden et sættefiske-anlæg tilknyttet anlægget, men driften af denne er aftalt såle- des at der ikke tages af friskvand eller udledes til slambassin eller plante- lagunerne og dermed er det ikke inddraget i de efterfølgende beregnin- ger.
Figur 1 Tingkærvad Dambrug, opbygning og vandflow (ikke målfast). Nr. angiver målesteder som listet i tabel 1. Biofiltre sidder i den del af produktionsanlægget som er indsnævret i enden. Slamkegler markeret som rækker af små cirkler, mens stiplede linier på tværs af produktionsanlæggene angiver beluftning.
Vandet bringes til at cirkulere i produktionsenhederne via air-lift prin- cippet, dvs. ved at den beluftning, som tilfører ilt til vandet, også løfter dette nogle centimeter. Beluftningen sker i såkaldte belufter-brønde.
Slam opsamles i pyramideformede slamkegler i bunden af produk- tionsenhederne og pumpes sammen med skyllevand fra filtrene op i en slamtank hvorfra vandet ledes videre til et slambassin. Afløbsvand fra de to produktionsanlæg og klaret vand fra slambassinet ledes til en plante- lagune inden det løber i åen. Plantelagunen består af en del af de tidlige- re jorddamme, kanaler og bundfældningsbassiner, som nu er blevet for- bundet.
Hver produktionsenhed er ca. 70 meter lang og 20 meter bred med en vanddybde på ca. 1,25 meter. Inkl. leveredam, kanaler, slambassiner og biofiltre er der i alt ca. 4.200 m3 vand i produktionsanlægget. Plan- telagunen har et areal på ca. 4.060 m2 med en middeldybde på ca. 0,65 m.
Totalt har dambruget et vandvolumen på ca. 6.900 m3. Med et gennem- snitligt vandindtag i det første måleår på 37,2 l/s har der været en gen- nemsnitlig opholdstid på ca. 52 timer over dambruget. Opholdstiden i produktionsanlægget inkl. leveredam er på ca. 31 timer mod en forudsat minimumsopholdstid på 18,5 timer for modeldambrug type III (Bekendt- gørelse som modeldambrug, 2002).
Nr. Sted på dambruget Målevariabel
1 Vandindtag fra væld, produktionsanlæg 1 K, F, S 2 Vandindtag fra væld, produktionsanlæg 2 K*, F, S*
3 Vandindtag fra boring, produktionsanlæg 2 K, F, S
4 Vandindtag fra væld, leveredam F
5 Opstrøms biofilter, produktionsanlæg 1 K, H, F, V, S 6 Nedstrøms biofilter/udløb produktionsanlæg 1 K, S 7 Opstrøms biofilter, produktionsanlæg 2 K, H, F, V, S 8 Nedstrøms biofilter/udløb produktionsanlæg 2 K, S
9 Indløb slamtank K, F, V
10 Udløb produktionsanlæg 1 F
11 Udløb produktionsanlæg 2 F
12 Klaret slamvand, mellem slamtank og slambassin F 13 Udløb klaret slamvand fra slambassin K, S
14 Udløb leveredam K, S
15 Plantelagune, øvre del S
16 Plantelagune, midt S
17 Udløb plantelagune/dambrug K, F, V, S, N
Tabel 1 Oversigt over målepunkter på Tingkærvad Dambrug i det første måleår. Tallene til højere refererer til det konkrete målepunkt på figur 1. Der anvendt følgende forkortelser: K:
Prøvetagning for kemiske analyser. F: Vandmængde. H: vandhastighed; V: vandstand og S:
Ilt, pH og temperatur; N = nedbør. *samme vand som produktionsanlæg 1.
2.2 Måleprogram og måleperiode
Efter en kortere indkøringsfase startede måleprogrammet på Tingkær- vad Dambrug som en del af forsøgsordningen officielt den 16. august 2005. Første måleår omfatter derfor fra 16. august 2005 til 15. august 2006 begge dage inklusive.
I første måleår har der kontinuert (hvert 10. minut) været målt vand- mængde, vandhastighed, vandstand, nedbør, temperatur, ilt, pH ved et eller flere målepunkter på dambruget jf. tabel 1. De instrumenter, som måler kontinuert, er typisk tilsluttet en datalogger, hvorfra data overfø- res til en PC, som er placeret på dambruget. Data overføres via internet- tet fra PC’en til DFU og lægges ind i en fælles database som DFU og DMU anvender i projektet. Vandmængder måles i de fleste målepunkter med elektronisk måler, et såkaldt vandur. I udløbet registreres vand- stand/vandføring kontinuert, da det samlede udløb fra dambruget be- stemmes via et rektangulært overfaldsbygværk. Vandstand måles i slam- bassinerne med en infrarød måler. I Svendsen & Bovbjerg (2004) findes fle- re informationer og baggrund og krav til måleprogram og en række tek- niske detaljer. I udløbet
Vandkemiske prøver er for indtagsvand (vandet fra boringer og kilde- væld) målt som en punktprøve (øjebliksprøve) ca. 1 gang pr. måned (hver 14. dag i begyndelsen) eller i alt 14 gange i perioden. Vandkemiske prøver fra henholdsvis op- og nedstrøms biofilter i de to produktionsan- læg (hvor nedstrøms biofilter svarer til afløb fra de to produktionsan- læg), afløb fra leveredam, i klaringsvandet fra slambassinerne samt i af- løbet fra plantelagunen (samlet afløb fra dambruget) udtages hver 14.
dag med ISCO-glacier vandprøvetagere. En prøve består af en puljet prøve over et døgn, hvor der i en stor flaske tages 100 ml delprøve hvert kvarter, svarende til 9,6 l prøve på 24 timer pr. målested. Prøverne står koldt (4˚ C) og mørkt i prøvetageren, der er udstyret med køleanlæg.
Ved hvert målested er der målt i alt 27 gange i det første måleår.
Herudover er der hver 14. dag taget vandkemiske prøver i forbindelse med henholdsvis tømning af slamkegler (opdelt for hver produktions- enhed) og returskylning af biofiltre (opdelt for hver produktionsenhed).
Her tages også puljede prøver men delprøverne er i 1 liter flasker, hvor- fra der puljes. Afhængigt af hvor lang tid det tager at tømme slamkegler og returskylle biofiltre tages en række hyppige delprøver for repræsenta- tivt at dække hele tidsperioden. Disse prøver tages med ISCO 6712-1 vandprøvetagere, hvori prøverne også står koldt (4˚ C) og mørkt.
De vandkemiske prøver er analyseret for en række kemiske variable, fastlagt i Bekendtgørelse om modeldambrug (2002). Det fremgår af tabel 2, hvilke variable der analyseres for, afhængigt af om der er tale om vand- prøve taget i indtagsvandet (grundvand), slamvand (ved tømning af slamkegler, returskylning af biofiltre), afløb slambassin eller i produkti- onsanlæg og afløb fra dambruget. Analyserne er gennemført af akkredi- teret laboratorium efter de standardanalysemetoder, der er foreskrevet ift. dambrug, herunder modificeret BI5.
Ved de målepunkter, hvor der udtages vandkemiske prøver måles hver 14. dag ilt, temperatur og pH med håndholdte præcisionsinstrumenter, som også anvendes ved kalibrering af de kontinuerte måleinstrumenter.
Parametre Program A Program B Program C Fuld pakke: Udløb fra
dambrug, op- og ned- strøms biofilter, afløb sættefiskanlæg og leveredamme
Grundvand (ind- tagsvand)
Returskylning biofiltre, tømning slamkegler, afløb slambassiner
Suspenderet stof (SS) x (x) x
Modificeret BI5 x (x) x
COD x (x) x
Total fosfor (P) x [x] x
Orthofosfat-P x x x
Total kvælstof (N) x [x] x
Nitrat/nitrit-N x x x
Ammonium-N x (x) x
Tabel 2 De vandkemiske parametre der analyseres for på de vandkemiske prøver, der er udtaget 1. måleår på Tingkærvad Dambrug. x i parentes angiver at disse parametre efter at være målt nogle gange kun måles 2-3 gange om året hvis det viser sig at værdien konse- kvent er under detektionsgrænsen, mens x i kantet parentes viser at total kvælstof henholds- vis total fosfor ikke måles hver gang, hvis der ikke er signifikant forskel på totalen ift. de oplø- ste fraktioner. BI5 er et mål for let omsætteligt organisk stof (biologisk iltforbrug over 5 dage).
COD er et mere omfattende mål for organisk stof end BI5, da det er et mål for det kemiske ilt- behov for at omsætte det organiske stof. Ammonium er primært NH4-N.
2.3 Væsentlige vilkår
I henhold til Tingkærvad Dambrugs miljøgodkendelse af 25. februar 2004 må der i forsøgsperioden anvendes 356 tons foder pr. år. Foderkvo- tienten må ikke overstige 0,95.
Miljøgodkendelsen angiver det maksimalt tilladelige vandforbrug til 50 l/s. Vandet indvindes fra boringer og kildevæld, samt efterfølgende fra en andel af nabo dambrugs friskvandsforsyning.
Der må maksimalt udledes følgende stofmængder fra modeldambruget:
BI5: 9,44 mg/l
NH4+-N: 5,39 mg/l Suspenderet stof: 40,5 mg/l
Total-N: 8,09 mg/l
Total-P: 0,67 mg/l
Krav til udledning af stofferne er omfattet af tilstandskontrol. Mere de- taljerede betingelser for overholdelse af kravene fremgår af dambrugets miljøgodkendelse og omtales i kapitel 7 i denne rapport.
3 Drift og produktion
3.1 Foderforbrug, produktion og foderkvotient
På Tingkærvad Dambrug er der i perioden 16. august 2005 til 15. august 2006 anvendt 279,8 tons foder i dambrugets modeldambrugsafsnit, dvs.
hele dambruget eksklusiv sættefiskanlæg. På baggrund af oplyste start- og slutbestande, samt ind- og udfiskninger i perioden, er der beregnet en produktion på 312,3 tons fisk inkl. døde fisk. Dette giver en samlet fo- derkvotient (foderforbrug divideret med fiskeproduktion inkl. døde fisk) på 0,896.
Der er ved beregning af foderkvotienten ikke taget højde for, at der ved levering typisk leveres en mindre procentdel ekstra fisk som kompensa- tion for eventuelt senere tab i aftagerleddet.
Det daglige foderforbrug fremgår af figur 2.
0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800
16-08- 05
16-09- 05
16-10- 05
16-11 -05
16-12 -05
16-01- 06
16-02 -06
16-03- 06
16-04- 06
16-05- 06
16-06- 06
16-07- 06
fodermængde (kg)
Figur 2 Foderforbruget på Tingkærvad Dambrug i første måleår.
I tabel 3 er angivet hvilke fodertyper og mængder, der har været anvendt i dambrugets produktionsanlæg i det første måleår.
Fodertype Forbrug (kg)
Aller 45/15 (2 mm) 50
Aller Aqua Elips (3 mm) 128.211
Biomar Bio-optimal C80 (2 mm) 52
Biomar Ecolife 19 (3 mm) 150.954
Biomar Aqualife 90 (3-4,5 mm) 485
Tabel 3 Anvendte fodertyper på Tingkærvad Dambrug det første måleår.
3.2 Produktionsbidrag
Udregningen af bidrag af de forskellige stoffer fra fiskeproduktionen (produktionsbidrag) i modeldambruget er foretaget som beskrevet i Mo- deldambrug, specifikationer og godkendelseskrav, Arbejdsrapport fra DMU, nr.
183. Der er udregnet produktionsbidrag for COD (total organisk stof), BI5 (letomsætteligt organisk stof), total-N (total kvælstof) og total-P (total fosfor). Endvidere er bidraget af opløst kvælstof som udskilles over fi- skenes gæller (hovedsageligt NH4+-N) blevet udregnet. Bidraget svarer til restleddet af kvælstof efter fradrag af den mængde kvælstof der ind- bygges i fisken henholdsvis udskilles som fækalier i forhold til den totalt indtagne mængde kvælstof.
I denne rapport anvendes det normalt anvendte standardindhold af kvælstof og fosfor i ørred på henholdsvis 3 % og 0,5 %. I årsrapporten for 2. måleår vil mere præcise indhold i dambrugets relevante produktion blive anvendt i beregningen. Ligeledes er der anvendt et forhold mellem BI5 og COD på 0,3, baseret på tidligere erfaringer og resultater. Dette vil blive undersøgt nærmere til statusrapporten for 2. måleår.
Udregningen af produktionsbidrag er sket på dagsbasis i hver af dam- brugets sektioner, og bidragene er herefter summerede. Udover de kon- krete fodermængder er foderets kemiske sammensætning inddraget i udregningerne. Kemianalyse er foretaget på næsten alle foderleverancer (batches), men hvor disse værdier ikke foreligger, er der anvendt gen- nemsnitstal for de allerede analyserede fodertyper. I få tilfælde, hvor der ikke er foretaget kemisk analyse på fodertypen pga. små leverancer (un- der 1.000 kg), er der anvendt deklarerede værdier fra foderfabrikanten.
I forbindelse med at fiskene leveres er der en cirka fire dages periode hvor fiskene ikke fodres, men hvor der vil være et mindre kvælstoftab fra fiskene. Derfor er der beregnet et produktionsbidrag af kvælstof på baggrund af generelle tal for stofomsætning hos fodertomme regnbueør- reder. Derimod vurderes der kun at være et marginalt bidrag af organisk stof (COD og BI5) i forbindelse med levering, idet dette forventes udskilt som kuldioksid (CO2). Ligeledes forventes kun et marginalt bidrag af fosfor inden levering, hvorfor bidraget af COD, BI5 og tot-P her er sat til 0.
På 12 forskellige foderleverancer er der foretaget fordøjelighedsforsøg, dvs. det er i kontrollerede forsøg undersøgt, hvor stor en del af det indta- gene foder og specifikke fedt-, protein- og kulhydrat- indhold der udskil- les som fækalier. Disse værdier er indsat i beregningerne af produktions- bidrag for den relevante batch. Hvis batchen ikke er undersøgt mht. for- døjelighed er der anvendt gennemsnitstal for den relevante fodertype. I enkelte tilfælde, f.eks. i forbindelse med leverance af små fodermængder, er der anvendt estimerede værdier for fordøjelighed af foderet. Fordøje- ligheden af træstof er i alle tilfælde sat til 0.
Foderkvotienten er så vidt muligt beregnet for den enkelte sektion. Dette er kun muligt når en sektion tømmes fuldstændigt ved udfiskning. Vær- dien er indsat i udregningen af den konkrete sektions produktionsbi- drag. De beregnede foderkvotienter er blevet vægtede i forhold til det antal dage foderkvotienten er målt over, og de vægtede værdier er sam-
mensat til et gennemsnit som er anvendt i de sektioner og perioder, hvor det ikke har været muligt at beregne foderkvotienten.
Der er ikke foretaget målinger af foderspild på Tingkærvad Dambrug, men ved indledende undersøgelser på andre modeldambrug er der ikke konstateret nævneværdigt foderspild ved normal drift.
Idet der dog af forskellige årsager må påregnes et mindre foderspild i visse perioder samt støv og smuld i foder, er der i denne rapport ved ud- regning af produktionsbidrag indsat en værdi på 1 % for foderspild på Tingkærvad Dambrug. Denne værdi vil blive søgt yderligere kvalificeret i 2. årsrapport.
4 Temperatur, pH og ilt
Der er hvert tiende minut foretaget elektroniske registreringer af tempe- ratur, pH og ilt i produktionsanlægget, i plantelagunen samt i laguneud- løbet. Hertil kommer at der på hovedparten af de steder, hvor der udta- ges af vandprøver hver 14. dag samtidigt måles temperatur, pH og ilt på dambruget. Dataene indsamles blandt andet med baggrund i lovmæssi- ge krav og for bedre at kunne forklare de processer der foregår på dam- bruget, som f.eks. omsætning af organisk stof.
De kontinuerte registreringer har desværre vist sig ikke at fungere til- fredsstillende. Det er især logning af ilt som har været problematisk, idet iltsonderne ikke er blevet renset tilstrækkelig ofte, og idet de tilsynela- dende er relativ følsomme overfor elektronisk støj fra andre kilder. På den baggrund er de kontinuerte iltmålinger ikke medtaget i figur 3 og 4 nedenfor.
I figur 3 er vist daglige gennemsnitsværdier for temperatur (°C) og pH i dambrugets produktionsanlæg nedstrøms biofilteret (udregnet som gennemsnit for de to anlæg). Der er endvidere angivet 14-dages målinger for temperatur og pH. Tilsvarende værdier for dambrugets udløb er vist i figur 4.
Baseret på 14- dages målingerne har iltniveauet nedstrøms biofiltrene i produktionsanlægget generelt ligget mellem 4,5 og 9 mg/l og mellem 1 og 4 i udløbet fra dambruget (før det opiltes inden det når vandløbet) med de højeste værdier i vinterhalvåret.
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 15,0 16,0 17,0
05-0 9-2005
05-1 0-2005
04-1 1-2005
04-1 2-2005
03-0 1-2006
02-0 2-2006
04-0 3-2006
03-0 4-2006
03-0 5-2006
02-0 6-2006
02-0 7-2006
01-0 8-2006 pH
temp.
pH (14 dage) temperatur (14dage)
Figur 3 Gennemsnit pr. døgn for temperatur og pH nedstrøms biofilteret på Tingkærvad Dambrug. Endvidere er der angivet målinger foretaget hver 14. dag (øjebliksværdier med håndholdte instrumenter) på samme sted.
Det bemærkes at gennemsnitsværdierne pr. døgn ikke er helt sammen- lignelige med de målinger der foretages hver 14. dag, idet sidstnævnte er
”øjebliksmålinger” der foretages indenfor få minutter om formiddagen.
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 15,0 16,0 17,0 18,0
05-1 0-2005
04-1 1-2005
04-1 2-2005
03-0 1-2006
02-0 2-2006
04-0 3-2006
03-0 4-2006
03-0 5-2006
02-0 6-2006
02-0 7-2006
01-0 8-2006 pH
temperatur pH (14 dage) temperatur (14 dage)
Figur 4 Gennemsnit pr. døgn for temperatur og pH inden beluftning i udløbet fra Tingkærvad Dambrug. Endvidere er der angi- vet målinger foretaget hver 14. dag (øjebliksværdier med håndholdte instrumenter) på samme sted.
5 Vandflow i dambruget
5.1 Måling af vandflow
Flowet dvs. vandmængden bliver registreret kontinuert (hvert 10. minut) 11 steder i dambruget jf. tabel 4. Registreringen sker de 8 af målestederne ved hjælp af elektromagnetiske flowmålere (vandure), der måler nøjag- tigt med en usikkerhed på mindre end 1 %. I udløbet fra plantelagu- nen/dambruget er etableret en rektangulær kanal med indbygget over- faldsbygværk. Her registreres vandstand kontinuert og vandføringen bliver målt med vingeinstrument ca. en gang pr. måned og der etableres en sammenhæng mellem vandstand og vandføring (QH-relation) for be- regning af kontinuert vandflow. Usikkerheden på beregning af flow i udløbet vurderes til ca. 5 %.
Det recirkulerede flow i produktionsanlæggene bliver målt med dop- pler-sensorer, der registrerer middelstrømhastigheden kombineret med registrering af vandstanden, der registreres med en tryktransducer. Til kalibrering af målingerne bliver flowet (vandføringen) målt med vinge- instrument ca. en gang pr. måned. Sensorerne er monteret i kanalerne ved indløbet til biofiltrene. Disse målinger har en usikkerhed på ca. 5 %.
4 af de elektromagnetiske flowmålere har haft kortere eller længere pe- rioder, hvor data enten er gået tabt eller har været fejlbehæftede. Proble- merne har skyldtes fejl i målerne og fugtproblemer i elektronikken, del- vis på grund af oversvømmelser. I de pågældende perioder er dataserier- ne korrigeret ved hjælp af interpolation og korrelation til de øvrige må- lere. Problemerne med flowmålerne har medført en mindre forøgelse af usikkerheden, og det vurderes, at usikkerheden på middel-flowdata for 1. måleår er mellem 2 og op til max. 5 % for nogle af målestederne.
Målested Navn på målested Gennemsnitsflow
l/s 1 Vandindtag fra væld, produktionsanlæg 1 16,1 2 Vandindtag fra væld, produktionsanlæg 2 7,3 3 Vandindtag fra boring, produktionsanlæg 2 12,5
4 Indløb leveredam 1,3
1+2+3+4 Samlet vandindtag 37,2
5 Recirkulation, opstrøms biofilter, produktionsanlæg 1 522 7 Recirkulation, opstrøms biofilter, produktionsanlæg 2 571
9 Indløb slamtank 0,7
10 Udløb produktionsanlæg 1 16,6
11 Udløb produktionsanlæg 2 15,1
12 Udløb, klaret slamvand 0,5
4+10+11+12 Samlet tilløb til plantelagune 33,5
17 Udløb plantelagune/dambrug 40,9
Tabel 4 Vandflow (l/s), gennemsnit ved målesteder på Tingkærvad Dambrug for 1. måleår
Det samlede vandindtag har i gennemsnit for det første måleår været 37,2 l/sek., hvilket er noget mindre end de tilladte 50 l/s. Indtaget sker fra et kildevæld øst for åen og fra en boring, der er placeret nær ved vandløbet opstrøms for dambruget. Endvidere kommer vandet til leve- redammen fra et lille kildevæld vest for dambruget.
Det samlede udløb fra de to produktionsanlæg er 5,2 l/s mindre end ind- løbet. Det skyldes til dels, at der bliver ført vand væk herfra i forbindelse med skylning af filtre og tømning af slamkegler (0,7 l/sek.), og at der bliver brugt vand ved udfiskning og sortering. Det forklarer dog kun en mindre del af differencen, der næsten udelukkende ligger over produk- tionsanlæg 2. Det er dog blevet oplyst, at der tages en mindre del af friskvandsindtaget fra boringen som skulle anvendes i produktionsen- hed 2, fra til dambrugets sættefiskanlæg. Det er et realistisk estimat, at denne del udgør ca. 4 l/s og dermed forklarer forskellen. Der synes ikke at kunne ske noget egentligt tab af vand fra de to produktionsenheder.
5.2 Returskylning af biofiltre og tømning af slamkegler
For at fjerne partikler bliver slamkeglerne i bunden af anlæggene tømt regelmæssigt, og tilsvarende bliver biofiltret returskyllet ved at sende en vandstrøm modsat den normale strømretning. Endvidere støvsuges for evt. slamansamlinger i produktionsanlægget. Alt slam bliver pumpet til slamtanken hvorfra overløbet ledes i et slambassin som klaret slamvand.
Tømning og skylning kører efter et fast skema, men afvigelser fra de fa- ste procedurer kan ske i forbindelse med f.eks. flytning af fisk, sygdoms- behandling, støvsugning for slamansamlinger mv.
Under tømning og skylning pumpes ca. 10,5 l/s til slambassinerne. Den samlede vandmængde, der bliver anvendt til tømning og skylning er som middel for hele måleåret opgjort til 0,72 l/s, hvilket svarer til ca. 2 % af det samlede vandindtag til dambruget.
5.3 Vandbalance
Det samlede vandindtag på 37,2 l/s er tilsyneladende noget større end det samlede tilløb til plantelagunen (33,5 l/s). Denne forskel kan som ovenfor nævnt forklares med, at en mindre del af indtagsvandet (ca. 4 l/s) anvendes til sættefiskeanlægget, som ikke indgår som en del af mo- deldambruget. Nedbør og fordampning i produktionsanlæggene har kun en meget ringe betydning for vandbalancen, da det på årsbasis kun netto vil tilføre hvad der som middel svarer til maksimalt 0,1 l/s.
Udløbet fra plantelagunen, og dermed dambrugets samlede afledning til vandløbet, var som middel for måleåret på 40,9 l/s. Da det samlede til- løb til plantelagunen som middel har været 33,5 l/s, kan der konstateres en yderligere tilstrømning til plantelagunerne på ca. 7,4 l/s eller en for- øgelse på ca. 22 %. Det kan enten skyldes, at der sker en tilledning fra sættefiskeanlægget til plantelagunen (sættefiskeanlægget ”nedsiver” sine udledninger) og/eller at der sker tilstrømning af øvre grund- vand/kildevand. Da grundvandstanden er høj i hele området, og der er kildevæld mange steder i ådalen, kan en del af den ekstra tilstrømning
sandsynligvis stamme herfra. Der er ikke nogen egentlig sæsonvariation ift. hvor meget ekstra vand der løber til plantelagunen i 1. måleåret.
Samlet vandbalance
VNF [l/s]
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
sep 2005
okt 2005
nov 2005
dec 2005
jan 2006
feb 2006
mar 2006
apr 2006
maj 2006
jun 2006
jul 2006
aug 2006
sep 2006
okt 2006
nov 2006
dec 2006 Samlet vandindtag
Udløb plantelagune/dambrug
Samlet tilløb til plantelagune
Figur 5 Samlet vandbalance over Tingkærvad Dambrug, månedsmiddel (l/s)
Som for produktionsanlæg 1 og 2 har nedbør og fordampning kun ube- tydelig indflydelse på vandbalancen i plantelagunen. Kun på enkelte da- ge kan det medføre at vandbalancen viser mere afstrømning af vand end der løber til plantelagunen f.eks. i forbindelse med kraftigt regnskyl.
5.4 Recirkulationsflow
Recirkulationen bliver drevet af luftpumperne i anlægget, så variationer i flowmængden vil være en funktion af behovet for beluftning. Der vil derfor normalt være sammenhæng mellem flowet og mængden af fisk/fodringen i anlægget, og der vil være en tendens til større flow i sommerperioden. Recirkulationsflowet i produktionsanlæg 1 er i gen- nemsnit for måleåret på 522 l/s og i anlæg 2 på 571 l/s. Flowet svarer til, at den gennemsnitlige strømhastighed i produktionskanalernes sektioner med fisk er knap 0,1 m/s.
Med et gennemsnitligt samlet vandindtag på 37,2 l/s (Qi) (tabel 4) til produktionsanlæg 1 + 2 og en samlet recirkulering på 1.093 l/sek. (Qr) (5+7 jf. tabel 4), kan recirkulationsgraden opgøres til ca. 97 %, beregnet som (Qr-Qi)/Qr. For modeldambrug type III forudsættes en minimum recirkulationsgrad på 95 %.
Recirkulationsflow
VNF [l/s]
0 100 200 300 400 500 600 700 800
sep 2005
okt 2005
nov 2005
dec 2005
jan 2006
feb 2006
mar 2006
apr 2006
maj 2006
jun 2006
jul 2006
aug 2006
sep 2006
okt 2006
5. Produktionsanlæg 1 7. Produktionsanlæg 2
Figur 6 Recirkulationsflow i produktionsanlæg 1 og 2 i Tingkærvad Dambrug, månedsmid- del i l/s i 1. måleår.
5.5 Vandforbrug/fodermængde
Ved at sammenholde det samlede vandindtag med det samlede foder- forbrug er det opgjort, at der på Tingkærvad Dambrug er brugt ca. 4.200 liter vand pr. kg foder eller 3.750 liter vand pr. kg produceret fisk. Dette er en faktor 10 - 15 lavere end i et traditionelt gennemstrøm- ningsdambrug.
5.6 Hydraulisk belastning af lagune
Baseret på det beregnede areal af plantelagunerne (se kapitel 11) har den gennemsnitlige hydrauliske belastning af plantelagunen været 0,008 l/s pr. m2 plantelagune og dermed under halvdelen af den forudsatte max.
belastning på 1 l/s pr. 48 m2 (0,021 l/s/m2) plantelagune i modeldam- brugsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om modeldambrug, 2002).
6 Stofkoncentrationer forskellige steder på dambruget
Der er beregnet gennemsnitskoncentration og den tilhørende spredning på for de analyserede, udtagne vandprøver i måleår 1 (16. august 2005 til 15. august 2006) ved forskellige målestationer på Tingkærvad Dambrug for de 27 vandprøvesæt (dog kun 15 prøver for friskvandsindtagene) jf.
tabel 5. Det giver et billede af, hvordan der tilføres stof ved fiskeproduk- tionen og hvordan der fjernes stof via bl.a. slamkegler, biofiltre, slambas- sin og plantelagune.
Det bemærkes, at koncentrationerne fra især tømning af slamkegler er meget høje for alle kemiske variable, men også skyllevand fra biofiltrene er noget højere end for afløbet fra de to produktionsanlæg (svarende til nedstrøms biofilter) hvad angår suspenderet stof, kvælstof og fosfor samt for organisk stof. Desuden er værdierne for ammonium- og total- kvælstof, total-fosfor og for organisk stof (BI5 og COD) samt for suspen- deret stof meget høje i afløbsvand fra slambassin (klaringsvand) og på niveau med spulevand fra biofiltre.
Spredningen på koncentrationerne over det første måleår er størst på de høje koncentrationer som for spulevand af slamkegler og afløb fra slam- bassin. Spredningen målt som procent af gennemsnittet viser at den stør- ste spredning findes for suspenderet stof og nitrit-nitrat-kvælstof med mere end 80 %, hvorimod den for resten af de kemiske stoffer typisk er mindre end knapt 60 %.
NH4-N NO23-N Total-N Ortho-P Total-P BI5 COD Susp
Målested Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Gen Std Boring 0,1 0,0 0,4 0,1 0,5 0,2 0,0 0,0 0,1 0,0 0,9 0,4 3,8 2,0 1,0 0,4 Kildevæld fra nabo 0,0 0,0 0,7 0,1 1,0 0,9 0,0 0,0 0,1 0,0 1,1 0,6 5,1 3,4 1,6 0,6
Vand ud af leverdam 0,2 0,3 0,4 0,5 0,9 1,0 0,0 0,0 0,1 0,1 1,7 1,0 12,5 5,6 7,6 11,2
OS biofilter prod. 1 4,4 2,2 2,7 1,3 9,1 3,4 0,2 0,1 0,4 0,2 6,8 3,3 30,5 29,5 11,9 14,3 NS biofilter prod. 1 4,3 2,2 3,0 1,4 9,2 3,5 0,2 0,1 0,3 0,2 6,0 3,0 25,2 9,6 7,3 4,1 OS biofilter prod. 2 4,4 1,2 4,1 2,0 10,3 2,5 0,2 0,1 0,4 0,1 8,2 4,2 28,0 12,1 9,2 8,3 NS biofilter prod. 2 4,4 1,5 3,9 1,8 10,1 2,5 0,2 0,1 0,4 0,1 7,1 2,6 24,3 6,5 9,0 5,5
Afløb slamkegler prod. 1 37,0 20,9 0,5 0,5 213 114 26,8 23,6 174 131 4.021 2.254 10.315 7.413 11.405 11.911 Afløb slamkegler prod. 2 36,8 18,9 1,0 0,7 336 266 42,5 33,2 325 432 6.790 6.538 17.792 14.879 9.416 8.331 Afløb biofilter prod. 1 5,4 3,1 2,6 2,3 34,3 24,5 0,3 0,2 11,4 12,1 215 191 643 523 580 532 Afløb biofilter prod. 2 5,0 2,9 2,0 2,0 34,0 20,3 0,5 0,4 10,9 7,1 224 164 679 458 607 358 Afløb slambassin 31,8 22,2 0,2 0,8 43,4 26,0 9,0 5,6 12,3 7,8 178 146 422 265 173 157
Udløb dambrug 4,0 2,3 1,6 1,0 6,5 1,7 0,4 0,2 0,6 0,8 2,1 0,6 13,8 4,7 2,4 1,6
Tabel 5 Gennemsnitskoncentrationen (Gen) for de kemiske variable og den tilhørende spredning (Std) for det første måleår de forskellige målesteder på Tingkærvad Dambrug. OS = opstrøms, NS = nedstrøms.
Koncentrationsforløbet for ammonium-N og BI5 nedstrøms biofilteret i produktionsanlægget i det første måleår fremgår af figur 7 og 8. Kurve- forløbet for ammonium er overordnet ens de to produktionsanlæg. Kon- centrationsniveauet i produktionsanlæg 2 er i begyndelse højere end i produktionsanlæg 1, hvilket kan tilskrives at der i starten af måleperio- den kun var få fisk i produktionsanlæg 1 sammenlignet med produkti- onsanlæg 2. Frem til foråret er koncentrationsniveauet relativt stabilt på ca. 4 mg/l, hvorefter det i stiger op til det dobbelte i løbet af foråret. Fra juli måned forbliver niveauet højt i produktionsanlæg 1 men falder bety- deligt i produktionsanlæg 2. BI5-koncentrationerne varierer betydeligt hen over måleåret med højere koncentrationer i produktionsanlæg 2 frem til sommeren 2006 hvorefter de højeste koncentrationer findes i pro- duktionsanlæg 1. Stofkoncentrationerne nedstrøms biofilteret indgår i beregningerne af stoftilførslen til plantelagunen.
B I5i p ro d u k tiu o n sa n lg g e n e n e d s trø m s b io filte rn e p å T in g k æ rv a d d a m b ru g
0 4 8 12 16
jul-05 s ep-05 ok t-05 dec -05 feb-06 m ar- 06
m aj-06 jul-06 aug-06 ok t-06
M å n e d
mg/l NS biofilter 1
NS biofilter 2
Figur 8 BI5 koncentrationen (mg/l) i de to produktionsanlæg nedstrøms biofilte- ret på Tingkærvad Dambrug det første måleår.
Figur 7 Ammonium-kvælstof koncentrationen (mg/l) i de to produktionsanlæg målt nedstrøms biofilteret på Tingkærvad Dambrug det første måleår.
A m m o n iu m -N i p ro d u k tio n s a n læ g g e n e n e d s trø m s b io filte rn e p å T in k g k æ rv a d d a m b ru g
0 2 4 6 8 1 0
17 -ju l 05 -s ep 2 5-o k t 1 4-de c 02 -fe b 24 -m ar 1 3-m a j 02 -ju l 21 -au g 10 -o k t
M å n e d
mg/l N S b iofilte r 1
N S b iofilte r 2
Koncentrationsforløbet for de målte kemiske parametre i indtagsvandet til Tingkærvad Dambrug og i afløbet fra plantelagunen (dvs. afløb fra dambruget) til Vejle Å vises i figur 9 til 16.
N itr it+ n itr a t-N i in d ta g s v a n d o g u d lø b s v a n d i T in g k æ r v a d
0 1 2 3 4
ju l-0 5 s e p -0 5 o k t -0 5 d e c -0 5 fe b -0 6 m a r-0 6 m a j-0 6 ju l-0 6 a u g -0 6 o k t -0 6 M å n e d
mg/l N O 2 3 -in d
N O 2 3 -u d
Figur 10 Nitrit+Nitrat-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvand og i udlø- bet til Vejle Å i det første måleårpå Tingkærvad Dambrug.
T o ta l-N i in d ta g s v a n d o g u d lø b s v a n d i T in g k æ rv a d
0 2 4 6 8 1 0
ju l-0 5 s e p -0 5 o k t -0 5 d e c -0 5 fe b -0 6 m a r-0 6 m a j-0 6 ju l-0 6 a u g -0 6 o k t -0 6 M å n e d
mg/l To t -N -in d
To t -N -u d
Figur 11 Total-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug.
Ammonium-N i indtagsvand og udløbsvand i Tingkærvad
0 2 4 6 8
jul-05 s ep-05 ok t-05 dec -05 feb-06 m ar-06 m aj-06 jul-06 aug-06 ok t-06 M å ne d
mg/l NH4-ind
NH4-ud
Figur 9 Ammonium-kvælstof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udlø- bet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug.
Orth o fo sfat-P i in d tag svan d o g i u d lø b i T in g kæ rva d
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1
jul-05 s ep-05 ok t-05 dec -05 feb-06 m ar-06 m aj-06 jul-06 aug-06 ok t-06 M å ne d
mg/l O rtho-P -ind
O rtho-P -ud
Figur 12 Orthofosfat-fosfor koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad Dambrug.
BI5 i indtagsvand og udløbet i Tingkærvad
0 1 2 3 4 5
jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Må ne d
mg/l BI5-ind
BI5-ud
Figur 14 Organisk stof målt som BI5 koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleårpå Tingkærvad Dambrug.
T o ta l-P i in d ta g s v a n d o g u d lø b e t i T in g k æ rv a d
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2
jul-05 s ep-05 ok t-05 dec -05 feb-06 m ar-06 m aj-06 jul-06 aug-06 ok t-06 M å n e d
mg/l Tot-P -ind
Tot-P -ud
Figur 13 Total-fosfor koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleår på Tingkærvad dambrug
S uspenderet stof i indtagsvand og i udløb i Tingkærvad
0 1 2 3 4 5 6 7
jul-05 s ep-05 okt-05 dec-05 feb-06 m ar-06 m aj-06 jul-06 aug-06 ok t-06 M å ne d
mg/l S us p-ind
S us p-ud
Figur 16 Suspenderet stof koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleårpå Tingkærvad Dambrug.
C OD i in d ta g sva n d o g u d lø b e t i T in g kæ rvad
0 5 10 15 20 25
17-jul 05-s ep 25-ok t 14-dec 02-feb 24-m ar 13-m aj 02-jul 21-aug 10-ok t M å n e d
mg/l CO D-ind
CO D-ud
Figur 15 Organisk stof målt som COD koncentrationen (mg/l) i indtagsvandet og i udløbet til Vejle Å i det første måleårpå Tingkærvad Dambrug.
I indtagsvandet er der kun beskedne variationer i det første måleår for de enkelte kemiske stoffer dog med størst variation for organisk stof målt som BI5 og COD. For udløbsvandet fra plantelagunen er der meget markante stigninger over 1. måleår for ammonium-kvælstof, total kvæl- stof, orthofosfat, total fosfor, BI5 og COD. Stigningen i koncentrationen er især stor fra marts til august, især tydeligt for ammonium-kvælstof, or- thofosfat og total fosfor og knap så meget for total kvælstof og BI5. Ni- trit/nitrat-N falder i samme perioder markant fra et niveau på ca. 4 mg/l i september 2005 til 1 mg/l i juli 2006.
I lighed med nitrat-kvælstof kan orthofosfat optages af planterne og der- for ville det forventes at koncentrationen af disse stoffer var mindst i planternes vækstsæson om sommeren og størst om vinteren, hvis belast- ningen af plantelagunen var konstant over året, men koncentrationen i klaringsvandet fra slambassinet har været højest i foråret og sommeren 2006 (figur 17 og 18).
Forsfor i klaringsvand fra slambed i Tingkærvad
0 5 10 15 20 25 30 35
jul-05 sep-05 okt-05 dec-05 feb-06 mar-06 maj-06 jul-06 aug-06 okt-06 Måned
mg/l Orthot-P
Total-P
Figur 18 Koncentrationen af othofosfat og total fosfor i klaringsvandet fra slam- bassinet, der løber til plantelagunen på Tingkærvad Dambrug i det første måleår.
Kvælstof i klaringsvand fra slambed i Tingkærvad
0 20 40 60 80 100 120
jul-05 sep- 05
okt- 05
dec- 05
feb-06 mar- 06
maj- 06
jul-06 aug- 06
okt- 06 Må ne d
mg/l NH4
NO23 Total-N
Figur 17 Koncentrationen af ammonium-N, nitrit/nitrat-N og total-N i klarings- vandet fra slambassinet, der løber til plantelagunen på Tingkærvad Dambrug i det første måleår.
.
.
