EVALUERING
AF FORSØGET
DEN GODE SAMTALE
DECEMBER 2013
SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK
UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN DECEMBER 2013
EVALUERING
AF FORSØGET
DEN GODE SAMTALE
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ... 1
1.1 Forsøgets indhold ... 1
1.2 Formålet med evalueringen ... 3
1.3 Evalueringens datagrundlag ... 4
1.4 Rapportens indhold ... 4
2. Sammenfatning og hovedkonklusioner ... 5
3. Evalueringens datagrundlag ... 9
3.1 Interviewundersøgelser med ledige ... 9
3.2 Interview med a-kasser ... 10
3.3 Registerdata ... 10
4. Anvendelsen af forsøgets elementer ... 12
4.1 Samtaler ... 12
4.2 Jobstøtteaktiviteter ... 20
5. Forsøgets betydning for ledige ... 24
5.1 Metode ... 24
5.2 Udbytte og tilfredshed med samtaler ... 25
5.3 Samtalernes mål ... 28
5.4 Valgmuligheder i forbindelse med samtaler ... 30
5.5 Udbud og brug af jobstøtteaktiviteter ... 34
5.6 Udbytte af og tilfredshed med jobstøtteaktiviteter ... 36
6. Forsøgets betydning for a-kasserne ... 39
6.1 Ændret tilgang til medlemmerne ... 39
6.2 Rammerne for og omfanget af samtaler ... 40
6.3 Valg af jobkonsulent ... 44
6.4 Indsats for svage ledige ... 45
6.5 Aftale med medlemmet ... 46
6.6 Joblog og rådighed ... 47
6.7 Jobstøtteaktiviteter ... 48
6.8 Administration, ressourcer, kompetencer mv. ... 50
7. Effekter på ledigheden ... 52
7.1 Metode ... 53
7.2 Krifas a-kasse som særlig case ... 54
7.3 De øvrige a-kasser i forsøget ... 58
7.4 Sanktioner ... 61
Bilag: Beregning af forventet ledighedsudvikling ... 63
1. Indledning
I denne rapport præsenteres en evaluering af forsøget Den Gode Samtale, der har kørt i syv a-kasser siden 1. marts 2012. Evalueringen er bestilt af
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Forsøget er iværksat med to hovedformål, som udgør en naturlig referenceramme for evalueringen. For det første skal det understøtte a-kassernes mulighed for at yde en professionel service over for ledige. For det andet skal det give a-kasserne mulighed for at afprøve nye metoder med det formål, at medlemmerne kommer hurtigere ud af ledighed, og administration af reglerne bliver forenklet.1
Denne evalueringen belyser, hvordan forsøget har virket. Rapporten indeholder ikke anbefalinger til, om forsøgets elementer helt eller delvist bør indarbejdes i lovgivningen, men den indeholder nogle forslag til, hvad man med fordel kan være opmærksom på, hvis man vælger at gå den vej.
Evalueringen bygger hovedsageligt på interviewundersøgelser blandt ledige, interview med a-kasser samt analyser på registerdata. Samtidig har Slotsholm fulgt hele forsøget tæt siden dets start og har også derigennem opsamlet viden.
Evalueringen skal ses i forlængelse af rapporten Midtvejsstatus for forsøget Den gode samtale, november 2012. Evalueringen kan dog læses uafhængigt af denne.
1.1 Forsøgets indhold
Forsøget Den gode samtale startede den 1. marts 2012 og fortsætter frem til 28. februar 2014. Følgende syv a-kasser deltager: Akademikernes2, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA), FTF-A, Fødevareforbundet NNF’s A-kasse (NNF-A), Krifas a-kasse3, Ledernes A-kasse og Magistrenes A-kasse.
Forsøget går ud på, at ledige medlemmer af forsøgs-a-kasserne digitalt
− vælger samtaleform, dvs. om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde eller via telefon
− vælger emne for samtalen
− vælger tidspunkt for samtalen
− vælger jobkonsulent
− beskriver deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog4
− skal have en skriftlig aftale med a-kassen, som fastlægger, hvad a-kassen og medlemmet skal gøre frem til næste samtale
− skal have mulighed for at booke sig til forskellige jobstøtteaktiviteter – fx virksomhedsarrangementer, jobklubber eller kurser i personlig udvikling.
1 Jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse om forsøg og udviklingsaktiviteter efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Denne bekendtgørelse beskriver rammerne for forsøget.
2 Akademikernes blev etableret den 1. juli 2013 og er resultatet af en fusion mellem AAK og Ingeniørernes A-kasse (IAK). Både AAK og IAK har været omfattet af forsøget siden dets start.
3 Frem til og med februar 2013 deltog kun Krifas afdeling i Aarhus. Siden 1. marts 2013 har hele Krifas a-kasse været med i forsøget.
4 Det er ikke et krav i forsøget, at jobloggen skal være elektronisk, men det har alle a-kasser valgt.
A-kasserne skal fortsat sikre, at der som minimum holdes en samtale inden for de første tre uger af en ledighedsperiode. 5 Herefter skal der som minimum holdes en samtale hver gang, der har været tre måneders sammenlagt ledighed. Hvis den ledige ikke selv tager initiativ til at booke en samtale, skal a-kassen indkalde vedkommende.
Skemaet nedenfor opsummerer de vigtigste forskelle mellem gældende regler og de regler, der gælder i forsøget. Fokus i skemaet er på de regler, som a-kasserne skal leve op til.
Regler for a-kasser i og uden for forsøget
Forsøgets regler Gældende regler
CV- og vejlednings- samtalen
A-kassen skal vejlede nyledige og godkende deres CV. Desuden skal a- kassen gennemføre en samtale inden for de første tre ugers ledighed.
A-kassen skal godkende CV’et. A-kassen skal gennemføre en CV-samtale inden for de første tre ugers ledighed. I den forbindelse skal a-kassen pålægge den ledige at søge mindst to konkrete job.
Vejledningspligt A-kassen skal notere, hvordan og om hvad den ledige er vejledt. A-kasserne er fritaget for pligten til skriftligt at vejlede nyledige om, hvad det vil sige at stå til rådighed, og hvad det kan betyde, hvis de ikke står til rådighed.
A-kassen skal notere, hvordan og om hvad den ledige er vejledt. A-kasserne skal skriftligt vejlede nyledige om, hvad det vil sige at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvad det kan betyde, hvis de ikke står til rådighed.
Samtaleform A-kasserne kan både udbyde telefonsamtaler og samtaler med personligt fremmøde.
A-kasserne skal afholde samtaler med personligt fremmøde.1
Jobsøgning og
rådighedsvurdering Ledige skal beskrive jobsøgningen i en joblog, som a-kassen stiller til rådighed.
A-kassen skal i tilknytning til hver samtale benytte jobloggen til at følge op på medlemmets jobsøgning.
A-kassen skal bede ledige om at medbringe eksempler på jobansøgninger eller om at redegøre for mundtlige ansøgninger til samtaler i a-kassen.
Jobsøgningen skal sammenholdes med Plan for jobsøgning, jf. nedenfor.
A-kasserne skal i forbindelse med hver samtale begrunde en positiv rådigheds- vurdering.
Plan og aftaler A-kasserne skal i forbindelse med hver samtale udarbejde en kort skriftlig aftale, som fastlægger, hvad a-kassen og medlemmet skal gøre frem til næste samtale. A-kasserne skal følge op på tidligere aftaler ved samtalen.
A-kassen skal udarbejde Plan for jobsøgning i forbindelse med
vejledningssamtalen og revidere den i forbindelse med hver samtale. Plan for jobsøgning sætter rammerne for jobsøgningen.
Note: Når der i tabellen anvendes betegnelsen hver samtale, menes der nulstillende samtaler, dvs. de samtaler, a-kassen skal gennemføre for at leve op til lovens krav.
1) Ledige, der er omfattet af mindre intensiv indsats, kan være i kontakt med a-kassen telefonisk, digitalt eller ved brev.
Oprindeligt var forsøget fastsat til perioden fra 1. marts 2012 til 28. februar 2013.
Forsøget er dog forlænget med et år, hvorfor det udløber den 28. februar 2014.
5 Når der i denne rapport omtales forskellige krav til samtaler, refereres der overalt til de krav, som gælder for, at en samtale lever op til lovens krav (nulstillende samtaler).
I forbindelse med forlængelsen blev der – med udgangspunkt i konklusionerne i midtvejsstatus – fastsat skærpede krav til a-kassernes indsats.6
For det første blev det i midtvejsstatus påpeget, at fraværet af rammer for
samtaleform og varighed indebærer en risiko for, at svage ledige har for lidt kontakt med a-kassen. Medlemmer, der egentlig har brug for støtte og vejledning fra a-kassen, har således en tendens til at vælge den fra og begrænser deres kontakt til korte telefonsamtaler med tre måneders mellemrum. I forbindelse med
forlængelsen blev a-kasserne bedt om at beskrive, hvordan de vil sikre, at svage ledige, der har brug for tæt kontakt, får den hjælp, de har behov for.
For det andet blev det påvist, at en betydelig andel af ledige i visse a-kasser deltog i helt korte telefonsamtaler – formentlig fordi a-kassens udbud havde en overvægt af sådanne samtaler. I forbindelse med forlængelsen blev der derfor stillet krav om, at a-kasserne skal give ledige mulighed for at booke en samtale med personligt fremmøde inden for to uger.
For det tredje viste midtvejsstatus, at lediges anvendelse af jobstøtteaktiviteter var forholdsvis begrænset, formentlig fordi nogle a-kasser havde et begrænset udbud.
Derfor blev a-kasserne pålagt at sikre, at ledige inden for den kommende måned har mulighed for at booke sig til forskellige jobstøtteaktiviteter.
Evalueringen har primært fokus på, hvordan forsøget har virket efter forlængelsen, dvs. med de skærpede regler til a-kasserne.
1.2 Formålet med evalueringen
Forsøgsbekendtgørelsen fastsætter to hovedformål med forsøget Den Gode Samtale.
For det første skal forsøget understøtte a-kassernes mulighed for at yde en professionel service over for deres medlemmer, der gerne skal slå ud i øget medlemstilfredshed. For det andet skal forsøget give a-kasserne mulighed for at afprøve nye metoder med det formål, at medlemmerne kommer hurtigere ud af ledighed, og at a-kassernes administration af reglerne bliver forenklet.
Derudover har det i Arbejdsmarkedsstyrelsens projektbeskrivelse af forsøget og i den løbende dialog med a-kasserne været et selvstændigt formål at øge
brugerinddragelsen. At de øgede valgmuligheder ville give de ledige øgede
muligheder for at tage ansvar for egen situation og aktivt vælge, hvilken indsats, de vurderer, at de har størst behov for.
Formålsbeskrivelsen sætter i sagens natur rammerne for, hvilke spørgsmål denne evaluering søger at besvare.
Evalueringen omhandler ikke effekter af samtaler med ledige. Det skyldes, at der allerede eksisterer stærk evidens for, at samtaler med arbejdsmarkedsparate ledige virker – forstået sådan, at samtaler afkorter ledighedsforløbene. Det viser
6 Reglerne fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om forsøg og udviklingsaktiviteter efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. af 26. februar 2013.
bl.a. et litteraturstudie af professorerne Michael Svarer og Michael Rosholm fra Aarhus Universitet, som er beskrevet i rapporten Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik fra november 2010.
Generelt tyder litteraturen på, at det især er samtaler med vejledning som hovedformål, der har positive effekter, mens samtaler med kontrol og
rådighedsafprøvning som formål ingen eller næsten ingen positive effekter har. Det peger i retning af, at man i indsatsen bør lægge mere vægt på vejledningsdelen.
Forsøget – og dermed også evalueringen – bygger på denne viden og omhandler i stedet spørgsmålet om, hvorvidt det er lykkedes at hæve kvaliteten af kontakten mellem ledige og a-kasserne, således at ledige i højere grad føler sig vejledt til at finde job.
1.3 Evalueringens datagrundlag
Evalueringen bygger på to repræsentative interviewundersøgelser med ledige medlemmer af de a-kasser, der har deltaget i forsøget, samt gruppeinterview med repræsentanter for hver af de involverede a-kasser. Desuden er der hentet data fra a-kassernes bookingsystem (AK-Booking), ligesom der er foretaget analyser på registerdata vedrørende ledighed.
Evalueringsdesignet, herunder datagrundlaget, har været drøftet med både styregruppen for forsøget, som består af Arbejdsmarkedsstyrelsen og AK- Samvirke, samt med de a-kasser, der deltager i forsøget.
Datagrundlaget er nærmere beskrevet i kapitel 3.
1.4 Rapportens indhold
Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af evalueringens resultater samt hovedkonklusionerne.
Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af datagrundlaget for evalueringen.
Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af, hvordan forsøgets rammer er blevet udfyldt, herunder fx hvor mange samtaler ledige har deltaget i, hvilken samtaleform de har valgt osv. Det sker på baggrund af data fra a-kassernes bookingsystem,
AK-booking.
Kapitel 5 beskriver forsøgets betydning for ledige. Det sker på baggrund af to undersøgelser af lediges tilfredshed med samtaler, jobstøtteaktiviteter mv. – nemlig en undersøgelse før forsøget og en undersøgelse under forsøget.
Kapitel 6 beskriver forsøgets betydning for a-kasserne. Der er især fokus på a-kassernes erfaringer med administration, ressourceforbrug, styringsmuligheder og medarbejdertilfredshed under forsøget.
Kapitel 7 beskriver forsøgets betydning for ledigheden. Det sker på baggrund af analyser af registerdata.
2. Sammenfatning og hovedkonklusioner
I det følgende præsenteres evalueringens vigtigste analyseresultater og konklusioner.
Evalueringen skal ses i det lys, at ledige i praksis ikke har mulighed for helt frit at vælge, hvilken samtale de ville have. A-kasserne udbyder således nogle pakker af samtaler, hvor ledige samtidig vælger emne, samtaleform og varighed.7
Helt overordnet er det Slotsholms vurdering, at forsøget i store træk har levet op til formålet. Der er dog nogle opmærksomhedspunkter, som man med fordel kan forholde sig til videre frem, jf. nedenfor.
Øget tilfredshed til uændret omkostningsniveau
Overordnet har forsøget banet vej for, at a-kasserne har leveret en bedre service end ellers. Det kan således konstateres, at de nye frihedsgrader og justerede regler har øget tilfredsheden hos ledige. Der er ikke tale om, at forsøget har revolutioneret lediges syn på samtalerne og a-kassernes indsats i øvrigt, men retningen er positiv målt på de fleste parametre.
Samtidig har de fleste a-kasser – når man ser bort fra opstartsomkostninger – oplevet en uændret eller svagt faldende administrativ belastning. Desuden oplever a-kasserne, at deres arbejde er blevet mere menings- og værdifuldt, og at
samspillet med medlemmerne er blevet mere positivt. Alle a-kasser giver udtryk for, at de i dag møder medlemmerne på en mere fremadrettet måde end tidligere.
Mens det tidligere var mere eller mindre givet, hvad samtalen skulle indeholde (revidere plan for jobsøgning, tjekke jobansøgninger og skrive en positiv
rådighedsvurdering), og hvordan den skulle holdes (personligt fremmøde), er det i forsøget i princippet op til medlemmerne selv at definere samtalen. A-kasserne har i den forbindelse erkendt og forsøgt at handle på, at det kræver et differentieret udbud at tilgodese medlemmernes ønsker.
Alle elementer i forsøget (se afsnit 1.1) har efter Slotsholms vurdering hver på sin måde givet et bidrag til at øge tilfredsheden blandt ledige og a-kasser. Ingen elementer forekommer irrelevante eller overflødige.
Det skal særligt fremhæves, at omkring halvdelen af de ledige finder det vigtigt for deres tilfredshed, at de kan vælge samtalens emne, tidspunkt for samtalen og hvordan den skal foregå. A-kasserne prioriterer i særlig grad muligheden for at afholde samtaler via telefon, og at de ikke længere i forbindelse med hver samtale skriftligt skal begrunde, hvis de vurderer, at den ledige står til rådighed for arbejds- markedet – altså fritagelsen for den såkaldte positive rådighedsvurdering. Sidst- nævnte har ifølge a-kasserne banet vejen for, at samtalerne har fået et mere fremadrettet indhold – at vejledning er blevet opprioriteret i forhold til kontrol.
Evalueringen peger i retning af, at jobloggen er et velegnet redskab til, at ledige får
7 A-kasserne forklarer dette med, at bookingsystemet ikke giver mulighed for at stille helt frit valg til rådighed for ledige. I forbindelse med forsøgets opstart skulle bookingsystemet tilpasses på forholdsvis kort tid, hvorfor opbygningen i et vist omfang blev det muliges kunst.
overblik over egen jobsøgningen, ligesom den giver a-kassen et godt udgangs- punkt for såvel kontrol af rådigheden som for vejledning om jobsøgning. I de fleste tilfælde kontrollerer a-kassen jobloggen forud for samtalen og inddrager den kun, hvis der er mangler. Det er en tendens til, at ledige ajourfører jobloggen lige inden, de skal til samtale, hvorfor redskabet ikke synes at være slået igennem som et fast arbejdsredskab for ledige.
Uændret antal samtaler
I forsøget har a-kasserne ikke sat grænser for, hvor mange samtaler et medlem kan booke. Flere a-kasser var forud for forsøgets start bekymrede for, om medlemmerne ville booke så mange samtaler, at forsøget blev vanskeligt at håndtere rent administrativt. Denne bekymring har vist sig at være ubegrundet, da de fleste ledige fortsat kommer til samtale ca. hver tredje måned.
At samtaleomfanget ikke er øget væsentligt under forsøget kan ikke tolkes entydigt. På den ene side kan man betragte det som en skuffelse, at ledige ikke i højere grad end tidligere har valgt at komme til samtale med a-kassen – ikke mindst fordi samtalerne generelt bidrager til at reducere varigheden af ledighedsperioder. På den anden side har a-kasserne udviklet nye tilbud
(jobstøtteaktiviteter), som for nogle ledige kan have mindsket behovet for samtaler.
Det er bemærkelsesværdigt, at flertallet af ledige bør før og under forsøget mener, at samtaler i a-kassen ikke er en hjælp til at komme i job, hvorfor a-kasserne fortsat har et udviklingsarbejde at gøre.
Jobstøtteaktiviteter en ny og krævende opgave for a-kasserne
A-kasserne har som krævet i forsøgsbekendtgørelsen udviklet en række nye tilbud i form af jobstøtteaktiviteter. De fleste af a-kasserne havde i forvejen – i større eller mindre udstrækning – et udbud af jobstøtteaktiviteter, men i hovedparten af a- kasserne er udbuddet både ændret og øget som led i forsøget. For en a-kasse som NNF-A var jobstøtteaktiviteter dog noget helt nyt, mens en a-kasse som Akademikernes havde arbejdet med sådanne aktiviteter igennem flere år. I sidst- nævnte a-kasse er udbuddet dog øget markant, og stadig flere ledige vælger at deltage.
Jobstøtteaktiviteter må betegnes som den del af forsøget, der er mindst vellykket.
I forhold til situationen før forsøget deltager flere ledige i jobstøtteaktiviteter, men tilfredsheden med aktiviteterne er dalet, ligesom flere end tidligere finder, at aktiviteterne ikke er en hjælp til at komme i job. Der er dog forsat høj tilfredshed med aktiviteterne og en a-kasse, som Akademikerne har gode erfaringer med og stor efterspørgsel efter aktiviteterne.
Flere a-kasser har søgt efter løsninger, og det har været vanskeligt for dem at finde et udbud, der matcher medlemmernes præferencer, ligesom de har haft vanskeligt ved at sikre tilstrækkelig kapacitet på de mest populære aktiviteter. Jobstøtte- aktiviteter, som indebærer direkte virksomhedskontakt, eller som omhandler konkrete jobsøgningsredskaber – fx jobsøgning via LinkedIn – er populære, og a-kasserne har haft vanskeligt ved at imødekomme efterspørgslen.
I forbindelse med evalueringen er der foretaget en analyse af ledighedsudviklingen i forsøgs-a-kasserne med henblik på at konstatere, om forsøget har haft betydning.
Det synes ikke at være tilfældet. Det skal dog understreges, at det kun har været muligt at analysere den kortsigtede udvikling i ledigheden, da forsøget har været i gang i forholdsvis kort tid.
Opmærksomhedspunkter
”Den Gode Samtale er en skal, man kan putte alt muligt i”. Dette citat fra en jobkonsulent i en af forsøgs-a-kasserne er meget sigende for de opmærksomheds- punkter, der er nævnt nedenfor. De udspringer nemlig primært af, at forsøgets rammer er vide, og at der dermed er mulighed for en udmøntning, som ikke nødvendigvis flugter formålet til fulde. Det er Slotsholms vurdering, at man – hvis man ønsker at ændre loven i forsøgets retning – med fordel kan være opmærksom på de forhold, der er nævnt nedenfor.
Det første opmærksomhedspunkt vedrører, hvordan og hvor meget a-kasserne skal være i kontakt med ledige. Undlader man at sætte rammer i lovgivningen, er der en risiko for, at nogle a-kasser reelt fjerner eller stærkt begrænser lediges råderum ved at satse på korte telefonsamtaler. Denne tendens kunne man konstatere i forsøgets tidlige faser, hvor a-kasserne frit kunne tilrettelægge
udbuddet. Nogle a-kasser valgte et stort udbud af helt korte telefonsamtaler (ned til 5 minutter), hvilket påvirkede medlemmerne til at vælge disse – herunder fordi der manglede alternativer.
Det er ikke undersøgt, om korte samtaler virker dårligere end lange. Men der er evidens for, at samtaler med et vejledningsindhold virker. Og det er vanskeligt at forestille sig, at man som a-kasse kan give ledige en kvalificeret vejledning i en telefonsamtale på fx fem minutter. Denne vurdering deles af langt de fleste af forsøgs-a-kasserne. Det skal nævnes, at der er almindelig enighed blandt a-kasserne om, at det har en værdi, at man jævnligt mødes personligt med den ledige. Med de rammer, der var lagt for forsøget i det første år, var det muligt helt at undgå dette.
En anden metode til at hjemtage råderummet er, når a-kasserne nulstiller samtaler, når medlemmet deltager i en jobstøtteaktivitet og ikke har booket en egentlig samtale. Mens flere a-kasser skelner skarpt mellem jobstøtteaktiviteter og samtaler (som skal afholdes mindst hver tredje måned), går visse a-kasser langt for at kombinere tingene og på den måde få en nem adgang til at nulstille. I praksis kan det foregå ved, at der – på a-kassens opfordring – afholdes en kortere samtale med medlemmet under eller som afslutning på deltagelsen i en jobstøtteaktivitet. I visse tilfælde uden at joblog som krævet er gennemgået inden samtalen – denne godkendes blot efterfølgende pr. mail.
Et andet opmærksomhedspunkt er a-kassernes kontakt med forskellige grupper af ledige. Hovedparten af a-kasserne vurderer, at svage ledige har en tendens til at minimere deres kontakt med a-kassen, mens stærke ledige gerne vil hyppigt til samtale, ligesom de gerne benytter sig af a-kassens jobstøtteaktiviteter. Der er således en klar tendens til, at a-kasser med veluddannede medlemmer har let ved at afsætte jobstøtteaktiviteter, mens a-kasser, hvor uddannelsesniveauet er lavere,
har haft vanskeligt ved at få medlemmerne til at deltage. På samme måde vurderer flere a-kasser, at svage ledige i nogle situationer fravælger fremmøde og vælger telefonsamtaler i stedet. På nuværende tidspunkt forhindrer bookingsystemet ikke gentagne telefonmøder, så det er op til a-kassens medarbejdere at opdage og stoppe sådan adfærd.
Risikoen ved de frihedsgrader, der ligger i forsøget, er, at ledige får mulighed for at realisere disse ønsker, hvorved svage ledige kan blive nedprioriteret til fordel for stærke. Dette er en utilsigtet og potentiel alvorlig bivirkning ved forsøget, som også har bekymret forsøgs-a-kasserne.
Slotsholm vurderer på den baggrund, at det er vigtigt, at der skabes rammer, regler og redskaber som sikrer, at dette ikke sker. Ved forlængelse af forsøget blev a-kasserne bedt om aktivt at tage stilling til, hvordan de kunne sikre en indsats for svage ledige. Det har vist sig, at en sådan opfordring ikke er tilstrækkelig konkret til, at a-kasserne for alvor får struktureret indsatsen.
Et tredje opmærksomhedspunkt er at fastholde lediges valgfrihed fremfor at afskaffe mulighederne, når de ikke fungerer efter hensigten. Fx fremhæver ledige muligheden for at vælge, hvilket emne vi skal tale om som et forhold, der er væsentligt for deres tilfredsheden med samtalen. I det lys er det bemærkelses- værdigt, at nogle a-kasser finder det overflødigt, at ledige kan vælge emne, når de booker en samtale. To a-kasser har endda afskaffe emnevalget med den
begrundelse, at ledige ofte angiver et andet emne, end de i praksis ønsker at drøfte.
Slotsholm vurderer, at a-kasser, der har haft vanskeligt ved at få emnevalg til at fungere, kunne have arbejdet mere med at kommunikere emnerne klart og justere disse i forhold til efterspørgslen. En a-kasse som NNF-A havde i første del af forsøget vanskeligt ved at få emnevalget til at fungere, men har arbejdet med at rydde ud i og indføre nye emner og har desuden arbejdet med at præsentere disse klart og enkelt. Det sker stadig for NNF-A, at ledige ønsker at tale om noget andet, end det emne de har angivet, men generelt er der en pæn overensstemmelse.
3. Evalueringens datagrundlag
I dette kapitel beskrives det metodiske grundlag for evalueringen. Formålet er at sikre klarhed over grundlaget for og gennemførelsen af evalueringen.
Kilderne til evalueringen er to spørgeskemaundersøgelser blandt ledige medlemmer af de a-kasser, der er omfattet af forsøget Den Gode Samtale, interviews med de involverede a-kasser samt registerdata fra a-kassernes bookingsystem, AK-Booking. Desuden er der anvendt data fra Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Nedenfor er de enkelte kilder og formålet med at anvende dem beskrevet nærmere.
3.1 Interviewundersøgelser med ledige
Som led i evalueringen er der gennemført repræsentative interviewundersøgelser med ledige medlemmer af forsøgs-a-kasserne. Formålet er at belyse, hvordan ledige oplever de frihedsgrader og nye muligheder, der ligger i forsøget.
Før forsøget blev påbegyndt, gennemførte Slotsholm – i november 2011 – for Arbejdsmarkedsstyrelsen en undersøgelse af lediges tilfredshed med samtaler mv.
i de a-kasser, der skulle deltage i forsøget. En tilsvarende undersøgelse er gennemført i oktober 2013, dvs. under forsøget. Ved at sammenholde de to undersøgelser kan det analyseres, om den fleksibilitet og medindflydelse, der ligger i forsøget, fører til højere tilfredshed med samtalerne blandt ledige.
Undersøgelsen før forsøget viste eksempelvis, at de fleste ledige kun i mindre grad eller slet ikke syntes, at samtalerne havde været en hjælp til at komme i job, og der var delte meninger om, i hvor høj grad samtalerne overhovedet havde drejet sig om jobåbninger. Ved at sammenholde med undersøgelsen under forsøget kan det belyses, om dette har rettet sig.
Begge undersøgelser er gennemført via telefoninterview med ledige medlemmer af forsøgs-a-kasserne. Spørgeskemaerne til begge undersøgelser er udviklet af Slotsholm og er efterfølgende godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og AK-Samvirke.
De to undersøgelser er uafhængige, men målgruppen for de to undersøgelser er den samme. Dermed er de to undersøgelser sammenlignelige.
A-kasserne har til brug for begge undersøgelsen hver især leveret et totaludtræk af personer, der var ledige i hhv. oktober 2011 (undersøgelsen før forsøget) og september 2013 (undersøgelsen under forsøget).
Undersøgelsernes datagrundlag fremgår af tabel 3.1:
Tabel 3.1: Datagrundlag for undersøgelse før og under forsøget
Før forsøget Under forsøget Antal ledige, der er opnået kontakt med 2.568 2.894 Antal ledige, der har deltaget i
undersøgelsen 1.478 1.556
Svarprocent 58 54
3.2 Interview med a-kasser
Som led i evalueringen er der gennemført interview med hver forsøgs-a-kasse.
Deltagerne har typisk være projektlederen for Den gode samtale, en leder samt et antal jobkonsulenter. Formålet har været at belyse, hvordan a-kasserne har udfyldt forsøgets rammer, herunder ikke mindst hvilke frihedsgrader og tilbud de har givet til medlemmerne.
Under interviewene med ledere og jobkonsulenter har Slotsholm fået fremvist de systemer og skærmbilleder, som møder ledige, der tilgår AK-Booking. Dermed har det været muligt at danne sig et indtryk af lediges valgmuligheder – fx udbuddet af forskellige typer af samtaler og jobstøtteaktiviteter.
Det har også være et formål med interviewene at belyse forsøgets betydning for a-kassernes administration, produktivitet og medarbejdertilfredshed.
3.3 Registerdata
Som led i evalueringen har Slotsholm trukket data fra a-kassernes bookingsystem, AK-Booking. Dette system indeholder data om de samtaler og jobstøtteaktiviteter, der er gennemført inden for rammerne af forsøget, ligesom systemet indeholder information om lediges tilfredshed med samtaler og jobstøtteaktiviteter.
Tilfredsheden er målt ved, at ledige efter hver samtale og jobstøtteaktivitet har modtaget en SMS vedrørende deres tilfredshed. Formålet har været både at foretage en løbende tracking af tilfredsheden og at få erfaringer med at anvende SMS som metode til at indsamle data. Svarprocenten på SMS har været omkring 50 pct., hvilket må betegnes som tilfredsstillende.
Tilfredsheden med samtaler og jobstøtteaktiviteter er målt på to forskellige måder.
I forhold til samtaler er følgende spørgsmål stillet: ”Du har haft en samtale med a-kassen. Hvad synes du alt i alt om samtalen?” I forhold til jobstøtteaktiviteter er følgende spørgsmål stillet: ”Vil du anbefale aktiviteten til andre ledige?”
Forud for forsøget udarbejdede Slotsholm en kravspecifikation for, hvordan a-kasserne skulle registrere data. Denne blev drøftet med a-kasserne, således at der blev skabt størst mulighed sikkerhed for, at a-kasserne registrerede data på samme måde.
Nogle a-kasser har i forbindelse med evalueringen oplyst, at de holder samtaler og jobstøtteaktiviteter, som ikke er booket i AK-Booking. A-kasserne er blevet
opfordret til at rapportere tal for samtaler og jobstøtteaktiviteter uden for AK-Booking til Slotsholm, således at disse tal – hvis der var tale om et nævneværdigt omfang – kunne indgå i evalueringen. I de få tilfælde, hvor
datagrundlaget fra AK-Booking er suppleret med data fra a-kasser, fremgår det af tabelnoterne. Alt i alt er det Slotsholms vurdering, at data fra AK-Booking giver et retvisende billede af aktiviteten i forsøget.
4. Anvendelsen af forsøgets elementer
I dette kapitel beskrives anvendelsen af forsøges forskellige valgmuligheder, dvs.
booking af samtaler, valg af samtaleform, samtaleemner samt varighed af samtale (afsnit 4.1) og jobstøtteaktiviteter (afsnit 4.2).
Kapitlet bygger på registerdata fra AK-Booking. Data dækker perioden 1. januar – 30. september 2013, dvs. den del af forsøgsperioden der ligger efter forlængelsen af forsøget, hvor der som nævnt skete nogle opstramninger af forsøgsbekendt- gørelsen.
Kapitlet præsenterer også data fra en SMS-tracking af ledige tilfredshed med samtaler og jobstøtteaktiviteter. Konkret er dataindsamlingen foregået ved, at ledige efter en samtale eller en jobstøtteaktivitet er blevet bedt om at besvare en SMS med en angivelse af deres tilfredshed.
4.1 Samtaler
I dette afsnit vises data for samtaler under forsøget.8 Det overordnede billede er, at tilfredsheden med samtaler er høj, men at kun få ledige booker ekstrasamtaler som led i forsøget. Selvom ledige frit kan booke samtaler uden begrænsninger, deltager langt de fleste kun i de lovpligtige samtaler hver tredje måned. Det er også
karakteristisk, at telefonsamtaler har stor udbredelse under forsøget – dog ikke ved første samtale, der typisk er et fællesmøde (dog en individuel samtale med
fremmøde i NNF-A).
Af tabel 4.1 fremgår, at i alt 58.417 personer har været til 101.763 samtaler under forsøget i løbet af 2013. Godt halvdelen har været til en enkelt samtale. Det gennemsnitlige antal samtaler – for ledige, der har været til mindst én samtale – er omkring 1,7.
Tabel 4.1: Antal samtaler pr. medlem, januar 2013-september 2013
Pct. Antal
En 51,0 29.793
To 30,0 17.521
Tre 14,6 8.511
Fire eller flere 4,4 2.592
Total personer 100 58.417
Total samtaler - 101.763
Kilde: AK-Booking.
8 A-kasserne oplyser, at de afholder visse samtaler, der ikke er registreret i AK-booking – fx hvis den ledige møder frem i a-kassen eller selv ringer op uden en forudgående aftale. Disse samtaler er alene registreret i a-kassernes medlemssystem, hvor der til gengæld ikke er oplysninger om samtaleform, samtaleemner mv. Ud fra a-kassernes oplysninger er der ikke umiddelbart grund til at antage, at disse samtaler skulle have en væsentlig anden karakter end de samtaler, der beskrives i dette afsnit.
I tabel 4.2 er de 101.763 samtaler fordelt på a-kasser. Det er endvidere opgjort, i hvilket omfang de ledige booker samtaler i a-kassen uden at have fået en
påmindelse herom fra a-kassen. Som standard sender a-kasserne er påmindelse til ledige om, at de skal booke sig til en samtale, hvis ikke de har booket sig ca. 10 uger efter seneste samtale.9
I gennemsnit er ca. 10 pct. af samtalerne booket uden henvendelse fra a-kassen.
Dog er der stor variation på tværs af a-kasser. Hos Akademikernes og DSA er det op mod 30 pct., der booker uden at have fået en påmindelse fra a-kassen, mens det hos Krifas A-kasse og Ledernes A-kasse er under 5 pct.
Tabel 4.2: Booking fordelt på a-kasse, januar 2013-september 2013
Pct. Booket uden
henvendelse fra a-kassen
Booket efter henvendelse fra a-kassen
Total Antal
Akademikernes 28,9 71,1 100 23.379
DSA 28,6 71,4 100 4.884
FTF-A 17,2 82,8 100 20.601
NNF-A 16,4 83,6 100 4.919
KRIFA1) 1,2 98,8 100 23.165
Ledernes A-kasse 3,9 96,1 100 11.699
Magistrenes A-kasse 8,8 91,2 100 13.116
Total 9,7 90,3 100 101.763
Kilde: AK-Booking og oplysninger fra Akademikernes fagsystem.
Note: Akademikernes har i forsøgsperioden foretaget bookinger via fagssystemet og ikke AK-booking. I forbindelse med forsøgets evaluering har Akademikernes fremsendt en opgørelse baseret på
fagsystemet, og denne er lagt til grund i tabellen.
1) Frem til marts 2013 var kun Krifas afdeling i Aarhus omfattet af forsøget. Herefter var hele Krifas a-kasse med. Dette skal tages i betragtning, når alle data for denne a-kasse fortolkes.
Før første samtale kender den ledige måske ikke mulighederne for selv at booke, hvilket kan påvirke billedet af, hvor mange ledige der selv tager initiativ til at booke en samtale. I tabel 4.3 er det derfor vist, hvor mange af samtalerne – udover den første samtale – der er booket uden henvendelse fra a-kassen.
Kun i forhold til DSA gør det en nævneværdig forskel, at man sorterer første samtale fra. Ved de efterfølgende samtaler er det over halvdelen af de ledige i DSA, der booker på eget initiativ. I de øvrige a-kasser er andelen i store træk den samme som for alle samtaler under et.
9 Hvis den ledige aftaler næste samtale med jobkonsulenten, og jobkonsulenten booker, optræder bookingen som værende sket uden henvendelse fra a-kassen.
Tabel 4.3: Booking fordelt på a-kasse ekskl. første samtaler, januar 2013- september 2013
Pct. Booket uden
henvendelse fra a-kassen
Booket efter henvendelse fra a-kassen
Total Antal
Akademikernes 29,2 70,8 100 20.984
DSA 56,4 43,6 100 2.357
FTF-A 16,5 83,5 100 15.086
NNF-A 17,9 82,1 100 2.574
KRIFA 1,4 98,6 100 17.604
Ledernes A-kasse 5,3 94,7 100 8.273
Magistrenes A-kasse 11,8 88,2 100 9.182
Total 11,0 89,0 100 76.060
Kilde: AK-Booking og oplysninger fra Akademikernes fagsystem.
Note: Akademikernes har i forsøgsperioden foretaget bookinger via fagssystemet og ikke AK-booking.
I forbindelse med forsøgets evaluering har Akademikernes fremsendt en opgørelse baseret på fagsystemet, og denne er lagt til grund i tabellen.
Af figur 4.1 fremgår, at andelen af samtaler, der er booket, uden at medlemmet har fået en reminder fra a-kassen, har svinget i forsøgsperioden. Der er dog ingen klar udviklingstendens.
Figur 4.1: Andel samtaler, der er gennemført på medlemmernes initiativ (ekskl. første samtale), januar 2013- september 2013
Kilde: AK-booking.
Note: Akademikerne indgik ikke i denne opgørelse, da deres fremsendte opgørelse ikke kan fordeles på måneder. Krifa indgår kun i den periode, hvor hele a-kassen har deltaget i forsøget.
Forsøget indeholder ingen krav til, hvordan første samtale skal afholdes. Det eneste krav er, at der skal afholdes en samtale inden for de første tre uger af en ledighedsperiode.10
Af tabel 4.4 fremgår fordelingen på mødeformer for første samtale. A-kasserne har – bortset fra i NNF-A – valgt at holde første samtale som et fællesmøde. Efter det oplyste kan medlemmerne generelt ikke vælge samtaleform mv. ved første
samtale, hvorfor den valgte form i høj grad er udtryk for a-kassens udbud. Derfor vil der i en række af kapitlets tabeller være skelnet mellem første samtale og øvrige samtaler.
Tabel 4.4: Mødeform for første samtale, januar 2013-september 2013
Pct. Fælles-
møde
Personligt fremmøde
Telefon- samtaler
Total Antal
DSA 97,3 0,9 1,7 100 2.527
FTF-A 97,7 1,0 1,4 100 5.515
NNF-A 0,0 98,6 1,4 100 2.345
KRIFA 84,9 12,3 2,8 100 5.561
Ledernes
A-kasse 90,3 3,5 6,2 100 3.426
Magistrenes
a-kasse 82,4 15,1 2,5 100 3.934
Akademikernes 76,7 14,9 8,4 100 2.395
Total 80,7 16,1 3,2 100 25.703
Kilde: AK-Booking.
Note: Telefonmøder dækker også møder via Skype og chat. Magistrene oplyser, at de også registrerer elektronisk opfølgning på denne måde. Oplysninger om, at der er tale om første samtale, er ikke registreret i AK-booking. Data for første samtale er derfor rekvireret fra a-kassernes fagsystem og er herefter knyttet til samtaler i AK-booking. Der er en betydelig uoverensstemmelse mellem datoerne for samtaler i AK-booking og i fagsystemerne. Det er valgt, at alle samtaler i AK-booking, der er registreret i samme måned som en første samtale i fagsystemerne, henregnes som en første samtale.
Af tabel 4.5 fremgår mødeformen for alle andre samtaler end den første. Især i DSA har fællesmøder et væsentligt omfang, selvom man ser bort fra første samtale. Også i FTF-A og Krifas A-kasse er der et vist omfang af fællesmøder.
Det mest iøjnefaldende er, at telefonsamtaler er den dominerende mødeform, og telefonmøder er omtrent dobbelt så hyppige som individuelle samtaler med personligt fremmøde. Da der før forsøgets start var pligt til personligt fremmøde ved samtaler i a-kassen, er der altså tale om et markant skift. I DSA og FTF-A er mindre end 10 pct. af samtalerne individuelle samtaler med personligt fremmøde.
10 Når der i denne rapport omtales forskellige krav til samtaler, refereres der overalt til de krav, som gælder for, at en samtale lever op til lovens krav (nulstillende samtaler).
Tabel 4.5: Mødeform for møder og samtaler ekskl. første samtale, januar 2013-september 2013
Pct. Fælles-
møde
Personligt fremmøde
Telefon- samtaler
Total Antal
DSA 34,8 5,9 59,4 100 2.357
FTF-A 14,2 9,0 76,8 100 15.086
NNF’s a-kasse 0,3 56,6 43,1 100 2.574
KRIFA 11,5 44,3 44,2 100 17.604
Ledernes
A-kasse 0,0 39,1 60,9 100 8.273
Magistrenes
a-kasse 1,3 31,5 67,3 100 9.182
Akademikernes 4,5 34,9 60,7 100 20.984
Total samtaler 7,9 31,8 60,2 600 76.060
Kilde: AK-Booking.
Note: Telefonmøder dækker også over mødes via Skype og chat. Magistrene oplyser, at de også registrerer elektronisk opfølgning som telefonmøder.
I tabel 4.6 betragtes alene personer med længerevarende ledighed. Konkret er der tale om personer, som har haft netop én førstesamtale i perioden og derudover har haft mindst to yderligere samtaler. I alt lever 3.477 personer op til dette kriterium i 2013. I nogle a-kasser er der tale om ret få personer – fx 147 personer i KRIFA.
Formålet med denne beregning er at afdække, om ledige med længere
sammenhængende ledighedsperioder deltager i forskellige former for samtaler.
Bookingsystemet hindrer således ikke, at ledige vælger den samme samtaleform hver gang. Såfremt a-kasserne ønsker at bryde et bestemt mønster – fx at en ledige kun vælger telefonsamtaler – må de pålægge ledige at møde frem personligt.
I gennemsnit har 43 pct. af længerevarende ledige udelukkende telefonsamtaler efter første samtale. Dette gennemsnit dækker store forskelle. I KRIFA er der tale om 55 pct. af målgruppen, mens det i NNF-A gælder 22 pct. I NNF-A gælder desuden, at stort set alle medlemmer har haft en individuel personlig samtale som førstesamtale, mens førstesamtalen i de øvrige a-kasser typisk er et fællesmøde.
Tabel 4.6: Samtaleform ved samtaler efter første samtale for personer med mindst to samtaler og netop én første samtale, januar 2013-september 2013
Pct. Kun
telefon- samtaler
Kun personligt fremmøde
Begge typer
Total Antal personer
DSA 34,6 21,4 44,0 100 182
FTF-A 48,4 20,2 31,4 100 1.078
NNF-A 22,2 47,2 30,6 100 248
KRIFA 54,7 23,8 21,5 100 172
Ledernes
A-kasse 33,3 25,4 41,3 100 649
Magistrenes
a-kasse 49,0 18,4 32,6 100 586
Akademikernes 44,5 12,5 43,1 100 562
Total personer 42,8 21,8 35,4 100 3.477
Kilde: AK-Booking.
Note: Telefonsamtaler dækker også møder via Skype og chat. Magistrene oplyser, at de også registrerer elektronisk opfølgning som telefonsamtaler.
I tabel 4.7 er varigheden af samtaler opgjort. Der ses i opgørelsen bort fra første samtale og andre fællesmøder, da varigheden af disse kun i begrænset omfang viser, hvor meget tid der er til den enkelte ledige.
Ca. 60 pct. af alle samtaler i a-kasserne har en varighed på 15-20 minutter, mens 25 pct. af samtalerne varer 25-30 minutter. De øvrige varigheder har en begrænset udbredelse. Kun Magistrenes A-kasse benytter sig i nævneværdigt omfang af samtaler, der har under 15 minutters varighed.
Tabel 4.7: Varighed (i minutter) for samtaler med personligt fremmøde og telefonsamtaler ekskl. første samtale, januar 2013-september 2013
Pct. 5-10
min.
15-20 min.
25-30 min.
45-50 min.
60 min.
60+
min.
Ukendt Total Antal
DSA 0,0 0,0 58,6 0,0 24,3 17,0 0,0 100 1.537
FTF-A 0,5 83,5 0,0 15,6 0,0 0,0 0,4 100 12.949
NNF-A 0,0 43,2 43,5 11,7 0,0 1,6 0,1 100 2.566
KRIFA 0,0 44,5 44,3 0,8 3,3 0,2 6,9 100 15.577
Ledernes A-kasse
0,0 45,2 46,7 0,0 8,1 0,0 0,0 100 8.269
Magistrenes a-kasse
13,7 73,2 12,0 0,0 0,0 0,0 1,1 100 9.067
Akademikernes 0,9 63,8 17,6 4,9 11,6 0,0 1,2 100 20.050
Total 2,1 60,0 24,8 4,9 5,6 0,5 2,1 100 70.015
Kilde: AK-Booking.
Note: Intervallerne støder ikke op til hinanden, da en række varigheder ikke benyttes af a-kasserne – fx samtaler af 35 minutters varighed. Til trods for, at fællesmøderne og første samtale er sorteret fra i tabellen, er der fortsat samtaler med en varighed op mod 210 minutter. Det kan skyldes, at nogle samtaler, der egentligt foregår som fællesmødes, er registreret som individuelle møder.
I tabel 4.8 er samtaleemnerne for første samtale vist. Første samtale har typisk karakter af en orientering om lediges rettigheder og pligter, hvorfor emnet i næsten alle tilfælde er Vejledning om rettigheder, pligter og redskaber. Som tidligere nævnt er der begrænsede valgmuligheder for den ledige vedrørende første samtale, så emnet fastsættes i vidt omfang af a-kassen.
Tabel 4.8: Samtaleemner fordelt på kategorier for første samtale, januar 2013-september 2013
Pct. Afklaring af
jobperspektiv og motivation
Jobsøgning Uddannelse og opkvalificering
Vejledning om rettigheder, pligter og redskaber
Total Antal
DSA 0,7 2,0 0,0 97,3 100 2.527
FTF-A 1,6 1,6 0,1 96,7 100 5.515
NNF-A 0,5 1,7 0,4 97,4 100 2.345
KRIFA 4,9 2,5 0,7 91,9 100 5.561
Ledernes
a-kasse 1,1 3,4 0,0 95,4 100 3.426
Magistrenes
a-kasse 0,9 0,7 0,2 98,1 100 3.934
Akademikernes 3,4 15,5 0,5 80,7 100 2.395
Total 2,1 3,2 0,3 94,4 100 25.703
Kilde: AK-Booking.
Af tabel 4.9 fremgår emnerne for de samtaler, der ligger efter den første samtale.
Emnerne (1) Jobsøgning og (2) Vejledning om rettigheder, pligter og redskaber tegner sig hver for ca. 40 pct. af samtalerne. Emnet Afklaring af jobperspektiv og motivation er emnet i 18 pct. af samtalerne, mens uddannelse og opkvalificering er emnet i 4 pct. af samtalerne. Det skal understreges, at a-kasserne oplyser, at lediges emnevalget i AK-Booking ikke i alle tilfælde afspejler samtalernes indhold.
Tabel 4.9: Samtaleemner fordelt på kategorier ekskl. første samtale, januar 2013-september 2013
Pct. Afklaring af
jobperspektiv og motivation
Jobsøgning Uddannelse og opkvalificering
Vejledning om rettigheder, pligter og redskaber
Total Antal
DSA 15,9 36,1 2,1 45,9 100 2.357
FTF-A 16,0 11,3 1,3 71,4 100 15.086
NNF-A 11,5 53,8 15,6 19,2 100 2.574
KRIFA 42,8 25,6 8,5 23,1 100 17.604
Ledernes
a-kasse 6,5 89,7 2,1 1,8 100 8.273
Magistrenes
a-kasse 5,0 5,6 2,4 87,1 100 9.182
Akademikernes 8,5 66,8 2,8 22,0 100 20.984
Total 17,6 39,9 4,1 38,3 100 76.060
Kilde: AK-booking.
Note: I praksis har ledige kunnet vælge mellem betydeligt flere emner end de viste. A-kasserne har dog registreret de enkelte emner under en af de fire hovedkategorier, der er vist i tabellen.
Af tabel 4.10 fremgår, at under 10 pct. af samtalerne ombookes. A-kasserne forklarer det lave omfang med, at ledige i langt de fleste tilfælde selv vælger tidspunkt for samtalen – uanset om samtalen bookes før eller efter, at den ledige har fået en påmindelse fra a-kassen om at booke sig. Generelt oplyser a-kasserne, at kun omkring 10 pct. af de ledige direkte får tildelt en tid fra a-kassen.
Tabel 4.10: Andelen af samtaler, der er blevet ombooket, januar 2013-september 2013
Pct. Ikke om-
booket Ombooket
én gang Ombooket to
gange Ombooket over
to gange Total Antal
DSA 96,5 3,3 0,2 0,0 100 4.884
FTF-A 92,0 6,8 1,0 0,2 100 20.601
NNF-A 95,9 3,6 0,4 0,1 100 4.919
KRIFA 81,6 14,4 3,0 1,0 100 23.165
Ledernes
a-kasse 93,6 5,8 0,4 0,1 100 11.699
Magistrenes
a-kasse 93,3 6,0 0,6 0,1 100
13.116
Akademikernes 91,5 7,5 0,8 0,2 100 23.379
Total 90,3 8,2 1,2 0,3 100 101.763
Kilde: AK-Booking.
Note: En samtale betragtes som ombooket, hvis medlemmet på den ene eller anden måde ændrer på den bookede samtale. Det vil primært handle om, at medlemmet flytter samtalen til et andet tidspunkt.
Det fremgår af tabel 4.11, at de fleste medlemmer (90 pct.) har været meget tilfredse eller tilfredse med samtalerne, mens en lille andel (2,6 pct.) er utilfredse eller meget utilfredse. Det svarer de ledige i en SMS-undersøgelse omkring tilfredshed med samtalen, der afvikles samme dag som selve samtalen. Omkring 50 pct. besvarer SMS’en. Tilfredsheden er lidt højere end i den spørgeskema- undersøgelse, der gengives i kapitel 5, hvor omkring 80 pct. er tilfredse eller meget tilfredse. Afvigelserne kan skyldes indsamlingsmetoden (SMS henholdsvis telefon) og tidspunktet for undersøgelsen (umiddelbart efter samtale henholdsvis når samtalen er kommet på afstand).
Tilfredsheden med samtalerne er meget ensartet i de deltagende a-kasser, og den har været meget stabil hen over forsøget. Andelen af medlemmerne, der har givet udtryk for, at de enten var meget tilfredse eller tilfredse med samtalen, varierer således mellem 87,2 og 94,6 pct. på tværs af a-kasserne. Andelen af utilfredse eller meget utilfredse varierer fra 2 til 3,2 pct.
Tabel 4.11: Tilfredshed med samtaler fordelt på a-kasse, januar 2013-september 2013
Pct. Meget
tilfreds/
tilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Utilfreds/
meget utilfreds
Ved ikke
Total Antal
DSA 88,7 7,7 2,4 1,2 100 2.059
FTF-A 91,6 5,5 2,3 0,7 100 9.831
NNF-A 94,6 2,4 2,0 1,0 100 1.675
KRIFA 91,2 5,4 2,5 0,9 100 3.745
Ledernes
a-kasse 90,7 6,0 2,5 0,8 100 5.983
Magistrenes
a-kasse 89,0 6,3 2,7 2,0 100 4.864
Akademikernes 87,2 8,3 3,2 1,3 100 8.426
Total 90,0 6,3 2,6 1,1 100 36.583
Kilde: AK-booking.
Note: Ledige bliver bedt om at besvare SMS’en med AK 1, AK 2, AK 3, AK 4, AK 5 eller AK 9. Hvis de svarer med en anden syntaks, er der set bort fra svaret. De svar, hvor det er tydeligt, hvad medlemmet har ment, er dog henført til den rette kategori. Det gælder fx, hvis medlemmet har sat en smiley i forlængelse af sit svar.
4.2 Jobstøtteaktiviteter
I dette afsnit gennemgås anvendelsen af forsøgets elementer i forhold til jobstøtteaktiviteter. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen, som Slotsholm gennemførte før forsøgets start, er det ikke nyt, at a-kasserne tilbyder deres medlemmer forskellige aktiviteter. I undersøgelsen angav 73 pct. af medlemmerne således, at de har haft mulighed for at deltage i aktiviteter udbudt af a-kassen, f.eks. jobklub, jobmesser, kurser, foredrag eller lignende. Det nye består først og fremmest i et mere systematisk udbud og en systematisk registrering af
aktiviteterne.
Den overordnede konklusion er, at ledige er forholdsvis tilfredse med de jobstøtte- aktiviteter, de deltager i. Samtidig er der meget stor variation i omfanget af aktiviteter a-kasserne imellem.
Af tabel 4.12 fremgår, hvor mange ledige der har deltaget i en aktivitet, i forhold til hvor mange der har været til en samtale. Totalt har 15,9 været til en
jobstøtteaktivitet for hver 100, der har været til en samtale. Der er dog store
variationer. Hos Akademikerne er der 43, der deltager i aktiviteter, for hver 100, der har været til samtale. I Krifas A-kasse er det 0,7 der deltager i aktiviteter, for hver 100, der deltager i samtaler.
Resultaterne i tabel 4.12 afviger en del fra spørgeskemaundersøgelsen i kapitel 5, hvor 45 pct. af dem, der kan antages at have været til samtale, angiver, at de har deltaget i en jobstøtteaktivitet. En mulig forklaring er, at spørgsmålsformuleringen i spørgeskemaundersøgelsen kan rumme en bredere definition af jobstøtte-
aktiviteter, end dem der indgår i forsøget. Desuden oplyser a-kasserne, at ikke alle jobstøtteaktiviteter er registreret i AK-booking.
Tabel 4.12: Antal deltagere i aktiviteter, januar 2013-september 2013
Deltagere i aktiviteter Deltagere i aktiviteter pr.
100 medlemmer, der har haft en samtale
DSA 308 9,2
FTF-A 837 7,8
NNF-A 249 9,5
KRIFA 121 0,7
Ledernes A-kasse 1.208 20,5
Magistrenes A-kasse 1.337 18,7
Akademikernes 5.253 43,0
Total 9.313 15,9
Kilde: AK-Booking.
Af figur 4.2 fremgår, at især Akademikernes medlemmer benytter sig af
jobstøtteaktiviteter. Dette er blevet endnu mere udtalt efter fusionen mellem IAK og AAK i juli 2013. I september 2013 deltog 73 personer i jobstøtteaktiviteter for hver 100, der gik til samtaler. Ingen af de øvrige a-kasser afholder jobstøtteaktiviteter i tilnærmelsesvist samme omfang. I de øvrige a-kasser er der et dyk i
aktivitetsomfanget omkring sommerferien, mens tendensen før og efter er usikker.
Figur 4.2: Antal deltagere i aktiviteter pr. 100 medlemmer, der har haft en samtale, januar 2013- oktober 2013
Kilde: AK-booking.
Note: Et medlem kan deltage i flere aktiviteter. Derfor er antal deltagere ikke nødvendigvis unikke personer.
Note: KRIFAs A-kasse startede forsøget med kun at omfatte Aarhus-afdelingen, men i marts måned tilknyttede KRIFA alle afdelinger. Derfor indgår KRIFA kun efter marts i denne figur.
Af tabel 4.13 fremgår, at de fleste af dem, der har valgt jobstøtteaktiviteter, kun har deltaget i en enkelt aktivitet. Ca. 2.500 personer har dog deltaget i flere end en.
I gennemsnit har de, der har deltaget i aktiviteter, deltaget i ca. 1,6 aktiviteter pr.
person.
Tabel 4.13: Antal aktiviteter pr. medlem der har deltaget i aktiviteter, januar 2013- september 2013
Pct. Antal
En 72,7 6.768
To 15,7 1.466
Tre 5,4 507
Fire eller flere 6,1 572
Total personer 100 9.313
Total aktiviteter - 14.516
Kilde: AK-Booking.
I tabel 4.14 er angivet, hvilke emner jobstøtteaktiviteterne har haft. Jobsøgning er emnet for flertallet af jobstøtteaktiviteterne i Akademikernes og også dominerende hos Magistrenes A-kasse, mens personlig udvikling er det hyppigste emne i DSA.
Emnerne er lidt mere jævnt fordelt i de øvrige a-kasser. I Krifas A-kasse er registreret relativt få jobstøtteaktiviteter, så det er forbundet med usikkerhed at vurdere emnefordelingen.
Tabel 4.14 Emner for aktiviteter, januar 2013-september 2013
Pct. Afklaring
af jobper- spektiv
og motiva-
tion
Arbejds- markedet
Job- søgning
Personlig udvikling
Uddan- nelse og
opkvali- ficering
Vejledning om rettigheder, pligter og redskaber
Total Antal
DSA 0,0 0,0 0,0 100 0,0 0,0 100 382
FTF-A 13,3 4,5 37,8 0,4 5,6 38,3 100 929
NNF-A 0,0 14,3 36,0 24,7 16,2 8,8 100 328
KRIFA 19,5 4,1 14,6 0,0 0,0 61,8 100 123
Ledernes
a-kasse 22,7 6,4 17,8 49,3 3,8 0,0 100 1.671
Magistrenes
a-kasse 12,9 24,6 48,2 3,5 8,9 1,8 100 2.173
Akademikernes 4,4 8,6 50,3 6,8 5,4 24,6 100 8.910
Total 8,3 10,3 43,5 13,6 5,8 18,5 100 14.516
Kilde: AK-Booking.
Note: I praksis har ledige kunnet vælge mellem flere emner end de viste. A-kasserne har dog registreret de enkelte emner under en af de seks hovedkategorier, der er vist i tabellen.
Af tabel 4.15 fremgår varigheden af jobstøtteaktiviteter. For mere end halvdelen af aktiviteternes vedkommende er der ikke registreret en varighed. Det kan derfor ikke vurderes, hvad den samlede varighedsfordeling er. Men det kan bemærkes, at en del jobstøtteaktiviteter har en varighed på maksimalt en halv time.
Tabel 4.15: Varighed af aktivitet, januar 2013-september 2013
Pct. Antal
15-30 minutter 10,6 1.534
1-2 timer 8,1 1.171
2,5-3,5 timer 19,7 2.857
4 timer eller derover 10,8 1.573
Ukendt1) 50,8 7.381
Total 100 14.516
Kilde: AK-Booking.
1) Nogle aktiviteter er registreret i AK-Booking med varigheden -1 minut. Interview har vist, at dette skyldes IT-forhold i AK-Booking.
For at vurdere medlemmernes tilfredshed med de gennemførte jobstøtteaktiviteter har de – efter aktiviteten – modtaget en SMS med spørgsmålet ”Vil du anbefale aktiviteten til andre ledige?”. Fordelingen af medlemmernes svar fremgår af tabel 4.16.
Flertallet (87,5 pct.) af de adspurgte vil anbefale jobstøtteaktiviteten til andre. I spørgeskemaundersøgelsen beskrevet i kapitel 5 angiver 73 pct. af de ledige at være tilfredse eller meget tilfredse med jobstøtteaktiviteter. Da spørgsmåls- formuleringen ikke er den samme, kan det være en årsag til, at der er afvigelser i andelen, der vurderer aktiviteterne positiv i de to undersøgelser.
Tabel 4.16: Vil du anbefale aktiviteten til andre ledige? Januar 2013- september 2013
Pct. Ja Nej Ved ikke Total Antal
DSA 86,1 2,9 10,9 100 137
FTF-A 93,3 0,6 6,2 100 178
NNF-A 87,3 4,2 8,5 100 118
KRIFA 88,9 11,1 0,0 100 9
Ledernes
a-kasse 93,5 2,2 4,3 100 1.020
Magistrenes
a-kasse 88,8 4,4 6,9 100 890
Akademikernes 85,0 5,2 9,8 100 3.236
Total 87,5 4,3 8,2 100 5.588
Kilde: AK-Booking.
Note: Medlemmerne skal besvare SMS’en med AK ja, AK nej eller AK 9 (for ved ikke). Hvis de svarer med en anden syntaks, er der set bort fra svaret, med mindre det er tydeligt, hvad medlemmet har ment.
5. Forsøgets betydning for ledige
I dette kapitel præsenteres resultaterne af en analyse af lediges tilfredshed med og vurdering af samtaler og jobstøtteaktiviteter før og under forsøget Den gode samtale.
Der er foretaget to telefoniske spørgeskemabaserede interviewundersøgelser med ca. 1.500 borgere i hver – en er gennemført i november 2011, dvs. før forsøget, og en er gennemført i oktober 2013, dvs. under forsøget.
5.1 Metode
Undersøgelsen før forsøget
Undersøgelsen er gennemført i november 2011 via telefoninterview med medlemmer af forsøgs-a-kasserne.
A-kasserne har til brug for undersøgelsen hver især leveret et totaludtræk af et udvalg af personer, der var ledige i oktober 2011. Der er tale om personer, der har været tilmeldt som ledige mindst en gang i løbet af 2011 og ved første tilmelding i 2011 havde forbrugt 52 eller færre dagpengeklip.11 For at øge sandsynligheden for at træffe personer, der har været til samtale i a-kassen, er personer med under tre ugers dagpengeforbrug frasorteret, inden undersøgelsen er påbegyndt.
Når der i kapitlet benyttes betegnelsen ledige, er der tale om den beskrevne målgruppe for undersøgelsen. Målgruppen er direkte sammenlignelig med målgruppen fra undersøgelsen under forsøget.
2.568 ledige er telefonisk kontaktet med henblik på deltagelse i undersøgelsen.
Blandt disse har 1.478 deltaget i et telefoninterview, hvilket giver en svarprocent på 58. Med hensyn til jobstøtteaktiviteter er datagrundlaget mindre, da ikke alle har fået tilbudt eller deltaget i sådanne.
Undersøgelsen under forsøget
Undersøgelsen er gennemført i september 2013 via telefoninterview med medlemmer af forsøgs-a-kasserne.
A-kasserne har til brug for undersøgelsen hver især leveret et totaludtræk af et udvalg af personer, der var ledige i 2013. Der er tale om personer, der har været tilmeldt som ledige mindst en gang i løbet af 2013 og ved første tilmelding i 2013 havde forbrugt 52 eller færre dagpengeklip.12 For at øge sandsynligheden for at træffe personer, der har været til samtale i a-kassen, er personer med under tre ugers dagpengeforbrug frasorteret, inden undersøgelsen er påbegyndt.
11 Personer, der har skiftet a-kasse eller alderskategori (ift. LAB-lovens kategorier) i løbet af 2011, indgår ikke i udtrækkene. Personer, der har fået ny indplaceringsuge med forbrug i både ny og gammel dagpengeperiode, er frasorteret.
12 Personer, der har skiftet a-kasse eller alderskategori (ift. LAB-lovens kategorier) i løbet af 2011, indgår ikke i udtrækkene. Personer, der har fået ny indplaceringsuge med forbrug i både ny og gammel dagpengeperiode, er frasorteret.
Når der i kapitlet benyttes betegnelsen ledige, er der tale om den beskrevne målgruppe for undersøgelsen. Målgruppen er direkte sammenlignelig med målgruppen fra undersøgelsen før forsøget, jf. ovenfor.
2.894 ledige er telefonisk kontaktet med henblik på deltagelse i undersøgelsen.
Blandt disse har 1.556 deltaget i et telefoninterview, hvilket giver en svarprocent på 54. Med hensyn til jobstøtteaktiviteter er datagrundlaget mindre, da ikke alle har deltaget i sådanne.
Databehandling
For at sikre tilstrækkelig repræsentation i datagrundlaget fra alle deltagende a-kasser er interviewene fordelt jævnt på de deltagende a-kasser i begge undersøgelser.
Da a-kasserne ikke er lige store, betyder det, at nogle a-kasser er over- repræsenteret og andre underrepræsenteret i forhold til deres faktiske antal medlemmer. For at korrigere for dette er de indsamlede data efterfølgende vægtet, så fordelingen på de deltagende a-kasser svarer til den faktiske fordeling af medlemmer for a-kasserne. Vægtningen betyder, at rapportens resultater er repræsentative i forhold til samtaleforsøgets deltagende a-kasser under ét.
Alle andele, der optræder i rapporten, er vægtede. Men antallet af respondenter bag resultaterne angives uvægtet for at give et retvisende billede af data- grundlagets statistiske styrke.
Alle resultater er testet for signifikans under den antagelse, at besvarelserne i undersøgelserne følger en normalfordeling. Når der i afsnittet skrives om
signifikans, betyder det, at resultatet er signifikant på et 5 pct. signifikansniveau i en normalfordeling.
Kun signifikante forskelle mellem resultaterne i de to undersøgelser er fremhævet i teksten. En række forskelle, der ikke er fremhævet, er også signifikante.
5.2 Udbytte og tilfredshed med samtaler
Dette afsnit beskriver de lediges udbytte af og tilfredshed med samtaler i a-kassen.
En større andel af de ledige er tilfredse eller meget tilfredse med samtaler under forsøget end før forsøget. Således gælder det, at 79 pct. er tilfredse under forsøget mod 64 pct. før forsøget, jf. tabel 5.1.
Tabel 5.1: Hvad synes du alt i alt om de samtaler, du har haft med a-kassen?
Pct. Før forsøget Under forsøget
Meget tilfreds 19,8 34,5
Tilfreds 44,0 44,6
Hverken tilfreds eller utilfreds 24,0 11,8
Utilfreds 7,4 5,1
Meget utilfreds 3,8 2,4
Ved ikke 1,0 1,5
Total 100 100
Antal respondenter 1.478 1.556
De, der svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse med samtalerne, har fået mulighed for at begrunde dette. Det har 182 i før-undersøgelsen og 105 personer i undersøgelsen under forsøget benyttet sig af.
Følgende begrundelser for utilfredshed går igen i de to undersøgelser: ‘Samtalerne er for standardiserede og rutineprægede’ og ‘Samtalerne har fokus på kontrol i stedet for vejledning og job’.
Foruden disse begrundelser lagde ledige før forsøget vægt på følgende
begrundelser: ‘Det er ikke muligt at vælge, hvilken a-kassemedarbejder man skal tale med, og man kan ikke tale med den samme fra gang til gang’ og ‘Der er er ingen udvikling fra samtale til samtale’.
Under forsøget brugte de utilfredse ledige i stedet begrundelser som:
‘Medarbejderne er uforberedte’ og ‘A-kassen mangler føling med mulighederne på arbejdsmarkedet’.
MSI Research når samme resultat
I rapporten Undersøgelse af samtaleforløbet 2013, oktober 2013, kommer MSI Research frem til et lignende resultat.
MSI Research måler tilfredsheden blandt ledige på en række forskellige parametre, herunder flere med relation til forsøget Den gode samtale, og de sammenligner svarene fra ledige i forsøgs-a-kasserne med svarene fra ledige i a- kasser, der i et vist omfang er sammenlignelige.
Rapportens konklusion er, at a-kasserne i forsøgsgruppen opnår højere
vurderinger end a-kasserne i kontrolgruppen på næsten alle områder. Følgende a- kasser er valgt som sammenligningsgrundlag; A-kassen for journalistik,
kommunikation og sprog, BUPLs a-kasse, Byggefagenes a-kasse, CA A-kasse, HK 's a-kasse, Lærernes a-kasse og Metals a-kasse.
Både før og under forsøget mener flertallet af de ledige, at samtaler i a-kassen i mindre grad eller slet ikke har hjulpet dem til at komme i job. Det er dog blevet bedre under forsøget, idet 50 pct. angiver, at samtalerne kun i mindre grad eller
slet ikke har været en hjælp. Før forsøget gjaldt det 64 pct. jf. tabel 5.2.
Det betyder omvendt, at de ledige i højere grad under forsøget mener, at samtalerne i a-kassen hjælper dem i job. Det gælder 27 pct. under forsøget mod 22 pct. forud for forsøget.
Tabel 5.2: Har samtaler med a-kassen været en hjælp til at komme i job?
Pct. Før forsøget Under forsøget
I høj grad 5,3 7,2
I nogen grad 16,8 19,6
Hverken eller 9,5 13,2
I mindre grad 17,0 20,1
Slet ikke 46,5 30,0
Ved ikke 4,9 10,0
Total 100 100
Antal respondenter 1.478 1.556
De, der svarer, at samtaler i mindre grad eller slet ikke er en hjælp til at komme i job, har fået muligheden for at begrunde deres svar. Det har 901 i før-
undersøgelsen og 785 i undersøgelsen under forsøget benyttet sig af.
Følgende begrundelser går igen i de to undersøgelser: ‘Samtalerne har ingen betydning, for der er ingen job at få’, ‘Samtalerne er præget af kontrol og handler ikke om job’, ‘Samtalerne er standardiserede uden individuel rådgivning’,
‘A-kassen ved ikke nok om jobsøgning og de lediges fagområder’, ‘Samtalerne er ikke en hjælp – det er op til en selv at søge og få job’ og endelig ‘Samtalerne i a- kassen er mindre relevante end samtaler i jobcentret i forhold til job’.
Vurderingen af stemningen ved samtalerne er forbedret under forsøget. 90 pct. af de ledige, der er omfattet af forsøget, giver udtryk for, at stemningen er god eller meget god. Før forsøget var der tale om 84 pct., jf. tabel 5.3.
Tabel 5.3: Hvordan var stemningen ved samtalen?
Pct. Før forsøget Under forsøget
Meget god 27,6 40,9
God 56,5 49,4
Hverken god eller dårlig 11,4 6,3
Dårlig 3,7 2,1
Meget dårlig 0,3 0,9
Ved ikke 0,4 0,4
Total 100 100
Antal respondenter 1.478 1.556
Under forsøget har det været muligt at undersøge, hvordan ledige oplever
muligheden for på eget initiativ at booke en samtale, samt i hvilken udstrækning de har benyttet denne mulighed. Det var ikke på samme måde en mulighed for ledige før forsøget, hvorfor det ikke er muligt at opstille et sammenligningsgrundlag.
74 pct. af de ledige angiver, at de finder det let eller meget let at få en samtale med a-kassen, mens 5 pct. finder det svært eller meget svært, jf. tabel 5.4.
Tabel 5.4: Hvor let eller svært er det at få en samtale med din a-kasse, når du ønsker det?
Pct. Under forsøget
Det er meget let 38,2
Det er let 36,4
Det er hverken let eller svært 5,9
Det er svært 4,7
Det er meget svært 1,1
Ved ikke 13,7
Total 100
Antal respondenter 1.556
5.3 Samtalernes mål
Dette afsnit handler om de lediges opfattelse af samtalernes mål og sammenhængen mellem samtalerne.
Der er kun sket en mindre ændring i andelen af ledige, for hvem det står klart, hvad formålet med samtalerne er. Under forsøget angiver 87 pct., at formålet med samtalerne i høj eller nogen grad er klart. Før forsøget var det 84 pct., jf. tabel 5.5.
Tabel 5.5: I hvilken grad har det været klart for dig, hvad formålet er med samtalerne med a-kassen?
Pct. Før forsøget Under forsøget
I høj grad 61,0 68,5
I nogen grad 22,6 18,2
Hverken eller 5,6 5,8
I mindre grad 6,3 3,8
Slet ikke 3,3 0,8
Ved ikke 1,3 2,8
Total 100 100
Antal respondenter 1.478 1.556
