Forsøg med natriumgødskning af spindhør Ved ASGER LARSEN

(1)

Forsøg med natriumgødskning af spindhør

Ved ASGER LARSEN

640. beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur I nærværende beretning gøres rede for 20 forsøg med natriumgødskning af spindhør udfart ved statens forsøgsstationer i årene 1956—60. Beretningen er udarbejdet af assistent, lie. agro. Asger Larsen, Aarslev.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

INDHOLD

Side Indledning 336 Forsøgsplan og forsøgsbetingelser 337 Forsøgsresultater . . . . 341 Udbytte af råhør og frø 341 Stråudbytte, strålængde, vækstdata, etc 343 Udbytte og kvalitet af skættehør og skætteblår 347 Afgrødens indhold og bortførsel af K og Na 348 Diskussion og sammendrag af forsøgsresultaterne 350 Summary 351 Litteratur 352

Indledning

Danske og en lang række udenlandske gødningsforsøg med spind- hør har vist, at dens kvælstofbehov ikke er stort. Her kan henvises

til GRANHALL, 1944, FRÖIER et al., 1959, DANELL, 1952, H. LAND JENSEN, 1943—1946, RASMUSSEN, 1949, FREDERIKSEN, 1958, og

LARSEN, 1960. Forsøgene har overensstemmende vist, at højere end til 200 kg kalksalpeter pr. ha er det under normale forhold ikke tilrådeligt at gå, og i mange tilfælde vil 150 kg pr. ha være maksimum. I en del forsøgsresultater er imidlertid en antydning af, at virkningen af N-gødningen i nogen grad er afhængig af den for planterne disponible mængde kalium således, at jo større denne er, des større N-mængde kan med fordel anvendes (MIL-

THORPE 1943, FREDERIKSEN 1959).

336

(2)

Forsøg har desuden vist, at der over for spindhør er nogen forskel i virkningen af de forskellige kvælstofgødninger, en forskel, der overvejende må tilskrives den form, hvori kvælstoffet fore- kommer. Hvor kvælstoffet gives i organisk form, som tilfældet er med staldgødning, vil dets relativt langvarige omdannelse til nitrat forårsage en i forhold til hørrens hurtige udvikling i for- sommeren mangelfuld N-forsyning, medens der på den anden side let stilles for store mængder til rådighed senere, når hørren skal afslutte sin vækst. Det samme gælder i nogen grad for ajle, og disse former for N-gødning kan derfor ikke anbefales til spindhør. Forsøgsresultaterne tyder imidlertid på, at kunstgød- ninger som svovlsur ammoniak og kalkammonsalpeter, hvor den samme nitrifikationsproces må foregå, også har en dårligere virkning over for spindhør end f.eks. nitratgødninger, når ækviva- lente mængder sammenlignes.

At også andre ledsagende plantenæringsstoffer har betydning for virkningen af kvælstofgødningen fremhæves af LEHR og WYBENGA

1955. Disse fandt i karforsøg en bedre virkning af chilesalpeter, NaNO3, end af kalksalpeter, Ca(NO3)2, både hvad angår spindhør- rens taveudbytte og dens tavekvalitet, en virkning, der tilskrives natriumionen. Dels for at efterprøve disse resultater under mark- forhold og dels som et led i den almindelige undersøgelse af spind- hørrens reaktion over for forskellige N-gødninger, iværksattes 1956 ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur en forsøgs- serie, hvor virkningen af chilesalpeter sammenlignedes med virkningen af ækvivalente mængder kalksalpeter samt kalksalpeter, hvortil der i form af natriumsulfat blev givet Na i mængder, der svarede til natriumindholdet i den anvendte chilesalpetergødning.

Efter gennemførelsen af 20 forsøg afsluttedes forsøgsserien 1960 og i det følgende meddeles forsøgsresultaterne.

Forsøgsplan og forsøgsbetingelser

Forud for forsøgenes anlæg er der udtaget jordprøver, hvori reaktionstal og indhold af kalium (TK) og fosforsyre (Ft) er bestemt. Analyseresultaterne er opført i tabel 1.

Det ses af analyseresultaterne, at ingen af de gennemførte forsøg har været placeret på arealer med kalium- eller fosforsyremangel.

(3)

Tabel 1. Jordbundsanalyser. Gns.

År

1956 . . 1957 . . 1958 . . 1959 . . 1960. . Gns. . .

Lyngbj Rt

5.8 5.8 5.4 6.3 6.2 5.9

Ft

7.9 7.9 7.2 6.7 7.4 7.4

T

TK

9.9 9.9 21.5 14.1 7.1 12.5

Aarslev Rt

6.7 7.i 7.1 6.6 6.9 6.9

Ft

4.i 4.7 4.3 4.8 4.6 4.5

TK

4.1 5.2 9.i 7.8 6.i 6.5

Ødum Rt

7.4 7.2 7.2

Ft

7.i 4.8 5.8

TK

6.9 7.8 7.3

Ingen analyser

7.1 7.2

6.8 6.i

8.7 7.7

Rønhavc Rt

6.7 7.i 6.9 7.i 6.7 6.9

Ft

4.8 4.3 4.8 4.7 5.9 4.9

1

TK

7.1 4.7 7.2 8.2 9.1 7.3

Derimod har reaktionstallet i en del forsøg ligget under det opti- male (LARSEN, 1960), det gælder ved Lyngby, særlig i de tre første forsøgsår, og på den svære jord ved Rønhave, særlig i årene 1956, 1958 og 1960. Ved et højere reaktionstal ville der antagelig være opnået større udbytter i de pågældende forsøg.

Forsøgene er iøvrigt gennemført efter følgende plan:

1. Grundgødet

+ 150 kg kalksalpeter pr. ha + 150 kg chilesalpeter pr. ha

+ 150 kg kalksalpeter + 150 kg natriumsulfat pr. ha

Grundgødningen har i alle forsøg bestået af 200 kg superfosfat og 500 kg svovlsur kaligødning pr. ha. Nedenstående er givet en oversigt over den i forsøgsgødningen udbragte mængde af de i største omfang forekommende ioner:

Tilført kg pr. ha i forsøgsgødning af:

2.

3.

4.

do.

1.

2.

3.

4.

N 0 25 25 25

SO4

0 0 0 101

Na 0 0 40 49

Ca 0 37 0 37

ialt 0 62 65 212

Ionkoncentrationen af de tilførte næringsstoffer har varieret fra forsøgsled til forsøgsled, men har ialt næppe været så høj, at den i sig selv har påvirket væksten. Sulfatmængden har været noget højere i led 4 end i de øvrige forsøgsled og kalciummængden

338

(4)

højest i led 2 og 4. Der er dog særlig grund til at hæfte sig ved forskellen i de tilførte natriummængder, idet det fra forskellig side (se også MASCHHAUPT, 1936) angives, at natrium til en vis grad kan substituere kalium ved hørrens vækst. Medens mængden af tilført kalium i alle forsøgsled er ens, har forsøgsled 3 og 4 desuden fået henholdsvis 40 og 49 kg natrium. Der er derfor grund til at vente et større natriumindhold i afgrøden fra de på- gældende forsøgsled og muligvis en depression i optagelse af kalium.

Forsøgene har i alle årene ligget ved Lyngby, der har let lermuldet jord og ved Aarslev, der har god lermuldet jord, begge steder med undergrund af vekslende sand- og stenindhold og desuden ved Ødum og Rønhave, hvor pløjelaget består af sværere lerjord og hvor undergrunden er ret lerholdig. Dette sidste gælder særlig for Rønhave.

Nedbørsforholdene er anført i tabel 2, hvoraf det fremgår, at der i maj og juni, der udgør hørrens strækningsperiode, har været nedbørsunderskud i adskillige forsøg. Dette fremgår også af be- mærkningerne til de enkelte forsøg, således Lyngby 1958—1960, Aarslev 1957, 1959 og i nogen grad 1960, Ødum 1959 og 1960 og Rønhave 1959 og 1960.

Dec- marts April

Tabel Maj Juni

2. Nedbør Juli Aug.- nov.

Lyngby 1956 . ..

1957 . ..

1958 . . . 1959. ..

1960. ..

Normal. . . 205 196 238 132 200 168

34 12 58 126 29 40

46 20 50 17 17 41

49 37 27 33 36 57

19 64 103 47 122 66

248 292 262 179 280 256 Ø d u m

1956 1957 . . . 1958 . . . 1959 . . . 1960 . . . Normal.. .

194 154 199 199 170 177

19 11 16 61 28 28

15 17 64 16 10 40

75 53 28 43 39 50

48 63 116 110 116 54

206 268 281 173 258 220

m m Dec-

marts April Maj Juni Juli Aug.- nov.

Aarslev 203

165 185 106 187 168

19 14 28 37 45 41

11 18 77 3 14 40

49 40 25 21 27 48

44 89 110 58 77 61

201 335 217 176 279 253 Rønhave

202 219 212 109 166

— 12 10 36 49 47

— 10 31 91 3 6

— 55 64 40 34 35

— 56 78 127 55 89

—

— 225 180 388

—

(5)

1958 havde gode nedbørsforhold, men i hørrens vækstperiode lå temperaturerne gennemgående under normalen, og som helhed repræsenterer forsøgsperioden en årrække, hvor vejrforholdene gennemgående ikke begunstigede hørrens vækst. Dette prægede også udbyttet, som det ses af nedenstående oversigt:

Udbytte af frø og skættehør

gns. alle forsøgssteder, hkg pr. ha frø skættehør

1956 8.9 8.o 1957 9.7 8.o 1958 7.9 7.6 1959 7.4 4.9 1960 8.6 4.5

Forfrugten har ved Lyngby og Aarslev hvert år været grønjords- havre, ved Ødum i 1956 2. års græs, ellers ligesom ved Rønhave, enten byg eller bederoer. Grundgødningen er udbragt i februar- marts og forsøgsgødningen umiddelbart før hørrens såning.

Den anvendte sort har i alle forsøg været Wiera og såningen har for de fleste forsøgs vedkommende fundet sted i midterste trediedel af april, gennemgående tidligst ved Aarslev og senest ved Lyngby og Ødum. Rækkeafstand 8—12 cm.

Ved fastsættelsen af såmængden er der tilstræbt en plantebestand på ca. 2200 pr. m2, idet der herved er taget hensyn til 1000- kornsvægt og spireevne samt til en anslået spiring i marken på omkring 75 pct. af de spiredygtige frø.

Afgrødens sundhedstilstand har kun i et enkelt forsøg givet anledning til bemærkninger, Aarslev 1959, hvor angreb af rod- brand forekom under spiringen. Også skadedyrsangreb har som helhed været uden betydning, dog er der ved Aarslev, også i 1959, gjort bemærkninger om angreb af småfugle, ligeledes under spiringen.

I overensstemmelse med planen er plantebestanden optalt på 0,5 m2 pr. parcel efter spiring og ved ruskning. I begge tilfælde er der fundet gennemsnitligt meget nær 2000 planter pr. m2 i alle forsøgsled. Gødskningen har således ikke påvirket plantebestanden, der må anses for at have været tilfredsstillende i forsøgs- serien.

340

(6)

Der er i alle forsøg gennemført ukrudtsbekæmpelse ved sprøjt- ning, i reglen med en blanding af DNOC og et M-hormonmiddel.

I nogle tilfælde er der desuden senere suppleret med hakning og håndlugning.

Ruskningen har fundet sted omkring 1. august og er i alle til- fælde gennemført som håndruskning. Efter 2—3 døgns forvej ring på jorden, er hørren vejret færdig i et tyndt lag langs en ståltråd og straks derefter bragt i hus. Vejringstiden har varieret noget efter vejrforholdene. Som gennemsnit af alle forsøg har hjem- kørsel fundet sted ca. 14 dage efter ruskning.

Alle forsøg er oparbejdet ved håndskætning efter forudgående varmtvandsrødning, begge dele gennemført på forsøgsskætteriet på Aarslev forsøgsstation. Hertil er anvendt 33—100 pct. af strå- mængden, afhængig af udbytte og kvalitet. Efter skætningen er taven underkastet kvalitativ bedømmelse.

Forsøgsresultater

UDBYTTE AF RÅHØR OG FRØ

I tabel 3 er udbyttet af råhør og frø opført som gennemsnit for forsøgene på de enkelte forsøgssteder, samt forholdstallene herfor:

I gennemsnit af alle forsøg har ugødet givet 58,5 hkg råhør pr. ha og de salpetergødede forsøgsled omkring 69 hkg eller 17—18 pct.

mere, et meget sikkert merudbytte, der har foreligget i samtlige 20 forsøg. Derimod er der ingen sikker forskel i udbyttet af råhør mellem de kvælstofgødede forsøgsled, og disses indbyrdes række- følge ændres fra forsøg til forsøg. Der synes dog at være en tendens til, at kalksalpeter virker dårligst, da det i tre fjerdedele af forsøgene har givet mindre udbytte end forsøgsled 3 og 4.

Frøudbyttet har i gennemsnit af alle forsøg været 8,2 hkg pr.

ha, hvor der kun er grundgødet og 9,0—9,1, hvor der desuden er givet salpetergødning, det vil sige 10—11 pct. mere. Mellem de salpetergødede forsøgsled er der ingen sikker udbytteforskel.

En oversigt over frøkvaliteten gives omstående:

(7)

150 Na,SOI

Grundg. ...

do. + 1 5 0 k s ...

Forholdstal

59.8 69.3 69.3 70.6

61.4 71.6 71.6 70.7 61.4

71.9 72.8 71.6

7.9 9.1 9.8 9.3

9.4

9.9 9.9

9.8 58.5

68.7 69.8 68.4

8.3 9.1 9.1

9.4

7.0 7.9 7.9 7.9

(8)

Frøets 1000-kornsvægt, indhold af råprotein, råfedt samt jodtal, gns.

1000-korns- vægt

5.67 5.77 5.78

råprot.

25.7 27.1 27.2

pct.

råfedt 37.8 37.1 36.7

Jod- tal 198 197 197 Grundgødet

do. + 150 kg kalksalpeter do. + 150 kg chilesalpeter do. + 150 kg kalksalpeter

+ 150 kg NaaSO4 5.75 26.9 37.3 197

1000-kornsvægt og indhold af råprotein forøges lidt, hvor der er givet kvælstofgødning, medens indholdet af råfedt viser tendens til at falde, men bortset herfra er frøkvaliteten kun lidt påvirket af forsøgsgødskningen. Kvælstofbestemmelse er kun gennemført i frøet. Det er således ikke muligt at foretage en opgørelse af N- optagelsen i hele afgrøden, men i frøet har den i de fire forsøgsled været henholdsvis 33,7, 39,0, 39,2 og 39,2 kg pr. ha årligt. Den har således været ens i de tre N-gødede forsøgsled og har ligget ca. 16 pct. over optagelsen i det ikke N-gødede forsøgsled.

STRÅUDBYTTE, STRÅLÆNGDE, VÆKSTDATA, ETC.

Stråudbyttet har varieret fra forsøg til forsøg, overensstemmende med variationerne i udbyttet af råhør. Det har, som det ses af tabel 4, gennemgående været lidt højere på Ødum end på de andre forsøgssteder og ved alle forsøgssteder været lavt i årene 1959 og 1960.

I gennemsnit af alle forsøg har det ikke kvælstofgødede forsøgsled givet godt 40 hkg frøafrevet strå pr. ha, medens de kvælstofgødede har givet 14—17 pct. mere med en tendens til, at det chilesalpeter- gødede led har givet mest. Dette gælder navnlig ved Lyngby og i det udprægede tørkeår 1959. Sidstnævnte år har også virkningen af Na2SO4 været bemærkelsesværdig dårlig, ikke mindst som følge af en dårlig virkning ved Lyngby.

Som helhed tyder resultaterne på, at kalksalpeter i forhold til chilesalpeter har en svag depressiv virkning på stråudbyttet og denne virkning ophæves tilsyneladende ikke ved tilstedeværelsen af Na2SO4.

Omstående gives en oversigt over strålængde og forskellige vækst- data som gennemsnit af alle forsøg:

343

(9)

^O ^k. . .

do.

+

150 chil.. ...

do.

+

¹⁵⁰ks

+

150 NsaS04 .... 35.3

Grun dg . . .

do.

+

150 ks ...

do.

+

5 0 h l . . . . . ....

do.

+

^{150 ks}⁴150 Na,SO,

100 100 120 113 l26 114 118 115

100 100 111 110

117 112

115 1 111

(10)

1.1 2.6 2.6

7.3 8.3 8.4

22.

2 2 2 Oversigt over strålængde, karakter for lejetilbøjelighed og frodighed,

samt dato for begyndende blomstring og ruskning, gens.

Karakter¹ for Dato for Strå- lejetil- frodig- beg. ruskning længde, bøjelig- hed blomstr, august

cm hed juni Grundgødet 63.3

do. + 150 kg kalksalpeter... 65.7 do. + 150 kg chilesalpeter . . 65.8 do. + 150 kg kalksalpeter . .

+ 150 kg Na2SO4 66.2 2.6 8.5 22. 2.

1. 0 = mindst, 10 = mest

Ved anvendelse af salpetergødning er strålængden forøget et par cm. Derimod er der ikke i den henseende sikker forskel mellem kalksalpeter og chilesalpeter og kalksalpeter + natriumsulfat.

Det samme gælder lejetilbøjeligheden, der er ens og noget større hos de salpetergødede forsøgsled end i det forsøgsled, hvor der ingen salpeter er givet. Frodigheden er størst i de salpetergødede forsøgsled, og såvel i de enkelte forsøg som i gennemsnitstallene synes der at være en svag tendens til, at den er lidt større, hvor der er givet kalksalpeter -f- natriumsulfat end, hvor der kun er givet enten kalksalpeter eller chilesalpeter. De givne karakterer for sundhed, der ikke er medtaget i oversigten, er ens for alle forsøgs- led, i alle tilfælde gennemsnitlig 9,5.

Det må som helhed siges, at de refererede resultater, hvad strå- udbytte og vegetativ udvikling angår, kun afgiver svage holde- punkter for den antagelse, at Na har en særlig gunstig virkning på spindhørrens vækst. Hvis det større udbytte af chilesalpeter i forhold til kalksalpeter skyldes tilstedeværelsen af førstnævntes na- triumioner, kan den manglende virkning heraf i forsøgsled 4 muligvis være en følge af den ekstra sulfatmængde, der tilføres i sidstnævnte tilfælde. Derimod kan den depression i kaliumopta- gelsen, der konstateres i forsøgsled 4 næppe være årsagen, idet den er af omtrent samme størrelse i det chiles alp etergødede for- søgsled, som det vil fremgå af afsnittet om afgrødens indhold og bortførsel af K og Na.

(11)

150 Na,SO, . . . .

590 668

1 686

l 675 672 837 840 851

Grundg . . .

do.

+

150 k s . . . . .

150 chil.. . . .

do.

+

¹⁵⁰^ks

+

150 Na,SO,. . . .

Sk~tteblår, kg pr. ha 114

125 134 135

100 110 118 118

Forholdstal 134 1 1 2 6 156

186

1

¹⁸⁰

1

²⁰⁷₁₉₅ _i ¹⁷⁸₁₅₆

100 114 115 113

142 161 168 160

-p-

1 00 100 147 115 l64 l14 155 1 O0

133 / 157 158 166 172 169 165 129

100 1 0 0 100 113 119 106 118

1

¹²⁹

1

¹⁰⁸

113 124 82

(12)

UDBYTTE OG KVALITET AF SKÆTTEHØR OG SKÆTTE BLÅR Udbyttet af skættehør og skætteblår er som gennemsnit for de enkelte forsøgssteder og forsøgsår opført i tabel 5.

Også i udbyttet af skættehør er det forskellen mellem det grund- gødede forsøgsled og de forsøgsled, der desuden har fået kvæl- stof, som falder i øjnene. Førstnævnte har i gennemsnit af alle forsøg givet 590 kg skættehør pr. ha og sidstnævnte 13—16 pct.

mere. Af de salpetergødede forsøgsled har kalksalpeter givet mindst og chilesalpeter størst udbytte, ca. 3 pct. mere, medens kalksalpeter + natriumsulfat ligger der imellem. På de enkelte forsøgssteder har forsøgene givet samme resultat, med undtagelse af Aarslev, hvor der ikke er fundet sikker forskel i udbyttet af de tre kvælstofgødede forsøgsled.

Blårudbyttet har været noget varierende og kun forskellen mellem på den ene side udbyttet af de grundgødede forsøgsled og på den anden de forsøgsled, der desuden har fået kvælstof- gødning, er nogenlunde sikker. I gennemsnit har grundgødet givet 142 kg skætteblår pr. ha og de tre andre forsøgsled fra 160—

170 kg eller 16—18 pct. mere.

På grundlag af det samlede taveudbytte, skættehør + skætte- blår, og udbyttet af frøafrevet strå kan dettes taveindhold beregnes.

I procent udgør det i de fire forsøgsled henholdsvis 18,3, 18,0, 18,2 og 18,2. Ses der bort fra det ikke kvælstofgødede forsøgsled, hvor stråudviklingen har været præget af kvælstofmangel, tyder tallene på, at gødskningen med natrium har forøget stråets taveindhold, hvilket stemmer overens med tidligere nævnte udenlandske forsøgsresultater. Anvendelse af chilesalpeter synes desuden at resultere i et højere stråudbytte, som vist i tabel 4, hvilket sammen med et større taveindhold bevirker, at gødskning med chilesalpeter tenderer til at give et større taveudbytte end opnået ved kalksalpeter eller kalksalpeter + Na2SO4.

Efter skætningen er taven underkastet kvalitativ vurdering.

Gennemsnitsresultaterne heraf er anført i omstående oversigt:

I skættehørrens længde er forskellene små, om end den synes at være en ubetydelighed mindre, hvor der ikke er givet kvælstof- gødning. Heller ikke i finhed er forskellene store, idet Nm i alle forsøgsleddene ligger omkring 370. Derimod er der en større for-

(13)

Kvalitet af skættehør og skætteblår

Skættehørrens Karakter1 for læng- fin- brud- skættehørrens blårens

de, hed læng- ren- glans læng- ren- cm Nm2 de skæt- og greb de skæt-

Bkm3 ning ning

Grundgødet 63 364 37.i 5.8 5.o 4.4 5.3 do. + 150 kg kalksalpeter 64 368 38,7 5.7 5.i 4.8 5.2 do. + 150 kg chilesalpeter 64 377 40.3 5.5 5.2 4.9 5.o do. + 150 kg kalksalpeter

+ 150kgNa²SO⁴ 64 371 41.3 5.7 5.4 5.o 4.7 1. 0 = dårligst, 10 = bedst. 2. Nm = m tave pr. g. 3. Bkm = NmX brudbelastning.

skel i tavens styrke udtrykt ved brudlængden.. Denne er mindst i det kun grundgødede forsøgsled, lidt større, hvor der desuden gives kalksalpeter og størst, hvor der er givet chilesalpeter eller kalksalpeter + Na2SO4. Mellem tavestyrken i de to sidstnævnte forsøgsled og i grundgødet er forskellen ret betydelig og med få undtagelser karakteristisk for alle forsøg. Det kan her anføres, at en efter subjektivt skøn, for alle forsøg, gennemført vurdering af skættehørrens styrke har givet samme tendens. Gennemsnits- karaktererne for de fire forsøgsled var her henholdsvis: 4,0, 4,3, 4,5 og 4,9.

I skættehørrens renskætning er ikke fundet sikre forskelle, af- hængig af den anvendte gødskning og forskellen i glans og greb er ligeledes små.

Blårlængden forøges ved kvælstofgødskning og der er en svag tendens til, at renskætningen bliver dårligere.

f AFGRØDENS INDHOLD OG BORTFØRSEL AF K OG Na Efter frøafrivningen er stråets og frøets indhold af K og Na bestemt.

Analyseresultaterne er som gennemsnit af forsøgene anført i efter- følgende oversigt:

K og Na i strå og frø af spindhør, pct. af tørstof, gns.

TT "XT . r\f "XT _ _ O VT

1.

2.

3.

4.

strå

0.993 1.068 1.047 1.045

K frø 0.853 0.828 0.825 0.820

strå

0.142 0.150 0.190 0.190

Na frø 0.052 0.049 0.056 0.059

%NaafK-indh strå

14.3 14.o 18.i 18.2

frø 6.1 5.9 6.8 7.2

348

(14)

Indholdet af kalium i strå og frø er ikke meget forskelligt, sidst- nævntes indhold er 80—85 pct. af indholdet i førstnævnte. Det er i det ikke-salpetergødede forsøgsled lavere i strået end, hvor der er givet s alp et er gødning, men lidt højere i frøet. Desuden synes der at være en antydning af, at det både i frø og strå er lidt lavere i forsøgsled 3 og 4, hvor der ved gødskningen er tilført Na, end i forsøgsled 2, hvor der intet Na er tilført.

Hvad Na-indholdet angår, så udgør det i frøet kun omkring en trediedel af stråets natriumindhold, men her er indholdet betyde- ligt højere i de to sidste forsøgsled end i de to første. I strået alene udgør det godt 18 pct. af kaliumindholdet mod 14 pct., hvor der ikke er tilført natrium i gødningen (se oversigten side 338).

Gås der ud fra de høstede strå- og frømængder, kan den af af- grøden bortførte K- og Na-mængde beregnes. Resultatet af en så- dan beregning anføres nedenstående:

K og Na bortført årligt af en spindhørafgrøde, kg pr. ha, gns.

Kalium Natrium

1.

2.

3.

4.

strå 51.7 62.6 62.i 60.9

frø

7.6 8.2 8.1 8 . i

ialt 59.3 70.8 70.2 69.o

strå

7.4 8.8 1 1 . 8 1 1 . 1

frø 0.46 0.48 0.55 0.58

ialt

7.86 9.28 11.85 11.68

Den merbortførsel, der har fundet sted i de salpetergødede for- søgsled 2—4, i forhold til forsøgsled 1, der ingen salpeter har fået, svarer for største delens vedkommende til det større udbytte. En del skyldes dog, at afgrødens varierende indhold i de forskellige forsøgsled påvirker tallene. Dette ses bedst af efterfølgende beregning, hvor bortførsel af kalium og natrium er opført, dels den ved afgrødeanalysen fundne mængde og dels den bortførsel, der kunne forventes i led 2—4, hvis indholdet var det samme som i det grundgødede forsøgsled og kun stod i relation til udbyttet.

Fundet og beregnet bortførsel af K og Na i en spindhørafgrøde, samt diff., kg årligt, gns.

1.

2.

3.

4.

Kalium fundet beregnet

59.3 70.8 70.2 69.o

59.3 66.6 67.2 65.2

diff.

O.o

4.2

3.o 3.8

fundet

7.86 9.28 11.85 11.68

Natrium beregnet

7.86 8.81 8.91 8.74

diff.

O.oo 0.47 2.94 2.94

(15)

I de salpetergødede forsøgsled er der bortført 4—6 pct. mere kalium end det kunne ventes efter udbyttes størrelse, hvis der gås ud fra udbyttet i de forsøgsled, der kun er grundgødet. Salpetertil- førslen har således bevirket en meroptagelse af kalium, der, som det ses af en tidligere oversigt (p. 348), viser sig ved et større kalium- indhold i strået. Også natriumbortførslen stiger i samme omfang som følge af salpetertilførslen, hvilket ses ved at sammenligne forsøgsled 1 og 2. Tilføres derimod natrium sammen med salpeter- gødningen, som i led 3 og 4, forøges natriumbortførslen, så den er godt 30 pct. større end motiveret i udbytteforøgelsen. Strå- materialet fra de to sidste forsøgsled er således af en ret betydelig afvigende sammensætning, sammenlignet med de to første, og det kan ikke udelukkes, at det kan have indvirkning på de fundne resultater.

DISKUSSION OG SAMMENDRAG AF FORSØGSRESULTATERNE En statistisk bearbejdning af forsøgsresultaterne viser, at der for alle udbyttekomponenters vedkommende er en forskel mellem det kun grundgødede forsøgsled og de tre andre, der foruden grundgødning også har fået salpeter. Den statistiske sikkerhed på disse forskelle er fundet til >99,9 pct. Derimod er der ikke fundet sikre udbytteforskelle mellem de salpetergødede forsøgs- led indbyrdes, hvad angår råhør og frø. En gennemgang af de enkelte forsøgsresultater viser, at det praktisk taget lige store gennemsnitsudbytte af kalksalpeter og kalksalpeter + Na2SO4

fremkommer ved, at de begge i ca. halvdelen af forsøgene giver det største udbytte, uden at det er muligt på grundlag af vækst- betingelserne at påpege årsagen hertil. Vurderet på grundlag heraf synes der ikke at være en positiv virkning af den tilførte natriumion, således som det er fundet i visse udenlandske forsøg. På den anden side har chilesalpeter i gennemsnit af samtlige og i f af de enkelte forsøg givet det største udbytte af både strå, skættehør og skætteblår. Da nitratmængderne har været ens i de tre salpeter- gødede forsøgsled, og der er tale om syntetisk fremstillet chilesalpeter, må dettes positive virkning antagelig tilskrives Na-ionen og ikke et ledsagende mikrostof og den dårligere virkning af kalksalpeter -f- Na2SO4 kan da muligvis henføres til de ekstra

350

(16)

store sulfatmængder, dette forsøgsled har fået. Dette er i overensstemmelse med, at det fysiologisk sure natriumsulfat har haft den største udbyttereducerende virkning i Lyngby, hvor pH i forvejen har været lav. At det skulle være de i led 2 og 4 tilførte kalcium- mængder, der har haft depressiv virkning anses ikke for sand- synligt.

Det kan som hovedresultat af forsøgene siges, at chilesalpeter er en fuldt så anvendelig kvælstofgødning til spindhør som kalksalpeter, når der ses på strå- og taveudbyttet, og at det antagelig skyldes den i chilesalpeter tilstedeværende natriumion. Derimod er anvendelsen af chilesalpeter i forhold til kalksalpeter uden sikker indflydelse på hørrens kvalitative egenskaber, når der ses bort fra tavestyrken, hvor der spores en positiv indvirkning.

SUMMARY

Experiments on fertilization of spinning flax with sodium

At The Danish Government Research Institute for Plantculture a series of 20 experiments in all on fertilization of spinning flax with sodium were carried out during the years 1956 to 1960 at the Research Stations of Lyngby, Aars- lev, Ødum, and Rønhave according to the following plan :

1. Basic manuring (phosphate and potash)

2. » » + 150 kilogrammes of Ca(NO3)2 per hectare

3. » » + 150 » » NaNO3 » »

4. » » + 150 » » Ca(NO3)2 4- 150 » » Na2SO4 » »

For each treatment the quantity of ions added are stated in the survey given on page (338), and on page (348) the content and removal of K and Na are given.

The yields in raw flax and seed are stated in table 3, the yield in straw is stated in table 4, and the yields in scutching flax and scutching tow are given in table 5.

As regards the yields in raw flax and seed, the results of the experiments seem to show that there are no certain differences between the treatment 2—4 fertilized with nitrogen, whereas Chilean nitrate, NaNO³, gives somewhat greater yields in deseeded straw in scutching flax and scutching tow than calcium nitrate, Ca(No³)², and calcium nitrate + sodium sulphate, Ca(NO³)³ + Na²SO⁴. This positive effect of the Chilean nitrate is probably to be attributed to the Na ion, and if the same effect is not obtained when Na is given in addition to cale cium nitrate, it may be due to the sulphate ion which forms a comparatively great part of this treatment. It is not very likely that the quantities of calcium added to the sections 2 and 4 should be of depressive effect.

As a main result of the experiments, it can be stated that Chilean nitrate and calcium nitrate are equally serviceable as nitrogenous fertilizer for spinning flax.

351

(17)

LITTERATURHENVISNING

Danell, Niels: Försök med spånadslin. Statens Jordbruksförsök, 1952, Meddel, nr.

39, p. 1—57.

Frederiksen, P. Sonne: Kvælstofgødning til spindhør med korn og bederoer til forfrugt.

27. beretn. fra Dansk Hørforskningsinstitut, 1958, p. 1—8.

Frederiksen, P. Sonne: Kvælstof- og kaliumgødning til spindhør. 30. beretn. fra Forskningsinstituttet for Handels- og industriplanter, 1959, p. 13—19.

Fröier, K., N. Danell og H. Zienkiewicz: Odlings- och beredningsförsök med spånadslin under år 1948 och 1949. Medd. från Statens Jordbruksförsök och Sv. Utsädesf.

Linlaboratorium. 1950, p. 1—8, dupl., Svalöf.

Granhall, Ingvar: Fem års försökverksamhet med spånadsvaxter. Sv. Utsädesf.

Tids. 54, 1944, p. 16—27 og 66—83.

Jensen, H. Land: Omtale af forsøg med spindhør gennemført i Jydske Landbofor- eninger 1943—1946. Se f.eks. Forsøg med spindhør. Beretning om planteavls- arbejdet i landboforeningerne i Jylland. 45. beretn. 1946, p. 444—451.

Larsen, Asger: Gødnings- og kalkningsforsøg med spindhør. 597. beretn. fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Tids. f. Planteavl, 64, 1960, p. 102—148.

Lehr, J. J. and J. M. Wybenga: Exploratory pot experiments on sensitiveness of different crops to sodium: C. Flax. Plant and Soil 3, 1955, p. 251—261.

Maschhaupt, J. G.: Het zavelproefveld van het Rijks Landbouw Proefstation te Groningen in de jaren 1911—1934. Verslag. Landbouwk. Onderzoek. 42, 14, 1936.

Milthorpe, F. L.: The growth and fibre production of flax. J. Australian Inst. Agr.

Sei. 9, 1943, p. 72—76.

Rasmussen, L.: Oversigt over de sjællandske Landboforeningers Virksomhed for Planteavlens Fremme indtil Aaret 1948. 1949, p. 50, 62, 85—86 og 131—132.

352