Danish University Colleges
Forskningstilknytning
erfaringer fra CVU Vest i perioden 2000-2007 Mogensen, Finn
Publication date:
2007
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Mogensen, F. (2007). Forskningstilknytning: erfaringer fra CVU Vest i perioden 2000-2007. CVU Vest Press.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
0
FORSKNINGSTIL- KNYTNING
Erfaringer fra CVU Vest i perioden 2000 - 2007
FORSKNINGSTILKNYTNING
erfaringer fra CVU Vest
i perioden 2000 - 2007
ENHED FOR EVALUERING,KVALITETSUDVIKLING &DOKUMENTATION
1
FORSKNINGSTIL- KNYTNING
Erfaringer fra CVU Vest
i perioden 2000 - 2007
Forord
Denne rapport beskriver deskriptivt-analytisk resultaterne af de svar, der i foråret 2007 blev givet af medarbejderne på CVU Vest i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse, der omhandlede deres erfaringer med forskningstilknytning i perioden 2000 - 2007.
Spørgeskemaundersøgelsen er blevet foretaget på foranledning af EKD-enheden ved CVU Vest og resultaterne er diskuteret af enheden.
Gennemførelsen af undersøgelsen og analysen af datamaterialet er foretaget af lektor Finn Mogensen, ph.d. og medlem af EKD-enheden.
Lektor og medlem af EKD-enheden, Sven Erik Henningsen, ph.d. har bidraget med værdifuld kritik og kommentarer til undersøgelsen og rapporten.
Tak til de mange CVU Vest-medarbejdere som omhyggeligt og grundigt har udfyldt spørgeskemaets såvel åbne som lukkede spørgsmål.
Rapporten kan downloades på EKD-enhedens hjemmeside
Finn Mogensen August 2007
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 Sammenfatning……….…… s. 4 Kapitel 2 Indledning……….……. s. 7 Kapitel 3 Baggrundsvariable……….. s. 16 Kapitel 4 Faktuelle forhold……… s. 21 Kapitel 5 Tilfredshed med samarbejdet……… s. 29 Kapitel 6 Vurdering af aktiviteterne………. s. 34 Kapitel 7 Fremtidigt samarbejde……… s. 52 Kapitel 8 Bilag……….. s. 59
Læservejledning
Efter et sammenfattende første kapitel beskriver det andet kapitel bl.a. baggrund, formål og fokusområder i undersøgelsen samt designet af den.
Kapitel tre analyserer, hvad der er karakteristiske træk ved de medarbejdere, der har deltaget i forskningstilknyttede aktiviteter, mens det efterfølgende fjerde kapitel søger at afdække hvilke faktuelle forhold, der kendetegner de forskningstilknyttede aktiviteter.
Det femte kapitel søger på baggrund af et sumindeks at give et overordnet og generelt billede af medarbejdernes tilfredshed med forskningstilknytningen.
Det næste og omfattende kapitel 6 går mere detaljeret i dybden med medarbejdernes vurdering af tilknytningen på baggrund af en række temaer og forhold, som bl.a. har fundet inspiration i en national interview-undersøgelse foretaget af EVA.
Det efterfølgende kapitel 7 behandler CVU Vest-medarbejdernes visioner for det fremtidige samarbejde. Det sidste kapitel 8 indeholder nogle metodiske overvejelser samt gengiver spørgeskemaet, som undersøgelsen benyttede
Efter hvert analyseafsnit er der en grå boks, hvori der vil være formuleret et antal spørgsmål foranlediget af centrale – og tankevækkende – resultater af undersøgelsen. Formålet med disse spørgsmål er at dagsordensætte vigtige temaer og problemstillinger til intern drøftelse med henblik på mulig afklaring, således undersøgelsens resultater kan bidrage til at kvalificere CVU Vest som kommende professionshøjskole med hensyn til fremtidig struktur og organisering af forskningssamarbejdet med forskningsinstitutioner.
Indledning
Med CVU-loven blev begrebet om forskningstilknytning introduceret.
Dette unikke danske begreb havde som overordnet formål at styrke samspillet mellem forskning, uddannelse og praksis inden for de professionsområder, CVU-erne omfattede. Et centralt forhold i forbindelse med begrebet var, at der skelnedes mellem forskningsbaserede uddannelser, der varetages af universiteterne og udviklingsbaserede uddannelser, der varetages af CVU-er, og som skulle understøttes af forskningstilknytningen.
Denne noget uklare adskillelse har medført en tilsvarende uklarhed på CVU-erne med hensyn til konkret operationalisering af forskningstil- knytningens målsætning, indhold og succeskriterier.
Siden år 2000 har mange medarbejdere ved CVU Vest’s partnerinstitutioner været inddraget i forskellige forskningstilknyttede aktiviteter, hvilket i denne undersøgelser opfattes som: forskerstøtte til FoU-projekter, (sparring, støtte, vejledning m.m.), deltagelse i kandidat-, master-, ph.d.-uddannelse, deltagelse universitets- organiserede kurser, moduler, temadag, seminarer m.m.,
’udstationering’ som vidensagent, samt forskningstilknytning gennem deltagelse i nationale/internationale netværk med forskerdeltagelse
Men hvorledes erfaringerne med disse forskningstilknyttede aktiviteter har været, er der imidlertid ikke indsamlet systematisk information om. Der er derfor ikke et vidensgrundlag, som kan vejlede og støtte organiseringen og ikke mindst forståelsen af det fremtidige samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er i forlængelse heraf at indsamle informationer indenfor tre områder:
hvorledes og i hvilket omfang har forskningstilknytningen faktuelt fundet sted
hvorledes er udbyttet af forskningstilknytningen blevet vurderet af CVU Vest-medarbejderne
hvilke forslag har CVU Vest medarbejderne til kvalificering af det fremtidige forskningssamarbejde
Spørgeskemaet blev elektronisk udsendt til 115 medarbejdere, hvoraf 80 udfyldte skemaet i helt eller nogen grad, hvilket giver en samlet svarfrekvens på 70 %. De følgende resultater bygger på dette respondentgrundlag.
Kapitel 1 Sammenfatning
Sammenfatning af undersøgelsens resultater
Undersøgelsen viser, at statistisk set har omkring 88 medarbejdere på CVU Vest i perioden 2000 – 2007 indgået i forskningstilknyttede aktiviteter, svarende til 51 % af den samlede potentielle medarbejderstab (lektorer, adjunkter, konsulenter m.m. - men ikke timelærere) ved institutionen, hvis antallet fremskrives til 100 % svarrate. Den typiske forskningstilknyttede medarbejder er ca. 50 år og har haft mindre end 6 år i jobbet. Partnerinstitutionerne bidrager stort set med medarbejderdeltagelse i forskningstilknyttede aktiviteter, som modsvarer deres størrelse med hensyn til medarbejderantal.
Forskningstilknytningen, der i flest tilfælde har været etableret i samarbejde med Syddansk Universitet, har typisk udformet sig som udviklingsprojekt med tilknyttet ekstern og/eller intern ph.d.- uddannet forsker tæt fulgt af deltagelse i seminarer, kurser, temadage m.m. CVU Vest medarbejderne har oftest selv været med til at vælge den forsker, de samarbejder med. Varigheden af FoU-aktiviteten har været 2 – 3 år og de fleste medarbejdere har i forbindelse hermed fået tildelt 100 timer eller mindre pr. år til samarbejdet. Erfaringerne fra aktiviteten, der hyppigst vedrører tværfaglige projekter inden for samme professionsområde, præsenteres typisk med et foredrag ved en konference eller et seminar – og oftest fulgt op af en rapport.
På baggrund af konstruktion af et tilfredshedsindeks viser undersøgelsen, at 6 ud af 10 medarbejdere udtrykker stor grad af tilfredshed med samarbejdet, såvel observeret på baggrund af den kvantitative som den kvalitative opgørelse – f.eks. udtrykt således af en medarbejder i forbindelse med at give positive eksempler på samarbejdet:
”Konstruktiv respons og kritik af dele af projektet, især i forbindelse med metode. Gav gode og relevante ideer til teoretisk litteratur. Gode kommentarer til og forslag til formidlingsformen”
Især medarbejderne fra læreruddannelsen udtrykker dette generelle standpunkt om stor tilfredshed. Fordelt på forskningsrelaterede aktivitetstyper er det især ph.d.-studerende og deltagelse i nationale og/eller internationale faglige netværk, hvor der er involveret forskere, der ’genererer’ mest tilfredshed, mens det i mindst grad vedrører deltagelse i kurser, seminarer, temadage m.m..
Undersøgelsen viser endvidere mere detaljeret, at ca. halvdelen af medarbejderne vurderer, at såvel deres egne professionelle kompetencer som kvalificering af grunduddannelserne og/eller efter- og videreuddannelserne i høj grad er blevet styrket som funktion af
forskningstilknytningen – nogenlunde uafhængigt af hvilken institution, forskeren kom fra. Forskeren har i forbindelse med FoU- aktiviteter oftest ’stået på sidelinien’ uden selv proaktivt at deltage i samarbejdet. Sidstnævnte model for samarbejdet tyder dog ifølge undersøgelsen at give det største udbytte for begge parter.
Analysen peger yderligere på, at der for mere end halvdelen af forskningssamarbejderne har været tale om faglig match mellem parterne i samarbejdet, forskeren involverede sig i samarbejdet ud fra en personlig forskningsmæssig interesse, samarbejdet var præget af ligeværdighed, samt at samarbejdet kun i ringe grad eller slet ikke var påvirket i negativ retning på grund af forskerens øvrige ’hjemlige’
forpligtelser.
De sidste tre spørgsmål i spørgeskemaet var udformet som åbne spørgsmål, hvor CVU Vest-medarbejderne havde mulighed for at udfolde deres egen visioner for det fremtidige samarbejde med forskere og forskningsinstitutioner. Flere medarbejdere understreger i den forbindelse som et første vigtigt grundvilkår, at principperne for etablering af kontakten til og tildelingen af en ekstern forsker fastsættes gennem en demokratisk proces og er gennemsigtige - foruden at tildelingskriterierne samt tildelingsprocesserne er beskrevne og tilgængelige for alle medarbejdere i CVU.
Medarbejderne peger for det andet på, at samarbejdet mellem dem og den tilknyttede forsker skal bygge på et fælles udarbejdet grundlag.
Mange er således optaget af, at forskningssamarbejdet allerede fra starten skal arbejde hen mod at antage en symmetrisk karakter, hvor forskningsfeltet ikke fuldstændigt er givet på forhånd, men ideelt udformes i fællesskab parterne imellem.
For det tredje er det centralt for mange CVU Vest-medarbejdere med hensyn til, hvorledes der internt kan skabes optimale betingelser for etablering af forskningssamarbejde med en forskningsinstitution, at der satses på at udvikle det, der kan kaldes en ’forsknings- og udviklingsmæssige kultur’ på CVU Vest.
---
Baggrund
Forskningstilknytning har været lovfastsat og på dagsordenen for institutioner for mellemlange videregående uddannelser (MVU-er) og for lange videregående uddannelser (universiteter) i Danmark siden 2000. Baggrunden for forskningstilknytningen har bl.a. været et ønske om dels at styrke samarbejdsrelationer mellem MVU-institutioner og forskellige forskningsinstitutioner og dels at sikre sammenhæng mellem forskning og profession, som den bl.a. kommer til udtryk i professionsuddannelserne.
Imidlertid blev selve begrebet ’forskningstilknytningen’ af Undervis- ningsministeriet bevidst iscenesat som en slags ’flydende betegner’, der først skulle udvikles og finde forskellige strukturer og fremtrædelsesformer1. Det fremhæves ligefrem i bemærkninger til loven om mellemlange videregående uddannelser, at
”forskningstilknytning skal være et rummeligt og dynamisk begreb, som giver fleksible muligheder i stedet for at begrænse...” (ibid.).
Denne uklarhed har afstedkommet, at der i udfoldelsen eller
’omsætningen’ af begrebet i CVU-sammenhæng har været en generel usikkerhed om, hvad målsætning, indhold og succeskriterier for forskningstilknytning kan/bør være. Usikkerheden har bl.a. medført, at erfaringerne har været blandede, som det er beskrevet i en EVA- publikation2, der udkom i forbindelse med konferencen ’Samspil mellem forskning og profession’ i København den 21. november, 2006. Såvel i publikationen som på konferencen fremgik det således på markant måde, at erfaringerne ikke udpræget har været positive:
”Der er fortsat kritik af forskningstilknytning som begreb, den uklarhed og usikkerhed om dets betydning som mange har oplevet, og den skæve rollefordeling mellem forskningsinstitutionerne og institutionerne for mellemlange videregående uddannelser, som nogle mener, at der ligger i begrebet – med universiteterne som aktive vidensproducenter og institutionerne for mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner som passive modtagere”.
1 Samspil mellem forskning og profession – udfordringer og muligheder, oplæg til EVA’s konference den 21. november 2006, EVA
2 ibid
Kapitel 2 Indledning
Også set i forhold til internationale måder at koble forskning, uddannelse og praksis inden for CVU-området har begrebet forskningstilknytning ikke kunne finde sin ’ligemand’, idet tilsvarende udenlandske professionsuddannelser ofte har været institutionelt forankret således, at underviseren på sådanne uddannelser også var forsker og universitetsansat. Begrebet har således været et dansk fænomen.
Hertil kommer også, at begrebet er blevet fortolket forskelligt af
’modtagerne’ (dvs. MVU-institutionerne) og ’giverne’ (forsknings- institutionerne)3.
Denne kritik mod forskningstilknytning som dels et meget uklart begreb og dels et udtryk for den traditionelle vidensmæssige nedsivningsmodel mellem universiteter og CVU-er er utvivlsomt en del af baggrunden for, at det ’gamle’ begreb om ’forskningstilknytning’ i starten af 2007 af MVU-rådet foreslås erstattet af et 3-delt vidensbegreb (forskningsviden, udviklingsviden og praksisviden). I denne model for samfundsmæssige videnstruktur er det tanken, at de kommende professionshøjskoler bør være særligt forpligtet på at bearbejde praksisviden og skabe udviklingsviden’4. Med denne nyorientering ligger der potentielt en drejning i relationerne mellem CVU/professionshøjskole og forskningsinstitution i retning af mere samarbejde og ligeværdighed frem for den tidligere hierarkiske models antagelse om, at forskningsviden som nævnt blot kan
’nedsive’ via uddannelserne. Denne nyorientering af samspillet mellem MVU-er og forskningsinstitutioner kan også iagttages i det seneste udspil fra Universitets- og Bygningsstyrelsen5.
Men ud over et ønske om nuancering/ændring i forståelsen af samfundsmæssig vidensflow til et mere ligeværdigt begreb om forskningssamarbejde kan nyorienteringen også knyttes til igangværende videnssociologiske diskussioner, som mere generelt vedrører den måde, samfundsmæssig viden kan og bør genereres på.
Det henviser til relevansen af en (ny) type viden, der i højere grad end den traditionelle universitære viden genereres med anvendelse og nytte som sigte. Formålet med forskning i dette perspektiv er at løse problemstillinger, der er rettet mod en bestemt økonomisk, teknologisk, politisk, social eller kulturel anvendelse. Processen er altså præget af samfundsmæssige og kommercielle interesser. Skiftet i begrebet om ’forskningstilknytning’ til ’forskningssamarbejde’ kan
3Samspil mellem forskning og profession – udfordringer og muligheder, oplæg til EVA’s konference den 21. november 2006, EVA
4 ”Professionel viden – hvordan kan den anvendes bedre?”, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser (MVU-rådet), februar 2006
5Universitets- og Bygningsstyrelsen (2007): Til gavn for uddannelserne – Rapport fra Udvalget for Uddannelsesforskning
med andre ord også ses som afledt af igangværende diskussioner om videnskab som havende henholdsvis modus 1 eller modus 2 karakter.
Meget tyder derfor på, at forskningsmæssige aktiviteter og samarbejder mellem CVU-er og universiteter og andre forskningsinstitutioner står ved tærsklen til en slags ’ny æra’, hvorfor det kunne være nyttigt identificere og vurdere de positive og negative erfaringer, der hidtil har været gjort med forskningstilknytningen.
Informationskriftet ’Viden om’ nummer 13 (november 2006) beretter, at CVU Vest inden for en række områder har indgået forskningstilknytningsaftaler med forskningsinstitutioner – såvel på det humanistiske, det sundhedsfaglige som på det samfundsfaglige område. Mere end 80 medarbejdere fra CVU Vest har således inden for de sidste 5-7 år været inddraget i forskellige forskningstilknyttede aktiviteter – lidt afhængig af, hvilken partnerinstitution, der er tale om.
Men hvorledes erfaringerne med disse har været på CVU Vest, forefindes der imidlertid ikke et samlet kendskab til. Der er således ikke en dokumenteret og evidensbaseret viden om, hvilket udbytte organisationen generelt og medarbejderne specielt har fået ved at få tilknyttet en forsker i forbindelse med et FoU-projekt6 eller ved selv på anden måde at indgå i en forskningstilknyttet aktivitet – f.eks. ved deltagelse i kursus, seminar, uddannelse.
Formål og fokusområder
Med henblik på at kaste lys over begrebet om forskningstilknytning ud fra denne baggrund har EKD-enheden i foråret 2007 i forbindelse med opfølgning af enhedens kommissorium (især pkt. 3 og 5) taget initiativ til at foretage en systematisk og samlet CVU-intern undersøgelse af omfanget samt medarbejdernes opfattelse af udbyttet af den forskningstilknytning, der har fundet sted siden år 2000.
Det er mere præcist EKD-enhedens formål med undersøgelsen at tegne et signalement af, hvorledes forskningstilknytningen såvel er blevet udmøntet konkret som vurderet af de implicerede medarbejdere på CVU Vest samt indikere deres synspunkter og visioner med hensyn til fremtidige forskningsmæssige samarbejdsrelationer. Fokus vil være på såvel kvantitative og kvalitative aspekter.
6 I nærværende undersøgelse anvendes termen ’FoU-aktiviteter’ som betegnelse for forskelligartede forskningsaktiviteter, der har det kendetegn, at de beskæftiger sig med kombinationen af forskning og udvikling – eller i OECD-termer R&D (Research & Development)
Formålet med det første fokus er bl.a. at få et indblik i, hvorledes forskningstilknytningen faktuelt har fundet sted i relation til især de konkrete FoU-aktiviteter. Det er således hensigten at tegne et mere uddybende og detaljeret billede af, hvorledes tilknytningen har været organiseret samt på hvilken måde, og i hvilket omfang CVU Vest- medarbejderne har interageret med den tilknyttede forsker og/eller har deltaget i andre forskningsrelaterede aktiviteter.
Undersøgelsens andet fokusområde er at indsamle oplysninger om medarbejdernes vurdering af karakteren og udbyttet (personligt/institutionelt) af samarbejdet med den tilknyttede forsker – herunder bl.a. deres opfattelse af interessematch mellem FoU- deltagerne, af de tilknyttede forskeres arbejdsbetingelser samt eksempler på samarbejdsinteraktioner, som er blevet opfattet som henholdsvist positive og negative.
Som sit tredje fokusområde vil undersøgelsen søge at identificere centrale dimensioner af medarbejdernes forestillinger om betingelserne for et frugtbart fremtidigt forskningssamarbejde, som de vurderer, kan øge såvel deres eget som institutionens udbytte af samarbejdet.
Det er således alene ’forskningstilknytning’ som indholdsmæssig kategori og erfaringerne hermed, der er fokus for undersøgelsen – ikke normative refleksioner over gennemførte forskningsprojekter, valgte forskningsområder eller –resultater.
Det forventes derfor, at undersøgelsen vil kunne bidrage med centrale vidensområder inden for FoU-området og forskningssamarbejde med henblik på forberedelse, kvalificering og ’oprustning’ i forbindelse med den kommende professionshøjskoleorganisering. Resultaterne kunne således på området omkring forskning og forskningssamarbejde danne et informeret grundlag for udformningen af den kommende professionshøjskoles udviklingskontrakt vedrørende fremme af samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler samt fremme af samarbejdet mellem universiteter og professionshøjskoler om pædagogisk og fagdidaktisk efter- og videreuddannelse, som det anbefales af Universitets- og Bygningsstyrelsen7.
7Universitets- og Bygningsstyrelsen (2007): Til gavn for uddannelserne – Rapport fra Udvalget for Uddannelsesforskning
Begrebet ’forskningstilknytning’
Nærværende organisationsinterne undersøgelse har i forbindelse med operationaliseringen af begrebet om ’forskningstilknytning’ (dvs.
hvorledes begrebet kan omsættes til konkrete empiriske spørgetemaer/variable og items) fundet inspiration i dels det lovgivningsmæssige grundlag og dels via den aktuelle udformning af tilknytningen, der har fundet sted på CVU Vest som funktion af de forskningssamarbejdsaftaler, CVU Vest har haft med forskellige forskningsinstitutioner.
Lovgivningsmæssigt har der været givet nogle overordnede bud på, hvordan begrebet mere konkret kunne tænkes at udfolde sig på CVU- er. Der nævnes tre områder8:
adgang til forskningsinstitutioners vidensbase i form af personlige kontakter, forskningsseminarer og brug af biblioteker og databaser
egentlige samarbejdsprojekter mellem medarbejdere fra CVU-er og forskningsinstitutioner
efter- og videreuddannelse af medarbejdere fra CVU-er
Det er tydeligt, at ovenstående retningslinier har dannet grundlag for de samarbejdsaftaler med forskningsinstitutioner, som to af de tre forskellige CVU Vest-faglige områder har etableret. Såvel de sundhedsfaglige uddannelser som de pædagogiske uddannelser på CVU Vest har således i samarbejde med en række andre MVU-er indgået formelle kontrakter med forskningsinstitutioner. På det samfundsfaglige område har forskningstilknytningen ikke været formaliseret på samme måde med kontraktligt samarbejde med en forskningsinstitution, men først fremmest fundet sted i form af undervisernes kompetence / uddannelse og anvendelse af forskningsbaseret viden i undervisningen9.
På det sundhedsfaglige område har der siden 2001 været en aftale om forskningstilknytning med Det Sundhedsfaglige Fakultet på SDU.
Samarbejdet med SDU har dækket aktiviteter indenfor følgende områder: temadage, kurser og seminarer; projektvejledning; ph.d.- studieforløb – eller ph.d.-spiregruppe; samt adgang til sundhedsfaglige biblioteksdatabaser10. Endvidere har Jordemoder- uddannelsen haft en rammeforskningsaftale med Århus Universitet.
8Samspil mellem forskning og profession – udfordringer og muligheder, oplæg til EVA’s konference den 21. november 2006, EVA
9Viden om nr. 13 (november 2006)
10 Aftale om forskningstilknytning mellem på den ene side Syddansk Universitet og på den anden side enten CVU-er, hvor der indgår mellemlange videregående sundhedsuddannelser, eller institutioner for mellemlange videregående uddannelser, februar 2002 – herunder bilag
På det pædagogisk-faglige område har der været indgået aftaler med en række forskningsinstitutioner: DPU, DPB, KU, AU og SDU. Især sidstnævnte har siden 2001 været den forskningsinstitution, som flest CVU-Vest aktiviteter har knytter sig til. Nuværende kontrakt med SDU (Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionstudier – IFPR) indebærer aktiviteter som: ph.d.-forløb; workshops og faglige seminarer, deltagelse i netværk og udviklingsfora; fælles forsknings- og udviklingsprojekter; og tilknytning til SDU som vidensagent11.
Med baggrund i såvel de lovgivningsmæssige grundlag som i den aktuelle udformning på baggrund af samarbejdskontrakterne er
’erfaringen med forskningstilknytning’ i nærværende undersøgelse derfor mere specifikt opgøres som erfaringer med
1. forskerstøtte til FoU-projekter, (sparring, vejledning m.m.)
2. forskningstilknytning i forbindelse med uddannelse (kandidat-, master-, ph.d.-uddannelse),
3. forskningstilknytning i forbindelse med universitetsorganiserede kurser, moduler, temadag, seminarer m.m.
4. forskningstilknytning i forbindelse med ’udstationering’ som vidensagent, samt
5. forskningstilknytning gennem deltagelse i nationale/internationale netværk med forskerdeltagelse
Design og metode
Spørgeskemaets mere konkrete spørgetemaer/variable i relation til begrebet om forskningstilknytning har fundet inspiration fra flere kilder: ’lokale’ iagttagelser, erfaringer og diskussioner i EKD-enheden;
nationale erfaringer med begrebet om forskningstilknytning - bl.a. på baggrund af EVA’s kvalitative interviews af en lang række personer fra MVU-er og forsknings-institutioner; og de indtryk en EKD-medarbejder fik ved deltagelsen i EVA’s konference i november 2006 om ’Samspil mellem forskning og profession’.
Spørgeskemaet er i forlængelse heraf blevet struktureret i følgende tre hovedområder:
faktuelle forhold i forbindelse med forskningstilknytningen
forskningstilknytningens karakter og indhold samt vurderinger heraf
visioner vedrørende fremtidige forskningsmæssige samarbejder
11Aftale om forskningstilknytning – Fælles forsknings- og udviklingsprojekter mellem SDU og MVU/CVU på det pædagogiske og lærerfaglige område, 2005
Inden udsendelsen af spørgeskemaet blev et udkast udsendt til alle studierektorerne med en opfordring om at afprøve og eventuelt kommentere skemaet.
Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som en netbaseret spørgeskemaundersøgelse ved brug af værktøjet ’SurveyXact’ med anvendelse af såvel lukkede som åbne spørgsmålstyper.
Analysen vil fremstå som såvel univariate som bivariate analyser foretaget med analyseprogrammet SPSS (version 15.0). Det vil sige, at der vil blive foretaget analyser, der frembringer frekvenser og fordelinger af svarene – herunder også indekseringer, som gør det muligt at samle tendenser fra en række variable på en gang.
Derudover vil der blive foretaget mere dyberegående krydsanalyser, som søger at afdække mulige indbyrdes sammenhænge mellem udvalgte variable.
Der skal i den forbindelse informeres om, at på grund af det relativt lille respondentgrundlag er det meget svært at opnå så store forskelle mellem grupper i krydsanalyserne, at forskellene mellem dem kan siges at være signifikante i statistisk betydning (dvs. er ikke udtryk for en tilfældighed, men angiver sammenhænge på mindst 95%-niveauet (p<.05).). Der vil dog mange steder alligevel tolkes på forskelle, som ikke er signifikante, og som ikke opfylder dette krav. Forskellene mellem grupperne er dog altid 10 % eller derover, hvilket almindeligvis er grænsen for tolkbare identifikationer af gruppe- difference under sådanne omstændigheder.
Eventuelle identificerede forskelle anvendes således alene til at kommentere på undersøgelsens konkrete svarafgivelser – ikke til at generalisere. Det betyder, at i forbindelse med identifikation af en given forskel mellem grupper i en krydsanalyse af et bestemt forhold, kan denne forskel IKKE generaliseres til hele CVU Vest, men skal alene ses som indikation på den svarfordeling, som de aktuelle respondenters svar har givet anledning til.
Spørgetemaer/variable
Forskningstilknytningen ved CVU Vest har haft meget forskellig karakter afhængig af hvilken partnerinstitution, der er tale om. Derfor er spørgeskemaet konstrueret således tilpas ’bredspekteret’, at det kan indfange erfaringerne fra flest mulige fremtrædelsesformer af tilknytningen.
For at imødekomme denne brede karakter blev spørgeskemaet konstrueret således, at afhængigt af deltagelse i en eller flere (eller ingen!!) af typer forskningstilknyttede aktiviteter går respondenterne forskellige ’veje’ i skemaet. Respondenterne møder således ikke nødvendigvis det samme antal spørgsmål – se også metodebilaget i kapitel 7.
I spørgeskemaet indgår såvel lukkede som åbne spørgsmål (items) indenfor følgende temaer, men altså ikke nødvendigvis i samme rækkefølge:
Baggrundsvariable:
køn
alder
forskningstilknytning eller ikke
partnertilknytning
projektstatus
anciennitet
uddannelsesbaggrund
erfaringer fra tidligere ikke-forskningstilknyttede udviklingsarbejder
Faktuelle forhold
Forskningstilknytningens typologi
Forskningstilknytningens institutionelle karakter
Etablering af kontakt til forsker
Projekttype
Forskningstilknytningens varighed i år/mdr.
Antal deltagere i forskningstilknytnings-projektet gennem projektperioden
Forskningstilknytningens ressourcemæssige omfang
Formidling af det forskningstilknyttede projekt (bogudgivelse, artikel, rapport m.m.)
Kvantitativ angivelse af samarbejdets omfang med tilknyttet forsker
Forskningstilknytningens karakter og indhold samt vurdering heraf
Deltagelse i seminarer samt vurderinger heraf
Karakteren af længerevarende samarbejder med tilknyttet forsker
Eksempler på såvel positive som negative interaktioner med tilknyttet forsker
Vurdering af samarbejdet mht:
- faglig match
- forskers personlige involvering - forskers øvrige forpligtelser
- ligeværdighed mellem projektets parter - forskerens udbytte
- personligt udbytte - institutionens udbytte
Fremtidige forskningsmæssige samarbejder
Visioner vedrørende fremtidige forskningsmæssige samarbejder – forskertildeling
Visioner vedrørende fremtidige forskningsmæssige samarbejder - eksterne forhold
Visioner vedrørende fremtidige forskningsmæssige samarbejder - interne forhold
---
Respondentgrundlag og svarrate
Informationer om medarbejderes deltagelse i forskningstilknyttede aktiviteter er blevet indhentet på flere måder. Inden for det pædagogisk-faglige område var der i regi af det ’gamle’ UFA (Udviklings- og Forskningsafdelingen) løbende udformet lister over medarbejdere, der havde været involveret i UFA-relaterede aktiviteter og projekter siden 2000. Inden for det sundhedsfaglige og samfundsfaglige område fremstillede studierektorerne lister over medarbejdere, der havde deltaget i forskningstilknyttede aktiviteter.
På baggrund heraf fremkom en liste på 115 medarbejdere, hvortil der blev udsendt et elektronisk spørgeskema. Af disse udfyldte 80 medarbejdere spørgeskemaet i nogen eller helt grad. Det giver en samlet svarrate på 70 %, hvilket må anses for at være moderat tilfredsstillende. ’Moderat’ fordi det ikke medgiver mulighed for at få et fuldstændigt og - statistisk set - repræsentativt billede af CVU Vest medarbejdernes erfaringer med og synspunkter på forskningstilknytning. For at dette mål skulle have været opfyldt, skulle svarfrekvensen have været på mindst 89 helt udfyldte skemaer.
Svarraten skal også ses i relation til, at en fuldstændig gennemførelse af spørgeskemaet med grundig udfyldelse af alle de åbne spørgsmål er tidskrævende (anført af nogle respondenter til ca. 2 timer).
Afkrydsning af de lukkede spørgsmål alene kunne dog gøres inden for relativ kort tid (10-15 minutter), men er til gengæld ikke så informa- tionsgivende. Det betyder, at resultaterne med hensyn til rent kvantitative forhold skal tages med nogle forhold i den forstand, at de ikke er repræsentative, hvorimod de kvalitative svar (uddybninger, begrundelser, vurderinger) ikke ligger under for samme positivistisk- inspirerede relevanskriterium og mister således ikke principiel forklaringsværdi af denne grund. Det vurderes dog alt i alt, at svargrundlaget er tilpas stort til at kunne udsige centrale tendenser i forbindelse med de valgte variable og spørgetemaer.
Imidlertid vil det faktiske antal respondenter i forbindelse med mange af de efterfølgende analyser være lavere end de nævnte 80. Det skyldes hovedsageligt, at spørgeskemaet som tidligere omtalt er struktureret på en sådan måde, at respondenterne – afhængigt af svar på bestemte spørgsmål – følger forskellige ’veje’ (se uddybning i metodebilag). F.eks. vil spørgsmål i forbindelse med vurdering af forsker som sparringspartner i et udviklingsprojektsforløb kun have et respondentgrundlag på ca. 40, da alene dette antal angiver at have deltaget i specielt denne type forskningstilknyttet aktivitet.
Det vil typisk fremgå af tabeller og lign, hvor mange der har svaret på enkelte spørgsmål og tolkningerne må ses i forhold hertil.
Kapitel 3 Baggrundsvariable
Hvad kendetegner medarbejdere, der deltager i forskningstilknyttede aktiviteter ved CVU Vest?
Da listen fra UFA ikke skelnede mellem medarbejdere, der havde deltaget i udviklingsprojekter uden forskningstilknytning og projekter med forskningstilknytning, er der ret tidligt i spørgeskemaet et spørgsmål, som er rettet herimod. Her fremgår det, at 18 medarbejdere svarer, at de ikke havde forskningstilknytning i forbindelse med deres udviklingsaktivitet. Det betyder, at det reelle antal medarbejder, der har svaret på, at de har deltaget i forskningstilknyttede aktiviteter, er 62 - svarende til 78 % af de afgivne svar. Fremskrives dette tal – som er udregnet på baggrund responsraten på 70 % - til 100 % responsrate, vil det svare til, at ca.
88 medarbejdere (lektorer, adjunkter, konsulenter m.m. - men ikke timelærere) ved CVU Vest i perioden 2000 – 2007 havde deltaget i denne type aktiviteter.
Dette tal er naturligvis behæftet med nogen usikkerhed, men taget dette forbehold vil disse 88 medarbejdere set i forhold til det nuværende samlede medarbejderantal på institutionen på 17112, således udgøre 51 % af dem, der potentielt kan indgå i denne type aktivitet. Det vil sige, at anslået hver anden medarbejder (lektorer, adjunkter, konsulenter m.m.) ved CVU Vest i perioden 2000 – 2007 har indgået i den række af forskningstilknyttede aktiviteter, der er nævnt tidligere.
Forskningstilknytning - fordelt på alder
Har du deltaget i eller været tilknyttet en aktivitet (f.eks.
udviklingsarbejde, uddannelse, kursus, seminar eller lignende), som har involveret samarbejde med en forsker
Count %
26-35 år 2 3
36-45 år 8 13
46-55 år 31 50
56 - år 21 34
Total 62 100
Tabel 1. Tabellen viser, hvorledes forskningstilknytningen har været, når den fordeles i forhold til 4 aldersgrupper
12Opgørelse pr. 1. juni 2007 fra institutionsforvaltningen/løn- og personaleafdelingen ved CVU Vest v. Signe Højer
Fordeles respondenternes svar i forhold til 4 aldersgrupper, viser tabel 1, at halvdelen af respondenterne er i aldersgruppen fra 46 – 55 år, når de indgår i en forskningstilknyttet aktivitet, og at lidt mere end hver tredje er mere end 56 år. Selvom det kan konstateres, at det hovedsageligt er den ’modne’ medarbejder, der giver sig i kast med denne type, nuanceres dette billede til gengæld af, at den største andel af medarbejderne (35 %) var relativt nye i jobbet dvs. havde mindre end 6 års erfaringer, da de påbegyndte den forsknings- tilknyttede aktivitet, mens næstflest (28 %) havde mellem 6 – 10 års jobanciennitet. 39 % svarende til 24 medarbejdere angiver, at de i øjeblikket er i gang med projektet.
Kønsfordelingen med hensyn til denne type deltagelse afspejler næsten eksemplarisk den kønsfordeling, der er på CVU Vest i sommeren 2007. Kvinder udgør i dag 61 % af den samlede medarbejdergruppen og raten, som angiver at have deltaget i forskningstilknyttede aktiviteter, er 63 % - med tilsvarende 37 % mænd.
Samme nogenlunde ligelige fordeling kan ses med hensyn til partnerinstitutionernes deltagelse i forskningstilknyttede aktiviteter og deres andel af den samlede organisation med hensyn til medarbejderantal – se tabel 2.
Tilhørsforhold
Hvilken partnerinstitution eller videnscenter tilhørte du,
da du påbegyndte den forskningstilknyttede aktivitet
Count %
% af den samlede organisation
Sygeplejerskeuddannelsen 10 16 11
Jordemoderuddannelsen 4 7 4
Fysioterapeutuddannelsen 6 10 7
Ergoterapeutuddannelsen 2 3 3
Socialrådgiveruddannelsen 3 5 11
Læreruddannelsen 14 23 29
Pædagoguddannelsen 12 20 18
Efter- og Videreuddannelsesafdelingen
/Udviklingsafdelingen 7 11 10
NVIE 3 5
Total 61 100
Tabel 2. Tabellen viser, hvorledes deltagelse i forskningstilknyttede aktiviteter fordeler sig på de forskellige partnerinstitutioner samt hvor stor en del af den samlede organisation, partnerinstitutioner udgør pr. sommer 2007 – NVIE indgår ikke i sidste kolonne, da medarbejderne herfra kommer fra partnerinstitutionerne
Tabellen indeholder flere informationer. Det fremgår bl.a., at læreruddannelsen er den partnerinstitution, der i højst grad relativt er involveret i forskningstilknyttede aktiviteter, idet næsten hver fjerde (23 %) involveret i denne type aktivitet kommer fra læreruddannelsen, hvilket også nogenlunde svarer til den andel, de udgør af hele CVU-et (29 %).
Pædagoguddannelsen følger tæt efter med at bidrage med hver 5.
medarbejder af dem, der i skemaet har angivet at have deltaget i denne type aktivitet, hvilket relativt svarer til uddannelsens fylde i hele CVU Vest med hensyn til antallet af medarbejdere. Til gengæld er der forholdsmæssigt lidt færre medarbejdere fra socialråd- giveruddannelsen involveret i forskningstilknyttede aktiviteter end uddannelsen potentielt har medarbejdere til. Modsat bidrager sygeplejerskeuddannelsen relativt en smule mere end uddannelsen udgør af hele institutionen, idet de bidrager med 11 % af alle medarbejdere ved CVU Vest, mens uddannelsen udgør 16 % af dem, der har angivet deltagelsen i forskningstilknyttede aktiviteter.
Det generelle billede, der fremkommer af tabellen, er således, at partnerinstitutionerne stort set bidrager med medarbejderdeltagelse i forskningstilknyttede aktiviteter, som modsvarer deres størrelse med hensyn til medarbejderantal – dog med den tilføjelse, at socialrådgiveruddannelses andel lige knapt svarer til deres medarbejderantal. Endvidere viser undersøgelsen, at mere end halvdelen (56 %) angiver, at de på tidspunktet for påbegyndelse af den forskningstilknyttede aktivitet havde en kandidatgrad, mens 16 % angiver, at de havde en master.
Som det sidste item, der fungerede som baggrundsvariabel, blev der spurgt til, i hvilken udstrækning respondenterne tidligere havde deltaget i forsøgs- og udviklingsarbejder, der ikke var forskningstilknyttede.
Erfaringer med udviklingsarbejde
Har du tidligere deltaget i forsøgs- og udviklingsarbejder, der ikke var forskningstilknyttede
Count %
Ja 52 85
Nej 9 15
Total 61 100
Tabel 3. Tabellen viser, hvor stor en del af medarbejdere, der har indgået i forsknings-tilknyttede aktiviteter, som også har erfaring med forsøgs- og udviklingsprojekter
Ovenstående tabel 3 viser meget markant, at størstedelen af medarbejderne i undersøgelsen angiver, at de er gået ind i en forskningstilknyttede aktivitet med det erfaringsgrundlag, at de tidligere har beskæftiget sig med forsøgs- og udviklingsprojekter.
Tabellen kan således tages som indicium på, at udviklingsorienteret arbejde kan giv ’blod på tanden’ med hensyn til at involvere sig i et samarbejde med forskningsinstitutioner.
---
Spørgsmål til intern drøftelse:
er det tilfredsstillende for CVU Vest / den kommende
professionshøjskole, at ca. hver anden medarbejder (lektorer, adjunkter, konsulenter m.m.) har deltaget i et eller flere forskningssamarbejder?
hvilken ’intern’ fordeling er optimal med hensyn til deltagelse i forskningssamarbejder, når denne ses i forhold til (nuværende) partnerinstitutioner?
skal det fortrinsvis være modne medarbejdere, der deltager i forskningssamarbejder?
Hvad gælder for de forskningstilknyttede aktiviteter?
Hvilke typer forskningstilknyttede aktiviteter har deltagerne angivet, de har været involveret i? Nedenstående tabel 4 kaster lys herover.
Forskningstilknytningens karakter
Count Column %
Ph.d.-projekt 6 11
Master-/ eller kandidatuddannelse 9 16
Udviklingsprojekt med tilknyttet ekstern og/eller intern ph.d.-uddannet
forsker 32 56
Udstationering på universitet/forskningsinstitution 9 16
Deltagelse i nationale og/eller internationale faglige netværk med
forskerdeltagelse 21 37
Kursus, seminar, temadage ell. lign 29 51
Andet 9 16
Total 57 100
Tabel 4. Tabellen viser, hvilke forskellige forskningstilknyttede aktiviteter, medarbejderne ved CVU Vest angiver at have deltaget i.
Mere end halvdelen (56 %) angiver, at de har været involveret i udviklingsprojekt med tilknyttet ekstern og/eller intern ph.d.- uddannet forsker. Fordelingen på CVU Vest med hensyn til forskningstilknyttede aktiviteter følger således den tendens, der kan genfindes i nationalt perspektiv, nemlig at udviklingsprojekter med forskersparring eller –støtte fylder relativt meget. EVA peger i den forbindelse på, at dette bl.a. kan forklares ved den forpligtelse CVU- erne har fået i forbindelse med rollen som videnproducent13:
”At udviklingsprojekterne står så stærkt, kan ikke undre i og med at de udgør en vigtig ny opgave på området. Der er gjort en stor indsats for at skabe rammer for hvordan opgaven skal løses. Og nok så vigtigt er udviklingsprojekterne også udtryk for en ambition på institutionerne for mellemlange videregående uddannelser om at udfylde rollen som vidensproducenter”.
Næsten samme andel (51 %) angiver, at de har deltaget i seminarer, kurser, temadage m.m. I forbindelse med seminarerne har medarbejderne f.eks. haft mulighed for at få sparring med hensyn
13Samspil mellem forskning og profession – udfordringer og muligheder, oplæg til EVA’s konference den 21. november 2006, EVA, s. 10
Kapitel 4 Faktuelle forhold
forskningsmetodologiske spørgsmål og problemstillinger og/eller har diskuteret hinandens projekter. Det er således typisk, at denne form for forskningstilknyttet aktivitet især har appelleret til medarbejdernes behov for almene kompetencer i forbindelse med at styrke udviklingsprojekter. Bl.a. har der været afholdt en række seminarer med temaer som ’Evaluering af undervisning og uddannelse’,
’Tværfagligt samarbejde’, ’Videnskabsteori som undervisningsfag’
indenfor det sundhedsfaglige område14.
Disse to nævnte former for forskningstilknyttede aktiviteter tegner dermed den ’typiske’ form, en CVU Vest-medarbejder har haft – og i mange tilfælde vil den samme medarbejder sandsynligvis have deltaget i begge typer aktiviteter.
Tabellen viser også, at 15 medarbejdere angiver, at deres forskningstilknyttede aktivitet har været af uddannelsesmæssig karakter – hvoraf de fleste aktiviteter enten har været en master- eller en kandidatuddannelse, mens 6 medarbejdere angiver et ph.d.- studium som tilknytningsart. Hertil kommer også ph.d.- spiregruppeforløb angivet under ’andet’. Institutionens behov for medarbejderes tilknytning til kandidat- og masteruddannelserne skal givet ses i relation til – og ’modsvar’ på - kravet om, at underviserne på MVU-niveauet samlet set skal besidde et formelt uddan- nelsesniveau, der ligger over det niveau, de uddanner studerende til.
Endelig angiver 9 medarbejdere, at de som vidensagent har været udstationeret og har modtaget vejledning af en (SDU-)forsker, hvor der har været stillet lokaler, computer, sekretærbistand m.m.
vederlagsfrit til rådighed for vidensagenten.
Holdes institutionens samlede deltagelse i de forskellige forskningstilknyttede aktivitetstyper op mod uddannelsestype fremgår det, at der er en vis forskel i prioriteringerne. Således er det en meget typisk forskningstilknytningsform inden for især det pædagogiske område, at en forsker (ekstern og/eller intern ph.d.-uddannet forsker) har været tilknyttet som sparringspartner til et udviklingsprojekt.
F.eks. er 11 ud af 19 aktivitetstyper et forskningstilknyttet udvik- lingsprojekt inden for pædagoguddannelsen. Forskningstilknyt-ning inden for det sundhedsfaglige område er derimod i mindre grad orienteret mod udviklingsprojekter men i højere grad mod, at en medarbejder har været tilknyttet en forskningsinstitution i forbindelse med en master- eller kandidatuddannelse - eller har deltaget i seminarer / kurser / moduler afholdt af forskningsinstitutioner. F.eks.
udgør videreuddannelsesperspektivet på sygeplejerskeuddannelsen en
14Merete Munk & Hørder, Mogen (2006): Forskningstilknytning - strategier, udviklingsforløb og perspektiver, Det Sundhedsvidenskabelige Institut, SDU
meget stor del af de samlede forskningstilknyttede aktiviteter (10 ud af 16 angivne aktiviteter).
De forskningstilknyttede aktiviteter har først fremmest været etableret i samarbejde med Syddansk Universitet, hvilket ikke er underligt set i forhold til universitetets geografiske placering. Som tabel 5 nedenfor viser, har mere end hver tredje CVU-medarbejder (36 %) haft relationer til forskere herfra, mens hver femte har haft tilknytning til en DPU-forsker.
Forskningstilknytningens institutionelle karakter
Forskningstilknytningens institutionelle karakter
Count %
Syddansk Universitet 21 36
Danmarks Pædagogiske Universitet 12 21
Århus Universitet 5 9
CBS 1 2
CVU Vest medarbejder 5 9
Universitet + CVU Vest medarbejder 7 12
Anden forskningsinstitution 7 12
Total 58 100
Tabel 5. Tabellen viser, hvilke forskningsinstitutioner medarbejderne ved CVU Vest angiver at have været tilknyttet.
Nu er der ikke i spørgeskemaet specifikt blevet spurgt til, hvilke forskningsområder på forskningsinstitutionerne, som tilknytningen har vedrørt. Men noget kunne tyde på, at det især er de pædagogiske forskningsmiljøer, der tegner sig for en stor del. Som EVA påpeger15, er det i sig selv ikke opsigtsvækkende, da mange projekter, som indebærer samarbejde mellem CVU-er og forskningsmiljøer netop handler om at udvikle uddannelser og undervisning. Og her har en blandt flere forklaringsfaktorer givet været, at udviklingen indenfor CVU-området generelt har skabt nye vilkår for og krav til uddannelser og undervisning.
Omvendt har forskningsinstitutionerne i den sydlige del af Danmark matchet denne udvikling ved at have etableret forskningsmiljøer, som netop har haft fokus på det behov, den nævnte institutionelle udvikling har ført med sig. Alene navnet ’Forum for Professionsbachelorernes Forskningstilknytning (FPF)’ ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på SDU indikerer dette.
15Samspil mellem forskning og profession – udfordringer og muligheder, oplæg til EVA’s konference den 21. november 2006, EVA
Dette initiativ, der er taget af SDU i samarbejde med en række CVU- er, kan bl.a. i forhold til ergo- og fysioterapeutuddannelserne opfattes som et forsøg på at identificere og opbygge et forskningsmiljø omkring sådanne professionsfagligheder, der traditionelt ikke har en overbygningsuddannelse og dermed en etableret forskning på området på samme måde som f.eks. har været tilknyttet lærer-, pædagog og sygeplejerskeuddannelsen.
Der er en jævn fordeling med hensyn til varighed af den forskningstilknyttede aktivitet. Det vil også være det mest naturlige set i forhold til den varighed, der knytter sig til de forskellige slags forskningstilknyttede aktivitetstyper, der er repræsenteret på CVU Vest – spændende fra kortere udviklingsprojekter til længerevarende kandidat-, master- og ph.d.-uddannelser.
Forskningstilknytningens varighed
Forskningstilknytningens varighed - Angiv hvormange år og ca.
måneder, du var involveret i den forskningstilknyttede aktivitet.
mere end 5 år 4 - 5 år
3 - 4 år 2 - 3 år
1 - 2 år 0 - 1 år
Percent
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
0,0%
Det fremgår dog af ovenstående søjlediagram (N = 52), at den typiske varighed for en forskningstilknyttet aktivitet er 2 – 3 år. Her viser en nærmere krydsanalyse mellem varighed af forskningstilknytningen og art af den forskningstilknyttede aktivitet, at udviklingsprojekter udgør den største del (67 %) af de aktiviteter, der har denne varighed. Det skal bemærkes, at der knytter sig en vis usikkerhed til fordelingen, fordi den også dækker igangværende aktiviteter.
Det er meget forskelligt, hvor mange arbejdstimer der bliver tildelt de involverede medarbejder pr. år. Som tabel 6 på næste side viser, angiver flest respondenter (44 %), at timetallet centrerer sig omkring 100 timer og nedefter, mens en anden – mindre – gruppering ligger i området 300 – 400 arbejdstimer pr. år (17 %). Den store gruppe med det relativt lille timetal kan for en stor dels vedkommende forklares ved de respondenter, der har deltaget i temadage, seminarer og
kurser, som i sagens natur ikke er så krævende, hvad angår tidsressourcer.
En nærmere krydsanalyse mellem arbejdstimeforbrug og hyppigste art af forskningstilknyttet aktivitet (FoU-aktiviteter) viser imidlertid, at samme to ’pukler’ stadig er gældende. Her angiver hver fjerde (26 %) at få tildelt mindre end 100 arbejdstimer pr. år, mens et lidt mindre antal (23 %) angiver mellem 300 – 400 arbejdstimer pr. år.
Arbejdstimeforbrug
Hvor mange arbejdstimer blev der i alt tildelt dig pr. år af din institution/CVU Vest til den
forskningstilknyttede aktivitet
Count %
0 - 99 timer 24 44
100 - 199 timer 7 13
200 - 299 timer 6 11
300 - 399 timer 9 17
400 - 499 timer 3 6
500 - 599 timer 2 4
600 - 699 timer 3 6
Total 54 100
Tabel 6. Tabellen viser, hvor mange arbejdstimer der er blevet tildelt hver medarbejder pr. år til de forskningstilknyttede aktiviteter.
Nedenstående tabel 7 viser, hvorledes resultaterne af de forskningstilknyttede aktiviteter er blevet formidlet. Det typiske er, at erfaringerne fra aktiviteten præsenteres med et foredrag ved en konference eller et seminar, mens dokumentationen i lidt mindre grad fremtræder i skriftlig form – f.eks. som rapport (41 %), artikel (31 %) eller bog (29 %).
Det skal bemærkes, at summen af procentuelle angivelse er over 200.
Det skyldes, at mange respondenter har afkrydset flere steder for samme forskningstilknyttede aktivitet – f. eks vil det være naturligt at holde et konferenceoplæg i forbindelse med bogudgivelse eller udgivet artikel i et fagblad.
Formidling
Cases
Table Response
%
Bogudgivelse 17 29 %
Rapport 24 41 %
Artikel i relevant fagblad 18 31 %
Konference/foredrag/seminar 29 49 %
Formidling via Internet 15 25 %
Eksamensopgave 11 19 %
Andet 11 18, %
Aktiviteten indebar ikke et formidlingsaspekt 9 15 %
Total 59 227 %
Tabel 7. Tabellen viser, hvordan resultaterne / erfaringerne fra de forskningstil- knyttede aktiviteter er blevet formidlet.
Langt de fleste forskningstilknyttede aktiviteter er ikke et ’en-mands- anliggende’. Særligt i forhold til forskningstilknyttede udviklings- projekter viser undersøgelsen med hensyn til deltagerantallet, at det typiske har været, at man arbejder sammen med en eller to kollegaer.
Således angiver ca. hver tredje (30 %), at de var 2 om projektet, mens lidt færre (27 %) angiver, at gruppen bestod af 3 personer.
Det gælder også for denne type forskningstilknyttede aktiviteter, at de fleste af dem (37 %, N = 37) er tværfaglige projekter inden for samme professionsområde - f.eks. et tværfagligt projekt om naturfag og pædagogik på læreruddannelsen. Det er interessant og helt i tråd med ønsket om samarbejde mellem de enkelte professions- uddannelser, at næstmest fylder professionstværfaglige projekter (26
%), som f.eks. kan være et samarbejde mellem pædagog- og læreruddannelsen.
Som tidligere nævnt har CVU Vest på det pædagogisk-faglige område indgået kontraktlig forpligtelse med Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR) ved SDU om at benytte forskere herfra. En af fordele herved har været, at det ikke har været nødvendigt at “købe sig ind” hver gang, der har været behov for kontakt med en forsker til f.eks. sparring eller anden støtte, men inden for visse ramme har kunnet ’vælge’ blandt de forskere, der er ansat på dette institut.
EVA har i forbindelse med interviews af repræsentanter fra såvel CVU- er som forskningsinstitutioner spurgt ind til værdien af denne samarbejdskonstruktion. De konkluderer, at en forudsætning for succes er, at der dels er et sammenfald i forsknings- og udviklingsinteresser hos universitetsforskere og MVU-er. Og dels at
forskerne også ser en kvalitativ gevinst ved at samarbejde med repræsentanter fra et mere praksisnært felt frem for andre forskere.
EVA konkludere på baggrund af udsagnene fra de forskere, de har interviewet, at mange af kollegerne på universiteterne kan have svært ved at forstå en sådan interesse16. EVA fremhæver i forlængelse heraf, at17:
”Netop begrænsningen i hvem man samarbejder med, og hvad man samarbejder om, hvis man knytter sig tæt til ét universitet og forskningsmiljø, er et af argumenterne fra nogle institutioner for mellemlange videregående uddannelser for ikke at indgå i det samarbejde Syddansk Universitet tilbyder igennem det fælles institut.
I deres øjne binder et fælles institut og et fælles ansvar for det for stor en del af de midler institutionen typisk har til forskningstilknyttet udvikling, til ét forskningsmiljø”.
Spørges respondenterne i hvilken udstrækning, de selv valgte den forsker, de senere kom til at samarbejde med, fordi de kendte vedkommende og ønskede at drage nytte af vedkommendes faglige kvalifikationer – eller de ingen indflydelse havde på valget (fordi forskeren blev tildelt på grund af samarbejdskontrakten) viser svarene, at næsten 2/3 af respondenterne valgte selv. I kapitel 6 om medarbejderne visioner for den fremtidige organisering af forskningssamarbejdet vil dette punkt blive fremhævet som centralt af mange medarbejdere.
Tilsvarende blev valget derfor gjort for ca. hver tredje (27 %, N = 37). Som det også senere vil fremgå, synes der at være en tendentiel sammenhæng imellem denne tildelingsform og medarbejdernes vurdering af såvel eget som institutionens udbytte af samarbejdet på den måde, at ingen indflydelse på valg af forsker har negativ indvirkning på vurderingen af eget og institutionens udbytte – og på den måde samstemme med EVA’s konklusion
Som sidste variabel i beskrivelsen af de faktuelle aspekter i forbindelse med de forskningstilknyttede aktiviteter (særligt i forbindelse med udviklingsprojekter) skal beskrives respondenternes svarfordeling på samarbejdets omfang med hensyn til, hvor mange møder, der typisk blev holdt.
16Samspil mellem forskning og profession – udfordringer og muligheder, oplæg til EVA’s konference den 21. november 2006, EVA
17Ibid., s 15
Antal møder
Hvor mange møder havde du/I med den tilknyttede forsker pr. år (cirka-
angivelse)
Count %
1 - 3 møder pr år 14 40
4 - 6 møder pr år 13 37
7 - 9 møder pr år 6 17
> 10 møder pr år 2 6
Total 35 100
Tabel 8. Tabellen viser, hvor mange møder respondenterne havde pr. år med den tilknyttede forsker.
Som ovenstående tabel 8 viser, er det typiske antal møder i forbindelse med enten et udviklingsprojekt eller som tilknyttet vidensagent mellem 1 – 3 pr. år, mens næsten tilsvarende angiver op til seks møder årligt – et antal som af CVU Vest-medarbejderne opfattes som passende (se kapitel 6).
---
Spørgsmål til intern drøftelse:
Er der en relevant fordeling med hensyn til karakteren af forsk- ningstilknyttede aktiviteter (videreuddannelser, udviklingsprojek- ter med forskerstøtte, seminarer m.m.) – eller bør bestemte former for forskningssamarbejder prioriteres med hensyn til at udnytte ressourcerne optimalt?
Bør der være en formel og kontraktlig binding til bestemte forskningsinstitutioner?
Bør bestemte formidlingsformer af resultater fra forskningssamar- bejder prioriteres frem for andre?
Medarbejdernes vurdering af de enkelte forskningstilknyttede aktiviteter
Medarbejdernes vurdering af de forskningstilknyttede aktiviteter blev undersøgt ud fra flere forskellige perspektiver. Der er således i alt 8 items, der alle på forskellig måde vedrører medarbejdernes vurdering af samarbejdet:
personligt udbytte
institutionens udbytte
faglig match
forskers personlige involvering
forskers øvrige forpligtelser
ligeværdighed mellem projektets parter
forskerens udbytte
gennemførelse af et passende antal møder
Formålet og retningen med spørgsmålene er i stor udstrækning identificeret ud fra tilsvarende temaer i EVA-rapporten, der som tidligere nævnt beskriver erfaringer, der er gjort på baggrund af EVA’s kvalitative interviews af en lang række personer fra MVU-institutioner og forskningsinstitutioner forud for den nationale konference om forskningstilknytning. Ved således at finde inspiration fra EVA- publikationen med hensyn til variabelvalg i spørgeskemaet vil det derfor være muligt at foretage en komparativ analyse mellem CVU Vests erfaringer med forskningstilknytning og de generelle erfaringer, der er gjort på nationalt plan.
Analysen af medarbejdernes vurdering af de forskningstilknyttede aktiviteter vil efterfølgende foregå på to måder. I dette kapitel vil der blive præsenteret et sumindeks, som viser medarbejdernes vurdering, når alle de ovennævnte vinkler indgår på en gang. En sådan analyse kan give et første – men overordnet – indtryk af CVU Vest medarbejdernes samlede vurdering af de forskningstilknyttede aktiviteter, de har indgået i. Sumindekset vil dernæst blive analyseret i forhold til udvalgte variable med henblik på at identificere interessante samvariationer.
I det efterfølgende kapitel 6 vil de enkelte items og såvel de åbne som lukkede svar til dem vil blive behandlet særskilt.
I undersøgelsen er medarbejdernes vurdering i forhold til alle de nævnte 8 items ’omsat’ til grader af tilfredshed (se metodebilag i kapitel 8 for en nærmere redegørelse for dens konstruktion). Det er ideen bag indekset, at hvis en respondent scorer meget positivt på alle items, vil vedkommendes samlede vurdering blive betragtet som
Kapitel 5 Tilfredshed med samarbejdet
’stor tilfredshed’ med samarbejdet, mens lavere samlet score på dem vil udtrykke en lavere grad af tilfredshed.
CVU Vest medarbejdernes generelle tilfredshed med samarbejdet ses i følgende tabel 9:
Tilfredshed med samarbejdet
Tilfredshed med samarbejdet
Count %
stor tilfredshed 31 60
nogen tilfredshed 17 33
ringe tilfredshed 4 8
Total 52 100
Tabel 9. Tabellen viser, hvordan CVU Vest medarbejderne samlede tilfredshed har været med samarbejdet med eksterne og/eller interne ph.d.-uddannet forskere
Tabellen viser, at CVU Vest medarbejderne generelt er meget tilfredse med det forskningsrelaterede samarbejde, de har indgået i, idet 6 ud at 10 respondenter ligger i gruppen ’stor tilfredshed’, men hver tredje vurderer, at samarbejdet kan karakteriseres ved nogen tilfredshed.
Dog udtrykker et lille mindre tal på 8 %, at samarbejdet har været af ringere karakter.
Der ingen forskel på tilfredsheden, hvis fordelingen holdes op mod køn, alder, anciennitet, hvilket umiddelbart heller ikke var at forvente.
Til gengæld viser en nærmere analyser, at hvis tilfredsheden holdes op mod tidligere erfaringer med deltagelse i udviklingsarbejder, så er der en tendens til større tilfredshed blandt erfarne ’udviklere’ set i forhold til dem, som ikke havde gjort erfaringer med denne type aktivitet. Således placeres 62 % (26 ud af 42) fra den første gruppe sig i ’stor tilfredshed’, men det kun er tilfældet for 38 % fra den anden gruppe (3 ud af 8). Det kan hænge sammen med, at oplevelsen ved både at skulle forholde sig til et nyt arbejdsfelt samtidig med, at man også skal indgå i samarbejde med en person på et højere akademisk niveau, for mange måske nok kan virker for overvældende. Derimod vil mere erfarne ’FoU-ere’ ikke skulle håndtere helt samme kompleksitet
En nærmere analyse viser også, at der synes at være forskel med hensyn til tilfredsheden afhængig af, hvilken uddannelse medarbejderen har. Således fortæller en krydsanalyse mellem disse to parametre, at medarbejdere med kandidatuddannelse generelt er mere tilfredse end medarbejder med en masteruddannelse. 75 % af førstnævnte gruppe (21 ud af 28) placerer sig i gruppen ’stor
