CVU i Aalborg - set fra bibliotekarisk gulvhøjde
af bibliotekar
Karen Rask Mortensen DB/Aalborg, 1990
Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg, 1992-
”Ikke stor for at blive større – men stor for at blive bedre”. Det var rektorernes vision i 1999, da Sundhedsuddannelsernes CVU, Aalborg endnu var i støbeskeen. Nu er det også
bibliotekarernes vision.
Fra 1. januar 2002 går ”Sundhedsuddannelsernes CVU, Aalborg” (dette er navnet indtil videre) i luften med deltagelse af flg. institutioner: Danmarks Jordemoderskole i Aalborg,
Ergoterapeutskolen og Fysioterapeutskolen i Aalborg og Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg som partnere og flg. tre som netværkspartnere: Vendsyssel Sygeplejeskole, Thisted Sygeplejeskole og Viborg Sygeplejeskole. I første omgang uden fysisk bygningsfællesskab, men det bliver
forhåbentlig en realitet inden alt for mange år.
Først med et sundhedsfagligt CVU
I 1999 udarbejdede en gruppe bestående af de fire rektorer fra de fire Aalborg-skoler samt sekretariatet for social- og sundhedsuddannelserne i Nordjyllands Amt et visionsnotat vedr. et sundhedsfagligt uddannelsescenter i Nordjyllands Amt.
Baggrunden for, at det blev netop disse sundhedsuddannelser, der gik sammen er nok, at disse uddannelser i 10 år forinden med mellemrum har arrangeret tværfaglige aktiviteter for lærere og studerende. Yderligere har Undervisningsministeriet påpeget, at de mange små og monofaglige uddannelsesinstitutioner risikerer ikke at kunne honorere fremtidens øgede kvalitetskrav til uddannelserne og dermed erhvervsudøvelsen, og at lærerkvalifikationerne skal bedres samt studiemiljøerne skal gøres mere attraktive. Disse forhold, mente man i gruppen, talte for, at der skulle dannes et sundhedsfagligt uddannelsescenter i Aalborg – i fælles fysiske rammer vel at mærke. I 1999 var det nytænkning i Danmark, men siden hen er tanken om sundhedsfaglige CVU’er også realiseret andre steder.
Formålet med det sundhedsfaglige uddannelsescenter var først og fremmest at gøre de fem uddannelser mere attraktive ved at øge kvaliteten i undervisningen. Mig bekendt har det aldrig været inde i billedet, at der skulle tænkes pædagoguddannelse ind i dette CVU. I Aalborg har det fra starten kun været tænkt som et sundheds-CVU.
Fælles S.U. og arbejdsgruppen
I foråret 2000 nedsatte de fire institutioner så et fælles S.U. med repræsentanter for alle
personalegrupper. Dette S.U. nedsatte en del arbejdsgrupper, som arbejdede videre med visioner for deres områder i hele år 2000. Én af disse arbejdsgrupper var ”Biblioteksfunktionen i et
sundhedsfagligt CVU”, hvor jeg selv har siddet. Egentlig var det meningen, at der skulle være en bibliotekar fra hver institution i denne arbejdsgruppe, men vi fandt det uhensigtsmæssigt, hvis ikke også den sidste bibliotekar skulle være med i gruppen. På Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg er der ansat en bibliotekar i systemadministratorfunktionen, og vi syntes, at det ville være sært, hvis alle på nær én skulle arbejde sammen i denne gruppe. Især også fordi IT og bibliotek på mange
en bibliotekar fra Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Aalborg, en bibliotekar fra Jordemoderskolen i Aalborg, en system-administrator/bibliotekar fra Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg samt undertegnede.
Tidskrævende
Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det både har været et spændende og
ressourcekrævende arbejde at sidde i både det fælles S.U. og arbejdsgruppen. Jeg har i år 2000 brugt ca. 40 timer bare til CVU-mødevirksomhed, og dertil kommer forberedelse til møderne. Og det har jo ikke medført reduktion i de sædvanlige arbejdsopgaver på biblioteket. Jeg har selv oplevet et virkeligt hårdt og stresset år 2000, da lånerne jo – selvfølgelig - har forventet normalt serviceniveau. Desværre har min ”buffer” været nogle af de helt grundlæggende funktioner:
bestilling og katalogisering af bøger – det er blevet gjort, når der ikke har været andet at lave, hvilket ikke har været særlig tit! I længden er det meget utilfredsstillende og uholdbart både for lånerne og bibliotekaren…
Delrapport med visioner
I efteråret 2000 færdiggjorde arbejdsgruppen vores delrapport ”Biblioteksfunktionen i et
sundhedsfagligt CVU”. Alle arbejdsgrupper fremlagde deres rapporter på et stort fælles S.U. med efterfølgende fælles julefrokost for alle ansatte i det fremtidige CVU. Vores rapport indeholdt en præsentation af de tre nuværende biblioteker, overvejelser over fordele, ulemper og udfordringer ved et CVU-bibliotek, visioner om biblioteksfunktionen i fælles fysiske rammer og CVU-
bibliotekets funktion i forhold til IT.
Fordele
Jeg vil her opsummere de ulemper og især fordele, som vi kunne se på det tidspunkt. Men helt generelt vil jeg pointere, at vi alle fra starten stort set har været positive overfor CVU-tankegangen i forhold til biblioteksfunktionen. Og i kraft af hele den proces, vi har været igennem, føler jeg, at jeg endelig har fået kolleger, som jeg har noget tilfælles med – rent fagligt.
De væsentligste fordele og nye muligheder:
bibliotekets samling er ikke længere snævert fagafgrænset
større mulighed for tværfaglighed
bedre mulighed for at kunne fungere som et forskningsbibliotek
bedre økonomisk og praktisk koordinering af materialeindkøb, abonnementer m.m.
bibliotekets samling kan blive tilgængelig for f.eks. færdiguddannet sundhedspersonale og studerende ved andre institutioner i byen – altså større grad af offentlighed
vi kan blive mere aktive i bibliotek.dk og DANBIB og yde mere til det nationale lånesamarbejde, hvor vi i dag mest nyder
flere bibliotekarer giver mulighed for f.eks. længere åbningstid, opdeling af arbejdstiden i skrankevagter, kontortid, større mulighed for at følge den faglige udvikling, fordi vi vil få bedre mulighed for at afløse hinanden ved kurser og møder, og mulighed for at få en
tillidsrepræsentant
en ny bygning vil bl.a. give mulighed for bedre faciliteter (de tre læringsrum, Open Learning Center, Lærings Ressource Center)
større synlighed i den øvrige (biblioteks-)verden, bl.a. tilgængelighed via Internettet
flere bibliotekarer = større mulighed for højere niveau i undervisningen i informationssøgning = mere informationskompetente studerende og undervisere
mulighed for tættere samarbejde med større biblioteker, f.eks. DNLB, AUB eller det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek, Århus.
større mulighed for biblioteksfaglig udvikling og strategisk planlægning (f.eks. opbygge sundhedsvidenskabelig thesaurus, struktureret emneindex, linksamling, o.s.v.)
Ulemper
Men selvfølgelig er der også nogle helt klare ulemper, f.eks.:
ikke alle skoler har samme biblioteks- og klassifikationssystem
ved selve sammenlægningen skal biblioteket lukke i en periode
idet vi bliver mere aktive i bibliotek.dk og DANBIB, vil det kræve flere personaleressourcer (i form af en ”fjernlånsafdeling”)
usikkerhed m.h.t. hvordan sammenlægningen vil foregå – ansættelsesmæssigt set
usikkerhed m.h.t. til hvor mange bibliotekarer vi i realiteten er
bliver vi en amtslig eller statslig institution Anbefalinger
I vores rapport lagde vi desuden stor vægt på at beskrive biblioteket som nært knyttet til det
pædagogiske miljø, idet vi ønsker at se biblioteket mere som et Open Learning Center eller Lærings Ressource Center end som et serviceorgan. I kraft af de ændrede undervisningsformer og
problembaseret læring så vi det som en oplagt mulighed at få noget sådant tænkt ind i visionerne om CVU-biblioteket allerede fra starten.
Ligeledes beskrev vi vigtigheden af at få en biblioteksfaglig leder og nødvendigheden af at få ansat mere personale, hvis biblioteket skal tilbyde flere ydelser. Efter at rapporten blev færdig i
slutningen af 2000, er der ansat yderligere en bibliotekar på Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Aalborg. Men samtidig er det stadig noget usikkert, om systemadministratoren / bibliotekaren fra Sygepleje- og Radiografskolen i CVU’et primært vil være en ressource i biblioteksfunktionen eller IT-funktionen. Som det ser ud nu i oktober 2001, er der stadig i alt ca. fire bibliotekarer på fuld tid.
Nedtur
I maj 2001 blev vi i det fælles S.U. præsenteret for en organisationsplan for
”Sundhedsuddannelsernes CVU”, som på mange måder var skuffende for os bibliotekarer. I
opstartfasen, hvor der endnu ikke er etableret et bygningsmæssigt fællesskab, skulle der udvikles og implementeres et fælles bibliotekssystem uden en organisation, der svarer til den opgave, f.eks. var det ikke klart, om der skulle være en bibliotekar til de fælles funktioner. Det var umuligt at se ud fra organisationsplanen, at de tre biblioteker skulle snakke sammen! De var hver især fortsat knyttet til den enkelte institution. Senere ved et bygningsfællesskab ville biblioteket blive placeret i
”Fællesforvaltningen” som en helt traditionel stabsfunktion. Det var nogle af os noget skuffede over, idet vi havde oplevet en positiv tilkendegivelse af, at vi snarere skulle tænkes som en del af læringsmiljøet end som et serviceorgan. Da vi desuden oplevede i praksis, at vi i høj grad har forskellige ledelser og holdninger til biblioteksfunktionen, blev det desværre klart for os, at alt det, vi gerne ville i gang med, ikke kunne lade sig gøre, bl.a. fordi vi ikke havde mulighed for at mødes.
Vi foreslog det fælles S.U., at vi i bibliotekargruppen søgte BF’s Udviklingspulje om hjælp til at se på os i CVU-organisationen, evt. i form af konsulenthjælp, men det vandt ikke stor tilslutning i det fælles S.U. Så i lang tid var vores gode intentioner om at opbygge et godt bibliotek gået ”død”. Det har været svært at holde gejsten oppe.
Scenarie for 2005
at biblioteket bliver stort og centralt placeret, tjener alle studerende, også folk på efteruddannelse.
Og at biblioteket har en daglig leder, et fælles registreringssystem (ALEPH) og fælles
katalogiseringsmetoder. Det er jo dejligt at se sådan noget beskrevet, selv om vi synes, der er uendelig lang tid til 2005! For hvordan skal vi kunne vente så længe med alle de visioner og ønsker, vi har?
Desuden kom det frem på seminaret, at vi nu får mulighed for at arbejde videre i deciderede projektgrupper. Der bliver oprettet seks delprojekter i CVU’et: videns- og udviklingscenter, internationalisering, fælles administration, faglig udvikling, studievejledning og fælles bibliotek.
Èn af bibliotekarerne er i den forbindelse blevet udnævnt til leder af dette delprojekt. For mig har det været løsningen på nogle af frustrationerne over, at vi i bibliotekargruppen har arbejdet rigtig godt sammen og gerne ville fortsætte, men ikke har fået muligheden for det i den fase, hvor vi er et CVU, men endnu ikke har et fælles hus. Netop i bibliotekssammenhæng kan vi jo allerede nu få gavn af et CVU, f.eks. e-tidsskrifter, licenser, kurser, fælles katalogiseringsniveau o.s.v.
Samarbejdsaftale med AUB
På seminaret kom det ligeledes frem, at videns- og udviklingscenteret, som allerede blev oprettet i januar 2001, har underskrevet en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet, som dog i skrivende stund er under revision. Det fremgår, at der etableres samarbejde med universitetsbiblioteket (AUB) m.h.p. at give CVU’et adgang til ”forskningsdatabaser”. Vi har endnu ikke haft mulighed for at undersøge nærmere, hvad det helt konkret handler om, men det er én af de ting, vi i
projektgruppen vil arbejde videre med. Jeg ser for mig, at vi måske kan få status som ”campus”, og at alle tre biblioteker nu kan få adgang til AUB’s elektroniske tidsskrifter! Måske er det
ønsketænkning, men det skal undersøges.
A propos videns – og udviklingscenter: på et tidligt tidspunkt i det fælles S.U. var vi fremme med, om der på en eller anden måde skulle knyttes bibliotek/bibliotekar til et sådan videnscenter. Men det vandt på det tidspunkt ikke stor lydhørhed blandt de andre faggrupper!
Fælles bibliotekssystem
Som et direkte udspring af arbejdet i arbejdsgruppen i år 2000 valgte vi på de tre biblioteker at påbegynde en harmonisering ved at vælge det samme bibliotekssystem. Efter modne overvejelser valgte vi at skifte fra MikroMarc til ALEPH, som Jordemoderskolen allerede havde. Vi søgte og fik DEF-midler til konverteringen. Vi indgår nu i et tværinstitutionelt system- og biblioteksfælleskab med ca. 40 små sundhedsvidenskabelige biblioteker og er lagt op på DNLB’s server i København, hvilket betyder, at vi har fået et helt uvurderligt fagligt fællesskab at trække på. Konverteringen og implementeringen er sket henover sommeren 2001. Det har været en meget lærerig og
ressourcekrævende proces, fordi vi selv har skullet finde ud af tingene, og især fordi vi har drevet bibliotek ved siden af. Hvis vi ikke samtidig skulle betjene lånere, havde det været noget enklere.
Stor for at blive bedre
Alt i alt har vi været igennem en spændende og krævende proces i de sidste par år, dels i hele forarbejdet til CVU’et, dels i implementeringen af det nye bibliotekssystem. Og flere projekter venter: fælles katalogiseringsniveau, fælles klassifikationssystem, e-tidsskrifter, konkret udmøntning af samarbejdet med AUB, ”tilbud” på hvilke informationssøgningskurser, der kan udbydes i videns- og udviklingscenteret, sammenlægning af baser o.s.v.
Som rektorerne allerede påpegede i 1999: ”ikke stor for at blive større, men stor for at blive bedre”.
Jeg ser helt klart det, at vi bliver flere bibliotekarer sammen i hverdagen, som en mulighed for at gøre vores arbejde bedre. I sidste ende som en styrkelse af læringsmiljøet og dermed primært en forbedring for vores studerende og undervisere!
Efterskrift
Mens jeg har skrevet på denne artikel, er Claus Bjerg’s artikel Både bibliotekar og lærer offentliggjort i Bibliotekspresssen nr.18 / 2001. Artiklen beskriver meget præcist de tanker, jeg også gør mig om bibliotekarens rolle på en uddannelsesinstitution. Han skriver bl.a.:
Moderne pædagogik handler om læring. De studerende skal selv konstruere viden gennem egne aktiviteter, herunder informationssøgning. De studerende skal udvikle forståelse for og erkendelse af egne informationsbehov. De skal have forståelse for vigtigheden af at kunne identificere, anskaffe og lokalisere relevante informationsressourcer, og for at fremskaffe, vurdere og anvende disse til studie- og projektformål. Alt dette betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt, at
uddannelsesbibliotekarer koncentrerer sig om at give service og give adgang til information.
Bibliotekarerne skal i højere grad understøtte elevers og studerendes læreprocesser.
Disse tanker om uddannelsesbibliotekarens rolle (sammen med bibliotekets rolle i forhold til videns- og udviklingscenteret), ønsker jeg meget gerne indført og praktiseret i vores fremtidige CVU. Og også meget gerne, så det fremgår af organisationsplanen. Jeg mener ikke, at biblioteket som en traditionel stabsfunktion signalerer det, men det kunne jeg ønske mig at få en, der har forstand på organisationsteori, til kigge på.
