Folkeuniversitetet i Aarhus

(1)

1

1Billede 1. Forsiden af det nyeste program for Folkeuniversitetet i Aarhus.

(2)

Kolofon

Folkeuniversitetet i Aarhus – Et projektorienteret forløb Af Kathrine Therkildsen

Studienummer: 201204530 Praktikvejleder: Stefan Kjerkegaard Vintereksamen 2016, fri skriftlig hjemmeopgave

Nordisk sprog og litteratur, kandidat C-linjen

Institut for Æstetik og Kommunikation, ARTS, Aarhus Universitet Denne opgave indeholder 34.748 tegn svarende til 14,5 normalsider

Den 20. december 2016 Kathrine Therkildsen

(3)

Indholdsfortegnelse

Indledning ... 4

Folkeuniversitetet – Et tilbageblik ... 4

Folkeuniversitetet i Aarhus ... 6

Programarbejde ... 9

Artikler med forsideforskerne ... 12

Vidensbrunch ... 13

Kommunikation på de sociale medier ... 15

Evalueringsrapport: Efteråret 2016 ... 16

Afrunding ... 19

Litteraturliste ... 21

Bilag 1 – Et udvalg af mine forelæsningsrækker ... 23

Bilag 2 – Publicerede hold i de nye forårsprogrammer ... 26

Bilag 3 – Artikler med forsideforskerne ... 27

Bilag 4 – Interviewspørgsmål til Vidensbrunch ... 30

Bilag 5 – Indledning til evalueringsrapporten for efteråret 2016 ... 33

(4)

Indledning

»Synes du også, at viden er vitaminer, og at forskning skal ud over rampen?«. Sådan lød overskriften på opslaget fra Folkeuniversitetet i Aarhus, da de søgte praktikanter til efterårssemestret 2016. Denne overskrift fangede med det samme min opmærksomhed, og jeg sendte kort efter en ansøgning afsted. Jeg havde længe vidst, at jeg på mit 3.

semester af kandidaten i Nordisk sprog og litteratur ville i erhvervspraktik. Jeg så det som en unik mulighed for at afprøve og blive klogere på de kompetencer, som jeg har oparbejdet mig under min uddannelse. Samtidig kunne et praktikophold give mig en forsmag på den virkelige verden, som venter lige om hjørnet, og dermed ruste mig bedre til mit fremtidige job. Jeg var endvidere så heldig efterfølgende at blive tilbudt en praktikplads i Programafdelingen på Folkeuniversitetet, og dette semester har derfor foregået udenfor universitetets murer, da jeg fra den 15. august til den 15. december har haft min daglige gang i deres lokaler på Navitas på Aarhus havn.

Denne praktikrapport vil mit behandle mine fire måneder som praktikant.

Indledningsvis gives en introduktion til Folkeuniversitetets historie og deres afdeling i Aarhus. Herefter inddrages mine forskellige arbejdsopgaver i Programafdelingen, lige fra planlægning af forelæsningsrækker, forberedelse af vidensarrangementer,

kommunikation på de sociale medier og udformning af evalueringsrapporter. Til at belyse nogle af arbejdsopgaverne har jeg desuden vedlagt produkter, som jeg har udarbejdet (Bilag 1, 3, 4 & 5). Det vil føre til en afrunding af praktikforløbet, der vil indeholde mine refleksioner over tiden som praktikant samt mit udbytte heraf.

Folkeuniversitetet – Et tilbageblik

Tilbage i 1800-tallet var Danmarks eneste universitet i København forbeholdt en meget lille del af befolkningen, og for mange mennesker var viden og videnskab uden for rækkevidde. Flere mente, at universitetet var »åndløs og kold« samt »anti-folkelig«

(Thøgersen & Bjerrum, november 2015, s. 38 ff.). Århundredet var dog præget af oplysningstidens tanker, og fokusset på uddannelse og formidling af viden resulterede i Danmark i, at der oprettes aftenskoler i byerne og senere højskoler. Længe inden Folkeuniversitetet etableres, ser man også forskellige eksempler på

forskningsformidling (ibid.). Eksempelvis den akademisk uddannede Ulrik Green, der i 1765-66 giver folkelig undervisning i naturvidenskabelige fag i København med støtte fra kongen. Derudover påbegynder H.C. Ørsted i starten af 1800-tallet »Selskabet for

(5)

Naturlærens Udbredelse«, som skulle gøre videnskaben tilgængelig (Thøgersen &

Bjerrum, november 2015, s. 39).

Folkeuniversitetet oprettes dog først i 1898 i København. Inspirationen kom fra England, hvor Cambridge og Oxford i 1860’erne oprettede sommerskoler, hvor den del af befolkningen, som ikke havde penge eller ressourcer til at tage en uddannelse, fik mulighed for undervisning. Deres motto var følgende: »to bring the University to the people, when the people cannot come to the University« (ibid., s. 40).

Undervisningsformen var nytænkende og anderledes. Den tog udgangspunkt i følgende tre elementer: 1) Forelæsningsrækker, bestående af 6-12 forelæsningsgange om et emne, 2) Til forelæsningerne fik deltagerne et trykt resume samt litteraturhenvisninger og 3) Forelæsningerne blev efterfulgt af samtale mellem foredragsholderen og de deltagende (ibid., s. 40 f.).

Sidenhen er Folkeuniversitetet vokset og i dag er det en landsdækkende organisation. Billede 2 illustrerer Folkeuniversitetets opbygning. Det ses her, at Folkeuniversitetsnævnet udgør den øverste ledelse i organisationen. Nævnet har både det økonomiske ansvar og det faglige ansvar for organisationen (Folkeuniversitetet 3;

Thøgersen & Bjerrum, november 2015, s. 10). Herunder består organisationen af selvstyrende enheder. Der er således afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg og 85 komitéer, der befinder sig udenfor universitetsbyerne (Folkeuniversitetet 1).

Billede 2. Organisationsdiagram over Folkeuniversitetet (Thøgersen & Bjerrum, november 2015, s. 17).

Folkeuniversitetet er derudover underlagt Folkeoplysningsloven, hvori dets overordnede formål er præciseret:

(6)

§ 46. Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt

medborgerskab. (Folkeuniversitetet 2)

Der lægges her vægt på, at Folkeuniversitetet både skal formidle forskningens resultater og metoder og derudover styrke demokrati og aktivt medborgerskab. At organisationen skal »fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab« blev først tilføjet i 2011.

En tilføjelse, som medførte stor debat på daværende tidspunkt (Thøgersen & Bjerrum, november 2015, s. 15).

Hvad angår Folkeuniversitetets økonomi, er de siden deres opstart blevet

finansieret af staten, og får dermed hvert år en bevilling på Finansloven. Tilbage i 2003 blev deres statstilskud halveret, og det har haft store konsekvenser for den samlede organisation og i særdeleshed de enkelte enheder (ibid., s. 21 f.). I dag har

Folkeuniversitetets fire afdelinger en samlet omsætning på 52 millioner kroner.

Halvdelen af omsætningen står afdelingen i Aarhus for (Petersen, 5. april 2015). Det er derfor interessant at give en nærmere introduktion til mit praktiksted, Folkeuniversitetet i Aarhus.

Folkeuniversitetet i Aarhus

I 1946 uddeles flyers med nedenstående forside i Aarhus. Indeni den står: »Det er vor Tanke at starte en Slags Folkeuniversitet – og vi vil gerne med den lille Folder lodde Interessen« (jf. billede 3, Folkeuniversitetets arkiv). Begrundelsen i folderen er blandt andet: »Radioen og Aviserne giver en flygtig Orientering om det der sker. – Viden skal søges paa anden Maade« (Folkeuniversitetets arkiv). Dette bliver begyndelsen til oprettelsen af Folkeuniversitetet i Aarhus, der senere samme år udsender sit første program (jf. billede 4). Heri står:

Tag en Beslutning for Vinteren. Indmeld Dem til et Kursus eller en Studiekreds ved Aarhusstudenternes Kursusvirksomhed. De fortryder det ikke. De lærer noget nyt paa en fornøjelig og underholdende Maade. Tag nogle gode Venner med. Isolering er Fattigdom. (Folkeuniversitetets arkiv)

(7)

Afdelingen i Aarhus tiltrækker efter kort tid mange deltagere og bliver hurtigt en succes.

Billede 3. Flyer fra 1946. Billede 4. Det første program fra 1946.

Gennem seneste 70 år har Folkeuniversitetet i Aarhus gennemgået en stor udvikling, særligt indenfor de seneste år (jf. billede 5). I starten af 2000 bestod afdelingen af en rektor, en sekretær og en bogholder samt havde 6000 deltagertilmeldinger om året, hvis gennemsnitalder var 63 år. I dag er situationen noget anderledes, idet rektor Sten Tiedemann står i spidsen for sekretariatet i Aarhus, bestående af 24 medarbejdere fordelt på Programafdelingen, der arbejder med de klassiske programmer til Aarhus, Emdrup og Herning og Festivalafdelingen, der arrangerer Århundredets Festival, Hearts

& Minds, Nordiske Nätter og nu også Reformationsjubilæet. Deltagertilmeldingerne er nu oppe på over 70.000 årligt og gennemsnitalderen er kommet ned på 49 år. Det er lykkedes afdelingen i Aarhus at vokse, til trods for de store nedskæringer i 2003 (jf.

billede 5). Succesen skyldes flere forskellige elementer. Folkeuniversitetet i Aarhus har blandt andet indenfor de seneste år fokuseret på at være innovative, hvilket kommer til udtryk i form af andre formidlingsformer, finansieringsmuligheder og

samarbejdspartnere, samt ønsket om at kunne nå ud til en meget bred målgruppe. I modsætning til Folkeuniversitetets afdeling i København, der i høj grad holder fast i

(8)

værdierne fra det traditionelle Folkeuniversitet med lange kursusrækker, der giver plads til fordybelse (Thøgersen & Bjerrum, november 2015, s. 12, 29, 72).

Billede 5. Udviklingen i deltagerantal i perioden 2001-2014 (ibid., s. 36).

En anden forklaring på fremgangen i Aarhus er oprettelsen af afdelingen i Emdrup i 2008 og afdelingen i Herning i 2009. Folkeuniversitetet i Aarhus arbejder tæt sammen med Aarhus Universitet. Med den nye universitetsreform oprettede Aarhus Universitet afdelinger i både Emdrup og Herning, hvilket muliggjorde, at Folkeuniversitetet i Aarhus kunne ekspandere og udbyde undervisning samme steder (ibid., s. 78). At afdelingen i Aarhus åbnede i Emdrup på Danmarks Pædagogiske Universitet er ikke foregået gnidningsfrit. De fire afdelinger havde indtil da haft »lokalt monopol«, og derfor var særligt Folkeuniversitetet i København utilfredse med ekspanderingen. De mente, at de to afdelinger ville komme til at konkurrere mod hinanden. Afdelingen i Emdrup eksisterer stadig og har opnået en stor deltagertilslutning på få år, men konflikten omkring den præger stadig organisationen den dag i dag (Danielsen, 10.

januar 2008; Thøgersen & Bjerrum, november 2015, s. 79). Ser man derfor udefra på Folkeuniversitetet som organisation, oplever afdelingen i Aarhus i disse år stor succes, mens flere af de andre afdelinger kæmper for deres overlevelse. Det bliver derfor interessant at følge Folkeuniversitetets udvikling i fremtiden.

Med udgangspunkt i denne introduktion til Folkeuniversitetet som organisation og afdelingen i Aarhus, vil fokus i opgaven nu være på mine forskellige arbejdsopgaver som praktikant i Programafdelingen.

(9)

Programarbejde

Der er mange forskellige opgaver forbundet med at arbejde i Programafdelingen på Folkeuniversitetet i Aarhus, men den vigtigste er udvikling og planlægning af forelæsningsrækker. Fire gange om året samles de nyeste forelæsningsrækker i et program for henholdsvis Aarhus, Emdrup og Herning, som sendes ud til den danske befolkning. Bag disse programmer ligger mange timers arbejde. Figur 1 illustrerer det årshjul, som medarbejderne i Programafdelingen arbejder ud fra. Jeg har i min tid som praktikant været en del af processen op til to af årets fire store deadlines: oktober programmet og forårsprogrammet.

Figur 1. Egen illustration af Programafdelingens årshjul.

I de klassiske programmer kan man finde både enkeltforelæsninger, forelæsningsrækker og weekendforelæsninger inden for: 1) Samfund og verden, 2) Organisation, ledelse og kommunikation, 3) Psykologi, sundhed og pædagogik, 4) Naturvidenskab og teknologi, 5) Religion og filosofi, 6) Arkæologi og historie, 7) Kunst, arkitektur og design og 8) Litteratur, film og musik. Bag de respektive kategorier sidder en redaktør med ansvaret for alle forelæsningsrækker indenfor netop dette område.

I mit arbejde med det klassiske program har jeg arrangeret forelæsninger indenfor flere af kategorierne, heriblandt: Litteratur, film og musik, Psykologi, sundhed og

Oktober programmer

Eksport: 13/9 Trykkeri: 23/9 Kommunika8on: 3/10 Omdeling: 10-11/10 Holdstart: 24/10

Forårsprogrammer

Eksport: Aarhus 10/11, Emdrup 14/11, Herning 16/11

Trykkeri: 2/12 Kommunika8on: 12/12 Omdeling: 19-20/12 Holdstart: 16/1

Marts programmer

*Digitalt program Eksport: 2/3 Hjemmeside: 14/3 Kommunika8on: 15/3 Holdstart: 29/3

E2erårsprogrammer

Eksport: Emdrup 29/4, Aarhus 4/5, Herning 10/5

Trykkeri: 3/6 Kommunika8on: 7/6 Omdeling: 20-21/6 Holdstart: 5/9

(10)

pædagogik, Samfund og verden samt Organisation, ledelse og kommunikation (Se også bilag 1 med udvalgte eksempler på mine forelæsningsrækker). Jeg har derved kunne trække på min viden fra min uddannelse til nogle af kategorierne, idet jeg kommer med den nyeste viden fra universitetets verden og er bekendt med de mest kompetente forskere og formidlere, og er samtidig blevet udfordret på min faglighed i andre af kategorierne, som jeg ikke på forhånd havde nogen erfaring med.

Der har i den forbindelse været en progression i mit arbejde med

forelæsningsrækkerne (Gravengaard, 2014, s. 256 ff.). For at gøre mig fortrolig med kursusadministrationssystemet, hvori forelæsningsrækkerne oprettes, brugte jeg den første tid på at gentage flere af de populære forelæsningsrækker, som er med semester efter semester eller flytter mellem undervisningsstederne Aarhus, Emdrup og Herning.

Der er dermed tale om trofaste forelæsere på Folkeuniversitetet, og disse

forelæsningsrækker handler derfor ofte om at finde en dato, som passer alle forelæserne på rækken.

Da jeg var kommet godt ind i arbejdsgangen med forelæsningsrækker, begyndte jeg at blive tildelt idéer fra bruttolisten, som er en idéliste til fremtidige

forelæsningsrækker i de respektive kategorier, der jævnligt opdateres og udvikles. Her er fremgangsmåden væsentlig anderledes, idet jeg selv skulle arbejde videre med og udvikle idéen (ibid.). Jeg vidste, hvad forelæsningsrækken skulle omhandle, men jeg havde i høj grad friheden til selv at udforme den. Det indebar blandt andet indledende research om emnet og de bedste forskere indenfor netop dette felt, sammensætning af forelæsningsrækken samt at skrive en passende manchettekst til programmet og hjemmesiden. Det har i den sammenhæng været spændende men også udfordrende at skrive manchetteksterne til de nyoprettede forelæsningsrækker. Jeg har eksempelvis skulle ændre fokus fra et akademisk sprogbrug, der har været gennemgående i

universitetsopgaverne gennem årene, til et mere lettilgængeligt sprog, der aktualiserer emnet og fanger læserne. Derudover har manchetteksternes begrænsning i antal tegn, styrket mig i at kunne formulere mig meget kort og præcist.

I min sidste tid i Programafdelingen har jeg desuden været med til både i fællesskab med andre og alene at udvikle nye idéer til forelæsningsrækker, der kunne arbejdes videre med (ibid.). Dette har resulteret i helt nye forelæsningsrækker på

Folkeuniversitetet såsom: »Retorikkens aktualitet«, »Rule, Britannia! Storbritannien før og efter Brexit« og »Yoga: Religion, spirituel praksis eller gymnastik?« (jf. bilag 1).

(11)

Processen for planlægningen af forelæsningsrækker har endvidere været meget forskellig fra gang til gang. Mange forelæsningsrækker falder hurtigt på plads, andre tager længere tid, og nogle kan slet ikke lade sig gøre. Jeg er i den sammenhæng blevet overrasket over, hvor meget kommunikation der foregår mellem programmedarbejderne og forelæserne. Dette vidner min mappe med sendte mails også om, hvor der efter fire måneders praktik har ophobet sig mere end 1000 e-mails. Det er derfor ofte et større koordineringsarbejde og puslespil, der skal falde på plads, inden en forelæsningsrække kan erklæres færdig.

For få dage siden landede så de nyeste programmer fra Folkeuniversitetet til afdelingerne i Aarhus, Emdrup og Herning i postkasser landet over (jf. nedenstående billede 6 & billede 7). Forårsprogrammerne byder sammenlagt på 232 siders indhold og 484 nye hold i de tre afdelinger i foråret og første del af efteråret 2017 (jf. bilag 2). Når jeg bladrer disse nye programmer igennem, støder jeg på de mere end 20

forelæsningsrækker, som jeg har været ansvarlig for. Via mit programarbejde har jeg været med til at udvikle forskningsformidling, som kommer til at berige en masse deltagere med viden i fremtiden.

Billede 6. Forsiden af Emdrup programmet. Billede 7. Forsiden af Herning programmet.

Til trods for de mange nye tiltag de seneste år i Aarhus er »Folkeuniversitetets

kerneprodukt […] klassiske forelæsningsrækker, men ambitionen er hele tiden efter at

(12)

sætte forskningen i spil i nye rammer og give den traditionelle forelæsning nye, spændende former – og en ekstra dimension« (Folkeuniversitetet i Aarhus 2). Det klassiske program er dermed under konstant udvikling. I første halvdel af 2017 udvides programmet derfor med en ny dimension i form af et tillæg på 68 sider til

Magisterbladet, der omdeles i hele landet. Dette tiltag vil styrke Folkeuniversitetets og afdelingen i Aarhus’ synlighed i hele landet, idet danskerne her kan stifte bekendtskab med forelæsningsrækker i både Aarhus, Emdrup og Herning.

Artikler med forsideforskerne

Som ovenstående programforsider illustrerer, er det forskerne, der er på forsiden af Folkeuniversitetets programmer. De udvalgte forskere repræsenterer altid meget

forskellige fagligheder for at favne bredt, og det samme gør sig gældende for forårets tre programforsider. Bodil Marie Stavning Thomsen, professor MSO i Nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet er på forsiden af Aarhus programmet. Lars Østergaard, overlæge og professor i infektionsmedicin ved Aarhus Universitet er på forsiden af Emdrup programmet og Pia Lauritzen, ph.d. i filosofi fra Aarhus Universitet er på forsiden af Herning programmet. Folkeuniversitetets programmer indeholder dog ikke kun en lang liste med det kommende semestres forelæsningsrækker, men de giver også læserne mulighed for at stifte bekendtskab med og blive klogere på forsideforskerne.

Jeg fik i den forbindelse ansvaret for de tre artikelportrætter med forskerne på forsiderne, som skulle indgå i forårsprogrammerne (jf. bilag 3). Denne arbejdsopgave indebar først og fremmest at oprette kontakt til de tre udvalgte forskere, som dernæst skulle besvare ti spørgsmål om alt fra, hvad der er det nyeste indenfor deres

forskningsfelt, til hvorfor de forelæser på Folkeuniversitetet. Efter at have modtaget tre meget forskellige besvarelser, udvalgte jeg de bedste svar fra hver af dem. En af

forskerne havde ramt formatet perfekt, og det krævede derfor ikke den store redigering.

En anden af forskerne havde anvendt et meget akademisk sprog, der ikke appellerede til den brede befolkning, som netop er hensigten med programmerne. Disse svar var jeg derfor i dialog med den pågældende forsker om at tilpasse, og vi endte i fællesskab med et rigtig godt resultat. Den sidste forsker havde skrevet nogle meget korte svar, hvilket var problematisk, fordi der var sat en hel side af til hver af forskerartiklerne. Jeg måtte derfor forsøge at få denne forsker til at uddybe og konkretisere sine svar. Da de tre forskeres svar var på plads, undersøgte jeg deres forskningsfelter nærmere, for at kunne

(13)

skrive tre introduktionstekster samt en passende og fangende overskrift til alle

artiklerne. Herefter havde jeg det første udkast til de tre artikler, som skulle sendes til godkendelse hos forskerne, inden de kunne sættes i programmerne. Selvom artiklerne ikke er lange, men kun fylder en side hver i programmerne, var det en længere og tidskrævende proces. Det har været lærerigt at arbejde alene på denne opgave og samtidig prøve kræfter som journalist. Jeg oplevede dertil en stor tiltro og forventning til, at jeg lavede et godt stykke arbejde.

Vidensbrunch

Da Folkeuniversitetet hvert semester giver deltagerne mulighed for at tilegne sig viden i nye formater og andre omgivelser end til de klassiske forelæsninger på universitetet, foregår nogle af arbejdsopgaverne i Programafdelingen også ude af huset. Det samme har gjort sig gældende for min praktikperiode, hvor jeg også har været tilkoblet Folkeuniversitetets Vidensbrunch arrangementer. På deres hjemmeside beskriver de Vidensbrunch på følgende måde:

Få stillet både nysgerrighed og appetit til Vidensbrunch, når

Folkeuniversitetets rektor, Sten Tidemann, inviterer en række forskere fra Aarhus Universitet til en samtale om personlig drivkraft, faglig fascination og de nyeste forskningsresultater. Få indblik i livet som forsker og svar på dine egne spørgsmål. (Folkeuniversitetet i Aarhus 1)

Vidensbrunch er netop et eksempel på, hvordan man kan gentænke de klassiske forelæsninger og på denne måde få nye målgrupper til at gøre brug af

Folkeuniversitetet. Arrangementerne foregår ikke i universitetets lokaler, men er flyttet til Store sal på Dokk1, hvor deltagerne først spiser brunch, og Sten Tiedemann herefter samtaler en time med en inviteret forsker, som skifter fra gang til gang.

Min rolle i forbindelse med Vidensbrunch har været at researche til samtalerne med efterårets tre inviterede forskere samt udforme interviewspørgsmål, som Sten kunne gøre brug af. Den første forsker var professor i Klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet, Rubina Raja, der skulle fortælle om sin forskning, nærmere bestemt

udgravningsprojekter og gravportrætter fra Palmyra i Syrien. Derefter var Derek Beach, professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, inviteret ind til en samtale lige op til præsidentvalget i USA for at gøre deltagere klogere på hans forskningsfelt, det

(14)

amerikanske valg og dets vælgere. Den sidste gæst var Jens Peter Schjødt, lektor i Religionshistorie ved Aarhus Universitet, hvor omdrejningspunktet for samtalen var myter og nordisk mytologi samt dets betydning for den danske mentalitet i dag.

Et vigtigt aspekt som jeg har skulle medtænke i min research og udformning af spørgsmål var, at det skulle favne bredt, så alle kunne følge med. Ønsket fra

Folkeuniversitetets side er, at formatet skal efterligne, at man er til sin gamle tantes 80- års fødselsdag, og tilfældigvis kommer til at side ved siden af og falde i snak med én af disse tre forskere. At kunne researche og sætte sig ind i en større mængde nyt stof, er vi blevet skolet i gennem vores uddannelse på universitetet. Denne kompetence har i høj grad været nødvendig og anvendelig i opgaver som denne. Selvom det var helt nye fagområder, jeg skulle sætte mig ind i, gav mine mange siders research i form af artikler, tv-klip og podcasts mig fundamentet til at kunne udforme

interviewspørgsmålene til Sten (Se også bilag 4). Spørgsmålene har været forskellige fra forsker til forsker, men omhandler alt fra deres baggrund for karrieren, nuværende forskning og arbejde samt fremtidige projekter.

Jeg var efterfølgende med til afviklingen af de tre Vidensbrunch arrangementer, hvilket indebar klargørelse af scene og lydudstyr samt modtagelse og anvisning af deltagerne. Det var tre spændende og meget forskellige vidensarrangementer, hvor mine interviewspørgsmål var med til at give både unge og gamle deltagere svar på mange forskellige spørgsmål, samt gøre dem klogere på de respektive forskere og deres forskningsfelter.

Foruden Vidensbrunch har jeg også været ude af huset med Folkeuniversitetet flere andre gange. I oktober var vi tre medarbejdere afsted til Kulturnatten i København, hvor Folkeuniversitetet havde en stand i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Her delte vi programmer ud for afdelingen i Emdrup, samtalede med folk som aldrig havde stiftet bekendtskab med Folkeuniversitetet før, og fortalte trofaste deltagere om

programmets nye indhold. Den første weekend i november deltog jeg sammen med samtlige medarbejdere fra afdelingen i Aarhus i afviklingen af vidensfestivalen Nordiske Nätter på Moesgaard Museum. Senere samme måned var hele sekretariatet afsted til BogForum, hvor Folkeuniversitetet delte en stand med Aarhus

Universitetsforlag, som de samarbejder med. At afvikle arrangementer samt være ude af huset med Folkeuniversitetet har til tider været udfordrende, men det har samtidig givet mig mange gode erfaringer med videre.

(15)

Kommunikation på de sociale medier

En gang var det trykte program Folkeuniversitetets primære kanal til den danske befolkning. I dag kan man besøge deres hjemmeside, modtage nyhedsbreve samt følge dem på sociale medier såsom Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Programafdelingen er efterhånden også begyndt at bruge flere ressourcer på at kommunikere via disse kanaler, og jeg har derfor været tilkoblet forskellige

kommunikationsopgaver i løbet af min praktikperiode, herunder kommunikation på Facebook og LinkedIn.

Med min baggrund og bachelor i Medievidenskab undrede det mig allerede inden jeg påbegyndte min praktik, at Folkeuniversitetet gjorde meget ud af deres Facebook- profil, men ikke anvendte deres eksisterende firma-profil på LinkedIn, der mere eller mindre passede sig selv. En undersøgelse fra Danmarks Statistik af den danske

befolknings (16-89 år) anvendelse af it i 2016, viser eksempelvis at 24 % af danskerne, svarende til over 1 million mennesker, er på LinkedIn (Danmarks Statistik, november 2016, s. 32). Der ligger dermed en masse potentiale i dette medie, som

Folkeuniversitetet kunne gøre brug af. Jeg besluttede mig derfor for at overbevise medarbejderne om LinkedIns mange muligheder som socialt medie. Det lykkedes, og jeg fik sat LinkedIn på dagsorden. Dette medførte blandt andet et kursus i »Strategisk brug af sociale medier« for alle medarbejdere, en opdatering og tilretning af LinkedIn- profilen, opstart af annoncering på LinkedIn samt udviklingen af en strategi til, hvordan Folkeuniversitetets profil på LinkedIn skulle bruges for at opnå succes. Formålet med at være til stede på netop LinkedIn er først og fremmest at gøre opmærksom på

Folkeuniversitetets mange tilbud i Aarhus, Emdrup og Herning. Herunder er mediet særligt oplagt til at reklamere for de forelæsningsrækker, weekendforelæsninger og heldagskurser, der udbydes i kategorien »Organisation, ledelse og kommunikation«, da brugerne på dette sociale medie er folk, som på den ene eller anden måde har interesse i arbejdsmarkedet.

For at kickstarte Folkeuniversitetets profil, skal der lægges regelmæssigt indhold ind. Ifølge flere undersøgelser påpeges det, at menneskets hjerne behandler visuelt indhold 60.000 gange hurtigere end tekstbaseret indhold (Cao, 21. oktober 2015).

Denne viden har jeg arbejdet videre med, idet jeg har stået for udformningen af visuelle opslag til både Facebook og LinkedIn (jf. billede 8 og billede 9). Mit fokus har her været at bevæge Folkeuniversitetet væk fra de lange tekstbaserede statusopdateringer,

(16)

og i stedet fokusere på visuel kommunikation i form af billedopslag med dertilhørende tekst i. Til dette har jeg gjort brug af programmet Canva, som jeg ved ’learning by doing’ er blevet meget fortrolig med (Canva).

Billede 8. Opslag til LinkedIn-profilen. Billede 9. Opslag til LinkedIn-profilen.

Jeg har set LinkedIn som mit lille projekt, og jeg håber, at det fremadrettet vil blive en succes for Folkeuniversitetet. Det er en fornøjelse at kunne følge med i den lille

udvikling, der allerede har fundet sted i form af mere aktivitet på siden, flere følgere og flere likes (LinkedIn).

Evalueringsrapport: Efteråret 2016

Virksomheder evaluerer mere og mere, og meget tyder efterhånden på, at vi befinder os i et evalueringssamfund (Grumstrup, 18. januar 2006). Evalueringer er de seneste år tilmed blevet et vigtigt arbejdsområde i Programafdelingen, der hvert semester evaluerer udvalgte hold, for at høre om deltagernes oplevelser på Folkeuniversitetet samt blive klogere på, hvad der fungerer godt, og hvad der kan gøres bedre.

Til trods for at jeg ikke havde nogen erfaring med evalueringer på forhånd, ønskede jeg at blive tilkoblet efterårets evalueringer på Folkeuniversitetet. Jeg ville gerne stifte bekendtskab med og blive klogere på, hvordan man evaluerer i

virksomheder, og jeg så derfor dette som den oplagte mulighed for at afprøve det i praksis. Det resulterede efterfølgende i, at jeg blev tilmeldt heldagskurset »Evaluering i

(17)

teori og praksis« på Folkeuniversitetet i Aarhus. Her blev jeg sammen med aktive på arbejdsmarkedet og ledige introduceret til evalueringslandskabet og klædt på til at lave evalueringer af Louise Møller Pedersen, adjunkt i arbejdsmiljø og evaluering fra Aalborg Universitet.

Da jeg kom tilbage fra kurset, begyndte jeg at sætte mig nærmere ind i Folkeuniversitetets måde at evaluere på. I min gennemgang af de seneste års

evalueringer måtte jeg gennemse mange forskellige dokumenter, og jeg mistede hurtigt overblikket. Det skyldtes, at hvert semesters evalueringer var samlet i hver deres dokument, og der på denne måde med tiden har ophobet sig mange

evalueringsdokumenter. Resultatet var, at man kunne lede længe efter evalueringen af en bestemt forelæsningsrække, og samtidig var det besværligt at sammenligne på tværs af semestrene. Jeg kom derfor op med et forbedringsforslag, der omhandlede, at

Folkeuniversitetet skulle have ét samlet dokumentet, som indeholdt alle deres evalueringer gennem årene, og som kunne udbygges fremadrettet. Det var der bred opbakning til. Jeg sammensatte derefter et dokument, der indeholdt alle de tidligere evalueringer på Folkeuniversitetet og præsenterede det på et redaktionsmøde for alle medarbejderne i Programafdelingen. Her gennemgik jeg dokumentets opbygning, funktioner, fordele og muligheder, således at redaktørerne fremadrettet kan anvende den i deres arbejde.

Herefter var det blevet tid til den første af to evalueringsrunder i efteråret, da flere af forelæsningsrækkerne dette semester var afsluttet. Det er et meget stort arbejde at evaluere alle hold, og fremgangsmåden i Programafdelingen er i stedet stikprøver og dermed udvalgte forløb. Jeg stod i den forbindelse for indsamlingen af, hvilke hold der skulle evalueres hos de respektive redaktører. Til dette kunne redaktørerne gøre brug af den nye samlede evalueringsrapport, til at skabe et overblik over, hvilke hold der de seneste år var blevet evalueret, og ud fra den udforme en liste.

Den første evalueringsrunde tog udgangspunkt i en liste på 55 hold fra både Aarhus, Emdrup og Herning. Alle Folkeuniversitetets evalueringer udformes og udsendes igennem spørgeundersøgelsesplatformen SurveyMonkey. Via denne tjeneste er det muligt at oprette spørgeundersøgelser, indsamle sine besvarelser og efterfølgende analysere resultaterne (SurveyMonkey). Jeg fik indledningsvist en grundig introduktion til tjenesten og udformede herefter ét spørgeskema ved navn »Brug tre minutter og gør Folkeuniversitetet bedre«. Spøgeskemaet indeholdt de samme 15 spørgsmål, som ved

(18)

tidligere evalueringsrunder, for at sikre et sammenligningsgrundlag og dermed

muligheden for at undersøge udviklingstendenser på tværs af semestrene. Spørgsmålene omhandler alt fra forelæsningsrækken, forelæserne, sværhedsgraden og

Folkeuniversitetet. Det samlede spørgeskema blev udsendt til de udvalgte hold ét af gangen, fordi der som et nyt initiativ til hvert hold skulle indsættes en oversigt over den forelæsningsrække, som de har deltaget i. Erfaringen har vist, at deltagerne har behov for at få opfrisket og specificeret det forløb, som de har deltaget i, blandt andet fordi flere af deltagerne følger flere hold hvert semester, samt det faktum at det kan være noget tid siden forelæsningsrækken er afsluttet. Derudover gør denne fremgangsmåde det muligt efterfølgende at sammenholde data på tværs af holdene, og samtidig kunne trække data ud på hvert enkelt hold. For at få flest muligt til at besvare spørgeskemaet sendte jeg en reminder e-mail ud til de deltagere, der endnu ikke havde svaret, en uge før undersøgelsen lukkede. Spørgeskemaet blev udsendt til 2259 deltagere, hvoraf 780 besvarede det. Dette gav en samlet svarprocent på 35%.

Da spørgeskemaundersøgelsen var lukket, stod jeg for at analysere resultaterne og samle op på dem i en evalueringsrapport for efteråret 2016. Rapporten indeholder indledningsvist en opsamling på de 55 evaluerede hold i første runde af efteråret 2016 (jf. bilag 5). Herefter gennemgås resultaterne på hvert af de evaluerede hold opdelt efter kategori. Dette indebærer både deltagernes kommentarer og mine opsamlende

bemærkninger til hvert enkelt hold. Samlet set fik Programafdelingen en flot evaluering.

Det kan eksempelvis nævnes, at 81 % var enige i, at den forelæsningsrække, som de har fulgt, har levet op til forventningerne, samt at størstedelen af de adspurgte mener, at forelæsningsrækken har haft en passende sværhedsgrad (84 %). Et interessant aspekt er desuden, at 66 % blev gjort opmærksom på den forelæsningsrække, som de deltog i gennem det trykte program og hele 21 % via nyhedsbrevet (jf. bilag 5). Som tidligere nævnt var det trykte program engang Folkeuniversitetets eneste kanal til befolkningen.

Disse tal er et bevis på, at de når mange af deres deltagere via andre kanaler, og at de mange ressourcer der afsættes til nyhedsbreve kan betale sige.

Evalueringsrapporten for første runde af efteråret 2016 blev efterfølgende uddelt til de forskellige redaktører og indsat i den samlede evalueringsrapport. En rapport som vil blive udvidet de næste mange år, og forhåbentlig bidrage til at udvikle og forbedre Folkeuniversitetet i Aarhus fremadrettet. At afprøve evaluatorrollen har gjort mig bevidst om, at det er tidsmæssigt omfattende at lave evalueringer, og at det kræver

(19)

systematisering og overblik. Samtidig er resultaterne vigtige, hvis man vil sikre deltagerne den bedste totaloplevelse fremadrettet.

Afrunding

Min tid som praktikant på Folkeuniversitetet i Aarhus er nu slut, og det giver anledning til at stoppe op og reflektere over forløbet og mit udbytte heraf. Det bør i denne

sammenhæng pointeres, at praktikopholdet har bragt mig tættere på virkeligheden. Med dette mener jeg, at jeg gennem min uddannelse har fået mange forskellige kompetencer med i bagagen, men at afstanden til virkelighedens verden udenfor universitetets murer til tider har været meget stor. Praktikperioden har kunne bekræfte mig i, at jeg har oparbejdet mange færdigheder gennem min bacheloruddannelse på Medievidenskab og min kandidatuddannelse på Nordisk sprog og litteratur, og at disse to fagligheder supplerer hinanden særdeles godt.

Som denne praktikrapport vidner om, har jeg haft mange forskellige

arbejdsopgaver og fået mulighed for at afprøve flere ting i Programafdelingen. Samlet set har koblingen af min viden fra min uddannelse og mit arbejde på Folkeuniversitetet fungeret godt. Jeg har kunne anvende flere af mine faglige færdigheder i praksis, og på denne måde bidraget med ny viden og idéer til Folkeuniversitetet. Samtidig har jeg udviklet mig både fagligt og personligt af at være i praktik og dermed fået mange nye kompetencer med i min værktøjskasse.

Det bør dertil påpeges, at praktikopholdet til tider også har været udfordrende på flere forskellige måder. Eksempelvis har vi som studerende hvert semester på

universitetet haft deadlines i form af afsluttende eksamener, hvor vi er blevet vurderet.

En stor forskel ved at starte i Programafdelingen og endvidere en ’rigtig’ arbejdsplads har været de daglige deadlines. Derudover har jeg skulle arbejde med områder og fagligheder, som jeg ikke havde nogen erfaring med på forhånd, såsom at planlægge en forelæsningsrække om Brexit eller forberede et interview med en professor i Klassisk arkæologi. Heldigvis er vi blevet skolet i at sætte os ind i og behandle store mængder information, og det har jeg i høj grad kunne overføre til mange af mine arbejdsopgaver.

Denne erhvervspraktik har uden tvivl formået at ruste mig bedre til mit fremtidige arbejdsliv og givet mig blod på tanden til mit første job, som venter efter specialet er afleveret. Forløbet har været et godt supplement til min uddannelse, da den har givet mig muligheden for at opleve en virksomhed indefra samt følge hverdagen på

(20)

en arbejdsplads. Jeg er i den forbindelse gået fra at iagttage Folkeuniversitetet i Aarhus udefra til med tiden at anse mig selv som en integreret del af afdelingen. Heldigvis er min tid i Programafdelingen ikke helt slut endnu, da jeg fortsætter som

studentermedhjælper. Her kommer jeg til at arbejde videre med flere af mine praktikopgaver, idet jeg fortsat skal planlægge forelæsningsrækker, forberede Vidensbrunch og udsende evalueringer.

(21)

Litteraturliste

Canva. »Startside«. Hentet den 15. november 2016 fra: https://www.canva.com Cao, J. (2015, 21. oktober). »The psychology of visual UX«. Hentet den 5. december

2016 fra: http://thenextweb.com/dd/2015/10/21/the-psychology-of-visual-ux/

Danmarks Statistik. (2016, november). »It-anvendelse i befolkningen. 2016«. Hentet den 10. december 2016 fra: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.

aspx?id=20738&sid=itbef2016

Danielsen, A. B. (2008, 10. januar). »Folkeuniversiteter strides om territorium«. Hentet den 10. december 2016 fra: http://politiken.dk/kultur/ECE455768 /folkeuniver

siteter-strides-om-territorium/

Folkeuniversitetet 1. »Hvad er Folkeuniversitetet?« Hentet den 1. december 2016 fra:

http://www.folkeuniversitetet.dk/hvad-er-folkeuniversitetet/

Folkeuniversitetet 2. »Lov om Folkeoplysning«. Hentet den 28. november 2016 fra:

http://www.folkeuniversitetet.dk/default.aspx?pagetype=6&custID=3

Folkeuniversitetet 3. »Folkeuniversitetsnævnet«. Hentet den 1. december 2016 fra:

http://www.folkeuniversitetet.dk/default.aspx?pagetype=6&custID=11

Folkeuniversitetet i Aarhus 1. »Vidensbrunch«. Hentet den 20. november 2016 fra:

http://fuau.dk/aarhus/vidensbrunch-med-folkeuniversitetet/?utm_source= Folke universitetet+Aarhus&utm_campaign=38bdef5cb1-UGE_48EMAIL_CAM PAI GN_2016_12_01&utm_medium=email&utm_term=0_129663d9d1-38bdef5cb1 -191168405

Folkeuniversitetet i Aarhus 2. »Om Folkeuniversitetet«. Hentet den 21. november 2016 fra: http://fuau.dk/om-folkeuniversitetet/

Folkeuniversitetets arkiv. Samling af gamle programmer mm. i Programafdelingen i Aarhus (Derfor ingen direkte henvisning).

Gravengaard, G. (2014). »8. Kulturanalyse. Kommunikationsrådgiverens vej til at forstå forståelsen i organisationer«. I H. Petersen (red.)

Organisationskommunikation. Teori og cases om tekst og tale. Samfundslitteratur:

Frederiksberg.

Grumstrup, K. (2006, 18. januar). »Evaluering af evalueringer«. Hentet den 15.

november 2016 fra: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/evaluering-af- evalueringer

LinkedIn. »Folkeuniversitetet i Aarhus’ LinkedIn side«. Hentet den 12. december 2016 fra: https://www.linkedin.com/company/486720?trk=tyah&trkInfo=clicked

(22)

Vertical%3Acompany%2CentityType%3AentityHistoryName%2Cclicked EntityId%3Acompany_company_company_company_486720%2Cidx%3A0 Petersen, H. (2015, 5. april). »Lige så store som tre andre tilsammen«. Hentet den 2.

december 2016 fra: http://stiften.dk/aarhus/Lige-saa-stor-som-tre-andre-til sam men/artikel/248930

SurveyMonkey. »Startside«. Hentet den 9. december 2016 fra:

https://da.surveymonkey.com/?ut_source=header

Thøgersen, M. & Bjerrum, H. (2015, november). »Folkeuniversitetet - Én organisation, mange virkeligheder. Folkeuniversitetets historie, økonomi og aktiviteter«

[Rapport]. Hentet den 1. november 2016 fra: http://www.vifo.dk/vidensbank/

downloads/folkeuniversitetet-én-organisation-mange-virkeligheder/ed2cebd5 -f61d-4380-b1bf-a56f00b7dd56

(23)

Bilag 1 – Et udvalg af mine forelæsningsrækker

(24)

(25)

(26)

Bilag 2 – Publicerede hold i de nye forårsprogrammer

Forår & efterår 2017 Aarhus Emdrup Herning Alle tre afdelinger

Samfund og verden 35 30 3 68

Organisation, ledelse og kommunikation 31 23 7 61

Psykologi, sundhed og pædagogik 31 34 8 73

Naturvidenskab og teknologi 16 17 3 36

Arkæologi og historie 33 31 - 64

Religion og filosofi 28 24 - 52

Historie, religion og filosofi - - 7 7

Kunst, arkitektur og design 32 32 - 64

Litteratur, film og musik 16 17 - 33

Kunst, litteratur og musik - - 6 6

Vidensarrangementer 13 5 - 18

Rejser og ture 2 - - 2

Samlet 237 213 34 484

(27)

Bilag 3 – Artikler med forsideforskerne

(28)

(29)

(30)

Bilag 4 – Interviewspørgsmål til Vidensbrunch

Rubina Raja, professor i Klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet Baggrund for karrieren

- Hvordan gik det op for dig, at du skulle studere Klassisk arkæologi? Har interessen altid været der, eller er der tale om en særlig begivenhed i dit liv, som er årsag til det?

- Hvornår opstod interessen for netop dette felt?

- Hvordan var din studietid? Hvad gjorde særligt indtryk på dig?

- Du har taget dele af din uddannelse i udlandet – hvordan kan det være? (Ophold i Rom.

Skrev speciale + ph.d.-afhandling ved University of Oxford).

Forskning og arbejde

- Hvad er Klassisk arkæologi?

- Hvad er det Klassisk arkæologi helt præcist kan?

- Hvorfor er Klassisk arkæologi et vigtigt forskningsfelt?

- Hvorfor er det vigtigt at kende vores forhistorie?

- Hvad kan vi lære af fortiden?

- Hvordan bevarer vi historien for eftertiden?

- Hvad er det fascinerende ved at forske i:

• Antikke urbane samfund og deres interaktion over tid og sted?

• Gravportrætter fra Palmyra i Syrien?

• Religion i antikken?

- Hvornår er du allermest stolt af dit arbejde?

- Hvad er dit mål som forsker?

Feltstudier

- Hvordan foregår feltarkæologi/udgravningsprojekter?

- Hvordan er det at deltage i?

- Hvilke udfordringer er der forbundet med det?

Privat

- Hvilken indflydelse har Klassisk arkæologi på dig personligt?

- Hvor meget fylder din faglige interesse i dit private liv?

- Hvordan reagerer din familie og venner på din forskning og dit arbejde?

- Hvordan oplever du den generelle holdning til Klassisk arkæologi og dit forskningsarbejde?

- Har du en hobby, som fylder meget i din fritid?

Afrunding

- Hvad optager dig allermest inden for dit felt lige nu?

- Hvad er de nyeste forskningsresultater inden for netop dit forskningsområde?

- Hvilke nye projekter venter forude?

- Hvad er dit håb for fremtiden inden for den arkæologiske verden?

- Er der nogen nye spørgsmål, som er dukket op, du gerne vil finde svar på i fremtiden?

(31)

Derek Beach, professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Baggrund for karrieren

- Hvordan gik det op for dig, at du skulle studere Statskundskab?

- Har interessen altid været der, eller er der tale om en særlig begivenhed i dit liv, som er årsag til det?

- Hvornår begyndte du for alvor at interessere dig for politik? (Rejsen i 1990?) - Hvordan var din studietid? Hvad gjorde særligt indtryk på dig?

- Du kommer oprindeligt fra USA (Født i New York, flytter senere til Alaska med din familie. Boet, studeret og arbejdet i DK siden 1991). Hvordan er du som amerikaner endt i Aarhus?

- Hvad er det særlige ved Danmark? (velfærdsstaten, fællesskabet, topskat).

- Hvad kan Danmark blive bedre til? (retorikken omkring udlændinge, janteloven).

- Hvad er det Statskundskab helt præcist kan?

- Hvorfor er Statskundskab et vigtigt forskningsfelt?

- Hvordan oplever du den generelle holdning til Statskundskab og dit forskningsfelt?

- Hvad er det fascinerende ved at forske i:

• EU og Europa?

• Det amerikanske valg, vælgeradfærd, folkeafstemninger?

• Internationale forhold og politik?

- Hvorfor er det vigtigt at forske i dette?

- Hvilke udfordringer er der forbundet ved at forske i dette?

Det amerikanske præsidentvalg 2016

- Hvad fortæller det amerikanske valg os om USA anno 2016?

- Hvorfor har D. Trump været så populær blandt de republikanske vælgere?

- Hvem stemmer demokratisk, og hvem stemmer republikansk?

- Hvordan sikrer man sig stemmer i USA?

- Hvad kan vi lære af det amerikanske præsidentvalg?

- Er det noget ’nyt’ vi ser denne gang, eller er der tale om ’business as usual’?

- Hvorfor får den amerikanske valgkamp så meget opmærksomhed her i Danmark?

- Hvilken betydning får det for både USA og verden, hvem der vinder præsidentvalget?

Danmark og EU

- Hvordan klarer Danmark sig i international politik?

- Hvordan ser EU’s fremtid ud?

Privat

- Hvilken indflydelse har Statskundskab og dit forskningsfelt på dig personligt?

- Har du en hobby, som fylder meget i din fritid? (fodbold) Afrunding

- Hvad optager dig allermest indenfor dit felt lige nu?

(32)

Jens Peter Schjødt, lektor i Religionshistorie ved Aarhus Universitet

Baggrund for karrieren

- Hvordan gik det op for dig, at du skulle studere Religionshistorie?

- Har interessen altid været der, eller er der tale om en særlig begivenhed i dit liv, som er årsag til det?

- Hvornår begyndte du for alvor at interessere dig for religion?

- Hvordan var din studietid? Hvad gjorde særligt indtryk på dig?

- Hvad er Religionshistorie?

- Hvad er det Religionshistorie helt præcist kan?

- Hvordan foregår religionshistorisk forskning?

- Hvilke udfordringer er der forbundet ved at forske i dette?

- Hvorfor er det vigtigt at forske i religion? Hvad kan vi lære af det?

- Hvordan oplever du den generelle holdning til Religionshistorie og dit forskningsfelt?

- Hvorfor har vi overhovedet religioner?

- Hvad er det fascinerende ved at forske i religioner?

Danmark og religion

- Hvorfor har nordisk mytologi fyldt så meget i vores historie?

- Hvordan så guder, tro og praksis ud i det før kristne Norden?

- Hvem var de nordiske guder, og hvilken funktion havde de?

- Kan du give nogle eksempler på, hvordan myter spiller en rolle for den måde, vi ser verden på?

- Hvilken indflydelse har den før-kristne religion på danskernes hverdag?

- Hvorfor gik vi fra asetro til kristendom?

- Hvordan ser fremtiden ud for religion i et dansk perspektiv? (I dag er mere end 3 ud af 4 danskere medlem af Folkekirken, og Danmark er anset for at være et kristent land).

Privat

- Hvilken indflydelse har Religionshistorie og dit forskningsfelt på dig personligt?

- Har du en hobby, som fylder meget i din fritid?

Afrunding

- Hvad optager dig allermest indenfor dit felt lige nu?

(33)

Bilag 5 – Indledning til evalueringsrapporten for efteråret 2016

Resultaterne overordnet set (RUNDE 1)

Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 58 år, og kønsfordelingen er 65 % kvinder versus 35 % mænd. Af de 2259 adspurgte har 780 returneret spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 35 %. Svarprocenten er dermed en smule højere end forårets to evalueringsrunder, hvor tallet henholdsvis var 28 % i runde 1 og 32 % i runde 2. Den flotte svarprocent skyldes med stor sandsynlighed, at der blev sendt påmindelsesmails ud til deltagerne. Derudover er deltagernes forløb blevet indsat i mailen med spørgeskemaet som et nyt initiativ. Se supplerende kommentarer herunder:

- Fin tilfredshed: 81 % er enige i, at forelæsningsrækken har levet op til forventningerne. 7 % er ”uenige” og 11 % siger ”hverken/eller”.

- 84 % er enige i, at forelæsernes præsentation har været tilfredsstillende. 6 % er

”uenige”, og 9 % siger ”hverken/eller”.

- Langt de fleste mener, at forelæsningsrækken har haft en passende sværhedsgrad (84 %). 10 % (svarende til 79 personer) mener dog, at forelæsningsrækken var for let.

- 80 % er enige i, at faciliteterne har været tilfredsstillende. 7 % er ”uenige”, og 11

% siger ”hverken/eller”.

- God tilfredshed med servicen fra værterne på undervisningsstedet og andet FU- personale. 84 % mener, servicen fra Folkeuniversitetets medarbejdere har været tilfredsstillende, 9 % ”ved ikke” (kan muligvis skyldes, at de ikke har haft kontakt til FU’s værter på undervisningsstedet), 6 % siger ”hverken/eller” og kun 1 % er ”uenige” (6 personer).

- De fleste kendte Folkeuniversitetet på forhånd (94 %).

- 66 % blev gjort opmærksom på den forelæsningsrække, som de deltog i gennem Folkeuniversitetets trykte program. 32 % via Folkeuniversitetets hjemmeside, 21

% via Folkeuniversitetets nyhedsbrev, 9 % gennem deres arbejdsplads, 8 % gennem en bekendt, 2 % via Facebook.

- 54 % søger information om Folkeuniversitetets tilbud via det trykte program. 31

% via Folkeuniversitetets hjemmeside og 12 % via nyhedsbrevet.

- Over halvdelen bor under 10 km væk (57 %). 35 % bor 10-50 km væk.

- 47 % af deltagerne er aktive på arbejdsmarkedet, mens 45 % er

pensionister/efterlønnere. De resterende deltagere er ledige, studerende eller

’andet’.

OBS: I det følgende finder I kommentarer til de evaluerede hold inden for de respektive kategorier. Jeg har markeret enkelte udsagn i gul, som jeg synes, er værd at fremhæve (både positive og negative). Se også mine egne kommentarer i gul, som indledes af en stjerne (*). Hvis I ikke kan finde tiden til at læse alle kommentarer, så læs i hvert fald

(34)

dem i gul! Bemærk desuden, at hold, der starter med 1621- er i Aarhus, hold, der starter med 1622- er i Emdrup og hold, der starter med 1623- er i Herning.

Kommentarer til de enkelte hold

Kommentarerne herunder repræsenterer alle de besvarelser, der er kommet ind på de evaluerede hold i efteråret 2016. Først præsenteres kommentarerne fra første

evalueringsrunde i oktober og herefter fra anden evalueringsrunde i december. Der skelnes ikke mellem de kommentarer, der omhandler det faglige og de kommentarer, der omhandler faciliteter, kantine osv. […]