• Ingen resultater fundet

Torben Krogh

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Torben Krogh"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Der er skrevet og sagt mange smuk- ke ord om Torben Krogh, siden hans pludselige død den 26. juni. Udenrigs vil gerne her udtrykke dyb sorg over tabet af Torben. Uendeligt mange medier har nydt godt af hans præci- se pen og evner som redaktør. Uden - rigsfik sin store del med Torben som redaktør i 13 år og med hans medlemskab af redaktionskomiteen fra Udenrigs’allerførste nummer i 1988.

Torben kom til Udenrigssom en overordentlig garvet redaktør efter to perioder som chefredaktør på In- formationog indimellem som chef - redaktør for SF’s MinAvisen, siden Socialistisk Dagblad. Torben forblev tæt på SF, men altid som inspirator og ikke partisoldat. Han har fx flyt- tet mange EU-skeptiske SF-ere nær- mere det europæiske fællesskab.

Han var en ener i den danske me- dieverden, fordi hans vingefang dækkede fra den oversete, men vig- tige intrige i den danske andedam til de store linjer i international poli- tik. Kombinationen af specialkend- skab til både dansk og international

politisk kultur gjorde ham til føren- de analytiker af dansk udenrigspoli- tik, hvilket også Udenrigsnød godt af. Saglighed, indsigt og kritisk ana- lyse også af egne standpunkter prægede alt, hvad han lavede. Få kunne som Torben levere bidende kritik med en ynde, der kendetegne- de det kærlige menneske, der ikke kunne lade være med at vise det.

Torben var også en ener, fordi han forbandt journalistik med inter- nationalt engagement som i UNES - CO fra 1973 til sin død. Han gjorde en enorm indsats for demokratise- ring af medier i udviklingslande gennem sit formandskab for UNES - COs medieprogram. Og det fortæl- ler om den store respekt for ham in- ternationalt, at han fik æreshvervet som præsident for organisationens generalkonference 1995-97. Den be- skedne interesse for UNESCO i Dan mark betød, at den del af hans arbejde var alt for upåagtet.

Han var også en ener som journa- listen, der bedrev mediepolitik og satte vigtige fodtryk i bestyrelserne for Journalisthøjskolen og Den Jour-

2 udenrigs 2 · 2007

Torben Krogh

Udenrigs’ tidligere redaktør var en sand ener i

dansk presse, fordi han forstod både den danske

andedam og den store verden

(2)

nalistiske Efteruddannelse. Og som formand for Mediekommissionen forbedrede han overlevelsesmulig- hederne for små aviser som Informa- tionog Kristeligt Dagblad.

Alle i Udenrigs’redaktionskomite kan givet tilslutte sig Peter Wivels beskrivelse i Politikenaf Torben som

‘byens bedste samtalepartner’. Det var for mig personligt det bedste ved tiden med ham som chefredaktør for Information(1984-87). Og det helt igennem ordentlige menneske Torben Krogh har aldrig været til fals for intriger, selv ikke over de striber af øl, som det kunne blive til efter arbejdstid.

Det med for meget alkohol i dead- linepresset taler Torben åbent om i dokumentarfilmen ‘Min fars valg’, som datteren, filminstruktør Mikala Krogh, producerede i 2004. Mikala skriver om filmen: “Min far fortry- der ikke de valg, han har taget i sit liv, men han råder mig til at lære at sige fra og ikke være bange for at sige nej.” Torben var selv dårlig til at sige nej, for han elskede både sam- menkomster i Udenrigsministeriet og at optræde i forsamlingshuse i Jylland. Torben var “splittet imellem kærlighed og karriere”, skriver Mi- kala, men måske var problemet for stor sammenblanding. For Torben var der ikke nogen adskillelse imel- lem det private og det professionel- le. Det arbejdsmæssige var for ham også et netværk af kærlighed.

Torbens produktion var gigantisk, men han var et bevis på, at kvantitet

ikke behøver at være på bekostning af kvalitet, når der er så stort et re- servoir af viden bag som hos ham.

Han var aktiv som få, men hans store generøsitet betød, at han også var de passives forsvarer. Torben skrev, at borgernes aktive deltagelse i den demokratiske proces selvfølge- lig er noget ønskværdigt: “Ikke de- sto mindre er det vigtigt at gøre sig klart, at det er en menneskeret at være passiv. Den enkelte borger har krav på retssamfundets fulde beskyt- telse, selv om han eller hun politisk set holder sig uden for enhver delta- gelse”. Torben var også forfatter til en række bøger, hvoraf gigantværket om Politikensog radikalismens grund lægger, Viggo Hørup, (1984) står tilbage som hans hovedværk.

Torben, der i mange år var fast kommentator ved DR P1’s Oriente- ring, blev en af de mange freelance- re, der fik et for DR lidet glorvær- digt spark. Det var typisk for ham, at han var mere bekymret for mindre bemidlede kolleger med samme skæbne. Og han var sikker på, at når sommeren gav lavvande i bidragene til Orientering, ville han blive ringet op. Det ville han givet have fået ret i, hvis ikke hans stemme var gjort tavs.

Udenrigsbringer i dette nummer den sidste artikel Torben skrev til magasinet. Vi vil savne ham som en usædvanlig skribent og ven mere, end der er ord til at beskrive det flotte menneske.

Vibeke Sperling

3 udenrigs 2 · 2007

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

14 Sagen om blandt andet de jurastuderendes udklædninger medfører dog, at der i 2019 bliver udarbejdet et opdateret praksiskodeks og skærpede retningslinjer

Når de nu har brugt hele deres liv til at skrabe sammen, så vil det jo være synd, hvis det hele blot går i opløsning, fordi næste generation – hvis der er en sådan – ikke

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

[r]

Sagt på en anden måde: I tilståelsen er der en sigen af begivenheden, af det, der er sket, som producerer en forvandling, som produ- cerer en anden begivenhed, og som ikke bare

Men dette paradoks angår ikke kun værkets form, det er også dets grundtema, fortællerens generelle livssituation.. Som et skrig gennem teksten lyder spørgsmålet: hvem

Ultimately, while Grundtvig’s chosen six verses appeared in his hymnbooks, and the 3-verse version in the above-mentioned editions of the Folk High School Songbook,

En anden side af »Pro memoriets« oprør mod den politik, Frisch selv når det kom til stykket var medansvarlig for – og som han senere for- svarede tappert og godt både før og