Forsøg med Grøngødning

Forsøg med Grøngødning

1938-1942.

Ved Karsten Iversen.

378. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Formaalet med Forsøgene har været at belyse den Indflydelse, som Isaaning af Bælgplanter eller Hal. Rajgræs Øver dels paa Dæk- sædsafgrøden og dels paa den efterfølgende R.odfrugtafgrøde.

Til Indledning gives en kort Oversigt over de vigtigste Resul- tater af de tidligere ved Statens Forsøgsvirksomhed udførte Forsøg med Grøngødning, ligesom Forsøgsteknikken diskuteres. Forsøgene viI blive fortsat efter ændrede Planer, saa snart Forholdene til- lader det.

Beretningen er udarbejdet af Forstander Karsten Iversen, Askov, med Bistand af Assistent K. Dorph-Pelersen.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Fra ældre Tid har det været en almindelig Opfattelse, at Anvendelse af Grøngødning navnlig hørte hjemme paa de magre, sandede Jorder. Men efter AarhundTedskiftet har Anvendelse af Grøngødning ogsaa taget Opmærksomheden paa de lermuldede Jorder, hvilket navnlig skyldes den kendte Landmand, ]J/ads B. Bjerre, Sir ved Holstebro, der allerede fra 1880'erne i udstrakt Grad har anvendt Grøngødningsafgrøder i sit Landbrug. Det var dog navnlig under den f.orrige Verdenskrig, da Priserne paa de kunstige Kvælstofgødninger steg stærkt, og Tilførslerne begræn- sedes, at Sagen ogsaa vandt Interesse paa Øernes gode lermul- dede Jorder. Det er navnlig Forsøgsleder Dr. h. c. H. A. B. Vesler- gaard's Forsøg med Anvendelse af Sneglebælg paa Abed Plante- 3vlsstation, der har bidraget stærkt til, at Sneglebælg nu har vundet saa stor Udbredelse som Grøngødningsplante paa de sydlige øer.

Som Eksempel paa Sneglebælgens Virkning skal anføres

Hesultater af nogle af de første Forsøg, der blev gennemført paa Abed Planteavlsstation paa Lolland i 1914-17. Sneglebælgen er udlagt i Byg, og Virkningen er forfulgt i den efterfølgende Runkelroeaf grøde.

Udbytte

1914-15. hlig Roer pr. ha Merudbytte Ugødet... 402

20 kg Sneglebælg... 457 55 400 kg Salpeter ... 505 103

1916-17.

Ugødet ... : ... . 20 kg Sneglebælg

+

400 kg Salpeter ... . 350 534 493

184 143

Sneglebælgen har i de to første Aar frembragt et Mer- udbytte, svarende til Virkningen af omkring 200 kg Salpeter.

I de to sidste Aar er der til Sneglebælgen givet et Tilskud af 200 kg Salpeter; tilsammen har denne Gødning givet et Mer- udbytte paa 184 hkg Roer eller 41 hkg Roer mere end Anven- delsen af 400 kg Salpeter. Nedpløjning af Sneglebælg har saa- ledes i disse Forsøg givet en Virkning svarende til mellem 200 og 300 kg Salpeter pr. ha. De sidste Aars Forsøg antyder, at et mindre Tilskud af Salpeter til Sneglebælgen vil gøre god Virk- ning. Salpeteret bidrager til at sætte Vækst i Roerne fra For- aaret, medens Sneglebælgen sørger for den jævne Kvælstof- forsyning Sommeren igennem.

Alle senere udførte lokale Forsøg har i det store og hele givet samme Resultat, at et ve 11 y k k e t Udlæg af Grøngød- ningsafgrøder i den følgende Rodfrugtafgrøde har givet et Mer- udbytte, der .svarer til Virkningen af 200-300 kg Salpeter pr. ha.

Indenfor Landboforeningerne har der i Aarenes Løb været ud- ført en Række Forsøg med forskellige Plantearter, og det har her stedse vist sig, at .det for Grøngødningens Virkning var af afgørende Betydning at anvende de Plantearter, der var nogen- lunde »sikre« under de stedlige Forhold. Et mislykket Udlæg giver saavel i Praksis som i Forsøgene en daarlig Gødnings- virkning. Paa lette Sandjorder kan Tørkeperioder ofte ødelægge Udlæget, medens en for yppig Udvikling af Dæksæden (Lejesæd) kan ødelægge Udlæget paa de gode lerimuldede Jorder.

Forsøg med Grøngødningsafgrøder bør deTfor begynde alle- rede i Udlægsaaret, idet Isaaningen af Udlægsafgrøden kan øve

hIdflydeIse paa Dæksædens Udbytte. Jo stærkere Dæksæden gødes, desto større bliver Kornafgrøden, . nI en desto svag..'!re lJdlæget og desto ringere Godningsvirkningen. Virkningen af N edpløjningen bør forfølges i een, helst i de to efterfølgende Afgrøder. For at sikre en retfærdig Sammenligning bør For- søgene anlægges saaledes, at de Parceller, der ikke er tilsaaet med Bælgplanter, kan skrælpløjes og efteraarsbehandles som i almindelig Praksis, uden at man skader eller ødelægger Udlæget i de Forsøgsled, der er tilsaaet med Grøngødningsplanter . Da Merudbyttets Størrelse er afhængig af Jordens Gødningskraft, maa der anvendes et Overtal af Parceller uden Isaaning, som kan gødes med aftrappede Mængder af Kvælstofgødning, saa- ledes at Virkningen af Grøngødningen kan sammenlignes med Virkningen af kuns1tig Kvælstoigødning.

Saadanne Forsøg kræver stor Plads o'g de har derfor kun i ringe Onlfang været udført ved Statens Forsøgsstationer. Kun paa den lette og tørre Sandjord ved Studsgaard Forsøgsstation er der i 1914-24 gennemført egentlige For;søg med Grøn- gødningsplanter. Der er foretaget en Sammenligning meHem L upiner og Serradela saaet i Renbestand og mellem Isaaning af Sen'adela, Blodkløver og Tidlig Rødkløver i Havre.

Resultaterne af Forsøget med Nedpløjning af Lupin og Ser- radela i Renbestand og Havre uden Isaaning fremgaar af føl- gende Oversigt.

Lupin, nedpløjet. ... . Serradela, do ... . H avre uden Isaaning ... .

U dbytte i hkg pr. ha:

1. Aar 2. Aar Kærne Halm Kartofler

15.3 24.2

313

273 254

Alle tre Afgrøder er gødet ens med Fosforsyre og Kali; men Parcellerne uden Bælgplanter er gødet med 20 kg Kvæl slof pr. ha til Havre og 40 kg Kvælstof til Kartofler.

Nedpløjning af Lupinafgrøden har ikke alene dækket Virk- ningen af de 40 kg Kvælstof i Kunstgødning, men yderligere forøget Afgrøden med 59 hkg Knol.de ·pr. ha. Ved Overvejelser over Økonomien maa Havreafgrøden i 1. Aar tages med i Be- tragtning.

I to Forsøgsled, hvor Grønafgrøden af Lupiner og Serra- dela blev fjernet, dalede Udbyttet af den efterfølgende Kartoffel- afgrøde meget stærkt - henholdsvis 96 og 74 hkg pr. ha. Et

Tilskud af 40 kg Kvælstof i Kunstgødning kunde ikke erstatte' Bortførselen af Grønafgrøden. En meget væsentlig Del af Grøn- gødningens Virkning skyldes saaledes Stængler og Blade.

Forsøgene med Isaaning af Bælgplanter i Havre gav føl- gende Resultater:

Udbytte i hkg pr. ha:

1. Aar 2. AaI' Kærne Halm Kartofler Havre med Serradela ... 15.3 30.1 266

do. - Blodkløver ... 15.3 ^28.4 257 do. - Tidl. Rødkløver . 15.3 25.4 264 do. uden Isaaning ... 15.3 24.2- 254

Til samtlige Havreafgrøder er der gødet nled 20 kg og tiI Kartofler med 40 kg Kvælstof pr. ha. Som det ses, haF--Kærne- udbyttet været ens i alle 4 Havreafgrøder; Isaaningen af Bælg- planter og da navnlig Serradela har derimod givet en meget værdifuld Forøgelse af Halulafgrøden. Forskellen her bestaar for en Del af Bælgplantehø. I den følgende Kartoffelafgrøde har Isaaning af Serradela givet et Merudbytte paa 12 hkg, Blod- kløver 3 hkg, og Tidlig Rødkløver 10 hkg Knolde pr. ha nlod Havre uden Isaaning.

I disse Forsøg har der ikke været indlagt Parcellel' med forskellige Mængder Kvælstofgødning; man kan derfor' ikke sammenligne 'Bælgplanternes Virkning med Kvælstofgødningens, luen maa nøjes med direkte at s~mmenligne Merudbyttet efter de forskellige Bælgplantearter.

Den lueget ringe Virkning af .Blodkløver skyldes, at denne for største Delen dør bort efter Afhugningen (Høst), hvorfor dens opsamlede Kvælstofforbindelser sandsynligvis omdannes og gaar tabt, før den efterfølgende Afgrøde kan ?rage Nytte af dem.

Forsøg med Orøngødning 1938--42.

Til nærmere Belysning af disse Forhold og til Undersøgelse af, hvorledes saadanne Forsøg teknisk bedst kan genneluføres, blev der i 1938-1942 anlagt enkelte Forsøg ved Statens For- søgsstationer.

Efter Arbejdsplanen anføres:

»Forsøget udføres. ved Askov Lermark, Lundgaard, Tylstrup og Lyngby.

Formaalet er at belyse Bælgplanternes Indflydelse dels paa Dæksædsafgrøden og dels paa en efterfølgende Rodfrugtafgrøde.

Forsøget udlægges hvert Aar med en Bælgplanteart - efter de stedlige Forhold Sneglebælg, Tidlig Rødkløver, Rundbælg eller Ser- radela - og til Sammenligning hermed foretages Udlæg med lta1.

Rajgræs. Forsøget kan anlægges paa langs af Agerretningen efter følgende Plan:

Uden Bælg- Uden It al. Uden

Isaaning planter Isaaning Rajgræs Isaaning 'Kvælstofgødning, til Dæksæden:

a . ... ... 200 kg 200 kg 200 kg 200 kg 200 kg

b. ... 100 ^» 100 » 100 ^» 100 ^» 100 ⁾

c ... _ ...

..

d.

.

.

.

.

4 Gentagelser

li vælstofgødning til Rodfrugt:

a . .. • .. · 0 . . . ... 400 kg 200 kg 400 kg 200 kg 400 kg

b. ... 200 ^» 200 ^l) 200 ^» 200 ^» 200 ^»

c ... 200 ^» 200 ^» 200 ^» 200 ^» 200 ^)l d ... 600 » 200 ^» 600 ^» 200 ^» 600 ^» 4 Gentagelser.

Til Dæksæden gødes desuden overalt med 200 kg Superfosfat -og 200 kg Kaligødning pr. ha og til Rodfrugt med henholdsvis 400 og 400 kg pr. ha.

I b-Parcellerne (100 kg Chilesalpeter) efter Isaaning vejes og fjernes Afgrøden i Oktober for at svare til Afgræsning, Grøngød- ningsafgrøderne nedpløjes i November-December.

Forsøget anlægges i en Vaarsædsmark og Eftervirkningen under- :søges i en Rodfrugtafgrøde. Der anvendes mindst 4 Fællesparceller il. 40 m².«

Efter denne Forsøgsplan er alle b- og c-Parceller gødet ens saavel i Rækkerne uden Isaaning som i Rækkerne med Isaaning, -og Virkningen af Grøngødningsafgrøden kan maales ved Sam-

menligning med Udbyttet paa Parcellerne a og d med stigende K vælstofmængder uden Isaaning.

Ved denIle Forsøgsplan ligger de tre Forsøgsled: 1. Uden Isaaning, 2. Bælgplanter og 3. Ital. Rajgræs, der skal sammen- lignes, i Striber paa langs af Agen'etningen, saaledes at Parcel- rækkerne uden Isaaning let kan skrælpløjes og behandles straks ,efter Høst, medens hele Marken d~btpløjes i December. Naar Forsøgsarealet er ensartet, kan denne Ordning give gode Resul-

tater; nlen hvis Marken stiger i Ydeevne paa tværs af Ager- retningen, bliver Resultaterne usikre, naar Rækkeantallet ikke forøges stærkt. I eet af Forsøgene er der iagttaget en saadan Skævhed i Arealet, at Forsøget af denne Aar<sag delvis maaUe kasseres.

Ved Anlæg af nye Forsøg luaa det overvejøs at anlægge Forsøgsleddene i Striber paa tværs af Agerretningen og afsætte saa store Værnebælter ved Siderne, at Behandlingen af Stub- marken uden Isaaning kan gennenlføres uden at skade de til- saaede Striber.

Forsøgsresultater.

Efter ovenstaaende Forsøgsplan er der gennemført 4 Udlæg ved Askov Lermark, Lundgaard og Tylstrup og 3 Udlæg \red Lyngby Forsøgsstation. Askov Lermark og Lynghy har let ler- muldet Jord, Lundgaard let og tør Sandjord, og Tylstrup let, meget finkornet Sandmuld. Ved Tylstrup er de to Forsøg kasseret paa Grund af, at Sandflugt har ødelagt Forsøgene i Rodfrugtafgrøden.

Som Bælgplante er ved Lyngby anvendt Sneglebælg i alle Forsøgene, ved Askov Lermark Sneglebælg i 1938, og i de føl- gende Aar for at sikre en god Bestand en Blanding af Snegle- bælg og Sen'adela. Ved Lundgaard er i 1938 anvendt Sneglebælg og de <sidste tre Aar Serradela og ved Tylstrup Serradela i 1939 og Tidlig Rødkløver i 1941.

Aarsagen til, at Ital. Rajgræs er taget med i denne Forsøg<s- række er, at det i engelske Forsøg var vist, at Isaaning af en ikke-kvælstofsamlende Afgrøde ved at forhindre Udvaskning af Kvælstof i Efteraarstiden i nogen Grad kunde virke som en K vælstofkilde det følgende Aar.

Ved Betragtning af efterfølgende Forsøgsresultater maa det stadig haves for øje, at alle Udlægene er udført i tørre eller forholdsvis tørre Aar, hvor der har været d a a r l i g e B e t i n- g e l s e r f o r U d v i k l i n g e n a f U d l æ g e t. Ital. Rajgræs har ikke i nogen af Forsøgene og Bælgplanterne kun i 4 af 13 Forsøg været saa stærkt fremme, 'at der kunde tages en sparsom Efterslæt, som dog ikke har været saa stor, at Fjernelsen af den har givet sig Udslag i den efterfølgende Rodfrugtafgrøde. FOT- søgsleddet med Afhugning af Afgrøden er derfor udgaaet af nedenstaaende Opgørelse af Forsøgsresultaterne.

Angaaende Forsøgenes Enkeltresultater henvises til Tabel- lerne 3--4 Side 115--117.

Dæksædsafgrøden.

En Oversigt over Udbyttet af Kærne og Hahn i Forsøgs- leddene »Uden lsaaning« og Merudbyttet, der er høstet efter Isaaning af Bælgplanter og Rajgræs, fremgaar af Tabel 1. Der er her overalt regnet med de Forsøgsled, der er gødet med 100 kg Chilesalpeter pr. hå.

Isaaning af Bælgplant'er eller Rajgræs har paa de sandede Jorder ved Lundgaard og Tylslrup bevirket en tydelig Nedgang i Kærneudbyttet paa 1.4-3.2 hkg Kærne pr. ha. Paa de ler- muldede Jorder er der derimod en lille Fremgang i Kærne- udbyttet ved Lyngby, og ved Askov Lermark er det kun efter

Tabel 1. Dæksædsafgrøden, gødet med 100 kg Salpeter pr. ha.

Udbytte og Merudbytte i hkg pr. ha.

Halm

III Kærne

f-U-db-)-rt-t-e --:-I--M-e-r-Ud-b-y-t-te----l

l

Udbytte 1 _ _ M_er_u-cd_b_yt_t_e _ _

I

; uden I Bælg- Ital. uden B I I

Isaaning ^II Isaaning æ g-

planter Rajgræs planter

ltal.

Rajgræs Askov Lerm.:

Byg, 1938 ..

do. 1939 ..

do. 1940 ..

do. 1941 ..

30.6 18.3 35.2 21.6

+0.3 0.2 -;.-0.7

"";'-0.2

--:--2.4 -;.-1.1 --:--2.4

"";'-0.5

39.0 24.8 38.0 23.4

11.8 0.8 4.4 0.7

~ 2.6 --:--1.4 -;-0.5 ....;.-1.4

---II---:---~·-'-_·_-- ---.-.----.~~ .. - -

Gennemsnit. . 26.4 I -:-0.3 I -;.-1.6 31.3 I 4.4 I -+-1.5

Lundgaard:

!

Byg, 1938.. 9.9 do. 1939.. 10.0

do. 1940.. 19.4

do. 1941.. 12.3

"";'-3.8 --;':-0.8 --:--0.1 --:--0.8

--:--4.4 -;'-2.0 -;- 2.3

"";'-0.8

15.1 12.1 21.5 17.5

2.4 9.0

2.0 1.2

"";'-4.8 -;-2.5

"";--3.0

"";'-2.3

- - ' - - - -- - _ . _ - ' - - - , - - - ---~~ ~ ~~~.--'---'---

Gennemsnit. . 12.9 I -;-1.4 I "";'-2.4 16.6 I 3.7 I --:--3.2 Lyngby:

H avre, 9381 28.1 --:--0.2

I

0.8 41.6 2.2

I

3.4

do. 1939 28.9 l[ ^1.1 -;"-0.2 27.9

[

1.5 0.5

do. 1940 I 45.4 1.4 0.9 49.8 1.6 0.0

Gennemsnit . . ! 34.1

I 0.8 I 0.5 39.8

I 1.8

I 1.3

I

~-

I

II ^I

Tylsfrup: I

Havre, 1939 29.6 --:--3.2 ^I 70.5 31.9 6.5 3.0

do. 1941 I ^28.7 "";'-3.2 I ^72.3 II

25.0 -;-.3.1

I

Gennemsnit .. 29.2 +3.2

I

Gens. 13 Forsøg II 24.5 "";'-0.8 -:--1.3 28.3 3.2

I

Ital. Rajgræs, at der regelmæssigt iagttages en Nedgang i lVIer- udbyttet efter Isaaning.

Aarsagen til disse Variationer fra Forsøgssted til Forsøgs- sted og fra Aar til Aar nlaa -søges i Forskelligheder i Jordbunds- -og Klimaforhold. I tørre Perioder vil Isaaning af Bælgplanter eller Græs bidrage til, at Vandforbruget y.derligere øges, og delte gaar ud over Dæksædsafgrøden. De lennuldede .Jorder holdeT bedre paa Vandet, og den Skade, som U dlæget kan forvolde ved Vandforbrug, bliver derfor nlindre end paa de lette Sandjorder, hvor Tørken først sætter ind. Hvor der er Vand nok til baade Korn og Udlæg vil Bælgplanterne ved at afgive Kvælstof kunne bidrage til at øge Udbyttet af Korn.

Med Hensyn til Halnlafgrørlen belnærkes det, at Isaaning af Bælgplanter med Undtagelse af Forsøget ved Tylstrup i 1941 har bevirket en væsentlig Forøgelse af HalmudbyUet i alle de øvrige Forsøg. Denne Forøgelse af Halmafgrøden skyldes lige- som i de ældre Forsøg ved Studsgaard, at Bælgplanterne er vokset op i Kornet og derved har bidraget til en »værdifuld «

Forøgelse af HahnudbyUet. N aar Isaaning af Rajgræs ved Askov Dg Lundgaard derimod har bevirket en Formindskelse af Halm- -afgrøden, staar dette sikkert i Forbindelse med, at Rajgræs i

j\fodsætning til Bælgplanterne er Forbrugere af Kvælstof. Raj- græsset har tæret paa Jordens Beholdning af Kvælstof og har derved bidraget til en Formindskelse af Udbyttet baade af Kærne og Halm.

En lignende Skadevirkning ved Isaaning af Rajgræs er . ogsaa iagttaget i- Forsøg paa let Sandjord paa F r e d e r i K s h ø j, hvor Ital. Rajgræs i Gennemsnit for Aarene 1934-39 har bevir- ket en Nedgang i Udbyttet paa 1.7 hkg Kærne pr. ha (se Beret- ning Nr. VI om Forsøgsarbejdet paa De danske Spritfabrikkers Forsøgsgaarde 1941).

Am'sagen til, at Isaaning af Bælgplanter ved Tylstrup i 1941 har bevirket en Nedgang i HalmudbyUet, maa søges i Tørke- perioder i Forsommeren - hvor Bælgplanterne har tæret paa Vandbeholdningen og hæmmet Kornets Udvikling -- og først ,efter Midten af Juli kom de gode Vækstbetingelser, saaledes at

Udlæget kom til Udvikling efter Høst.

I alle tre Forsøgsled er i Dæksæden indlagt Parceller lned :s t i g e n d e T i l s k u d a f K v æ l s t o f g ø d n i n g. Tages Gen- nemsnit for samtlige 13 Forsøg fremgaar Resultatet af om- staaende Oversigt:

Udbytte og Merudbytte 'i hkg pr. ha

Uden Bælg- Haj-

Kærne. Isaaning planter græs

100 kg Chilesalpeter ... 24.5 -7-0.8 "';-1.3

200 - do. 27.3 -:--0.8 -7-1.2

300 - do. 30.6 ...;-1.5 -7-1.4

Halm.

100 kg Chilesalpeter. . . 28.3 3.2 -;.-1.0

200 - do. 33.2 1.7 --;-1.4

300 - do. 37.6 1.1 -;.-1.1

Jo stærkere der gødes l11ed Kvælstof, desto større bliver Udbyttet af Kærne og Hal1m. Men jo stærkere der gødes til Dæk- sæden, desto svagere vokser Bælgplanteudlæget til og desto.

mindre bliver den Forøgelse af Halmafgrøden, som » Udlægs- høet« vil give, og desto større bliver den Skade som Isaaningen i Tørkeperioder kan forvolde paa Kærneudbyttet. Isaaningen af Rajgræs, som har maattet konkurrere med Dæksæden Olll Rvæl- stoftilfør,selen, har baade i Kærne og Halm bevirket en lille N edgang i Udbyttet, der synes ret upaavir ket af Kvælstof- tilførselen.

Eftervirkning i Rodfrugtafgrøden.

Udbyttet af Roer og Tørstof, der er høstet» Uden Isaaning«~

og Merudbyttet, der er høstet efter Isaaning af Bælgplanter og Rajgræs, fremgaar af Tabel 2. Denne Tabel omfatter kun de ensgødede Forsøgsled, der til Dæksæden er gødet lned 100 kg og til I{odfrugtafgrøderne nled 200 kg Chilesalpeter pr. ha.

Saavel ved Lyngby, Askov Lermark som ved Lundgaard har Isaaning af Bælgplanter givet et stort Merudbytte paa gennelll- snitlig 102-138 hkg Roer eller 14.2-16.2 hkg Tørstof pr. ha.

Ved Tylstrup, hvorfra der kun foreligger Forsøg i to Aar, har 1942 givet et godt Merudbytte, l11edens Bælgplanterne i 1940 - uvist af hvilken Aarsag - har bevirket en Forringelse af Ud- byttet. Isaaning af Ital. Rajgræs har i de fleste Forsøg bevirket en Nedgang i Udbyttet.

I Gennenlsnit for alle Forsøg stiller Forholdet sig saaledes:.

Tørstof i hkg pr. ha laIt Merudbytte Uden Isaaning ... 75.6

Bælgplanter ... " 88.7 13.0 Ital. Rajgræs. . . .. 72.3 --;-.3.3

Tabel 2. Rodfrugter, gødet med 200 kg Salpeter pr. ha.

Udbytte og Merudbytte i hkg pr. ha.

Roer Udbytte

Tørstof ⁱ

MerUrYUe _ \ U~~~~te Merudbytte uden

Bælg- Hal.

Isaaning Bælg- l:a1. Isaanin

planter Rajgræs g planter Rajgræs

Askov Lerm . .'

1939 ... 94.9 13.6 1.5 690 126 17

1940 ... 86.4 13.6 -;.-6.1 555 107 -.:-51

1941 ... 69.2 11.0 -;.-7.4 416 79 ...;.-52

1942 ... 66.0 18.6 6.5 421 159 41

Gennemsnit .. i 79.1 _I 14.2 _I "';'-1.4 521 I ¹¹⁸ I ...;.-11

l

Lzzndgaard:

1939 ... ⁱ 50.6 20.9 1.0 348 163 "';'-3

1940 ... 72.9 23.4 -;.-11.5 512 197 -;.-81

1941 ... 76.9 16.4 -;'-3.6 507 141 -':-27

1942 ... ¹ 66.6 3.9 2.5 469 50 29

Gennemsnit .. 66.8 _I 16.2 I ^{-;'-2.9 459} I 138 I "';'-21

Lyngby; l ^I

Il

I

1939., ... 1 70.6

I

1940 ... 71.7 I

16.6 -;.-5.7 454 102 -.:-39

1941 ... 114.1 11.2 "';'-0.9 810 99 "';'-21 Gennemsnit .. I 85.5

I

I

Tylstrup : II

I l

1940 ... 74.0 II

I

"';'-3.9

I

1942 ... 68.6 8.8 "';-11.9 423 48 ...;-89

Gennemsnit .. 11 7l.3 2.5 -c9.6 439 9

l

==~=====*======*======#======~====~=======

Gens.13 Forsøg

II

L

==========~====~======~====~======~=====

Bælgplanterne har gennemsnitlig givet el Merudbytte paa 13.0 hkg Tørstof, medens den ikke-kvælslofsamlende PIailte, Hal. Rajgræs, har bevirket en Nedgang i Afgrødens Størrelse- paa 3.3 hkg Tørstof. Medens Merudbyttet, der er opnaaet ved Anvendelse af Bælgplanter naturligt søger sin Forklaring i deres kvælstofsamlende Evne, maa Aarsagen til Nedgangen for Raj- græsset antagelig søges i, at der til Omsætning af det kvælstof- fattige RaJgræs forbruges Kvælstof, der da maa tages fra Jordens Beholdninger af letopløselige Kvælstofforbindelser, som derved.

unddrages Rodfrugtafgrøden. .

Dæksæden er som tidligere nævnt gødet med stigende Mæng- der Salpeter. Til Belysning af den Indflydelse, som Dæksædens

'Udvikling (Udbyttets StørreLse) øver paa Merudbyttet af Roer :skal anføres:

Udbytte i hkg Tørstof pr. ha.

Gødskning til Dæksæden Bælgplanter Rajgræs 100 kg Salpeter ... 88.7 72.3 200 - do. .. .. ... . .. . .... . . 91.4 73.3 300 - do. ... . .. . . .. . 89.7 74.4

I Dæksæden er gennemsnitlig høstet 23--24 hkg Kærne ved Anvendelse af 100 kg mod 29-30 hkg ved Anvendelse af 300 kg Salpeter. Det er fra tidligere For1søg en almindelig Erfaring, at jo stærkere Dæksæden gødes, desto svagere bliver Udlæget og desto ringere Virkningen som Grøngødning. N aar der ikke er væs,entlig Forskel paa Udbyttet af Rodfrugtafgrøden, enten Dæk- sæden er gødet med 100 eller 300 kg Salpeter, maa det erindres, ,at der i disse Forsøg i det hele er avlet smaa Kornafgrøder. I jngen af Forsøgene er iagttaget Lejesæd, saadeles at der selv i de stærkest gødede Forsøgsled - bortset fra Tørkeperioder - lIar været god Lejlighed tn Udlægets Vækst.

Medens Rodfrugtafgrøden efter Isaaning af Bælgplanter overalt er gødet med 200 kg Chilesalpeter pr. ha, er Forsøgs- leddene »Uden Isaaning« gødet med henholdsvis 200, 400 og ,600 kg Salpeter pr. ha. Der kan herefter foretages en Sammen-

ligning 'mellem Merudbyttet for Tilskud af 200 og 400 kg Sal- peter uden Isaaning og Merudbyttet, der er opnaaet ved Anven- delse af Isaaning af Bæ'lgplanter. En saadan Sammenligning fremgaar af følgende Oversigt:

Uden Isanning. Udbytte Merudbytte Samme Merudbytte iaH for Chilesalp. opnaas v. Anvendelse af:

Rodfrugt gødet med 200 kg Chiles ... 75.6

400 do. 88.5 12.9

=

600 do. 96.9 21.3

=

1saaning af Bælgplanter.

Merudbytte Dæksæden gødet med for Isaaning

100 kg Chiles. . .... R8.7 13.0

=

200 do. 91.4 15.8

=

300 do. 89.7 14.1 = 220 do.

Gennemsnit ... 89.9 14.3

=

En Beregning af, hvor meget Salpeter, der skal anvendes for at give samme Merudbytte som Isaaning af Bælgplanter, vil saaledes vise, at Bælgplanternes K vælstofvirkning svarer til 200-250 kg Chilesalpeter pr. ha. Da Udlæget i de fleste Forsøg er vokset saa svagt til, at det ikke har været muligt at bestemme Grønvægten ved Afhugning, viser Forsøgene saaledes, at selv en . om Efteraaret svagt udviklet Grøngødningsafgrøde kan give en

ret god Kvælsiofvirkning.

Sammendrag.

Ved Forsøgsstationerne Lyngby, Askov, Lundgaard og Tyl- strup er i 1938-1942 gennemført ialt 13 Forsøg med Grøn- gødning. Forsøgene omfatter Virkningen af Isaaning af Bælg- planter og Ital. Rajgræs i en Kornafgrøde og Eftervirkning af Grøngødningen i en efterfølgende Rodfrugtafgrøde. Til Dæk- sæden er gødet nled 100, 200 og 300 kg Chilesalpeter pr. ha, og Rodfrugtafgrøden er uden Isaaning gødet saaledes, at Grøngød- ningens Virkning direkte kan sammenlignes med Virkningen af Chilesalpeter.

Hovedresultatet af Forsøgene fremgaar af nedenstaaende Oversigt:

Dæksædsafgr., Udbytte og Merudbytte i hkg pr. ha Uden Ismming Merudbytte for Isaaning

Udbytte Bælgplanter Ital. Rajgræs Dæksæden gødet med: Kærne Halm Kærne Halm Kærne Halm

100 kg Chiles ... . 24.5 28.3 -:-0.8 3.2 "';-1.3 --;.-1. o

200 - do. 27.3 33.2 --;.-0.8 1.7 -;-1.2 -;--1.4

300 - do. . ... 30.6 37.6 -;--1.5 1.1 -;-.1.4 --;--1.1

Rodfrugtafgrøden, Udbytte og Merudbytte i hkg Tørstof pr. ha

100 kg Chiles ... 75.6 13.0 .-;-3.3

200 ^- do. • • t · • • 15.8 -:-2.3

300 ^- do. • • • • t > . 14.1 --;..-1.2

Gennemsnit 14.3 -;--2.3

Stigende Tilskud af Kvælstof til Dæksæden har bevirket et stigende Udbytte af baade Kærne og Halm. Isaaning af Bælg- planter har i de fleste Forsøg givet en lille Nedgang i Udbyttet af Kærne, men en Stigning i Halnludbyttet, smll Følge af, at Bælgplanterne er vokset op i Kornet og ved Høst har givet en værdifuld Forøgelse af Halmafgrøden. Isaaning af Ital. Rajgræs

8

har givet en lille Formindskelse af U dbyUet baade af Kærne og Halm.

Ved Lyngby har Bælgplanterne bevirket en l i Il e S t i g n i n g i K æ r n e u d b Y t t e t p a a 0.8 h k g, medens Lundgaard og Tylstrup viser en Ned- g a n g p a a h e n h Q l d s v i S 1.4 Q g 3.2 h k g K æ r n e p r. h a . Aarsagen til denne Forskelmaa søges i, at Isaaningen bevirker et større Vandforbrug, og at Afgrøderne tidligere kommer til at lide af Tørke paa de lette end paa de lermuldede Jorder.

I den efterfølgende Rodfrugtafgrøde har I s a a n i n g a f B æ l g P l a n t e r g i v e t e n F o r ø g e l s e a f T ø r s t o f u d b Y t- t e t p a a g e n TI e 'm s ^TI i tl i g 13.0 h k g T ø r s t o f, m e d e i l s Isaaning af ItaI. Rajgræs - der ikke er kvælstof- s a m l e n d e -- h a r b e v i r k e t e n N e d g a n g i U d b Y t t e t p a a 3.3 h k g T ø r s t o f pr. h a. AaDsagen til Nedgangen i Udbyttet maa søges i, at Omsætningen af det kvælstoffattige Rajgræs lægger Beslag paa en Der af det letopløselige Kvælstof, der derved unddrages Rodfrugtafgrøden. Den »kvælstofopspa- rende« Evne, som af og til tillægges »Ikke-Bælgplanter«, har saaledes ikke kunnet spores i disse Forsøg. Kvælstofvirkningen efter Bælgplanter beregnes at nlodsvare Virkningen af 200--250 kg Chilesalpeter pr. ha.

Ved Betragtning af disse Forsøgsresultater - der ret nøje svarer til Resultaterne af tidligere udførte lokale Forsøg - skal der gøres opmærksOlll paa, at alle Udlægene af Grøngødnings- afgrøderne i denne Forsøg,srække er foretaget i tørre eller for- holdsvis tørre Somre, hvor der har været daarlige Betingelser for Udviklingen af Udlæget.

---"~-.-~--

T a b e l 3. G r ø il g ø d il i n g s f o r s ø g, D æ k s æ d. U d b Y tt e i h k g pr. h a

==============~============~==========v===---

I

Uden Isaaning III

Bælgplan~II~I_~;::-

kg Chilesalpeter ... I 200 1 100 300 I 200 1 100 _I 300 l, 200 ¹ 100 I 300 Lyngby:

1938 Havre 1939 do.

1940 do

II Kærne

I

~~::

;~:~

~~::

~i::

~~:~

~~:~ ^I ~;::

;~:~ ^I i!:~

I - 45 4 -

.--=

---II,i---~I----~--

A s k o v : · ^I-

1938 Byg . . . 38.1 - 30.6 42.1 38.s 30.3 41.9 j 35.0 28.2 1940 do. ... 38.9 35.2 38.4 37.7 34.5 37.3 35.3 32.8

38.7 19.6 35.s 21.5 1939 do. ... 19.7 18.3 21.0 19.7 18.5 19.5117.4 17.2 1941 do . . . 21.5 21.6 22.5 23.0 21.4 22.1 21.9 i 21.1 -G-en-n-e-m--s-n--j-t -. -.. -.-.-. -. -.

·-li

^11-

-

Lrzndgaard: ^I

1938 Byg ... ! 17.3 9.9 23.0 12.2 6.1 18.4 13.~

1939 do . . . '" . 10.9 10.0 11.3 9.8 9.1 11.0 9.5

19.4 9.7 21.4 11.4 _1_9_4_1_d_o_, _._._. _. _ .. _·_._·_1_1_3_:6_-'-_1_2_.S--'--_14_._S_II_1_2_.2----c-_11.4 13.4 12.4 i 11.4

1940 do . . . ^i' 21 3 19.4 22.2 21.4 19.3 21.2 18.s 17.1 Gennemsnit· ... '.... 15.s 112.9 117.7 13.9 111-.5-:1--1-6-.-0-"-1-3-.5---:-1-10-.-5--'-'-1-5-.5- Tylstrup:

1939 Havre 1941 do.

1135.5 29.6 40.1 '131.1 1126.;

~6'111:_133'6

11

30.0 28.7 33.6127.8 25 . ., .. 6.s: 29.1 26.4 36.6 Gennemsnit. -.-.-.-.-. -. -.. - 32.8 I 29.2 I 36.9 . 29.s I 2{).0 I 31.2 1:-jC-3-1-.4---:-1-2-7-.S-c'-3-{)-.9-

Halm

Lyngby: I

1938 Havre. . . 47.0 141.6 1939 do. ... 30.6 27.9 1940 do. ... - 49.8

1

1

55.71 49 .0 35.4 31.3

- -

I I I ~;:: ^: ~~:: ^I ~~:~

~t~

~!::

50.4 49.8

Askov:

1938 Byg ... . 1939 do . . . . 1940 do . . . . 1941 do . . . . Gennemsnit ... .

47.s 39.0 26.9 24.s 42.5 38.0 25.9 23.4 35.s 31.3

I

I 56.0 56.2 50.s 60.1 46.4 31.s 28.0 25.6 31.5 25.4 43.5 45.s 42.4 48.6 41.6 26.s 25.5 I 24.1 I 29.7 22.5 39.4 38.9 I 35.7 I 42.5 33.9

Lllndgaard: l ^I

1938 Byg... .. 25.1 15.1 32.2

I

1939 do. ... 17.2 12.1 22.0 126.5 21.1 26.7 13.2 1940 do. '" . . . 26.7 21.5 31.0 26.6 23.5 l' 29.1 22.2

36.4 54.2 23.4 31.4 37.5 42.s

l 22.0 26.2 , 29.8 I 38.7

10.3 9.6 18.5 15.2

28.4 16.0 27.0 19.5 _1_9_4_1_d_o_. _._. _. _. _ .. _._._. _11_1_9 __ .⁹-;-_1_7_.5-:-.2_0_._2

I

Gennemsnit ...

I

Tylstrup : II II ^I II

I [

1939 Havre ... Ii 38.4 31.9 41.9 41.2 ¹38.4 42.s

li

1941 do. . ... 1127.7 25.0 29.S\1124.S 21.9 21.711f--2_3_'S---:-_2_2'_S-7--3_0_.7_

Gennemsnit ... I 33.1 I 28.5 I 35.9 32.8 I 3?2 I 32.0 30.5 I 28.s I 36.~

Tabel 4. Grøngødningsforsøg, Rodfrugt.

U dbytte i hkg pr. ha.

II Uden Isaaning I Bælgplanter l' Ital. Rajgræs 400 200 /600 I 200 200 I 200 . 200 I 200 1 200 200 100 300 li 200 100 300 200 100 300 kg Chiles. Roer ... .

do. Korn .... .

Lyngby: I Tørstof i Rod

1939 Runkelroer ...

1940 do. ., .

1941 do. . ..

! ~;:~ ^I ~~:~ ^I ~~::

~~:~

~~:~

~~:~. ~~::

~!:~

~~:~

- 1114.1 , - 125.3 - 113.2 -

; I

--~II~~III _{Askov: i I}

.

1939 Runkelroer... ¹104.⁸ 94.9 ⁱ 111.21114.8 108.5

1

. 111.9 I' 100.1 96.4· 98.6 1940 do. . .. II 99.1 86.4 107.51 104.2 100.0.101.8 84.1 80.3 ⁱ 81.4 1941 do. . . . 81.6 69.2 88.511 78.6 80.2 i 85.11 63.6 61.81 67.7 1942 do. . . '11 73.9 66.0 ^I 83.4 92.9 I 84.6 I 94.1 i 70.5 72.5 74.1 Gennemsnit... 89.91 79.11 97.7[1 97.61 93.31 98.2ii 79.6i 77.81 80.5

Lundgaard:

li

1939 Kaalroer ... II 61.5 50.61 73.2 I 66.5 i 71.5 71.4¹ 53.3 51.6 54.6 1940 do. ... 93.0 72"1101.1 101.'1 ^96.3

~~::I

. . .

I

i

7JI

I I

Tylstrup:

1940 Runkelroer ... 91.0 74.0 100.6 74.51 70.11 70.0 I 66.2: 64.9 1942 do. ·

..

I

Gennemsnit ... I 87.41 71.31 96.3 ^I 80.0 I 73.8[ 77.91 67.11 61.5 [ 66.9

Lyngby: I ^Boer

1939 Runkelroer ... ^I 574 I

497

I 655 11

596 1

601 I

580 476 I ^{493 481}

1940 do. ... i 545 454 597 I 589 556 531 399

I ^{415 427}

1941 do. ... 1- 810

1- 11-

I

I

! I

I

I

Askov: ^I

l ^I

1939 Runkelroer ... 791 690 862 891 H16 853 739 707 725 1940 do. ... 665 555 749 697 662 681 522 504

I

512 1941 do.

· ..

1942 do. · .. ^{485 421 564 636 580 630} 446 I 462 491 Gennemsnit ... I 611 I 521 ) 691 II 678 I ⁶³⁸ I ^{674 1524} I ^{509 i 533}

Lundgaard: II I

154211474 • II

1939 Kaalroer ...

I 440 ^{348 511} 5051351 ^{345 367}

1940 do. ol,·· • 701 512 800

1732

1941 do. ^~ . . .

.

1942 do. ... 623 469 671 ^I 557 I 519 495 I 520 I ^{498 i 497}

I ! r..

GennemsDlt ..•.•.•.. 11 597

I

67911

II

Tabel 4 (fortsat). Grøngødningsforsøg, Rodfrugt.

U dbytte i hkg pr. ha.

II Uden Isaaning Bælgplanter IIt-I_t_al..,.-' _R __ a_jg_r,.-æ.,_s __

kg Chiles. Roer .... .,. [' 400 200 I 600 200 I 200 ^I 200 200 I 200 I 200 do. Korn. . . . . 200 100 300 200 100: 300 I 200 100 300

Tulstrup: 1'1

I

1940 Rmikelroer... M3 455 616 442 424 438 440 413 1942 do. . .. 11524 423 579 523 471 500 389 344 Gennemsnit _. . . . 534 ^I 439 I 598 483 I 448 I 469 415 I 379 I

Lyngby: II ^Top

1939 Runkelroer ...

1940 do. . ..

413 423 418

71 134 1941 do. . ..

87

~1 1 ¹

73 132

160

1 11~~ 111:~

11~~ li~ 11~;

- 11_-_--7-¹_8_6-;-.._-_.11 _ _ -;.-1_5_1-.;-_-_

AS~;;~

11

_ _ 2_4_6 -;--2_3_8-;-._2_61_

11

f---1_9_7---;-_1_8_8...;.-2_0_9_

Gennemsnit.. . . . .. . . 186 1154 I 221 206 1193 I 208 . 155 1148 1158

II I j

I

44 37 I 60 46 I 52 50 Lundgaard:

1939 Kaalroer .... . 1940 do. . ... . 1941 do. . ... . 1942 do. . ... .

37 22 21 26

38 22 19 29

41 24- 21 28 23 ^l! 40 29 32 31

37 i 26 45 31 32 32 1

3352 26, 46 35 37 36

-G-en-n-e~m-sn-i-t -.. -.-. -.. -. -. -. 37 I 28 I -4-8-lⁱⁱl--3-5~1 -3-8~1 -3-7-ⁱlf---1 -2-7-1:--2-7---C1~-2-9 Tylstrup:

1940 Runkelroer... 159 134 182 1942 do. . . . 283 217 324 Gennemsnit . . . .. 1221 1 176 I 253

130 11127 ¹1129 295 279 249 213 I 203 I 189

123 122 124 243 205 240 183 1 164 1182