Reduceret jordbearbejdning og italiensk rajgræssom efterafgrødeI. Vækstbetingelser, udbytter, afgrødeanalyser og ukrudt

(1)

Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret

Afdeling for Kulturteknik, Jyndevad, 6360 Tinglev

Beretning nr. 2134

Reduceret jordbearbejdning og italiensk rajgræs som efterafgrøde

I. Vækstbetingelser, udbytter, afgrødeanalyser og ukrudt

Reduced soil tillage and Italian ryegrass as catch crop I. Growing conditions, yields, crop analyses and weeds

KARL J. RASMUSSEN

Resumé

Forskellige jordbearbejdningsmetoder og anven- delse af italiensk rajgræs som efterafgrøde blev i perioden 1973-1986 sammenlignet på tre jordtyper: grov sandjord JB1, morænelerjord JB7 og marsklerjord JB7. Sandjorden blev vandet efter behov.

Jordbearbejdningsmetoderne var traditionel pløjning til ca. 20 cm, forårsfræsning til henholdsvis 3-5 og ca. 10 cm samt stubharvning uden efter- følgende pløjning.

De pløjefri bearbejdninger uden efterafgrøde gav i gennemsnit af årene udbyttetab i byg på alle tre jordtyper.

Efterafgrøde af italiensk rajgræs på sandjord gav kun merudbytte i den efterfølgende bygafgrø- de, hvor den blev nedpløjet, mens der ikke var væsentlige udslag, hvor den blev nedfræset.

På morænelerjorden var der kun ringe udslag for nedpløjning af italiensk rajgræs, og på marskjorden var der udbyttetab. På begge lerjorde var

der store udbyttetab i byg for nedfræsning af italiensk rajgræs som efterafgrøde. I vinterhvede var der stort udbyttetab, både hvor italiensk rajgræs blev pløjet ned, og hvor den blev fræset ned.

Etablering af italiensk rajgræs som udlæg i kor- net var meget afhængig af fugtighedsforholdene.

Nogle år udvikledes en god efterafgrøde, mens den i andre år slet ikke spirede.

Italiensk rajgræs havde meget lidt indflydelse på bygkernens kemiske sammensætning.

På sandjorden blev der med afgrøden fjernet mindre kvælstof, end der blev tilført, mens der på marskjorden blev fjernet mere kvælstof, end der blev tilført.

Jordbearbejdningsmetoden og efterafgrøden var uden væsentlig indflydelse på angrebsgraden af goldfodsyge.

Ved pløjefri korndyrkning øgedes mængden af tokimbladet ukrudt, mens italiensk rajgræs virkede hæmmende på ukrudtet.

Nøgleord: Reduceret jordbearbejdning, efterafgrøde, italiensk rajgræs, afgrødeanalyser, kvælstofbalancer, ukrudt.

Tidsskr. Planteavl 95 (1991), 119-138.

(2)

Over the period 1973-1986 long term experiments were conducted in Denmark on coarse sand at Jyndevad, on moraine clay at Rønhave and on marine clay at Højer.

The experimental plan included traditional ploughing to about 20 cm depth, rotovating to 3-5 and about 10 cm depth respectively and stubble cultivating to 10-12 cm depth without following ploughing. The plan also included the use of Ita- lian ryegrass as a catch crop. The catch crop was undersown the small grain crop and harvested in November and the residue was incorporated by ploughing and rotovating respectively in November - December.

Reduced soil tillage without the use of a catch crop gave yield decreases in springbarley, oat and winterwheat on all of the three soil types.

Incorporating residues of a catch crop on the coarse sand soil gave yield increases in spring barley by ploughing but not by rotovating.

There was only a little effect of incorporating residues of a catch crop by ploughing on the

moraine clay soil but yield decreases were found on the marine clay soils.

Incorporation by rotovating gave yield decreases on both of the clay soils.

On the marine clay soil incorporating residues of a catch crop by ploughing and rotovating respectively gave yield decreases in winterwheat.

Establishing a ley of Italian ryegrass undersown the small grain crop was very dependent on the soil humidity. Some years there was a good ley, but other years it did not germinate at all.

The catch crop had very little influence on the chemical composition of the grain of barley.

The amount of nitrogen removed with the crop at harvest exceeded applicated nitrogen on the marsh clay soil, while it was less than applicated amount on the sandy soil.

The attack of Take-all was independent of soil tillage methods and the use of catch crop.

Reduced soil tillage increased the number of weeds but the catch crop had a restrictive influence on the population of weeds.

Key words: Reduced soil tillage, catch crop, Italian ryegrass, crop analysis, nitrogen balances, weeds.

Indledning

Minimal jordbearbejdning har gennem mange år interesseret landmændene i en lang række lande i bestræbelserne på at begrænse omkostningerne ved jordbearbejdning samt at begrænse færdselen og dermed pakningen af jorden.

Ved minimal jordbearbejdning forstås, at jordbearbejdningen indskrænkes til det mindst muli- ge. I sin yderste konsekvens reduceres bearbejdningen til en kemisk ukrudtsbekæmpelse og så- ning med specialsåmaskine direkte i ubehandlet jord (5).

I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne steg interessen for alternative, arbejds- og energibesparende jordbearbejdningsmetoder her i landet. Baggrunden for interessen var bl.a.

stigende energipriser og omkostninger i forbin- delse med jordbearbejdningen, samt gunstige er- faringer i udlandet - bl.a. USA og England.

De første europæiske forsøg med reduceret jordbearbejdning blev anlagt i England i 1926.

Resultaterne, der blev publiceret af Keen og Rus- sel (1), var noget overraskende, idet de viste, at

det var unødvendigt at bearbejde jorden så inten- sivt, som det hidtil havde været praktiseret, når blot jorden var fri for ukrudt. Denne oplysning var imidlertid ikke af særlig stor praktisk værdi, fordi det netop var nødvendigt at bearbejde jorden for at kontrollere ukrudtet.

Landboorganisationerne gennemførte i årene 1968-1970 forsøg med korndyrkning uden jordbearbejdning. På grundlag af forsøgene måtte man erkende, at denne metode var langt mindre sik- ker end korndyrkning efter traditionel jordbearbejdning. Hvor pløjningen blev udeladt, skete der en stærk opformering af kvik. Olesen (2) konkluderede, at korndyrkning uden jordbearbejdning ikke har almen interesse, før man er i stand til at klare kvikproblemet ad kemisk eller evt. biologisk vej.

11968 blev der ved Statens Planteavlsforsøg anlagt forsøg med specialsåmaskine og såbedsfræs- ning i ubearbejdet jord på tre jordtyper. Forsøgs- planen omfattede endvidere traditionel pløjning og såbedstilberedning, stubharvning uden efter-

(3)

Tabel 1. Teksturanalyser, vægt pct.

Analysis of texture by weight per cent.

Sted Loca- tion

Jyndevad Rønhave Højer

Dybde Depth cm

0-20 20-35 0-20 20-35 0-20 20-35

Humus Humus

3,5 3,6 2,6 1,9 3,0 1,7

Ler Clay

3,1 3,2 15,4 16,9 15,6 19,6

Silt Silt

4,5 4,0 16,5 15,5 15,4 14,4

Finsand Fine sand

13,1 11,1 46,6 44,4 65,1 63,1

Grovsand Coarse sand

75,8 78,1 18,9 21,3 0,9 1,2

Jordtype Soil type

Grovsand Coarse sand Ler

Moraine clay Ler (marsk) Marine clay

følgende pløjning samt italiensk rajgræs som ef- terafgrøde. Resultaterne af de første fire års for- søg (1969-1972) viste bl.a., at hvor der blev sået direkte i ubehandlet jord, bredte kvikken sig så voldsomt, at kemisk bekæmpelse ikke var i stand til at holde den nede (4).

Resultaterne viste endvidere, at

- ingen af de prøvede metoder til minimal jordbearbejdning gav større udbytte end traditionel jordbearbejdning,

- italiensk rajgræs til efterslæt øgede kerneud- byttet på sandjord, men formindskede det på lerjord,

- fræsning var fuldt på højde med pløjning på sandjord,

- stubharvning uden pløjning gav overraskende gode resultater på sandjorden,

- kvælstof ikke kunne kompensere for mang- lende jordbearbejdning eller dårlig jordstruk- tur.

Forsøgsplanen blev i 1973 revideret og forsøget fortsat med det mål at undersøge forskellige jord- bearbejdningsmetoders og efterafgrødens indflydelse på jord og planter.

Metodik

På sandjord ved Jyndevad og på lerjord ved Røn- have og Højer blev der i 1968 anlagt fastliggende forsøg med forskellige jordbearbejdningsmetoder og italiensk rajgræs som efterafgrøde. De første fire års resultater er publiceret af Rasmus- sen (4). 11973 blev forsøgsplanen revideret, hvor- efter den fortsatte efter nedennævnte plan indtil 1979 ved Rønhave og indtil 1986 ved Jyndevad og Højer. Jordens tekstur fremgår af tabel 1.

Ved Jyndevad og Rønhave var afgrøden hvert år vårbyg. Ved Højer blev der i perioden 1973- 1979 dyrket havre, vinterhvede og vårbyg i et sædskifte og fra 1980 vårbyg i alle marker. Itali-

Forsøgsplan - Experimental plan

A B C D E F

Stubharvning Stubble cultivating

10-12 cm + - - - - +

Pløjning Ploughing

ca.20cm + + - - - -

Såbedstilberedning Seed bed preparation

Harvning 3-5 cm Harrowing Harvning 3-5 cm Harrowing Fræsning 3-5 cm Rotovating Fræsning 3-5 cm Rotovating Fræsning ca. 10 cm Rotovating Harvning 3-5 cm Harrowing

Efterafgrøde*

Catch crop

—

+ + -

- Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum), udsået forår

Italiensk rajgræs ved Jyndevad, udsået forår

(4)

Yield and yield increase, hkg grain per hectare, average of three nitrogen levels, 1973-86 (see experimental plan page 121).

Sted Location

Jyndevad Rønhave Højer Højer Højer

Afgrøde Crop

Byg Barley Byg Barley Byg Barley Havre Oat Hvede Wheat

Ant. år Years

14 7 14 4 4

42,0

39,6

B D LSDo

2,3 -0,8 -4,8 -0,4 -2,1 2,4 43,1 -0,8 -8,3 -6,4 -4,2 -4,9 4,7 47,8 -2,4 -5,6 -5,8 -6,5 -3,1 2,2 -3,3 -7,4 -2,5 -6,3 -1,3 n.s.

62,9 -12,3 -15,2 -5,0 -8,9 -4,1 7,0

ensk rajgræs som efterafgrøde blev i alle tilfælde - også i hveden - sået som udlæg om foråret. Ef- ter høst tilførtes efterafgrøden 30-60 kg N pr. ha, og der blev taget slæt i begyndelsen af november og afgrøden fjernet fra marken. Halmen blev ligeledes fjernet fra alle forsøgsled. Ved Jyndevad blev der vandet med 40 mm ved deficit på 30 mm.

I forsøget tilstræbtes det at friholde parcellerne for kvik. Dette skete ved systematiske stubbear- bejdninger i forsøgsled A og F. I årene 1973-1979 blev kvikken efter behov bekæmpet ved sprøjt- ning med Antergon om efteråret i forsøgsled B, C, D og E. Fra 1980 anvendtes Roundup. Sprøjt- ningen blev foretaget med det formål dels at be- kæmpe kvik og dels at nedvisne italiensk rajgræs.

Sprøjtningen skete normalt medio oktober, og af- grøden blev høstet og fjernet tidligst 10 dage efter sprøjtningen - normalt i begyndelsen af november. Enkelte år, hvor Antergon eller Roundup- sprøjtningen havde for dårlig virkning, blev der om foråret sprøjtet med Gramoxone.

Der blev tilført følgende kvælstofmængder til kornafgrøderne:

Jyndevad:

Rønhave:

Højer:

Byg:

Havre:

Byg:

Vinter- hvede:

70,110 og 150 kg N pr. ha 40, 70 og 100 kg N pr. ha 30, 60 og 90 kgN pr. ha 30, 60 og 90 kg Npr. ha indtil 1981

60, 90 og 120 kgN pr. ha fra 1982

60,120 og 180 kg Npr. ha

P og K blev ved Jyndevad og Rønhave tilført efter behov. På grund af et naturligt højt P- og K- indhold i jorden ved Højer blev der ikke tilført P og K før 1983, hvorefter der årligt blev tilført 15 kg P og 36 kg K pr. ha i en PK-gødning. Forsøget blev alle tre steder anlagt med systematisk parcel- fordeling. Ved Jyndevad blev det anlagt i fire blokke. Ved Rønhave blev det anlagt med to blokke, og ved Højer blev det anlagt i fire marker med to blokke i hver mark.

Resultater og diskussion

Udbytter ved Jyndevad

Tabel 2 viser for forsøget ved Jyndevad, at udbyttet efter nedpløjning af italiensk rajgræs i gennemsnit ikke er signifikant forskellig fra pløjning uden italiensk rajgræs, men at det er signifikant større end i de pløjefri forsøgsled. Nedfræsning af italiensk rajgræs gav altså signifikant lavere udbytte end nedpløjning.

Udbytteresultaterne viser store årsvariationer, som er udtrykt ved variationskoefficienterne i tabel 3. Her ses det, at de største variationer forekom, hvor der var fræset i 3-5 cm's dybde om for- året og den mindste variation, hvor italiensk raj- græs blev nedpløjet.

Fig. 1 viser de relative udbytter igennem for- søgsperioden. Udbyttet i det pløjede forsøgsled (A) er hvert år sat lig med 100 og de øvrige for- søgsled i relation hertil. Tallene under årstallet angiver det gennemsnitlige udbytte i forsøgsled A, og søjlerne nederst i figuren angiver LSD-vær- dierne de enkelte år.

(5)

Tabel 3. Variationskoefficienter (CV) på kerneudbytterne (se forsøgsplan side 121).

Coefficient of variance (CV) on the grain yields (see experimental plan page 121).

Sted Location Jyndevad Rønhave Højer Højer Højer

Afgrøde Crop Byg Barley Byg Barley Byg Barley Havre Oat Hvede Wheat

Ant. år Years

14 7 14 4 4

A

16 13 17 12 14

B

15 17 19 26 21

C

24 19 23 37 22

D

21 14 21 28 12

E

19 17 22 27 14

F

16 25 22 20 13

Forskellen imellem pløjning og de alternative jordbearbejdningsmetoder var ikke særlig stor de første 5-6 år, men øgedes derefter. I perioden 1983-1985 konstateredes meget store årsvariati- oner. Specielt det fugtige år 1983 var meget ugun- stig for fræsningen. LSD-værdier viser, at der i 11 ud af 14 forsøgsår er signifikante forskelle mellem forsøgsleddene. Nedpløjning af italiensk rajgræs lå de fleste år på niveau med eller over pløjning uden italiensk rajgræs, men kun i to år (1983 og 1984) var udbyttet signifikant højere. Nedfræs- ning af italiensk rajgræs klarede sig godt i 1970'erne, hvor udbytteniveauet lå på niveau med eller over pløjning uden italiensk rajgræs, men nogle meget lavere udbytter i 1980'erne - specielt 1983 - betyder, at denne metode er noget usikker.

Vekselvirkningen imellem jordbearbejdning og stigende kvælstof tilførsel, der er vist i fig. 2, er signifikant. Denne signifikans skyldes en dårlig udnyttelse af den største kvælstofmængde i de fræsede forsøgsled C, D og E.

Udbytter ved Rønhave

Fig. 3 viser, at der er store udbytteforskelle fra år til år, samt at variationen imellem behandlingerne ligeledes er stor. Kun i få tilfælde har de alternative behandlinger givet samme eller større udbytte end traditionel pløjning til 20 cm's dybde.

Der har i alle årene været signifikante forskelle imellem behandlingerne. I gennemsnit (tabel 2) er der ikke signifikante forskelle imellem pløj- ning uden italiensk rajgræs (A) og nedpløjning af

italiensk rajgræs (B) samt fræsning til 10 cm's dybde (E), hvorimod de øvrige behandlinger gav signifikant lavere udbytter end pløjning uden ef- terafgrøde, der ifølge tabel 3 havde den mindste årsvariation.

Vekselvirkningen mellem jordbearbejdning og kvælstoftilførsel er signifikant som vist i fig. 4.

Dette skyldes bl.a. en dårlig virkning af den stør- ste N-mængde, hvor italiensk rajgræs blev ned- pløjet (B) og et lavt udbytte ved alle kvælstof- niveauer, hvor der blev forårsfræset i 3-5 cm's dybde (C).

Udbytter ved Højer Vårbyg

I perioden 1975-1979 var forskellen mellem behandlingerne ikke så stor som i perioden 1980- 1986 (fig. 5), hvor der i alle tilfælde høstedes de højeste udbytter efter pløjning uden efterafgrø- de.

På figuren ses det, at der i 11 år ud af 14 var signifikante forskelle imellem behandlingerne. Det tørre forår 1974 betød, at der blev en dårlig fremspiring og dermed mindre udbytter i forsøgsled- dene med fræsning og stubharvning. Det lave ud- bytteniveau i alle behandlinger i 1983 skyldes, at maj måned var usædvanlig nedbørsrig og kold, samt at månederne juni og juli var meget varme og nedbørsfattige. I perioden 1975-1979 var der ikke de store forskelle imellem behandlingerne, mens der i perioden 1980-1986 var store og oftest signifikante udbyttetab for fræsning såvel med som uden efterafgrøde og for harvning i forhold

(6)

100

90 -

60 -

1973

A : 36.3

74

33,6

75

44,9

76

35,1

77

40,0

78

48,1

79

45,6

80

50,8

81

47,3

82

48,8

83

27,0

84

44,8

85

42,1

86

44,1 hkg/h

1 2 0 -

110-

60 -

LSD95

Fig. 1. Relativt udbytte af byg ved Jyndevad. Gns. af tre N-mængder.

Relative yield of barley at Jyndevad. Average of three nitrogen-levels.

A. Pløjning uden efterafgrøde (= 100). B. Pløjning med efterafgrøde. C. Fræsning 5 cm med efterafgrøde.

D. Fræsning 5 cm uden efterafgrøde. E. Fræsning 10 cm med efterafgrøde. F. Stubharvning.

(7)

hkg kerne pr. ha hkg grain per ha 50 1

45 A

40 -\

35 H

30 H

70 110 150

kg N pr. ha

Fig. 2. Vekselvirkning mellem jordbearbejdning og kvælstof til byg ved Jyndevad. P>99,9, gns. 14 år (signatur som fig. 1).

Interaction between soil tillage and nitrogen to barley at Jyndevad. P>99.9, average of 14 years (signature as Fig. I).

(8)

Relative yield

1 2 0 •

110 -

100 -

9 0 -

80 -

70 .

60 -

1973

A l 35,5

74

50,9 X

75

48,8

76

44,3

77

39,3

78

37,9

79

44,9 hkg/ha

120 -

110 -

100 -

9 0 -

80 -

70 -

60 -

50 -

E O

\

LSD_'95 Fig. 3. Relativt udbytte af byg ved Rønhave. Gns. af tre N-mængder.

Relative yield of barley at Rønhave. Average of three nitrogen-levels.

D. Fræsning 5 cm uden efterafgrøde. E. Fræsning 10 cm uden efterafgrøde. F. Stubharvning.

(9)

hkg kerne pr. ha hkg grain per ha 5 0 -

4 5 -

4 0 -

35 -

30 -

T

* C

40 70 100

kg N pr. ha

Fig. 4. Vekselvirkning mellem jordbearbejdning og kvælstof til byg ved Rønhave. P>95, gns. syv år. (signatur som fig. 2).

Interaction between soil tillage and nitrogen to barley at Rønhave. P>95, average of seven years (signature as Fig. 2).

(10)

120 -

110 -

100

80 -

70 "

6 0 • 1973

A : 4i,o 74

43,3 75

43,7 76

42,3 77

48,4 78

50,7 79

49,2 80

46,3 81

43,5 82

52,9 83

31,5 84

58,8 85

54,8 86

62,9 hkg/h

120 •

110 "

100

90 -

80 "

70 -

60 -

LSDqi

Fig. 5. Relativt udbytte af byg ved Højer. Gns. af tre N-mængder.

Relative yield of barley at Højer. Average of three nitrogen-levels.

D. Fræsning 5 cm uden efterafgrøde. E. Fræsning 10 cm uden efterafgrøde. F. Stubharvning.

(11)

hkg kerne pr. ha hkg grain per ha 55 -

50 -

45 -

40 -

35 "

60 90 120

kg N pr. ha

Fig. 6. Vekselvirkning mellem jordbearbejdning og kvælstof til byg ved Højer. P>95,gns. 14 år (signatur som fig. 5).

Interaction between soil tillage and nitrogen to barley at Højer. P>95, average of 14 years (signature as Fig. 5).

(12)

bel 2) har pløjning uden efterafgrøde (A) givet signifikant større udbytte end alle de øvrige bear- bejdningsmetoder. Udbytterne i de fræsede for- søgsled (C, D og E) er signifikant lavere end udbytterne efter nedpløjning af italiensk rajgræs (B) og stubharvning uden efterfølgende pløjning (F).

Vekselvirkningen mellem jordbearbejdningsmetoderne og stigende kvælstofmængder er signifikant (fig. 6), hvilket bl.a. skyldes en bedre udnyttelse af kvælstoffet ved pløjning uden efteraf- grøde (A) end i de øvrige forsøgsled.

Havre

I alle de fire år, hvor havre har været dyrket, var der signifikante udbytteforskelle, men årsvariati- onerne (tabel 3) var så store, at der ikke er signifikante forskelle på årsgennemsnittene som vist i tabel 2. Der er dog en tydelig tendens til, at det største udbytte opnås efter traditionel bearbejdning (A). Årsvariationen er især stor, hvor der er fræset. Den mindste variation forekom efter pløj- ning uden efterafgrøde. Der er ikke konstateret signifikante vekselvirkninger mellem jordbearbejdningsmetoder og kvælstof tilførsel.

Vinterhvede

Pløjning uden efterafgrøde (A) har i gennemsnit (tabel 2) ikke givet signifikant bedre udbytte end stubharvning uden efterfølgende pløjning (F), og fræsning til 3-5 cm (D), selv om der var udbytteforskelle på henholdsvis 4,1 og 5,0 hkg pr. ha, hvorimod såvel nedpløjning som nedfræsning af italiensk rajgræs samt fræsning til 10 cm's dybde har givet signifikant lavere udbytter. Største udbyttetab er registreret, hvor der har været efteraf- grøde af italiensk rajgræs.

Vekselvirkningen mellem jordbearbejdningsmetoder og kvælstof tilførsel er signifikant (fig.

7), hvilket bl.a. skyldes en bedre udnyttelse af kvælstoffet, hvor der blev pløjet uden efteraf- grøde (A) samt en ringere kvælstof effekt, hvor italiensk rajgræs blev pløjet (B) eller fræset (C) ned. Det ses af figuren, at største kvælstof- mængde til disse to forsøgsled ikke gav større udbytte ved laveste kvælstofmængde til det pløjede forsøgsled uden efterafgrøde (A).

Italiensk rajgræs

Efter høst af kornafgrøden blev italiensk rajgræs tildelt ca. 60 kg N pr. ha, og der blev taget et slæt i november måned, hvorefter hele afgrøden blev

70 -

6 5 "

60 "

55 "

50 "

45 -

40 "

• B

x C

60 120 180

kg N pr. ha

Fig. 7. Vekselvirkning mellem jordbearbejdning og kvælstof til vinterhvede ved Højer. P>95, gns. fire år

(signatur som fig. 5).

Interaction between soil tillage and nitrogen to winterwheat at Højer. P>95, average of four years

(signature as Fig. 5).

(13)

Tabel 4. Udbytte af italiensk rajgræs som efterafgrøde, hkg tørstof pr. ha (se forsøgsplan side 121).

Yield of Italian ryegrass as a catch crop, hkg dry matter per ha (see experimental plan page 121).

Sted Location Jyndevad Rønhave Højer

Antal år Yean 11

7

9

Gns.

Min.

Maks.

Gns.

Min.

Maks.

Gns.

Min.

Maks.

Aver age Min.

Max.

B

18,2 0 29,7 14,4 2,9 26,1 14,7 0 26,9

C

15,9 0 30,6 13,9 2,3 24,1 16,2 0 30,2

E

18 32 - - - - - -

,0 0 ,1

fjernet fra marken. 2-3 uger før slæt blev der oftest foretaget kvikbekæmpelse med Antergon eller Roundup. Tilvæksten af italiensk rajgræs var i høj grad afhængig af de klimatiske forhold dels omkring såtidspunktet og dels efter høst. I fugtige år høstedes oftest en stor afgrøde, mens der i enkelte tørre år var så ringe en udvikling, at afgrø- den ikke blev høstet.

De år, hvor der i kornafgrøden var en kraftig bestand af italiensk rajgræs, var det tydelig, at det vanskeliggjorde høsten og reducerede udbytteniveauet.

Tabel 4 viser udbytterne af italiensk rajgræs.

De største udbytter blev høstet på den grovsande- de, vandede jord ved Jyndevad, mens udbytterne ved Rønhave og Højer stort set var ens. Der registreredes ingen væsentlige forskelle imellem pløj- ning og fræsning.

Halm

Tabel 5 viser halmudbytterne ved Jyndevad og Højer. Der er ikke beregnet LSD-værdier på for- søgsleddene, fordi der i flere tilfælde var en kraftig bestand af italiensk rajgræs ved kornhøst. Især ved Jyndevad var bestanden af italiensk rajgræs ofte tæt. Stigende kvælstof tilførsel gav signifikante merudbytter i halm begge steder.

Afgrødeanalyser

I forsøgsleddet med pløjning uden efterafgrøde (A) samt i de to forsøgsled med italiensk rajgræs (B og C) blev der lavet afgrødeanalyser af kerne og halm.

Tabel 6 viser de gennemsnitlige analyser af bygkerne ved Jyndevad, Rønhave og Højer.

Jordbearbejdning, efterafgrøde og kvælstof øvede kun ringe indflydelse på koncentrationen af P, K og Mg. N-koncentrationen øgedes signifikant med stigende tildeling af kvælstof. Der var tendens til lidt større N-koncentration i kernen, hvor der blev dyrket italiensk rajgræs. Denne øgede N-koncentration skyldes sandsynligvis, at rajgræsset blev tildelt kvælstof efter høst af korn-

Tabel 5. Halmudbytte, hkg pr. ha m. 15% vand, gns. af 14 år (se forsøgsplan side 121).

Yield of straw, hkg per hectare with 15 per cent of water, average of 14 years (see experimental plan page 121).

Sted Location Jyndevad N l N2 N3

Gns. -Average LSD(N) Højer Nl N2 N3 Gns.

LSD(N)

A

31,8 41,1 46,1 39,7

29,9 36,8 42,3 36,4

B

47,5 52,4 54,3 51,4

35,9 41,0 43,2 40,0

C

45,1 53,1 54,3 50,8

35,7 42,1 44,9 40,9

D

30,5 39,3 41,9 37,2

33,3 36,6 40,9 36,9

E

45,4 55,7 55,3 52,2

32,0 36,5 41,5 36,7

F

29,4 40,3 44,2 38,0

29,7 36,6 41,5 35,9

Gns.

Average

38,3 47,9 49,4 2,7

32,8 38,3 42,4 4,1

(14)

Analysis of the grain of barley, per cent of dry matter, average of three locations, 27 experimental years (see experimen- tal plan page 121).

N

P

K

Mg N l N 2 N 3

Gns.-Average LSD(N) N l N 2 N 3 Gns.

LSD(N) N l N 2 N 3 Gns.

LSD(N)

A

1,58 1,71 1,88 1,72

0,36 0,37 0,36 0,36

0,53 0,52 0,51 0,52

0,10 0,11 0,11 0,11

B

1,67 1,78 1,95 1,80

0,36 0,36 0,35 0,36

0,52 0,51 0,51 0,51

0,11 0,11 0,11 0,11

C

1,68 1,82 1,96 1,82

0,37 0,37 0,37 0,37

0,54 0,53 0,53 0,53

0,11 0,11 0,11 0,11

Gns.

Average 1,64 1,77 1,93 0,16 0,36 0,37 0,36 n.s.

0,53 0,52 0,52 n.s.

0,11 0,11 0,11 0,11 n.s.

LSD(bearbejd.) (tillage)

n.s.

afgrøden, således at der var en større kvælstof- pulje i jorden det efterfølgende år.

Tabel 7 viser de gennemsnitlige afgrødeanaly- ser af byghalmen ved Jyndevad og Højer. Der er tendens til et lidt højere P- og K-indhold, hvor rajgræs blev nedpløj et eller nedfræset, end hvor der blev pløjet uden efterafgrøde. Dette skyldes, at der ofte var store mængder italiensk rajgræs i halmen.

Stigende kvælstoftildeling gav en svag stigning i K-koncentrationen, mens P-koncentrationen var upåvirket af stigende N-tildeling. Hvor efter- afgrøden blev pløjet eller fræset ned, var N-koncentrationen signifikant højere, end hvor der blev pløjet uden efterafgrøde, ligesom N-koncentrationen var signifikant højest ved den størst tildelte N-mængde.

Tabel 8 viser afgrødeanalyserne af italiensk raj- græs ved slæt omkring 1. november. Der er små niveauforskelle imellem stederne, men der er in-

gen signifikant forskel mellem nedpløjning og nedfræsning af italiensk rajgræs, og der er ingen virkning af forskellige N-mængder til kornafgrø- den.

Kvælstofbalance

De år, der er analyseret for kvælstofindhold i bygkerne, halm og efterafgrøde, er benyttet til be- regning af bortført kvælstof som vist i tabel 9 og 10. Ved Jyndevad drejer det sig om årene 1973- 1977, 1979, 1981 og 1982, og ved Højer er det årene 1973-1976,1978,1979 og 1981.1 alt 8 år ved Jyndevad og 7 år ved Højer.

Kerne

Kvælstofudbyttet er signifikant stigende med stigende tilførsel af kvælstof ved alle tre jordbearbejdningsmetoder begge steder. Kun ved laveste kvælstofniveau ved Jyndevad er der signifikant positiv effekt af efterafgrøden. Her gav nedpløj-

(15)

Tabel 7. Afgrødeanalyser af byghalm, pct. af tørstof, gns. to steder, 21 forsøgsår (se forsøgsplan side 121).

Analysis of barley straw, per cent of dry matter, average of two locations, 21 experimental years (see experimental plan page 121).

N

P

K

Mg N l N 2 N 3

Gns. -Average LSD(N) N l N 2 N 3 Gns.

LSD(N) N l N 2 N 3 Gns.

LSD(N)

A

0,51 0,55 0,63 0,56

0,10 0,09 0,09 0,09

1,34 1,37 1,48 1,40

0,05 0,05 0,05 0,05

B

0,73 0,84 0,93 0,83

0,13 0,12 0,13 0,13

1,60 1,62 1,65 1,62

0,07 0,07 0,07 0,07

C

0,82 0,84 0,93 0,86

0,14 0,13 0,13 0,13

1,71 1,75 1,73 1,73

0,07 0,07 0,07 0,07

Gns.

Average 0,69 0,74 0,83 0,07 0,12 0,11 0,11 n.s.

1,55 1,58 1,62 n.s.

0,07 0,07 0,07 n.s.

LSD(bearbejd.) (tillage)

0,08

n.s.

Tabel 8. Afgrødeanalyser af italiensk rajgræs, pct. af tørstof (se forsøgsplan side 121).

Analysis of Italian ryegrass, per cent of dry matter (see experimental plan page 121).

N P Jyndevad

Rønhave Højer

Antal ar Years 11

7

9

Pløjning Ploughing Fræsning Rotovating Pløjning

Fræsning Pløjning Fræsning

K Mg

2,49 2,49 2,84 2,92 2,56 2,64

0,37 0,38 0,39 0,41 0,30 0,32

3,22 3,32 3,56 3,56 2,57 2,73

0,14 0,14 0,13 0,13 0,18 0,18 ning af italiensk rajgræs et merudbytte på 6,1 kg fikant lavest udbytte i forsøgsled A, hvor der ikke kvælstof pr. ha.

Halm

Kvælstofudbyttet er begge steder signifikant stigende med stigende kvælstof tilførsel. På alle tre kvælstofniveauer er der begge steder høstet signi-

er efterafgrøde, mens der ikke er forskel på, om efterafgrøden er nedpløjet eller nedfræset.

Når kvælstofudbyttet i halmen er størst, hvor der er efterafgrøde, skyldes det, at der i halmtør- stoffet indgår en stor del italiensk rajgræs, som ofte var kraftigt udviklet ved høst.

(16)

Ved Jyndevad er der i gennemsnit ved slæt i november høstet 39,0 kg N i forsøgsled B og 34,1 kg N i forsøgsled C, LSD = 4,85. De tilsvarende udbytter ved Højer var 40,2 og 45,8 kg N, LSD = 2,97. Disse udbyttetal er gennemsnit af tre kvæl- stofmængder til kornafgrøden.

Total

Totaludbyttet er summen af kerne, halm og efter- afgrøde. Begge steder er der signifikant effekt af

af en mindre kvælstoftildeling ved Højer er der høstet 24 kg N mere end ved Jyndevad.

Differens

Forskellen mellem tilført og fjernet kvælstof er angivet nederst i tabel 9 og 10. Forskellen er ud- tryk for, om der er fjernet mere eller mindre kvælstof, end der er tilført. Ved Jyndevad er der i gennemsnit tilført 37,4 kg N mere, end der er fjernet. Disse 37,4 kg N er enten oplagret i rod- og

Tabel 9. Kvælstofbalance ved Jyndevad (se forsøgsplan side 121).

Nitrogen balance at Jyndevad (see experimental plan page 121).

Tabel 10. Kvælstofbalance ved Højer (se forsøgsplan side 121).

Nitrogen balance at Højer (see experimental plan page 121).

Tilført A

B°C1' Høstet Kerne, A B C Gns.

LSD95

Halm, A B C Gns.

LSD95

Total2)

A B C Gns.

LSD95

, Added, kg N pr. ha N l

70 130 130

N2 110 170 170 , Harvested, kg N pr

Grain 41,2 47,3 44,7 44,4 4,78 Straw

11,7 26,7 25,9 21,4 3,64

52,9 112,9 104,7 90,2 10,75 Differens (tilført A

B C Gns.

LSD95

17,2 17,1 25,3 19,9 n.s.

58,8 63,4 64,4 62,2 n.s.

17,5 33,7 32,4 27,9 5,45

76,2 136,1 130,9 114,4 9,52 -fjernet),

33,8 33,9 39,1 35,6 n.s.

N3 150 210 210 . h a 74,6 76,6 75,0 75,4 n.s.

23,0 39,2 38,6 33,6 5,25

97,5 154,8 147,7 133,3 11,39

Gns.

58,2 62,4 61,4 60,7 n.s.

17,4 33,2 32,3 27,6 8,19

75,5 134,6 127,8 112,6 20,43

LSD95

5,79 5,20 3,47 2,67

2,13 4,78 3,24 1,93

6,23 5,32 5,25 3,05

(added - removed) 52,5

55,2 62,3 56,7 n.s.

34,5 35,4 42,3 37,4 n.s.

6,23 5,32 5,25 3,05

Tilført A B! ) C l )

Høstet Kerne, A B C Gns.

LSD95

Halm, A B C Gns.

LSD95

Total2)

A B C Gns.

LSD⁹⁵

, Added, kg N pr. ha N l

30 90 90

N2 60 120 120 , Harvested, kg N pr

Grain 60,2 58,3 60,1 59,6 n.s.

Straw 15,4 23,7 28,0 22,4 5,86

75,5 122,2 134,0 110,6 11,16

68,2 66,5 66,3 67,0 n.s.

19,1 32,0 33,5 28,2 5,77

87,3 138,7 145,6 123,9 13,59 Differens (tilført - fjernet), A

B C Gns.

LSD95

-45,5 -32,2 -44,0 -40,6 11,16

-27,3 -18,7 -25,6 -23,9 n.s.

N3 90 150 150 . h a 75,7 74,6 71,2 73,8 n.s.

24,0 38,9 39,4 34,1 10,77

99,7 153,6 156,4 136,6 15,95

Gns.

68,0 66,5 65,9 66,8 n.s.

19,5 31,5 33,7 28,2 13,57

87,5 138,2 145,3 123,7 23,87

LSD95

7,63 7,18 6,11 3,76

1,59 7,07 6,28 2,97

8,12 6,19 9,53 4,33

(added — removed) -9,7

-3,6 -6,4 -6,6 n.s.

-27,5 -18,2 -25,3 -23,7 n.s.

8,12 6,19 9,53 4,33

!) Inkl. 60 N til italiensk rajgræs efter høst.

2) Inkl. italiensk rajgræs: B = 39,0 kg N og C = 34,1 kg N p r . ha, LSD = 4,85.

0 Inkl. 30 N til italiensk rajgræs efter høst.

2) Inkl. italiensk rajgræs: B = 40,2 kg N og C = 45,8 kg N pr. ha, LSD = 2,97.

(17)

Tabel 11. Karakter for lejesæd i byg, 1973-86. 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje (se forsøgsplan side 121).

Character for lodging in barley, 1973-86. 0 = no lodging, 10 = total lodging (see experimental plan page 121).

Højer

NI N2 N3 Gns.

Average A

2,1 3,7 1,4 2,9 4,6 3,0

B

3,2 5,5 0,9 2,2 3,2 2,1

C

4,1 4,8 1,5 3,1 4,6 3,1

D

2,3 3,7 2,4 3,7 4,9 3,7

E

3,3 3,8 1,2 2,4 3,8 2,5

F

3,3 4,3 1,6 3,3 4,4 3,1

stubrester, i jordens kvælstofpulje eller udvasket.

Der er ingen signifikant forskel mellem forsøgs- leddene (A, B og C), men differencerne stiger signifikant med stigende kvælstof tilførsel.

Ved Højer er differencen negativ, dvs. at der er fjernet mere kvælstof med afgrøderne, end der er tilført; i gennemsnit 23,7 kg pr. ha mere. Dette skyldes, at marken har ligget i vedvarende græs i årtier, inden den blev pløjet og anvendt til korndyrkning fra midten af 1950'erne. Denne omplø- jede græsmark har en meget stor kvælstofpulje, som afgrøderne kan tære på i mange år. Ved de laveste kvælstoftildelinger har afgrøderne opta- get de største kvælstofmængder fra jordens reser- ver, i gennemsnit 40,6 kg N ved laveste N-tildeling og 6,6 kg ved højeste N-tildeling. Ingen af stederne er der fundet signifikante vekselvirkninger imellem forsøgsled (A, B og C) og kvælstof tildeling.

Skridning

De gennemsnitlige skridningsdatoer ved Højer viste, at skridningen skete 3-4 dage tidligere i det pløjede forsøgsled uden efterafgrøde (A) end i de fræsede forsøgsled (C, D og E) og henholdsvis to og én dag tidligere, end hvor italiensk rajgræs blev nedpløjet (B), samt hvor der blev stubharvet uden efterfølgende pløjning (F).

Lejesæd

Tabel 11 viser, at den største lejesædskarakter ved Jyndevad registreredes, hvor italiensk raj- græs blev nedfræset og laveste karakter, hvor der blev pløjet.

Ved Rønhave blev højeste lejesædskarakter registreret, hvor italiensk rajgræs var nedpløjet.

Ved Højer ses det, at lejesædskaraktererne stiger med kvælstof mængden. Højeste lejesædskarak- ter ved Højer registreredes, hvor der blev fræset i 3-5 cm's dybde.

Forskellene i de gennemsnitlige lejesædskarak- terer er imidlertid så små, at det er vanskeligt at vurdere, hvilken indflydelse lejesæden har haft på udbytteforskellene imellem de forskellige be- arbejdningsmetoder. Men der har været år, hvor lejesæden har været så kraftig, at det er gået ud over udbytterne - især ved den største N-mæng- de.

Goldfodsyge

Angreb af goldfodsyge er bedømt ved Statens Planteavlsforsøgs Planteværnscenter, Lyngby.

Tabel 12 viser, at angrebsgraden er højere på lerjord end på sandjord. Angrebene er imidlertid ikke så kraftige, at de har haft væsentlig betyd- ning for udbyttet. På alle tre jorde er forskellene små imellem behandlingerne.

Ukrudt

Hvert år ved høst blev der foretaget en bedøm- melse af kvikbestanden som vist i tabel 13. Som tidligere omtalt blev der foretaget kvikbekæm- pelse, dels mekanisk i forsøgsleddene med stub- bearbejdning og dels kemisk, hvor der blev fræ- set, og hvor der var efterafgrøde af italiensk raj- græs. Kun ved Rønhave var det muligt at holde jorden fri for kvik ved alle bearbejdningsmeto-

(18)

Percentage of roots of barley attacked by Take-all, average 1973-86 (see experimental plan page 121).

Sted Location

Jyndevad Rønhave Højer

Antal forsøg Number ofexpts 13

7 9

A

3 13 16

B

3 13 11

C

3 14 14

D

4 19 20

E

4 22 12

F

5 20 17

der, mens der ved Jyndevad og Højer registreredes mindre kvikforekomster. Disse var imidlertid så små, og forskellen imellem behandlingerne så ringe, at kvikken ikke betød noget udbyttemæs- sigt.

Ved Jyndevad og Højer blev der givet karakterer for bestanden af frøukrudt inden sprøjtning, og ved Højer blev der givet karakterer igen ved høst, som det fremgår af tabel 14. Begge steder var der tendens til lavere ukrudtsbestand med stigende kvælstofmængde. Den mindste ukrudtsbestand blev begge steder registreret, hvor italiensk rajgræs var nedpløjet, og den største ukrudtsbestand blev registreret, hvor der var fræset overfla- disk, og hvor der var stubharvet uden efterføl- gende pløjning.

Pinnerup (3) foretog i 1979 og 1980 optællinger af de 8 hyppigste tokimbladede ukrudtsarter ved Jyndevad (tabel 15). Der var en kraftig forøgelse af den totale ukrudtsbestand, hvor pløjning blev udeladt - især hvor der blev fræset. Ændringerne fra maj-optællingen til august-optællingen skyl-

des dels sprøjtning dels kornafgrødens konkurre- rende effekt.

Der var forskel i artssammensætningen ved de forskellige behandlinger. I det pløjede forsøgsled (A) dominerede fuglegræs, markforglemmigej og spergel. I det fræsede forsøgsled (D) dominerede de samme tre arter sammen med enårig rapgræs og ager-stedmoder. Enårig rapgræs var specielt dominerende ved august-optællingen.

I det stubharvede forsøgsled (F) dominerede fuglegræs, mark-forglemmigej, enårig rapgræs og spergel samt desuden snerle-pileurt og skive-kamille, som der kun var få af ved de andre to bear- bej dningsmetoder.

Endvidere foretog Pinnerup (3) optællinger i maj 1981 ved Højer (tabel 16). Her ses ligeledes en kraftig opformering af ukrudt, hvor pløjning blev udeladt. Den kraftigste opformering fandtes ligesom ved Jyndevad, hvor der blev fræset. End- videre ses det, at stigende kvælstofmængder, med deraf følgende kraftigere vækst af kulturplanter- ne, virkede hæmmende på ukrudtets udvikling.

Tabel 13. Karakter for kvik i byg, 1973-86. 0 = ingen kvik, 10 = jordoverfladen dækket (se forsøgsplan side 121).

Character for couch-grass in barley, 1973-86. 0 = no couch-grass, 10 = soil surface covered by couch-grass (see expe- rimental plan page 121).

Højer

NI N2 N3 Gns.

Average A

0,3 0 0,2 0,1 0,2 0,2

B

0,9 0 1,1 1,1 1,2 1,1

C

1,2 0 1,0 0,7 0,7 0,8

D

1,0 0 0,3 0,3 0,3 0,3

E

1,7 0 0,4 0,4 0,4 0,4

F

0,9 0 1,0 1,0 1,1 1,0

(19)

Tabel 14. Karakter for tokimbladet ukrudt i byg, 1973-86. 0 = ingen tokimbladet ukrudt, 10 = jordoverfladen dækket (se forsøgsplan side 121).

Character for weeds in barley, 1973-86. 0 = no weeds, 10 = soil surface covered by weeds (see experimental plan page 121).

Sted Location

Jyndevad

Højer

Inden sprøjtning Before spraying

Gns. -Average Inden sprøjtning Before spraying

Gns.

Ved høst At harvest

Gns.

N l N2 N3

A

3,3 2,8 2,5 2,9 1,2 1,2 1,1 1,2 1,2 0,9 0,6 0,9

B

1,8 1,8 1,5 1,7 0,7 0,4 0,4 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1

C

2,1 1,8 1,6 1,8 2,5 2,1 1,9 2,2 0,7 0,6 0,4 0,6

D

6,1 4,9 3,6 4,8 4,1 4,0 3,7 3,9 2,6 2,1 1,8 2,2

E

2,1 1,9 1,8 1,9 3,9 3,3 3,1 3,4 2,6 2,2 1,6 2,1

F

4,6 4,0 3,0 3,9 4,1 3,7 3,4 3,7 2,8 2,1 1,7 2,2

Tabel 15. De 8 hyppigste tokimbladede ukrudtsarter ved optællinger i 1979 og 1980 ved Jyndevad (se forsøgsplan side 121).

The 8 most common weeds at counting in 1979 and 1980 at Jyndevad (see experimental plan page 121).

Antal pr. m2 Number perm2

Fuglegræs Stellaria media Mark-forglemmigej Myosotis arvensis Enårig rapgræs Poaannua Spergel

Spergula arvensis Ager-stedmoder Viola arvensis Snerle-pileurt

Polygonum convolvulus Hvidmelet gåsefod Chenopodium album Skive-kamille

Matricaria matricarioides Sum Total

Før sprøjtning i maj Before spraying in May

A

41 42 2 25 3 8 6 0 127

D 301 370 264 112 119 3 2 1 1172

F 138

88 63 89 1 19 2 33 433

Før høst i august Before harvest in August A

37 20 1 7 5 4 2 0 76

C 148

76 246 28 45 1 1 0 545

F 18 12 36 15 1 2 3 9 96

(20)

sprøjtning i maj 1981 ved Højer (se forsøgsplan side 121).

Number of weeds per m2 at counting before spraying in May 1981 at Højer (see experimental plan page 121).

Nl N 2 N3 Gns.

Average A

112 90 88 97

D

4690 3667 2044 3467

F

1109 791 389 763

Gns.

Average 1970 1516 840

Konklusion

Forsøg med ensidig korndyrkning på tre jordtyper i perioden 1973-1986 har vist, at årsvariati- onerne i udbytte var større efter reduceret jordbearbejdning end efter pløjning.

Fræsning og stubharvning i stedet for pløjning gav udbyttetab på alle tre jordtyper. De største udbyttetab forekom på de to lerjorde.

Nedpløjet efterafgrøde af italiensk rajgræs på vandet sandjord gav merudbytte i den efterføl- gende bygafgrøde, mens der ikke var væsentlige udslag, hvor den blev nedfræset.

På morænelerjorden var der kun ringe udslag for nedpløjning af italiensk rajgræs, på marskjorden var der udbyttetab, og på begge disse lerjorde var der store udbyttetab i byg for nedfræsning af italiensk rajgræs.

I vinterhvede på marskjord var der store udbyttetab for italiensk rajgræs, både efter pløjning og efter fræsning.

bedre, hvor der blev pløjet, end hvor pløjning blev udeladt.

Væksten af italiensk rajgræs var meget afhæn- gig af fugtighedsforholdene både ved fremspiring og ved høst. Nogle år udvikledes en kraftig efter- afgrøde, mens den i andre år slet ikke spirede.

Kun hvis der er mulighed for at udnytte italiensk rajgræs til foder om efteråret, vil det kunne betale sig at så den som efterafgrøde.

Efterafgrøden havde kun ringe indflydelse på bygkernernes kemiske sammensætning.

På sandjorden blev der med afgrøden i gennemsnit fjernet 37,4 kg N pr. ha mindre, end der blev tilført, og på marskjorden blev der i gennemsnit fjernet 23,7 kg N pr. ha mere, end der blev tilført.

De forskellige jordbearbejdningsmetoder samt efterafgrøden var uden indflydelse på angrebsgraden af goldfodsyge.

Pløjefri korndyrkning øgede mængden af tokimbladet ukrudt, mens italiensk rajgræs virkede hæmmende på ukrudtet.

Litteratur

1. Keen, B. A. & Rüssel, E. W. 1937. Are cultivation standards wastefully high? J. Roy Agric. Soc. Eng.

18, 53-60.

2. Olesen, J. 1970. Korndyrkning uden jordbehand- ling. Oversigten 1969, 792-794.

3. Pinnerup, S. P 1981. Reduceret jordbehandling og ukrudt. Statens Planteavlsmøde 71-75.

4. Rasmussen, K. J. 1973. Minimal jordbehandling.

Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr. 1104, 4 pp.

5. Rasmussen, K. J. 1988. Pløjning, direkte såning og reduceret jordbearbejdning til korn. Tidsskr. Plan- teavl 92, 233-248.

Manuskript modtaget den 10. december 1990.