/. Bevoksningens Stamtal og Grundflade.

3.

A. OPPERMANN

NOGLE TRÆMÅALINGS-

FORSØG, I

(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen, l) MCMIIII

Af

A. OPPERMANN.

F o r den praktiske Træmaaling er Hurtighed og Billighed ofte fuldt saa vigtig som Nøjagtighed. Hertil er der mange Grunde. Almindeligt Træ hører til de Afgrøder, hvis Værdi er mindst i Forhold til Vægt eller Rumfang. Desuden vil selv den nøjagtigste Træmaaling med Aarene tabe sin Gyldighed, idet de maalte Størrelser forandres: Tilvæksten, som vi kun ufuldkom- ment kan bestemme forud, ændrer fra Aar til Aar Rumfanget og Formen af hvert enkelt voksende T r æ ; ved Udhugningen formindsker vi Bevoksningens Stamtal og Vedmasse, men for- øger dens Middelhøjde og Middeltykkelse, idet de Træer, vi borttager, gennemgaaende er mindre end dem, vi lader tilbage;

Regnskabet siger os vel, hvor meget der hugges, men Enhederne er her sædvanlig Favne og Bunker, hvis Indhold skifter fra Aar til Aar og fra Sted til Sted; og selv om en Del af Stammerne udmaales i Kubikfod som Kævler, T ø m m e r m. v., er denne Maaling dog alt andet end nøjagtig, bl. a. fordi Længde og Tyk- kelse ofte afrundes nedad. Alt taler her for at maale Bevoks- ningerne hyppigt, selv om vi til Gengæld maa slaa noget af paa Nøjagtigheden. Jo hurtigere og billigere m a n maaler, desto bedre kan m a n ved Planlægningen overkomme at undersøge de yngre Bevoksninger, hvilket er nødvendigt for en rationel Fastsættelse af Udhugningsmassen og i hvert Fald af stor Værdi for vor Be- dømmelse af Skovdistriktets almindelige Tilstand. Vurdering af Skov, f. Eks. til Grundlag for Salg eller Ekspropriation, skal ofte udføres i Løbet af kort Tid, selv bortset fra at Udgiften maa holdes inden for beskedne Grænser. I den daglige Praksis maa

vi vogte os for at overlæsse Tilsynspersonalet med Udmaaling af Skoveffekter, hvorved dets Tid tages fra andre og fuldt saa vigtige Forretninger. Skal vor Bogføring give os Oplysning om, hvor meget vi hugger, da maa vi nogenlunde hyppigt undersøge Favnenes og Bunkernes Indhold af Vedmasse, og dette Arbejde maa følgelig kunne udføres uden stor Besvær eller Udgift.

Ogsaa ad anden Vej føres vi til at lægge Vægt paa Hurtig- hed og Nemhed ved den enkelte Undersøgelse. Ofte vil talrige hurtigt udførte Maalinger, der hver for sig er mindre nøjagtige, give bedre Middeltal eller Hovedsummer end nogle faa nøjag- tige Maalinger; og det er i mange Tilfælde Middeltal eller Sum- mer, der er Hovedsagen, saavel ved Planlægningens Bestem- melse af Højder, Form tal og Vedmasser som ved Fastsættelsen af Favnenes og Bunkernes Indhold; de Skoveffekter og Prøve- træer, vi undersøger, interesserer os i Regelen kun som Repræ- sentanter for en Mængde andre, og den Usikkerhed, som skyl- des Vilkaarlighed i vort Valg, formindskes stærkt, naar Antallet stiger. Ja, selv paa Bestemmelsen af den enkelte Bevoksnings Vedmasse kan vi finde os i en anselig Fejl, naar denne blot er tilfældig, saa at Summen bliver nogenlunde rigtig inden for hver Driftsklasse og Aldersklasse i Skoven.

Naar Skovbruget i stedse stigende Grad har Brug for hurtig og billig Træmaaling, maa Det forstlige Forsøgsvæsen stræbe at finde passende Fremgangsmaader, dersom de ikke allerede haves, og at undersøge Vindingen i Tid saavel som Tabet i Nøjagtighed ved at anvende dem. Den efterfølgende Fremstilling er et For- søg paa at løse nogle herhen hørende Spørgsmaal.

/. Bevoksningens Stamtal og Grundflade.

Den vigtigste danske Opfindelse paa Omraadet Træmaalings- Instrumenter er uden Tvivl Dobbeltkluppen, konstrueret 1888 af Ritmester (nu Oberstløjtnant) H. PRYTZ. Denne forstkyndige Matematiker har som andre før hamL) iagttaget, at Træernes Fordeling i Tykkelseklasser tilnærmelsesvis følger den ekspo-

*) L. OPPERMANN 1863 (Den niende danske Landmandsforsamling, Odense, 1864, S. 336); J. P. GRAM i 1883 (Tidsskrift f. Skovbrug, Bd. VI, 1883, S. 153).

Jfr. A. OPPERMANN: Forelæsninger over Taksations- og Tilvækstlære, 1887 (autogr.), S. 155-—161, hvor Grundfladens Beregning af Middeldiameter og Spredningstal er omtalt.

nentielle Fejllov. Nyt og genialt er det imidlertid, at han be- nytter denne Overensstemmelse til at finde Bevoksningens Middeldiameter og Middelafvigelse (Spredningstal), hvoraf man atter faar Stammegrundfladen, paa den Maade at han deler Træerne i tre Tykkelseklasser, adskilte indbyrdes ved to vil- kaarlige Diametre der vælges saaledes, at Bevoksningens Middel- diameter falder imellem dem, og at hver af de tre Klasser kom- mer til at omfatte et nogenlunde stort Antal Træer. Fordelingen til de tre Tykkelseklasser kan m a n udføre ved Hjælp af to al- mindelige Kluppe, der indstilles fast paa hver sin af de to Grænsediametre, men det er mere bekvemt at bruge en Dobbelt- klup. Det første Eksemplar af Instrumentet, som H. PRYTZ kon- struerede, og som blev udstillet af E. HORNEMANN i København, blev derefter indlemmet i Landbohøjskolens Skovbrugssamling.

Det var ikke meget solidt, men blev dog benyttet en Del, bl. a.

ved Undervisningen. Nogle gode Dobbeltkluppe lavede Det

SMITHSKE Etablissement efter min Anvisning, og siden er In- strumentet blevet fremstillet af forskellige danske Firmaer, hvor- imod dets Fortrin endnu er alt for lidet paaagtede i Udlandet, som dog gennem en Artikel af Professor C. V. PRYTZ er gjort bekendt med den af H. PRYTZ foreslaaede Fremgangsmaade ved Beregning af Stammegrundflade og Vedmasse for en Bevoksning.

I større Udstrækning blev Dobbeltkluppen, saa vidt jeg ved, først anvendt af nuværende Skovrider E. ULRICH og omtrent samtidig, 1891—92, ved Planlægningen for Grevskabet Holsteinborgs Skove.

Siden har flere Skovtaksatorer benyttet den; E. MOURIER har offentliggjort sine Erfaringer om Arbejdsmaade og Dagværk, og Kendskab til Brugen turde nu, bl. a. gennem min Undervisning, være bleven Fælleseje for de yngre danske Forstkandidater1).

*) Om Dobbeltkluppen og H. PRYTZS Masseformel se følgende Arbejder:

C V . PRYTZ: Massenermittelungsmethode von Rittmeister H. PBVTZ (Allgem.

Forst- und Jagdzeitung 1888). H . P R Y T Z : E n Undersøgelse af Vedmassefaktorer (Tidsskrift for Skovvæsen 1889, B). E. HORNEMANN: Nogle Undersøgelser over Massefaktorerne i Naaletræbevoxninger (Tidsskrift for Skovbrug Bd. XII, 1891).

A. OPPERMANN: Et Planlægningsarbejde (Tidsskrift for Skovvæsen 1896, B);

Forelæsninger over Træmaalings- og Tilvækstlære, 1900 (autogr.), S. 62, 103, 199.

E. MOURIER: Dobbeltkluppen og dens Anvendelse (Tidsskrift for Skovvæsen 1901, A). Trods det gode Resultat, BÖHMERLE h a r naaet ved at prøve PRYTZS Fremgangsmaade (Centralblatt für das gesammte Forstwesen, 1898, S. 488), kalder U D O MÜLLER (Lehrbuch der Holzmeszkunde, III, 1901, S. 299) den dog kun »et interessant videnskabeligt F'orsøg«, hvis Betydning for den praktiske Træmaaling han ikke synes at vurdere.

Fig. 1 viser den mindste af de Dobbeltkluppe, der er an- vendte i den nedenfor beskrevne Række Forsøg. Lineal og Arme bærer Messingskinner; hvorledes Stilleskruerne, der lige- ledes er af Messing, og hvis Hoved har riflet Kant, virker, ser man paa den lille Figur til højre; Skruen trykker et fladt Stykke Messing, som den bærer paa sine øverste Gænger, op mod Li- nealens Underside og klemmer saaledes Armen fast; den øver- ste Inddeling er Centimeter, den nederste Decimaltommer. Dob- beltkluppen maa være solid og derfor temmelig svær, da m a n ofte støder stærkt mod de Træer, man maaler. Vægten af de Eksemplarer, Forsøgsvæsenet h a r anvendt, er 1.1, 1.3 og 1.4 Kg., svarende til følgende Grænser for Inddelingen paa de to Arme:

Fig. 1. Dobbeltklup. Maalestok 1:6. Foroven til højre ses Muffen i Maalestok 1:3.

20—30, 25—40 og 30—50 Ctm. Selv en solid Klup kan let give efter under Brugen, og man maa derfor temmelig ofte, helst flere Gange i Timen, efterse, om Indstillingen er i Orden.

Brugen er meget simpel. Man indstiller Kluppen paa de to Grænsediametre; »lille« kaldes den Stamme, der kan gaa ind i den mindste af de to Aabninger, d. v. s. har en Diameter som ligger under den laveste af de to Grænser; »stor« er den Stamme, der ikke kan gaa ind i den største Aabning; »mellem«[-Stør- relse] har det Træ, der kan gaa ind i den største Aabning, men ikke i den mindste. Mange af Træerne kan Klupføreren paa Skøn henføre til den rette Klasse uden at maale dem. Fig. 2 viser, hvorledes m a n kan føre Bog over Klupningen. Sædvanlig kan man overkomme at skrive efter to Klupførere.

I Følge Meddelelse fra G. HEINETH har man ved Taksation af Grevskabet Hardenbergs Skove anvendt en særlig Form, hvis faste Arm sidder til venstre, ligesom paa en almindelig Klup, medens den af de bevægelige Arme, der sidder i Midten, er kortere end den anden. Ved at sætte den bevægelige Arm fra en lille Klup ind mellem Armene paa en større kan man selv danne sig en saadan Dobbeltklup, og E. MOURIER, hvis oven-

UaPriltrra, Heyn,, YYlaj IW2. £w Maj M&. 10

O 7<r# lin. Sd. JlfdandL J2oM DtUtttMlvf &hm.

?

7 itor

f.x x x x

mm m m m &

t» mm

ko\

m m m m M nu nu mm m Mww-mmitHitHittiMiHi

w Hu m m m tßmmmm mm m in

268

m m m m w HH

m m m

HH m ni

J"S

Fig. 2. Brudstykke af en Maalebog, naturlig Størrelse. Originalen paa hvidt Papir, der er kvadreret med blaa Streger.

nævnte Artikel indeholder mange gode praktiske Vink, gør op- mærksom paa, at man godt kan anvende en almindelig Klup som Dobbeltklup, idet m a n mærker Grænsediametrene med Tegnestifter eller Blyantsstreger. Saa længe Dobbeltkluppen kun kan fremstilles i enkelte Eksemplarer, er den temmelig dyr, og hvor man kan nøjes med een bestemt Indstilling, er det billigst at slaa Kluppen sammen af Træstænger eller smalle Bræder, hvis Sammenføjninger styrkes ved Skraalister, og som paa passende Steder faar en Beklædning af Jærnblik; saadanne

Kluppe m a a kunne gøres lige saa stærke og betydelig lettere end de ovenfor beskrevne.

Ved Beregning af Stammegrundfladen anvender m a n den af H. PRYTZ beregnede Middeltalstavle1), der forholder sig til en almindelig Fejltavle omtrent som en Logaritmetavle til en Antilogaritmetavle.

H . P R Y T Z : M i d d e l t a l s t a v l e .

S x:m 0.01 2.33 27

02 2.06 03 1.88 04 1.75 t

05 1.64 8

06 1.568

07 1.48 7

08 1.41 7

09 1.34 6

0.10 1.28 5

S x:m 0.11 1.23g

12 1.174

13 1.13 5

14 1.084

15 1.04 , 16 0.99 17 0.95 3

18 0 . 9 24

19 0.88 4

0.20 0.84 3

S x:m 0.21 0.81 4

22 0.77 3 23 0.74 3

24 0.71 3 25 0.68 4

26 0.64 3

27 0.61 3

28 0.58 3 29 0.55 3

0.30 0.52 2

S x:m 0.31 0.50 3

32 0.47 3

33 0.44 3 34 0.41 2

35 0.39 3

36 0.36 3 37 0.33 2

38 0.31 3

39 0.28 3

0.40 0.25 2

S x:m 0.41 0.23

42 0.20 43 0.18 44 0 . 1 52

45 0 . 1 33

46 0 . 1 02

47 0.08 3

48 0.05 2

49 0.03 3

0.50 0.00

Beregningsmaaden ses af følgende Eksempel, hentet fra den Maaling der er gengivet i Fig. 2. d er Middeldiameteren, x^x og x2 dens Afvigelser fra Grænsediametrene; m Middelfejlen (Spred- ningstallet), D Diameteren i Middelgrundfladen, G Stammegrund- fladen.

s^x= 49 S¹ = s¹: s = 0.131; x^x : m == 1.12 s3 = 268

s2 = 58 S2 = s2:s=: 0.155; xs:m = 1.02 s = 375 (xl + x2) : m = 2.14

Xl + x2 = 37 -f- 23 = 14 7n = 6.54 Ctm.

^ = 1 . 1 2 x 6 . 5 4 = 7.33; d= 23 + 7.33 = 30.33 » x2 = 1.02 x 6.54 = 6.67; d = 37 -H- 6.67 = 30.33 » D^ä = 30.33² + 6.54² = 962.68; D = 31.03 »

G = ™ X 375 X 962.68 : 10000 = 28.353 Q Meter.

') Tavlen meddeles h e r efter Originalen, der findes i Tidsskrift for Skov- væsen 1889, B, Side 7 1 ; den er senere aftrykt i en Lommetabel for Skovbrn-

Selv med Dobbeltkluppen er det uoverkommeligt at maale alle Træerne i de store og stammerige Bevoksninger. Slige Ste- der h a r man i ældre Tid taget en firkantet Prøveflade og derfra regnet sig til Tallene for det hele Areal ved at multiplicere med Forholdet mellem de to Arealer. Erfaring og Forsøg viser nok- som, at det er meget vanskeligt at vælge Prøvefladen saaledes, at den virkelig svarer til Bevoksningens Gennemsnit. Ober- forstrath ZETZSCHE har derfor anbefalet at tage mange smaa cirkulære Prøveflader, jævnt fordelte over Arealet, og de Re-

Fig. 3. Tømme, til Brug ved Optagelse af cirkulære Prøveflader.

Maalestok 1:6.

sultater, som Forstkommissær SCHMIDT i 1891 har meddelt¹), maatte opmuntre til Efterligning. Det forekom mig imidlertid ubekvemt at udpege de Træer, som skulde maales, med en Stang, hvilket ZETZSCHE anbefaler; vore Bevoksninger indehol- der jo langt færre Stammer end de tyske af samme Alder. Jeg lod derfor lave Tømmer af Læder og tyndt Reb, saaledes ind-

gere, som jeg udgav 1892. Oprindelig anvendte H. PRYTZ en anden, mindre hensigtsmæssigt indrettet Tavle, der findes gengivet af C. V. PRYTZ, E. HORNE- MANN og C. BÖHMERLE i de ovenfor nævnte Afhandlinger.

') SCHMIDT: Das »Kreisprobeflächen-Aufnahmeverfahren« des Herrn Ober- forstrath ZETZSCHE (Allgemeine Forst- und Jagdzeitung 1891, S. 7.'!).

rettede at den ene Ende kunde spændes om Livet paa Klup- føreren, den anden om Taksator, medens m a n ved Hjælp af et Spænde midt paa Snoren kunde forandre dens Længde, saa at det Areal, paa hvilket Klupføreren kunde naa at maale Træerne, blev en bestemt Brøkdel af en Tønde L a n d ; alt efter Bevoks- ningens Stamtal mente jeg, at 1jl0, 1j20 og 1/40 Td. Land kunde være passende, og til hver af disse Størrelser blev der lavet en Tømme. Allerede i Juli 1891 benyttede jeg denne Taksations- maade ved mine Skovbrugsøvelser, kort efter blev den anvendt ved Planlægningen for Holsteinborg Skovdistrikt, og gennem min Undervisning siden 1891 kendes den nu af de yngre dan- ske Forstkandidater *)..

Ved de nedenfor meddelte Forsøg er T ø m m e n (Fig. 3) efter Forslag af daværende Forstassistent, nu Skovtaksator, KRARUP indrettet lidt anderledes; Snoren er en Logline, hvis Længde vistnok paavirkes meget lidt af Vejrliget, naar den først en Gang har været vaad, og de Spænder, med hvilke m a n stiller Tøm- men ind, er flyttede hen ved de to Livremme, af hvilke den ene spændes om et Træ, ikke om Taksator; man kan da nøjes med at skifte Linen og beholde de samme Livremme. I regel- mæssige og ikke for tætte Bevoksninger kan m a n om fornødent nøjes med een Medhjælper, men hvor der er Undervækst, maa m a n have to, af hvilke den ene klupper og mærker de maalte Træer ind imod Centrum, medens den anden klarer Tømmen fra at hænge fast, passer paa at ingen Træer springes over, og spænder Remmen paa og af Træerne, efterhaanden som Arbej- det skrider frem; tillige mærker han Centrums-Træet med et højtsiddende Kridtbælte og med Prøvefladens Løbenummer, det sidste til Kontrol med Bogførerens Optælling, det første til Vej- ledning ved Indlægningen af næste Række Prøveflader og senere ved Højdemaalingernes Fordeling over Arealet. Naar Klupføre- ren er træt, skifter de to Medhjælpere; Prøvefladens Grænse mærkes ikke af. Nogle Taksatorer foretrækker at have to Klup- førere, af hvilke den, som er spændt i Tømmen, tager Træerne langs Prøvefladens Rand, medens den anden holder sig nær ved Centrum; om der paa denne Maade spares nogen Tid, er dog vist tvivlsomt, hvorimod man sikkert altid vil staa sig ved

') Jfr. mine autograferede Forelæsninger over Træmaalings- og Tilvækst- lære, 1900, S. 79, 121.

at have to Medhjælpere, saaledes som det stedse har været Til- fældet ved vore Undersøgelser. Jo større Prøvefladerne er, og jo tættere de ligger, desto større en Del af Bevoksningen bliver takseret.

Til en Prøveflade paa V⁴⁰ V20 7io 7s ^{T d}- ^{L d}- svarer Radius 21.1 29.9 42.2 59.7 Fod.

og naar m a n vil have takseret 1js af Bevoksningen, skal Afstan- den mellem Centrerne være 53 75 106 150 Alen.

= A AFD.79. \ \ AFD.80.

Fig. 4. Fordelingen af de cirkulære Prøveflader i Forsøgsrækkens Skovstykke Nr. V. Maalestok 1:6000. Den skæve Firkant forneden til højre er Forsøgs-

væsenets Prøveflade AV.

Hvis m a n ikke vælger den rette Afstand, vil den Brøkdel af Bevoksningen, som takseres, blive en anden end tilsigtet;

men Fejlen virker ikke direkte paa det endelige Resultat, da man altid multiplicerer den ved Taksationen fundne Grundflade med Forholdet mellem Bevoksningens og Prøvefladernes Areal.

Alle de maalte Træer bogføres under eet, ganske som sædvan- lig, men i en særlig Rubrik sætter m a n (Fig. 2, S. 73) et Kryds for hver Prøveflade samt en Bemærkning om Størrelsen, og Fejl paa disse Omraader vil selvfølgelig gaa igen i det endelige Re- sultat. Taksator skridter sig til Beliggenheden af Prøvefladerne,

idet han gaar ud fra en lang lige Side af Bevoksningen og vogter sig for at gaa uden om Lysninger, Vej spor eller andre Uregelmæssigheder, der falder paa hans Vej. Fig. 4 viser, hvor- ledes 29 Prøveflader, hver paa 0.1 Td. Ld., har været fordelte med 90 Alens indbyrdes Afstand i den Egebevoksning, der er Forsøgsrækkens Nr. V; man ser, at Prøvefladerne lægges »i For- bundt«. Hvis en enkelt skulde falde paa en Lysning, hvor der aldeles ingen Træer er, maa m a n alligevel medregne den i An- tallet, men dersom et Centrum kommer saa nær ved Udkanten, at en Del af Prøvefladen falder uden for Grænsen, maa det rykkes lidt tilbage fra denne; i øvrigt maa m a n lempe For- delingen noget efter Arealets Form.

Vore Forsøg omfatter fortrinsvis Maaling med Dobbeltklup og med cirkulære Prøveflader, samt de dertil hørende Kontrol- maalinger, som blev udførte med STAUDINGERS Klup. Materialet

Fig. 5. Grundfladebaand. Maalestok 1:6.

var 4 Bevoksninger af Bøg, i Aldrene 100, 70, 70 og 34 Aar, 2 Bevoksninger af Eg, 60 og 44 Aar gamle, samt 2 Rødgran-, bevoksninger paa 75 og 55 Aar. Alle otte Bevoksninger var næsten ganske fri for Indblanding af andre Træarter. Lejlig- hedsvis blev dog ogsaa andre Maalemaader end de ovennævnte prøvede. I de ældste Bevoksninger blev der brugt Grund- fladebaand, med hvilket man maaler Stammens Omfang o, men aflæser den tilsvarende Cirkels Areal, der er o²: 4 n. Dette Baand, der længe h a r været anvendt i Danmark, er, saa vidt jeg ved, lidet kendt i Udlandet. Som Fig. 5 viser, har vi be-

nyttet et Baand, paa hvilket der for hver 5 Centimeter er an- givet den tilsvarende Grundflade, udtrykt i Tusindedele Kvadrat- meter; her staar altsaa Streger og Tal med lige store Mellemrum paa Baandet, medens man ellers sædvanlig paa Grundfladebaand h a r sat Streg og Tal først for hver, saa for hver anden, hver femte og hver tiende Kvadrattomme, altsaa, paa det enkelte Sted af Baandet, med lige store Grundfladeintervaller. I Mod-

sætning til, hvad der paa dette Omraade er Sædvane, h a r vi ikke anvendt Interpolation ved Aflæsningen. Baandet bui'de have Mærkestreger for 2.5, 7.5, 12.5 osv. Centimeter» og Grund- fladerne kunde da staa midt imellem Stregerne.

Endelig er der i et P a r Bevoksninger, som var frembragte ved Rækkeplantning, gjort Forsøg m e d Maaling~af hver femte Række, en Genvej ved Taksationen s o m nuværende Skovrider E. ULRICH tidligere har anvendt.

Det store og møjsommelige Maalearbejde med tilhørende Beregninger er udført 1902—04 af daværende Forstassistent, n u Skovtaksator, F R . KRARUP, der ogsaa velvilligst h a r gennemgaaet Manuskriptet til denne Beretning. F r a sin tidligere Virksomhed medbragte Hr. K. et anseligt Kendskab til praktisk Massetaksa- tion; dette m a a tages i Betragtning ved Dommen om Forsøgs- resultaterne, saavel den opnaaede Nøjagtighed som den anvendte Tid. Til denne sidste er k u n medregnet de Timer og Minutter, der medgik til at maale og mærke Træerne, at afsætte de cir- kulære Prøveflader, indstille Tømmen og kontrollere dens Længde samt til at føre Bog over disse Arbejder; ikke medregnet er derimod den Tid, der blev brugt til Forundersøgelser og For- beredelser, saasom Udstikning af Grænselinier, Nummerering af Trærækker, Valg af Grænsediametre. Maalehøjden, der var 1.3 Meter, blev ikke afsat paa Træerne, da saadanne Mærker let havde kunnet virke forstyrrende paa Maalingens Hastighed, men i Stykkerne IV, V og VIII fandtes der faste Prøveflader, hvis Træer allerede var forsynede med Mærker i Maalehøjde og paa Nordsiden. Overalt er den hele Bevoksning gentagne Gange maalt rried STAUDINGERS Klup; først er den kluppet korsvis, hvorved der blev aflæst enkelte Centimeter, og dernæst er den kluppet enkeltvis, saaledes at der blev aflæst lige Antal Centi- meter i de ældre Bevoksninger: I, II, III, V og VII, men enkelte Centimeter i de yngre: IV, VI og VIII. Den første af de to Maalinger giver os med tilstrækkelig stor Nøjagtighed den sande Værdi af Stamtallet og Stammegrundfladen, medens den anden lærer os, hvor lang Tid der medgaar til en almindelig Klup- ning¹). Hvor Diameteren k u n blev maalt een Gang paa hvert

l) Medens H. PRYTZ, E. HORNEMANN og C. BÖHMERLE som Grundlag for

deres Bedømmelse af Maalingen med Dobbeltklup har brugt almindelige Klup- ninger, hvis Træer de h a r delt i tre Tykkelseklasser, sammenligner E. MOURIER

Træ, blev der jævnlig skiftet Maaleretning, for at ikke ovale Former af Tværsnittet, med størst Diameter i en bestemt Retning, skulde virke forstyrrende. Hvor der blev taget to Sæt Prøveflader med samme Afstand og samme Størrelse, f. Eks.

II l og II m, har de haft fælles Centrum, hvilket maaske kan have ført til, at den sidste, med Dobbeltklup udførte, Maaling er gaaet lidt hurtigere end normalt. Uøvede Medhjælpere blev indøvede noget, før Forsøget tog sin Begyndelse. I alt er der til Arbejdet medgaaet c. 36 Dage i Skoven¹); hvor megen Tid der er anvendt i Stuen, kan ikke oplyses.

Beretning om Forsøgsrækken findes i en Kvartprotokol, med blaasort Lærredsbind og mærket VII, som er indlemmet i Forsøgsvæsenets Arkiv. Maalingernes Hovedresultater er sam- lede til to Tabeller, S. 82—85, hvor S T . betyder STAUDINGERS

Klup fra Firmaet SPOERHASE, medens H. P. betyder H. PRYTZS

Dobbeltklup. Grundfladen er angivet i Kvadratmeter, Tiden i Minutter; ved de cirkulære Prøveflader er opgivet Arealet i Tdr. Land og Afstanden mellem deres Centrer, udtrykt i Alen.

Tallene for Grundflade er afrundede, a—d omfatter Maaling af hele Bevoksningen, medens de øvrige Stamtal og Grundflader i Tabellerne er beregnede af Maalinger paa mindre Dele af Bevoksningen, enten cirkulære Prøveflader eller hver femte Række. I Tabellen S. 84—85 betyder N, at Fejlen er Nul, fordi Værdien er Normalværdi; 0 pCt. betyder: mellem + 0.5 og -i- 0.5 Procent.

Om d e enkelte Skovstykker og deres Undersøgelse meddeles følgende:

I. Bøg, c. 100 Aar, Brahetrolleborg Distrikt, Storskoven, 5.77 Ha. (10.46 Tdr. Ld.) af Afd. 119. Arealet omtrent firkantet, begræn- set af Veje og Banelinie; Bevoksningen, der var fremgaaet af Selv- saaning, og hvis Højde var 29 Meter, var udhugget i Vinteren 19⁰¹/⁰⁸; Maalingen blev udført i Sommeren 1902 med to næsten uøvede Med-

især to forskellige Maalinger af samme Bevoksning, udførte med Dobbeltklup, eller en saadan Maaling og en Skovning af hele Bevoksningen.

*) En Del af denne Tid er dog anvendt til Højdemaaling, der blev udført i nogle af de undersøgte Bevoksninger. W E I S E S Højdemaaler blev benyttet, saaledes at man paa staaende Træer aflæste halve Meter. Maalingerne tog følgende Tid:

Stykke I II III V Antal H ø j d e r . . . . 30 51 30 54 Minutter 85 145 79 118.

hjælpere, saaledes at der var to Klupførere i a, b og c, een Klup- fører i l og n; ved Baandmaalingen havde Medhjælperne hver sit Baand. Tiden for de enkelte Maalinger var a og b d. 30 te J u n i ; d og / d. 1 ste Juli; c og n d. 8 de Juli. I / blev der taget 15 Prøve- flader eller 0.143 af Arealet, i n 10 Prøveflader eller 0.0956 af Are- alet. At b h a r taget forholdsvis lang Tid, stammer fra, at Vejret var meget varmt og Klupførerne trætte. Ved c var Grænsediametrene 52 og 32 Ctm.; det sidste Tal var lavere end ønskeligt, fordi Klup- pene ikke tillod højere Indstilling. Det lave Stamtal i d forklares til Dels ved, at Bevoksningen indeholdt nogle Tveger, der delte sig omtrent i Brysthøjde.

II. Bøg, c. 70 Aar, 1 ste Københavns Distrikt, Jægersborg Hegn, 9.10 Ha. (16.49 Tdr. Ld.) af Afd. 70. Arealet omtrent firkantet, be- grænset af Veje paa de tre Sider; Bevoksningen fremgaaet af Selv- saaning og 24.7 Meter høj. Maalingen blev udført 9.—16 de Maj 1902, før Løvspring, med to Klupførere i a, b og c, een i Z—o, r og v;

den ene Medhjælper var uøvet, den anden havde Øvelse i at bruge STAUDINGERS Klup, men var ukendt med Brug af Dobbeltkluppen.

Regnfuldt Vejr med stærke Byger sinkede Arbejdet meget; stærkest virkede det vistnok paa c, mindst paa a; Fejl i Stamtallene ved b og c skyldes dels Tveger, dels Regnen som gjorde det vanskeligt at mærke Træerne tydeligt med Kridt. I

Z—m n — o r v var der 17 14 43 22 Prøveflader, i alt 0.103 0.085 0.130 0.067 af Arealet.

III. Bøg, c. 70 Aar, 1 ste Københavns Distrikt, Jægersborg Hegn, 2.69 Ha. (4.87 Tdr. Ld.) af Afd. 77. Arealet en Firkant, hvis ene Hjørne var afskaaret ved en b r u d t Linie, begrænset af Veje mod Nord og Vest. Bevoksningen en Rækkeplantning med c. 9 Fod mellem Rækkerne, der gaar i Øst—Vest; Antallet i alt 8 0 ; Bevoksningens Højde 24.1 Meter. Maalingen blev udført 30. Marts—2 den April 1903 med to uøvede Medhjælpere og paa følgende Maade: a hver Række bogført for sig; b, c og d Rækkerne bogførte i 5 G r u p p e r : 1, 6, 11, • • • 76 ; 2, 7, 12, • • • 77 ; 3, 8, 13, • • • 78 ; 4, 9, 14, • • • 79 ; 5, 10, 15, • • • 80. æ er hver femte Række maalt med STAUDINGERS Klup, ø—ae er tilsvarende Maalinger, men af andre Rækker, ad—ah er maalt paa samme Maade, men med Dobbeltklup, ai—an ligeledes, men med Grundfladebaand. Rækkerne blev nummererede, men T r æ - erne i Rækken blev ikke mærkede. Ved at kluppes korsvis viste Træerne sig at være kendeligt tykkere i Retningen Nord—Syd, d. v. s.

vinkelret paa Rækkerne, end i Øst—Vest, og ved de øvrige Klup-

Det forstlige Forsøgsvæsen, I. 6

Maalingen udført med

c. Klup, H. P., enkelt d. Grundfladebaand

Cirkulære Prøveflader e. 0.2 Td. L. 150 AI., S T

f. 0.2 » » 150 » H. P. . . . g. 0.1 » » 75 » S T

h. 0.1 » .» 75 » H. P. . . . i. 0.1 » » 80 » S T

k. 0.1 » » 80 » H. P. . . . 1. 0.1 » » 90 » S T

m. 0.1 » » 90 » H. P. . . . n. 0.1 » » 120 » S T

o. 0.1 » » 120 » H. P. . . . p. 0.05 » » 45 » S T

q. 0.05 » » 45 » H. P. . . . r. 0.05 » » 60 » S T

s. 0.05 » » 60 » H. P. . . . t. 0.05 » » 80 » S T

u. 0.05 » » 80 » H. P. . . . v. 0.05 » > 90 » S T

x. 0.05 » » 90 » H. P. . . . y. 0.025 » » 45 » S T

z. 0.025 > » 60 » S T Hver femte Række

Klup, ST., enkelt æ. Række 1, 6 11

ø. » 2, 7, 12 aa. » 3, 8, 13 ab. » 4, 9, 14 ae. » 5, 10, 15

Klup, H. P., enkelt ad. Række 1, 6, 11

ae. » 2, 7, 12 af. » 3, 8, 13 as. » 4, 9 14 ah. » 5, 10, 15

Grundfladebaand ai. Række 1, 6, 11 ak. » 2, 7 12

al. » 3, 8, 13 an. » 5, 10, 15

I. Bøg, 100 Aar, 5.77 Ha.

Stam- tal, Stk.

. 1123 . 1120 . 1125 . 1113

. 1102 . 1025

. —

. . — Grd.- flade, D M.

180.5 182.7 184.1 188.3

183.6 171.7

Tid, Min.

165 (140)

85 198

78 45

II. Bøg, 70 Aar, 9.10 Ha.

Stam- tal, Stk.

4387 4370 4356

4297 4316 4429 4417

4303

4482 Grd.- flade, D M.

329.9 330.1 330.8

314.7 315.9 321.0 334.0

322.7

326.9 Tid, Min.

455 320 245

90 64 85 65

130

85

III. Bøg, 70 Aar, 2.69 Ha.

Stam- tal, Stk.

1121 1119 1119 1120

1065 1055 1110 1210 1165 1065 1050 1110 1210 1165 1065 1045 1110 1215 1165

Grd.- flade,

• M.

91.7 91.5 90.1 94.3

84.0 84.7 91.1 99.2 96.3 87.6 80.4 91.0 98.6 94.6 86.5 85.8 94.8 102.2 100.1

Tid, Min.

(261) 116

72 125

20 24 22 21 21 16 16 17 17 17 25 23 25 25 28

ro cc

VIII. Rødgran, 55 Aar, 1.38 HaVII. Rødgran, 75 Aar, 3.43 Ha. VI. Eg, 44 Aar, 3.11 Ha. V. Eg, 60 Aar, 11.60 Ha. IV. Bøg, 34 Aar, 1.08 Ha. Tid Min

Grd.- flade, D M.

Stam- tal, Stk.

Tid, Min.

Grd.- flade, • M.

Stam- tal, Stk.

Tid, Min.

Grd.- flade, D M.

Stam- tal, Stk.

Tid, Min.

Grd.- flade, • M.

Stam- tal, Stk.

Tid, Min.

Grd.- flade, D M.

Stam- tal, Stk.

I O O C O | | | t > t o | | j | | l > L O j | | | | | CM CM CS CM CM T - I I - H I - T H ^ I I I KJ r n CN O O O •*!" CO C 5 H O < D * C O m W ^ C O

o> o> od 1 1 o os' 1 1 I 1 1 c» oo" 1 1 1 1 1 | 1 1 so o r~ t s N oö c i cd cd o l l l l l l O O i O ' l l c O i o l ' ' l l l i O i 0 1 1 1 1 ' 1 ' 1 lO I S i Q l O O O l O i O i d O l l l l l c O r - i - * ts-co m ^ o o o o o o m o o i c r- t s t s i l l ^ f c o l i l i l i c N C M i i i i i i i i c i o * o ^ — o - * o o l l l l l coco co 1 l l c s c n l l l l l l o o o o l l l . l l l l l co c i oo ro ro co oo oo c» ro l l l l l

• * O S 0 M . . . . O O C O i i C O l O i i i i , , , , , . I I I I I i , , i i I I I I I r - M o i o | | [ | I O S # | | C O C N | | | J ! | | | | | l l l l l | 1 | ! | l l l l l

134.6 136.7 134.7 144.2 142.0 141.7 148.5 149.5

m o m c o ro io co co

C O T f M 05 l l l l " * " 5 | | " ' ^, ' 5 | | | | | l | | | | l l l l l l l l l l l l l l l o i æ o i c s I I I I O O I I T - I T - I I I I I I I I I I I l l l l l l l l l l l l l l l T* T* T* T4 C M C N C N C N

N N æ . , , , . , ; C O C O M C O , . I O H i N O , 1 l l l l l i i l l i l i t l i W H « ' l l l l l l I I I I I I l l l l l l l l l l l l l l l - # o c o o o c o - ^ i o i o co o n

T- T-< CO 1 1 ] 1 | | O 00 59 r i I | * ' O | 1 O) O I | l l l l l l l l l l l l l l l t " M O ' l ' l l l l c 0 C O l > l > ' l l > t s . c O C O 1 1 I I I I I I I I I I I I I I I l O O l r H CM X rH N CM O CM O

c o m m i | | | | i | o o G 5 0 | | i o - * | i c o c N | | i l l l l l l l l l l l l l l roojcnl I I I I I I T H T H O ^ I I ' T H - P H I I O O I I l l l l l l l l l l l l l l l (N CM CM CO CO CO CO COCO COCO

t s - r s . - * . T - i i o l l ' , , i > c o o o m l . , | | . | , , i i i i ' i I I I I I i i i i o o m o o m i - i r s . c o ^ H 0 5

l O f C O ' TH r tl l | lr - l ' r H ^ H l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l C O C N C O T H © oo W © TP

d c N ^ I o d i o | | | | c d c o c o ' d | | | | | | | | | | l l l l l l l l l l M I M o t o t o 1 u o i o i l l l i r a c o c o c o l l l l l l l l l l . l l l l l l l l l l l l l l l (MCMCN CM CM C M « M N

Ol n O i n i— - * " * CO O

r - c o i s 1 • * o | | | i e N i n i > c N | | | | | | | | | | 1 1 1 i 1 l l l l l l l l l l co c o n | c o o o l l l l s ^ i s - p e o o Q l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l L O l O t C l O l O IO IO KJ lO

O5 0 1 0! 1 l l l l l 1 I I I l l ' r H 'r H O C 0 | l ' * t D l l l l l l l l l l I l l l l

i n w o i | | | - | | | | | | | m - ^ c f 3 C M m e N l l l l l l l l l l l l l l l CO t s O © rH -tfi i n © CD

i-< »-< © 1 I | | | | | 1 1 1 | | | O Ol d OS | | O OS l l l l l l l l l l l l l l l CM CM CM ' ' ' ' - ' ' ' ' ' ' ' ! ' c v l - r — I C C M - ^ ^1 ' C M — ^ ' I ' l l l l l l l l l l l l r i I O CO © I O T - I CO CO CD

N f J r t i i | | | | | | | | | | | T - H C N - * e o | | c o o s l l l l l ' l l l l l l l l l l co co co 1 I I I I I l l l l l l l c o c o s o e o l l s o m l l l l l l l l l l l l l l l CM CM CM CM CM CM CM CM CM

Maalingen udført med

c. Klup, H. P., enkelt Cirkulære Prøveflader e 0 2 Td L 150 Al S T

f. 0.2 » » 150 » H. P g. 0.1 » » 75 » S T

h. 0.1 » » 75 » H. P i. 0.1 » » 80 » S T

k. 0.1 » » 80 » H. P 1. 0.1 » » 90 » S T

m. 0.1 » » 90 » H. P n. 0.1 » » 120 » S T

o. 0.1 » » 120 » H. P q. 0.05 » » 45 » H. P r. 0.05 » » 60 » S T

s. 0.05 » » 60 » H. P u. 0.05 » » 80 » H. P v. 0.05 » » 90 » S T

x. 0.05 » » 90 » H. P y. 0.025 » » 45 » S T z. 0.025 » » 60 » S T

Hver femte Række Klup, ST., enkelt æ. Række 1, 6 , 1 1

ø. » 2, 7, 12 aa. » 3, 8, 13 ab. » 4, 9, 14

Klup, H. P., enkelt ad. Række 1, 6, 11

ae. » 2, 7, 12 af. » 3, 8, 13 ag. •> 4, 9, 14 ah. » 5, 10, 15 Grundfladebaand ai. Række 1, 6, 11 ak. » 2, 7, 12 al. » 3, 8, 13 am. » 4, 9, 14

Fejl i Stamtallet, pCt.

I N

0 0 + 1

+ 2 + 9

II N 0 + 1

+ 2 + 2 4 - 1 -=-1

+ 2

4 - 2 III

N 0 0 0

+ 5 + 6 + 1 4-8 4 - 4 + 5 + 6 + 1 4-4 + 5 + 7 + 1 -4-8 : 4

IV N 0 0

0 0 -Hl

0

4 - 1 + 1

V N 0 0

+ 1 + 1

4 1 4 - 1

0 + 1

VI N 0 0

4 - 5 4 - 5 4 - 4 4 - 5

4-6 4 - 6

4 - 2 4 - 2

VII N 0 + 1

0

4 - 6 4 - 6

4 - 1 1 4 - 1 1

VIII N 0 0

4 - 4 4 - 3

+ 3 + 3

+ 3 4-1

+ °-

4 - 1 4 - 2 + 3 4-1 + 2 4-1 4 - 2

Fejl i Stammegrundfladen, pCt.

I N -Hl -7-2 -7-4

—

-7-2 + 5

—

—

—

—

—

—

—

— II N 0 0

—

+ 5 + 4 + 3

- 7 - 1

+ 2

+ 1

—

—

—

—

—

— III

N 0 + 2 -7-3

—

—

—

—

—

+ 8 + 8 + 1 -f-8 -7-5 + 4 + 12 + 1

-7- 8 -7- 3

+ 6 + 6

-7- 3

H - l l -f- "9

IV N 0 + 8

—

—

+ 8 + 12 + 6 + 11

+ 8 + 10

—

—

— .

— V N - M 0

+ 1 + 2

+ 1 - M -Hl 0

—

—

—

i

—

—

— VI

N + 1 + 4

—

+ 2 + 4

~-7 0

H-4 + 1 + 3 + 7

—

—

—

—

—

— VII

N -7-2

0 -f-7

-7-5 -7-5

• f l O - M l

—

—

—

—

—

— .—

— VIII

N + 1 + 2

-7-2 + 1

o

+ 2

—

—

+ 1 - h l + 4 + 3 -7-5 + 1

0 + 5 + 6 -f-2

— ..—

— I - M 8

N + 39 -7-41

—

+ 44 + 68

—

—

—

—

—

— .—

— II - 4 2

N + 23

—

+ 72 + 80 + 73 + 80

+ 59

+ 73

" —

—

—

—

—

—

Vinding i Tid, pCt.

III -7-125

N + 38 -=- 8

—

—

—

—

—

+ 83 + 79 + 81 + 82 + 82 + 86 + 86 + 85 + 85 + 85 + 78 + 80 + 78 + 78 + 76

IV -7-33

N + 21

—

—

+ 58 + 66 + 75 + 78

+ 55 + 78

—

—

—

—

— V 4 - 2 8

N + 16

+ 67 + 75

+ 61 + 70 + 74 + 79

—

—

—

—

—

—

—

— VI -7-34

N + 38

—

+ 65 + 70 + 73 + 78

+ 61 + 68

+ 76 + 79

—

—

—

—

—

— VII -7-35

N + 16 -7-22

+ 55 + 64

+ 74 + 81

—

—

—

—

—

—

—

— VIII 4 - 4 8 N + 15

+ 25 + 41

+ 31 + 44

—

—

+ 80 + 81 + 81 + 81 + 80 + 83 + 83 + 84 + 83 + 84

—

—.

— a.

b.

c.

d.

f.

g- h.

i.

k.

1.

m.

n.

o.

P- q- r.

s.

t.

V.

X .

y- z.

æ.

ø.

aa.

ab.

ae.

ad.

ae.

af.

ag- ah.

ai.

ak.

al.

am.

an.

ninger blev derfor maalt Diametre, som gik i Nordvest—Sydøst eller Nordøst—Sydvest. Forsøget h a r medført et meget betydeligt Regne- arbejde. Ved Maalingerne a—d blev Rækkerne førte til Rogs i 5 Grupper, og vi h a r derfor til Sammenligning med æ—an følgende Værdier:

Række Kl. ST., korsv. Kl. ST., enkelt Kl. H. P., enk. Grundflbd.

1, 2, 3, 4, 5,

6, 7, 8, 9, 10,

11 • • 12 ••

13 • • 14..

15- • St.

• 1065

• 1055

• 1110

• 1210

• 1165 Gr.

84.5 84.1 92.5 99.3 98.2

St.

1065 1050 1105 1210 1165

Gr.

84.6 83.8 92.1 99.3 97.8

St.

1065 1055 1110 1200 1165

Gr.

84.5 80.1 91.1 97.7 97.3

St.

1065 1055 1105 1210 1165

Gr.

87.1 87.0 94.1 102.4 100.9

IV. Røg, 34 Aar, 1 ste Københavns Distrikt, Geels Skov, 1.080 Ha.

(1.959 Tdr. Ld.) af Afd. 113. Arealet en Firkant, begrænset af en Vej mod Sydvest og en smal Lysning mod Nordvest. Revoksningen en tæt Plantning, gammel Planteskole, udhugget i Vinteren 190 2/0 3, c. 12 Meter h ø j ; i dette Skovstykke ligger Forsøgsvæsenets faste Prøveflade R. Maalingen blev udført 2.—4 de November 1 9 0 3 ; af de to Medhjælpere var den ene uøvet. Efterhaanden blev de tynde T r æ e r saa overstregede med Kridt, at man vanskelig kunde se, om de var medtagne ved den paagældende Maaling eller ikke. For- uden a blev her undtagelsesvis ogsaa b kluppet med enkelte Centi- meter, og mod Sædvane var der i r og s to Klupførere. Den for- holdsvis store Afvigelse i Grundfladen for c stammer vistnok til Dels fra et m i n d r e heldigt Valg af Grænsediametre, jfr. S. 90. I

r—s 8 0.204

t—u 5 0.128

y 14 0.179

z 8 0.102

var der Prøveflader, af Arealet.

i alt

V. Eg, 60 Aar, 1 ste Københavns Distrikt, Jægersborg Hegn, 11.60 Ha. (21.03 T d r . Ld.) af Afd. 92. Arealet (Fig. 4, S. 77) en Firkant, begrænset af Veje mod Nord, Øst og Syd, men af en Sti mod Vest. Revoksningen er vistnok frembragt ved Saaning, 18.1 Meter høj, trængende til Udhugning; Undervækst af Hindbær, Næl- der, Spiræa salicifolia og 2—6 Fod høje, plantede Røge; i dette Skovstykke ligger Forsøgsvæsenets faste Prøveflade AV. Maalingen blev udført paa 8 Arbejdsdage i Tiden 3.—27 de April 1 9 0 3 ; begge Med- hjælpere var noget øvede, men de blev sinkede meget af fugtigt Vejr, med Sne, Hagl og Regn, samt af Undervæksten som hemmede

Færdselen og bragte Tømmen i Uorden, og af Egenes Vandris der kom i Vejen for Kluppen. I

e—/ l—m n—o var der

12 29 18 Prøveflader, i alt 0.114 0.138 0.0856 af Arealet.

VI. Eg, 44 Aar, lste Københavns Distrikt, Jægersborg Hegn, 3.11 Ha. (5.64 Tdr. Ld.) af Afd. 99. Arealet omtrent firkantet, be- grænset af Veje mod Øst og Syd samt et Vejspor mod Vest, hvor Forsøgsvæsenets faste Prøveflade AY støder op til Arealet. Bevoks- ningen er regelmæssig, frembragt ved Saaning; Højden c. 15 Meter;

Undervæksten Hindbær, Nælder, hist og her Græs. I Skovstykket lindes mod Syd en Holm gamle Bøge og to Holme af ung Bøge- plantning med Overstandere af gamle bredkronede Ege; disse Arealer er regnede fra, medens der ikke er gjort noget Fradrag for tre enkeltstaaende store Ege, skønt ogsaa de blev forbigaaede ved Maa- lingen; én Gruppe Bøge af samme Alder som de unge Ege er reg- nede for at høre til Bevoksningen. Maalingen blev udført 26.—30te Maj 1904; den ene Medhjælper var øvet, den anden næsten uøvet;

de skiftedes til at maale, saaledes at hver tog to sammenhængende Rækker Prøveflader, f. Eks. I—m, n—o. Den anselige Fejl i Stam- tallet ved c stammer vistnok fra, at Mærkerne paa de tynde, blanke Egestammer var utydelige; den høje Undervækst af Hindbær sinkede Optagelsen af cirkulære Prøveflader betydeligt. Paa STAUDINGERS

Klup blev der ligesom i IV stadig aflæst enkelte Centimeter. I Z—m /i—o r—s v—x var der

9 5 18 9 Prøveflader, i alt 0.160 0.0887 0.160 0.0798 af Arealet.

VII. Rødgran, 75 Aar, 1 ste Københavns Distrikt, Geels Skov, 3.43 Ha. (6.21 Tdr. Ld.) af Afd. 123. Arealet en Firkant, mod Syd- vest begrænset af en Vej. Bevoksningen er oprindelig en Plantning i fortrinlig Vækst, men Svamp og Storm har i den sidste Snes Aar frembragt en Del Huller, især mod Nordvest, hvor Slutningen ved den stærke Julestorm af 1902 var blevet fuldstændig brudt; et Bælte paa 40—60 Alens Bredde blev derfor skaaret fra og udeladt af For- søgsarealet. Maalingen blev udført 30.—31te Oktober samt 5 te No- vember 1903; begge Medhjælpere var øvede, undtagen ved d, hvor den ene maatte ombyttes med en uøvet Mand; ved c var begge Klup- førere noget upasselige; ved i og k var der to Klupførere. I i—k var der 11 Prøveflader, i alt 0.177 af Arealet, i n—o 6 Prøveflader, i alt 0.097 af Arealet.

VIII. Rødgran, 55 Aar, 1 ste Frederiksborg Distrikt, Store Dyre- have, 1.38 Ha. (2.51 Td. Ld.) af Afd. 27. Arealet en temmelig af- lang Firkant, mod Nordøst og Sydøst begrænset af Veje, medens Grænsen paa de to andre Sider er kunstige rette Linier, af hvilke den længste, mod Nordvest, afskærer en Bræmme af Bevoksningen, som her er noget hullet, og uden for hvilken der langs Sandvig- gaards Jorder findes et Bælte af Løvtræ. Bevoksningen var frem- gaaet af Plantning, med Afstanden 6 Fod mellem Rækkerne, som gik fra Sydvest til Nordøst, paa den lange Led af Forsøgsstykket; mod Syd ligger Forsøgsvæsenets faste Prøveflade BB, der i Modsætning til den øvrige Bevoksning lige var udhugget. Højden c. 20 Meter.

Maalingen blev udført 20.—23de April 1904; den ene Medhjælper var øvet, den anden uøvet. Paa STAUDINGERS Klup blev her ligesom i IV og V stadig aflæst enkelte Centimeter. I g—h var der 7 Prøve- flader, i alt 0.279 af Arealet; i p—q var der 14 Prøveflader, i alt 0.279 af Arealet. Her blev de 40 Rækker, som Forsøgsstykket inde- holdt, maalte 8 og 8 sammen, først med STAUDINGERS Klup, æ—ae, saa med Dobbeltklup, ad—ah; Rækkerne blev nummererede, men de enkelte Træer i Rækken blev ikke mærkede. Ved Kontrolmaa- lingerne a—c blev alle Rækker førte til Bogs under eet.

Paa Grundlag af de ovenfor meddelte Enkeltheder vil vi nu samle vore Resultater af Forsøgene.

H e l e B e v o k s n i n g e n k l u p p e t k o r s v i s m e d STAUDINGERS

K l u p , A f l æ s n i n g e n k e l t e C e n t i m e t e r . Fejlen paa Stamtal og Stammegrundflade antages her at være Nul. Den Tid, der medgik, var omtrent 37 pCt. længere, end hvor m a n k u n klup- pede enkeltvis og sædvanlig aflæste lige Antal Centimeter. For- øgelsen i Tid svingede mellem 28 og 48 pCt., naar vi udelader Stykkerne I og III, hvor forstyrrende Forhold har gjort sig gældende.

H e l e B e v o k s n i n g e n k l u p p e t e n k e l t v i s m e d STAU- DINGERS K l u p ; A f l æ s n i n g l i g e A n t a l C e n t i m e t e r , i unge Bevoksninger dog enkelte Centimeter. Fejlen i Stamtallet er snart positiv, snart negativ1), men den naar aldrig over 0.4 pCt.

og er praktisk talt betydningsløs, skønt den rimeligvis er større ved Forsøgene end ved almindelig Træmaaling, hvor Stammerne kun mærkes een Gang. — Fejlen paa Stammegrundfladen er

x) Fejlen er lig den sande Værdi minus den med Fejl behæftede Iagt- tagelse, altsaa lig den (positive eller negative) Størrelse, som m a n skal lægge til Iagttagelsen for at faa den sande Værdi.

II 819 61.9 1.70 628 3.09

III 579 47.3 1.39 480 2.52

IV 1313

10.8 0.54 110 0.98

V 707 34.4 1.52 349 2.76

VI 925 22.2 0.97 225 1.76

VII 902 63.6 1.60 645 2.89

VIII 1069 33.8 0.79 343 1.43 snart positiv, snart negativ; den paavirkes af Fejl i Stamtallet, men overskrider ikke Grænsen 1.6 pCt.; naar m a n tager pas- sende Hensyn til at skifte Maaleretning, er det ved praktisk Massetaksation af Bevoksninger tilstrækkeligt at kluppe enkelt- vis, medens m a n ved finere Undersøgelser og ved Udmaaling af enkelte Træer altid bør kluppe korsvis. — Arbejdsydelsen i en Time var paa

Stykke I Stammer, Stk. (480)

Grflade, D M. (78.3) Areal, Ha. . . . 2.47

Grflade, • Fod 795 Areal, Td. Ld.. (4.48)

H e l e B e v o k s n i n g e n k l u p p e t e n k e l t v i s m e d H. PRYTZS

D o b b e l t k l u p . Fejlen i Stamtallet er oftest positiv, men den naar aldrig over 0.7 pCt. og er saaledes praktisk talt betyd- ningsløs. — Fejlen paa Stammegrundfladen er snart positiv, snart negativ. I de 50—100 Aar gamle Bevoksninger naar den ikke 2 pCt.; ved almindelig Massetaksation er det fuldt for- svarligt at bruge Dobbeltklup i nogenlunde store og regelmæs- sige Bevoksninger, med mindre de hører til Hovedbenyttelsen,

eller det har særlig Betydning at kende Tykkelsen af de domi- nerende Træer, eller endelig Bevoksningen er en Blanding af saadanne Træarter, som skal adskilles ved Bogføringen, og som ikke kan have fælles Grænsediametre¹). Større er Fejlen i Ungskoven, hvor den stiger til -\- 4 pCt. i Stykke VI og -f- 8 pCt. i Stykke IV. Dette sidste Sted h a r Valget af Grænsedia- metre dog vist været mindre heldigt. Fordelingen var

Centimeter . 7.5 11.5 Stammer 497 1567 549 og Bevoksningskurven var temmelig skæv, vistnok som Følge af en stærk Udhugning den foregaaende Vinter; medens Middel- diameteren var 9.58 Ctm. og den mindste Diameter 4 Ctm., var den største Diameter 26 Centimeter. D. 25 de Marts 1904 blev Bevoksningen atter maalt med Dobbeltklup og samme Grænse- diametre som før; Stamtallene blev da 490, 1612 og 513; Grund-

*) Om Klupning af blandede Bevoksninger se MOURIER anf. St.