• Ingen resultater fundet

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE: HVAD VIRKER INTEGRATIVT, HVORDAN OG HVORFOR?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE: HVAD VIRKER INTEGRATIVT, HVORDAN OG HVORFOR?"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE: HVAD VIRKER INTEGRATIVT, HVORDAN OG HVORFOR?

NINN A MEIER, A NNE LYNGBY P EDERSEN, MA JA BOELS MAND ØSTERG AARD OG JA NNE SEEMAN N

F O R S K N I N G S G R U P P E N C O M A

I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R B E J D E A A L B O R G U N I V E R S I T E T

2 0 1 8

(2)

Abstract til seminar Ledelse i Grænselandet 2018 Min/vores

forskning/projekt drejer sig overordnet om:

Intergrative mekanismer i tværsektorielt samarbejde: Erfaringer fra fem modelprojekter i Region Hovedstaden

Teoretisk/praktisk relevant for ”Ledelse i Grænselandet” fordi:

Ledelse på tværs handler om at skabe organisatorisk sammenhæng. Dette sker via integration på tværs af afdelinger,

enheder, sektorer. Vi ved en masse om barrierer, men langt mindre om hvad, der virker integrativt, hvordan og hvorfor, når der skal samarbejdes og skabes sammenhæng på tværs af sektorer. Et nyligt review af koordineringsforskning (Okhuysen &

Bechky 2016) peger på, at vi mangler forskning i hvordan og hvorfor forudsætninger for integration og konkrete

koordineringsmekanismer fungerer integrativt i forskellige settings. Udfordringer med manglende sammenhæng på tværs er ikke kun teoretisk, men absolut også praktisk relevant, for medarbejdere og borgere i den offentlige sektor.

Jeg/vi benytter følgende

metoder: Kvalitative metoder, dvs. dokumentanalyse, interviews, observationer. Datamaterialet analyseres via Situational Analysis (Clarke 2005, Clarke et al 2015). Denne metode er velegnet til at analysere materiale om fænomener, som er situerede, involverer mange aktører, foregår på flere steder samtidig, og hvor visse vigtige aktører (f.eks. patienter, pårørende eller andre) ikke er tilstede i situationen.

Hypoteser/konkrete problemer, som jeg/vi gerne vil have seminar- deltagernes feed-back på:

Vi vil gerne have feedback på en del af vores foreløbige resultater fra analysen: den sub-situation, som vi har identificeret i materialet på tværs af vores projekter. Det drejer sig om det integrative arbejde, som vi pt kalder ”invisible work” fordi dette arbejde minder om artikulation work (Strauss 1988, Corbin & Strauss 1993), ad hoc koordinering (Meier og

Østergaard 2018, Pedersen et al 2016) – men ikke kun: det har også et distinkt relationelt/relationsopbyggende aspekt, som ikke er udfoldet hos Strauss. Vores hypotese er, at dette arbejde både kan fungere som forudsætning for at integrative mekanismer kan virke i praksis, og som integrativ mekanisme i sig selv.

Min forskning/mit projekt kan bidrage til forståelse af Ledelse i Grænselandet fordi:

Sammenhæng – både klinisk sammenhæng i de enkelte forløb og organisatorisk sammenhæng i arbejdet for individuelle patienter og populationer af patienter - er en vigtig problematik i ledelse i grænselandet. Vi kan bidrage med deltaljerede analyser af hvordan integration skabes i tværsektorielle samarbejder, samt hvilke forudsætninger, der ser ud til at være essentielle for at lykkes hermed.

(3)

CLARKE, A. (2005). SITUATIONAL ANALYSIS. GROUNDED THEORY AFTER THE POSTMORDERN TURN . THOUSAND OAKS: CALIFORNIA.

CLARKE, A., FRIESE, C., & WASHBURN, R. (2015). SITUATIONAL ANALYSIS IN PRACTICE: MAPPING RESEARCH WITH GROUNDED THEORY. WALNUT CREEK, CALIFORNIA: LEFT COAST PRESS.

CORBIN, J. M., & STRAUSS, A. L. (1993). THE ARTICULATION OF WORK THROUGH INTERACTION. THE SOCIOLOGICAL QUARTERLY, 34(1), 71-83.

MEIER, N., & ØSTERGAARD, S. (2018). SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB I PRAKSIS. TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN, 94(1).

OKHUYSEN, G. A., & BECHKY, B. A. (2009). COORDINATION IN ORGANIZATIONS: AN INTEGRATIVE PERSPECTIVE. ANNALS, 3(1), 463-502.

PEDERSEN, L., KROGSGÅRD SØRENSEN, M., & FISCHER, T. (2016). KAN TVÆRSEKTORIEL KOORDINERING LEDES? TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN ONLINE, 92(5).

STRAUSS, A. (1988). THE ARTICULATION OF PROJECT WORK: AN ORGANISATIONAL PROCESS. THE

SOCIOLOGICAL QUARTERLY, 29(2), 163-178.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

tilhører barnet eller den unge en etnisk minoritet, må kommunen ved udarbejdelse af handleplanen tage det nødvendige hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den

Det kan fx illustreres ved en bearbejdning af Sillasens og Linderoths figur 2, hvor undervisningen planlægges fælles af lærerne som en fortløbende række af

På tværs af interviewene vedrørende børns overgange fra dagtilbud til skole gives der blandt de fagprofessionelle udtryk for, at pædagoger og læreres forskellige fagligheder,

Denne forskning, som kan betegnes som kognitiv lingvistik, fokuserer på, hvor- dan og i hvilken udstrækning mennesker i forskellige kulturer oplever de samme eller forskellige

Der refereres på denne måde til de studerendes oplevelse af meningsfulde sammenhænge (type A) knyttet til integration af forskellige videns- og kundskabsformer (type E). I flere

Formålet med denne artikel er at undersøge de aktuelle bestræbelser på at skabe sammenhæng i de sundheds- faglige professionsuddannelser generelt og specifik

Dermed er der stor sandsynlighed for, at nogle studerende ikke lærer deres ‘kompetencer’ at kende endsige udvikler disse eller andre, hvilket ellers er et af de eksplicitte

Midt under kri- gen var ikke et godt tidspunkt til at købe nye kanoner, fordi de fleste af de våbenproducerende lande selv kunne eller skulle bruge de kanoner, som de producerede..