TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE: HVAD VIRKER INTEGRATIVT, HVORDAN OG HVORFOR?
NINN A MEIER, A NNE LYNGBY P EDERSEN, MA JA BOELS MAND ØSTERG AARD OG JA NNE SEEMAN N
F O R S K N I N G S G R U P P E N C O M A
I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R B E J D E A A L B O R G U N I V E R S I T E T
2 0 1 8
Abstract til seminar Ledelse i Grænselandet 2018 Min/vores
forskning/projekt drejer sig overordnet om:
Intergrative mekanismer i tværsektorielt samarbejde: Erfaringer fra fem modelprojekter i Region Hovedstaden
Teoretisk/praktisk relevant for ”Ledelse i Grænselandet” fordi:
Ledelse på tværs handler om at skabe organisatorisk sammenhæng. Dette sker via integration på tværs af afdelinger,
enheder, sektorer. Vi ved en masse om barrierer, men langt mindre om hvad, der virker integrativt, hvordan og hvorfor, når der skal samarbejdes og skabes sammenhæng på tværs af sektorer. Et nyligt review af koordineringsforskning (Okhuysen &
Bechky 2016) peger på, at vi mangler forskning i hvordan og hvorfor forudsætninger for integration og konkrete
koordineringsmekanismer fungerer integrativt i forskellige settings. Udfordringer med manglende sammenhæng på tværs er ikke kun teoretisk, men absolut også praktisk relevant, for medarbejdere og borgere i den offentlige sektor.
Jeg/vi benytter følgende
metoder: Kvalitative metoder, dvs. dokumentanalyse, interviews, observationer. Datamaterialet analyseres via Situational Analysis (Clarke 2005, Clarke et al 2015). Denne metode er velegnet til at analysere materiale om fænomener, som er situerede, involverer mange aktører, foregår på flere steder samtidig, og hvor visse vigtige aktører (f.eks. patienter, pårørende eller andre) ikke er tilstede i situationen.
Hypoteser/konkrete problemer, som jeg/vi gerne vil have seminar- deltagernes feed-back på:
Vi vil gerne have feedback på en del af vores foreløbige resultater fra analysen: den sub-situation, som vi har identificeret i materialet på tværs af vores projekter. Det drejer sig om det integrative arbejde, som vi pt kalder ”invisible work” fordi dette arbejde minder om artikulation work (Strauss 1988, Corbin & Strauss 1993), ad hoc koordinering (Meier og
Østergaard 2018, Pedersen et al 2016) – men ikke kun: det har også et distinkt relationelt/relationsopbyggende aspekt, som ikke er udfoldet hos Strauss. Vores hypotese er, at dette arbejde både kan fungere som forudsætning for at integrative mekanismer kan virke i praksis, og som integrativ mekanisme i sig selv.
Min forskning/mit projekt kan bidrage til forståelse af Ledelse i Grænselandet fordi:
Sammenhæng – både klinisk sammenhæng i de enkelte forløb og organisatorisk sammenhæng i arbejdet for individuelle patienter og populationer af patienter - er en vigtig problematik i ledelse i grænselandet. Vi kan bidrage med deltaljerede analyser af hvordan integration skabes i tværsektorielle samarbejder, samt hvilke forudsætninger, der ser ud til at være essentielle for at lykkes hermed.
