Danish University Colleges
Læsevejledning og databrug som organisatoriske rutiner i folkeskolen
Kiær, Karina
Publication date:
2021
Document Version Peer-review version Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Kiær, K. (2021). Læsevejledning og databrug som organisatoriske rutiner i folkeskolen. Poster session præsenteret ved Ph.d.-Rådets seminar, Korsør.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
Læsevejledning og databrug
som organisatoriske rutiner i folkeskolen
Problemstilling
Brug af testdata fører ikke automatisk til ændringer i undervisning, pædagogik og didaktik (Farrell & Marsh, 2016; Mausethagen et al., 2016).
International forskning i læsevejledning vidner om, at lærere er mere tilbøjelige til at foretage substantielle forandringer i deres praksis, hvis det er sammen
med en læsevejleder (Coburn og Woulfin 2012; Marsh, Bertrand & Huguet, 2015) Databrug i praksis er svært, og der er behov for mere viden om databrug i
forskellige organisatoriske rutiner (Kippers et al. 2018).
Forskellige former for ekspertise begrænser og muliggør databrug, hvilke former for ekspertise er imidlertid uklart (Beck og Nunnaley, 2020).
James Spillane (2012) argumenterer for, at når vi studerer data i praksis, skal vi ikke kun være opmærksomme på bestræbelser, der fører til ændringer, i
forhold til hvad og hvordan data bruges, men også i forhold til, hvordan disse bestræbelser opretholdes over tid, og hvordan det fører eller ikke fører til
forankring.
Metode
3 caseskoler
6 læsevejledere
3 forskellige kommuner
“Shadowing entails a researcher closely following a subject over a period of time to investigate what people actually do in the course of their everyday lives, not what their roles dictate of them” (Quinlan 2008, p. 1480).
Interviews af læsevejledere og skoleledere (Charmaz 2014)
Dokumenter, mails, billeder, skærmoptagelser, slides, lydoptagelser, feltnoter.
Teorier
Organisatoriske rutiner: “a repetitive, recognizable pattern of interdependent actions, involving multiple actants (instead of simply actors)” (D’Adderio &
Pollock, 2020)
CHAT – kulturhistorisk virksomhedsteori. Spændinger mellem objekt, subjekt,
artefakter, regler, fællesskaber, arbejdsdeling (Engeström, 2001; Engeström, 2014) Sociomateriel teori, Science and Techonology Studies (STS). ANT og Annemarie Mols teorier om praxiografi giver mulighed for at undersøge aktørers
translationer, forhandlinger, enactments og forskellige artikulerede versioner.
Karina Kiær
ph.d.-studerende
UCSYD/DPU Aarhus Universitet kaki@ucsyd.dk, kk@edu.au.dk
Forskningsspørgsmål
Hvordan understøtter læsevejledere læreres brug af data ved at vedtage,
navigere og forhandle organisatoriske rutiner i folkeskolen? Organisatorisk rutine
Begrænser &
muliggør
Ostensiv Performativ
Skaber &
genskaber
Artefakter
