• Ingen resultater fundet

Glimrende grundbog

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Glimrende grundbog"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Anmeldelser 147

Lærebøger og grundbøger til brug for undervisningen i teaterfagene på uni- versiteterne er en mangelvare. Det er i sig selv grund nok til, at man snupper Michael Eigtveds nye bog om forestil- lingsanalyse med stor nysgerrighed.

Forestillingsanalyse – en introduktion hedder den. Og efterhånden, som man læser, bliver man fanget, for det er faktisk en god lærebog, Eigtved har skrevet.

Den er brugsrettet, fx handler hele det sidste kapitel om, hvordan man i prak- sis arbejder med en forestillingsanalyse, fra forberedelse til at se forestillingen, ankomst til spillestedet, over noter (få eller mange) undervejs til strukturering af iagttagelserne og anvendelse af analy- sen. Og Eigtved gennemgår forinden i bogens to hoveddele henholdsvis fore- stillingens grundelementer og tre for- skellige analysemodeller. Overalt er der gode og tænksomme råd, og der er hele tiden forslag til niveaudeling og struktu- rering af elementer i forestillingen.

Første hoveddel, om forestillingens grundelementer, er opdelt i fire kapitler:

1) om stedet og rummet, 2) om aktøren, figuren og karakteren, 3) om visualitet og sceneri, og 4) om lyd og musik. Og hvert kapitel følges op af en illustrerende case, hvor Eigtved udfolder sig analytisk spændstigt.

Anden hoveddel gennemgår den model for teaterkommunikation med tre niveauer, som Willmar Sauter har haft hovedansvaret for at udvikle, teater-

semiotikken med Jytte Wiingaard som eksempel og endelig Eigtveds egen ople- velsesmodel, som den i øvrigt er frem- lagt i Eigtved 2003. Også her afsluttes kapitlerne med cases.

Alt sammen er det meget kompetent og overbliksskabende. Der er ingen tvivl om, at Eigtveds bog vil kunne bruges som en god introduktion til forestil- lingsanalyse. En praktisk og sensitiv ind- føring, der er god til at sætte tanker og ideer i gang.

Problemerne i bogen ligger nogle andre steder, nemlig i den introduktion og i det forord, der kommer før de to hoveddele. Og der er tre problemer, som delvis hænger sammen. For det første: Eigtved vil gerne sige noget om optræden bredt forstået og om teatrali- tet andre steder end på teatret. Alligevel handler hans bog hovedsagelig om teater og om teateranalyse. Og alle hans cases – på nær én – er gode gedigne teater- forestillinger, spillet på institutionstea- tre: Woyzeck på Betty Nansen Teatret 2000, Gasolin Teaterkoncert på Østre Gasværk Teater 2006, Hedda på Betty Nansen Teatret 2006, Torben Toben på Dr. Dantes Aveny 2000, Den kaukasiske kridtcirkel på Det kgl. Teater 2006 etc.

– Jeg tror, at dette problem hænger sam- men med, at Eigtved nok opererer med et for snævert teatralitetsbegreb: »For at tale om teatralitet skal begge parter være enige om intentionen om, at noget er teatralt […]« (s. 14). Et så snævert tea-

Glimrende grundbog

Af Jørn Langsted

Peripeti #9 | 2008 | www.peripeti.dk

(2)

148 Peripeti 9 tralitetsbegreb gør det fx ikke muligt at betragte forhandlingerne i Folketinget med talerstol (scene) og fastlagte roller som et teatralt fænomen.

For det andet: Eigtved tager afsæt i en frontstilling mod en situation, hvor interessen alene var »rettet mod at forstå et kunstværks betydning« (s. 7), til en mere moderne situation i dag, hvor man i stigende grad ser på »hvilken oplevelse og hvilke erfaringer, der tilbydes det pub- likum, som faktisk er til stede« (s. 7). Her skæres nok med lidt for firkantet kniv: I gamle dage var det ikke godt, men nu!

I praksis bliver analyserne og analyse- forslagene imidlertid rettet mod kunst- værkernes betydning og konstruktion af mening i relation til en omverden. Det er svært at se, hvordan den mere oplevel- sesrettede synsvinkel kommer til syne i Eigtveds bog udover det programmati- ske. Selvfølgelig er en hvilken som helst forestillingsanalyse oplevelsesbaseret, fordi den bygger på analytikerens ople- velse, erfaring, erkendelse, strukturering og tænkemåde. Herom kan der ikke være tvivl. Men det er ikke kun Eigtveds ambition at inddrage analytikeren i ana- lysen, ambitionen er bredere: publikum skal inddrages. Hvordan det egentlig skal foregå som andet og mere end analytike- rens gætteværk, evt. fordomme, om det publikum, hun/han er i teatret sammen med, forbliver uklart. Uklarheden hæn- ger efter min mening sammen med disse års tendenser til at lade forestillingsana- lyse og receptionsanalyse glide ind over hinanden og mikse.

For det tredje rumsterer der en eller anden form for objektivitetsideal af posi- tivistisk tilsnit, når Eigtved skal forsvare

sine modeller og sine valg. Fx hedder det i forbindelse med Sauters kommunikati- onsmodel: »Samtidig er det klart, at der ikke er tale om en objektiv model« (s.

96). Og nej, det er absolut ikke klart, for det er en objektiv model, på samme måde som så meget andet menneske- skabt er objektivt. Bagsiden af dette naturvidenskabeligt funderede objekti- vitetskrav er den rene subjektivisme eller de tendenser til kulturrelativisme, der også ligger i denne bog, selvom Eigtved gør en indsats for at mane sin relati- visme/populisme i jorden (s. 132).

Disse tre indvendinger hænger sam- men på den måde, at der på programni- veauet er tale om at ville sige for meget, og at der tænkes for meget i absolutte modsætninger.

Disse indvendinger mod og spørgs- mål til noget af det, der omgiver bogens centrale dele, skal ikke overskygge, at Eigtveds Forestillingsanalyse – en intro- duktion er en vældig glimrende grundbog i forestillingsanalyse. Bogens centrale dele er både nuancerede og tænksomme.

Bogen er øjen- og øreåbnende (!), og den er et godt grundlag for universitetsun- dervisning i forestillingsanalyse.

Litteratur

Michael Eigtved: Forestillingsanalyse – en introduktion, 155 s., Forlaget Samfundslitteratur 2007.

Michael Eigtved: Forestillinger. Crossover på scenen, Rosinante 2003.

Jørn Langsted er professor i dramaturgi på Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet

Peripeti #9 | 2008 | www.peripeti.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Jeg kan godt lide at sidde for mig selv en stille eftermiddag og lade tankerne flyde. Denne eftermiddag tænker jeg på nogle af vore elever, der kræver en ekstra indsats. For at

Det forhold, at private banker i dag sidder med kontrollen over vores pengepro- duktion, udgør ikke bare en trus- sel mod vores demokrati, men også mod vores økonomi og vores

EU-Domstolen konkluderede, at princip- pet om ligebehandling ikke er begrænset til en bestemt personkategori og således også omfatter de personer, der ikke selv tilhører

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

De havde ikke opdaget eller i hvert fald ikke forberedt sig på, at ikke blot var ungdomsårgangene nu blevet meget større, men det var også en større pro- centdel af disse store

M a n kan v z r e uenig i Schors bemzrkning om dekonstruktionen som et nyt moment i fransk feminisme; som vi så, var det snarere Kriste- vas udgangspunkt. Dekonstruktionsteorien

Dermed bliver man som samtalepartner ikke bare ringet op af en eller anden Souptic fra Calcutta til en uforpligtende, eksotisk snak, men er også blevet ringet op af hele

Disse indvendinger skal imidlertid ikke overskygge, at Nachgeholtes Leben både er en analytisk-empirisk kraft- præstation samt et langt hen af vejen vellykket studie. Bogen