Skurregler : fire samtalerom arbejde og mennesker

Skurregler

Fire samtaler om

arbejde

Af

Ludvigsen

De følgende interviewser optagetmed fire bygningsarbejdere^- en murer, en

elektriker, en ventilationsmontør og en jord- og betonarbejder (en såkaldt betonner).

De fortælleromskurregler påstørrebyggepladser,menda reglerne ikke kan

udskilles som nogetmed værdi eller funktioni sig selv, fortæller de også om

arbejdet,ogda arbejdet kuner endel afderes tilværelse, fortællerde megetom

sig selvogderes mådeat vurderesig selvog andre mennesker på-både iog uden forarbejdet. Vi kan nok sige,atdet kniber medatholde sig tilemnet,men det er samtidig aldeles sikkert, at reglernes rolle i denne sammenhæng, deres

andel i pladsen^-er aldeles overdimensioneret i forhold til den plads, der er afmålt dem ivirkeligheden.

De har alleettræk fælles: de måtte i 1973holde_opmedatarbejde, fordi de

ikkelængere kunne holde til det^-fysisk. Bent, mureren,fiken diskusprolaps,

da hanen dag hjalptil medat læsse cementsække af en lastvogn. Bjørn, der

erelektriker, har etparknæ, der ikke kunneholde til hanstempo. Enspecielt

udvikletmonteringsstigevogn væltede med ventilationsmontørenKurt,ogKnud, betonneren, fiksvunget 300kg jern ind iryggen en dag, han stod ogkiggede

den andenvej.

Nogen udtømmende statistikover arbejdsskadernes omfang eksisterer ikke

i detteland.Mankan danne sigetindtryk^-specielt af optrapningen, mendet

er svært at sige noget præcist. Holder vi ostil det byggeboom, som alle fire tjente godepengei, så kan vi se, atArbejdsgivernes ulykkesforsikring i 1967

havde 17.880 anmeldtetilfælde vedrørendeinvalideringog180vedrørendedød.

Den samledeerstatningssumvar38.889.000 kr. 1 1973vartallet vedrørende in¬

valideringsteget til 19.018, dødsfaldenevarpå 170, mens erstatningssummen

var steget til 99.364.000 kr. Imidlertiderstatens ogkommunernes udgifter til revalidering i^sammeperiodesteget megetkraftigt, ogde tal skalsesisammen¬

hæng med de foregående.Det erjo på det såkaldte arbejdsmarked revaliden-

terne bliver skabt. I finansåret 1966/67 - revalideringslovens 6. år ^—var den

samledeudgift under denne lov 47.800.000 kr. 2596 personer modtog hjælp

tilrevalidering.1 1972/73varudgiftenstegettil 359.700.000 kr.,og numodtog

8829hjælp.

Men detgik vældig godt i de år. Der blev tjentmasserafpenge.Dervarråd

til kitdage,menmåske ikke altidtid til det. I hovedstadsområdet varden gen¬

nemsnitlige timefortjeneste:

1967 1973

kr. kr.

for elektrikere 16,21 31,57

formurere 19,25 35,00

for smede ogmaskinarbejdere ^{15,06 30,20}

forjord-ogbetonarbejdere 15,75 30,10

1 1972fuldførtesi hele landet 33.065 enfamiliehuse, i 196727.258.1 1972på¬

begyndtes 63.794ogfuldførtes 50.006 lejligheder. 1 1967vartallenehhv. 45.509

og44.327.Men dethørermed,atdet samledeetageareal i 1972varnæstendob¬

belt såstortsomdet i 1967. Dervargodepengeattjenei flere henseender. Pri¬

sen påetenfamiliehus i hovedstadsregionenstegi samme periode fraet gen¬

nemsnitpå 221.000 kr. tiletpå 318.000. Byggeindexet stegfra 103 til 135, og

pristallet fra115til 165,mensfødselsoverskuddet faldt fra 33.574 til 25.060.

Egentlig fortæller de fire bare. Jeg har bedt dem om at fortælleom deres tilværelse,^mensdearbejdede, ogde ved, atmin anledningernogetmed skur¬

regler. Destyreri vidt omfang selv samtalen,^og ihovedsagen bliverhelheden,

somde selv harønsket den. Alle har haft det udskrevnebånd tilgennemsyn og kommentar. Som det fremtræder her, er dersket udeladelser ved gentagelser,

ogsprogeterstrammetop,så deternogetnemmere atlæseend detsprog, der

kaldestalesproget,og somikke harret megetmedskriftsprogatgøre.

Så kunnemanspørge, hvad skurregler, byggeindex, gennemsnitsløn, revali¬

deringosv. egentlighar med hinanden atgøre. De er dele afen helhed, som

skurreglerne har fungeret i. Helhedssynspunktet kan ikke understreges nok.

Skurreglerne eksisterer simpelthen ikke uden helheden. Dererjosammenhæng

mellemdenfuldstændige mangelpå indflydelse påegentilværelseogkitdagene.

Og erdet, de fire fortælleros, egentlig ikke, atopdragelsens oguddannelsens

formål er at afskære det enkelte individ fra muligheden for at se nogen som helst form forsammenhæng i sin tilværelseogsamtidig skabe det indtryk hos

denenkelte,athan harenvisindflydelse på den,athan selv^{er en}delaf indfly¬

delsen,rigdommenogbetydningen, såledesathan-uden nogensindeattænke

over det - gør den indflydelsesriges meninger til sine egne holdninger. Man

kunne måske forestillesig, at et af destørsteproblemer, enagitatormåtte stå overfor,ville^væreatoverbevise samfundetsdårligst betalteom,atde ivirkelig¬

heden blevtagetvednæsendøgnet rundt-menmestomlørdagen^-hele livet.

Som teksten foreligger her, er den forkortet til omkring halvdelen af den oprindelige.

Mureren

fortæller:

BentKobbelgård Olsen. Født 12.10.45 i Himmelev. 7 årsskolegang. Først ud¬

dannetsom barber, senere som murer. Arbejdedesom murerfra 1969 til 73.

Begyndt omskoling i 74 under revalideringen. Gift. Konen kontoruddannet.

De har ét barn, født 1970. Samtalen fandt sted 17.9.75 i deres lejlighed i

Roskilde.

Nårmanstarterpåenstorbyggeplads, så lavermandet, atmanvælgerenaf arbejdsfolkenetil skurmand. Altsåretpraktisk foratholde ordeniskuret,gøre rentogsådan noget, så ikke det bliverenstorlosseplads. Det skal bare være i orden. Dererfleresteder, manbruger, athan også sørgerfor atkøbe øl ^og

sodavandhjem, såmanikke skal rende i byenogkøbe det.

- Hvad funktion har han ellers?

Jah, skuretskalværei orden. Det skalværerentogpænt,ogmanglerderfx.

nogleting, så skal han sige tilmester, atdetskalværei orden.

- Hvilkeregler^erder i skuret?

Jah, der ^erbl.^a. den derregel- den blev mestbrugt i gamle dage, menvi bruger den stadigvæk i dag-med, atnår folk har siddet til frokost ^ogfået sig

etparbajere, såskulle depåwc, også gik de ligeuden for dørenogstod"og gjorde det, det vilmanikke have. Det ^varogså sådan, da min far vari lære.

Haner over tres nu. Ellersbliver det et frygteligt svineri ved sådan et skur.

Stank, ikke.

- Hvadså, når hanpissedeudenfor alligevel?

Ja, såkostede det^enhalv flaskebrændevin.

- Hvordan lærer folk deregler?

Vedatladedem betale for det. Deterdenenestemåde, atmankangøredet på. Deterdetsamme,når folksidderogspiser i skuret,så kommer der^enfløj¬

tendeind i skuret. Det koster bareenomgangøl.Altså den regelkan jeg ikke sige,hvorfor den^erder,omdetbareerforatviskal have den bajer. Menden

erderaltså bare. Det gørmanaltså bare ikke indei skuret.

- Måmani det heletagetikke fløjte?

Ikke inde i skuret. Overhovedet ikke. Man _synger heller ikke- måske und¬

tagen,hvis dererfødselsdag.

- Erder andreting inde i skuret, som man skal rettesig efter. Nårmanfx.

holder frokost?

Ja, det førstekvarter,damåmanikkeryge.Ogi det heletagethvisder^eren, dererlængere tidomatspise end det kvarter, så skalmanaltså ladeværemed

at ryge,indtil hanerfærdig. Detkoster ogsåenomgangøl. Jegtrorikke, det så megeterforatfå den bajer, deterlavet,mendererjonogenmennesker, som det_generermeget,hvisfolk sidderog ryger, mensde spiser deres mad.

- Erderandre, du kan kommepå?

Jah, ladossige,atvi sidderogholder frokostogsåmesterhan kommerog fx. siger: »Jamen vi skal lige kigge på det her.« Så må han altsåvente, til vi

erfærdige med atspise, ogdeterdermangemestre, der ikke kan finde ud af.

Detroraltså bare,at så springer folk bare, når de kommerogsiger det, men det gørdeikke.

- Dether, detgælderkunmurere,ikke?

Detvedjeg ikke. Jegmener, de flestekører nogenlundemed de [regler] der.

Altsånufx. elektrikeretrorjeg ikkegørdetså meget.Mennu murerne, defar

altidskyld forathænge sig i forskellige reglementer-forsikkerhedogalt sådan noget. Det erligesommange andre håndværkere sløser med sådan noget. De

kan ikkerigtigtrumfenogenigennem udenfaktisk^...deskal lige snakke med

murerneførst, fordimurernehar altid stået meget stærkere påen byggeplads.

Derer meresammenholdmurerneiblandt end indenfor andrefaggrupper.Lad

Typisk vinterbyggeplads, hvormesterensparerudgifterne tiloprydningen. Her

havde der været vrøvl med Arbejdstilsynet etpargange. (Foto: Bjørn Vinge 1976).

osbaretagesådanentingsometstillads, derbliverstilletop: Derkan komme

en elektriker ellerenmaler, de kravlers'gu bareop i lortet, også tænker de

ikkepå,atdet da ikkevargjortfast, vel. Altså hvisenmurerkammerogskal

opi detsammestillads, så vilmanundersøge,om deterforsvarligt gjortfast, ikke, for sågårmanbare ikke derop. Så må de altsåbare lave det stillads i orden, førmangår derop^...

- Sikkerhedskravet gør sig altså ikke gældende i lige så høj grad hos de

andrehåndværkere,malere osv.?

Det gørdet ikke.

- Tror du ikke_snarere,dethænger^sammenmed,atdu oplevermurernesom

engruppe, man bruger vel heller ikke såmangeelektrikere, som manbruger

murere,nårmanbygger et stortbyggeri?

Nudajeg^varmed tilatbyggeRoskilde Universitetscenter derude, da^varvi

faktisk de mindstederude,mendetvar os,faktisk, somfik trumfetmangeting igennem, bl.a. sikkerhedsforanstaltninger, hvor de andre ligesom ikke rigtig

kunne finde ud af det. Detvardaos,dertoginitiativet tilatfålavetetsikker¬

hedsudvalg derude.

(Da debyggede universitetscentret, havde de vissevanskeligheder med atfå

overholdtsikkerhedsbestemmelserne, fordi det koster penge. Her kostede det

enmandlivet. Det er imidlertidikke altid kunmesteren, der undlader atop¬

fylde bestemmelserne. Ienakkord koster detpengeatbruge tidpå den slags).

- Betyder akkorden ogsånogetfor arbejdsmiljøet? Jegtænker på forholdet

tildem,manarbejdersammenmed. Man kunne tænke sig, atdervar endoven

hund imellem.Hvadgørmanved ham?

Hanhar det heller ikkegodt. Hvis han ikke vil holde dettempo, som man

har, så kanmangørelivet såsurtfor ham,athan holderop.

- Hvordan gør mandet?

Hvordan gørman det? Lad os sige, atman går på sådan en stor flugt og

murer.Dererto,der gårogtagerhjørnerneop, også^er dernogen,dergår^og

skalfylde ud,sommansiger. Ladossigeham, derstår i midten, hanerdoven,

også deto, der står på hver side af ham, ja,deers'gunødttilathjælpeham,

for ellers kan vi ikke fåflyttetsnoren op.Jah,så sigermantilham: »Du ved du hvad,numå du s'gu altså rubbe dig lidt for ellersaltsåeh...«Detskalgå i det

tempo, ellerskan vi jo ikke tjene^nogenpengeså, vel. Vil han ikke det,så kan

man allieresig med en arbejdsmand. Lad os sige, vier færdige med det der,

kommet _{op, og} skal over på noget andet, så kan man jo alliere sig med en

arbejdsmand. Så kan han hverken fåstenellermørtel. Ja, dethararbejdsman¬

dens'gu ikke tid til atkomme med. Husk på, arbejdsmanden erjoogså med

i akkorden.Hanerogså interesseret iatfånogetfra hånden. Ja, så bliver det

baresurt for sådan enmandat gå der, så må han vælge imellem, om hanvil gå med, elleromhanvilrejse.

Byggeplads i Roskilde. Vinterbyggeri. (Foto: Bent Olsen 1976).

- Er det også sådan, fornu at vende tilbage til skursammenhængen, atar¬

bejdsmanden sidder i detsammeskursomjer?

Ja.

- Vil detsige, atder slet ikkeer nogen steder, hvor der erforskel på folk

i densammenhæng. Altså forskel påmurere ogarbejdsmænd?

Ikke debyggepladser, jeg harprøvet. Jeg har hørt fraenkammerat, som er tømrer. Han harværet medtil atbygge den nye tappehal inde på Carlsberg.

Dervaraltsåmeget storforskel der: Détskursadtømrernei, dét skur sad^ar¬

bejdsfolkene i, dét sadmurernei,ogdét sad malerne i.Ogmalernehavdeogså noglearbejdsfolk. De sad ietandet skur. Detvarogsåmeget kraftigtdelt ud derinde,menjeg har aldrig selvprøvetdet.

- Duhar ikkeværetudefor,atdervarforskelibehandlingen af folk?

Det synesjeg ikke. Altså jeg^synes... dervarfaktisk ingen forskel vel. Altså

hvis detvarvirkeligengod arbejdsmand,^somselvkunne gå forud, ja såerder

énsomkangåog passesådanenflugt.Hankan godt gå^ogpasse2-3 murere.

Énmand, når først det^erfyldtop,så kandegå videre frem, ^oggå^ogfyldeop

ogsådan noget[forberedenæsteflugt], sådanatdet hele kan køre. Og det ^er

dejo også selv interesseret i, når defårdet^sammeud af det, ^somvi andre fik.

-

... Er det sådan, at der er en graduering af opførselen, fx. mellem lære¬

drengeneogmurerne?

Dererdetogså igen ^... ældre svende, deseranderledes på det. Hvis fx. en

læredrengerkommet ind oghar satsig, og så der kommer ensvend ind, der manglerenstol, ja, så skal læredrengen jo bareop ogstå, ikke. Såerderikke nogetmed, at han [svenden] kansættesigpå kanten af bordetogså siddeog

spise, vel? Så skal læredrengen bareop og stå. Hvis det^{er en ung}svend, der

kommerind,ja, så kører det bare. Han får s'gu da lovatblive siddende. Hvad fanden, man kunne jo barevære gået indnoget før. Og det er altsåmere de

ældresvende, somkørermeget strengt på det der. Og jeg harværet udsat for

engammel svend. Der kunne jeg ikke ladeværemed atgrine. Der skulle lær¬

lingene s'gu sige De til hamogefternavn. Detvarbarehelt sindssygt. Men det

eraltsåogså kun iettilfælde jeg har oplevet det der.

- Se det^erjo så hverdagen. Men der^ervelogså fest^engangimellem?

Altså, hvis derer en,derhar fødselsdag, så bliver der holdt fest for vedkom¬

mende. Der erflag på bordet til ham,ogder bliver købt enflaske brændevin

ellernogettil ham i fødselsdagsgave fragutterne, ogselvfølgelig: Man regner

s'gu da med,atden bliveråbnet, så vi selv fårnogetafden, ikke. Og detgørvi

daogså altid...

- Mengår det ikke ud over...?

Detmå manaltså findesig i. Der kan godt bliverevet sådan en dag ud af kalenderen, ogdet fårmanaltså bare ingenpengefor.

- Er der andrelejligheder i skuret?

Hvis dererén, der^erblevet far. Det ^erdet samme. Så skal derogså festes,

ikke.

- Men der bliver ikke lavetmere dendag?

Jo,det kan derjo godt. Men lados nu sige,atham, derhar fødselsdag, han

harkøbtenkasse øl_{eller to,}såerdetjo begrænset,hvormegetderbliverlavet

dendag.

- Hvor mangeer manegentlig isådanenvogn?

Derernogen, der kunerberegnet tilfem. Men denalmindelige størrelsepå

enbyggepladsertil ti mand. Og deterogså derfor, at manharmange af de regler, bl.a. medatryge og sådannoget. Deterjobegrænset,hvor storsådan

envogn er.Altså der bliver hurtigtsådan,atmanikke kansederinde.

- Sigmig, ^er der^nogenstraf for at kommefor sent? Eller laver de andre jobbet for énimens?

Ja,hvisman hargået på fællesakkordetstykke tid,ogdeternogen,maner vanttilatarbejdesammenmed, så bliverderikkesagtnoget. Mangir s'guen for-sent-bajer. Ja, såerder ikkenogen,der sigernogettil det,og manbliverhel-

lerikke trukket fornoget. Demestre, jeg harprøvet at arbejde for, harværet megetflinke med sådannoget.Hvis folk komenhalv time forsent,ja, det blev s'gu da ikke trukket, vel, altsåselvom mangik på timeløn. Detvarikke sådan,

atnåruretklokker kl.halvsyv, så skullemanstå ude på brædderne.

[Man begyndte kl. 6V2ogsluttede kl. 16 medentimespausepåheledagen

fra8V2til 9ogI2V2 til 13,også den uofficielle drikketid: 2 Xca. 15min.]

- Den anden del af deterrejsegilderne. Jeg læste foretparår siden omén,

der ikke ville holderejsegilde. Der blevethus.

Ja, så får^manfat ietparcykelhjul,oghænger snoreimed encentimeters

mellemrum. Såhængerman ølflasker hele vejen rundt, også kommer denså højt op, som man overhovedet kan få den på huset, ^og så bliver den gjort megetgodt fast. Du kan godtregneud, hvordan sådannogetsynger,ikke?

- Manbetragter rejsegildetsom enfridag?

Ja, detgørman.Mennufx.somuniversitetet derude. Da deholdtrejsegilde»

da fik vi de der flutes medpålægogaltsådannogetpåogøl,oghver arbejder

fik^enkassecigarer, enpakke cigaretter ogetluftfoto af universitetet. Detfik

vi afarbejdsgiveren, ikke, detsyntesjegvarmegetsjovt... Deteraltså såstort etsted. Også er der også alle de traditionelle taler: Det harværet de bedste håndværkere,dernogensinde har gået på jorden,ork, deerså flinkeatarbejde

sammenmed.Deterjo barenoget, de stårogsiger, allesammen. Også kommer

alle defolk,sommanaldrigsertil hverdag. Deterdem, dererflest af.

- Hvad laver manså i den situation. Man kan jo ikke have særligmegen kontakt med de mennesker der?

Det harmanheller ikke.

- Murernestår iethjørneogdrikker øller?

Ja,detgørvi oghåber på,atde bliverfærdige medatståogsnakkeom alt

detder,såvi andrekan fålovatsnakke også.

- Jegkunne godttænke mig,atdufortalte lidtomdig selv.

Jegerfødt ude i Himmelev, ogder boedevi ude, indtil jeg var otteår. Da flyttede vi til Roskilde. Jeg gik ud efter 7. klasse.Så kom jeg i læresomfrisør,

og da jeg ^var færdig med det, kom jegind som soldat, 2 dage efter jeg var udlært. Da detvaroverstået, gik jeg imurerlære.

- Hvorfor det?

Altsåman var14 år, damankom ud af skolen. Man varikke moden tilog kunne tageen bestemmelse selv,og manvidste ikke rigtigt, hvadman skulle, ja, hvad skulle man? Man skulle s'gu havenoget og lave. Man skullei lære, ikke.Ja, såblev det. Andet kanjeg faktisk ikke sige. Hvorfor det blevfrisør?

Jeg harensøster, dererfrisør. Det kangodtvære,deterdet, der harpåvirket

det. Det vedman ikke.

- Frisørjobbetvarikkenogetsærligt?

Nej,^også gik jeg imurerlære.

- Hvadvardergalt med frisørjobbet?

Altså lønnenvarikke nogenfyrsteløn. Det kunne enddavære, hvad detvar.

Interessenfejlede såmænd heller ikkenoget,menaltså detvarmere, dentone,

som varbådefrisørerne imellem_ogkunderne. Kunderne kom ind til frisøren,

også skaldealtsåhave hældt alt det vand ud aførerne,hvortossetmandener

derhjemme og alt det der. Det giderman altså ikke høre på. Og så var der også, fx. når dervareteller andet,^manskulle deansatteindbyrdes, altsåman skulle snakke medmesterenometellerandet, ikke. Såvardealtsåhelt oppe

på mærkerne. Nu skulle han eller hun have kniven på struben. Nu skulle vi

havenogetmerei løn.Detogdetskulle lavesom ogsådanogsådan,ikke. Nåja,

og det varogså i orden. Og så blev vi enige om det. Og så var jeg inde og snakke medmesteren, kan jeg huske. Hanvars'guikkemegetfor atgive sig pånogenaf de punkter. Nå, så skulle de andre også snakke medham. Så til sidst, såblev det til: Jah, de havde dets'gudamegetgodt. De fik kaffe,ogde

fik da lov til at gå i byen ^ogkøbe ind og alt sådan noget forskelligt. Og det gjordemeget til, atjeg mistede interessen for det. Jeg vidstejo for mit ved¬

kommende,atjeg skulle s'gu leve af det der. For kvindersom arbejdedesom

frisør,vardet s'gu bareetbijob,^somde havde.

- Derervel tariffermangår efter. Ville I havemereend tariffen?

Ja, vi fik da tariffen. Man kan se det på den måde: Man stod og tjente

4.000 kr. ind tilen mesterpå en uge, bare for at sigeettal ikke, og man fik

selv(1965) 375kr.om ugen.Manskulle have såogsåmegeti provisionudover sinløn,også forsøgtemanjoat strammeden, kanmansige,atfå bareV2 %

mere. Detkunnejogodt blive tilpenge.Oghvis han så ikke villeværemed til det, så stodmanjo bare dumt, så stod^man alene, fordi de fleste kvinder, de sagde, nåja,^somjeg sagdefør medkaffe, ogde fik da lov til atgå i byen, ^og

hanvardaenmegetsød fyrogsådan noget, ikke. Jegmåttesesådan på det,

atdet kunnejeg ikke leve af. Frokost var der jo ikkenoget der hed, for kom

derenkunde, ja, så skulle det jo bareordnes,ogsåvardet ligegyldigt...man kunnegåenhel, fx. en fredagmanhavdeåbent fra kl. 9 om morgenen og så

helttil kl. 8omaftenen udenatfå noget atspise.

[...] I slutningen af 66 gik jeg i lære som murer og arbejdede til midten

af73.Davardetjo, detskete medryggen.

- Hvad synesduomatværemurer?

Detkunne jeg godt lide. For det første: Der var et virkeligt godt sammen¬

holdpå arbejdspladsen^...

- Hvaderetvirkeligt godt sammenhold?

Deterbl._a., atmanbakker hinandenop ispørgsmål med mesteren. Altså

man bakker hinanden virkeligt godtop, og hele miljøet kunne jeg godt lide.

Man kunne sigenogetgastil hinanden, uden folk blev sure og ... altså, jeg

vedikke, hvordanjeg skal sige det. Detvarbare den stemningogdet hele, da

var.Det kunnejeg godt lide.

- Tjentemangodepenge?

Detgjordemanogså. Den sidste 14-dagesløn jeg havde, da skattenvartruk¬

ket, da havde jeg lige omkring 27-2800, og det må man da sige er en god 14-dagesløn(1973).

- Og så gikryggeni stykker? Diskusprolaps?

Ja, d...

- Har du_nogenforklaring på, hvorfor du fik den?

Jegkan næstensige klokkeslettet, hvor jeg fik den på. Vivarnede på pleje¬

hjemmet, nede på detnyeRoskilde Plejehjem. Det ligger nede bag ved Folke¬

parken. Denenearbejdsmandvar syg,kan jeg huske,også kom derenlastvogn

medcement.Sågik jeg udog gavetnapmedatlæsse af,fordi chaufførenskulle jo også videre. Og jegtogsådan^ensæk deroppefra lastvognen,og-OKden vejer de der 50 kg, ikke-oglægger den ned på plads. Demhar jeg s'gutaget

mangeaf. Såtagerjegensæk,ogsåerden vedat smutte,ogkvajetsom maner, så skullemanjo bare lade lortet falde, ikke, for hvad fanden, det betyderikke

noget, atsådanensækden går i stykker, vel. Så gribermanfat efterden igen,

også slap jeg altså sækken, for så kunne jeg hverken røremig ellernogetsom helst.

(Ogsåvardet egentlig forbi med Bents tilværelsesom murer.Iførsteomgang blev detforklaret,athan havde fået holdiryggen, ogatmanikke skullevære såpivet i hans alder. Efternogentid blev hanopereretfordiskusprolaps,ogda revalideringen nægtede athjælpe ham, begyndte han at arbejde igen i begyn¬

delsen af 1974. Detgjorde han kun imeget korttid. Så blev han igenopereret fordiskusprolaps» ogdennegangaccepterede revalideringen, athan begyndte påomskoling).

Elektrikeren

fortæller:

Bjørn T. Vinge. Født 26.12.41 i København. 7 års skolegang. Uddannet som elektriker, arbejdet ^som sådan fra 1963-73. Begyndt omskoling under revali¬

deringen 1974. Gift. Konen kontoruddannet. De hartobørn, fødti 64 og66.

Samtalen fandt sted d. 17.9.75 i deresparcelhus i udkanten af VibySj.

(Bjørnerbegyndt atfortælleom envis Svend, der ledede etbetonsjak på en storbyggepladsogaldrig bestilte andet endatsidde i skuretogdrikke bajere).

Såvarderenmorgen,de støbte betondæk,også skulle vi havevoresrørned

i betondækket. Også havde vi den aftale, at om morgenen, når vi kom, lige

inden debegyndteatstøbe, så gik viop ogkiggede efter^ogskulle givebesked,

hvornår vi^varfærdige. Og så får jeg fat i betonbajsen, der gåroppepå dækket

ogsiger: »Du, der er klar, I kan godt støbe.« Så går vi over ogpasser noget andet^-detvar enretstorbyggeplads-ovreietdumt hjørne. Så kom ham her

Svend farende som ensindssyg: Hvad fanden i helvede vi ikke kom og sagde

beskedfor,og nustod der 17betonnerogventede,ogde kunne ikke lavenoget, og hu-hej, vilde dyrog så videre. Og så gik jeg indogsagdeenhel masselort

til ham én gang for alle. Han kendte ikke så meget til mig dengang, ^og han

blev helt paf, fuldstændig. Og så fortalte jeg ham, atvi skulle s'gu ikke rende

og give ham besked, for når detvarhans formand, der havde fået beskeden,

så måtte detværerigeligt, for han sad bare ned på sinrøv ogdrak bajere. For

nårmanikke selv drikkerbajere,så blivermanaldrigaccepteretpåenarbejds¬

plads. Hvismanikke kangåmed ind^ogsige: »Dueh, vi gir^enlille én«,og»Vi

skal haveenlilleén«,så^ermanikke accepteretpå sammemåde. Manerlige¬

somudenfor. Simpelthen. Man er sådan en underlig én. Maner en mærkelig stodder, for atsige detrentud. Og så når man har lejlighed til det, såputter

mankniven i ryggenpå folk, fordi deters'gu ikke én afvoresham der.Faktisk sagde han tilminformand,Kurt-ellermakker, for nårman ertomand,såer der ikke såmeget at væreformand for: »Deterkraftedeme' en værrekarl,du

har fået der. Detereddermaneme' enhidsigstodder, hva?« Man havde jo nok nogetmere temperamentdengang. Jeg har nokværetlig ham. Men siden den dagvarder aldrignogetvrøvl: »Dav,Svend.« Og så^varderrespekt på lige med

det _samme,fordiman havde åbnet dørenog var gået lige ind^og havde sagt, hvad fandenmeningenvar. Detvarhan ikke vanttil. Han varvanttil de her betonkarle, han havdegående: Nåja, det^varformanden, der sagdedet, sågør videt, ogsåvardet ligemeget,om det varrigtigt eller ej. Sådan ^ersystemet.

Nåh,menham Kurt, da jeg kom til atarbejdesammen med ham^... Detvar

enmandag, kan jeg huske. Jeg blev sendt derop. Trørød. Det var sådan en lilleelektriker,jeg skulle kigge efter, ogjeg nåede fra Køgevejen ind til Valby,

så blevjeghjemme. Jeg boede i Valby dengang, for jeg gad simpelthen ikke.

Ogsåenmandag! Jeghar aldrigstartetpånytarbejdeenmandag.Detersådan gammelovertro. Så ringede jeg til firmaet,atbilenvargået i stå, ogjeg kunne

ikke nå videre dendag. Såomtirsdagen, damødte jeg deroppe. Såvarder én,

der dukkede op overmudderpølene deroppe. Sådanen lille stodder, han var ikkeretstor.Nåh,omdet^varelektrikeren?

Jah. Han havdesavnetmigi går.

Nåh, nåh.

Hvadjeg hed.

Vipræsenterede^osfor hinanden.Sagde ikkesåmeget.

Om detvarnogetfor migatlave det her? Jeg fik^entegning.

Jeg kunnedastarte.

Så komjeg ned ienkælder, enstordum kælder,og begyndteatborenogle

Adgangsforholdene tilenskurby. Der ^er ikke noget at sige til, at detkniber

medatholderentiskurene. (Foto: BjørnVinge1976).

lister op.Dergik jeg nede i fjorten dage. Så kom han nedomformiddagen med

entåratdrikke,også kom de ned^ogkaldte, når det^varmiddag,så gik jegop ogspiste. Dervar enlæredreng med, han kom nedom eftermiddagen vedtre¬

tiden. Detvardrikketid,også havde deenlille én med,ogjeg drak sodavand

oghan drak bajer. Og hanlurede lidt påmig. Det havde han s'gu aldrig set.

Enelektriker,der drak sodavandhele dagen.

Så, dajeg havdeværet derenfjorten dage,så sagde han,om detvarnoget formigatblive deroppe.

Jah, detku' dagodtvære, omdervar pengei det?

Jah.

Vi sludrede frem_og tilbageomdet. Så det endte med, atjeg blev deroppe.

Ogeh, så siger han: »Jaeh, vi har altså den regel, atvigår til den i 14 dage, så

knoklervi,også vil jeg altså haveenkitdag.«

»Nåh,« sagde jeg. »Jamen, hva? Skal manså blive siddende her og drikke bajere?«

»Næeh, det behøvesmanjoikke.«

»Nej, for jeg har det sådan,atsåtagerjeg hellerehjem.«Fordimangjorde

jo det,atmanskrev timernepå alligevel. Man skulle have sin ugeløn udbetalt.

Detgik bare fra i akkorden, såblev den heller ikke forhøj -af hensyn tilfag¬

foreningen. Og til at startemed, gik han såsammenmedmurerne. Vivarkun

treelektrikere,eller toenhalv,somvi kalder det.Toog enlæredreng.Så gik han

ind tilmurerneeller betonnerne_og sadogtrampede i brædderne derindehele dagenogdrak bajere, for det skulle jo til, ikke. Det frøs 18 grader den vinter.

Detvari 65 ^... Så da der^vargået etstykke tid deroppe: Stodderen, hanvar vænnetaf med både^atryge ogdrikke, da jeg havde arbejdetsammenmedham

etårstid, da hverken drak hanbajere eller ^... jadet gjorde han, men engang imellem, når vi havdedetsådan, atvi skulle have^enkitdag, så kunnevi godt mødepå arbejde, ^også kunne vi sige: »Deters'gu forkoldt i dag. Deterad

helvede til. Gider du?«

»Næh.«

»Hvad? Skal vitagepå auktion^ogkigge på møbler, eller...?«Så i stedet for

atdrikkebajere, så kørte vi ind på Sagførernes Auktioner... ellerkørte tidligt hjem simpelthen, eller fandt ud af det på ^eneller andenmåde, så hanvar fri

for det dermed,athan skulleringetil sin kone, athun skulle komme^oghente ham,skidefuld,og de skulleputteham ind i bagagerummet... Han fandtda også ud af lige pludselig, athan ... Hvad fanden han havde jo lommepenge

tilovers?Dengang jeg lærte ham atkende, da gik han altid rundtmed 500kr.

i pungen. Detvarjomangepengei 65. Man kunnegodtsige tilham: »Kandu

lånemigenhundredkroneseddel, Kurt?«

»Ja,ja.«

Sårevhan én op.

- Den linie der må du have fortsat siden?

Ja.

- Dumå haveløbet ind inoglevanskeligheder med nogleandre?

Jamen, detgørmanogså, ad helvede til, mendet resulteredei, atjeg arbej¬

dedesammenmen Kurti fem, seks år, ogvi kom privat sammen. Vi togpå

ferie. Første gangudenunger, en vinter. Vivar med konerne på Mallorcai 8 dage, ogdetvarden bedste ferie, vi nogensindehar haft, ogdeosse har haft.

Det har vi snakketomså tit.Også året efter, ellervardettoår efter, davarvi

afsted medvoresunger, ogda boede depåethotel, ogvi pået andet. Detvar mindregodt, fordi ungerne varderog sådan noget. Maner mereafhængig af dem,ogsådan. Da vi^vardernede,varhan jo chokeretovermig,fordi han aldrig

havdesetmigdrikke sådan herhjemme, mendernede, derkunne jeg s'gugodt

lide det, sådan nogle søde cocktailer, det er jeg helt vild med. Jeg kunne

fandeme' drikke det heledagen. Jeg kunne godt blive fuldtregange omdagen.

Hanvarmålløs _over,hvadjeg kunne drikke dernede. Det glemmerjeg sådan

set aldrig. Herhjemme, der drak vi ikke bajere. Jah, jo, jeg har været fuld

én gangogførstegang.

- Menaltså, duerløbet ind i andre^...?

Jaja. Det vil man uvilkårligt gøre. Selv med mestre løber man ind i _pro¬

blemet. Eller kommer manind _og blivertillidsmand i en klub, og man ikke drikkerbajer, såeh: Deters'gu ikkeenrigtig tillidsmand ham. Hankan ikke købesforenbajer.Deterjo sådan påenarbejdsplads,atskalman...Gikman fx. hen hostømrerne ogsagde: »Dueh, I harnogle brædder der,somIalligevel

skal smideud,« eller, hvaddenuskulle meddem, eller: »Hvadeh,kanjeg ikke

fånogle af dem? Jeg stårogskal laveeteller andetderhjemme?«

»Jo,jo.Detkandugodt.«

Havdejeg^nuhevetentieropoggivetmandenentierogsagt: »Værsgo, der

erfor din ulejlighed,« så havdedegloet åndssvagt på en, menhavde du taget

en bajer til tokroner, så var man»fandemeen guttermand«. Altså enbajer,

det kankøbeethelt læsbrædder,menhavdedu kommet_ogsagt: »Værsgo, der

er enhalvtredser,«så havde dekigget mærkeligt på én.Sådan ermentaliteten.

- Hvadtrordu, det berorpå?

Jaeh. Jeg har s'gu aldrig rigtigt kunnetfinde ud af det, meneh Kurt der fx.

hanbrugte .. sådan nogle betonner manarbejdede sammen med, der gjorde hanjo altid det,atnår vistartede med sådanetnytsjak, oppepå etbetondæk,

der skalaltidlidtsamarbejde igang,sådanatmanikkeødelægger sinerør, og knalder desådanetplasticrør, så råberdelige på elektrikeren, inden de støber

til medbeton, såmanfårdet repareret,såmanikke skalhugge beton op bag¬

efter. Så lavermanetsamarbejde. Der gjordemandet, nårmanstartedesådan

etdæk, så købte hansimpelthen enkasse øl ogsatte op på sådan et dækog

sagde: »Værsgo; dav; vi erelektrikerne, og viernede i det skur der, og hvis

der ernoget, så hænger der enseddel på døren.« Vi lavede sådan ^enurskive medenpil på: Er derog der. Så kunnedem, derkom ned, sepå skurdøren,

hvor vi var. Kom der en besked, så kunneman reparerelortet. Det sparede

både firmaet^- altså voresmester -penge, for han skulle betale ostimeløns¬

timer foratrepareredet bagefter. Det kanmanjoikkegørefor... Og samtidig

så lettede detos foren helvedesmasseunyttigt besvær bagefter. Og det erda

merehyggeligt, atmankansnakkesammen omtingene. Eller også så fik deen

nedstrygerklingeenpakke mufferognoglerør, også reparerede de dem foros.

Påstedet, detvarikke_nogetbesvær,ogsåsattemansimpelthenenkasse bajere

op.Det lærte jeg sådansetefterhånden.

Dendag, detvar mig, der varformand, det var i 70, jeg kom ud pånoget boligbyggeri. Da har jeg da selv hevetpenge opaf lommen og såsagt til det sjak, jeg giksammenmed: Jeg giver ligeenbajer. Menjegdrak selv sodavand,

fordijeg bryder mig sådansetikkeomdet,oggårman nu endagogfår fem-seks bajere, så gårman ogbliverhalvfuld til sidst,også vedmans'guikke rigtigt,

hvadmanlaver. Så kan du ikkeoparbejde dettempo, ogdet knald der. Duer ikkelige så åndsfrisk, vel. Det er det, derer galt. Man har den dergulerod

foransig, atman s'gugårpå arbejde foratmanskal have nogle kroner med sig hjem, så man kan forsørge sin familie og unger. For ellers så har jeg så

mange interesser, så kunneman s'gu lige så godt blive derhjemme, eller gå

ind ibyenogkiggeendag, somatgå derudeogspille åndssvagoggåogglo på nogle mennesker, der faktiskikkeinteresserer én enskid. For hvorforman

går derud, deterkun forenting: Deterkronerogører, også samtidig lidt af

...Dergiksporti det, sådanset.Dergiksporti, hvormegetmankunnebanke

sådanenakkord_oppå i timen, altså på den måde atforstå, atdet... Engang fagforeningen, dekom derud^... Vi havdeenmægling på nogle priser. Og de priser,detvarsådansetnonsens,for detvar mere somprincipsag, vi kørte den.

Så kom deud,også siger de: Dav, dav. Alle de her fagforeningsfyre der. For¬

mand_ognæstformand,ogdet fine tøj der.

»Dav,dav.«

»Nå, hvor ^er de andre fyre? Hvor er gutterne? Hvor er de andre gutter henne?«

»Hvad fornoglegutter,«sagde jeg så.

»Jaeh, Ierda flere endjerto,ikke?«

»Næ,skal vi ^være det?«

»Uaøh, jamen øh, erIikke flere elektrikere? Jamen det erda alt forlidtpå

sådanen plads her.«

Elektrikerskuret.(Foto:Bjørn Vinge 1976).

»Nåeh,ervibagefter? Det går da skidefint.«

»Jamen forhelvede, Imå datjeneenhelvedesmassepenge?«

»Det gørvi da også.Deterderforvigår her!«

Såvardetgalt! Ikke. Ja, såvardetsimpelthen galt!

- Hvordangalt?

Jaeh, fordi, detvarjo atødelægge prislistesystemet, ogakkorderne, det var

jo åndssvagtatlave såmeget. Dehavde joregnetmed, atder skulleværeseks

manddengang,menvivarto. Ogsåerdetjo klart, atdefire mands løn, dem tjenteviogsåogdelte så. Detblevjo lavet til tiden,ogvi fulgtemed, ogdeter

jo det, det drejer sigom.Men detvarjo heller ikke 8 timerogså medtotimers

pause omdagen, ogvi skrev simpelthen ^... Vi skrev altid lørdagenpå også.

Vi haraldrig arbejdetomlørdagen. Vi skrev den på^somnormaltimer.Vi kørte

med 50 timer på ugesedlen. Som normaltimer. Og det accepterede mesteren.

Han skulle ikke betaleoverarbejde for dem. Han skulle ikke betalemere. Det

varakkordtimer. Detgjorde bare det, atvoresakkordtimer gik jo ned, sådan

set. Så fik vi mindre ifortjeneste i timen.Detså jo skidegodt ud.Også af hen¬

syntil... for ikkeatødelægge priserne på akkord. ForArbejdsgiverforeningen

deførerjo kontrol med, hvad der bliver tjent i gennemsnit på akkordtimerne.

Så kunne dejo ikke trykke den pådenmåde. Men vi arbejdedeikke 50 timer.

Vigjorde det ikke, menpå papiret gjorde vi det. Men såvarvi bareeffektive.

Jeghar engangregnet ud, atman, hvismanhar sådan et8V2-timersjob, som det heddengang, så arbejdermanikke 8V2 timeromdagen, selvom mantræk¬

ker frokost ogdet fra. Manvareffektiven 6 timer. Og det regnede alleandre

foratværegodt, ikke,menvivars'gueffektive i de 8V2 time,ogdetvarderfor,

vi havde de_penge. Simpelthen.

- Så har I altsåogså haft tredobbelt løn?

Dethavde vijo også. I 72, da tjente jeg 70 kr. i timen. Det kan jeg doku¬

mentere.Jeghar stadigvækgemt akkordregnskaberne,ogtimelønnenifirmaet

var21,80. Så den dag vivar færdigeoggik hjemogafleverederegnskabet^og

holdt^-vigik halvanden måned^og skrev timerpå derude uden atlave noget foratfå timer nokpå den sidste blok. Vi havde ingen timer. Så gik vi hjem

til firmaet. »Hvadså, har Inoget atlave?«

»Nåhja,men I kan jo bare fortsætte herhjemme iUpplandsgade til 21,80.«

»Nejh!«^-davarjeg lige flyttetherned-næh, dælemenej,omjeg ville ligge

ogkøre til København for 21,80.

»Vil Ilige skrive arbejdskortet under.«

Sågikviover ogmeldteosarbejdsløseogfikvoresunderstøttelse.

- Duharaltsåkørtetfantastisk hårdt tempoder?

Ja, sådan set, men det er jeg jo også kendt på, ikke. Selv her i Roskilde¬

afdelingen erjeg jo kendtsom enrødhund, ikke.

»Næh.«

- Rødhund?

På den mådeatforstå, ^somenovermontørsagde til mig engang: »Du skal

fandeme'også altid have den sidste tiøremed.« Også sagde jeg: »Ja,men så længe det står i priskurantenogbogen,atjegerberettiget til den tiøre,så^synes jeg også jeg skal have den.«For detsjove deterjo, atfordi vi tjente 50 eller 60,

elleromdet kunvar38kr. itimen,såmentede ikke vivarberettigede tiltiøren,

menkom der enind, somgik på timeløn - sådan en timesnapper^- og drak bajere hele dagen, han havdemegetlettere vedatgåop og sige: »Jah, dukan jo nokse,jeg må altså have^enkronemere.«Så fik hanenkronemere,fordider

vartimelønnen ikke såhøj,menhan producerede fandeme' ikke det halve. Men

determegetlettere formesteren.Somhan sagde til migengang,ham der A. J.

Jørgensen, han sagde til mig, dajegvar inde at afleveremit førsteregnskab.

Der var8 boligblokke. Det varaltså i70 eller 72. Også opgjorde vi en blok

ad gangen,efterhånden somvi blev færdige. Så løb de altsåetaperneopaf, så

varvilængere end dem,ogde førstevarvelfærdige, inden vi begyndtepå den sidste,ikke. Så afregnede vi, ogdengav... den førte vi timerne tilbagepå, så

vihavde_{så mange}timerpå densommuligt, sådangør manjo, fordi der var

også nogle aftalte priserogsådannoget,ogdetkan joikkenytte noget, atman

går ind^ogsiger vi tjener 50 kr. i timen, så fårmanikke så let sine priser igen¬

nem.Detvarikke,fordi vi fik formegetfor det. Vi fikkun lige, hvad vi skulle

have. Såførtevi timernetilbage.Så havde vi såmangetimer,ogdetgavnoget med 32-34 kr. i timenpå de første,ogdetsynteshan fandeme'var mangekr. i timen, ham mesteren der. Jeg varinde i firmaet og lave regnskab med ham bagefter,også sagde han: »Ja, jeg havde joregnetmed, at I skullehave tjent

en28kr. i timen.«

»NÅH!«sagde jeg.

»Ja,det måttejoværegodt forenelektriker.«

Detvardetogså, når timelønnenvar 19,60for svendene,der gik på timeløn

i firmaet.

»Nåhja,«^menså sagde jegikkemereomdet. Også åbnede vi den lidtmere

opad på blokkene, for detvarvi nødttil. Vi havdejo ikke flere timer, så den

stegjo automatisk,ogsåde sidstetoblokke, delå deroppepå 70 kr. Vi havde

trukket et forskud til 56 kr. i timen, og der var ingen bemærkninger. Vi fik

dembare, for detvars'gu rigtigt nok. Vi sendtejoregnskab hjem hele tiden.

De kunnejo se, hvad vi tjente, ikke. Ja, de kunne se, hvor mange timer, vi

havde. Hvormeget der varudbetalt, oghvormeget, dervarrestsummen, når

den blokvarfærdig.

- Hvordanslappede du af? På jagteller ferie eller^...?

Ja, derers'gu etsjovt spørgsmål der. Man kangodt selv grine af det. Jeg

varengangude for... Detvarminmorder komen aften,og vennen der.Un¬

gernesad der. Ogjegtrorklokken^-detvar enhverdagsaften^-klokken, nåede