• Ingen resultater fundet

Sømand, fisker, skib og værft

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Sømand, fisker, skib og værft"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Anmeldelser 125

M aritim etnologi

S Ø M A N D , FIS K E R , SKIB O G V Æ R F T . I n t r o d u k t io n t il M a r i t i m E t n o lo g i.

R e d a k t io n : N o r d is k m a r it im h is t o r is k a r b e jd s g r u p p e v e d O l o f H a s s lö f , H e n ­ n in g H e n n in g s e n o g A r n e E m i l C h ris te n s e n . U d g . a f K ø b e n h a v n s u n iv e rs ite ts ­ f o n d t il tilv e je b rin g e ls e a f læ re m id le r. K b h . 1 9 7 0 . 3 3 3 sid e r. III. K r . 78.

Det voksende studentertal fører i disse år til udgivelsen af en række håndbøger, enten genoptryk af ældre værker, samleværker af ældre og nye artikler eller som i det foreliggende værk af nyskrevne artikler om et bestemt emne. Em ­ nets indhold angives i bogens hovedtitel, det er de to erhverv søfart og fiskeri med deres personer og udstyr, formidlet bl. a. gennem skibsbyggeriet.

Men hvorfor nu en særlig afgrænsning af denne afdeling af etnologien?

Kunne den ikke med skyldig hensyntagen til den særart, som man - ligegyldigt hvilken side af etnologien man beskæftiger sig med - må tage i betragtning, behandles som etnologi i al almindelighed? Utvivlsomt, og forskellen på den foreliggende håndbog og f. eks. på den af Bringéus foranstaltede om M at och miljø (Lund 1970) er vel heller ikke stor. Ønsket har været kraftigt at gøre opmærksom på den maritime side af etnologien, der føles forsømt. Derfor den ret polemiske tone, der forekommer i Hasslöfs afsnit: M a r i t i m e t n o lo g i o c h dess g r a n n v e te n s k a p e r o g M a r it im t n ä r in g s liv i s o c ia lh is t o r is k b e ly s n in g , en polemik, der nok må betragtes som et lokalt svensk opgør med den retning, der - som han siger - »genom sin bundenhet vid doktrinen om lantbruket som modernäring blivit alltför ensidigt agrarorienterad« (s. 93).

Uanset polemikken giver Hasslöf i sin gennemgang en værdifuld påpegning af fremgangsmåden ved studiet og den kritiske sans, man må udvise ved udnyttel­

sen af det materiale, man fremskaffer. Forskerne »måste utan förutfattade meningar och doktrinär lärdomsbelastning ta sig ut bland människorna. I deras egna olikartade miljöer måste de med ögon, öron och alla sinnen öppna för observationer samt med hjälp av tjänliga instrument skaffa sig de oundgängliga objektskunskaperna, inblickar och inlevelse i deras arbete, levnadsförhållanden och tänkesätt, så att de sedan i studerkammaren kan analysera och tolka såväll de skriftliga källorna som föremålsdokumenten och de levande traditionerna av skilda slag« (s. 100). Det er krav, der alment kan anvendes på mange andre sider af etnologien, ialtfald dem hvor - som Arne Em il Christensen fremhæver - »visuelt-motorisk opplæring har som sitt hovedprinsipp »se på arbeidsproses- sen og kopier den«, mens de mer konkrete opplysninger om dimensjoner på arbeidsstykker, proposjoner etc. lagres for fremtidig bruk ved hjelp av symboler som ikke krever bruk av skrift« (s. 240).

Bogens indhold udgøres af Hasslöfs to ovenfor citerede afsnit samt endnu to om henholdsvis B e g re p p e t le v a n d e t r a d it io n og H u v u d lin j e r i s k e p p s b y g g n a d s - k o n s te n s te k n o lo g i. De udgør tilsammen godt Vs af bogen. Henning Henningsen behandler S ø m a n d s liv o m b o r d o g i la n d , hvor han opstiller forslag til et ind­

delingssystem, der skulle rationalisere og effektivisere udforskningen af denne

(2)

126

Anmeldelser

stærkt forsømte gren af etnologien. Knud Klem beskriver D e n d a n s k e k o m p a g n i­

f a r t og viser gennem bilag, hvilke muligheder der gemmer sig i arkivernes

materiale til belysning heraf.

Fartøjsproblemerne må siges at have fået en bred belysning. Hasslöfs bidrag er allerede nævnt, og hertil kommer Crumlin-Pedersen med en studie i den nor­

diske plankebåds konstruktive oprindelse, som han har givet titlen: S k in d e lle r træ ? Det vil sige, at han tager hele den gamle diskussion op til fornyet prøvelse med en frugtbar kritik af tidligere teorier. Som sin egen giver han oprindelsen for den klinkbyggede båd fra den udspændte stammebåd, e sp in g e n , sådan som den i vor tid kendes bl. a. fra Finland. For traditionen i bådbyggeriet redegør såvel Arne Em il Christensen: B å tb y g g e r v e r k t ø y o g læ re p ro c e s s og Nils Nilsson:

V a r v o c h s k e p p s b y g g e r i v id en s y d s v e n s k la sta g e p la ts. Som det vil ses, er det overvejende teknologiske betragtninger, mens der siges meget lidt om de sociale forhold.

Skønt fiskeriet er en central del af den maritime etnologi, er det kun repræ­

senteret i bogen med et 20 sider langt afsnit af K ari Helmer-Hansen, der be­

handler næringslivet i Utgårdskilen, på øen Hvaler i dette århundrede: E t u tv æ r i vekst. Det er en fortrinlig analyse af det lille samfund, men i sammen­

hængen nok en lidt mager repræsentation for studiet, selv om der i litteraturli­

sten henvises til Hasslöfs disputats fra 1949 og hans bidrag i Folkliv 1943-44 om fiskeredskab og arbejdslag.

De fleste af bidragene er forsynet med noter og henvisninger, der må være vigtige i et værk af håndbogskarakter. Selv om Hasslöf anfører 118 numre i sin litteraturoversigt, og selv om man føjer andre til fra de øvrige noteapparater, bliver de ingenlunde fyldestgørende. Det gælder især fiskerilitteraturen. Hvorfor er Harald Hvarfners bog: F is k a r e n , la g e t o c h re d s k a p e t (1964) ikke nævnt, hvorfor ikke Granlunds forskellige bidrag? Hvorfor for den sags skyld ikke Hasslöfs bidrag om fiskeri i S c h w e d is c h e V o lk s k u n d e , hvor de svenske bidrag til udforskningen af erhvervet er anført? Man kan ikke uden videre gå ud fra som givet, at benytterne af håndbogen skal kende de nævnte værker. Det samme gælder for øvrigt Nordisk K ultur X I - X I I A (1955), hvor både Hasslöf og Gran­

lund har bidraget. Listen kunne uden vanskelighed gøres længere.

Trods de påpegede mangler er bogen imidlertid et vigtigt bidrag til den etnolo­

giske forskning og kan studeres med udbytte også af etnologer af agrar eller anden observans.

H o lg e r R a s m u s s e n

F o r sportens skyld

F O R S P O R T E N S S K Y L D . R e d ig e r e t a f H e n n in g N ie ls e n . N a t io n a lm u s e e t 1 9 7 2 . 2 0 0 s. 12 kr.

En hel bog med sportshistorie, spændende fra den gamle orient til vore dages brølende, lidenskabsoppiskede kæmpearenaer, det er da noget nyt. Og dog - det er kun nyt for så vidt angår samlingen om emnet.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

Udlægning af de gam le Veje, vilde Kongen godtgøre efter forud- gaaende Undersøgelse og Forestilling fra R entekam ret i ethvert enkelt Tilfælde af sin egen

fra land om end ikke af nogen stor tykkelse, måske V2. meter, men det er ialfald kendelig

Human representations in the familiar ritual deposits are quite impersonal in character, but much has been done to emphasize the sexual character. It should also be

Kildeskriftselskabet har udgivet en lang række primære kilder til dansk historie - både ældre og nyere.. Desuden har man ladet lave genoptryk a f en lang række værdifulde

For at karakterisere anvendelse af it vil vi mere specifikt belyse it-brug blandt den ældre del af befolkningen samt belyse de ople- vede holdninger til den øgede digitale kontakt

Når arbejdspladser opdeles efter sektor og antal ansatte (10-49 versus mindst 50 ansatte), finder vi, at offentlige arbejdspladser med mindst 50 ansatte i størst omfang gør en

Det er en væ- sentlig pointe blandt de forskere, vi har interviewet, at der i Danmark traditionelt har været en tæt forbindelse mellem den lokale og den nationale infrastruktur, og