GENERALVEJKOMM ISSIONENS VIRKSOMHED Af Knud Klem.
D
et er en bekendt Sag, at det danske Vejvæsen efter i Aar- h u n d red e r a t have henligget i en yderst slet Tilstand, under hvilken m an T id efter an den vel stræ bte at gennem føre F o rb e d rin ger, som im idlertid aldrig fik nogen varig Betydning, endelig i sidste H alvdel af det 18. Aarh. blev ratio n elt nyorganiseret sam tidig med, at P lan er blev lagt fo r et m eget o m fattende n y t Vejsystem. F oregangsm anden i dette A rbejde blev den fran sk e Vej
ingeniør Je a n M arm illod, som i April 1764 indkaldtes til D an
m ark, h v o r h a n virkede indtil 1775. U nder M arm illods Ledelse nyanlagdes R oskildevejen og Fredensborgvejen, ligesom G runden lagdes til det Vejkorps, som siden fo rtsatte V ejarbejdet und er dansk Ledelse efter M arm illods A frejse fra D anm ark. Vejvæse
nets U dvikling i denne første Periode er skitsem æ ssigt behandlet af forskellige Forskere, bl. a. Edv. Holm. F o r M arm illods Arbejde er der g jort nøjere Rede i J. T. Lundbyes og V. H erm ansens Bog
»Roskilde Landevej gennem Tiderne«. H er skal gives nogle Op
lysninger om V ejarbejdet i Slutningen a f A arhundredet, baseret p a a Rigsarkivets M ateriale, isæ r det a f B. L. P aulsen udfæ rdigede R epertorium over Vejvæsenets U dvikling indtil 1823.
I ad m inistrativ H enseende la a V ejarbejdet i Begyndelsen ikke fast. U nder de første Aars A rbejde m ed Roskildevejens Nyanlæg v ar dette Arbejde henlagt u n d e r en særlig D irektion for »den nye Indretn in g m ed Vejene«, der dog k u n virkede i P erio den 1763— 67.
D ernæst fulgte vekslende O verstyrelser: V ejkom m issionen 1769—
70, Generalitets- og K om m issariats Kollegiet 1770— 71 sam t O ver
bygningsdirektionen 1772— 78.
E ndelig blev der i sidstnæ vnte A ar trufl'et en forholdsvis varig ad m inistrativ O rdning, idet der ved R eskript a f 7. Jan. 1778 n ed
sattes en Vejkom m ission, bestaaende af Chefen for Ingeniørerne og A rtilleriet General W ilh. v. H uth, G eneralprokurør H enrik Stam pe og D eputeret i Finanskollegiet Grev Joachim Godsche Moltke. Sidstnæ vnte v a r tillige D irektør fo r F o n d en ad usus publi- cos, fra hvilken F o n d der i en Periode senere ydedes M idler til V ejarbejdet. Af K om m issionens Sam m ensæ tning fre m g aa r ty de
ligt den Interesse, m an fra Regeringens Side næ rede for, a t der skulde kom m e R ealiteter ud af Sagen. M an h avde h er stræ bt efter at sikre saavel den tekniske Sagkundskab som de økonom iske Midler, ligesom G eneralprokurørens frem ragende ju rid isk e K und
skaber og h an s bekendte Reform iver borgede for, at der kunde udarbejdes de fornødne L ovanordninger til Sikring a f R eform arbejdets Gennemførelse. I K om m issoriet fik de H errer nem lig Paalæ g om a t gennem gaa de allerede gældende A nordninger og de paabegyndte F o ran staltn in g er og frem sæ tte F orslag til eventuelle nye A nordninger »sam t derefter om bem eldte Veie fo rfa tte en saa- d an m ed L andet og Vores havende Øiemed passende P lan som siden ku n d e følges«. D et udtaltes ligeledes, at det v a r M ajestætens Ønske, a t K om m issionen bestandig skulde forestaa V ejarbejderne, ligesom h a n ønskede F orslag til eventuelle T ilskud fra Kongens Kasse, som m aa tte være fornødne til Reform ens Gennemførelse.
K om m issionen gik m ed m egen Iver i Gang m ed sit Arbejde, og allerede u n d e r 2. Nov. 1778 udstedtes en kongelig Resolution, der indeholdt næ rm ere Bestem m elser om V ejarbejdet, og ved R eskript a f sam m e D ato ophøjedes K om m issionen til Generalvejkom m is- sionen.
Ø nsket om at bevare Kom m issionens næ re T ilknytning til Re
g eringsadm inistrationen tilkendegaves ved de Nybesættelser, som i den forløbne T id fan d t Sted, og som fulgte tilsvarende N ybesæt
telser in den fo r Kollegierne. R entekam ret blev saaledes i den føl
gende T id i K om m issionen repræ sen teret ved K om m itteret Søren Engelbrecht, D eputeret Chr. Ludvig Stem ann, der in d tra ad te i
1781 ved Moltkes Afgang fra R entekam ret, m en som selv afgik i 1782, da h a n blev F in ansm inister, K om m itteret J o h a n Zoéga og første D eputeret Chr. Numsen. D et blev i det hele taget Skik, at den første D eputerede i R entekam ret sad i Generalvejkom m issio- nen. D erfor erstattedes N um sen ogsaa i Dec. 1783 af H einrich v. Schilden Huitfeldt, der gled u d ved Regeiångsom væltningen i 1784 og erstattedes m ed den nye første D eputeret Grev Chr. Ditlev Re
ven tlow. Ved Kom m issionen ansattes tillige en Sekretær; fra 1778
— 81 virkede J o h a n G ottfried Meer, 1781— 84 Fuldm æ gtig i Rente- k a m re t Niels Paulsen, 1784— 91 K am m erraad B rodahl og derefter Chr. L. Sander. D esuden v ar der ved K ontoret en Kopist, som p aa G rund af de voksende F o rretn in g er i 1783 forfrem m edes til Fuldm æ gtig.
Revisionen af Vejkasse- og M aterielregnskab vedblev, som før 1778, at være henlagt und er R entekam ret.
U dførelsen af selve V ejarbejdet blev forestaaet af Vejkorpset, der i M arm illods T id kom i fast F orm og u n d e r hans Ledelse og Skoling i teknisk Henseende opnaaede en sa ad a n Kvalitet, a t m an kunde b etro det den store Opgave a t nyanlæ gge D an m ark s Veje.
E fter M arm illods Afgang fik L ø jtn an t H ans F red erik Rosenberg fra 1. Maj 1775 O verledelsen a f V ejarbejdet. I 1776 udnævntes h a n til O vervejinspektør. Ved V ejarbejdets N yorganisering i 1778 ændredes h an s Titel til O vervejm ester. Sam tidig fik Vejingeniør F red erik Rosenberg Bestalling som Vejmester. I Maj 1780 op ret
tedes endnu et V ejm esterem bede, hvortil udnæ vntes K ap tajn C hri
stopher von Stockfleth, der i 1773— 77 som »officier geograph«
havde foretaget O p m aalingsarbejder i Norge.
U nder V ejm estrene var der desuden et P a r K onduktører ved N avn T an g erm an n og M eldahl. Sidstnæ vnte blev Dec. 1782 u d næ vnt til Vejmester, hvorefter S ekondløjtnant B artholom æ us R um m elhoff i M arts 1783 ansattes som K onduktør. P a a dette T idspu nk t v a r Vejkorpsets faste Officersstab altsaa vokset til en O vervejm ester, tre V ejm estre og to K onduktører, m en T id efter anden ansattes desuden efter Behovet m idlertidige Vejembeds- m æ nd udvalgte b lan d t Officerer. R angerende under disse fandtes et Slags U nderofficerskorps, bestaaende af de saakaldte Pikører.
In d til 1777 v ar der 7 saadanne. Deres A rbejde var isæ r at kom m e V ejm estrene eller de i deres Sted k om m anderende Officerer til H jælp ved Liniernes Afstikning. De havd e ligeledes T ilsyn med, at Grøftningen, P lanerin g en og Stenslagningen m. m. blev fo rsv ar
ligt udført. D a der i 1779 arbejdedes p a a fire forskellige Veje, m aatte K om m issionen ansæ tte to m idlertidige Pikører, og da Vej
arb ejdet senere yderligere tiltog, indgik K om m issionen m ed F o re stilling om, at der efterh aan d en m aatte ansæ ttes ialt 19 Pikører, hvilket bevilgedes. Sam tidig blev T an g erm an n p a a G rund a f sin D uelighed forfrem m et fra P ik ø r til K onduktør. I de følgende Aar reduceredes Pikørernes T al dog væsentligt, saaledes a t d er i 1785 k u n v ar 8.
V ejkorpset v a r i Begyndelsen et b lan det m ilitæ rt og civilt Korps.
K onduktør M eldahl v ar saaledes ikke M ilitærperson. De øvrige var vel Officerer, m en F o rh o ld et m ellem deres m ilitæ re G rader sva
rede ikke til deres indbyrdes F o rh o ld i Korpset. Det blev derfor nødvendigt a t foretage en R egulering og efter Generalvejkom m is- sionens Indstilling' blev det da ved kgl. R esolution a f 31. Aug.
1785 fastslaaet, at V ejkorpset skulde betragtes som et m ilitæ rt Korps. Alle Vejvæsenets E m bedsm æ nd fik tillagt Rang som In fanteriofficerer. O vervejm esteren fik Rang som M ajor, Vej
m estrene som K ap tajn er og K onduktørerne som L øjtnanter. U ni
form erne blev som hos afskedigede O fficerer a f Infanteriet, dog m ed an d re D istinktioner, nem lig hvide Opslag og K raver uden R ab atter sam t hvide K napper. Af U dvidelser og Æ nd rin ger i Korpset skal nævnes, at L ø jtn an t A ndreas Gram von Heide i M arts 1788 udnæ vntes til K onduktør. I M arts 1790 blev V ejkon
d u k tø r R um m elhoff u d n æ vn t til G eneralvejm ester i C hristians
sands Stift, og i April s. A. blev V ejm ester M eldahl A m tm and i Island. D ette gav A nledning til, a t V ejm estrenes Gager ved kgl.
Resolution af 2. Ju li 1790 blev regulerede, ligesom der indførtes en G raduering in d en fo r V ejm estrenes Kreds. F ø rste V ejm ester fik 750 Rdlr., an den 650 Rdlr. og tredie V ejm ester 500 Rdlr. aarlig.
De ledige P oster besattes m ed L ø jtn an t LIeide, der blev tredie V ejm ester m ed Løfte om A vancem ent til de højere Vejmester-
grader ved indtræ dende Vakance, og P rem ierlø jtnan t, L andinspek
tør G uldbrand, der blev K onduktør.
Den førnæ vnte kgl. Resol. af 2. Nav. 1778 gav p a a G rundlag af Generalvejkom m issionens Indstilling de første alm indelige Reg
ler for V ejarbejdet efter N yordningen. Saavel N yanlæg som Ved
ligeholdelse skulde bestyres af Kommissionen, m en indenfor de enkelte A m ter forestaas af A m tm anden tillige m ed to Mænd fra Am tet sam t en i Vejvæsen kyndig Ingeniør. Den sidstnævnte skulde foretage de fornødne Nivelleringer og iøvrigt forestaa selve Vejanlæggene. A rbejdet skulde foreløbig kun om fatte Landevejene fra K øbenhavn til Korsør og videre over F y n til Assens sam t F re densborg-, Helsingørs- og Køgevejen. Med H ensyn til den økono
m iske O rdning bibeholdtes Vejfonden, som allerede eksisterede forinden, og h v o rfra der h v ert Aar fra den kongelige Kasse u d betaltes M idler til V ejarbejdet til den un d er Kom m issionens O p
syn staaende Vejkasse. Der gaves desuden forskellige Regler for selve V ejarbejdet, V ejføringen og Vejenes Art. De saak ald te Chaus- seer skulde k u n anlægges paa de Steder, hv o r det var uom gæ nge
lig nødvendigt, iøvrigt skulde m an klare sig m ed Grusveje. Vej- lcassen skulde udrede de fornødne Sum m er til M aterialer og Ar
bejdsløn saavel til O pførelsen a f B roer og Stenkister som til den frem tidige Vedligeholdelse af disse, endvidere til D agløn for de talrige m ilitæ re Arbejdere, som var nødvendige til Lægning af Steil, B ortryddelse a f T ræ er og P lanerin g af Vejene, til A nskaf
felse a f de R edskaber, som B ønderne ikke i A lm indelighed var forsynede m ed sam t til Milepæle. H vad der kom til udover de næ vnte betalte A rbejder skulde derim od udredes a f Bønderne in denfor de paagæ ldende Amter. Sam tlige Bønder skulde i F orhold til deres H a rtk o rn uden Betaling levere og tilkøre, hv ad der var fornødent a f Grus, Sten og J o rd til Vejene saavel som de Sten, der skulde benyttes til Broerne, ligesom de ogsaa skulde indgrøfte Vejene og afgive de fornødne H aandlangere til Brolægningen og Planeringen. Det Tab, som den enkelte m aatte lide enten ved selve Vejanlæggene eller i Anledning af disses Udførelse saasom ved Jord - og Grusgravning, og som ikke fuld t erstattedes ved
Udlægning af de gam le Veje, vilde Kongen godtgøre efter forud- gaaende Undersøgelse og Forestilling fra R entekam ret i ethvert enkelt Tilfælde af sin egen Kasse, saaledes a t denne Udgift skulde være V ejkassen uvedkom m ende. N aar en Landevej v a r fuldført, skulde den frem tidig vedligeholdes vederlagsfrit a f Beboerne, idet A m tsbetjente foretog den fornødne O pm aaling og ved Pæle1 og M ærker m ark erede det Vejstykke, som hv ert H erred, Sogn og By og h ver G aard skulde tildeles.
F o r a t frem skynde V ejarbejdet skulde der arbejdes i flere Am ter p a a en Gang, m en K om m issionen skulde dog lægge P la n og Overslag for hver 3 a 4 Mil ad Gangen og gøre Forestilling herom til Kongen fo ru d fo r A rbejdets Paabegyndelse. D er blev sam tidig givet Bestem m elser fo r de m in d re Veje, som paatæ nktes udenfor de egentlige Landeveje, og hv or m an skulde gaa frem p aa til
svarende Maade, m en disse Bestem m elser fik foreløbig ingen Be
tydning, da det varede længe, inden m an naaed e til saadanne Veje. Endelig blev det p aalag t K om m issionen til sin T id a t fore
lægge Kongen til Resolution et U dkast til en alm indelig V ejanord
ning, ved H jælp a f hvilk en m an ku n d e forebygge M ishandling og Beskadigelse a f Vejene og fastsæ tte S traf for Forsøm m elser ved V ejarbejdet.
D et v a r i Resolutionen fastsat, a t V ejarbejdet skulde finde Sted p a a den fo r B onden bekvem m este Tid. D et blev derfo r en Regel ikke at forlange V ejarbejde i Saa-, H øbjergnings- eller K ornhøstens Tid, m en denne Regel blev næ ppe altid nøje over
holdt. I 1780, 1790, 1791 og 1793 startede m an f. Eks. A rbejdet tidligt p a a Som m eren og vedblev til ind i November, i 1780 dog isæ r p a a G rund af en Brobygning, der jo udførtes ved b etalt Ar
bejde. A rbejdet udførtes i A lm indelighed godsvis efter foretagen Inddeling. Det saak ald te Flengsarbejde, h v o r alle arbejded e i Fæ llesskab, anvendtes kun, hvo r betydelige Jo rd a rb e jd e r ikke til
lod en Fordeling. F rem g an g sm aad en v a r sædvanligvis saaledes, at det V ejarbejde, som ifl. kongelig R esolution skulde udføres det enkelte Aar, blev a f O vervejm esteren fordelt p a a H a rtk o rn e t efter en fra A m tsstuen m odtagen Fortegnelse over H a rtk o rn e t i Amtet.
D enne Fordelingsliste, h v o rp aa stod opfø rt saavel ethvert Gods’
eller Sogns H a rtk o rn som den Vejstrækning, Godset eller Sognet som H elhed skulde anlægge det paagæ ldende Aar, blev forinden A rbejdets Paabegyndelse af Kom m issionen sendt til A m tm anden, der lod den cirkulere til hver Godsejer i Amtet. N aar derefter den V ejbetjent, som havde T ilsynet m ed V ejarbejdet, havde u d arbejdet et Overslag over, hvor m ange M ænd og Vogne, der var fornødne til Arbejdets Udførelse, forhandledes der m ed vedkom m ende A m tsforvalter om, hvilke Godser, Sogne eller Gaarde, der skulde tilsiges til A rbejdet. Tilsigelsen tilgik ikke de enkelte Bøn
der p aa Godset, m en Godsejeren som den, der efter de ældre V ejforordninger b u rd e in d estaa for, a t det V ejarbejde, der tilkom hans Gods, blev udført. V ejbetjentene havde derfor k u n at u n d e r
søge, om det pligtige M andskab og V ognantal m ødte. Hvis der i det enkelte Aar, n a a r Sæsonen v ar sluttet om E fteraaret, reste
rede noget a f det Vejarbejde, som paahvilede Godset, opførtes dette som en Restance, der skulde indhentes det følgende Aar.
Til Lettelse fo r Befolkningen blev der in d fø rt næ rm ere Regler for Sten- og G rustagningen. M an skelnede h er m ellem næ rm ere og fjernere boende, idet m an m ed de sidstnæ vnte forstod Folk, som boede en Mil og derover fra V ejarbejdet. Ved kgl. Resolution af 8. April 1782 fik de arbejdspligtige, som boede næ rm est Vejene, i V intertiden 1. Okt.— 31. M arts E neret til at sam le Sten p aa deres egen G rund til saa m ange Aars V ejparter, som A m tm anden efter bedste Skøn m ente nødvendigt til de P a rte r a f Vejene, der laa nogenlunde belejligt for T ra n sp o rt af Sten fra deres M arker. P aa de øvrige T ider a f A aret m aatte det være de fjern ere boende til
lad t at sam le Sten; dog skulde A m tm anden fastsætte, hvor stort et K vantum disse sidstnæ vnte ku nd e bevilges, efter a t de i F o r
vejen v a r tildelt en Stræ kning af den gam le Vej. M an benyttede nem lig den fornuftige T rafik at forbeholde Stenene fra de gamle Veje og fra »Milehøjene«, d. v. s. Stensæ tningerne om de gam le Milepæle, for de fjernere boende. Betalingen for Stenene skulde være 2 Sk. pr. Læs eller 48 Sk. pr. K ubikfavn til G rundejeren eller Beboeren. Af denne Prisberegning vil det bem æ rkes, at Læssene k u n v ar sm aa. D er indførtes Bøder og K onfiskation for O vertræ delser af disse Regler saavel som for de Tyverier af andres op-
lagrede Sten og Grus, som var særdeles alm indelige. Mens H a rp ning a f Grus til Brug for sam m e Aars V ejparter endnu fan d t Sted, v ar det enhver fo rb u d t at h a rp e m ere Grus end der udkræ vedes til dette Aar. Det v ar ligeledes G rundejere eller a n d re fo rb u d t at h a rp e Grus eller sam le Sten til Salg. Hvis det ku n d e lette T ra n s p orterne at aabne et Hegn, som tilh ø rte en anden, og kø re over h an s Grund, v ar dette tilladt, hvis E jeren fo ru d underrettedes derom . Satte vedkom m ende E jer sig derim od, havde A m tm anden Beføjelse til a t træ ffe Afgørelse i Sagen. E n E je r k u n d e saaledes ikke sætte sig im od en sa ad a n F rem gangsm aade, m en evt. T ab skulde n aturligvis godtgøres ham . P aa tilsvarende M aade var der givet de fjernere boende Tilladelse til at lade deres H este græsse p a a de G ræsm arker, som laa i N æ rheden af V ejarbejdet, fo r en billig Græsleje, som A m tm anden skulde aftale m ed G rundejeren eller om fornødent fastsætte. Ogsaa M enneskenes F orplejning blev der taget H ensyn til, idet K om m issionen i 1791 fik gennem ført, at R entekam ret efter K om m issionens Begæring uden H inder a f An
o rdningerne om K rohold p a a L andet k un d e give H usejere eller V æ rter Tilladelse til i A rbejdstiden »til N ødtørftighed« a t forsyne Vejbetjente, Brolæggere, H aan dlan g ere og a n d re til V ejarbejdet knyttede P ersoner m ed h v a d Slags Spise- og D rikkev arer de m aa tte forlange. Om disse m ange S m aakroer virkede særlig fre m m ende p a a V ejarbejdet v ar m aask e et an det Spørgsm aal.
O m end der saaledes v ar givet forskellige Lem pelser og Begun
stigelser, vedblev V ejarbejdet dog a t være en stor B yrde b aad e for B ønder og Godsejere, og det v ar i høj Grad upopu læ rt hos Befolkningen. Det havde ganske vist væ ret ken d t tidligere, m en voldte n u m ere Besvær ved sit betydeligt større O m fang. I 1782 ansøgte en Del P ro p rietæ rer i Roskilde Amt om Æ n d rin g er i Vej
arbejdet, m en navnlig v a r E tatsraad , L andsdom m er N eergaard til Svenstrup kon træ r. Ved alle m ulige L ejligheder søgte h a n a t lægge H ind rin ger fo r V ejarbejdet, og skønt Kongen tilkendegav P ro p rie tæ rerne, a t h a n »m ed M ishag vilde anse al den H indring, der m aa tte gøres i de a f Generalvejlcom m issionen til de nye Vejes Anlæg føjede Anstalter«, m ens det derim od vilde væ re Kongen til Velbehag, »om sam tlige Jordegodsejere saavel i dette som i øvrige
Amter, hv o r der blev arb ejd et p a a de nye Veje, viste sig velvillige til at b efordre Vejenes Anlæg, som for L and et v ar saa nyttige og nødvendige«, vedblev E ta tsra a d N eergaard at fastholde sin a f
visende H oldning og fik sine B ønder til a t vise sig opsætsige, saa- ledes at de benægtede A m tm andens Bem yndigelse til a t udstede Befalinger og p aa det m est uforskam m ede begegnede A m tsforval
teren, da h a n o p traad te p a a Em beds Vegne i et Vejanliggende.
E ta tsra a d N eergaard fik derefter en Bøde p a a 500 Rdlr. til Vej
kassen, ligesom h an s Bønder blev m ulkterede. M isdæ derne fik im idlertid Lejlighed til a t prøve et Sagsanlæg m od sig, og under Sagens Gang døde N eergaard, hvorefter B ønderne slap for videre Tiltale, fordi de havde fejlet m ere af V ildfarelse end a f O ndskab.
D enne og and re Sager gav Anledning til, a t Sm aaforseelser m od Vejvæsenet og V ejarbejdet, for a t m an kun d e un dg aa vidtløftige Processer, m aatte undersøges og paakendes ved en Politiret, og D om m en bringes til Udførelse, efter a t den h avde m odtaget A m t
m andens A pprobation.
U nder G eneralvejkom m issionen udførtes i Perioden fra 1778 til 1793 følgende V ejstræ kninger: Roskilde— Korsør, Vejen fra Klov- tofte til Køge, H ovedparten af Vejen fra Roskilde til K alundborg, Vejen fra Usserød til Helsingør, sam t Vejen fra K øbenhavn til D ragør. Endelig blev der paab eg y n d t Anlæg af en ny Vej til F re deriksborg.
Det v ar i R esolutionen a f 2. Nov. 1778 forudsat, at m an snarest skulde fortsæ tte Vejanlæggene over F y n til Assens. Der blev og- saa ivæ rksat en O pm aaling af forskellige V ejstræ kninger, ligesom V ejføringen fra N yborg til Vissenbjerg og d e rfra dels til Assens og dels til M iddelfart blev vedtaget, m en disse V ejarbejder, saavel som en p lan lagt Vej i Jy lla n d fra H aderslev over Gram ad Ribe til, blev ik ke foreløbig b ra g t til Udførelse.
F o ra rb e jd er til K orsørvejen blev allerede paabegyndt i 1770.
P a a dette T id sp unk t var d er opm aalt en Stræ kning af 3 Mil m el
lem Roskilde og Ringsted. Ved kgl. Resolution a f 25. Maj 1770 beordredes General Landvæ sens Kollegiet til at besørge S træ knin gen gennem A ntvorskov D istrikt fra det saak aldte P ostriderhus til Korsør, om tren t 3 Mil, optaget og indpæ let m ed H enblik paa
Nyanlæg. I Fortsæ ttelse h e ra f befaledes det, at de 5 Mil fra den anden Mil hinsides Roskilde indtil P ostriderhuset skulde b e h a n d les p a a sam m e Maade. Dette A rbejde foregik u n d e r M arm illods Ledelse. U nder 25. Jan. 1779 approberedes Linien for V ejanlæ g
get fra Roskilde til Ringsted m ed Ret for G eneralvejkonnnissionen til a t foretage evt. p aakræ vede S m aaæ ndringer for a t gøre Vej
arb ejd et billigere og m indre b y rd efu ld t for Befolkningen. Sam tidig fik E jeren a f Gliims og Ousted K roer tilstaaet 800 Rdlr. af den kongelige Kasse til K roernes F ly tnin g til den nye Vej. I M arts 1779 approberedes V ejføringen fra Ringsted over Slagelse til Korsør. 22. M arts 1784 bevilgede Kongen 300 Rdlr. a f Vejkassen til A ntvorskovs og Korsørs Am ter for a t disse k u n d e blive i Stand til at ind h en te en Del R estancearbejde. Beløbet skulde anvendes til ved D aglejere a t bestride en Del a f det vanskeligste Arbejde.
D a det desuden blev uoverkom m eligt for Korsør By m ed egne K ræ fter at fu ldføre sit V ejarbejde lig'esaa tidligt som de tilstø
dende Amter, fik Byen i 1786 H jælp a f 100 M and M ilitær til Ind- grøftning og P lanerin g af de resterende V ejstræ kninger. U dgif
tern e hertil blev forskudsvis udredet af Vejkassen. I 1787 fik Byen p aa sam m e M aade H jælp a f 50 M and M ilitær, ligesom Sorø Amt i 1790 fik anvist 100 Soldater til H jælp for sit V ejarbejde.
Den hele Stræ kning fra Roskilde til K orsør udførtes i Aarene fra 1779 til 1791. Den sam lede Vejlængde om fattede 38.819 Favne, og h e r v a r p a a S træ kningen 12 B roer og 102 Stenkister. D en sam lede B ekostning udover det af B efolkningen udførte P ligtarbejde om fattede 200.149 R dlr.; h e ra f androg Vejvæsenets Gager 45.116 Rdlr., m ens E rstatn in g en til L odsejerne udgjorde 20.138 Rdlr.
Køgevejen gik G eneralvejkonnnissionen i Lag m ed strak s efter sin Overtagelse a f V ejarbejdet. H er v ar ogsaa foretaget en Del F o rarb ejd er. Allerede 28. Dec. 1778 afgaves Indstilling herom . K om m issionen m ente, a t m an fra K øbenhavn enten skulde følge den davæ rende gam le Vej over B akkehuset forbi V alby og Flaske- kroen til Store Vejlebro eller Vejen over B akkehuset gennem Valby, H vidovre og Avedøre til Store Vejlebro; d erfra til Lille Vejlebro, h e rfra til L opholm skro, og K orporalskroen, og d erfra i lige Linie til Skillingskroen og til Køge. P a a en Del a f de næ vnte
Stræ kninger var Vejen allerede afstuk k et og indgrøftet. Af økono
m iske og p rak tisk e G runde approberede Kongen den 4. Jan . 1779 den førstnæ vnte Vejlinie. K ort efter denne Resolution indgav im id lertid A m tm anden over K øbenhavns Amt, Geheim eraad Scheel Piessen efter Anm odning fra adskillige P ro prietæ rer Forestilling om, at det form entlig vilde være fordelagtigere og lettere for Bøn
derne, n a a r Vejen i St. f. a t gaa over F lask ek roen blev fulg t fra K øbenhavn til D am huset og an lagt over H vidovre M ark til Vejle
bro, hvorved Anlæg og Vedligeholdelse a f næ sten en Mil vilde spares. D a m an endvidere ved Anlægget a f Vejen fra Køge til Skillingskroen gjorde den E rfaring, at Vejen langs S tranden p aa G rund a f det løse Sand selv m ed forøget Bekostning vanskeligt lod sig udføre solidt, anstillede Kom m issionen nye Undersøgelser for at finde ud af, hvilken Linie, m an b u rd e vælge, n a a r Vejen ikke skulde lægges over Flaskekroen. M an korn da til den Erkendelse, a t Vejen bu rd e følge Roskildevej indtil Valby Mose p a a den anden Side a f Roskilde Kro og d erfra kom til at gaa tværsover T aastru p V alby M ark til Ø stenden af Greve og K arlslunde Byer, over Sol
rø d Mose til Skillingskroen. Betydelige Besparelser vilde derved indvindes.
G eneralvejkom m issionen indstillede denne Vejføring til Kongen.
Sam tidig bem æ rkede m an, a t det vilde blive m eget byrd efu ldt for de 4022 T dr. H a rtk o rn a f Roskilde Amt, som det tilkom a t a n lægge Roskilde Amts Vejpart, at udføre dette Ai'bejde. N aar Kø
benhavns Amt ved Vejforlæggelsen da nød en betydelig Lettelse, v ar det k u n billigt, om K øbenhavns Amt h jalp Roskilde Amt m ed Vejens første Anlæg, saaledes at m an p aatog sig et større Stykke end til Am tsskellet. 17. Aug. 1780 æ ndrede Kongen da sin Beslutning derhen, a t Vejen skulde føres fra Roskilde Kro til Skillingskroen, og a t K øbenhavns Amt ved Anlægget af V ejstyk
ket fra Valby Mose til Skillingskroen skulde tildeles en lige saa stor Stræ kning som Roskilde Amt, hvorim od h vert Amt skulde paatag e sig Vedligeholdelsen a f de V ejstykker, der løb igennem det paagæ ldende Amt. F o r a t A rbejdet des h u rtig ere ku nd e frem mes, bevilgede Kongen sam tidig 3000 Rdlr. a f Fondet ad usus publicos.
Udførelsen a f Køgevejen skete i A arene fra 1778 til 1788. Vejens Bredde v ar 20 Alen, Vejlængden udgjorde 12.818 Favne, der til
sam m en kostede 52.160 Rdlr. Lønningsudgifterne andro g 14.798 Rdl. og E rstatn in g er til Godsejerne om fattede 6605 Rdl. Vejen hav de 6 Broer og 26 Stenkister.
Vejen fra Roskilde til K alundborg approberedes af Kongen 1.
Maj 1779. P a a Stræ kningen fra Roskilde Bys M ark til K ornerup h avde den en Bredde af 16 Alen, Resten v a r 18 Alen b red foruden Grøfterne. Anlægget fan d t Sted i Aarene fra 1779 til 1793. F ra 1779 til 1781 incl. fan d t kun! F lengsarbejde Sted p a a denne Vej;
fra 1782 v a r Sten- og G rusarbejdet saavel til det egentlige Vej
anlæ g som til Bro- og Stenkistebygningen rep a rte ret p a a God
serne, m ens Jo rd arb ejd et, der v a r vanskeligere a t fordele, blev ud fø rt som Flengsarbejde. Vejlængden v a r 8218 Favne, Bekost
ningen andro g 35.880 Rdlr., h v o raf faste L ønningsudgifter om fattede 9551 Rdl. og E rstatn in g sk rav en e 4263 Rdl. T il V ejarbejdet var ialt afgivet 168.139 M and og 43.412 Vogne.
V ejføringen for Vejen fra Usserød til H elsingør blev fastlag t i kgl. R esolution a f 22. Febr. 1779; det er den sam m e Vej, som nu betegnes Kongevejen. Vejen v a r 20 Alen bred, dens Læ ngde 9445 Favne. T il Vejens Anlæg v a r u n d er H ørsholm Am t h en lag t 1045 T dr. H artk o rn , und er K ronborg Amt 4063 Tønder, m en da Vej
læ ngderne i de to Am ter v ar henholdsvis 2316 F a v n e og 5465 Favne, fald t B yrden ved Anlægget h ø jst forskelligt ud, som det iøvrigt efter B eregningsm aaden ofte m aa tte blive Tilfæ ldet ved disse Vejanlæg. I H ørsholm Amt m aa tte 1 Td. H a rtk o rn derfor anlægge 2 Favne, 1 F o d og U/ 2 T om m e Vej, m ens 1 Td. H a rtk o rn i K ronborg Amt ku nde k lare sig m ed 1 F avn, 2 F od og 1 Tom m e.
Vejen anlagdes i Aarene 1779 til 1793. B ekostningen androg et Beløb af 36.683 Rdlr., h v o raf Lønningsudgifterne beløb sig til 10.925 Rdlr. Til den nye Vej blev indtaget et Areal af 790.828 K vadratalen, m ens der blev u d lag t 262.476 K vadratalen a f den gam le Vej. D er gik saaledes et Areal af 528.352 K vadratalen tabt.
E rstatn ing ssu m m erne androg tilsam m en 4876 Rdlr. Til Udgangen af 1789 var der til V ejarbejdet afgivet 197.913 M and og 36.347 Vogne. Som et K uriosum skal nævnes, at T abet p a a G rund af
Regnvejr og Forsøm m elser udgjorde 4404 M and og 502 Vogne, der m aa forekom m e bem æ rkelsesvæ rdigt lidt. V ejarbejdet skete ved Repartition, idet Flengsarbejde p rak tisk talt ikke fan d t Sted, hvilket m aa betyde, a t der ikke forekom større koncentrerede Jordarbejder.
D a D ragørvejen v ar yderst slet, indgav Generalvejkonnnissionen i April 1780 Forestilling om Nyanlæg, hvilket bifaldtes a f Kongen den 8. Maj s. A. Vejen skulde være 20 Alen bred, fra S undby
øs ter og videre dog k u n 14 Alen. H ertil kom Grøfter p aa 3 Alen, senere udvidet til 3*/a Alen. Ilu sm æ n d m ed H aver fik paalag t Arbejde m ed Grøftning og H arp n in g af Grus, jordløse H usm æ nd blev fritag et for V ejarbejde; dog skulde D ragørs Beboere til Hjælp for Store M agleby Sogn udrede 70— 80 Rdlr. aarlig til Lønning af H aandlangere, et Beløb, som blev rep a rie ret efter E rh v erv s
indtæ gter. Alt det øvrige V ejarbejde skulde derim od fordeles og lignes p a a H artko rnet, Fogdernes H a rtk o rn dog undtaget. E fter Landevejens Anlæg skulde Vedligeholdelsen ligeledes paahvile H artk orn sb ru gerne, idet H usm æ ndene og D ragørs Beboere fik en vis Del af G røfterne og Jo rdvejen a t vedligeholde.
D ragørvejens Anlæg fa n d t Sted i Aarene fra 1780 til 1790.
Chausséens Længde p a a selve A m agerlandet v a r 5040 Favne, m en hertil kom p a a Staden K øbenhavns G rund 111 F av ne Stenbro og 144 F avne Chaussé sam t i H ollæ nderbyen 382 og i D ragør 116 F avne Stenbro. Am agers H a rtk o rn om fattede ialt 1152 Tønder, hvorved der blev 4 Favne, 2 F o d og 11 T om m er Vej at udføre for h v er T ønde H artk o rn , altsaa væsentligt m ere end p a a Hel- singørvejen. De til Vejanlægget u dbetalte Beløb an drog 18.834 Rdlr. H eraf udgjorde de faste Lønningsudgifter 5858 Rdlr., en be
m ærkelsesvæ rdig stor Andel, m ens E rstatn in gssum m ern e androg 2615 Rdlr. E n Mil a f D ragørvejen kostede 13.602 Rdlr. i Gennem snit. Skønt de sjæ llandske Veje blev n y an lag t indenfor den sam m e Periode, v a r d er en iøjnefaldende F orsk el i U dgifterne hertil.
Vejen fra Usserød til H elsingør kostede gennem snitlig 15.692 Rdlr.
og Køgevejen 16.276 Rdlr. pr. Mil. Aarsagen m aa ligge i F o rskel
len i de H indringer, som N aturen lagde V ejteknikerne i Vejen.
At det flade A m agerland m aatte give den billigste Vej, er k u n na-
turligt, og der v a r p a a D ragørvejen desuden ikke en eneste Bro.
P a a Helsing'ørvejen var der en enkelt Bro, Jellebro, p a a Køgevejen derim od som næ vnt 6: Skillingsbro, T horslunde, Solrød, O nde
aftens, Ølby og K arlstrup Broer.
F o r i S am m endrag a t give et In d try k a f det V ejarbejde, som gennem førtes af G eneralvejkom m issionen i Perioden fra 1778 til 1793, m eddeles følgende Oversigt:
Det egti. Vej
arbejde
Løn
nings- udgifter
E rs ta t
nings
beløb
Ialt Udført
Vejlængde
Rdlr. Rdlr. lUllr. Rdlr. Mil Favne
1778. . . 1.553 4.420 273 6.246 I
1779. . . 5.521 4.420 971 10.912
! 1
2672
1780.-. 10.339 4.420 1.817 16.577
1 7 8 1 ... 16.932 5.470 2.977 25.380 2 1409
1 7 8 2 ... 19.189 5.570 3.374 28.133 1 2137‘/s
1 7 8 3 ... 35.716 5.520 6.280
3.968
47.516 32.059
3 3236
475
1 7 8 4 ... 22.570 5.520 i
1 7 8 5 ... 17.180 5.800 3.020 26.001 i 19823/«
1786. . . 17.121 5.800 3.010 25.931 i 2662
1787. . . 17.660 5.800 3.105 26.566 i 950
1788. . . 12.891 5.600 2.266 20.757 i 600“7i2
1789.. . 8.805 5.600 1.548 15.954 209241/n
1790. . . 1791. . .
1.009 15.141
5.600 5.570
1.760 2.662
17.369
23.374 • 1514u/i2
1792.. . 4.171 5.570 733 10.475 12822/ s
1 7 9 3 ... 4.151 5.570 729 10.450 1196
I a l t . . . 218.958 86.250 38.500 343.708 18 2211 Vis
Det bem æ rkes, a t i den ovenstaaende Oversigt e r M ark og Skil
ling udeladt.
Med D atidens P risfo rho ld m aa de til V ejarbejdet anvendte Sum m er siges at betegne en m eget betydelig Indsats i dette vig
tige R eform arbejde, isæ r n a a r det tages i B etragtning, a t det Pligtarbejde, som paahvilede Befolkningen, v ar saa om fattende, ligesom ogsaa M ilitæret blev an vendt saa stæ rk t i V ejarbejdet. De ovennæ vnte Sum m er m edgik u delukkende til Nyanlæg, m en og
saa V edligeholdelsesarbejdet m aa tages i B etragtning, n a a r m an skal danne sig et O verblik over den ydede Indsats. Som det vil
erindres forud satte V ejreskriptet af 2. Nov. 1778, at Vedligehol
delsesarbejdet skete ved Pligtarbejde, m en p aa dette P u n k t fik m an m eget sn a rt Betænkeligheder. Det gik h u rtig t op for M yn
dighederne, at det vilde være en daarlig Økonom i, hvis Roskilde- og Fredensborgvejene, som v ar anlagt m ed saa stor O m hu og saa betydelige Udgifter, skulde udsæ ttes for en hastig Forringelse ved en daarlig Vedligeholdelse. Ved K abinetsordre a f 20. Aug. 1779 indførtes derfor den N yordning, a t Bøndernes P ligtarbejd e for disse Vejes V edkom m ende ene skulde om fatte T ran sp o rten a f G ru
set til R eparationerne, m ens saavel Grusets Gravning, H arpning og Udlægning p a a Vejene, som det havd e væ ret Tilfældet forud for 1778, frem deles skulde forestaas a f Vejvæsenets Folk og u d føres af lønnede, erfarn e Arbejdere. D erim od skulde de øvrige Veje, der efterhaand en anlagdes, helt vedligeholdes ved P lig tar
bejde. Til V edligeholdelsesarbejder p aa Roskildevejen og Fredens- borgvejen efter disses Fæ rdiggørelse blev der p a a denne M aade anvendt henholdsvis 41.093 Rdlr. og 55.497 Rdlr., ialt et Beløb af 96.590 Rdlr.
Til delvis D æ kning a f de store Udgifter, som V ejreform en m ed
førte, opkrævedes B om afgifter p aa de forskellige Veje. P a a F re densborgvejen v a r der 5 Bomme (ved Vibenshus, Vangede, Gjel- skov, H ørsholm og Heslerød), p aa Vejen fra Usserød til Helsingør 2 (Niverød og R ørtang), p aa Roskildevejen 4 (Dam huset, Vrids- løselille, B aldersbrønde og Roskilde), paa Stræ kningen Roskilde—
Korsør yderligere 9 (Glim, B oruphus, O rtved Skov, Ringsted, Fjenneslevm agle, Sorø Mølle, m ellem K inderlofle og Slagelse, Orm slev og Korsør), p a a Køgevejen 3 (Kildebrønde, K arlstrup og Ølby), p a a K alundborgvejen 2 (K ornerup og Lindenborg Kro) sam t endelig p aa D ragørvejen en Bom ved Acciseboden ved Am a
gerport. I P erioden indtil 1793 indkom ved sam tlige 26 Bomme en Sum af 171.852 Rdlr. I en Aarrælcke ydedes der a f den kgl.
Kasse 5000 Rdlr. aarlig til Vejkassen. I de forløbne 16 Aar vilde der saaledes n o rm alt ydes et Beløb a f 80.000 Rdlr., der lagt til B om indtæ gterne giver ialt 251.852 Rdlr., et Beløb, der lan g tfra strak te til til D æ kning af de sam lede U dgifter for N yanlæg og Vedligeholdelse, der androg 440.298 Rdlr., n a a r endda k u n Ved-
ligeholdelsen p a a Roskilde- og Fredensborgvejen tages i B etragt
ning. Moltke, der jo b aad e v ar Medlem a f Generalvejkom m issio- nen og D irektør fo r F ondet ad nsus publicos, fik derfor i 1781 kongelig Resolution for, at F o n d et skulde udbetale de Sum m er til V ejarbejdet, som Kom m issionen rekvirerede, m en allerede det føl
gende Aar m aatte Moltkes Efterfølger C. L. Stem ann erklæ re F ondet ude a f S tand til disse store U dbetalinger. Der blev derfor i Aarenes Løb fra den kgl. Kasse i de Aar, F in ansern e viste Over
skud, u d betalt de Sum m er, som v ar nødvendige, i 1783 saaledes p a a en Gang 33.000 Rdlr., siden an d re store Beløb.
Siden sin Nedsættelse i 1778 havde G eneralvejkom m issionen været b etæ nkt p a a a t følge Kongens Paalæ g om at forberede en alm indelig V ejforordning, der gik m ere i D etailler end det fo re
løbige Grundlag, der skabtes ved den kgl. R esolution af 2. Nov.
1778, og hvori nedfæ ldedes de E rfaring er, som K om m issionen in d høstede u n d er sit Arbejde. De ovennævnte økonom iske Besværlig
h ed er gjorde K om m issionen betæ nkelig ved a t fortsæ tte V ejarbej
derne i L andets øvrige Am ter, før en sa ad a n alm indelig V ejfor
ordning v ar udstedt. Chr. Ditlev Reventlow u d arbejdede derfor en P la n hertil, som efter a t være blevet behandlet saavel a f Kom m issionen som af adskillige a n d re A utoriteter, blev endelig u d a r
bejdet a f G eneralprokurør Chr. C olbiørnsen og derefter fik K on
gens U nderskrift den 13. Dec. 1793 m ed L ovskraft fra 1. Jan.
1794. D enne F orordning, p a a G rundlag a f hvilken alt V ejarbejde i D an m ark i 3U A arhu n d rede kom til at hvile, er et stort, velover
vejet Lovkom pleks p a a 97 P a rag ra ffe r, der giver Regler fo r alle D etailler a f V irksom heden. Der er ikke h er Lejlighed til næ rm ere a t redegøre herfor. Det skal k u n oplyses, at der i Loven skelnes m ellem tre V ejklasser: H ovedlandeveje, m in d re Landeveje og Bi
veje. Ved H ovedlandeveje forstaas Landeveje, som forbind er en Provins m ed en anden. P a a Sjæ lland v a r Vejene fra K øbenhavn til Korsør, K alundborg-, Vordingborg- og Helsing'ørvejene H oved
landeveje; p a a F y n var det R uterne N yborg— Odense— M iddelfart sam t N yborg— Assens— F aaborg. I Jy lla n d skelnedes m ellem en østlig H ovedvej: A alborg— H obro— R anders— A arhus— S k ander
borg— H orsens— Vejle— Snoghøj og fra Vejle til Kolding og Snog-
høj sam t en vestlig Hovedvej: H aderslev— Ribe— V arde— Ring
købing— H olstebro— Lemvig sam t H olstebro— Viborg— Hobro.
P a a F a lste r v ar det Linien Gaabense— Guldborg og p a a Lolland:
Guldborg— Sakskøbing og d erfra til M aribo og Rødby. De m indre Landeveje var de Veje, som førte fra en K øbstad til en anden eller til de alm indelige Færge- og Ladesteder. Bivejene v a r Resten, d. v. s. Sogne-, Kirke- og Mølleveje etc.
Med de ovenfor refererede V ejarbejder og F o rordningen a f 12.
Dec. 1793 er om talt G eneralvejkom m issionens væsentligste V irk
som hed. K om m issionen bestod ganske vist til 1808, da den op
hævedes ved en kongelig Resolution a f 22. M arts, hvorefter dens F u n k tio n e r lagdes ind und er R entekam ret, m en efter 1793 u d fø r
tes k u n faa V ejarbejder. B aggrunden for denne Ophævelse var den Standsning, som K rigsaarene havde b rag t i V ejarbejdet. Med Undtagelse af nogle S m aaarb ejder kom der først p a an y Gang i V irksom heden i 1820-erne, og V ejprogram m et fuldførtes først langt over M idten a f 19. Aarh., da Jern b a n e rn e allerede havde m indsket B etydningen a f Landevejene.
V ejforordningen a f 1793 afløstes a f en ny F orordning a f 12.
Sept. 1841, m en en virkelig gennem gribende Æ ndring kom først m ed Loven a f 21. J u n i 1867, der fra 1. April 1868 lagde Vej
arb ejdet over i A m tsraadenes Hænder.
>
