• Ingen resultater fundet

Nye feministiske perspektiver på familier og slægtskaber

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Nye feministiske perspektiver på familier og slægtskaber"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Call for Paper til temanummer om

NYE FEMINISTISKE PERSPEKTIVER PA FAMILIER OG FORÆLDRESKABER

F

amilie og forældreskab, især moderskab, har været en af feminismens kæpheste som et område, hvor kønnede roller, identiteter og magtrela- tioner (re)produceres. De seneste årtier har medført for- andringer i familien og foræl- dreskabet, og de mere klassi- ske diskussioner om kønnede ansvarsfordelinger, omsorg, krop og kultur er trængt i baggrunden af forskning med fokus på disse forandringer, fx de nye reproduktionsteknolo- gier og ændrede slægtskaber.

Ligeledes har selve familiebe- grebet være genstand for store dis-kussioner om universalis- me og heteronormativitet.

Kvinder, Køn & Forskningvil gerne indbyde til en debat om familier og forældreskaber og udkommer i begyndelsen af 2014 med et temanummer med titlen “Nye feministiske perspektiver på familier og forældreskaber” som har til hensigt at præsentere, hvor- dan forældreskab og familie står og anvendes i dag i dansk og skandinavisk kønsforsk- ning.

Temanummeret spørger til, hvorvidt familien som et sted, hvor køn reproduceres, har mistet sin betydning? Betyder nye og ændrede familieformer, at vi har brug for nye redskab- er til at fange magtdimension- er, ikke bare mellem køn, men også med blik på race og sek- sualitet. Hvordan kan den me- re traditionelle feministiske fa- milieforskning beriges af f.eks.

studier i tosomhedsnormer, teknologier, queerstudier, forskning i frivillig barnløshed og ikke-biologiske familie- bånd?

Temanummeret indbyder der- med til en bred fortolkning af nyere og klassiske problem- stillinger såsom:

· Familien som sted for repro- duktion af værdier, køn og roller

· Forældreskaber som krop og kultur

· Barn og forældrerelationer

· Faderskaber, moderskaber, frivillig barnløshed

· Balancering af familie- og arbejdsliv

· Parforhold

· Omsorg

· Nye politiske debatter og lovgivning om familien og forældre

Temaredaktionen for num- meret består af:

Catrine Andersson (Center for Kønsforskning, KU),

Anna Sofie Bach (Sociologisk Institut, KU) og

Michala Hvidt Breengaard (Sociologisk Institut, KU).

Deadline for indsendelse af abstracts: 15. april 2013.

Abstracts bør fylde ½ - 1 side.

Deadline for indsendelse af ar- tikler: 1. juli 2013.

Artikler må ikke fylde mere end 45.000 tegn alt inklusive.

Tekster modtages på dansk, svensk, norsk og engelsk. Ab- stracts sendes til:

redsek@soc.ku.dk.

Redaktionen modtager også gerne essays eller debatindlæg, som relaterer til ovennævnte områder.

KVINDER, KØN &FORSKNING NR. 1 2013

80

C A

L L

F OR

P A

P E R

S

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Dialogen har givet både mænd og kvinder et køn, samtidig med at der ikke alene er skabt plads til forskellige kønserfaringer, men at disse også er blevet brugt som

Kvinders aktive medborgerskab (agency) omfatter på et analytisk plan deltagelse på forskellige politiske arenaer, i det civile samfund og i de politiske forsamlinger

Derfor vil jeg henvise til især Freyres værk, men også til en række andre forskere, såsom: Nizza da Silva, Maria Beatriz: Escravidão e casamento no Brasil colonial.. Lisboa, 1983 og

Det kan være svært at forstå, at Europa ikke længere er en sikker og rig ø midt i et hav af fattige lande. Globalisering be- tyder, at det, der sker uden for Europa, er blevet

Kursen Konstpedagogik i samtida konst- former utgår både ifrån museets kunskap- stradition och genom forsknings- och utvecklingsarbetet inom fakulteten med Institutionen

Det gør sig altså for langt størstedelen af forældrene i netværksgrupperne gældende, at de allerede er, eller har været, i kontakt med psykiatrien i for- bindelse med deres

I kapitlet præsenteres således viden om de børn og unge, som er opstartet og modtager eller har modtaget behandling i regi af puljen i 2020 og 2021, herunder beskrives

De børn og unge, hvor enten mor eller begge forældre har eller har haft rusmiddelproblemer, ople- ver i større omfang fremgang i trivsel. Samtidigt er der en tendens til, at de børn