Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Lønadministration for kunder - et overset vækstområde

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

Skatter og afgifter skal sættes ned

Så sikrer vi en bedre konkurrenceevne for virksomhederne

Assistancestandard ændret 1. juli 2013

Revisionsstandarden er ændret og indeholder ændrede krav

Hvad sker der mon hos SKAT?

no. 3 SeptembeR 2013 38. åRgang

f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

indhold

Leder: BødeSTørreLSer HeLT ude Af proporTioner

Vi har i de senere år oplevet en bøderegn mod revisorstanden for overtrædelse af god revi- sorskik. bødernes størrelse er i mange sager på et niveau, som vi finder helt urimelige.

SKATTer og AfgifTer SKAL SæTTeS ned torsten Schack pedersen mener helt klart, at det er den eneste vej frem for at sikre en bed- re konkurrenceevne for virksomhederne. el- lers kan vi ifølge Venstres skatteordfører ikke fastholde danske arbejdspladser.

ASSiSTAnceSTAndArd ændreT 1. juLi 2013 Revisionsstandarden om assistance er ændret 1.7.2013 og indeholder ændrede krav.

MoMS ved AfHenTningSSALg TiL udLAndeT SKat er på vej med en skærpelse af kravene til dokumentation mv., når en dansk virksom- hed sælger varer til kunder i andre eU-lande.

LønAdMiniSTrATion for Kunder – eT overSeT væKSToMråde

det at lave løn for sine kunder er et traditio- nelt outsourcingområde, som har eksisteret i mange år. mange virksomheder ser ikke løn- administration som et strategisk vigtigt om- råde, men mere som et underområde under hR og personaleadministration.

erHvervSSTyreLSenS erKLæringS­

STAndArd oM udvideT genneMgAng

14 3

18 4

8

12

Udgiver

Foreningen Danske Revisorer Munkehatten 32

5220 Odense SØ Telefon 65 93 25 00 Telefax 65 93 25 08 fdr.dk

sekretariat@fdr.dk

Danske Revisorer’s målsætning er at bringe kortfattede relevante og faglige artikler.

Synspunkter der kommer til udtryk i Danske Re- visorer behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt.

redaktion:

CaRSTen KlinT, Odense (ansvarsh.) HenRiK WilSOn, Måløv

liSelOTTe JenSen, Kalundborg CHaRlOTTe elWain, Kerteminde abonnementspris

Pris pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse.

løssalg kr. 35,- pr. stk.

annoncepriser

1/1-side 265 x 185 . . . .kr. 6.500,- 1/2-side 130 x 185 . . . .kr. 5.000,- 1/3-side 85 x 185 . . . .kr. 4.000,- 1/4-side 85 x 120 . . . .kr. 3.500,- Bagside 230 x 185 . . . .kr. 7.000,- Omslag side 2 . . . .kr. 7.000,-

Gentagelsesrabat på 10% for 4 indrykninger.

annoncemateriale leveres digitalt. indleverings- fristen er 4 uger før udgivelse.

Danske Revisorer magasinet udkommer marts, juni, september og december. Der tages forbe- hold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet.

layoUt, prodUktion og tryk clausengrafisk.dk

oplag

1.000 eksemplarer

eftertryk tilladt med kildegengivelse.

Hvad sker der mon Hos skaT?

I det sidste halve år har SKAT været i pressen stort set dagligt. Som almindelig borger er det vanskeligt at forholde sig til alle de sager og postulater, som fremkommer i pressen.

THorbjørn Helmo madsen,

SKATTerådgIver og dIreKTør TImeTAx A/S

24

3 n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13 | f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r

Bødestørrelser helt ude af proportioner

af formand for foreningen danske revisorer Arne Mørch JAkobsen

Vi har i de senere år oplevet en bøderegn mod revisorstanden for overtrædelse af god revisorskik. bødernes størrelse er i mange sager på et niveau, som vi finder helt urimelige.

når revisor har ”kørt over for rødt”

– og det bliver opdaget – er det en selvfølge, at der skal falde en sanktion. hvorvidt der sker noget i lyskrydset, er sådan set under - ordnet. Fejlen er opstået, og der kunne være sket en alvorlig ulykke.

Såfremt andre kommer til skade – i form af pengetab i nærværende situation – har vi i danmark et retssamfund, hvilket vi som revisorer selvfølgelig også er underlagt, hvor vi forventer, at de skyldige bliver dømt.

bødestørrelserne til revisorer kan nemt være på 150.000 kroner personligt til revisor. blot for at drage en sammen - ligning med en erhvervsgruppe, som revisorerne ofte samarbejder med, får f.eks. advokater langt mindre bøder fra advokatnævnet. Størrelsen af bøderne fra advokatnævnet nærmer sig overhovedet ikke størrelserne på bøderne fra Revisornævnet.

Lad os tage et par konkrete afgørelser:

en kritisabel sag om manglende klientkontoerklæring endte udelukkende med at udløse en samlet bøde på 30.000 kroner. de 10.000 kroner var endda en tillægs- bøde, som advokatnævnet lige ville runde sagen af med.

Sagen opstod, idet en advokat ikke indsendte klientkon- toerklæring 2011 til tiden. Klientkontoen er ”helligbrøde”

for advokater, som kvalitetssikringssystemet er det for revisorer. Klientkontoerklæringen blev afgivet 1 år og 15

dage for sent. Såfremt revisor ikke havde medvirket til kontrol af kvalitetssystemet, ville det formentlig koste en bøde på 150.000 kroner samt sletning i Revireg.

i en anden sag fra advokatnævnet blev der afsagt kendelse om interessekonflikt. Dette kostede 10.000 kroner i bøde til advokaten. hvis Revisornævnet dømmer i sager om habilitet, er bøderne igen i størrelses ordenen af minimum 150.000 kroner.

logikken i denne forskelsbehandling har vi meget svært ved at forstå. Selvfølgelig skal en revisor tage sin straf, hvis de gældende regler og normer ikke overholdes.

Reglerne omkring kvalitetssikringssystemet og uafhængig- hedsbestemmelserne er klare for enhver revisor. Revisor kender også konsekvensen, hvis vedkommende ikke forstår at benytte sig af god revisorskik, idet hammer en så falder i form af bøder.

Samtidig – udover bøden fra Revisornævnet - risikerer revisor en straf fra det civile retssystem, såfremt nogen har lidt tab på grund af revisor og derfor går rettens vej.

Vi har selvfølgelig fuld respekt for Revisornævnets arbejde – det kan der slet ikke herske nogen tvivl om!

Vi må desværre også konstatere, at nævnet har sin berettigelse, idet mængden af sager til revisornævnet er stigende.

men vi fornemmer, at bødernes størrelse mangler en samhørighed med det øvrige samfund.

4 f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

Skatter og afgifter skal sættes ned

af Journalist Flemming Vitus

torsten Schack pedersen mener helt klart, at det er den eneste vej frem for at sikre en bedre konkurrenceevne for virksomhederne. ellers kan vi ifølge Venstres skatteordfører ikke fastholde danske arbejdspladser.

at være ordfører eller minister for Skat er en brandvarm kartoffel. det så man ikke mindst i slutningen af august måned, hvor en ny sag skabte store overskrifter og trængsel ved håndvasken omkring de forkerte ejen- domsvurderinger.

mange ville gerne have fat i Venstres skatteordfører dagen efter, at den seneste skattebombe var sprunget.

de konstante opkald på hans iphone vidnede i hvert fald om en stor aktivitet.

Skatteordføreren for oppositionens største parti lå denne dag også i fast rutefart til en lang række møder.

torsten Schack pedersen var Venstres skatteordfører igennem en længere periode, da de borgerlige partier havde magten frem til 2011.

en magt torsten Schack pedersen senest i 2015 ser frem til igen at indtage på den politiske scene.

”man er jo i politik for at få ændret ting og for at få gennemført sin politik, og det er betydeligt vanskeligere i oppositionen i forhold til at sidde i regeringen. Indflydel- sesmæssigt er det selvfølgelig ringere. til gengæld har man lidt flere frihedsgrader, og der er jo altid beskæfti- gelse i at holde regeringen oppe på, hvad de går og lover.

de har på skatteområdet lavet mange ulykker. derfor er skatteområdet vigtigt for os. Vi er lige nu i en situation, hvor landets økonomi er under pres, og hvor de private virksomheder er presset på konkurrenceevnen. derfor er der en himmelvid forskel på, at regeringen mener, det rette er øgede skatter og afgifter, og vores svar er, at det er vigtigere at øge virksomhedernes konkurrence ved at sænke skatter og afgifter. Så der er enorm kamp på det her område, og det passer mig sådan set fint”, understreger torsten Schack pedersen.

retssikkerheden skal være i orden

torsten Schack pedersen er ikke i tvivl om, at meget kan gøres bedre.

det gælder blandt andet de meget lange sagsbehand- lingstider i skattesager.

i mange tilfælde oplever revisorer at få en tilbagemel-

ding om, at Skat først forventer at kunne svare inden for tre måneder.

”det handler jo generelt om, at borgerne skal være sikre på, at deres retssikkerhed er i orden. og det gælder alle områder. både på skat, i domstole og alle mulige andre steder. det skal selvfølgelig foregå så smidigt og effektivt som muligt. Venstres udgangspunkt er, at man skal have et svar – jo hurtigere jo bedre. nogle gange er vi så nødt til at have nogle tidsfrister for, at der bliver lagt et nødvendigt pres på systemerne, så det også rent faktisk sker”.

Vil Venstre gå ind for, at revisorer og andre rådgivere kan få stillet direkte numre til rådighed i tilfælde af spørgsmål inden for moms, e-indkomst, skat erhverv hos Skat?

”det er da oplagt, at revisorer på vegne af deres kunder selvfølgelig skal have så let adgang som muligt til de nødvendige oplysninger. Vi har jo selv ønsket, at flest mulige oplysninger kan tilvejebringes elektronisk.

oplysningerne på Skats hjemmeside er af så høj kvalitet, at langt hovedparten af spørgsmålene kan klares ved at finde dem der. Og det sker jo i højere grad, at folk bruger selvbetjeningsløsningen. det gør jeg også selv, og man får som ofte et godt svar. der vil dog fortsat være brug for at gribe knoglen og få fat i et menneske af kød og blod.

måske skal det være med et direkte telefonnummer til den enkelte medarbejder, men det kan jeg ikke lige svare på nu og her. det er jo en ledelsesopgave, hvordan man håndterer det bedst muligt. Så skal man selvfølgelig rette ind, hvor kompetencen skal være.”

Store udfordringer

hvordan ser Venstre på længere sigt på den frie bevægelighed mellem nabolandene?

”Vi har jo set nogle udfordringer på den måde, som vi indretter vores samfund på, og den måde andre lande gør det. der har været store udfordringer på børnefami-

5 n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13 | f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r 5 lieydelsen og på SU, og det er selvfølgelig nogle ting, som

vi holder under skarp observation. Jeg er sådan set skuffet over, at regeringen ikke gik med de fire lande, der adres - serede det her over for kommissionen. i sin tid indførte vi et optjeningsprincip omkring børnefamilieydelsen. eU har kritiseret dette optjeningsprincip, og regeringen har lagt sig fladt ned i stedet for at tage kampen. En børnefamilie har jo ikke den samme skatte evne som to, der tjener det samme, men som ikke har børn. der er nogle ekstra ud - gifter forbundet med det, og vi vil gerne fremhæve, at børnefamilier har nogle fornuftige forhold. man skal ikke bare kunne arbejde 14 dage i danmark og så få fuld adgang til vores sociale ydelser.”

har Venstre et bud på, hvordan det danske skattesystem ser ud om 10-20 år?

”Ja, skattetrykket skal være lavere end i dag. det er helt afgørende, og man kan jo bare tage Sverige som eksem - pel. de har over en årrække nedbragt deres skatteniveau, og jeg har endnu ikke mødt nogen, der mener, at mini- malstaten er indført i Sverige. Folk ligger heller ikke og dør i rendestenen. der er rum til, at vi fastholder et højt velfærdsniveau i danmark, og samtidig får effektiviseret og får den offentlige sektor populært sagt til at køre længere på literen. Vi skal prioritere, så skatter og afgifter kan blive nedsat. Forudsætningen for, at vi har et velfærdssamfund, er jo – når alt kommer til alt – at der er private arbejds- pladser i danmark. der skal være virksomheder til at investere – drive virksomhed og ansætte folk. hvis ikke, det fundament er til stede, så er det meningsløst at diskutere en forbedring af skolerne og sundhedssek- toren. det fundament er bare udfordret i øjeblikket.

Vi kan blot konstatere, at landene omkring os går én vej, og det er ved at sænke skatter og afgifter. det er vi også nødt til at gøre. ellers kan vi ikke fastholde og udvikle danske arbejdspladser.”

Mere smidigt

hvor skal skattetrykket ligge fremadrettet? Skal Skats indtægter komme fra beskatning af arbejdsindkomst, selvstændige erhvervsdrivende og selskaber eller ved forhøjelse af moms og afgifter?

”Vores udgangspunkt er, at der ikke skal ske forhøjelser.

der skal ske nedsættelser.”

mange revisorer ser et problem med beregning af punktafgifter, idet det virker kompliceret og uoverskue- ligt. har Venstre overvejet at gøre punktafgiftssystemet mere overskueligt?

”der blev faktisk igangsat et arbejde med at få kigget på, om det kunne gøres mere smidigt. det har regeringen så syltet. Jeg kan faktisk blive helt i tvivl om, hvad status er på det. det drejer sig jo om, at når der skal opkræves

6 f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

skatter og afgifter i danmark, så skal det gøres så smidigt som overhovedet muligt. nogle ting fungerer så bedre end andre. Jeg tror, et af de eksempler, der er mest horribelt i øjeblikket, er afgiften på nødder. her er der noget med 21 forskellige satser. det er helt oplagt at få ændret.”

hvordan ser Venstre revisorens rolle i forhold til Skat?

”Revisorerne leverer jo en serviceydelse til borgere og virksomheder i forhold til, at de kan afregne den korrekte skat. og der er da ingen tvivl om, at der leverer revisorer en vigtig indsat både for borgere og virksomheder. med risiko for at blive upopulær, så var det jo rart, at vi havde et skattesystem, hvor man ikke havde brug for revisorer.

men når man så ser på nogle af de skatteregler, der særligt gælder for virksomheder, så vil det nok være temmelig letsindigt at sige, at det bliver meget simplere i fremtiden. dertil sker der ganske enkelt for meget.

desværre har skattereglerne det med at blive mere og mere komplicerede. Jeg ville ønske, at jeg kunne give et håndfast løfte om, at alt blev meget nemmere. men det er en kombination mellem at finde en balance med klare regler, retssikkerhed for folk og så hvor komplice- ret det bliver. hvis du vil have den høje grad af retssik- kerhed, så er du nødt til at have meget detaljerede regler.

er det baseret på et skøn, så kan du ikke som borger eller virksomhed være sikker på, at du har den samme retssikkerhed. Så det er de to hensyn, der går i hver sin retning. Det handler simpelthen om at finde en balance.”

Kun få svindlere

har Venstre planer om at forøge den løbende skattekon- trol med virksomheder, eller finder Venstre kontrollen tilstrækkelig på nuværende tidspunkt?

”en af de store omlægninger, der har været på skatte- kontrolområdet, har i høj grad været en indsatsstrategi, hvor man deler skatteyderne op i forskellige kategorier.

hovedparten af skatteyderne er jo medspillere og vil gerne sørge for, at tingene kører rigtigt. der er heller ikke meget kontrol at foretage der, eftersom Skat

automatisk henter en masse oplysninger. Så er der en vejledningsopgave for dem, der rent faktisk laver fejl, men som ikke ønsker at lave fejl. de gør det, fordi de ikke vidste bedre. og det ligger vel nogenlunde fordelt, om folk snyder i skat eller snyder sig selv. de skal have en bedre vejledning, for de vil gerne overholde reglerne. Så er der kantspilleren. det er dem, der virkelig udfordrer reglerne og forsøger at gå til kanten. dem skal vi også være opmærksomme på, så de kun går til kanten. man skal ikke bevæge sig over på den forkerte side. hvis folk bruger skattereglerne, som de er, så er det jo legitimt. på svindlerne virker til gengæld ikke meget andet end den store kølle.”

hvordan ser Venstre på den kultur, der øjensynlig har hersket i Skat, og som har resulteret i, at man har nedlagt en hel afdeling? Kan man være sikker på, at borgeren får en fair behandling af Skat?

”der er jo ingen tvivl om, at der har været en lang række sager, hvor Skat har opført sig fuldstændig urimeligt med Camilla West sagen, Kasi-Jesper og pensionisten fra munkebo. Senest har vi så set den helt horrible sag omkring ejendomsvurderingen. derfor skal der virkelig ryddes op. det er ikke holdbart i et land, hvor vi betaler så meget i Skat og afgifter, at der ikke kan være tillid til skattemyndighederne.”

nogle bliver hårdt ramt

hvad er din holdning til den ændrede kredittid ved afregning af moms for mindre virksomheder? opnås der efter din mening en reel lettelse for virksomhederne ved dette tiltag?

”Ja, nu er det sådan set et forslag, som vi selv kom med i forbindelse med vækstpakkeforhandlingerne. der er også dele af vækstpakken, som vi ikke er super begej- strede for. blandt andet den stigende lønsumsafgift, som i høj grad rammer enkelte af de regionale pengeinstitut- ter. det er rigtigt, at for branchen under ét går det hele i nul. men der er bare nogle, som bliver ramt af en stigende

om Torsten Schack Pedersen

Alder: 37 år

profession: Skatteordfører for Venstre

privat: gift med louise Schack elholm, mF, (V) og sammen har de børnene

Daniel og Sofie Bopæl: Sorø

valgt i: nordjyllands Storkreds politisk aktiv siden: 1994

private jobs: 1995-96 slagteriarbejder, 2003-05 selvstændig med kommunikationsvirksomhed

uddannelse: 2004 Cand. polit. Københavns Universitet ordførerskaber: 2005 teleordfører,

2005-2007 videnskabsordfører, 2007-2010 skatteordfører, 2010 erhvervsordfører, 2011- skatteordfører

7 n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13 | f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r

lønsumsafgift, og som ikke har overskud til at betale selskabsskat. der er på den måde risiko for, at det skaber en yderligere kreditklemme. efter vores mening bør der findes andre måder at lempe på likviditeten hos SmV’erne”, konkluderer torsten Schack pedersen.

hvad er Venstres holdning til ”Skat i balance” med hensyn til Skat´s ændringer af mange selvstændiges forskudsregistrering med det til følge, at revisorerne skal ind og foretage mange tilbagerettelser eller ændringer?

”mit udgangspunkt er som altid, at en forskudsregistre- ring skal være det bedst kvalificerede bud på, hvordan skatteyderens indtægtsforhold vil forme sig det kommende år. det skal selvfølgelig forløbe så effektivt som muligt. ingen har jo interesse i, at folk skal have store restskatter eller have store penge betalt tilbage.

det handler om, at kvalitetssikre det så præcist som muligt, og det er helt sikkert en evig proces. men hvis revisorerne har et konkret problem, så må vi tage den i skatteudvalget.”

Skatten skal ned

Som revisor oplever man gang på gang, at Skats it-syste- mer virker ustabile. Skat måtte igen i år forlænge fristen

for indberetning af den udvidede selvangivelse, fordi Skats it-systemer bliver overbelastede. Vil Venstre sikre, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer til at sikre optimal funktion af Skats it-systemer for brugerne?

”Selvfølgelig skal de systemer som borgerne i danmark bliver mødt med fra det offentlige fungere. det er desværre ikke kun Skat, der har det problem. Jeg er så bare glad for, at man forlænger fristerne, når systemer- ne er ustabile.”

har Venstre planer om at ændre skattelovgivningen på markante punkter efter det næste valg?

”Vi vil gerne sætte skatten ned i stedet for at sætte skatten op”, siger Venstres skatteordfører, der selv for en del år siden har benyttet sig af en revisor.

”Jeg havde på et tidspunkt et lille kommunikationsfirma, og det kunne jeg altså ikke selv klare. Jeg valgte så at lukke firmaet, da jeg blev valgt ind i Folketinget. Og det havde jeg en revisor til at gøre for at få afregnet og afmeldt”, fortæller torsten Schack pedersen inden, han haster videre til et nyt møde.

8 f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

Assistancestandard ændret 1. juli 2013

Revisionsstandarden om assistance er ændret 1.7.2013 og indeholder ændrede krav.

den ændrede standard

Revisionsstandarden før ændring var fra 1. juli 2012. og det var kun den ændrede benævnelse af standarden der blev ændret. Faktisk er det den gamle RS 930 fra 2003, som stort set er bevaret frem til nu. den var på 19 punkter.

den nye standard er bygget op som de nye standarder nu engang er bygget. et standard afsnit og et vejledningsaf- snit. Standarden er 41 punkter og vejledningen fylder 63 punkter. altså en væsentlig udvidelse af standarden om assistancen.

oplysning i regnskabet

det var et krav ifølge gammel standards punkt 19, at det oplystes i regnskabet eller på forsiden, at det ikke var revideret.

19. de af revisor opstillede regnskabsmæssige oplysnin- ger skal indeholde en angivelse som for eksempel

”Urevideret,” ”opstillet uden revision eller review” eller

“Se erklæringen om assistance med regnskabsopstil- ling” på hver side af de regnskabsmæssige oplysninger eller på forsiden af det fuldstændige regnskab.

det var derfor, at vi i danmark anførte det på forsiden, hver gang der var en assistanceerklæring i regnskabet.

dette krav er faldet ud. det er således ikke længere et krav, at det anføres på alle sider eller på forsiden, at der er tale om u-revideret regnskab.

Kommer man til det alligevel? Ja, så har man anført noget ekstra i regnskabet. Og aflægges det efter årsregn- skabsloven, er der et relevans-krav. det er formegentlig relevant, og støtter regnskabslæseren i at gennemskue forvaltningen af selskabets forretning, så det er forme- gentlig i orden at anføre på forsiden.

der er dog ingen der vil gøre det, og man kommer efter vores opfattelse til at fremstå som om, man ikke har læst den nye standard, hvis man skriver det.

erklæringen er anderledes

den 1. juli 2013 er dagen hvor alle godkendte revisorer smider alle de gamle assistanceerklæringer ud, og indsætter en ny.

den gamle er nemlig ikke god nok længere, og der skal nye boller på suppen, for at gøre regnskabslæsere opmærksom på, at der er tale om assistance.

Som noget nyt skal der bl.a. ske en identifikation af de relevante regnskabsmæssige begrebsramme, et særligt formål med regnskabet samt identifikation af de enkelte dele af regnskabet der er opstillet.

nederst i denne artikel, er et eksempel på den nye erklæring om assistance.

Se Faglig afdelings område for erklæringer som er opdate- ret. 14 assistanceerklæringer på selskaber, personlige virksomheder, andelsboligforeninger mv. er taget i brug af værktøjs- og totalabonnenter.

er erklæringen med sikkerhed?

der er grundlæggende ikke ændringer i selve erklæringen.

den er stadig uden sikkerhed og angiver stadig, at ledelsen er fremkommet med oplysningerne, og at revisor

’blot’ har opstillet oplysninger i et forståeligt format, og ikke har kontrolleret om oplysninger er rigtige.

professionel kompetence og fornøden omhu

Revisor skal overholde revisorlovens § 16 ved udførelsen af assistance.

dvs. at man stadig skal udvise professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelse af assistance, jf.

revisorloven § 16.

Revisor skal ikke nødvendigvis være uafhængig ved afgivelsen af assistanceerklæringer. det medfører, at revisor kan afgive assistanceerklæringen i situationer, hvor man normalt ikke kan afgive erklæringer med sikkerhed pga. uafhængighedsreglerne.

det skal dog fremgå eksplicit af erklæringen, at revisor ikke har været uafhængig. en godkendt revisor kan afgive en assistanceerklæring, uden at dette sker gennem en godkendt revisionsvirksomhed.

ikke godkendte revisorer

Revisorer som ikke er godkendt, skal ikke overholde revisorloven og etiske krav.

man skal heller ikke overholde assistancestandarden, og kan således skrive hvad som helst. men man straffes antageligt son professionel med dét man laver, dvs. revisor.

man må gerne overholde standarden. men hvis man skriver, at man har udført arbejdet i overensstemmelse med iSRS’en skal man også have gjort det, herunder have et kvalitetsstyringssystem, jf. iSQC 1.

Vi anbefaler, at ikke-godkendte revisorer overholder iSRS 4410, men afholder sig fra af skrive noget i erklæringen om at man har udført arbejdet i overensstemmelse med standarden, revisorloven, etiske standarder mv.

når der bliver skrevet ”revisor” i denne artikel, menes godkendt revisor. For en god ordens skyld.

regnskabsekspertise

ifølge iSRS punkt 16 skal revisor stadig anvende ekspertise i regnskab og regnskabsaflæggelse til at assistere den af registreret revisor Bjarne aalBæk, Faglig aFdeling a/s

9 n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13 | f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r

daglige ledelse med at udarbejde og præsentere finan- sielle op lysninger i overensstemmelse med en relevant regnskabsmæssig begrebsramme på grundlag af oplysninger, den daglige ledelse har tilvejebragt.

dvs., revisor skal have ekspertise i de områder som revisor skal hjælpe med. heraf følger, at revisor skal have forstand på dét som revisor laver.

faglig vurdering

Som noget nyt er ”Faglig vurdering” kommet med i iSRS 4410.

Revisor skal anvende faglige vurderinger, herunder anvende sin uddannelse, viden og erfaring for at finde ud af, hvad der er passende. herunder skal anvendes viden fra andre opgaver fra samme kunde, fx skatte- mæssige opgaver for en regnskabskunde.

Faglige vurderinger skal bl.a. bruges til at sammensætte holdet på revisionskontoret, dvs. efter standarden må revisor ikke sætte en elev uden de fornødne kvalifikati- oner til at finde ud af igangværende arbejder for en entreprænør.

informer ledelsen

Revisor skal informere ledelsen hvis man fratræder (og det skal man gøre hvis man ikke kan få oplysninger, eller regnskabet er fejlagtigt).

det nye er, at revisor i begge situationer skal informere ledelsen.

i gamle dage (før 1. juni 2013) skulle revisor kun give ledelsen besked hvis oplysninger fra ledelsen er forkerte, ufuldstændige eller på anden måde utilfreds- stillende, og ledelsen ikke ville rette op det. det nye er altså, at man skal give ledelsen besked på, hvorfor man trækker sig fra opgaven, når regnskabet er forkert.

Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

det har ofte været et debatpunkt om anvendt regn- skabspraksis skulle beskrives. det står nu klart i den nye standard, at anvendt regnskabspraksis skal beskrives i regnskabet. det betyder også, at man ikke kan afgive en assistanceerklæring på fx en bogførings- balance uden anvendt regnskabspraksis.

det er anført i standarden, at hvis revisor bliver opmærksom på at de opstillede finansielle oplysninger ikke på hensigtsmæssig vis henviser til eller beskriver den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. og hvis den daglige ledelse afviser at ændre de finansielle oplysninger eller ikke tillader revisor at foretage de foreslåede ændringer til de opstillede finansielle oplysninger, skal revisor fratræde opgaven og informere den daglige ledelse og den øverste ledelse om årsagerne til sin fratræden.

Kvalitetsstyring

Revisor skal lave 1. en skriftlig aftale, 2. en virksom- hedsbeskrivelse der opfylder iSRS’en, 3. en tjekliste der dokumen terer at arbejdet er udført, og 4. ledelsens regnskabserklæring. og selvfølgelig erklæringen. hvis man fratræder skal man i stedet lave orienteringsskri- velsen til kundevirksomheden.

omkring ledelsens regnskabserklæring, kan man i stedet bruge ledelsesberetningen, hvis der er tale om et dokument hvor ledelsen godkender regnskabet.

Som noget nyt skal dokumentationen (tjeklisten) opdate- res med betydelige forhold, der er opstået under opgaven om opstilling af finansielle oplysninger, og hvordan disse forhold er behandlet af revisor og en opgørelse over, hvordan de opstillede finansielle oplysninger afstemmes med underliggende registreringer, doku- menter, forklaringer og anden information, som den daglige ledelse har tilvejebragt.

omfattet af kvalitetskontrol?

assistanceerklæringer er ikke vil omfattet af Revisor- tilsynets kvalitetskontrol. men iSQC 1 gælder, og den kræver intern kontrol. dvs. assistanceerklæringen er omfattet af intern kontrol, men ikke ekstern.

den eksterne skal se, om den interne fungerer og rapportere det videre, hvis det ikke er tilfældet. men det er ikke med i den eksterne kontrols tjeklister, om den interne kontrol omfatter assistanceerklæringer.

Anvendt litteratur

Revisionsstandard 4410 gammel og ny (af 1.7.2013).

Revisorlovens § 16

eksempel: Revisors erklæring på en opgave om opstilling af finansielle oplysninger i form af et regnskab efter en regnskabsmæssig begrebsramme med generelt formål.

Assistanceerklæring

til direktionen i Jens Jensen møbler apS

Vi har opstillet medfølgende årsregnskab for Jens Jensen møbler apS på grundlag af oplysninger. de har tilvejebragt.

årsregnskabet omfatter [balancen per 31. december 2013 for Jens Jensen møbler apS, resultatopgørelse, egenkapital- opgørelse og pengestrømsopgørelse for regnskabsåret 2013 samt anvendt regnskabspraksis og andre forklarende oplysninger] *tilpasses den konkrete opgave.

Vi har udført opgaven om opstilling af finansielle oplysninger i overensstemmelse med international standard om beslægtede opgaver, iSRS 4410 (ajourført), Opgaverom opstilling af finansielle oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning.

Vi har anvendt vores ekspertise i regnskab og regn- skabsaflæggelse til at assistere Dem med udarbejdelsen og præsentationen at dette årsregnskab i overensstem- melse med årsregnskabslovens klasse b. Vi har overholdt relevante etiske krav i FSR - danske revisorers etiske regler for revisorer, herunder principper vedrø- rende integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu.

årsregnskabet samt nøjagtigheden og fuldstændighe- den af de oplysninger, der er anvendt til opstillingen af årsregnskabet, er deres ansvar.

Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstæn- digheden af de oplysninger. de har givet os til brug for at opstille årsregnskabet. Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller reviewkonklusion om, hvorvidt årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

X-by (revisors kontorsted), dato

statsautoriseret/registreret/godkendt revisionsfirma nnstatsautoriseret revisor/registreret revisor

f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

RevisoRmanual 2013-2

Af Thorbjørn Helmo Madsen

Revisormanual 2013-2 er klar i online butikken Få det gennemarbejdede opslagsværk med nyeste op- dateringer inden for skat, moms, arbejdsmarkedsforhold, sociale forhold m.v.

Nyt i Revisormanual 2013-2

Foråret har budt på nye love og ikke mindst vækstpakken, og alt dette er indarbejdet i manualen. Ligeledes er alle nye satser ajourført, og der er sket rettelser i mere end 80 afsnit af manualen.

Vi vil især fremhæve ændringerne omkring:

• Selskabsskatteprocenten i de enkelte år

• Momsbetalinger

• Lønsumsafgift

• Boafgiftsloven

• Fraflytning

• Håndværkerfradrag

• Kapitalpension og aldersopsparing

Bestil bogen hos kundeservice på

tlf. 33 74 07 00 eller via vores onlinebutik på www.karnovgroup.dk/revman

kaRnov gRoup denmaRk a/s

Sankt Petri PaSSage 5, 1165 københavn k t: 33 74 07 00 • karnovgrouP.dk

varenr: 741603 SIDer:148 UDgave: 2013-2 PrIS I aBn. Kr. 299

PrIS I LøSSaLg Kr. 339

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Få og så Rev

isormanualen som app. Læ

s mer e på:

www.ka

rnovgro up.dk/

revman -app

Danskerevisorer 185x265_Revisormanual.indd 1 8/27/13 11:31 AM

e-conomic danmark a|s

Wildersgade 10B | 1408 København K | Tel.: +45 8820 4840

QR code generated on http://qrcode.littleidiot.be

e-conomic online regnskabsprogram

Hurtigt,

fleksibelt og brugervenligt

e-conomic er Danmarks bedste og hurtigst voksende online regnskabsprogram. Via en webbaseret applikation er det nemt for dig at lave bogføring, fakturering og moms- regnskab. Som revisor har du fri adgang til alle kundens data, så du nemt og sikkert kan yde den bedste rådgivning.

Systemet bygger på en enkel og intuitiv brugerflade, hvor kundens data ligger i skyen. Vi tager os af al backup online, og der er også fuld support, hvis du skulle få brug for det.

Vi udvikler løbende nye features og applikationer samt afholder både fysiske og virtuelle brugerkurser.

På www.e-conomic.dk kan du prøve systemet gratis i 14 dage. Her er udførlig vejledning, så du hurtigt og nemt kommer i gang.

Har du spørgsmål, kan du altid ringe til e-conomic support på 8820 4841 eller maile til info@e-conomic.dk.

• Gratis

administrationsmodul

• Billige interne licenser

• Revisor-specifikke features

e-conomic.dk

Prøv e-conomic

gratis i 14 dage

Prøv vores helt nye Super-

kladde

12 f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

Moms ved

afhentningssalg til udlandet

SKat er på vej med en skærpelse af kravene til dokumentation mv., når en dansk virksomhed sælger varer til kunder i andre eU-lande.

de skærpede krav skulle være trådt i kraft den 1. august 2013, men er udskudt – i første omgang til 1. november 2013. Skærpelsen vedrører de tilfælde, hvor de solgte varer afhentes af kunden som selv fragter dem til sit hjemland. i artiklen gennemgås og kommenteres de skærpede krav.

af MoMsrådgiver Søren engerS, TiMeTax a/s

i det første styresignal, SKm2013.197.SKat, lægger SKat op til skærpede krav vedrørende dokumentation for forsendelse/transport af varerne til udlandet og til dokumentation for købers identitet, herunder verifikati- ons af købers momsnummer.

dokumentation for forsendelse/transport

Frem for alt lægger SKat op til, at den danske sælger skal udstede faktura med dansk moms, hvis han modtager betaling for en vare, inden der er modtaget dokumentation for, at varen er sendt til en kunde i et andet eU-land. når der efterfølgende modtages dokumentation, kan der udstedes kreditnota på den modtagne moms.

dels er det tvivlsomt, om SKat har hjemmel til et sådant krav, dels er det frem for alt en virksomheds egen risiko, hvis de vælger, at udstede fakturaen uden moms på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne sikkerhed for, at varerne sendes til et andet eU-land.

I langt de fleste tilfælde kender sælger og køber hinanden, og sælger er ikke i tvivl om, at varen tages med ud af landet.

men herudover vil SKat stille krav om, at sælger modtager en erklæring fra køber med oplysning om:

• at varen er sendt ud af danmark

• Varens bestemmelsessted

• transportmiddel og registreringsnummer på dette

• erklæring om at varen er modtaget på bestemmelses- stedet

herudover skal sælger have tilsendt dokumentation i form af færgebilletter, brokvitteringer eller lignende, som kan sandsynliggøre, at varerne har forladt danmark.

Kravet om en erklæring finder vi grundlæggende positivt. dog bør det være sådan, at man i bestående handelsforhold kan udarbejde en stående erklæring, som for en længere periode, eksempelvis et år, dækker samhandelen med den pågældende kunde.

derimod bør SKat gå væk fra kravet om færgebilletter mv. at der ikke er hjemmel hertil er én ting, men man skal også være opmærksom på, at dette krav for de udenlandske kunders vedkommende vil være helt uforståeligt og i mange tilfælde umuligt at efterkomme.

Verifikation af købers momsnummer

hvis den udenlandske køber betaler kontant for varerne, herunder også med kreditkort, skal den danske sælger sikre sig kopi af pas, kørekort eller tilsvarende identifi- kation af den person, som afhenter varerne.

derudover skal den danske sælger sørge for at få bekræf- tet, at købers momsnummer er gyldigt, ligesom købers navn og adresse skal bekræftes. momsnummer og i de fleste tilfælde købers navn og adresse kan verificeres via VieS-systemet. der er adgang til systemet via SKats hjemmeside.

hvis kunden er en tysk eller spansk virksomhed, kan der ikke foretages kontrol af købers navn og adresse.

i disse tilfælde accepterer SKat, at der ikke sker kontrol

13 n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13 | f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r

heraf, medmindre sælger har en mistanke om, at der kan være noget galt.

Konsekvenser

SKat skriver ikke noget om konsekvenserne, hvis man undlader at følge anvisningerne/skærpelserne i styresignalet.

men i forbindelse med de skærpelser, som skete pr.

1. januar 2013, herunder krav om afstemning af rubrik b og eU-salg uden moms, krav til ”bogføring” af kunders momsnumre mv., blev det samtidig meldt ud, at der i første omgang kan blive tale om bødestraf.

afhængig af forholdene kan der i værste fald blive rejst krav mod den danske sælger om betaling af dansk moms af varesalget. det må formodes, at SKat kun kan gøre dette, hvis de kan påvise eller eventuelt sandsyn- liggøre, at det rent faktisk er gået galt.

udsættelse

Som nævnt indledningsvist har SKat udsendt et senere styresignal, SKm2013.445.SKat, hvoraf fremgår, at skærpelserne er udskudt til 1. november 2013. Samtidig bliver der lagt op til, at ved samhandel med kendte handelspartnere eller i koncernforhold kan blive tale om lempelser i kravene.

om revurderingen vi give anledning til andre lempelser vides ikke. men landsskatteretten har afsagt en enkelt kendelse, som lægger op til, at dette bør være tilfældet.

Afrunding

SKat har igennem det seneste års tid udfoldet store bestræbelser på at skærpe kravene til dokumentation mv., når danske virksomheder sælger varer og ydelser til kunder i udlandet.

baggrunden er for så vidt ganske forståelig. der sker omfattende svindel i forbindelse med handel over landegrænserne. og SKat håber, at de massive skærpel- ser vil gøre det sværere for de svindlende virksomheder.

men samtidig er det foruroligende, at skærpelserne åbner for, at SKat i vid udstrækning kan rette deres krav mod den virksomhed, som uforvarende er blevet indblandet i momssvindel. det må frygtes, at mange små og mellemstore virksomheder, som ikke alle har de nødvendige ressourcer til at følge de skærpede krav effektivt, vil blive mødt med bøder og betalingskrav i et hidtil uset omfang.

Vi savner en tilkendegivelse fra SKat om, at man selv - følgelig vil påtage sig sin del af ansvaret, og afsætte de nødvendige ressourcer til en skærpet kontrolindsats overfor svindelvirksomhederne. det vil være helt urimeligt, hvis dansk erhvervsliv skal bøde for, at SKat ikke har de nødvendige ressourcer.

men samtidig bør erhvervslivet og dets revisorer og rådgivere for alvor rette fokus mod håndteringen af salg til udenlandske virksomheder. det handler frem for alt om at få tingene systematiseret og få skabt den nødvendige sikkerhed.

14 f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

Lønadministration

for kunder ­ et overset vækstområde

det at lave løn for sine kunder er et traditionelt outsourcingområde, som har eksisteret i mange år. mange virksomheder ser ikke løn- administration som et strategisk vigtigt område, men mere som et underområde under hR og personaleadministration.

af Senior Channel SaleS Manager Tejn VanTing nielsen, Bluegarden a/S

disciplinen har ry for at være kompliceret, uigennem- skuelig og tidskrævende. lønmodtagere der modtager forkert løn, myndigheder der giver bøder for forkert rapportering og afregning, ledelse som ikke har korrekte Kpi’er med mere.

lovgivningen har også gennem tiden undergået en drastisk forvandling. hvor man tidligere kunne bede en normal matematisk begavet person udregne en brutto- og nettoløn, er det stort set umuligt i dag. og næsten alle virksomheder støtter sig op af dedikerede lønsystemer.

lønadministration var et af de første forretnings- områder mange virksomheder valgte at outsource til fagspecialister. det kan være forholdsvis nemt at afgrænse og definere. Det er et område, hvor kritisk masse giver markante stordriftsfordele og ikke mindst, omkostningen bliver fast og personuafhængig.

Hvordan ser revisorerne på området i dag?

når jeg som leverandør snakker med revisorer i dag, er det tankevækkende, at mange samstemmende siger, at lønadministration er et område uden særlig meget fokus, og måske endda mere til besvær end til gavn.

det er typisk bogføringskunderne, der selv beder om ydelsen – og gerne vil slippe for det administrative besvær, fordi de hellere vil koncentrere sig om deres kerneforretning.

omfanget af kunder en revisor leverer lønadministration til, er typisk meget mindre end antallet af kunder ved- kommende leverer bogføringsydelser til. og de udførende personer på revisionskontoret har typisk ikke opgaver nok til at være fuldtidsbeskæftiget inden for området.

de kunder, en revisor vælger at betjene, er typisk kunder med simple problemstillinger uden større kompleksitet eller volumen. desuden skræmmer områdets faglighed mange revisorer – har vi styr på lovgivningen? hvad nu hvis kunden spørger os om et kompliceret forhold?

hvordan dækker vores forsikring i en rådgivningssag inden for ansættelsesret?

Hvor skal væksten på mit revisionskontor komme fra?

når ovenstående synspunkter kombineres med et naturligt ønske eller krav om organisk vækst, bør enhver fornuftig revisor spørge sig selv: Får vi nok forretning ud af vores eksisterende kundeportefølje?

der er gennem tiden lavet rigtig mange undersøgelser, som dokumenterer, at det er nemmere at sælge til en eksisterende kunde end til en ny kunde. Relationen er kendt, kvaliteten er dokumenteret, og ydelsen supplerer det samlede forretningsengagement. mange revisorer vil formentlig også som mennesker have nemmere ved at drøfte yderligere tilkøb af services med kendte kunder end at skulle agere som sælger over for nye kunder eller virksomheder.

med det i baghovedet burde alle revisorer minimum en gang om året spørge alle deres bogføringskunder, om de ikke også skulle sørge for deres lønadministration.

en målsætning, om at antallet af bogføringskunder er identisk med antallet af kunder inden for lønadmini- stration, bør være standard på ethvert revisionskontor.

området lønadministration i sig selv bør også bruges som løftestang til at få nye kunder. det er et af de om - råder, det er nemmest at lave et salgsbesøg hos en potentiel ny kunde. prøv at booke henholdsvis et møde med en potentiel ny kunde med fokus på bogføring og et andet møde med fokus på lønadministration. Succes -

15 n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13 | f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r

raten på mødebookingen vedrørende lønadministration er sandsynligvis 3-4 gange større end ved bogføring.

Sandsynligheden for at den potentielt nye kunde allerede køber ydelsen hos sin eksisterende revisor er minimal, og når først revisor og kunde er i en etableret forretnings- relation, er det op til revisor at udbrede engagementet inden for alle de ydelser revisor kan tilbyde.

Hvilke barrierer skal overvindes for at lave en fokuseret indsats?

den største udfordring ved at gøre lønadministration til et integreret fagområde med samme prioritet som de traditionelle områder som revision, årsregnskab, budget- tering og bogføring er evnen til nedbryde emnet i del- elementer og få dem indarbejdet i det eksisterende koncept med hensyn til processer, systemer, ansvar og faglighed.

hvis revisor på forhånd har berøringsangst over for emnet, vil analysen blive mangelfuld, dels grundet ønsket om at ”hoppe over hvor gærdet er lavest”, dels grundet manglende dybdegående viden om alle aspekter inden for området.

betydet det, at kun folk der ved noget om emnet i for - vejen, kan få en god forretning ud af lønadministration?

nej, det betyder blot, at som ved mange andre overvej- elser bliver overvejelserne mest objektive og dækkende, såfremt man ikke lader sine forudfattede meninger styre processen. at starte en proces, hvor målet ikke er givet på forhånd, og hvor man lader fakta guide sine beslutnin- ger, er nogle gange nemmere sagt end gjort. gør ikke tingene mere kompliceret end de er, spørg de eksisteren- de kunder, træk på branchens egne tal og analyser, og hvis der bruges et time-/sagssystem på kontoret, kan det bidrage med mange hårde facts.

Hvem kan hjælpe mig?

det kan principielt være alle, der har berøring med området: din forening FdR, din erfa-gruppe, dine forretningsforbindelser eller dine kollegaer. et ofte overset sted at hente viden og inspiration er faktisk hos leverandører af lønadministration.

at indlede en dialog med en leverandør er ikke det samme som at være forpligtet til at købe. leverandøren har næsten altid en dyb viden og operationel tilgang.

den gode leverandør er altid villig til at indgå i en dialog og kan oftest komme med business cases, som belyser

”best practice”, udbytte i forhold til indsats og andre relevante parametre.

Som leverandør har jeg personligt selv konstateret, at de samarbejder, hvor begge parter tager en åben og ærlig dialog, typisk giver det største udbytte. det, at formå at implementere en leverandørs system og muligheder ind i et revisionskontor unikke profil og styrke dets konkurrencesituation, er en opgave, der ikke løses uden et åbent sind og en lyst til at opsøge nye muligheder.

Hvilke krav skal jeg stille til min leverandør?

når der skal vælges leverandør, bør alle problemstillin- ger inddrages: Kan leverandøren understøtte konkrete udfordringer som for eksempel om der juridisk eksper- tise at trække på? Kan løsningen udbygges efter behov?

har de en god support? er der et selvbetjeningsunivers,

der giver mening? Får jeg værdi for mine penge?

ofte kan valg af leverandør bero på tilfældigheder eller historiske årsager. Sørg for at beslutningen bliver holistisk og tilgodeser alle involverede interessenter både med hensyn til personer, såvel som processer og procedure.

husk at lave din egen checkliste og foretag det oplyste valg!

Hvordan kommer jeg videre?

Start med at kigge indad. prøver du proaktivt at lave et mersalg til dine eksisterende kunder? ligger der et uudnyttet potentiale, som falder i naturlig forlængelse af dine kernekompetencer? er de mentale barrierer større end de faktiske? Gør dig dine overvejelser, og find så nogen at sparre med. det vigtigste er, at du handler proaktivt. de færreste mennesker opnår store resultater ved at være tilfreds med status quo. potentialet er derude, spørgsmålet er, om det er dig eller din konkur- rent der skal løbe med det?

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Telefon 62 21 53 53

Du sætter målene for din revisionsvirksomhed ReviSky giver dig de bedste rammer for at nå dem

Dit skrivebord i skyen:

• IT Revisor Professionel systemet med - Komplet fagligt standardindhold - Integration til IT Business kunder

• Revisoft SKBE, VIRK og DPR

• Karnov RevisorBiblioteket Online

• MS Office

• MS Exchange/Outlook postsystem

• Ordbøger, PDF efterbehandling m.v.

...læs mere på www.revisky.dk

Fordele for dig:

• Alt det du skal bruge i én samlet hosted løsning

• Du tilgår løsningen hvor som helst og når som helst

• Altid opdaterede programmer og tilstrækkelig computerkraft

• Backup sikkerheden er optimal for revisorer

• Adgangskontrol, antivirus-, antispam- og teknisk sikkerhed er i top

• Du har fri revisorfaglig og teknisk support

• Du betaler en fast pris – ingen overraskelser

Du behøver kun at have:

• En PC (eller MAC eller iPad), en stabil Internet forbindelse, en printer og styr på de digitale certifikater – resten kommer ‘ud af skyen’

• Årsrapporter A, B, C

• Interne regnskaber

• Specifikationshæfter

• Bilag til selvangivelse

• Indkomst- og formueopgørelser

• Landbrugsregnskaber

• Foreningsregnskaber

• Specialrapporter

IT Revisor systemet indeholder også XBRL parate regnskabsrapporter:

Alle med komplet tekstdatabase med danske og engelske standard tekster.

- løsningen til revisor, der vil fokusere på det væsentlige

Revideret ReviSky-annonce 1 Revisorbladet.indd 1 08-07-2013 08:05:05

Skattefri virksomhedsomdannelse og aktieombytning

Tirsdag den 22. oktober 2013 – Scandic, Roskilde Onsdag den 23. oktober 2013 – Messe C, Fredericia UNDERVISER Tax Partner Ole Aagesen

TILMELDING senest 15. oktober 2013

Andelsboligforeninger og ejerlejligheder

Torsdag den 7. november 2013 – Nyborg Strand

UNDERVISER Reg. revisor Thøger R. Andersen og Statsaut. Revisor Torben Andersen TILMELDING senest 31. oktober 2013

Revisors erklæringer

Tirsdag den 26. november 2013 – Messe C, Fredericia Onsdag den 4. december 2013 – Scandic Roskilde UNDERVISER Registreret revisor Bjarne Aalbæk TILMELDING senest 19. november 2013

Aktuelt om Skat 2013/14

Mandag den 13. januar 2014 – Comwell Kellers Park, Børkop Tirsdag den 14. januar 2014 – Comwell, Rebild

Tirsdag den 21. januar 2014 – Comwell, Roskilde

UNDERVISER Registreret revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S TILMELDING senest 6. januar 2014

Foreningen Danske Revisorer Telefon 65 93 25 00

www.fdr.dk – fdr@dk Tilmelding til kurserne foregår

via FDRs hjemmeside www.fdr.dk under menupunktet - Kurser

KURSER 2013

FDR – KURSER TILMELDING

Foreningen Danske Revisorer

18 f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

erhvervsstyrelsens erklæringsstandard

om udvidet gennemgang

af chefkonsulent, statsautoriseret revisor Mette GydeMand, erhvervsstyrelsen

1. indLedning

Ved lov nr. 1232 af 18. december 2012 blev årsregnskabs- loven ændret, således at små virksomheder i regnskabs- klasse b samt små holdingvirksomheder, der er omfattet af lovpligtig revision, kan vælge at lade revisionen udføre efter en erklæringsstandard, der er særligt tilpasset disse virksomheders størrelse og kompleksitet. erhvervsstyrel- sens erklæringsstandard for små virksomheder blev udstedt som bilag til den nye erklæringsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 22. april 2013.

erklæringsstandarden forventes at kunne lette de admini strative byrder med op til 236 mio. kr. og den samtidige vedtagelse af undtagelse for revisionspligt af helt små holdingvirksomheder samt forenklet oplysningspligt ved fravalg af revision medfører en samlet lettelse på over 400 mio.kr.

2. forMåL

Formålet med erklæringsstandarden er at forenkle revisionspligten for små virksomheder, så de kan vælge at lade revisionen udføre efter en erklæringsstandard, der i højere grad er tilpasset virksomhedens og dens regnskabsbrugeres behov. en revision skal i dag udføres efter 37 internationale revisionsstandarder, som FSR – danske revisorer har oversat til dansk. Revisionsstan- darderne tager imidlertid særligt sigte på revision af store virk somheder og er derfor ikke særligt velegnede til revision af små virksomheder. Virksomhederne bliver dermed udsat for unødigt fordyrende krav til revisionen af deres årsregnskaber.

der er derfor behov for alternative muligheder for revision af årsregnskaber for små virksomheder, der i højere grad er tilpasset forholdene i disse virksom- heder samtidig med, at behovene hos virksomhederne og deres regnskabsbrugere imødekommes.

erklæringsstandarden sikrer, at de forhold, som er relevante for regnskabet i små virksomheder, bliver kontrolleret, men at man undgår revisionshandlinger, som er unødvendige i denne type virksomheder. Samtidig vil der stadig være en revisor til at sikre, at de grundlæg- gende regnskabsmæssige forhold er i orden i små virksomheder, som ikke kan fravælge lovpligtig revision.

2.1 forventet lettelse af de administrative byrder antallet af virksomheder (inklusiv holdingvirksom- heder) som kan anvende erklæringsstandarden udgør ca. 47.500. med en forventet besparelse på ca. 25 % i

forhold til en egentlig revision kan erklæringsstandarden potentielt medføre en samlet lettelse for erhvervslivet på ca. 236 mio. kr. på samfundsniveau. det må imidlertid forventes, at nogle virksomheder fortsat kan blive mødt med et krav om en revision efter revisionsstandarderne.

2.2 udvidet gennemgang ctr. revision

når en virksomhed vælger at opfylde revisions pligten ved anvendelse af erklæringsstandarden, er virksom- heden omfattet af de bestemmelser om revision eller revideret årsregnskab, som fremgår af årsregnskabs- loven, revisorloven eller selskabs lovene (selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde). erklæringsstandarden er således sidestillet med en revision efter revisionsstan- darderne, medmindre andet er fastsat i den konkrete bestemmelse.

det betyder f.eks., at virksomhederne fortsat skal have anmeldt og registreret en revisor, der opfylder kravene i revisorloven. Kravet om revisionsprotokol i henhold til revisorlovens § 20 er derimod et eksem pel på en konkret undtagelse, idet revisor ikke har pligt til at føre revisions- protokol, når revisor afgiver erklæring om udvidet gennemgang efter erklæringsstandarden. baggrunden for at undtage pligten til udarbejdelse af revisionsprotokol skyldes, at ledelsen i små virksomheder oftest består af en mindre personkreds, i visse tilfælde kun en direktør.

i disse selskaber vil der typisk være en tættere, løbende dialog mellem revisor og virksomhedens ledelse.

erklæringsstandardens krav om kommunikation er derfor fundet tilstrækkelige til at opfylde ledelsens behov for kommunikation med revisor.

en godkendt revisor er omfattet af revisorloven ved afgivelse af erklæringen. det betyder bl.a. at revisor skal overholde uafhængighedsreglerne, at erklæringerne er dækket af revisors forsikring, og at erklæringerne er omfattet af det offentlige tilsyn.

at erklæringerne er omfattet af det offentlige tilsyn indebærer, at de er omfattet af Revisortilsynets kvalitetskontrol, at erhvervsstyrelsen kan iværksætte en undersøgelse, hvis der er indikationer på, at revisor ikke har overholdt reglerne ved afgivelse af erklæringen og endelig, at erklæringer efter standarden kan indbringes for Revisornævnet.

2.3 ikrafttrædelse

erhvervsstyrelsens erklæringsstandard er målrettet de virksomheder i regnskabsklasse b og holdingvirksom-

19 n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13 | f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r

heder, som indtil standardens ikrafttrædelse, var underlagt et krav om revision og derfor fik det seneste aflagte årsregnskab revideret efter de internationale revisionsstandarder. For disse virksomheder finder erklæringsstandarden, jf. afsnit 4, anvendelse for udvidet gennemgang af årsregnskaber, hvor beslutning herom er truffet på en ordinær generalforsamling afholdt den 1.

januar 2013 eller senere. Regelsættet er baseret på reglerne for fravalg af revision, og valget af erklæringsstandarden for virksomheder, der ikke kan fravælge revision, skal derfor foretages på en ordinær generalforsamling, uanset at beslutningen ikke skal oplyses i regnskabet.

Udover denne situation kan der forekomme andre til- fælde, hvor en virksomhed ønsker at anvende erklærings- standarden, f.eks. en virksomhed, der vokser ind i revisionspligt eller en virksomhed, der har valgt erklæ- ringsstandarden på en ordinær generalforsamling, men bliver mødt med et krav om egentlig revision fra virksom- hedens kreditinstitut, se figur 1.

en virksomhed i regnskabsklasse b, der er ”vokset ind” i kravet om lovpligtig revision, kan træffe beslutning om anvendelse af erklæringsstandarden på en ekstraordinær generalforsamling eller lignende, hvor virksomheden vælger revisor. tilsvarende kan en nystiftet virksomhed, som ikke fravælger revision, fra starten beslutte at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden.

der kan endvidere forekomme tilfælde, hvor det på den seneste generalforsamling er besluttet at lade årsregn- skabet gennemgå efter erklæringsstandarden, men hvor eksempelvis virksomhedens kreditinstitut stiller krav om en egentlig revision. det er erhvervsstyrelsens opfattelse, at virksomhedens ledelse som udgangspunkt i denne situation kan træffe beslutning om at lade en egentlig revision udføre, uanset at generalforsamlingen har truffet beslutning om at lade årsregnskabet gennem- gå efter erklæringstandarden. det må dog bero på en konkret vurdering af virksomhedens vedtægter mv.

Hvis en virksomhed, der går fra at aflægge års regnskab i henhold til årsregnskabslovens regnskabsklasse C til aflæggelse efter årsregnskabslovens regnskabsklasse B og fortsat er underlagt lovpligtig revision, ønsker at anvende erklæringsstandarden, er det erhvervsstyrel- sens opfattelse, at beslutning herom skal træffes på en ordinær generalforsamling.

3. erHvervSSTyreLSenS erKLæringSSTAndArd 3.1 Hjemmel

ERST fik med ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen i revisorlovens § 16, stk. 4, ved lov nr. 1232 af 18. december 2012, udtrykkeligt hjemmel til også at indføre andre stan- darder end de internationale revisionsstandarder.

erklæringsbekendtgørelsen regulerede før lovændringen godkendte revisorers afgivelse af erklæringer med sikkerhed og det blev derfor fundet naturligt, at styrel- sens erklæringsstandard også skulle reguleres i erklæringsbekendtgørelsen.

Ved at gennemføre erklæringsstandarden i erklæringsbe- kendtgørelsen er der sikret kontrol med de handlinger, der skal udføres, og med eventuelle behov for fremtidige ændringer, herunder at sådanne ændringer lever op til det nødvendige kvalitetsniveau. behovet for ændringer

kan f.eks. følge af ændringer i de internationale revisi- onsstandarder eller andre erklæringsstandarder. et behov for ændringer kan eksempelvis også vise sig vedrørende skatte- og afgiftsdelen eller som følge af typisk krævede merhandlinger fra kreditinstitutter.

3.2 opbygning af standarden

erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder er baseret på FSR – danske revisorers udkast, som bygger på den internationale standard iSRe 2400 (ajourført) – opgaver om review af historiske regnskaber, tillagt supplerende krav for at opnå en yderligere sikkerhed om regnskabets retvisende billede.

Ved at tage udgangspunkt i en international aner kendt standard sikres grundlaget for forståelse af

en erklæring efter erklæringsstandarden i udlandet, således at en anvendelse af standarden af virksom heder, som opererer internationalt, ikke skaber usikkerhed hos disse virksomheders udenlandske samarbejdspartnere.

det oprindelige udkast fra FSR var udarbejdet i overens- stemmelse med den metode, som blev anvendt i de tidligere internationale standarder, hvor krav var anført med fed skrift og vejledning erne med almindelig skrift.

i overensstemmelse med den ajourførte iSRe 2400 er den endelige erklæringsstandard opdelt i 1) krav og 2) vejledning samt eksempel på erklæring.

Kravene til indholdet af revisors erklæring ved en udvidet gennemgang efter erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder fremgår af erklæringsbekendtgørelsens §§ 9-11.

3.3 Anvendelse af standarden 3.3.1 årsregnskaber

Virksomheder i regnskabsklasse b og små holdingvirk- somheder underlagt lovpligtig revision

Virksomheder i regnskabsklasse b samt små holding- virksomheder, som er underlagt krav om lovpligtig revision, kan i henhold til åRl § 135, stk. 1, 2. pkt. vælge at lade kravet om revision opfylde ved at få revisor til at udføre en udvidet gennemgang i henhold til erklærings- standarden.

Særligt om holdingvirksomheder

Holdingvirksomheder defineres i forbindelse med anvendelse af erklæringsstandarden som,

”virksomheder der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse.”

det er en betingelse for at lade revisionen udføre efter erklæringsstandarden, at holdingvirksomheden og de virksomheder, den besidder kapitalandele i og udøver betydelig indflydelse over, ikke tilsammen på balance- tidspunktet i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to af følgende størrelser:

1. en balancesum på 36 mio. kr., 2. en nettoomsætning på 72 mio. kr., og 3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede

i løbet af regnskabsåret på 50.

Størrelsesgrænserne opgøres efter principperne i åRl § 110. det betyder, at balancesum, netto omsætning

2 0 f o r e n i n g e n d a n s k e r e v i s o r e r | n r . 3 s e p t e m b e r 2 0 13

og antal ansatte beregnes som summen af balancesum- merne, nettoomsætningerne og antal ansatte i virksom- heden selv og alle de virksomheder, den besidder kapitalandele i og udøver betydelig indflydelse over. Der skal ikke ske en intern eliminering inden beregningen, men der skal udlignes for værdien af kapitalandele i virksomhederne.

3.3.2 virksomheder som kan fravælge revision det fremgår af erklæringsstandardens afsnit 1, at standarden omhandler revisors ansvar ved en udvidet gennemgang, når revisor er engageret til at udføre en udvidet gennemgang af et årsregnskab i henhold til åRl § 135, stk. 1, 2. pkt. afgrænsningen af anvendelsen af standarden er foretaget overfor de virksomheder, som er underlagt krav om revision.

hverken årsregnskabsloven, erklæringsbekendtgørelsen eller erklæringsstandarden er imidlertid til hinder for, at en virksomhed, der har fravalgt revision, frivilligt vælger at lade revisor afgive en erklæring på årsregn- skabet i henhold til erklæringsstandarden.

i sådanne tilfælde sidestilles erklæring efter erklærings- standarden med andre erklæringer med sikkerhed jf.

erklæringsbekendtgørelsens § 17. det betyder, at virksom- heden skal overholde de krav, der gælder for virksomhe- der, der har fravalgt revision, herunder evt. ændring af vedtægter samt framelding af revisor hos erhvervsstyrel- sen. en virksomhed, der ikke har fravalgt revision, men kunne have gjort det, kan vælge at lade revisor afgive erklæring på virksomhedens årsregnskab efter erklæ- ringsstandarden. da lovpligtig revision ikke er fravalgt, skal virksomheden fortsat have anmeldt og registreret en revisor, der opfylder kravene i revisorloven.

3.3.3 perioderegnskaber samt regnskaber og balancer i henhold til selskabsloven

det fremgår af erklæringsstandardens afsnit 2, at virksomheder, der i medfør af åRl § 135, stk. 1, 2. pkt., vælger at få foretaget en udvidet gennemgang af års - regnskabet frem for en revision, kan anvende standar- den med de nødvendige tilpasninger i relation til virk- somhedens eventuelle perioderegnskaber samt regn- skaber og balancer, der kræves underlagt revision i henhold til selskabsloven. der vil i dette tilfælde være tale om andre erklæringer med sikkerhed jf. erklærings- bekendtgørelsens § 17, jf. definitionen i erklærings- bekendtgørelsens § 2.

3.4 Målet med udvidet gennemgang

målet med en udvidet gennemgang af et årsregnskab er, at revisor på basis af de udførte handlinger kan udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregn- skabsloven. den udvidede gennemgang skal således gøre revisor i stand til at udtrykke en positiv konklusion om årsregnskabet. den positive konklusion er et udtryk for at sikkerheden for årsregnskabets retvisende billede er højere end ved et review (gennemgang) dog ikke så høj som ved en revision.

Revisors mål ved en opgave om udvidet gennemgang er endvidere at kunne afgive erklæring på årsregnskabet som helhed i henhold til erklæringsbekendtgørelsens §§

9-11 og kommunikere i overensstemmelse med erklæringsstandarden.

en udvidet gennemgang af årsregnskaber i henhold til erklæringsstandarden kræver, at revisor;

1. planlægger og udfører gennemgangs-handlinger med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for sin konklusion om årsregnskabet,

2. udfører supplerende handlinger med henblik på at opnå yderligere sikkerhed for sin konklusion om årsregnskabet,

3. udfører yderligere gennemgangshandlinger, når revisor bliver opmærksom på, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation.

3.5 udvidet gennemgang ctr. review

den primære forskel mellem et review efter iSRe 2400 og en udvidet gennemgang efter erhvervsstyrelsens erklæringsstandard er som udgangspunkt kravene til opgavens udførelse i form af de supplerende handlinger, se figur 3, som skal give revisor en yderligere sikkerhed end den begrænsede sikkerhed, som opnås ved et review.

Ved en udvidet gennemgang stilles der som ved review krav om, at revisor overholder alle relevante krav, udfører opgaven med professionel skepsis og anvender faglig vurdering. Revisor skal endvidere have de fornødne kompetencer til at udføre erklæringsopgaver med sikkerhed, og en opgave om udvidet gennemgang efter erklæringsstandarden er omfattet af kravene til revisionsvirksomhedens kvalitetsstyring. Som ved review skal de aftalte vilkår for opgaven anføres i et aftalebrev eller i anden passende skriftlig form, ligesom revisor er forpligtet til at indhente skriftlige udtalelser fra ledelsen.

Kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed er fastlagt i revisorloven

§ 23. det fremgår endvidere af erklæringsstandardens afsnit 52, at revisor skal samle dokumentationen i et opgavearkiv og afslutte den administrative proces med at samle det endelige opgavearkiv rettidigt efter datoen på revisors erklæring. Ved rettidigt forstås normalt en tidsfrist på 60 dage efter revisors erklæring svarende til den til- svarende bestemmelse i iSa 230: Revisionsdokumentation.

er der udført udvidet gennemgang af et koncernregn- skab, skal arbejdspapirerne dokumentere den gennem- gang, der er foretaget af arbejde, der er udført af andre revisorer jf. revisorloven § 23, stk. 2. endvidere skal revisor i visse tilfælde opbevare et eksemplar af arbejdspapirer for det udførte arbejde i dattervirksom- heder jf. revisorloven § 23, stk. 3.

3.6 opgavens udførelse 3.6.1 gennemgangshandlinger

gennemgangshandlingerne er de handlinger revisor udfører tillagt de yderligere handlinger, når revisor bliver opmærksom på, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation, som giver revisor en

begrænset sikkerhed for regnskabets retvisende billede i lighed med et review.

Ved gennemgangshandlingerne skal revisor primært gennem forespørgsler til personer med ansvar for økonomi og regnskabsmæssige forhold, ved udførelse af analytiske handlinger og ved andre generelle handlin- ger opnå tilstrækkeligt og egnet bevis til at drage sin konklusion. i den forbindelse skal revisor opnå eller opdatere kendskabet til virksomheden og herunder