Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K
Danmark
verdensmaal@fm.dk
W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L G H @ H U M A N R I G H T S . D K M E N N E S K E R E T . D K
D O K . N R . 2 0 / 0 2 2 6 7 - 9
3 0 . O K T O B E R 2 0 2 0
B I D R A G T I L D A N M A R K S H A N D L I N G S P L A N F O R O P F Y L D E L S E A F F N ’ S VE R D E N S M Å L
Finansministeriet har på sin hjemmeside i september 2020 anmodet om bidrag til regeringens kommende handlingsplan for Danmarks
opfyldelse af FN’s 2030-mål for bæredygtig udvikling samt information om, hvordan bidragsyderne arbejder med verdensmålene.
TVÆRGÅEND E I NPUT TI L NY H AND LI NGSPLA N
En ambitiøs handlingsplan skal – uanset de emner den omhandler – først og fremmest tage sigte på at højne rettighedsbeskyttelsen, så alle får lige rettigheder og lige muligheder for at deltage i samfundet – uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion, tro, handicap, alder, seksuel orientering mv.
Dette kræver, at Finansministeriet og regeringen sætter fokus på at højne rettighedsbeskyttelsen for udsatte grupper. Kun derved kan uligheden i samfundet mindskes i tråd med verdensmålenes
gennemgående budskab om, at inden skal lades i stikken (”leaving no one behind”).
Det er i den forbindelse væsentligt, at Finansministeriet og regeringen ikke lader sig begrænse af, hvilke emner der er afspejlet i FN’s
indikatorer for verdensmålene eller de danske målepunkter, der er foreslået af Danmarks Statistik i Vores Mål-projektet.1
KONKRET I NPUT TIL NY HAND LIN GSPLAN
Instituttet foreslår, at regeringen i sin handlingsplan for at realisere verdensmålene sætter en ambitiøs retning inden for nedennævnte oplistede emner. Emnerne favner bredt, men rummer blandt andet nogle af de væsentligste menneskerettigheds- og
ligebehandlingsproblemer i Danmark.
Emnerne er nævnt i overskriftsform for overblikkets skyld. De fleste er behandlet i instituttets rapport fra 15. oktober 2020 til FN’s
Menneskerettighedsråd forud for den universelle periodiske
bedømmelse (UPR) af Danmark i 2021.2 Derudover er der henvist til yderligere materiale for nogle emner.
Mål 1 – Afskaffe fa ttigdom
- Reducere hjemløshed og undlade at kriminalisere hjemløse personer.3 - Reducere antallet af børn, der lever i fattigdom, og forhindre etnisk diskrimination i den forbindelse.4
Mål 3 – Sundhed og trivsel
- Reducere anvendelsen af tvang i psykiatrien (delmål 3.4).5
Mål 4 – Kvalitetsuddannelse
- Højne andelen af mennesker med handicap, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse.6
Mål 5 – Ligestilling mellem kønnen e - Reducere seksuel chikane.7
- Fremme en mere ligelig fordeling af barsels-/forældreorlov mellem mænd og kvinder.8
- Øge kvinders repræsentation i ledelse og i politik.9
- Højne den digitale dannelse og etikette i befolkningen med henblik på at kvinder og minoriteter i højere grad deltager i den offentlige online debat.10
Mål 10 – Mindre ulighed
- Forhindre etnisk diskrimination i udsatte boligområder, herunder ved at afstå fra at definere “ghettoområder” ud fra en andel af beboere med ikke-vestlig baggrund.11
- Forhindre diskrimination af personer med handicap, herunder ved at udvide forbuddet mod diskrimination, så det dækker manglende rimelig tilpasning og manglende tilgængelighed.12
- Afskaffe reglen om udskydelse af familiesammenføring i tre år for visse flygtninge.13
2/3
Mål 16 – Fred, retfærd ighed og stærke in stitutioner - Reducere brugen af isolationsfængsling og gøre brugen af langvarig isolation som disciplinærstraf (strafcelle) ulovlig (delmål 16.3 + 16.10).14 - Forebygge og sikre effektiv beskyttelse imod hadforbrydelser (delmål 16.10 + 16.b).15
- Beskytte børn mod statsløshed, herunder ved at sikre, at børn født i Danmark, som har ret til dansk indfødsret fordi de ellers ville blive statsløse, tildeles statsborgerskab (delmål 16.9).16
- Reducere længden af administrativ frihedsberøvelse af afviste
asylansøgere og andre udlændinge til så kort en periode som muligt og kun som en sidste udvej (delmål 16.10).17
- I samarbejde med Færøerne oprette en national
menneskerettighedsinstitution (NHRI) for Færøerne (delmål 16.a, FN- indikator 16.a.1).
BAGGRUND – I NSTITUTTETS ARBEJDE M ED F N’S VERD ENSMÅ L Institut for Menneskerettigheder arbejder med verdensmålene både internationalt og nationalt i det omfang, vi derigennem ser en mulighed for at bidrage til at fremme eller beskytte menneskerettighederne.
Vi har blandt andet lanceret databasen ”SDG-Human Rights Data
Explorer” på sdgdata.humanrights.dk, som rummer de anbefalinger, der er givet fra FN’s menneskerettighedsmekanismer til hvert land, opdelt efter blandt andet SDG-mål og delmål. Derved gives en overskuelig mulighed for at se, hvordan verdensmålene kan linkes til de
menneskeretlige anbefalinger, som Danmark løbende modtager.
Vi medvirker endvidere løbende i Danmarks Statistiks partnerskab for SDG-data, ligesom vi deltog aktivt i Danmarks Statistiks og Deloittes Vores Mål-projekt om udvælgelse af særlige danske
målepunkter/indikatorer, der kan supplere de indikatorer, som i FN-regi skal måle fremdriften for, hvordan verdens lande arbejder for
opfyldelsen af verdensmålene.
Med venlig hilsen
Lise Garkier Hendriksen
C H E F K O N S U L E N T
3/3
1 Se nærmere om dette på Danmarks Statistiks hjemmeside på
https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/danske-maalepunkter.
2 Institut for Menneskerettigheders rapport til FN’s Universelle Periodiske Bedømmelse, 15. oktober 2020, tilgængelig med bilag her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/institut-menneskerettigheders- rapport-fns-universelle-periodiske-bedoemmelse.
3 Se note 2 og læs mere om menneskeretlige problemer i forhold til kriminalisering af hjemløshed i Institut for Menneskerettigheder, Uregistrerede migranter – Status 2018,
https://menneskeret.dk/udgivelser/uregistrerede-migranter-status- 2018.
4 Se note 2 og læs mere i Institut for menneskerettigheder, Familier på integrationsydelse, 2018, https://menneskeret.dk/udgivelser/familier- paa-integrationsydelse.
5 Se note 2 og læs mere i Institut for Menneskerettigheder, Handicap – Status 2019, https://menneskeret.dk/udgivelser/handicap-status-2019.
6 Se note 2 og læs mere i Institut for Menneskerettigheder, Handicap – Status 2019, https://menneskeret.dk/udgivelser/handicap-status-2019.
7 Se note 2 og læs mere om at mindske seksuel chikane på arbejdspladsen på Institut for Menneskerettigheders temaside:
https://menneskeret.dk/emner/koen/tema-seksuel-chikane-paa- arbejdspladsen.
8 Se Institut for Menneskerettigheder, Køn – Status 2019, https://menneskeret.dk/udgivelser/koen-status-2019.
9 Se note 2 (bilag 2 til rapporten) og læs mere i Institut for Menneskerettigheder, Køn – Status 2019,
https://menneskeret.dk/udgivelser/koen-status-2019.
10 Se note 2 og læs mere i Institut for Menneskerettigheder, Had i det offentlige rum under COVID-19-epidemien – en analyse af minoriteters oplevelser, 2020, https://menneskeret.dk/udgivelser/had-offentlige- rum-covid-19-epidemien-analyse-minoriteters-oplevelser.
11 Se note 2.
12 Se note 2 og læs mere i Institut for Menneskerettigheder, Handicap – Status 2019, https://menneskeret.dk/udgivelser/handicap-status-2019.
13 Se note 2 (bilag 2 til rapporten) og læs mere i Institut for Menneskerettigheder, Familiesammenføring – Status 2018,
https://menneskeret.dk/udgivelser/familiesammenfoering-status-2018.
14 Se note 2.
4/3
15 Se note 2 og læs mere i Institut for Menneskerettigheders policy brief om bekæmpelse af racisme og hadforbrydelser, 2019,
https://menneskeret.dk/udgivelser/bekaempelse-racisme-
hadforbrydelser, Institut for Menneskerettigheders policy brief om bekæmpelse af LGBTI+-relateret diskrimination og hadforbrydelser, 2020, https://menneskeret.dk/udgivelser/policy-brief-anbefaling- bekaempelse-lgbti-relateret-diskrimination-hadforbrydelser og Institut for Menneskerettigheder, Had i det offentlige rum under COVID-19- epidemien – en analyse af minoriteters oplevelser, 2020,
https://menneskeret.dk/udgivelser/had-offentlige-rum-covid-19- epidemien-analyse-minoriteters-oplevelser.
16 Se note 2 (bilag 2 til rapporten) og læs mere i Institut for Menneskerettigheder, Statsborgerskab – Status 2018,
https://menneskeret.dk/udgivelser/statsborgerskab-status-2018.
17 Se note 2 (bilag 2 til rapporten) og læs mere i fx Institut for Menneskerettigheder, Asyl – Status 2018,
https://menneskeret.dk/udgivelser/asyl-status-2018.
5/3
