Dansk økonomi lider af mangel på efterspørgsel

(1)

Dansk økonomi lider af mangel på efterspørgsel

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 10 www.ae.dk

(2)

Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 12 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk

1 Resumé af prognosen (s. 1) 2 Nøgletal for prognosen:

Fremgang kan blive afløst af afmatning (s. 2) 3 Arbejdsmarked:

Udsigt til færre job end hidtil (s. 8) 4 Analyse:

Lavvækst skyldes mangel på efterspørgsel – nabolande giver os baghjul (s. 11) 5 Scenarier for dansk økonomi:

Risiko for lavvækst på mindre end 1 pct. (s. 13)

6 Anbefalinger:

Brug finanspolitikken og opkvalificer arbejdsstyrken (s. 15)

Kontakt

Dansk økonomi lider af mangel på efterspørgsel

af cheføkonom Erik Bjørsted og stud.polit. Eva Smidt

med bidrag fra chefanalytiker Jens Sand Kirk, senioranalytiker Signe Dahl, stud.polit. Anders Christian Overvad og stud.polit. Mette Rasmussen

Indhold

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(3)

1 Resumé. Dansk økonomi lider af mangel på efterspørgsel

AE forventer i sin efterårsprognose, at væksten i år blot bliver på 0,9 pct. og 1,3 pct. i 2017.

I 2018 ventes væksten at blive på 2 pct. Otte år efter finanskrisens udbrud har dansk øko- nomi fortsat meget svært ved at komme op i fart.

Udviklingen på arbejdsmarkedet har været paradoksal. Selvom væksten ikke for alvor er kommet i gang, så begyndte beskæftigelsen at vokse i foråret 2013 og er siden vokset næ- sten uafbrudt måned efter måned.

Jobfremgangen i 2016 har hidtil været meget kraftig. Lige nu ser det ud til, at beskæftigel- sen i år stiger med ca. 45.000 personer. I 2017 og 2018 ventes jobfremgangen dog at af- tage en smule. I 2017 forventes en jobfremgang på 24.000 personer.

Der er en række usikkerheder for dansk økonomi. For det første er vi meget følsomme overfor udviklingen i den internationale økonomi. For det andet er vi meget afhængige af den hjemlige efterspørgsel. Selvom vi herhjemme har øget de offentlige investeringer, så har besparelserne på det offentlige forbrug taget luften ud vækstpakkerne. Fra 2010 til 2015 er det offentlige forbrug faldet med 2,6 pct. Det står i skærende kontrast til udviklingen i Tyskland og Sverige, hvor det offentlige forbrug i begge lande er vokset med 7,4 pct.

Afmatning i udlandet og en stram dansk finanspolitik med manglende efterspørgsel kan betyde meget for dansk vækst og beskæftigelse. I resumefigur 1A og 1B er AE’s forventnin- ger til vækst og beskæftigelse vist for 2017 samt negative og positive scenarier for dansk økonomi.

Resumefigur 1A. BNP i 2017 Resumefigur 1B. Beskæftigelse i 2017

Kilde: AE’s prognose for dansk økonomi Kilde: AE’s prognose for dansk økonomi

En vækst på 1,3 pct. til næste år er bestemt ikke prangende. Samtidig med den svage vækst er der politisk lagt op til en stramning af finanspolitikken. Opsvinget er ikke tilstrækkeligt selvbærende. Der er mangel på efterspørgsel. Derfor bør regeringen undlade at stramme finanspolitikken i den nuværende situation.

Samtidig har dansk økonomi lidt under en svag produktivitetsvækst. Der er behov for initiativer der løfter arbejdsstyrkens kvalifikationer. De sidste 10 år har der været et stort fokus på arbejdsudbud. Nu er det tid til at fokusere på arbejdsstyrkens kvalifikationer. Der brug for initiativer, der sikrer, at flere unge får en erhvervsfaglig uddannelse ligesom vok- sen og efteruddannelsesområdet skal styrkes. Regeringens besparelser på uddannelse bør sløjfes.

0,8 1,3

1,8

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Pct. Pct.

Negativ scenarie Prognose Positiv scenarie

17 24

32

0 5 10 15 20 25 30 35

1000 pers.

1.000 pers.

Negativ scenarie Prognose Positiv scenarie

AE forventer en vækst i år på 0,9 pct. og 1,3 pct. næste år

Vi har oplevet lav vækst, men stingende beskæftigelse

AE forventer, at beskæftigel- sen stiger med 24.000 personer næste år

I løbet af krisen har den offentlige efterspørgsel i Dan- mark bidraget langt mindre til væksten end det har været tilfældet Sverige og Tyskland.

Med udsigt til svag vækst bør finanspolitikken ikke stram- mes i den nuværende situation

Behov for at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer. Regerin- gen bør droppe besparelserne på uddannelse

(4)

2

2 Nøgletal for prognosen: Fremgang kan blive afløst af afmatning

Første halvår af 2016 har budt på en relativt pæn vækst, og dansk økonomi er faktisk kommet godt ud af starthullerne i 2016. BNP voksede således med 0,7 pct. i 1. kvartal og med 0,4 pct. i 2. kvartal. Væksten i dansk økonomi i første halvår er således kommet sig ovenpå et dårligt andet halvår af 2015, hvor BNP faldt henholdsvis 0,6 pct. og 0,2 pct. i 3. og 4. kvartal.

Beskæftigelsen er samtidig vokset med 14.100 personer i 1. kvartal og med 14.600 personer i 2. kvartal i år. Beskæftigelsesfremgangen i første halvår 2016 er en fortsættelse af den stigende beskæftigelses- vækst gennem 2015.

Figur 1A. Udviklingen i BNP Figur 1B. Udviklingen i beskæftigelsen

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Kilde: AE pba. Danmarks Statistik

På trods af den pæne start på 2016 er det dog tvivlsomt om dansk økonomi kan holde sig på den nuvæ- rende vækstbane. Væksten i udlandet forventes fortsat at være svag, og det store flertal af udenlandske prognoser peger på en nedgearing den kommende tid. Dermed står eksporten over for en hård tid.

Fremgangen på arbejdsmarkedet har været rigtig pæn, men der er tegn på, at fremgangen er på vej til at bremse op. Hvis der kommer en opbremsning, er der ikke den samme medvind til det private forbrug, som hidtil.

Væksten i boligpriserne har de seneste måneder været relativ kraftig, men væksten i boligpriserne ventes fremadrettet at blive lidt mere afdæmpet – bl.a. som følge af svagt voksende renter. Så også fra boligmarkedet kan vi se frem til mindre medvind til den indenlandske efterspørgsel, hvor også væksten i investeringerne vil være relativt afdæmpet. Endelig ventes de offentlige investeringer at falde.

Samlet forventer AE blot en vækst i 2016 på 0,9 pct. Væksten i udlandet ventes i 2017 at blive forholdsvis svag, og væksten i beskæftigelsen ventes at blive omkring halveret i 2017, hvilket også kan få forbrugerne til at holde lidt igen. Efterspørgslen fra forbrugere og udlandet ventes altså ikke for alvor at komme op i gear i 2017, hvilket betyder, at det vil tage længere tid for investeringerne at komme op i gear. Samlet ventes således kun en vækst på 1,3 pct. i 2017.

Først i 2018 ventes væksten i BNP at nå op på 2 pct. Det skyldes bl.a., at væksten i udlandet til den tid forventes at være taget til, ligesom virksomhederne i takt med at deres ledige produktionskapacitet gradvist bliver mindre må forventes at øge investeringerne. Tabel 1 og 2 viser nøgletal for AE’s prognose.

435 440 445 450 455 460 465 470 475

08 09 10 11 12 13 14 15 16

Mia.2010-kr.

2.700 2.750 2.800 2.850 2.900 2.950

08 09 10 11 12 13 14 15 16

1.000 personer 1.000

personer

(5)

3 Tabel 1. Nøgletal fra AE’s efterårsprognose – forsyningsbalancen

2015 2016* 2017* 2018*

Realvækst, kædede værdier, pct.

BNP 1 0,9 1,3 2

Indenlandsk efterspørgsel 0,9 1,4 1,5 2

Privat forbrug (inkl. NPISH) 2,3 2,1 1,8 2,1

Offentligt forbrug -0,7 1,2 0,5 0,6

Offentlige investeringer -1,1 -3,3 -0,2 0,7

Boliginvesteringer -1,6 3,7 3 4

Erhvervsinvesteringer 2,8 0,3 2,8 4,4

Lagre mv. (vækstbidrag) 1) -0,3 -0,1 0 0

Eksport af varer og tjenester 0,3 0,7 2,4 2,5

Import af varer og tjenester 0 1,8 3,1 2,5

Kilde: AE’s efterårsprognose 2016.

Tabel 2. Nøgletal fra AE’s efterårsprognose

2015 2016* 2017* 2018*

Ændring, 1.000 personer

Beskæftigelse 30,4 45,0 24,0 24,5

Niveau, 1.000 fuldtidspersoner

Bruttoledighed 123 114 106 100

Mia. kr.

Offentlig saldo -34 -20 -35 -15

Pct. af BNP

Offentlig saldo -1,7 -1,0 -1,7 -0,7

Årlig stigning, pct.

Forbrugerprisindeks 0,5 0,2 1,3 1,8

Boligpriser, enfamiliehuse 6,0 5,0 4,0 2,5

1) Inkl. diskrepans, bidrag til BNP-væksten.

Kilde: AE’s efterårsprognose 2016.

2.1 Indenlandsk efterspørgsel driver væksten

Den indenlandske efterspørgsel forventes at drive væksten i samtlige prognoseår. I 2016 og 2017 skal den indenlandske efterspørgsel endda veje op for negative vækstbidrag fra nettoeksporten.

Det private forbrug voksede med 2,3 pct. i 2015, og det private forbrug er også vokset pænt i begyndel- sen af 2016. Som det fremgår af figur 2, er det private forbrug nu oppe på samme niveau som før krisen.

(6)

4 Figur 2. Det private forbrug

Anm.: Data er sæsonkorrigeret.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Den pæne jobfremgang på arbejdsmarkedet kombineret med de store prisstigninger på boligmarkedet, lave renter samt de pæne reallønsstigninger – som følge af den lave inflation – har været med til at sætte gang i det private forbrug.

Der er dog ikke tale om nogen forbrugsfest, og samtidig vidner de seneste tal for forbrugertilliden da også om, at vi heller ikke skal forvente, at forbruget tordner derud lige nu. Forbrugertilliden er positiv, men siden foråret 2015, hvor stemningen blandt forbrugerne var næsten euforisk, er forbrugerne igen kommet mere ned på jorden.

Samtidig er der tegn på, at jobfremgangen på arbejdsmarkedet kan være på vej til at bremse op, hvilket vil lægge en dæmper på forbruget. Endelig kan situationen i udlandet spille ind. Effekterne af Brexit er forbundet med stor usikkerhed, men de usikre tider i verden omkring os, kan også få forbrugerne til at holde igen.

Væksten i boligpriserne ventes i prognoseperioden også at tage lidt af, hvilket bl.a. afspejler en forvent- ning om, at renterne vil begynde at vokse igen. Derfor er det også forventningen, at væksten i det private forbrug holder sig omkring 2 pct. i prognoseperioden.

Erhvervsinvesteringerne er faldet de sidste to kvartaler og givet, at efterspørgslen ikke er specielt kraftig, og der fortsat er ledig produktionskapacitet, ventes investeringerne kun at komme sig langsomt. BNP ligger således stadigvæk markant under sit potentielle/strukturelle niveau, og derfor er der også ledig kapacitet til at producere mere uden at virksomhederne for alvor behøver at øge investeringerne. Den usikre situation i udlandet indbyder heller ikke til investeringer, selvom renten er historisk lav.

I takt med at den ledige produktionskapacitet bliver mindre, vil investeringerne dog følge med op, men det kræver en kraftigere fremdrift i det private forbrug og i udlandets efterspørgsel, end vi ser nu.

192 194 196 198 200 202 204 206

205 207 209 211 213 215 217 219

08 09 10 11 12 13 14 15 16

mia.2010-kr.

mia. 2010-kr.

Privat forbrug i husholdningerne (venstre akse) Forbrug ekskl. el- og brændsel

(7)

5 Boliginvesteringerne har på trods af lave renter, og voksende boligpriser udviklet sig svagt. I første kvartal i år steg boliginvesteringerne dog med 3,8 pct., men stigningen blev afløst af et fald på 1 pct. i andet kvartal. Selvom boligpriserne har været stigende og renterne lave, er der altså ikke rigtig kommet gang i boliginvesteringerne siden krisen.

Tidligere har den reale boligpris og boliginvesteringerne fulgtes pænt, men den sammenhæng har ikke været så stærk i de seneste 10 år, hvor den reale boligpris er stukket af fra boliginvesteringerne. Det fremgår af figur 3. I prognoseperioden forventes de voksende boligpriser dog at kunne trække lidt gang i boliginvesteringerne. Væksten i den reale boligpris forventes dog at stilne af, hvilket også sætter en grænse for, hvor meget vi kan forvente os af boliginvesteringerne.

Figur 3. Udviklingen i den reale kontantpris på huse sammenlignet med boliginvesteringerne

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

2.2 Den offentlige efterspørgsel trækker ned

Sidste år faldt både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer. I år forventes det offentlige forbrug at stige 1,2 pct., men til gengæld forventes de offentlige investeringer at falde 3,3 pct. Det anslår Finansministeriet i ’Økonomisk Redegørelse august 2016’. Den offentlige efterspørgsel forventes derfor at bidrage negativt til væksten i 2016.

I 2017 og 2018 forventes svag vækst i det offentlige forbrug. De offentlige investeringer forventes at falde i 2017 og stige svagt i 2018. Der er dog stor usikkerhed omkring skønnene, da de offentlige kom- ponenter er politisk bestemte.

Samtidig har der siden 2010 været en tendens til, at det offentlige forbrug er vokset mindre end forudsat, fordi der bl.a. i kommunerne har været et kraftigt offentligt underforbrug, hvilket også er én af årsagerne til, at BNP-væksten gang på gang siden 2010 har skuffet.

40 50 60 70 80 90 100 110 120 130

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 Boliginvesteringer

mia. kr.

Real boligpris 2010=100

Real boligpris Boliginvesteringer, højre akse

(8)

6 2.3 Udenrigshandel

Den danske eksport udviklede sig svagt igennem 2015. I de to første kvartaler i år er eksporten dog vokset igen. Vareeksporten trak op i eksportvæksten i første kvartal, mens tjenesteeksporten drev eksport- væksten i andet kvartal.

Der var ingen vækst i den samlede danske import i 2015. I de to første kvartaler i år er den samlede import vokset, men mindre end eksporten, hvorfor udenrigshandlen har bidraget positivt til BNP-væk- sten i første halvdel af 2016.

Ser man på eksporten i mængder, har udviklingen samlet ikke været alt for opløftende de sidste par år.

Ser man på udviklingen i industriens eksport i løbende priser, har der dog overordnet været en pæn opadgående tendens. Det fremgår af figur 4, som viser industriens eksport opgjort i løbende priser.

Figur 4. Udviklingen i industrieksporten og industriimporten

Anm.: Industrieksporten er afgrænset ved følgende varegrupper: Kemikalier og kemiske produkter, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, Ma- skiner, Transportmidler, Færdigvarer og andre varer. Skibe og fly er ikke inkluderet. Der ses på et 3 måneders glidende gennemsnit.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Selvom eksporten i første halvår 2016 har udviklet sig pænt, er der kun udsigt til en relativt svag eksport- fremgang den kommende tid. Konsensus blandt udenlandske prognosemagere er, at væksten i udlandet vil geare ned det kommende år, og det vil naturligvis svække de danske eksportmuligheder. Dertil kommer, at effekterne af briternes exit fra EU fortsat er behæftet med stor usikkerhed.

Væksten i Storbritannien er gået kraftigt ned, og det kan have en direkte effekt på dansk økonomi, fordi Storbritannien er en stor samhandelspartner for Danmark. Vareeksporten til Storbritannien tog da også et stort dyk i august måned, hvilket også kan ses i industriens eksport i figur 4. Derudover kan der være en indirekte effekt af, at andre af vores vigtige samhandelslande som f.eks. Tyskland og Sverige bliver ramt af, at efterspørgslen i Storbritannien er svag. Meget afhænger af, hvad det bliver for en handelsaf- tale briterne får forhandlet på plads, men forløbet kan i mellemtiden skabe usikkerhed blandt forbrugere og virksomheder.

20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Mia. kr.

Industrieksport Industriimport

(9)

7 Eksporten af varer og tjenester forventes kun at vokse med 0,7 pct. i år og med 2,4 pct. i 2017. Samtidig forventes en lidt højere fremgang i importen som følge af den private forbrugsvækst, og udenrigshandlen ventes derfor at trække BNP ned i både 2016 og 2017. I 2018 forventes eksporten og importen begge at vokse med 2,5 pct.

(10)

8

3 Arbejdsmarked: Udsigt til færre nye job end hidtil

Beskæftigelsesfremgangen har været forholdsvis kraftig i den første halvdel af 2016. Sidste år voksede beskæftigelsen med over 30.000 personer, og selv hvis beskæftigelsen skulle være uændret resten af året, bliver den samlede beskæftigelsesfremgang for 2016 på mere end 40.000 personer.

Beskæftigelsesfremgangen i de seneste par år har været overraskende set i lyset af, at BNP-væksten har haft vanskeligt ved at komme over 1 pct. En vækst på 1 pct. ville under normale omstændigheder i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men de seneste år har det altså været nok til at skabe grundlag for en forholdsvis kraftig jobfremgang. Udviklingen dækker over, at produktivitetsvæksten har været svag. Spørgsmålet er, om det er et midlertidigt fænomen, vi er vidner til, eller om der også fremadrettet skal forholdsvis lidt vækst til, før beskæftigelsen vokser.

Endelig kan det også være, at aktiviteten i dansk økonomi reelt har været højere end BNP-tallene umid- delbart giver indtryk af. Betalingsbalancetallene er netop blevet revideret af Danmarks Statistik tilbage til 2005. Revisionen vil løfte BNP-niveauet, og kan også have en betydning for væksten. Vare- og tjene- stebalancen udvikler sig således mere positivt i 2014 og 2015 med de nye reviderede tal for betalings- balancen, hvilket isoleret set trækker i retning af, at væksten de sidste par år har været højere end hidtil antaget. Uanset, hvad der er op og ned i BNP-tallene, er der dog i øjeblikket visse tegn på en opbremsning på arbejdsmarkedet.

Bl.a. er der ikke længere den samme vækst i antallet af nyopslåede stillinger som tidligere. Det fremgår af figur 5, som viser antallet af nyopslåede jobannoncer i Jobindeks. Siden omkring 2011 har antallet af nyopslåede stillinger været stigende, men der har igennem længere tid ikke for alvor været nogen fremgang i antallet af nye jobopslag på Jobindex. Samtidig er der blevet varslet flere fyringer i de første ni måneder af 2016 sammenlignet med de første ni måneder af 2015. Det kan være en indikation af, at jobfremgangen fremadrettet bliver mindre.

Figur 5. Antallet af nye jobannoncer i Jobindex

Kilde: AE på baggrund af Jobindex

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Nyopslåede stillinger/annoncer Nyopslåede

stillinger/annoncer

Jobindex

(11)

9 Beskæftigelsesindikatorerne fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer peger også på en lavere jobfremgang den kommende tid, og endelig har væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen på det private arbejdsmarked den seneste måned været noget mindre end i de foregående måneder.

Med tanke på den svage vækst forventes at fortsætte, og jobindikatorerne er mindre positive end de har været, er det sandsynligt, at jobfesten på arbejdsmarkedet fremadrettet bliver knap så festlig som hidtil.

Den samlede beskæftigelse ventes i år at vokse med 45.000 personer, hvilket altså indebærer en betydeligt reduktion af kvartalsvækstraterne i tredje og fjerde kvartal 2016. Især væksten i den private be- skæftigelse forventes at stilne af resten af året. På trods af den forventede nedgearing resten af året ventes den private beskæftigelse at vokse med 48.000 personer for 2016 som helhed. Det skyldes, at beskæftigelsen voksede så kraftigt i første halvdel. Selv hvis beskæftigelsen i den private sektor skulle være uændret resten af året, ville jobfremgangen for hele 2016 samlet blive på 45.000 personer. Den offentlige beskæftigelse ventes at falde med 3.000 personer. Det fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Udviklingen i beskæftigelsen

2015 2016 2017 2018

Ændring 1.000 personer

Samlet beskæftigelse 30,430,430,430,4 45454545,0,0,0,0 24,024,024,024,0 2424,52424,5,5,5

Privat beskæftigelse 32,2 48,0 23,0 24,5

Offentlig beskæftigelse -1,8 -3,0 1,0 0,0

Kilde: AE’s efterårsprognose, 2016

Væksten i den private beskæftigelse falder markant fra 48.000 personer i år til 23.000 flere beskæfti- gede næste år, og i 2018 ventes den private beskæftigelse at vokse med 24.500 personer. Dermed ventes den private beskæftigelse i 2018 ikke at være tilbage på niveauet, fra før krisen satte ind. Den offentlige beskæftigelse forventes at stige med 1.000 personer i 2017 og at være uændret fra 2017 til 2018.

Samtidig med at beskæftigelsen forventes at stige, forventes bruttoledigheden at falde. I 2015 faldt bruttoledigheden med 10.700 personer, og i år forventes arbejdsløsheden at falde med 9.500 personer.

Ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen stiger, fordi arbejdsstyrken samtidig forventes at blive større. Der kommer flere unge ud på arbejdsmarkedet, som har færdiggjort deres uddannelse, ligesom de seneste års arbejdsmarkedsreformer – herunder tilbagetrækningsreformen – kommer til at øge arbejdsudbuddet. I 2017 og 2018 forventes bruttoledigheden fortsat at falde, men i et langsommere tempo.

(12)

10 Figur 6. Udviklingen i bruttoledigheden

Kilde: AE’s efterårsprognose, 2016

60 80 100 120 140 160 180

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

1000 pers.

Bruttoledige Fremskrevet

(13)

11

4 Lavvækst skyldes mangel på efterspørgsel – nabolande giver os baghjul

Væksten i dansk økonomi halter efter vores nabolande Sverige og Tyskland, og selv det hårdt plagede, euroområde, oplever kraftigere vækst end dansk økonomi. Regeringen har præsenteret en 2025-plan med meget fokus på udbudssiden af økonomien. Det er imidlertid ikke mangel på hænder, der er årsagen til, at den danske vækst halter efter i øjeblikket. Problemet her og nu er mangel på efterspørgsel.

Ser man på forskellen mellem faktisk og strukturelt/potentielt BNP, som er det niveau BNP ville have i en konjunkturneutral situation, ligger det faktiske BNP fortsat betydeligt under det strukturelle/potentielle BNP. Det betyder, at der fortsat er betydelig ledig kapacitet til at vokse mere. Faktisk vurderer EU- kommissionen, at forskellen mellem faktisk og strukturel/potentielt BNP i Danmark kun er overgået af de gældsplagede lande i Sydeuropa samt Kroatien. Det fremgår af figur 7.

Figur 7. Forskellen mellem faktisk og strukturelt/potentielt BNP i EU

Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionens forårsprognose, 2016.

EU-kommissionen vurderer således, at Danmark er blandt de lande i EU, som fortsat er mest præget af krisen, og hvor der er masser af ledig kapacitet til at vokse mere. Finansministeriet og Det Økonomiske Råd vurderer også, at faktisk BNP ligger under det strukturelle/potentielle niveau. Finansministeriet og Det økonomiske Råd vurderer begge, at forskellen mellem faktisk og strukturelt BNP er på ca. 1 pct.

Problemet for dansk økonomi her og nu er derfor ikke kapaciteten og udbudssiden i økonomien, men derimod mangel på efterspørgsel.

Efterspørgslen er aldrig rigtig kommet sig oven på krisen. Specielt har den private indenlandske efter- spørgsel (dvs. privat forbrug plus private investeringer) haltet, og ligger forsat et pænt stykke under niveauet før krisen satte ind. Det har haltet for både det private forbrug og de private investeringer. Dog er det private forbrug kommet op i lidt mere normale omdrejninger uden dog at være helt oppe at ringe.

Investeringerne har det fortsat svært.

Eksporten har også haft det svært på det sidste, men er trods alt kommet tilbage på et niveau der er højere end før krisen. Eksporten havde dog et vanskeligt 2015, og også 2016 risikerer at ende som et sløjt år.

-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2

Letland Irland Malta Estland USA UK Litauen Ungarn Tjekkiet Tyskland Bulgarien Slovenien Sverige Polen Belgien Slovakiet Østrig Luxembourg Rumænien EU Holland Euroområdet Frankrig Portugal Finland Danmark Italien Kroatien Cypern Spanien Grækenland

Pct. af potentielt BNP Pct. af potentielt BNP

(14)

12 Tilbage står så den offentlige efterspørgsel – dvs. det offentlige forbrug plus de offentlige investeringer - til at holde hånden under væksten. Den offentlige efterspørgsel voksede da også i den første del af krisen, men efter 2010, er den offentlige efterspørgsel ikke vokset synderligt, og har dermed ikke bidraget til væksten. Den offentlige efterspørgsel var i 2. kvartal 2016 således nogenlunde på samme niveau, som i 1. kvartal 2010.

Den relativt flade udvikling i den offentlige efterspørgsel dækker over, at de offentlige investeringer er øget, mens det offentlige forbrug er faldet.

7.1 Tyskland og Sverige giver os baghjul

Fra 2010 til 2015 er det offentlige forbrug herhjemme faldet med 2,6 pct. Det står i skærende kontrast til udviklingen i Tyskland og Sverige, hvor det offentlige forbrug i begge lande er vokset med 7,4 pct.

siden 2010.

Når man sænker det offentlige forbrug har det på kort sigt store negative konsekvenser for væksten og beskæftigelsen. Offentligt forbrug er det instrument i værktøjskassen, som på kort sigt har den største effekt på BNP og beskæftigelse. Selvom vi herhjemme, som led i vækstpakker, har øget de offentlige investeringer, har besparelserne på det offentlige forbrug taget luften ud vækstpakkerne.

I løbet af krisen har den offentlige efterspørgsel i Danmark bidraget langt mindre til væksten end det har været tilfældet Sverige og Tyskland. Det fremgår af figur 8, som viser udviklingen i den samlede offentlige efterspørgsel (offentligt forbrug og offentlige investeringer) fra 2008 til 2015. Som det fremgår er det specielt siden 2010, at bidraget fra den offentlige efterspørgsel til væksten herhjemme har været meget begrænset.

Figur 8. Udviklingen i den offentlige efterspørgsel sammenlignet med Tyskland og Sverige

Kilde: AE på baggrund af OECD, Economic Outlook, no. 99.

Dansk økonomi er fortsat stærkt præget af krisen. BNP ligger under det strukturelle/potentielle BNP, og det vidner om, at der fortsat er ledig kapacitet til at vækste. Problemet er bare, at efterspørgslen ikke er der, og så længe den ikke er det, og der er ledig kapacitet, har virksomhederne heller ikke for alvor nogen tilskyndelse til at øge investeringerne selvom renten er lav.

100 102 104 106 108 110 112 114

08 09 10 11 12 13 14 15

2008=100 2008=100

DK DEU SWE

(15)

13

5 Scenarier: Risiko for lavvækst på mindre end 1 pct.

Prognosens skøn for væksten i BNP og den samlede beskæftigelse hviler på skøn og antagelser for bl.a.

væksten i udlandet, renter, oliepriser, væksten i offentligt forbrug, væksten i offentlige investeringer og mange andre forhold.

Disse forudsætninger for prognosen kan flytte sig, og det vil naturligvis også have betydning for skøn- nene for vækst og beskæftigelse.

Danmarks økonomi er meget følsom over for udviklingen i den internationale økonomi. Udenrigshandlen fylder en stor del af den danske økonomi, og efterspørgslen i udlandet har derfor betydelig indflydelse på den danske eksport og herigennem på BNP og beskæftigelsen. Væksten i udlandet kan også have afsmittende effekt på forbrugs- og investeringslysten herhjemme. I øjeblikket er vækstudsigterne hos Danmarks største handelspartnere særligt usikre, bl.a. i lyset af Storbritanniens udtrædelse af EU, men derudover er væksten i Kina og i andre af BRIK-økonomierne aftaget. Hvis væksten på det danske eksportmarked afviger fra det forventede, vil skønnene for BNP og beskæftigelsen ændres betydeligt.

Det private forbrug er den største indenlandske efterspørgselskomponent, og væksten i det private forbrug har derfor stor direkte effekt på BNP og beskæftigelse. Derudover driver den private efterspørgsel i høj grad andre dele af økonomien: Den private efterspørgsel kan skabe behov for udvidelse af produk- tionskapaciteten, og hvis den private forbrugslyst ser ud til at bide sig fast, bliver virksomhederne mere tilbøjelige til at investere, da der er udsigt til, at produktionen kan afsættes. Herved stimuleres væksten yderligere. Hvis den private forbrugstilbøjelighed udvikler sig anderledes end ventet, vil BNP- og beskæf- tigelsesskønnene derfor påvirkes betydeligt.

I lyset af usikkerhederne er opstillet to alternative scenarier til prognosens skøn: Et negativt scenarie, hvor væksten på det danske eksportmarked bliver lavere end forventet, og den private forbrugsvækst kun vokser beskedent, og et positivt scenarie, hvor både eksportmarkedsvæksten og den private for- brugsvækst bliver højere end ventet.

De alternative scenariers effekt på BNP og beskæftigelse er foretaget ved stød til den danske eksport- markedsvækst og det private forbrug i ADAM. Scenarierne skal ikke ses som usikkerhedsberegninger, men som beregninger, der viser følsomheden af, at forskellige forudsætninger, som prognosen hviler på ændrer sig.

Det negative scenarie er baseret på, at det private forbrug aftager lidt i slutningen af 2016 efter at være vokset pænt i første halvår. Herefter vokser det private forbrug langsomt gennem 2017 og 2018. Et scenarie med nedgearing og langsom genopretning af det private forbrug kan understøttes af de tegn, vi begynder at se på nedgearing på arbejdsmarkedet samt usikkerhederne omring den udenlandske øko- nomi.

I det positive scenarie er det antaget, at det private forbrug kan holde en kvartalsvækst på omkring 0,6 pct. gennem hele prognoseperioden, som var tilfældet – gennemsnitligt - i første halvår i år og hele sidste år. Skønnet for eksportmarkedsvæksten i det negative og positive scenarie er baseret på spredningen i vækstskønnene i ’Consensus Forecasts’ for de lande Danmark handler mest med. Ud fra dette er bereg- net en alternativ eksportmarkedsvækst, som er lagt ind i ADAM-modellen.

(16)

14 Figur 9 er de alternative scenarier for væksten vist. I 2017 vil en alternativ udvikling i eksportmarkeds- væksten og det private forbrug kunne betyde en forskel fra prognoseskønnet på 0,5 pct. point i enten positiv eller negativ retning. Dvs. at i det negative scenarie, hvor væksten i udlandet og i det hjemlige private forbrug skuffer, kan væksten i 2017 komme ned på 0,8 pct., mens væksten i det positive scenarie kan komme op på 1,8 pct. I 2018 afviger væksten i scenarierne med +/- 0,3 pct. point fra prognoseskøn- net på 2 pct.

Figur 9. Væksten i BNP i prognosen sammenlignet med et positivt og et negativt scenarie

Anm.: Beregninger foretaget på ADAM-modellen Kilde: AE på baggrund af Danmark Statistik

Figur 10 viser hvilken betydning de alternative scenarier vil have for beskæftigelsen de næste år. I 2017 vurderes beskæftigelsen 10-11.000 personer lavere/højere i henholdsvis det negative og positive scenarie, og i 2018 er beskæftigelsen 16.500-17.000 personer lavere/højere i henholdsvis det negative og positive scenarie.

Figur 10. Beskæftigelsesudviklingen i prognosen samt et positivt og et negativt scenarie

Anm.: Beregninger foretaget på ADAM-modellen Kilde: AE på baggrund af Danmark Statistik

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5

2017 2018

Pct. Pct.

Negativt scenarie Prognose Positivt scenarie

2.700 2.750 2.800 2.850 2.900 2.950

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

1000 pers.

Prognose Negativt scenarie Positivt scenarie

(17)

15

6 Anbefalinger : Brug finanspolitikken og opkvalificer arbejdsstyrken

Der er kommet flere meldinger om mangel på arbejdskraft og flaskehalse. Bl.a. melder byggeriet om problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Flaskehalsproblemerne er dog stadigvæk langt fra den situation, vi havde før krisen. Lønstigningerne er moderate, og som den seneste rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering konstaterer, at langt de fleste virksomheder ikke store problemer med at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Dertil kommer, at de mange arbejdsmarkedsreformer, som vi har gennemført de sidste 10 år, vil øge arbejdsstyrken, ligesom der er mange unge, som i løbet af krisen har taget en uddannelse, og som de kommende år træder ud på arbejdsmarkedet. Selvom der dermed overordnet set ikke ser ud til at være problemer lige nu med at skaffe arbejdskraft, er det dog ikke sikkert, at de hænder, vi har til rådighed på arbejdsmarkedet, fremadrettet har de rette kvalifikationer.

AE’s fremskrivning af arbejdsmarkedet viser, at vi i 2025 risikerer at mangle 70.000 faglærte, 25.000 personer med korte videregående uddannelser og 40.000 med mellemlange videregående uddannelser.

Omvendt er der udsigt til et overskud på 65.000 ufaglærte, 45.000 personer med en gymnasial uddannelse.

Flaskehalsen peger derfor på reformer, der øger arbejdsstyrkens kvalitet. Politikerne skal have fokus på reformer, som sikrer, at langt flere får en faglært uddannelse, og flere får korte og mellemlange videre- gående uddannelser rettet mod den private sektor. Får vi ikke løst disse underliggende ubalancer på arbejdsmarkedet, vil det hæmme vores produktivitetsvækst og vores mulighed for at skabe mere vel- stand på den lange bane.

6.1 Forkert medicin for dansk økonomi i finanslov og 2025-plan

Den samlede efterspørgsel er aldrig rigtig kommet sig oven på krisen. Dansk økonomi er fortsat stærkt præget af krisen. BNP ligger under det strukturelle/potentielle BNP, og det vidner om, at der fortsat er masser af ledig kapacitet til at vækste. Problemet er, at efterspørgslen ikke er der, og så længe den ikke er det, og der er ledig kapacitet, har virksomhederne heller ikke for alvor nogen tilskyndelse til at øge investeringerne, selvom renten er lav.

Hvis man ikke får brudt denne tiebreak, kan vækstkrisen for alvor bide sig fast. Når virksomhederne ikke investerer i nye maskiner og teknologi, hæmmer det produktivitetsvæksten og dæmper vores vækstmu- ligheder fremadrettet. Derfor burde 2025-planen, og i særdeleshed finanslovsforslaget for 2017, fokusere mere på at styrke efterspørgslen. Det er dog ikke tilfældet. I finanslovsforslaget for 2017 er der tværtimod lagt op til en stramning af finanspolitikken. Finanspolitikken de sidste par år har også været stram, og ser man på den flerårige effekt af finanspolitikken, bidrager finanspolitikken iflg. finansmini- steriets beregninger til at trække BNP-niveauet ned med 0,4 pct. i 2017. Det er ikke hensigtsmæssigt, når den private efterspørgsel halter.

I finanslovsforslaget er der derudover lagt op til store besparelser på uddannelsesområdet frem mod 2020. Det er uheldigt, fordi der er stor risiko for at vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft.

Tværtimod er der brug for et løft på specielt de erhvervsfaglige uddannelser. Regeringen bør derfor sløjfe de besparelser på uddannelsesområdet, der frem mod 2020 er lagt op til i finanslovsforslaget.

(18)

Telefon: 33 55 77 10 E-mail: ae@ae.dk www.ae.dk