• Ingen resultater fundet

Fod under eget bord

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Fod under eget bord"

Copied!
19
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Fod under eget bord1

A f K im Furdal

D e n nyere b y u d v ik lin g i p ro v in s b y e r n e efter å r h u n d r e d s k i f t e t m å , til trods for en ræ kke a f b ø g er d e r h a r set d a g e n s lys i de senere år, siges at v æ re s te d m o d e r li g t b e h a n d l e t . 2 Ved K o l d i n g S ta d s a rk i v h a r vi i 1989 forsøgt at r å d e b o d p å d e n n e situ a tio n m e d projekt

» H a v e b y e n K o ld in g « m e d u n d e r t e g n e d e som p r ojektlede r. E n a f de p ro b le m stillin g e r , som p ro je k te t u n d e rs ø g te , v a r d e n sociale ad s k il­

lelse (segrega tion) a f byen. I d et følgende skal j e g kort forsøge at ridse nogle a f projektets

foreløbige r e s u lt a te r p å d e t te o m r å d e op.

I u n d e r sø g e lse n h a r j e g specielt fokuseret p å 2 f æ n o m e n er, d e r h a r haft b e t y d n in g for K o ld in g s u dvikling og for m a n g e a n d r e p r o ­ vinsbyer.

1. F r e m k o m s t e n a f h a v e se lsk a b e r fra ca.

1910 til slu t n in g e n a f 5 0 ’erne.

2. S ta ts lå n s liu s e n e fra 1938 til 1958.

m u lig h ed . D e billige s ta ts lå n v a r d e r im o d et initiativ fra c e n tr a lt hold, d e r sæ rligt fik b e ­ t y d n in g efter 2. v erd e n sk rig , til a t sæ tte g a n g i b oligbyggeriet. F r a 1960’e rn e g jorde f re m ­ k o m s te n a f » ty p e h u s e t« og d e n teknologiske u dv ik lin g in d e n for b y g g e b r a n c h e n d e t m u ­ ligt a t n e d b r in g e de faktiske b y g g e o m k o s t­

n inge r. E n d e lig h a r s ta te n og k o m m u n e r n e sid en første v e r d e n s k rig via forskellige s tø t te ­ o r d n i n g e r eller offentligt byggeri søgt at skaffe boliger til d e m , d e r ikke ø k o n o m is k fo rm å e d e at e r h v e rv e eget hus.

S om første led i p ro jek tet v a r d e t n ø d v e n ­ d igt a t skaffe et p ræ cist overblik over a n ta lle t a f h a v e s e ls k a b e r i K o ld in g , dere s p la c e rin g og o p re tt e ls e s tid s p u n k t. I d e t te a r b e jd e v a r det n ø d v e n d i g t m e d en sy ste m a tisk g e n n e m læ s ­ n in g a f re a lre g istr e n e til skøde- og p a n te - p r o to k o lle rn e s a m t tin g b ø g e rn e. R e s u lta te t a f d e t te a rb e jd e er siden blev k o rtla gt jf.

figur 1.

For en fu ld stæ n d ig h e d s skyld b ø r en d v id e r e næ v n e s ty p e h u s b y g g e r ie t fra b e g y n d e lse n a f 1960’e rn e og pa ra lle lt m e d d e t p r iv a te bolig­

byggeri d e n sociale boligsektor.

Alle fire f æ n o m e n e r er u d tr y k for et forsøg p å at n e d b r in g e o m k o s t n in g e r n e ved at skaffe ta g over hovedet. H a v e s e l s k a b e r n e v a r et d e ­ c e n tr a lt og vellykket forsøg p å » g r æ s ro d s n i­

v e a u « ved hjæ lp a f en b e s te m t o rg a n is a tio n s ­ form, n e m lig ved o p re tte ls e n a f p r iv a te for­

e n in g e r a t skaffe eget h us for en befolknings­

g r u p p e , d e r ikke tid lig ere h a v d e haft d e n n e

Byggeselskaber, haveboligselskaber og haveselskaber

In d le d n in g sv is k a n d e r v æ re g r u n d til kort at skelne m e lle m flere forskellige ty p e r a f sel­

ska ber, d e r indtil tressernes p a rc e lh u s b y g g e ri h a r spillet en vigtig rolle for at realisere de m in d r e b e m id l e d e s d r ø m o m d e t lille hus.

S id e lø b e n d e m e d opførelsen a f s p e k u la ­ tionsbyggeri b e g y n d t e d e n b ed re stilled e del a f

*K im F urdal, f. 1958, can d .m a g ., projektleder.

1. A rtiklen er en b earb ejd et udgave a f m it fordrag på K oldinghus den 15. m arts 1990 ved m ødet for sam arb ejd sp u ljen for danske bym iljøer i nyere tid.

2. A f nyere artik ler og bøger inden for o m råd et kan bl.a. nævnes: D ragsbo, P eter (1988 & 1990) H vidberg, E n a & og H an n elen e Toft Je n s e n (1986, 1987a & 1987b) M ø llg aard , J o h a n n e s (1986)

(2)

250

bigur 1.Kortet viser et af decentralehaveselskabsområder i den sydvestlige del af Kolding. De mørkeområderviser deenkelte haveselskaber.

(3)

Fod under eget bord

Den sydlige del a f Kolding. I midten ses den sydgående Flader slevvej. T il venstre i billedet ses haveselskaberne Solvang og Iowa, der på fig u r 1 er haveselskaberne nr. 5 og 8. Medlemmerne a f haveselskaberne byggede, når der var penge, oftest efter at grunden var betalt. På billedet ses enkelte nyopførte huse mellem de mange havelodder. Billedet er form entligt taget i midten a f 1930 'erne.

I s lu t n in g e n a f 1800-tallet kom de første boliglove, d e r g av s ta ts s tø tte til opførelse a f arb e jd e rb o lig e r. D e n første kom i 1887, m e n det v a r først d e n fo rb e d re d e boligstøttelov i 1898, d e r for alvor s a tte skub i o p r e tte lse n a f byggeforeninger. B y g g e fo re n in g ern e fik stor b e ty d n in g for K ø b e n h a v n , h v o r d e r blev o p ­ ført o m k r in g 3000 le jligheder m e d tilh ø re n d e have. B y g g e fo re n in g ern e ko m d o g ikke til at spille no g en rolle i K o ld in g , h v o r d e r ikke blev o p r e tt e t en eneste forening.

F ra socialistisk side blev d et kritiseret, at se lsk a b e rn e ved at o v e r d r a g e h u s e n e til m e d ­ l e m m e r n e p å d e n n e m å d e sk a b te en g r u p p e a f s m å k a p i ta li s te r, d e r k u n n e s p e k u lere i v æ r ­ d istig n in g e rn e . I en tale ved boligkongre ssen i 1917 kom f o r m a n d e n for D a n s k H a v e b o lig ­ forenin g ind p å d e t te p ro b le m : »Byggefore­

n in g e rn e bliver p a a d e n n e M a a d e ikke d e n billige Boligreserve for u b e m id le d e K lasser, som d e skulle være, m e n bliver d et værste , som de o v e rh o v e d e t kan blive, nem lig d et a r b e jd e r k la s s e n selv at løse b o lig p r o b le ­

m e rn e . I s lu t n in g e n a f 1800-tallet o p sto d en række byggeforeninger m e d d et form ål a t bygge go d e og s u n d e boliger for fore n in g ern es m e d ­ le m m e r. F o r e n in g e r n e blev o r g a n is e r e t p å an- delsbasis, h v o r h v e rt m e d le m b e ta lte et lille u gentligt k o n tin g e n t. Efter et h a l v t års m e d ­ le m ssk a b o p n å e d e m e d l e m m e r n e ret til at d e lta g e i l o d tr æ k n i n g e n om le jligheder i de e je n d o m m e , fo re n in g en opførte. S åfre m t et m e d le m ved lo d tr æ k n i n g e n fik tildelt en lej­

lighed, skulle v e d k o m m e n d e b etale en fast boligafgift, indtil h u s e t v a r betalt. For at bil­

liggøre b y ggerie t blev h u s e n e ofte opført p å d e billigste g r u n d e efter en fælles tegning.

H u s e n e v a r ofte de i tiden o m k r in g å r h u n ­ d r edskifte t p o p u læ r e d o b b e l th u s e m e d hvid- p u d s e d e m u r e , m a n z a r d t a g i rød tegl, sm å- sp ro sse d e v i n d u e r og en lille h a v e lo d til de enkelte lejligheder. For at lette fin an sierin g en r u m m e d e h u s e n e ofte en lille udle jningslejlig­

hed eller en butik.

(4)

forholdsvis a lle r m e s t hidsige L ed i H u s le je ­ stig n in g e n , id e t som b e k e n d t s m a a K a p i t a l i ­ ste r altid e r m e re ivrige efter at realisere en øjeblikkelig a v a n c e e n d d e s tø r r e « . 5

S o m en r e a k tio n p å d e n n e ud v ik lin g o p sto d d e r i b e g y n d e ls e n a f å r h u n d r e d s k i ft e t en ræ kke haveboligforeninger, hvis form å l v a r at skaffe m e d l e m m e r n e go d e og s u n d e boliger, u d e n a t d e t s a m tid i g blev m u lig t a t sp e k u lere i g r u n d v æ r d is tig n i n g e r n e . I 1909 blev

» D a n s k H a v e b o lig f o re n in g « d a n n e t . D en skulle f re m m e h av e b o lig s a g e n , og 2 å r efter blev d e n første h av e b o lig f o r e n in g G r ø n d a ls - v æ n g e i K ø b e n h a v n o p r e tte t. F or a t f o rh in d r e s p e k u la tio n blev j o r d e n k ø b t a f K ø b e n h a v n s K o m m u n e , d e r lod hele k ø b e s u m m e n in d e s tå i beb y g g e lse n m o d a t få tilb a g e k ø b sre t til g r u n d e n i d e første 200 å r for d e n op rin d elig e k ø b e s u m s a m t b y g n in g e rn e s væ rdi. D e rm e d sikrede k o m m u n e n sig hele g r u n d v æ r d i s t i g ­ n in g e n , m e n s fo re n in g en sto d som ejer a f j o r ­ d e n og b y g n in g e rn e . F o re n in g e n s m e d l e m m e r fik d e r i m o d k u n b r u g s re t t e n til lejlighederne.

I K o l d i n g blev disse s y n s p u n k t e r bl.a. a n ­ ført a f d e n se nere b o rg m e s t e r, r e d a k tø r a f K o l d i n g S o c ia ld e m o k r a t K n u d H a n s e n u n ­ d e r d e b a t t e r n e o m opførelse a f de første k o m ­ m u n a l e boliger i 1916/17. S ikring a f boliger v a r for S o c ia ld e m o k r a tie t i K o ld in g et s a m ­ f u n d s a n lig g e n d e , som ikke k u n n e ov erla d es til p r iv a t s p e k u la tio n . E n lig n e n d e in dstilling lå givet b a g et a n o n y m t a n g r e b i K o ld in g S o c ia ld e m o k r a t d e n 18. f e b r u a r 1918 m od H / S F jo rd g l im ts p l a n e r o m k lo a k erin g og b e ­ byggelse a f h a v e se lsk a b e ts jorder:

» E r d e t ikke en vild I d é at lave Selskabet o m fra et H a v e s e l s k a b , h v o r m e d l e m m e r n e h a r b e fu n d e t sig vel, til et B ygge selskab h v o r alt bliver S p e k u la tio n , og h v o r ingen k a n se, h v a d F r e m t i d e n vil b rin g e p a a p la d s, hvor d e r h v e r k e n er V a n d eller G as. S laa koldt V a n d i Blodet, in d e n d e t er for sent, — a t blive ved J o r d e n d e t tje n er os bedst«.

Få å r se n e re h a v d e S o c ia ld e m o k ra tie t i K o ld in g æ n d r e t indstillin g til h a v e s e ls k a ­ b erne . K o l d i n g S o c ia ld e m o k ra t, d e r fulgte nøje m e d i h a v e se lsk a b s sa g e n , k u n n e d e n 14.

3. C iteret efter P eter D rag sb o (1982).

4. Jy d sk e T id en d e 1944, den 19. april.

n o v e m b e r 1923 m e d glæ de k o n s ta te r e en kraf­

tig vækst i a n ta ll e t og n o te re d e i d e n for­

b in d e lse bevæ gelsens b e t y d n i n g for s a m f u n ­ det og d e n enkelte h av e d y rk e r : » E n fore tage n O p t æ l l i n g a f sa m tlig e h a v e s e ls k a b e r og disses a r e a le r h a r givet til R e s u lta t, a t d e r i K o ld in g findes, s a a v id t vi h a r k u n n e t k o n sta te re , ikke m i n d r e en d 19 H a veselska b er, d e r t il s a m m e n r a a d e r over et a r e a l a f ca. 137 T d r . L a n d , u d sty k k e t i 953 Parceller. D et k a n sa ale des m e d R e tte siges, at B evægelsen o g sa a h e r i K o ld in g h a r haft V in d i Sejlene. Vi hilser d e t te R e s u lta t m e d G læ d e , idet vi n æ r e r F o r ­ v isn in g om , at K olonihavesagen er en g o d og su n d Bevægelse, som vil væ re a f sto r B e ty d n in g , sa a- vel for d e n enkelte H a v e d y r k e r som for S a m ­ f undet som H e lh e d . K o lo n ih a v e s a g e n s k u l­

turelle, æstetiske og ø k o n o m is k e G o d e r er uom tvistelige. M e d h e n s y n til ernæ ringsfor- ho ld e n e i de s m a a H je m spiller H a v e n en Rolle m e d d ens F ru g te r, U r t e r og G r ø n t s a ­ ger, d e n æ stetiske S ans vækkes ved D y r k n i n g a f B lom ste r, og for B ø r n e n e k an vel n æ p p e tæ nkes b e d re og s u n d e re T u m l e p l a d s en d H a ­ ven. For a r b e jd e re , som til daglig finder deres Beskæftigelse in d e n fo r fire Vægge, k a n F rit i­

den heller ikke a n v e n d e s p a a en b e d r e og s u n d e r e M a a d e , en d ved a r b e jd e t i H a v e n . For d e n s u n d h e d s m æ s s ig e Side a f S agen h a r o g sa a vore L æ g e a u to r ite te r et a a b e n t øje«.

H a v e b o lig s e ls k a b e r n e s in d d r a g e ls e a f ejen ­ d o m s v æ rd i s tig n in g e r n e tiltalte heller ikke b o r g e r n e i K o ld in g . M a n g e a f h a v e s e ls k a b e r ­ nes m e d l e m m e r h a r sik kert k u n n e dele for­

m a n d e n for D a n s k H a v e b o lig f o re n in g F.C.

B oldsens o pfattelse a f h a v e b y e n s m o r a lsk e og s u n d h e d s m æ s s ig e væ rdi, men h v a d a n g ik ejen ­ d o m s r e t te n , h a r de fleste sik kert v æ ret enige m e d d e n m a n g e å r ig e f o r m a n d for K o l o n i h a ­ v e f o r b u n d e t i K o ld in g P e te r M a i l a n d , d e r ved sin afg a n g i 1944 u n d e r s t r e g e d e b e t y d ­ n in g e n a f d e n p ersonlige e je n d o m s re t: » I n d e n for K o l o n i h a v e f o r b u n d e t er vi a f d e n o p f a t­

telse, at det, d e r bygges p å K o lo n ih a v e jo r d , skal v æ re p ersonlig E je n d o m , og d e t o p n a a e s j o ikke m e d a n d e ls h u s e « . 4

M e d l e m m e r n e ø n sk e d e fod u n d e r eget

252

(5)

F od under eget bord b o r d og ikke en eller a n d e n ejen d o m s fo rm ,

d e r fjernede d e n p ersonlige e j e n d o m s re t og d e n m e d fø lg e n d e dis p o s itio n sfrih ed . D e r im o d k u n n e d e go d t b r u g e h a v e b o lig s e lsk a b e rn e s o r g a n is a tio n s fo r m til a t finansiere e r h v e rv e l­

sen a f egen j o r d l o d . H a v e s e l s k a b e r n e blev o r ­ g a n i s e r e t so m en ø k o n o m is k forening, d e r skulle stå for køb og fin an sierin g a f et p a s ­ se nde sto rt j o r d s t y k k e s a m t u d p a r c e lle r in g e n a f j o r d e n i lo d d e r til fore n in g en s m e d le m m e r .

F o re n in g e rn e o p s to d i reglen ved, a t en eller flere p e r s o n e r a n n o n c e r e d e i K o ld in g S o c ia ld e m o k ra t efter a n d r e , d e r ville væ re m e d til a t d a n n e et h a v e se lsk a b for at købe en jo r d lo d . I n itia tiv ta g e r n e h a v d e som reglen i forvejen fået til b u d t en jo r d lo d . S æ lge rne v a r e n te n g å r d e je r e n selv eller m e lle m h a n d l e r e , d e r h a v d e o p k ø b t j o r d e n m e d hen b lik p å vi­

deresalg. Disse m e l l e m h a n d l e r e v a r i reglen folk, d e r i kraft a f dere s a r b e jd e , oftest som heste- og k r e a t u r h a n d l e r e , i forvejen k e n d te g å r d m æ n d e n e o m k r in g K o ld in g . E t g o d t ek­

se m p el p å d e t te er k r e a t u r h a n d l e r J . L. H a n ­ sen, d e r ved flere lejligheder o p t r æ d e r som m e lle m h a n d l e r .

D e t v a r ha v e se lsk a b e t, d e r stod som køber a f j o r d e n . M e d l e m m e r n e v a r d e r p å forpligti­

gede til h v e r uge at b e ta le et fast a f d ra g efter dere s ø k o n o m is k e f o rm å e n , hvilket i reglen skete over 5 højest 10 år. Efter d e t f astsatte å r e m å l, og n å r j o r d e n v a r betalt, fik d e n p å ­ g æ l d e n d e o v e r d r a g e t skødet p å jo r d e n til p r i ­ vat e je n d o m . I n d e n d a m å t t e d et enkelte m e d le m søge fore n in g en s tilladelse, hvis h a n ikke læ n g e re ø n sk e d e eller ikke k u n n e beh o ld e jo r d e n . B oligbyggeriet v a r i m o d s æ tn in g til b y g g e f o r e n in g e rn e en p r iv a tsa g , d e r ikke b e ­ rø rte h a v e se lsk a b e t. M a n g e a f se lsk ab e rn e h a v d e d o g s e rv itu tte r, d e r la g d e faste r a m m e r for b y ggerie t æstetiske u d se en d e . H a v e s e l s k a ­ bet » I o w a « b e tin g e d e sig således i skødet, at b y g n in g e r n e skulle hold es i villastil p å ikke o ver 2 etager. S kødet forbød e n d v id e r e v irk ­ so m h e d e r, d e r m e d fø rte røg, støj- eller l u g t­

gener. V illa e rn e skulle h o ld e en byggelin ie p å 6 alen fra vejen, h v e r k e n m e re eller m in d r e . D er v a r la n g t fra disse se rv it u tte r til h a v e b y ­ id eens p io n e r a rk it e k te n E b e n e z e r H o w a r d s id e er o m se lv stæ n d ig e fo rstæ d er som en b l a n ­ d in g a f h je m og a rbe jde.

H av eselsk ab ern e i K o ld in g

H a v e s e l s k a b e rn e s b e t y d n i n g for d e n nyere b y u d v ik lin g i K o ld in g k a n n æ p p e o v e r v u r ­ deres. H o v e d p a r t e n a f d e p r iv a t e u d s t y k n i n ­ ger i å r e n e 1910 til 1960 blev fin a n sie re t ved o p re tte lse a f ha v e se lsk a b e r. I alt blev d e r o p ­ r e tt e t 55 se lsk ab e r fra d e t første »S ø n d er- v an g « i 1911 til d e t sid ste » T h o rs h ø j« i 1959.

A f disse gik to k o n k u rs, et tred je blev o p k ø b t a f k o m m u n e n , d a d e t ikke lykkedes for h a v e ­ se lsk ab e t a t få byggetilla delse til g r u n d e n , m e n s en fjerde h a n d e l blev a n n u lle r e t.

Boligen er et la n g v a r ig t fo rb ru g sg o d e, d e r u n d e r n o r m a l e o m s t æ n d i g h e d e r skal f o rre n ­ tes over en la n g årræ kke . De ø k o n o m is k e k o n ­ j u n k t u r e r h e r u n d e r r e n te n iv e a u e t h a r d erfor

haft en a fg ø ren d e indflydelse p å byggerie t.

F o r u d e n d e t la n g sig te d e m å l a t fa eget h u s p å egen j o r d , h a v d e h a v e s e ls k a b e rn e en a n d e n vigtig fu n k tio n nem lig, at d e k u n n e u d n y tte s som n y tte h a v e . E n fu nktion, vi n o r m a l t ikke tæ n k e r over i d ag , h v o r p r y d h a v e n d e fleste s te d e r h a r e r s ta tte t n y tte h a v e n . H a v e n u d ­ g jorde et vigtigt s u p p l e m e n t til fam iliens ø k o ­ n o m i m e d karto fler, kål, r ad ise r, æ b le r etc.

For m a n g e a f m e d l e m m e r n e blev h a v e r n e s m å l a n d b r u g , d e r ikke alen e s u p p le re d e fa­

m iliens h u s h o ld n i n g m e d g r ø n s a g e r og fru g ­ ter, m e n også m e d k a n in e r , fjerkræ og grise.

L o v en e for h a v e s e ls k a b e t » S ø n d e r v a n g « tog derfo r også h ø jd e for disse situ a tio n e r: » D e t tillades M e d l e m m e r n e a t h o ld e F je r k ræ og deslige, n a a r de er forsvarlig in d h e g n e d e . K a ­ n in e r og S v inehold m a a k u n fin de sted i g r u n d m u r e d e H u s e . V i r k s o m h e d e r a f s tø ­ j e n d e A r t eller som m e d fø r e r stæ rk R øg eller L u g t m a a ikke drives p a a J o r d e n . « N a b o e r n e skulle ikke be le m re s m e d svin, d e r g ra v e d e sig ud. U d e n d e t te fødetilskud h a v d e m a n g e fa­

m ilier n æ p p e haft no g en m u li g h e d for ø k o n o ­ mis k a t realisere dere s d r ø m o m eget hus. D et m å do g ikke forlede til ø k o n o m is k d e t e r m i ­ nism e. H a v e n v a r s a m tid i g et fristed for fa m i­

lien, h v o r m a n k u n n e slippe væk fra d e n to ­ væ relseslejlig hed i K o ld in g s s p e k u la t io n s b y g ­ geri.

(6)

Tabel 1. Haveselskaberne i kronologisk orden

N r. D a to for køb af jo rd e n

N avn

1. 21.12.1911 S ø n d erv an g 2. 26.06.1912 F jo rd g lim t 52. 1916-1929 C a rl Ploug 3. 10.02.1916 H ø jv an g 4. 16.01.1919 R a v n sb jerg

5. 28.01.1919 Solvang

6. 09.04.1919 N ordhøj 7. 18.11.1919 F jo rd v a n g 8. 30.12.1919 Iow a 9. 13.04.1920 L åsbytoft 10. 04.05.1920 G im le 11. 04.05.1920 V esterlykke 12. 24.08.1920 f r e m 13. 14.11.1922 F re m tid e n 14. 02.04.1923 B elvedere 15. 06.11.1923 N ø rre v a n g 16. 1924-1926 M u n k e n b o rg

17. 02.09.1924 Lykkebo

48. 1926-1928 B runebæ k 47. 1926-1931 B ræ n d k jæ r 17. 30.03.1926 H avelykke 18. 20.07.1926 M u n k e h a v e n ,

(17.04.1929 på tv an g sau k tio n ) 49. 1927-1931 H øjlykke

19. 06.03.1928 Ø ste rly k k e 20. 05.12.1929 B akken

21. 30.01.1933 B ræ n d k jæ r U dsigt 46. 1939-1945 B ræ ndkjæ rhøj 22. 17.07.1941 Elm elykke 23. 05.08.1941 Egelykke 24. 05.08.1941 L ykkevang 25. 28.08.1941 Bøgelykke 26. 07.11.1941 S ø n d e rm a rk e n 27. 05.12.1941 K o n g ev an g 28. 23.06.1942 Skovly 45. 06.11.1942 D y reh av eb o 29. 16.02.1943 D anevirke 53. 06.04.1943 F jordlykke 30. 27.09.1943 L ykkehøj 50. 19.10.1943 M osevang 31. 22.10.1943 K lo ste rv a n g 32. 26.10.1943 D an ev a n g 33. 31.01.1944 D ra c h m a n n s Eje.

J o r d e n blev købt a f K o ld in g K o m ­ m u n e i 1947, d a d e r ikke kunne gives byggetilladelse.

34. 25.07.1946 Solhøj 35. 25.10.1948 Bellahøj

36. 16.11.1948 Flora

37. 30.03.1950 E n ig h e d en 38. 06.12.1950 S ønderhøj 39. 15.03.1951 T h o rb je rg 40. 03.09.1952 T h o rd a l 41. 06.10.1952 H jo rtsm in d e 42. 19.02.1953 M a rie n ly st 43. 12.10.1953 S eesthus,

(16.12.1953 an n u lle re t) 54. 28.12.1954 H å n d i h å n d ,

(09.11.1955 på tv an g sau k tio n ) 44. 30.07.1954 G algehøj

55. 09.09.1959 T h o rsh ø j.

K ilder: R ealregistre til Skøde- og p an tep ro to k o ller.

T ingbøger.

D e t er derfo r heller ikke sæ rligt o v e r r a ­ skende, at o v e n s tå e n d e liste o v er o p r e tt e d e h a v e s e ls k a b e r i K o ld in g afspejler de ø k o n o ­ mis ke k o n ju n k tu r e r , b o lig m a n g le n og ikke m in d s t fo rs y n i n g s p ro b l e m e rn e u n d e r d e to verd e n sk rig e. O p r e t t e l s e n a f nye h a v e s e ls k a ­ b e r s æ tte r in d i to bølge r m e d hen h o ld sv is d e n første og d e n a n d e n v e r d e n s k rig som k a ­ ta ly sa to re r. 11911 blev d e t første h a v e se lsk a b i K o l d i n g o p r e tt e t, m e n d e t v a r først u n d e r første v e rd e n s k rig og d e følg ende å r m e d for­

s y n in g s p r o b le m e r og vo ld so m b o lig m an g e l, at K o ld in g op le v ed e et r e g u læ rt b o o m i n y o p ­ re tte d e h av e se lsk ab e r. D e r p å e b b e d e b e v æ ­ gelsen stille ud, og 30 ’erne s krise sa tte et ef­

fektivt stop for tilvæ ksten a f nye se lsk a b e r .5 N a v n e n e p å m a n g e a f de n y s ta rt e d e h a v e ­ se lsk ab e r i disse å r afspejler en id e alism e og et h å b for f re m tid e n , som f.eks. Ø ste rly k k e , H a ­ velykke, Lykkebo, F r e m t i d e n og F re m , m e ns a n d r e som S ø n d e rv a n g , F jo rd g lim t, H ø jv a n g , F jo rd v a n g , B a kken og N ø rr e v a n g fortæ ller om ste dets b elig g en h e d og n a tu ro p le v e ls e n . D et v a r n a v n e , d e r spillede en vigtig rolle for b e b o e r n e , og som d e r blev h æ ge t om . D a g a d e n a v n e u d v a l g e t i forbinde lse m e d d en store g a d e n a v n e re v is i o n i 1935 h a v d e fore­

slået g a d e n a v n e t » V alm u ev e j« , m o d to g u d ­ valget en s k a r p p rotestskrivelse fra h a v e se l­

sk a b e t F jo r d v a n g m e d følgende ord ly d : » V a l­

muevej! E n M in d e ls e o m S p a n io le r n e s H æ r ­ gen i vort F æ d r e la n d , en M in d e ls e o m B r a n ­ d e n p a a K o ld in g h u s . V a lm u e n ! E n p r a n g e n d e , h u r tig t falde nde, h u r tig t d ø e n d e Blom st, h v o r a f d e r u d v in d e s en a f de farligste Gifte. F jo rd v a n g ! E t s m u k t N a v n , hvis første Stavelse b r in g e r i T a n k e n vor s k ø n n e Fjo rd, vi elsker vort F æ d r e la n d , vi elsker F jo rd v a n g , og in te t N a v n k a n b e d r e b e te g n e d e n Plet, vi i saa m a n g e A a r h a r h æ g e t o m « . 6

Det blev 2. v e r d e n s k rig m e d de d e r p å føl­

g e n d e f o rsy n in g sv an sk e lig h e d er, d e r for a n ­ d e n g a n g sa tte et v o ld s o m t s k u b i havese l- sk a bsbevæ gelse n. I alt blev d e r o p r e tt e t 15 nye se lsk ab e r u n d e r 2. v erd e n sk rig , hvilket u d g ø r lidt over en 1/4 a f K o ld in g s s a m tlig e h av e se lsk ab e r. N a v n e som Egelykke, Bøge­

lykke, L y k k e v a n g og L ykkehøj, afspejler som i de første h a v e s e ls k a b e r et h å b for fre m tide n;

m e n s a m tid i g s a tte krig en sine sp o r m e d n a ­

25 4

(7)

tio n a lt b e to n e d e n a v n e som K o n g e v a n g , D a- nevirke, D a n e v a n g og D r a c h m a n n s Eje.

K r i g s a fs lu tn i n g e n h a v d e ikke overflø dig ­ gjort h av e se lsk a b e rn e . E fterk rig stid e n v a r s ta d ig p r æ g e t a f f o rsy n in g sp ro b le m e r. S a m t i ­ dig h a v d e krig en fo rv a n d le t et boligoverskud før krig en til et b o lig u n d e r s k u d efter krigen.

D a re g e rin g e n i 1946 d e rfo r v e d to g loven om s ta ts lå n til m in d r e b e m i d l e d e familier, v a r d e r k o m m e t et n y t in c i t a m e n t til at o p re tt e nye h av e se lsk ab e r. R e s u lta te t blev 11 nye h a v e ­ selskaber, in dtil loven o m sta ts lå n til p riv a t boligbyggeri blev afskaffet i 1958.

M e d le m m e rn e

M e g e t ofte er d et h æ v d e t, at h a v e se lsk a b e rn e v a r et forsøg fra d e n b e d r e stillede del a f

a rb e jd e r k la s s e n p å a t skaffe eget hus. R e t b e ­ set er d e r in gen, som h a r u n d e r s ø g t dette. J e g h a r d erfor foretaget en sy ste m a tisk re g istre ­ r ing a f d e første g r u n d e je re p å basis a f tin g ­ b øgerne , så v id t d e t te v a r m u lig t in d e n for de tidsm æ ssige r a m m e r , j e g h av d e . H v e r t m e d ­ lem fik tildelt et s o c i a l g r u p p e n u m m e r efter D a n m a r k s Statistiks p r i n c i p p e r /

I alt er d e r reg istre re t 1352 m e d le m m e r , hvilket så v id t je g k a n skønne, u d g ø r over h alv d e le n a f sa m tlig e m e d le m m e r .

H a v e s e l s k a b e rn e v a r, som d e t f re m g å r a f ta bel 2, en ar b e jd e r b e v æ g e ls e eller re tt e r e en bevægelse for d e u faglæ rte a rb e jd e r e , som u d ­ g jorde k n a p h a lv d e le n a f se lsk ab e rn es m e d ­ le m m e r. P å d e n b a g g r u n d er d et heller ikke o v e r ra sk e n d e , at K o ld in g S o c ia ld e m o k ra t v a r d e n fo re tr u k n e avis, n å r et n y t h av e se lsk ab skulle sta rtes. I tid e n o m k r in g 1920 v r im le r

Fod under eget bord

Boligbyggeriet i Kolding.

år nyopførte an tal

huse lcjligh.

1927 25 37

1928 21 35

1929 44 95

1930 54 86

1931 75 131

1932 35 82

1933 64 124

1934 97 226

1935 83 191

1936 49 148

1937 47 159

1938 65 177

1939 77 224

1940 37 221

K ilde: B ygningsinspektørens beretning. B orgm esterkontorets arkiv. ks. 211.

6. B ru u n , Georg: »K oldings gader« i: B yrådsbogen 1936/37 24 s. 20.

7. O p d elin g en i socialøkonom iske kategorier er foretaget ud fra D an m ark s S tatistik, Folke- og B oligtæ l­

lingen 9. N ovem ber 1970. Boligen (K bh. 1975) s. 11-14 sam t S tatistisk T abclvæ rk 1972: 111, A l, B ornholm s am t. Bilag 84: E rhvervskoden og Bilag 90: Fagkoden.

O p d elin g en er ikke uden kildem æssige problem er. Først og frem m est ru m m er m aterialet en tendens til at u n d erv u rd ere de selvstæ ndiges andel a f den sam lede po p u latio n . M a te ria le t giver ingen u m id d el­

b a r m ulighed for med sikkerhed at ru b ricere erhverv som snedker eller ju ris t. E r der tale om a n satte eller selvstæ ndigt erhvervsdrivende?. H vor der ikke h a r væ ret m ulighed for at foretage en sikker indplacering, er de pågæ ldende placeret som lønm odtagere. De socialøkonom iske g ru p p e r er de sam m e som J o h a n n e s M øllgaard an v en d te i sin bog om V iborg (1986).

5. D erim od satte krisen i 30’erne ikke en sto p p er for nybyggeriet i K olding. K old in g oplevede i 30’erne en kraftig vækst i nybyggeriet. E n væ sentlig forklaring på denne vækst i husbyggeriet var indlem m elsen a f de tilstødende o m rå d e r fra nabosognene i 1930.

(8)

K o l d i n g S o c ia ld e m o k ra t m e d a n n o n c e r til in ­ te re sse re d e læ sere o m a t g å m e d in d i n y o p ­ r e tt e d e h av e se lsk ab e r. E t g o d t stykke efter de faglæ rte og u faglæ rte a r b e j d e r e fin d er m a n en s to r g r u p p e a f se lvstæ ndige i f re m stillings­

v ir k s o m h e d og h a n d e l. D e r im o d er alle a n d r e g r u p p e r n æ s te n fr a v æ r e n d e i h a v e se lsk a ­ b erne . S elv stæ n d ig e i liberale e rh v e rv som a d v o k a te r, læ ger etc. er n æ r m e s t eksotiske g r u p p e r i se lskabe rne. D e t v a r heller ikke fu n k tio n æ r e r og tje n e s te m æ n d , som v a r m e d til a t r y d d e d e b a r e m a r k e r i K o ld in g s u d ­ k an t.

A r b e j d s m a n d er d e n h y p p ig s t f o re k o m ­ m e n d e og in te ts ig e n d e stillingsbetegnelse for de ufaglæ rte; m e n in d im e lle m d u k k e r stil­

lin g s b ete g n els er op, d e r k n y tte r p e r s o n e r an til b e s te m te v ir k s o m h e d e r og a r b e jd s f u n k tio ­ ner. S tillin g sb eteg n elser som c h o k o l a d e a r b e j­

dere, s la g te ria rb e jd e re , k o m m u n a l a r b e j d e r e og b r y g g e r ia r b e j d e r e fortæller, a t d e a r b e j ­ d e d e ved h e n h o ld s v is F.D.B. (nu N o rd c h o k o - la d ), A n d e ls sv in e s la g te rie t, K o l d i n g K o m ­ m u n e og Slo tsm øllen. I m id le rt id h a r d et kun de færreste s te d e r v æ r e t m u lig t i d e enkelte h a v e s e ls k a b e r at s p o re en til k n y tn in g til en fælles a r b e jd s p la d s . A f L ykkehøjs 15 ufag­

læ rte a r b e j d e r e a n g i v e r d e 7 sig som v æ r e n d e te k stila rb e jd e re , hvilket k u n n e ty d e p å en til­

k n y t n i n g til e n t e n Bdr. V olkert eller K o ld in g H ø rf a b r ik . D e r h e rsk e r do g ingen tvivl om , at a r b e j d s p l a d s e r n e spillede en vigtig rolle ved o p r e tte ls e n a f et se lskab. I en p o le m ik i K o l ­ d in g S o c ia ld e m o k ra t d e n 25. j a n u a r 1918

kom et a f s e lsk ab e rn es egne m e d l e m m e r in d p å dette: »F or over 5 A a r siden t r a a d t e d e r nogle - la d os s a a k ald e d e m M i d d e l s t a n d s - folk - s a m m e n ; de b e s to d væ sentlig a f T j e n e ­ s te m æ n d ved J e r n b a n e n , A r b e jd e r e og e n ­ kelte H a a n d v æ r k e r e og f a stlø n n e d e F u n k tio ­ n æ re r, for ved S a m m e n s l u t n i n g i I n t e r e s s e n t ­ s k a b e r a t købe J o r d og sa a u d sty k k e d e n i H a v e r, for sa a senere, n a a r T i d e n m e n te s gu nstig, d a a t opføre d e m en Bolig p a a d e n e r h v e rv e d e J o r d l o d . .. «

E rh v e r v s m æ s s ig t u d g jo rd e d e faglæ rte a r ­ bejd ere en h o m o g e n g r u p p e i h a v e s e ls k a ­ berne. 15 f a g g r u p p e r er således h v e r r e p r æ ­ se n te r e t m e d m e re e n d 4 m e d le m m e r , m e ns 70 m e d l e m m e r eller 2 6 .7 % fordeler sig over fag m e d 1-4 p e r s o n e r r e p r æ s e n te r e t b l a n d t hav e se lsk a b e rn e s m e d le m m e r . D e t v a r for­

trinsvis de h å n d v æ rk e r e , d e r i stø rre eller m i n d r e g r a d selv k u n n e m e d v ir k e ved h u s ­ byggeriet, d e r v a r d o m in e r e n d e . A f d e sto re fag v a r h å n d v æ r k e r n e in d e n for byggefagene stæ rke st r e p r æ s e n te r e t m e d 3 2 .5 % a f s a m t ­ lige faglæ rte a r b e jd e r e . D e r v a r d o g tale o m en b e g r æ n s e t g r u p p e a f fag, h v o r a f tø m re r-, sn e d k er- og m u r e r f a g e n e v a r a l td o m in e r e n d e .

En tr edje g r u p p e , d e r skiller sig ud, er de se lvstæ ndige e r h v e rv s d r iv e n d e i f re m stillings­

v ir k s o m h e d og h a n d e l, so m u d g jo r d e 12.1%

a f m e d l e m m e r n e . 10 fag v a r r e p r æ s e n te r e t m e d m e re en d 4 m e d le m m e r , m e n s de r e ­ ste re n d e 54 m e d l e m m e r fordeler sig over fag m e d 1-4 m e d le m m e r .

I en tid m e d s ta d ig stø r r e v ir k so m h e d s-

8. Medlemmer a f haveselskaberne i Kolding Købstad

an tal i %

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

2. A rb ejd ere i la n d b ru g , fiskeri m.v. 33 2,4

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed 164 12,1

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv 27 2,0

5. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede 47 3,5

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d ero rd n ed e 67 4,9

7. Faglæ rte arb ejd ere 263 19,5

8. U faglæ rte arb ejd ere 591 43,7

9. Personer u denfor erhverv 113 8,4

10. U k en d t 47 3,5

I alt 1352 100,0

256

(9)

Figur 2. Medlemmer a f haveselskaber i Kolding Købstad.8

fusioner k a n d e r v æ re g r u n d til a t m in d e om, at d e n n e kateg o ri d æ k k e r over alt fra d e n lille h å n d v æ r k s m e s t e r u d e n a n d r e a n s a tt e en d sig selv til d ir e k t ø re n i d e n store ko n ce rn m e d liere h u n d r e d e a n s a tte . D e t er n u ikke den sid ste g ru p p e , d e r p r æ g e d e billedet i h a v e se l­

sk a b e r n e . M a n g e a f h å n d v æ r k s m e s t r e n e h a r derfo r ikke i dere s liv og d a g l ig d a g adskilt sig fra de faglæ rte a r b e jd e r e . In d til b e g ynde lse n a f å r h u n d r e d s k i f t e t v a r d a g lig v a r e h a n d le n c e n tr e r e t o m k r in g d e n g a m le bykerne, m e n m e d d e nye h a v e s e ls k a b e r i byens u d k a n t blev d e r la n g t til d e n lokale k ø b m a n d . I en tid, h v o r bilen v a r fo rb e h o ld t en v e lstå e n d e

m in o rite t, h a r d e r v æ r e t b r u g for m a n g e s m å d etailfo r re tn in g e r. D e t er derfo r ikke tilfæl­

dig t, at så m a n g e k ø b m æ n d og b a g e r e b e ­ n y tte d e lejligheden til a t flytte u d til d e nye o m r å d e r . H e r k u n n e de d æ k k e d e t stø t v o k ­ se nde b e h o v for d a g l ig v a r e r i byens periferi.

H a v e s e l s k a b e r n e bø d en m u lig h e d for p å s a m m e tid at bygge eget h u s og sta b le en lille k ø b m a n d s fo r r e t n i n g p å bene ne.

K ø b m æ n d og b a g e r e v a r ikke de eneste, d e r så d e nye m u lig h e d e r, d e r op sto d . F or de fleste a f b e b o e r n e v a r h a v e n en n ø d v e n d i g og in te g r e r e t del a f familiens ø konom i. A n d r e f o rm å e d e at gøre h a v e n til en lille forretning.

N å r d e r i m a te r ia le t fo re k o m m e r 24 g a r t n e r e b l a n d t m e d le m m e r n e , m å d e t tages som et u d tr y k for, a t enkelte h a r d r e v e t deres h a v e ­ b r u g vide re en d til selvforsyning. D a N .N . således i 30 ’e rn e by g g ed e et h u s p å en j o r d l o d i V onsild, blev h a v e n sa m tid i g p l a n t e t til m e d æ b letræ e r, som se nere skulle s u p p le r e lø n n e n m e d salg a f æbler.

I n t e r e s s a n t er det, at p e r s o n e r u d e n for e r h v e rv u d g jo rd e k n a p 10% a f m e d l e m ­ m e rn e . B e te gnelse n d æ k k e r over en g r u p p e a f p e n sioniste r, fruer, ren tiers og enker. D e t fo-

F od under eget bord

Tabel 2. Haveselskabernes medlemmer. Den erhvervsmæs- sige fordeling a j socialgruppe 7. Faglærte arbejdere*.

an tal pers.

i %

Bager: 6 2,4

Bikkenslager: 5 1,9

C igarm ager: 5 1,9

E lektriker: 5 1,9

M aler: 12 4,7

M askinarbejder: 26 10,2

M askinpasser: 7 2,7

M ekaniker) 8 3,4

M urer: 16 6,3

Skræ dder: 7 2,7

Slagter: 21 8,2

Smed: 10 3,9

Snedker: 22 8,6

S tenhugger: 5 1,9

Tøm rer: 30 11,8

A ndet: 70 27,5

Ialt: 255 100,0

F ag g ru p p er m ed liere end 4 perso n er er udskilt sep arat.

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v.

2. A rbejdere i lan d b ru g , fiskeri m.v.

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed, h e r­

u n d e r handel.

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv.

5. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede.

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d e ro rd ­ nede.

7. Faglæ rte arbejdere.

8. U faglæ rte arbejdere.

9. P ersoner udenfor erhverv.

10. U kendt.

(10)

Tabel 3. Flaveselskabernes medlemmer. Den erhvervsmæs­

sige fordeling a f socialgruppe 3. Selvstændige i frem stil- lingsvi rksomhed*

an tal pers.

i %

B agerm ester: 6 3,6

E n trep ren ø rer: 9 5,5

K aretm ag er: 5 3,0

K ø b m an d 18 11,0

M alerm ester: 9 5,9

M urerm ester: 35 21,3

Skom ager: 5 3,0

Snedker- og tøm rerm ester: 18 11,0

V ognm æ nd: 5 3,0

A ndre: 54 32,0

fait: 164 100,2

‘F a g g ru p p er m ed flere end 4 p erso n er er udskilt sep arat.

r e k o m m e r b es y n d erlig t, a t d e r for s t ø r s t e p a r ­ tens v e d k o m m e n d e er tale o m fruer. N o r m a l t er d e t m a n d e n s stillingsbetegnelse, d e r fore­

k o m m e r i tin g b ø g e rn e . P r iv a tø k o n o m is k e for­

hold k a n h av e spillet in d ved e j e n d o m s h a n d ­ lerne, m e n d e r k a n m uligvis også væ re tale o m en g r u p p e a f enker.

S tatslån sh u se n e

Som s t a t s s t ø tte o r d n in g til b o ligbygge riet v a r

»L ov o m byggeri m e d offenlig stø tte«, d e r v a r lovens fulde og ko rre k te titel, ikke noget n y t i 1946. A lle re d e i 1887 k o m d en første s p a r ­ s o m m e lovgivning o m stø tte til bo lig b y g g e­

riet. D e t v a r im id le r tid først u n d e r første v e r ­ d e n s k rig m e d en k a ta stro fa l b o lig m an g e l, at s ta te n for alv o r b e g y n d t e at b la n d e sig i bolig­

m a r k e d e t m e d forskellige f o rm e r for stø tte til boligbyggeriet. I 1917 k o m som et r e s u lta t a f B olig k o m m issio n e n s a r b e jd e loven o m lån til

B ygge fore ninger og lov o m lå n til K o m m u n e r til B y g g e fo re tag e n d er. I 1922 blev d e to love e r s ta tte t a f en s a m le t lov o m lå n til b olig­

byggeri.9 D e t er p r in c i p p e r n e i d e n n e lov­

givnin g, d e r m e d situ atio n elle æ n d r i n g e r d a n ­ n ed e g r u n d s t a m m e n i de følgende b o lig s tø tte ­ love i 1933, 1938 og endelig 1946. Specielt g e n f in d e r m a n m a n g e a f 1938-lovens p u n k t e r i 1946-lo ven.10 D e t v a r d o g 1946-loven, d e r fik d e n stø rste g e n n e m sla g sk r a f t, m e n s 1938-lo- ven a ld rig rigtig k o m i g a n g som følge a f k r ig s u d b r u d d e t å r e t efter.

F o r a r b e jd e t til 1946-loven h a v d e v æ ret g r u n d ig t. A lle re de i 1941 n e d s a t t e I n d e n r i g s ­ m in iste rie t 2 u dvalg, h e n h o ld sv is d e t Bjerre- g a a r d s k e u d v a lg ( u n d e r d e b a t t e n k a ld t d et sa g k y n d ig e u dvalg) og d e t D a h l g a a r d s k e u d ­ valg (det politiske u d v a lg ), d e r skulle belyse bolig s itu a tio n en . I 1946 u d s e n d te I n d e n r i g s ­ m in iste rie t b e tæ n k n in g e r n e fra de to udvalg, som d a n n e d e g r u n d l a g e t for 1946-loven.

L oven stillede i p e r io d e n 1946-54 75 mill.

kr. til r å d ig h e d som lå n til opførelse a f bolig­

byggeri m e d lejligheder til d e n m i n d r e b e m i d - lede del a f befolk ningen. P a rallelt m e d d e tte stillede loven i s a m m e p erio d e 20 mill. kr. til r å d ig h e d som lån til parc el- og r æ k k e h u s ­ byggeri til b r u g for ejeren. L å n e n e skulle gi­

ves til m in d r e b e m i d l e d e og specielt b ø r n e rig e familier. S a m ti d ig sa tte loven en m a k s i m u m s ­ g ræ n se for b y g g e o m k o s tn in g e rn e . F or k ø b ­ s ta d s k o m m u n e r n e u d e n for K ø b e n h a v n s ­ o m r å d e t, som i d e n n e forbindelse h a r i n t e r ­ esse, m å t t e h å n d v æ rk s u d g if t e r n e højest b e ­ løbe sig til 20.000 kr. for e n fa m ilie h u se og 29.000 kr. for h use m e d 2 lejligheder. D e n n e del a f loven fik en a fg ø r e n d e b e t y d n i n g for p a r c e lh u s b y g g e rie ts stø rrelse og i n d r e t n i n g i 50 ’erne. H u s e n e kom til a t ligge p å fra 80 n r til 90 n r . S a m ti d ig skete d e r en stig e n d e s t a n ­ d a r d is e r in g a f p a r c e lh u s b y g g e rie t. L å n e n e blev givet p å m e g et g u n stig e vilkår, d e r h a v d e en lø be tid p å 20 å r m e d en r e n te p å 2 . 2 % . Til s a m m e n lig n in g svingede d e n effektive r en te

9. Lov om L aan til B yggeforeninger a f 31. m arts 1917, Lov om L aan til K o m m u n er til B yggeforetagender og Lov om L aan til B yggeforanstaltninger a f 23. decem b er 1922.

10. Lov om L aan til B oligbyggeri og H uslejenedsæ ttelse for m in d reb em id led e børnerige Fam ilier a f 13.

A pril 1938 og Lov om B yggeri med offentlig støtte a f 30. A pril 1946.

258

(11)

Fod under eget bord

Figur 3. Statslånsansøgere i Kolding Købstad.11 m e lle m 4 . 3 % og 6 . 5 % i p e rio d e n fra 1950 til

1957. V ed siden a f d e t te in d e h o ld t loven en ræ kke b e s te m m e ls e r til at f re m m e b o ligbyg­

geriet, byggeri m e d socialt eller k u ltu r e lt for­

m ål, r e n o v e rin g a f æ ld re e j e n d o m m e og bolig­

stø tte til b ø r n e rig e familier.

L oven skulle virke til 1954, m e n kom m e d et nyt sæ t love i 1955 til at virke frem til 1958, h v o r d e r skete en afvikling a f de billige s ta ts ­

lån. I d e t følg ende h a r j e g u n d e r s ø g t, h v e m m o d t a g e r n e a f s ta ts lå n e n e i p e r io d e n 1946-58 var.

A nsøgerne

L ov g iv n in g e n s k rav o m k o m m u n a l g o d k e n ­ delse a f s ta ts lå n s a n s ø g e r n e gør d e t m u lig t i d e n årlige try k te b y r å d s b o g , d e r in d e h o ld e r b y r å d e ts b e s lu tn in g e r, a t følge m e d i hvem , d e r søgte, h v o r m e g et og til hvilken b y g g e ­ g r u n d . D e r im o d er d et ikke m u lig t at se, h v o r v id t a n s ø g e r n e re n t faktisk b e n y t te d e sig a f m u lig h e d e n . S om d e t er tilfældet for m e d ­ l e m m e rn e a f h a v e se lsk a b e rn e , h a r j e g fore­

ta get en r e g istre rin g a f s ta ts lå n s a n s ø g e r n e og givet de enkelte an s ø g e r e et s o c ia l g r u p p e ­ n u m m e r . I alt er d e r r e g istre re t 1098 s t a t s ­ lå n san sø g e re. D a boligselskaber, k o m m u n e r , v ir k s o m h e d e r og fo re n in g er k u n n e søge s t a t s ­ lån, h a r d et v æ r e t n ø d v e n d i g t m e d en ekstra k ategori 11.

Ikke o v e r r a s k e n d e v a r d et specielt boligsel­

sk a b e r n e , d e r d r o g n y tte a f de nye tilsk u d s­

m u li g h e d e r til opførelse a f lejligheder. M e re o v e rr a s k e n d e er det, at d e t s ta d ig er de s a m m e g r u p p e r , d e r b e n y t te d e sig a f d e nye m u lig h e d e r. N å r d e t te er tilfældet, h æ n g e r d et s a m m e n m e d, at d e t i sto r u d s tr æ k n i n g v a r m e d l e m m e r n e a f h a v e se lsk a b e rn e , d e r b e n y t ­

1 1. Statslånsansøgere i Kolding Købstad.

an tal i %

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v. 5 0,5

2. A rbejdere i lan d b ru g , fiskeri m.v. 6 0,5

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed 222 20,2

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv 21 1,9

5. F un k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede 123 11,0

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d ero rd n ed e 100 9,1

7. Faglæ rte arb ejd ere 217 19,8

8. FTfaglærte arb ejd ere 227 20,7

9. Personer udenfor erhverv 26 2,4

10. U k en d t 2 0,2

11. B oligselskaber, virksom heder, foreninger 149 13,6

I alt 1098 99,9

(12)

tede sig a f m u l i g h e d e r n e for a t fa sta tslå n.

F u n k tio n æ r e r n e s og t je n e s te m æ n d e n e s sti­

g e n d e b e t y d n i n g i d et d a n s k e s a m f u n d af­

spejler sig d o g også i tallene. T e n d e n s e n er derfo r heller ikke læ n g ere så e n tydig, som for h a v e s e ls k a b e rn e s tilfælde.

D e tt e generelle billede d æ k k e r do g over nogle k a r a k te r istisk e geografiske v a r ia tio n e r.

F or a t belyse d e t te h a r j e g fordelt s t a t s l å n s a n ­ sø g e rn e efter de enkelte ejerlav i K o ld in g . Tydeligst k o m m e r d et til u d try k , n å r m a n s a m m e n l i g n e r s ta ts lå n s a n s ø g e r n e i K o ld in g m a r k j o r d e r 3. afdeling m e d a n s ø g e r n e i K o l ­ d in g m a r k j o r d e r 4. afdeling. H o v e d p a r t e n a f a n s ø g e r n e ø n s k e d e a t bygge syd for K o ld in g A i d e g a m le og n y o p r e tt e d e h a v e se lsk a b s o m - r å d e r. Syd for K o l d i n g A v a r a n s ø g e r n e p r i ­ m æ r t faglæ rte og ufag læ rte a r b e j d e r e s a m t en sto r g r u p p e a f se lv stæ n d ig e erh v e rv s d r iv e n d e .

D e r im o d er d e r h e r n æ s te n ingen fu n k tio ­ n æ r e r og en forsv in d ed e lille del m e d beskæf­

tigelse in d e n for d e liberale erh v e rv . N o rd ø s t for K o ld in g A er s it u a ti o n e n o m v e n d t. H e r er f u n k tio n æ r s ta n d e n b l a n d t a n s ø g e r n e k la rt i overtal. S pecielt ø n sk e d e de b ed re stilled e f u n k tio n æ r e r at bygge i d e t te o m r å d e . FJnder 10% a f s ta ts lå n s a n s ø g e r n e i d e t te o m r å d e v a r faglæ rte arb e jd e re .

N å r d e n soc ialøkonom iske profil i d en no rd ø stlig e del a f K o ld in g skiller sig så m a r ­ k a n t ud fra d e t generelle billede, h æ n g e r d e t nøje s a m m e n m e d d e e n d o g m e g e t store for­

skelle i g r u n d p r is e r n e . I 1956 v a r g r u n d p r i ­ serne i d e n n e del a f K o ld in g g e n n e m g å e n d e 2-3 g a n g e så høje som i de tid lig ere havesel- s k a b s o m r å d e r syd for K o l d i n g A. A r b e j d e r ­ klassen ø n sk e d e eller k u n n e ikke be ta le d e n n e e k s tra pris for at bo i d e t » a t tr a k tiv e « o m r å d e

12. Statslånsansøgere i Kolding Købstad. Kolding markjorder 3. afdeling.

an tal i %

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v. 3 0,8

2. A rb ejd ere i lan d b ru g , fiskeri m.v. 2 0,5

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed 92 23,1

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv 4 1,0

5. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede 29 7,3

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d ero rd n ed e 21 5,3

7. Faglæ rte arb ejd ere 96 24,1

8. FJfaglærte arb ejd ere 106 26,6

9. P erso n er udenfor erhverv 12 3,0

10. U k en d t 0 0,0

11. B oligselskaber, virksom heder, foreninger 33 8,3

I alt 398 100,0

13. Statslånsansøgere i Kolding Købstad. Kolding markjorder 4. afdeling.

an tal i %

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

2. A rbejdere i la n d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed 14 15,9

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv 4 4,5

5. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede 25 28,4

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d ero rd n ed e 17 19,3

7. Faglæ rte arb ejd ere 14 15,9

8. U faglæ rte arb ejd ere 8 9,1

9. P ersoner udenfor erhverv 1 1,1

10. U kendt 0 0,0

11. B oligselskaber, virksom heder, foreninger 5 5,7

I alt 88 99,9

260

(13)

Fod under eget bord

K olding b y grunde K olding m ark jo rd e r 1. afd.

K olding m ark jo rd e r 2. afd.

K olding m ark jo rd e r 3. afd.

K olding m ark jo rd e r 4. afd.

Ejerlavene i Kolding Købstad.

(14)

De første e n tre p re n ø re r

F o r m å le t m e d loven o m byggeri m e d offentlig s tø tte v a r a t forøge b o lig m a s s e n til de m i n d r e ­ b e m id le d e og d e b ø r n e r ig e fam ilier ved hjæ lp a f lån til eget brug. D e tt e p r in c ip blev dog u d h u le t a f en følgende p a ra g ra f, d e r reelt å b ­ n e d e op for sta ts lå n til fo rr e tn in g s m æ s s ig t b o ­ ligbyggeri: » L a a n til opførelse a f B e boelses­

h u se m e d L e jlig h e d e r a f m i n d r e T y p e og til E rh v e r v e lse a f B y g g e g r u n d e n e gives Byg-

14. Lov a f 30. April 1946, Paragraf 46.

262

Figur 5. Stats låns ansøgere i Kolding Købstad. Kolding markjorder 3. afdeling.'2

i d e n n o r d ø stlig e del a f byen. D et v a r den b e d r e stille d e del a f f u n k tio n æ r s ta n d e n , d e r v a r villig til og ø k o n o m is k i s t a n d til bygge på de d y r e g r u n d i d e t te h jø r n e a f byen. S a m t i ­ dig v a r d e n n e fordeling a f an s ø g e r n e m e d til at c e m e n te r e d e n sociale se g re g atio n a f byen, jf. figur 4.

Figur 6. Statslånsansøgere i Kolding. Kolding markjorder 4. afdeling.1'

n i n g s h a a n d v æ r k e r e eller a n d r e « . 14 D e r m e d lagde loven op til, at en sto r g r u p p e a f s m å h å n d v æ r k s m e s t r e og h å n d v æ r k s m æ s s ig e a u ­ to d id a k te r k u n n e finansiere dere s b y g g e v irk ­ so m h e d ved hjæ lp a f la v tf o rre n te d e sta tslå n . N å r h u se t stod færdig, flyttede fam ilien over i d et nye, solgte det g a m le og s ta r t e d e b y g ­ geriet a f et nyt. E n proces, d e r i p r in c i p p e t k u n n e g e n ta g e sig i d et uendelige, så længe f in a n s i e r in g s m u l ig h e d e rn e v a r til stede, og som det er set m a n g e g a n g e siden. I et in t e r ­ view fortalte et tidligere s o g n e r å d s m e d le m i H a r t e - B r a m d r u p s o g n e k o m m u n e n o r d for K o ld in g o m en a f disse driftige h å n d v æ r k s ­ m estre: » D et v a r selvfølgelig vigtigt, at m a n h e r u d e h a v d e nogle s å k a ld te driftig e m e n n e ­ sker, bl.a. m u r e r m e s t e r Nielsen, som blev m in m e g et gode ven, og som je g k ø b te det allerførste h us af, d a vi flyttede hertil i 1964.

Støt og roligt b e b y g g e d e h a n sto re dele a f det in d r e B r a m d r u p d a m . N å r jeg siger støt og

(15)

roligt, så er det, fordi h a n ku n b r u g te en m u r e r s v e n d i ny og næ til hjæ lp og ellers h a v d e et p a r a r b e j d s m æ n d . Selv sad h a n fra tidlig m o r g e n til langt ud p å afte n en om s o m ­ m e re n , fugede, p u d s e d e og solgte huset, så og sige i n d e n h a n h a v d e fjernet stilladset. Solgte d et hus, h a n b o ed e i vel og m æ rke , h vorefter h a n s kone fik besked p å at Hytte ned i kæl­

d e re n p å det ny h u s, m e n s h a n lik gjort taget færdig. D e r bo ed e de, in dtil h a n byggede et nyt, så gen to g p rocessen sig « .15

D e n n e v irk s o m h e d k u n n e udvikle sig i større eller m i n d r e g r a d a fhæ ngig a f p e r s o n ­ lige a m b i t i o n e r og tid. 1 d et s m å byggede m u r e r m e s t e r N .N . 3 h u s e i d e n sydlige del a f byen. Det k u n n e ikke m å le sig m e d X . X . d e r n å e d e at bygge 18 huse. De første h use b y g ­ gede h a n so m s la g te ria rb e jd e r, m e n fo rret­

nin g e n m å h a v e g åe t go d t, for efter byggerie t a f d e første 2 h use k a ld te h a n sig e n t re p re n ø r.

På tils v a re n d e vis k a ld te Z .Z . sig i s ta r t e n for m u r e r a r b e j d s m a n d , m e n efter d et første b y g ­ geri for m u r e r m e s te r . S om m u r e r m e s t e r n å ­ ede h a n at bygge 5 huse.

Fod under eget bord

K onsekvenser

De øko n o m is k e k o n ju n k tu r e r , b o lig m a n g e l og f o rs y n i n g s p ro b l e m e r u n d e r de to v e r d e n s ­ krige lik a rb e jd e rk la s s e n til at tage skeen i egen h å n d . H a v e s e l s k a b e r n e v a r en o r g a n i s a ­ tionsform, d e r g jorde d et m u lig t for nye g r u p ­ p e r a f faglæ rte og ufaglæ rte a r b e jd e r e at rea li­

sere deres ønske om at få fod u n d e r eget bord.

R e s u lta te t a f d e n n e proces blev store » a r b e j ­ d e r k v a r te r e r « specielt syd for K o ld in g A. E n proces d e r blev videreført m e d d e billigt for­

re n te d e s ta ts lå n i p e r io d e n fra 1946 til 1958.

D et, d e r m å sk e er m e st in te r e ssa n t, er den

15. Interview m ed K .E . R eddersen i: K im F u rd al (1989) s.89.

16. Socialøkonomiske grupper i haveselskabsområde (H /S Carl Ploug & H /S Solvang) i 1981

an tal i %

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v. 2 0,6

2. A rbejdere i lan d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed 19 5,6

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv 4 1,2

5. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede 28 8,2

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d ero rd n ed e 37 10,9

7. Faglæ rte arb ejd ere 81 23,8

8. U faglæ rte arb ejd ere 80 23,5

9. P ersoner udenfor erhverv 13 3,8

10. U k en d t 76 22,4

I alt 340 100,0

17. Socialøkonomiske grupper i Mariesminde i 1981.

antal i %

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

2. A rbejdere i la n d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed 30 14,2

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv 5 2,4

5. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede 51 24,2

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d ero rd n ed e 42 19,9

7. Faglæ rte arb ejd ere 23 10,9

8. U faglæ rte arb ejd ere 13 6,2

9. Personer udenfor erhverv 7 3,3

10. U k en d t 40 19,0

1 alt 211 100,1

(16)

F ig u r 7. Socialøkonom iske grupper i haveselskabsområde ( H /S C arl Ploug & H / S Solvang) i 1981."'

O m rå d e t er et karakteristisk h aveselskabsom råde d o m in eret a f »B edre Byggeskik«-huse og b u n ­ galow er fra m ellem krigstiden.

k o n tin u ite t, m a n finder i disse o m r å d e r s soci­

ale profil. U m i d d e l b a r t skulle m a n forvente en o p b l ø d n i n g a f d e n sociale se g re g atio n i lø bet a f 6 0 ’erne; m e n d e t te er ikke tilfældet.

M in e foreløbige r e s u lt a te r viser, at de g am le h a v e s e ls k a b e r syd for K o l d i n g A b e h o l d t d e ­

res sociale profil som a r b e j d e r k v a r t e r e r op ig e n n e m 6 0 ’e rn e og 70’erne. M i d d e l s t a n d e n h a r ikke vist n o g e n speciel in te resse for at flytte in d i disse k v a r te re r. T il g en g æ ld er

Figur 8. Socialøkonomiske grupper i Mariesminde i 1981.17

M ariesm in d e er en a f K oldings store u d stykninger syd for K olding Å fra begyndelsen a f 70’erne. Som det v ar m oderne på d ette tid sp u n k t er d er tale om m eget store typehuse på m ellem 130-150 n r . Ti år efter havde o m råd et udviklet sig til et typisk funk­

tionæ rkvarter.

18. Socialøkonomiske grupper i Grønholtparken i 1981.

an tal i %

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

2. A rbejdere i la n d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed 10 6,5

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv 0 0,0

5. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede 15 9,7

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d ero rd n ed e 23 14,9

7. Faglæ rte arb ejd ere 54 35,1

8. U faglæ rte arb ejd ere 31 20,1

9. Personer udenfor erhverv 7 4,6

10. U k en d t 14 9,1

I alt 154 100,0

K ilde til 16, 17 og 18: K old in g V ejviser 1981

26 4

(17)

m i d d e l s t a n d e n o v e r r e p r æ s e n te r e t i d e nye p a r c e l h u s k v a r t e r e r fra 6 0 ’e r n e og 70’erne og specielt n o r d for K o l d i n g A.

A t d e t te ikke blo t er en sk r iv e b o rd s k o n s ta - tering, h a r je g k u n n e t k o n s ta te re g e n n e m s a m t a l e r m e d m id d e lk la sse tilfly ttere til K o l ­ din g. E je n d o m s m æ g le r n e er u d m æ r k e t kla r over, h v o r d e skal an b e f a le f.eks. en b ib lio te ­ k a r a t flytte ind. D e t er n o r d for K o ld in g A og visse a f d e nye ty p e h u s e fra 6 0 ’e rn e og 70’erne. D et er for m ig en soc ialøkonom isk k o n tin u ite t, d e r ikke alen e k a n forkla res ø k o ­ nomis k. D e n er i lige så høj g r a d ku ltu re lt b e tinget, u d e n je g foreløbig p ræ cist k a n u d ­ rede en forklaring.

Fod under eget bord

Afslutning

I d i s p u t a t s e n » O s te rle n « b e m æ r k e r Borje H a n s s e n , at vi ikke b e s id d e r noget b e g re b for m e nneske . I d e t foreløbige a r b e jd e h a r je g a n v e n d t b e g r e b e r som so c ialøkonom iske k a ­ tegorier. Disse b e g r e b e r k a n v æ re gode til at ska be nogle søgegrøfter, m e n b eskrive r k u n en lille del a f d e m e n n e sk e r, som er g e n s ta n d

19. Socialøkonomiske grupper på K nud Hansens Vej i 1981.

an tal i %

1. Selvstæ ndige i lan d b ru g , fiskeri m.v. 0 0,0

2. A rbejdere i lan d b ru g , fiskeri m.v. 2 1,0

3. Selvstæ ndige i frem stillingsvirksom hed 2 1,0

4. Selvstæ ndige i liberale erhverv 0 0,0

5. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, overordnede 0 0,0

6. F u n k tio n æ rer og tjenestem æ nd, u n d ero rd n ed e 3 1,4

7. Faglæ rte arb ejd ere 22 10,0

8. U faglæ rte arb ejd ere 131 59,3

9. Personer udenfor erhverv 8 3,6

10. U k en d t 53 24,0

I alt 221 100,3

K ilde: K olding V ejviser 1981

D er kan være g ru n d til at knytte nogle k o m m en tarer til den store g ru p p e a f ukendte (10). I m ange a f tilfældende er der tale om ægtefæller til husejeren eller lejlighedsindehaveren. J e g h a r i m odsæ tning til J o h a n n e s M ø llg aard afholdt m ig fra at give vedkom m ende et so cialg ru p p e n u m m er ud fra ægtefællens placering. Dels er det vanskeligt at v u rdere, hvorvidt d er er tale om æ gtefæller eller sam boende, dels giver den m anglende stillingsbetegnelse ingen g a ra n ti for at vedkom m ende rent faktisk ikke er i arbejde. G ru p p e 10 vil derfor næ ppe æ ndre afgørende på talm aterialet.

F ig u r 9. Socialøkonom iske grupper i Grønholtparken i 1981'8.

Ikke alle p a rc e lh u so m rå d e r h a r som M ariesm inde udviklet sig til et fu nktionæ rkvarter. G rø n h o ltp a r­

ken syd for K olding Å blev bygget o m tren t sa m ti­

dig m ed M ariesm inde. H e r v ar g ru n d en e og h u ­ sene m eget m in d re, og på knap 10 år havde o m ­ råd et udviklet sig til et nyt arb ejd erk v arter.

(18)

for vores u n d ersø g e lse r. D e siger noget om dere s erh v e rv , in d tje n in g , sociale p la c e rin g og en m e re eller m i n d r e præ cis f o r m o d n i n g om deres k u ltu r e lle tilhørsforhold. Skal vi tæ tte re p å de enkelte k v a r te r e r for at forstå det, d e r særlig k a r a k te r is e r e r d e m og adskille r d e m fra h i n a n d e n , k a n vi ikke stille os tilfreds m e d en så u p ræ cis k a r a k te r is tik a f b e b o e r n e . Så m å vi ig a n g m e d et g r u n d i g t in te rv ie w a r b e jd e , d er k a n give et billede a f b e b o e r n e , deres d a g lig ­ liv, deres sociale n e tv æ rk og dere s id e ale r for d e t go d e liv. E r d e r forskelle p å d e sociale n e t v æ r k d e enkelte k v a r te r e r im ellem ? H v o r ­ ledes k a n d e t være, b o r ts e t fra d e t re n t ø k o n o ­ m iske, at d e n b e d re stille d e del a f a r b e j d e r ­ kla ssen sta d ig b o s æ tte r sig i d e g a m le havese l- s k a b s o m r å d e r ? H v o rfo r f o re træ k k er m id d e l­

s t a n d e n de nye p a r c e l h u s o m r å d e r frem for de

billigere h u se fra m e lle m k rig stid e n ? F or blot a t n æ v n e nogle enkelte sp ø rg sm å l. J e g tror, d et er ad d e n n e vej, vi skal a r b e jd e i vores forskning a f b y ern e s k v a r te r d a n n e l s e og soci­

ale geografi.

L itte ra tu r

B oldsen, F.C.: »H aveboliger i D an m ark for de m in d reb em id led e Sam fundsklasser« K ø b en ­ havn 1912.

B ollerup N .J.: » K olonihaverne i K olding og deres historie« i: K oldingbogen 1981, s. 44-47.

B ott, E lizabeth: »Fam ily an d Social N etw ork«

1957/68. BredsdorlT, Peder: »K øbenhavnske H aveboligkvarterer« i: B eretning om D ansk By­

p la n la b o ra to riu m s V irksom hed 1937-41. 1942.

Busk M ikkelsen, Svend: »O m statslån sh u se« i: a r ­ kitekten 1939, s. 101-120.

D aun, A.: »Forortsliv. E n etnologisk studie a f ku l­

turel forandring.« Stockholm 1974.

D ragsbo, Peter: »B yggeforeninger, offentlig byg­

geri eller alm en n y ttig e boliger?« i: F abrik og bolig 1982, nr. 1, s. 31-45.

D ragsbo, Peter: »F orstæ der i E sbjerg 1900-1960«, E sbjerg 1988.

D ragsbo, Peter: »D en økologiske by - I lidt h isto­

risk perspektiv« i: 1066. T idskrift for H istorisk F orskning 19. årg. 1990, nr. 5 -6 , s. 18-27.

Firey, W alter: » K åsla och stru c tu re n s roll i m ar- kan v ådningsbeslut« i: L indberg, G o ran (1971) s. 100-111.

F urdal, K im (red): »D a de 10 blev til 1« K olding 1989.

F urdal, K im : »Vi stå r væ rre end nogensinde før«

O pførelsen a f det første kom m unale boligbyg­

geri på Stejl bjergvej«, u p u b liseret m an u sk rip t

i 989.

H anssen, Borje: »O sterlen«. 1952/77.

H vidberg, E na & H an n elen e Toft Jen sen : »V est­

egnen - fra g a rtn e rila n d til forstad« K ø b en h av n 1986.

H vidberg, E n a & H an n elen e Toft Je n se n : » N o rd ­ vestegnen - fra b o n d elan d til bylan d sk ab « K ø ­ ben h av n 1987. (a)

H vidberg, E n a og H an n elen e Toft Jen sen : »D et anonym e hus« i: A rv og Eje 1987, s. 51-76. (b) H vidberg, E na & A n n ette V asstrom : »L ivsrum og

livsform er i storbyen« i: A rv og Eje 1987 s. 5-50.

Jø rg en sen , L isbet Balslev: » D an m ark s ark itek tu r.

E nfam iliehuset.« K b h . 1979.

L indberg, G o ran (red.): » U rb a n a processer. S tu ­ dier i Social ekologi«. L u n d 1971.

L in d b erg G oran: »S egregationsprocesser« i: L in d ­ berg, G o ran (1971) s. 133-155.

266

F ig u r 10. Socialøkonom iske grupper p å K n u d H ansens Vej i 1981.19

E nkelte o m rå d e r h ar i kraft a f deres ejerforhold laet e n sa rte t socialøkonom iske profil. S tø rste p a r­

ten a f d et sociale boligbyggeri på K n u d H ansens Vej i den sydlige del a f byen ejes a f K o ld in g K o m ­ m une, som bl.a. an v iser boligløse lejligheder i byg­

geriet. R esu ltatet er blevet et arb e jd e rk v a rte r be­

ståen d e a f ufaglæ rte, hvor d et i d ag er stærk socialt stig m atiseren d e at bo.

(19)

M ø llg aard , Jo h a n n e s : »Byens sociale geografi.

S tu d ier a f Skive« SBI 1984.

N y g aard , Erik: »Tag over hovedet« K b h . 1984.

Poulsson, G reg o r(red ): »Svensk stad« bd. I-II Stockholm 1950-53.

Sim onsen, K irsten: »Segregationsprocessen i m in ­ dre dan sk e købstæ der. En analyse a f bosæ t­

nin g sm ø n stre og ak tivitetsm uligheder« i: L ab o ­ rato riu m for bebyggelsesgeografi, bygeografi og fysisk planlæ gning. R a p p o rt nr. 5, 1976. G eo­

grafisk C e n tra lin s titu t. K ø b en h av n s U n iv ersi­

tet.

Young M ichael & P eter W illm ott: »Fam ily and kinship in E ast L ondon« L ondon 1957.

K ild e r

B orgm esterkontorets arkiv. ks. 211.

B yrådsbogen.

K olding V ejviser 1981.

R ealregister til Skøde— og pantep ro to k o llern e.

T ingbøger, K olding D om hus.

A 3032 H aveselskabet Søndervang. F o rh an d lin g s­

protokol.

Fod under eget bord

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Mens hoodoo (den.. amerikanske version af voodoo) spiller en forholdsvis begrænset rolle i The Freelance Pallbearers og Yellow Back Radio Broke-Down, får den imidlertid

Hesten havde jeg alligevel, og den kunne nu drive jorden samt køre mælketuren. Dengang sagde man, at hvor der holdt en mælkevogn udenfor, sad der en fattig mand

Også fordi Syrien er broen, som Irans indflydelse går over til det arabiske Mellemøsten.. Blandt de forbløffende sider af opbruddene er deres generelt ringe religiøse karakter og

Andenlæreren, der blev ansat ved Lyngby Skole 1846, den første i Sognet, fik 150 Rdl. Forstanderskabet viser herved megen Forsigtighed: „dog saaledes, at han henimod hvert

Bord Dæk Dig: Projekt for fremme af trivsel hos ældre i eget hjem ved optimering af æstetikken og teknologien i madservice.. Aalborg Universitet, Institut for Byggeri

Fod for Fod tilbageviger Kjcempende den danske Hcer, Fod for Fod sig Fjenden sniger Skandsen meer og mere ncer.. Braget af den stcerke Skyden Standser intet

Det skal skabe grobund for vækst og udvikling i hele landet, og det vil være til gavn for både de unge og arbejdsgiverne uden for de store byer.. Langt færre lokalområder kan som

Det ville i de fleste konkrete tilfælde sige at afgangsprøven skulle afspejle den undervisning eleverne havde modtaget, og ikke være en centralt stillet test fra ministeriet.. Men