UDDANNELSE
13. juni 2021De trænger til flere
uddannelsessteder uden for de store byer
60 procent af landets kommuner havde en kort- eller mellemlang videregående i midten af 90’erne. Et par årtier senere var det 45 procent.
DEBATINDLÆG
Skrevet af
Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchefKontakt
Chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl
26 20 40 36
md@ae.dk
Kommunikationschef Jesper Kirkbak
50 73 71 34
jk@ae.dk
Gennem 30 år har Danmark gennemgået en omfattende centralisering, der har været hård kost for mange byer og lokalsamfund uden for de store byer. For mens der er pres på befolkningstilvæksten i de fire store uddannelsesbyer, kæmper de med tilflytningskampagner og erhvervsfremme uden for
storbyerne. En af årsagerne er, at uddannelsesmulighederne er svundet ind.
Chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl
Flere uddannelsespladser lokalt vil skabe bedre og mere
lige adgang til en videregående uddannelse
I midten af 90’erne lå der mindst ét uddannelsessted med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse i62 af nutidens 98 kommuner. I 2018 gjaldt det for kun 44 kommuner. Tendensen er tydelig:
Vi er gået fra, at to ud af tre kommuner havde et udbud af en KVU og/eller MVU, til at det gælder for under halvdelen af kommunerne.
Regeringen kom forleden med et nytuddannelsesudspil, der især har til formål at brede
uddannelsesmulighederne ud over hele Danmark. Der skal være flere uddannelsespladser på de videregående uddannelser uden for de store byer. Det skal skabe grobund for vækst og udvikling i hele landet, og det vil være til gavn for både de unge og arbejdsgiverne uden for de store byer.
Langt færre lokalområder kan som nævnt tilbyde deres unge muligheden for at blive og tage en videregående uddannelse. Det er et problem for den lokale udvikling, fordi virksomhederne mangler arbejdskraft – og manglen bliver kun værre i de kommende år.
I 2030 vil der være en mangel på op mod 13.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse og 24.000 med en kort videregående uddannelse. Det viser enfremskrivningaf ubalancerne på
arbejdsmarkedet, vi har lavet i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Der er flere årsager til, at det er en god idé med flere uddannelsesmuligheder uden for de store byer.
Flere uddannelsespladser lokalt vil skabe bedre og mere lige adgang til en videregående uddannelse.
Præmissen for at uddanne sig bør ikke være, at man partout flytter til Aalborg, Odense, Aarhus eller København. Selvfølgelig skal vi have nogle stærke universitetsbyer, men det skal også være muligt at uddanne sig tættere på, hvor man er vokset op.
Chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl
Mange tænker nok på studielivet i 20’erne som det søde liv i storbyen med bopæl i en sikkert hyggelig lejlighed i et brokvarter. Man kan ikke tage for givet, at alle ser sådan på studielivet. For nogle unge har det nok ret stor betydning, at de ikke behøver flytte væk fra omgangskreds, familie og natur i
hjemstavnen – i hvert fald ikke alt for langt. Der kan også være en økonomisk barriere i storbyernes boligpriser, hvor man så er afhængig af at finde et lejemål, der er til at betale.
For de mere velhavende er det ikke et problem. Mange ejerlejligheder i de fire store studiebyer er forældrekøb. Vores analyser viser for eksempel, at hver sjette ejerlejlighed på mellem 50 og 74
kvadratmeter iAarhuser forældrekøb, mens det iKøbenhavner hver femte ejerlejlighed. Det er typisk børn af samfundets velstillede, der bor i forældrekøbte ejerlejlighed. Samtidig er det svært at komme i nærheden af andelslejligheder. Så udflytningen af studiepladser kan virkelig betyde, at der skabes mere lige adgang til de videregående uddannelser. Ikke alle har et familiært bagland, som kan hjælpe
økonomisk.
For nogle grupper er det måske endda helt nødvendigt med lokale uddannelsesmuligheder, hvis de overhovedet skal få en uddannelse. Det kan for eksempel være svært for nogle voksne ufaglærte eller
Bedre og lige adgang til uddannelse
For nogle grupper er det måske endda helt nødvendigt
med lokale uddannelsesmuligheder, hvis de overhovedet skal få
en uddannelse
faglærte, at begynde på en uddannelse et andet sted i landet, hvis det ikke er en mulighed hverken at flytte eller bruge lang tid på transport.
Derfor kan bedre uddannelsesmuligheder lokalt måske ligefrem være med til at tiltrække nye grupper af studerende, der ellers ikke ville have taget en uddannelse. Og det er der brug for. For få får en
uddannelse.Hver sjette ungforventes således ikke at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, når de nærmer sig de 25 år.
I mange områder bøvler man med at skaffe arbejdskraft nok. Mange kommuner og
erhvervsfremmeorganisationer kæmper ikke bare med at lokke nye tilflyttere til området, de har også svært ved at lokke dem, der som ung, tog til storbyen for at studere, tilbage. Det er ikke fordi unge fra Vestjylland eller Sydfyn ikke får en uddannelse, men det kan være svært at få dem ”hjem” igen, når de er færdiguddannede i storbyen, og livet fortsætter med karriere og familieliv. Bedre uddannelsesmuligheder lokalt giver bedre mulighed for at fastholde dem ”hjemme” i første omgang.
Manglende tilflytning gør det svært at skaffe den fornødne arbejdskraft for både de lokale virk-somheder og velfærdssektorens sygehuse, sygepleje, skoler og børnehaver. Der er simpelthen brug for flere med en videregående uddannelse i flere kommuner og regioner, hvis der også i fremtiden skal sikres lokalmiljø, hvor både børnefamilier og ældre har lyst til at bo med god ad-gang til både arbejdspladser og velfærd.
Siden midten af 90’erne er mulighederne for at tage sig en uddannelse forskellige steder i Danmark blevet forringet markant. Derfor giver det god mening at brede uddannelsespladserne lidt ud. Det er en investering i udvikling i hele landet, der kan give bedre betingelser for vækst og udvikling – også uden for de store byer.
