Forfatter(e) | Author(s): Hansen, Hans Chr. Pt.; af P. H.
Titel | Title: Dybbølskandserne : Digtcyklus
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Kr. Vissings Boghandel, 1864 Fysiske størrelse | Physical extent: 31 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
K j s b e n h a v n .
as
?, N,
S«lges til Fordel for de Faldnes Efterladte.
K j s b t i l h a v n .
L r . V i s s i n g s L o g h a n d e l .
1W4.
Brcendende Byer og hcergende Lande, Billeder styrted i Grus, hvor de drog.
Rasende fnyste de fremmede Skarer, Ene de fulgte som Lov deres Had, Retten i Spydeues Spidse kun sad — Saadan var Oldtids Barbarer.
Slcegter holdt Dom, og Historiens Bog Ncevner med Afsky de vilde Bedrifter, Tiderne bvded de gabende Rifter,
Sletted hvert Spor af Vandalernes Tog.
Snart som en Mythe det vilde forsvinde, Scenket i Tidernes rullende Flod — Nu har en Udaad, der raaber om Blod
Atter dog bragt det i Minde.
Rasende fnyse de fremmede Skarer, Haane den Svageres Minder og Sprog, Magten er Ret for det plyndrende Tog — Saadan er Nutids Barbarer.
Nutids Barbarer? hvorfra drog de frem?
Komme de hid fra det yderste Thule?
Er i Mongolernes Land deres Hule?
Findes i Urskovens Nat deres Hjem?
Nei — om end Men og Vesten og Norden Leve med vildere Sceder og Skik,
Ikke fra dem dog i Nutiden gik Lpgueus Apostle om Jorden.
Tydskland har spyet dem ud af sit Gab,
Derfra de komme med Svcerd og med Flammer, Slcebende med sig de trcelbundne Stammer, Nødtvungne Bsdler ved Frihedens Drab.
Hjemme de haanes og sparkes med Foden, Ude er Slaven for Svpben ei rced.
Lcenge de saaede Frcekhedens Sccd
— Nu er dens Frngt bleven moden.
Hvad kan da daemme den brusende Flod?
Hvor er der Hjcelp eller Raad for den Svage?
— Kjcempe han vil, nden Frygt, uden Klage, Staae, til han trcet seguer om i sit Blod.
Skjsndt han staaer ene og svigtet af Alle, Vender han Brystet mod Brcendingens Magt, Staaer som en trofast Soldat paa sin Vagt Til han paa Valen maa falde.
D y b d o l .
^vor Slesvigs Kyst — o dyre Ord, Som Danmark angstfuld swnner, Du gjemmer mange i din Jord Af heudes bedste Syuuer!
Hvor Slesvigs Kyst sig hsiuer op Med Bakker og med Tuer,
En Mplle fra den enes Top Udover Sundet fluer.
Den skuer til en deilig V, Som smiler fin og fager;
Men her blev lagt det smste FrH Til Klinten i vor Ager.
Her ncered Danmark ved sin Barm Den scele Midgardsslange,
Som knuger nu omkriug dets Arm Sin Krop i Bugter lauge.
Men rundt om Msllen i en Kreds, Som for dens Mnr at dcekke,
Med Lolde og med Grave sees En sikker Skandsercekke.
Ud titter gjennem Skydeskaar Kanoners morke Rader,
Og foran Skandsevolden staaer Et Hegn af Pallisader.
Bag denne Skandsercekkes Rand Et Ly har sygt den Svage,
— Den sidste Plet as Slesvigs Land, Som end han har tilbage.
Her vil han scelge Skridt for Skridt Den Jord, som end han eier,
Den lille Plet, hvor endnn frit Hans gamle Fane vaier.
Der graves Dag, der graves Nat For Skandferne at byde,
Ei seer man Armen synke mat Af Trcethed og as Mpde.
Soldaten staaer i Vintrens Frost I Nattetimer lange,
Og korter sig sin tunge Post Med Hjemmets kjendte Sange.
p n u V o js t.
9^u Natten skjuler med sorten Flor Den snedcekte Jord,
Langsomt Timerne svinde.
Med Blikket skarpt gjennem Mnlmet sendt Jeg lytter, mens hver en Nerve er spcendt, At spore den listende Fjende.
Jeg hnsker en Aften ved Sundets Bred, Da Soleu gik ned,
Det lned som Blod i Vester.
Paa Trceet rsrte sig ei et Blad, Med Hovedet skjult under Viugeu sad De smaa besjedrede Gjcester.
Da bryd du i hellig Begeistriug ud, Min deilige Brud:
„Se Skoven og Sletten og Havet!
Hvo gav ei gjerne sit Hjerteblod,
At stjcerme den Plet, hvor vor Vugge stod, Med slig en Skjynhed begavet!"
Da gav jeg et Lyste i samme Stund Med Haand og med Mund:
„Se, blodryd Himmelen glyder!
Men samme Farve skal Jorden saae, Fsr Fjendehaand skal vor Skjonhed naae, Og selv med Glcede jeg blpder!"
?!n staaer jeg paa Post, det er taaget og koldt, Men mit Loste jeg holdt,
Mit Liv det giver jeg gjerne.
Er her min Vei og min Vandring endt, Min sidste Tanke til dig er sendt,
Min elskede Brud i det Fjerne.
A n g r e b .
Illen Fjenden ei hviler, og hurtig han krandser Broagers Hvider med vceldige Skandser.
Knusende Bomber og fyldte Granater Slynger han ned paa de danske Soldater, Skriver til Hjemmet: Send fleer, send fleer!
Dansken endnu paa sin Post jeg seer.
Drcebende Bud gjeuuem Luften sig svinge, Ncermere rykke de fjendtlige Ringe,
Rastlys der graves af tusinde Hcender, Tcettere Slangen sit Bytte omspceuder, Kryber paa Bugen, sikker og snild, Udspyer af Gabet fortcerende Ild.
Ncer ved sit Maal alt sig tcenker vor Fjende, Seiren ham synes nu sikker at vinde.
Useet hau orduer til Slag sine Skarer;
Frem de i Natten mod Skandserne farer.
Jublende Hnrra'er fende de brat Gjennem den hellige Paaskenat.
Jublen forstummer — haus Haab bliver skuffet, Dansken han vaagen paa Posten har trnffet.
Hnrra'et blandes med Rcedselens Toner, Saaredes Skrigen og Drpn af Kanoner.
Maanen belyser den natlige Kamp Gjennem Kanonernes hvide Damp.
Myrk som en Ridder i kulsorte Paudser
Stcevuer „Rolf Krake" til Kampen og standser.
Ret som sin Navne den cendser ei Flammer, Vcelger sin Skive og skyder og rammer.
Rcekkerne spredes som Avner for Vind, Hvor den sit sikkre Skud seuder iud.
Solen gaaer frem af de ostlige Vover, Endnu dog tordne de stcerke Kartover.
Hsit imod Sky sender Slaget sit Bulder, Kampgudens Vogu over Valpladsen rnller.
Stcevnet er haardt: der er Mange mod Faa, Dyrt maa der ossres for Seiren at naae.
— Nu er den vnnden og Kampen har Ende, Fjenden med Skamme tilbage maa vende.
Lidet ham gavned hans mylrende Flokke, Dansten han kunde fra Pletten ei rokke, Skriver til Hjemmet: Send fleer, send sleer, Dansten endnu paa sin Post jeg seer.
^ o r a r.
AHintreus bittre Kulde Veg for Vaareus Magt, Vaagnet er af Mulde Blomsterskarens Pragt.
Med et Bud om Sommer, Syngende og fro,
Liden Trcekfugl kommer Til siu vaute Bo.
„Hurtig bar miu Viuge Mig fra Sydeus Land.
Hilsen skal jeg bringe Til den danske Mand.
Rygtet flyi saa vide, Meldte stolte Ord
Om den Kamp, I stride For Jer Fcedrejord."
Solens milde Varme Er en Lcege god For de matte Arme, For den trcette Fod.
Atter rnller Blodet Gjennem Aaren frit, Atter strcekker Modet Sine Vinger vidt.
Men Naturens milde Fred og Harmoni Tcemmer ei de vilde Krcesters Raseri.
Mens et Vink af hende Klceder Mark og Eng, Kampens Rcedsler skjcende Hendes Brudeseng.
Mennesket sorvder Ved sin vilde Kiv Hvad Natnren fvder Til et herligt Liv.
Mens fra hendes Lceber Livets Budskab lyd, Hau kuu efterstrceber Uudergang og Dsd.
Sceden groer i Furen, Blomsten scetter Fry:
Evig er Naturen, Mennesket maa dse.
Som det vorder Sommer Efter Vintertid,
Fredens Dage kommer Efter Kamp og Strid.
Men om det er Dydens Eller Livets Fred,
Ingen nu, i Npdeus Tuuge Time, veed.
o m k a r cl e m e n t
(Atedfe meer sig Fjenden ncermer, Vcelter sine Masser frem.
Jord og Vold ei meer beskjcermer, Haard er Kampen En mod Fem.
Fod for Fod tilbageviger Kjcempende den danske Hcer, Fod for Fod sig Fjenden sniger Skandsen meer og mere ncer.
Fra de stcerke Batterier, Han paa Hpiderne har sat,
Aldrig Kanonaden tier, Ei ved Dag og ei ved Nat.
Braget af den stcerke Skyden Standser intet Meblik,
Jorden bcever under Lyden Af den rnngende Musik.
Uforsagt og ufortryden
Staaer dog end den danske Mand;
Blik mod Blik med selve Dyden Dog endnu han holder Stand.
Mangen Helt paa Valen ligger, Som staaer aldrig op igjen.
Fjenden sender tryg og sikker Dyden til de tappre Mcend.
Dog, ei blot mod Mcend han vender Sine Stykkers sikkre Sknd,
Nei, mod Byrn og Kvinder sender Kjcekt han sine Kugler ud.
Hyit det brcender hvor han rammer, Nattehimlen farves ryd,
Synderborg gaaer op i Flammer, Trindt er Graad og Skrig og Nyd.
Herligt Ry tilvisse vinder Her den tydske Dobbeltyrn, Hvor den kjcemper imod Kvinder Og mod vcergelyse Byrn.
Skjondt den Plet, som her Du scetter, Thdskland! paa din LEres Skjold, Fast ei sees for andre Pletter, Du har sat ved Rov og Vold, Skal dog gjennem Slcegter true Flammen fra det brcendte Hjem, Mane med sin rode Lue
Hcevnens vrede Aander frem.
l l n g i c ! e n s j e n a t l i g e F e j r .
Ai droge herop til Heltefcerd Med Faner og klingende Spil, En broget Skare, en herlig Hcer, Og hjemme er flere til.
Ja, Seiren den er os sikker nok, Thi Dansken er knn en lille Flok.
Vi svede mangen en herlig Daad I Landet, hvor vi drog frem.
Er Skaren ogsaa lidt kry og kaad, Husk paa, vi er ei i vort Hjem.
Der tugter os tidt Corporalens Stok, Men her er Seiren os sikker nok.
Ja, Lykken har vceret os god og huld, Deu dsde Lsve vi vog;
Vor Fod har sparket dens Krop omkuld Og flceuget dens arme Skrog;
Til Stvv vi knuste den faste Blok, Thi her var Seiren os sikker nok.
Her har vi nu ligget i Maaneder to, Og ligge her gjerne i Aar,
Thi Landet er godt til at slaae siz til Ro,
— Tilsidst vi vel Skandserne faaer.
Ja, Seiren den er os sikker nok, Thi Dansken er kun en lille Flok.
Kan ikke vi drive ham ud af hans Lh, Fordi han er trodsig og vild,
Saa kan vi dog brcende den aabne By Og hagle ham over med Ild.
Naar saa vi har trcettet hans lille Flok, Saa bliver Seiren os sikker nok.
Fjenderne er mange.
Intetsteds er Skjcerm og Skjold, Skandsen ligger aaben,
Resten af den faste Vold Staaer med knnste Vaaben.
Mangen trofast Kammerat Maatte os forlade,
Mangen hcederlig Soldat Gik til Ryes Brigade,
Mangen Kind, som ssr var rpd, Dydens Bleghed dcekker,
Men en rask Soldaterdyd Ingen Helt forskrcekker.
Dyrebare Fcedreland!
Du vort ^ffer tage?
Du os Livet gav, Du kan Tage det tilbage.
Maatte der kun af vort Blod, Udgydt for Diu LEre,
Voxe op en Fremtid god For vor Moder kjcere!
t o r m .
Avor fpr en sikker Skandsevold sig hyined Er nu en Dynge sammenkastet Jord.
Hvor spidse Pallisader fyr man yined
Man finder nu kun brcendte Bjcelkers Spor.
Men hvor man syr, for Skandsen at forsvare, En lille Skare tro paa Posten saa,
Der sinder man endnu den samme Skare, SkMdt der er Fcerre, hvor der for var Faa.
Ja, der er Fcerre — mangen Kind er blegnet, Og mangen trofast Kjcempe fandt sin Dsd.
I Uger alt har nu med Ild det regnet, I Uger Skytsets hule Torden lpd.
Men aldrig saae man dog saa tcet dem falde, De tuuge Masser, Dpdeus Sendebud,
Som denne Nat, den vcerste af dem alle, Og Jorden bcever ved de stcerke Sknd.
Ei Larmen Ende har, da Natten viger.
Den tier ei, den voxer knn i Magt.
Og hpiere paa Himlen Solen stiger, Endnu har ei det vilde Brag sig lagt.
Ei nogensinde fyr har Verden flnet En saadan Morgen efter slig en Nat:
Det er som Himlen stod i Brand og lned, Det er som Jorden skulde splittes brat.
Men nu — hvad nu? — Med Et hver Lyd forstummer, Hvad varsler denne Stilhed?
Det er som denne Tanshed rummer
En storre Rcedsel fast end Larmens Vildhed.
Dog hyr — et Raab, et rungende, som lyder, Den dybe Stilhed bryder,
Og hist — —
Til Vaaben, alle Mand! Se, Fjenden stormer!
Hans Masser mylre frem mod Skandsens Vold.
Staa fast! — om ogsaa knn en lille Stnnd!
Bi veed, vi maa for Overmagten vige, Men Fjenden dyrt betale stal sin Seir.
Alt stues over Skandsens lave Rand
Hans stcerke Masser, Hoved tcet ved Hoved.
De fyrste Rcekker byde maae med Livet, Men andre trcede flux i deres Plads.
Trindt hyres Skyden, Alt er hyllet ind
Af Krndtets Damp — men over Dampen spreder Den sorte Drn i Luften sine Vinger
Og melder at de Mauge slog de Faa.
Hist flamme hyit mod Himlen rsde Luer — Det faste Blokhuus brcender. Sidste Gaug Oplyster ruugende siu Ryst Kanouen,
Hvis Stemme fyr gav Gjenlyd i Europa.
I Fjeudeus Haaud er Skandsen Nummer to.
Den venstre Flyi er tabt. Endnu kuu kjcemper Med Dydens Heltemod den fjerde Skandfe.
De tappre Mcend af andet Regiment Ved egen Dyd vil frelse deres Brydre.
Med Blod maa Fjenden kjybe hvert et Fjed.
Forbittret kjccmpes der paa begge Sider, Bryst imod Bryst og Pande imod Pande;
Men nye Stormcolonner styrte iud, Og snart er Helteskaren overmandet.
Den hyire Flanke sender Kugler iud
I Fjendens tcette Rcekker Hjcelp den venter,
Men Hjcclpen kommer ei, og Fjendens Hcer, Der ei tyr vende Front mod Skandsevolden, I Stormskridt iler udenom og falder
I Ryggen paa den tappre Helteflok,
Som mandigt vcerged Skandsen Nummer syv.
Den kjcempende maa trcekke sig tilbage, Men sender sine Skud fra hvert et Hegn.
Med Hnrraraab den ottende Brigade
Mod Fjenden stormer, tvinger ham til Flugt Og driver ham med Bajouetteu bort.
Men hvad er Tapperhed mod Overmagten?
Et Vink af Fjenden — og en tallps Skare Sig fremad kaster som en Snelavine
Og river Alting med sig i sit Lob.
Nu ued ad Bjerget gaaer det — hsit paa dets Top Er af Fjenden der kjort Batterier op.
Som en susende Storm, som en rivende Flod Gaaer det nedad, nedad mod Bankens Fod.
Med det glpdende Malm fra Kanonens Mund Vil han spcerre dem Vei til det smalle Sund.
Det lykkes ikke — han sylger efter Med nye Masser og friste Krcester.
Men da man naaede Broens Skandfe, Da maatte Forfølgernes Skare standse,
Det gaaer mod Skaudseu, som Broen dcekker.
Man hyrer Kampen, man seer den neppe, Den skjules af Krudtrøgens hvide Tceppe.
Man stimter Glimtet og hyrer Braget Af Batteriernes Ild under Slaget.
Saaredes Jamren og Fsrernes Kalden Blander sig scelsomt med Skytsets Knalden.
Her raste haardest den vilde Strid, Men Skandsen ossredes ei, forinden Den overmandede Hcer fik Tid
At lcegge et Hav mellem sig og Fjenden.
Tilende Kampen er. I Tydstens Vcerge Er nn den sidste Plet af Slesvigs Jord, Og Kjcempen, bastet as de kaade Dvcerge, Sig vaander nnder deres Seierschor.
I Aftnens Mprke flamme Vagtblus ryde, De skinne paa den vilde Larm i Leiren,
Hvor Tydsklands Ssnner plyndre vore Dvde, Imens de takke Himlens Gud for Seiren.
a I ll n e.
^(^re vcere de tappre Mcend, Som blev troe til det Sidste.
Livet gav de for Danmark hen, Gav det Bedste, de vidste.
Derfor evig i danske Sjcele Leve skal deres Estermcele.
Danmark hyller sit Hoved ind Som en syrgende Kvinde,
Gjemmer dybt i et trofast Sind Som en Skat deres Minde.
Dcemp dog Sorgen, o Moder kjcere Stolt Du af slige Sønner vcere!
Ei Du skjcerpe den Sorgens Pil, At den dybere saarer?
Lad os stue Dit stolte Smil Gjennem Ainenes Taarer.
Vis Alverden at Fryd og Smerte Rummes kau i et Moderhjerte.
Kongen vandrer ved Folkets Side, Begge den samme Smerte lide.
Kisten scenkes i sorten Muld, Stpvet til Stpv skal blive.
Men med Wrens skammende Gnld Mindet skal Gjenskin give.
Ncevnes skal det med Sagas Stemme, Sene Slcegter skal Navnet gjemme.
Thi om Slcegter paa Verdens D Fplges af Slcegter siden,
Et jeg veed, som skal aldrig dye, Som ei glemmes i Tiden,
Et, som lever i danske Sjcele:
Dybbolheltenes Estermcele!
Tagnet beretter: Leonidas stod
Tro med sin Flok i Thermopylces Passer, Kjcempende mandigt mod Persernes Masser, Frelsende Frihedens Sag med sit Blod.
Skaren var liden og Fjenderne mange, Ei han dog lytted til tvivlende Raad.
Dersor skal evig Leonidas' Daad Hcedres i Digternes Sange.
Findes dog ikknn i hensarne Old Persiske Horder, som rsver og raner?
Eier da Nutiden ingen Spartaner, Ingen Leonidas, tapper og bold?
Jo, det skal vidnes og sandes af Alle:
Danmark har Bsrn as Spartanernes Slcegt.
Dhbbpl, som vcergedes mandigt og kjcekt, Tvr vi Thermophlce kalde.
Og naar han segner og Armene synke Klappe de Bifald med Hcendernes Par:
„Tappert han kjcemped, saa lille han var, Hoilig hans Skjcebne vi ynke."
Dog, det vil atter en Gang vorde Dag.
Skyerne, der paa vor Himmel sig leire, Atter vil spredes og Lyset vil seire, Lysets og Sandhedens hellige Sag.
Veien til Lykken kun gaaer gjennem Sorgen, Natten bebuder at Dagen er ncer.
Engang as Mulmet med straalende Skjcer Bryder Gjenf^delfens Morgen.
Fremtiden hviler i Gudernes SkjHd.
Ei vi med Klynken vil opgive Haabet;
Sent eller tidligt fornemmes dog Raabet, Hyit stal det lyde fra Blodet, der flpd.
Tungere Tider for Danmark kan komme, Msrkere vorde den truende Sky:
Danmark dog atter sig reiser paany, Eud er dets Time ei omme.
Ei maa du tvivle, mit Fædreneland!
Fast som en Mand stal Du Sorgerne bcere.
Aldrig saa straalende lyste Din Wre, Hsre Du stal hvad jeg siger forsand:
Herlige Minder fra Fortidens Dage
Gjemmer Du trofast i Skrift og i Sang;
Kampen ved Dhbbsl dog vorder engang, Danmark! Din stolteste Sage!
