Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Tidssvarende arkitektur i Kbh. Ø

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

boli g e n

april 2010 – udgive t af boligsel sk abernes l andsforening nr. 4

Tomme boliger

På bare 15 måneder er der blevet 1.686 flere tomme boliger

> 12-14

Lille optur i byggeriet

I det seneste år er antallet af tilsagn fordoblet. Men det er fra et meget lille niveau > 40-41

I gør det godt!

Der var roser til den almene boligsektor og dens kampagne "lidt mere af det hele" fra den nye socialminister, da Boligen besøgte hende > 26-28

(3)

l e d e r APRiL 2010

77. årgang iSSN 0108-2590

Udgiver:

Boligselskabernes Landsforening Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: 3376 2000, Fax.: 3376 2001 E-mail: bl@bl.dk

internet: www.bl.dk Redaktion:

Gert Nielsen, direktør i BL, (ansvarsh.), gn@bl.dk

Michael Thorberg,DJ, mith@bl.dk Regnar Nielsen, DJ, rn@bl.dk Jørn Nyvang, DJ, jn@bl.dk Samina Usman, DJ, sau@bl.dk Heidi Andersen, hea@bl.dk Martin L. Krabbe, krab@bl.dk Layout:

Henrik Hansen, DJ, hmh@bl.dk Hanne Grønlund, DJ, hag@bl.dk Ekspedition:

Anja R. Andersen, presse@bl.dk Forsidefoto:

Stefan Kai Nielsen Annoncesalg:

Jungersted-Vermø ApS.

Tlf.: 3322 2020

E-mail: info@jungersted.com.

internet: www.jungersted.com Medlem af:

Dansk Fagpresse Oplag:

30.625 eksemplarer Kontrolleret af:

Fagpressens Medie Kontrol Tryk:

Stibo Graphic A/S

Boligen udsendes med 11 numre årligt til alle aktive boligfolk i den almene bolig sektor, til bestyrelser- ne, de ansatte i administrationerne, inspektører, varme mestre, afde- lingsbestyrelser, redaktions udvalg, fritidsudvalg m.fl.

Gengivelse af Boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. Alle ar tikler fremsættes for forfatterens eget ansvar.

Boligselskabernes Landsforening udgiver desuden 4 numre af Bebo- erbladet til hele beboerkredsen.

Abonnement for begge blade kr.

125 p.a. inkl. moms.

Sidste frist:

Sidste frist for indlevering af stof er den 1. i måneden før udgivelsen

Der er tradition for, at vi på denne plads by- der vores nye minister velkommen til arbejdet, og denne velkomst skal også lyde til Be- nedikte Kiær, der tiltræder som den fjerde minister på 2½ år. De mange ministerskifter og ikke mindst de ledsagende ressort- ændringer skaber naturligvis nogen usikker- hed i embedsapparatet og måske en tilbage- holdende holdning hos nogle samarbejds- partnere. Men vi er vant til mosten, som vi beskriver det i en ministeroversigt i artiklen på side 28, så vi klør på med

det samme med omgående invitation til samarbejde.

Vi vil også med det samme ledsage denne velkomst med en kvittering for, at det nye regeringsgrundlag, som blev præsen-

teret dagen efter de nye ministre, indehol- der positive formuleringer om ”samlet ghet- tostrategi for at modvirke social udstødelse”, som det hedder i overskriften om punktet.

Det står ikke lysende klart, hvad det præ- cise indhold er i den skrevne tekst, men det forhold, at det indgår så direkte, som noget regeringen forpligter sig på, er en positiv ny- hed, som vi kun kan hilse velkommen.

Det sker også, selv om medierne ved of- fentliggørelsen især gik efter nogle lidt ube- hagelige formuleringer om nedrivning af

”sorte pletter”. Vi har i vores kommentarer til dette anlagt en nuanceret og boligfaglig vurdering af, hvor nedrivning kan komme på tale. Men lad det også være sagt klart og tydeligt, at udtrykket ”sorte pletter” ikke er rimeligt i forhold til den negative stempling i offentligheden af en række boligområder, hvor der er store udfordringer.

Denne sprogstrid skal dog ikke skygge for den generelle positive holdning. Vi vil meget gerne i en konstruktiv dialog med den nye minister og alle andre parter om en konkret udmøntning bl.a. som en forbere- delse til den boligaftale, som formentlig skal indgås i indeværende år. Vi håber også,

at de pæne ord – bortset fra ”de sorte pletter” – betyder, at det offentlige ved stat og kommuner går mere direkte ind med ansvar og økonomi. Det er og bliver problematisk, at den almene sektor og dens beboere selv har stået med så stort et ansvar både ind- holdsmæssigt og økonomisk i forhold til løs- ningen af nogle problemer, der dybest set er et fælles samfundsmæssigt ansvar.

Vi vil ikke fralægge os ansvar og delta- gelse i finansiering, men vi råber på hjælp

fra samfundets side, som i højere grad bør tage ansvar – også økonomisk.

Vi håber, at vi får mulighed for at gribe bevillin- gerne til det boligsociale arbejde an på en ny måde, som vi argumenterede for på denne plads i forrige nummer af Boligen.

Og vi håber, at de almene fondsmidler kan bruges meget mere aktivt til renoveringer og anden form for forbedring af de almene bo- ligers konkurrenceevne.

Vi håber, at regeringen via aftaler med kommunerne vil sikre en langt stærkere for- ankring af arbejdet i kommunerne – også med et større direkte ansvar indholdsmæs- sigt og økonomisk. Vi håber også, at der ska- bes rammer for børneinstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter, så de for alvor geares til at matche de udfordringer, som den sociale og etniske segregering på boligmarkedet udgør.

Det er her, at en meget væsentlig del af problemerne skal finde deres løsning.

Og så håber vi, at der kommer langt mere fart på den kriminalitetsforebyggende ind- sats, og at politireformens børnesygdomme snart er overstået, så vi kan få et langt stær- kere samarbejde med et aktivt nærpoliti.

Vi byder med disse ord velkommen til ny minister og nyt regeringsgrundlag. <

Velkommen til ny minister og nyt regeringsgrundlag

Af Gert Nielsen

»Vi råber på hjælp fra samfundets side, som i højere grad bør tage ansvar – også økonomisk.«

Gert Nielsens leder kan kommenteres på www.blboligen.dk

(4)

i n d h o l d

Her bor de klimabevidste 4 – 7

I serien om andre boformer end den almene, har Boligen besøgt en privat andelsboligforening på Østerbro.

Rekord i udsættelser 10 – 11

For niende år i træk var der i 2009 flere udsættelser af lejere, der ikke kunne betale husleje.

Tomme boliger 12 – 14

I øjeblikket bliver der i gennemsnit hver dag fire flere tomme boliger i den almene sektor.

Århus billigst 15

Ingen steder i Danmark er det så billigt at blive skrevet op til en bolig som i Århus.

Kredskonference hitter 18 – 19

For tredje år i træk blev deltagerrekorden slået, da 6. kreds afviklede deres årlige konference.

Må man afvise kriminelle? 22

Socialministeriet skal tage stilling til en klage over Århus Bolig, der ikke vil give en familie, der tidligere er smidt ud, en ny bolig.

”Verdens bedste” 26 – 27

Regeringsgrundlaget ”2020” bruger ofte vendingen "verdens bedste”. Boligen har analyseret oplægget med almene øjne.

Slag til kommunerne 28 – 29

Boligen har besøgt den nye socialminister Benedikte Kiær, der vil have kommunerne op i gear.

Boligministrenes kongerække 30 – 32 30 ministre på 63 år har haft ansvaret for den almene boligsektor.

Boligen fortæller historien.

Hurtigere udsmidninger 34

Lov på vej, der måske gør det nemmere at slippe af med uønskede lejere.

Den uønskede gæst 36 – 37

Flere boligselskaber kæmper med at få bugt med rotter.

Krigen mod PCB 38

Kampen mod giftstoffet PCB ser ud til at være både dyrere og mere omfattende end ventet.

Der bygges boliger 40 – 41

Det er stadig i det små. Men tilsagnene til almene boliger er igen be- gyndt at rulle gennem det kommunale system.

Digital tinglysning var dyrt 42

Problemerne med den digitale tinglysning har kostet almene beboere ni millioner kroner.

De gør en forskel 44 – 45

Det gør en forskel, når der er professionelle, der kan underholde og præge blokkenes børn. Beviset er i Holtbjerg ved Herning.

Flot og tidssvarende 50 – 51

Boligens arkitekturanmelder, Olaf Lind, har besøgt en ny almen be- byggelse på Østerbro i København.

Synspunkt 56

Børnerådets formand, Lisbeth Zorning Andersen, giver sit bud på, hvordan trygheden kommer tilbage i udsatte boligområder.

(5)

n o t a b e n e n o t a b e n e b o l i g t r i v s e l

1 2

Her vil de dele sol og vind

Boligen er igen taget på besøg blandt anderledes boformer. Denne gang er vi trådt indenfor hos beboerne i en klimabevidst hjørneejendom, der kalder sig Københavns første

CO

₂

-neutrale andelsboligforening.

Af Julie Mathiesen Foto: Stefan Kai Nielsen

E

n stor gul solsikke, et svanepar med en gul and, blom- strende åkander og de gamle bygningers smukke reflekser i Sortedams Søen. Så idyllisk er der på Østerbro i København – i hvert fald når man ser op på det cirka 20 meter høje maleri på andelsboligforeningen Sø- passagens gavl.

Billedet symboliserer, at beboerne ikke blot har adresse i smørhullet mellem den bilfri del af Søerne og Fælledpar-

kens grønne vidder. For en lejlighed her er et bevidst valg. Det kræver nemlig både engagement og ekstra udgifter til huslejen at bo i en ejendom, der har udråbt sig til Københavns første CO₂-neutrale andelsforening.

Ideen udsprang imidlertid ikke kun ud fra et ønske om at gøre noget godt for miljøet men i lige så høj grad for beboerne og fællesskabet.

”I København er der ikke ret mange billige andelslejligheder tilbage, og andelsbevæ-

gelsen lever ikke rigtig læn- gere. Så man må selv skabe noget indhold til sin forening, for ellers er der ingen pointe ved at have den,” forklarer formand Martin Krayer von Krauss.

Solpaneler og sludder Som miljøingeniør havde Martin Krayer von Krauss de faglige forudsætninger for at sætte projektet på skinner. Be- styrelsen nedsatte en miljø- gruppe, overtog nogle af for- mandens øvrige opgaver, og

så tog projektet fart. På gene- ralforsamlingen i januar 2008 blev de andre beboere præ- senteret for en ambitiøs plan, der involverede alt fra nye li- ster om dørkarmene til flere hundrede kvadratmeter solceller på taget samt et anlæg, der genbruger det opsamlede regnvand i fællesvaskeriet.

Projektet blev stemt igen- nem, men det krævede en længere debat, fortæller en af beboerne, Anna Gulmann:

”Det var en meget broget flok, og der var både dem, der

(6)

n o t a b e n e

3

1 Miljøingeniør Martin Krayer von Krauss er formand for Søpas-

sagen og bagmand til foreningens ambitiøse planer om at placere 18 vindmøller og 240 m² solceller på den sydvendte tagflade. Målet er at generere mere energi, end fællesfacilite- terne bruger.

2 Model Søpassagen betyder, at tre ting er vægtet lige højt: At beboerne får indflydelse og ansvar, at ejendommen bliver re- noveret med de nyeste tiltag f.eks. vindmøller på taget, og at foreningen køber CO₂-kvoter for at opveje det forbrug, den endnu ikke kan hente fra solen og vinden.

3 Der er heldigvis kun fatninger i den inderste del af lysekronen, for når man som Anna Gulmann og hendes kæreste, Simon Kampmann, er glad for lysedæmperen på væggen, så kræver det nogle særlige sparepærer, som er lidt pebrede i prisen.

hellere ville hæve andelskro- nen, så de kunne score en god fortjeneste og de mere Lom- borg’ske, der kaldte klimapro- blematikken for noget sludder.”

Klimatjek var en øjenåbner

Den 32-årige tekstildesigner kalder debatten et godt tegn på engagement og forklarer, at det fra starten har været vigtigt, at der ikke skulle være løftede pegefingre. Folk skulle motiveres, tonen være inspi- rerende, og ’helligheden’ ved at være klimabevidst skulle væk.

”Det er meget vigtigt at gøre det til noget helt natur- ligt,” siger hun og fortæller, at der af den grund blev lavet en el-sparekonkurrence: Den lejlighed, der sparede mest strøm fra september til de- cember 2009 sammenlignet med samme periode året før, vinder 3.000 kr. For at deltage skulle man tage imod et gratis, rådgivende besøg af kom- munens klimakonsulenter og også være klar til et kontrol- besøg efter nogle måneder.

Konsulenterne lavede opsø- gende arbejde, ringede på alle dørklokker og blev lukket ind i en lang række lejligheder –

også hos Anna Gulmann og Simon Kampmann.

”Det var virkelig en øjenåb- ner. For selvom vi har et lavt elforbrug, så blev vi opmærk- somme på flere ting, som vi aldrig havde tænkt på. Konsu- lenten havde en lille måler med, og den ’opdagede’ for eksempel vores eksterne hard- disk, som bare stod tændt,”

fortæller hun.

Den store lysekrone i loftet har nu fået sparepærer i, for Anna og kæresten er ret glade for både lysekronen og deres lysdæmper – og så må det ko- ste de ekstra dyre sparepærer, der kan den slags.

Del sol og vind lige Frederik Bartels er også medlem af bestyrelsen, og han kalder de hidtidige miljøtiltag for så lavpraktiske, at alle kan forholde sig til dem. Og det er vigtigt for at få flest med, så miljøgruppen anstrenger sig for at være så konkrete som muligt.

”Udgiften på 350.000 kroner til nye toiletter er for eksempel tjent ind på 3-4 år.

Derefter er det ren indtægt, fordi de kun skyller henholdsvis 3 og 6 liter ud ad gangen og ikke 12 liter, som de gamle gjorde. Den slags informatio- ner er til at forstå for alle.”

Priser Og anerKenDelse

* Årets ildsjæl 2008. Hædret af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for borgernes ansvar og bidrag til kampen for klimaet.

* Søpassagens formand, Mar- tin Krayer von Krauss, kom med i Connie Hedegaards Klimapanel for ildsjæle.

* nykredits Opmuntrings- pris 2009 på 25.000 kr. i an- ledning af Klima DM. Projek- tet blev kaldt visionært, gen- nemtænkt og til stor inspira- tion for andre foreninger.

* Københavns Miljøpris 2009 og en check på 35.000 kr.

* Byfornyelsespuljen under Københavns Kommune har bevilget 1,5 mio. kr. til etab- lering af 240 m² solpaneler på taget.

(7)

n o t a b e n e

De kommende tiltag er lidt mere usædvanlige: 240 m² solpaneler på taget skal levere de 30.000 kWh, som Sø- passagen bruger i fælles-el til trapper, kældre og vaskeri.

Solcellerne vil ifølge formanden spare klimaet for 17 ton CO₂ hvert år, hvilket svarer til ca. 20 procent af andels- foreningens samlede udled- ning.

Desuden er det planen, at der skal sættes ni små og ni mellemstore husstandsvind- møller op på taget. De forven- tes at kunne levere 53.000 kWh om året. Men selv om Søpassagen i januar fik bevilget 1,5 mio. kr. fra Byfornyel- sespuljen i Københavns Kom- mune, så er der endnu et par forhindringer, før arbejdet kan gå i gang:

”Vi venter på skatteministe- rens lovforslag om afreg- ningspriser for solcellestrøm,

fordi det er afgørende for vores økonomi, at vi kan få refu- sion fra energiselskabet for hele vores egen CO₂-neutrale el-produktion. Derudover hå- ber vi, at lovforslaget tillader, at man placerer både vind- møller og solceller på større ejendomme, for det må man ikke i dag,” uddyber Martin Krayer von Krauss.

Han finder det på mange måder højst besynderligt, at den tidligere beskæftigelses- minister og også daværende klimaminister, Connie Hede- gaard, har rost Søpassagen for at være at visionært fore- gangsprojekt, når den samme regering ikke som i Sverige indfører støtteordninger, og generelt gør det nemmere og mere attraktivt for alle at agere klimakorrekt.

Fælles stolthed

Tilbage på Østerbro er opbak-

ningen og diskussionslysten stadig stor. På generalforsam- lingen i januar i år fik bestyrelsen stor støtte til at fort- sætte arbejdet, som også har haft nogle positive sociale konsekvenser i foreningen:

”Folk snakker jo om det, når de mødes i gården eller vaskeriet, og på den måde får vi skabt noget, vi i fællesskab er stolte af. Vi har gjort meget ud af hele tiden at informere og især at fejre, hver gang vi når et delmål. Så når der er arbejdsweekender, og de lavpraktiske ting bliver ordnet, så bruger vi penge på god mad til os alle sammen. Og da vi vandt Københavns Mil- jøpris i efteråret, holdt vi en stor fest,” fortæller Martin Krayer von Krauss.

For uden beboerne er der ingenting, mener han. Et projekt som det her skal kunne leve videre uanset, hvem der

sidder i bestyrelsen, for det skal være en kontinuerlig proces uden en slutdato.

”Det er beboerne, der bærer projektet. Derfor har vi kaldt de tre elementer beboerind- dragelse, energirenovering og CO₂-kvoter for Model Søpas- sagen, for alle tre faktorer er lige vigtige. Det nytter ikke noget, at man beslutter det fra oven, hvis ikke beboerne tager ideen til sig.”

Den vigtigste er viceværten I den forbindelse er der en enkelt ting, han ville gøre anderledes i dag, og som han derfor gerne vil opfordre andre til at huske, hvis de selv kaster sig ud i at gøre et større antal beboere klimabevidste:

Husk viceværten!

”Vores vicevært dengang var en ældre mand, der var totalt venstresocialist og så ekstremt miljøbevidst, at han 5 gODe rÅD

1. Få projektet forankret i bestyrelsen og blandt beboerne.

2. Kortlæg jeres forbrug og sparemuligheder:

– aflæs forbruget i det lov- pligtige energimærke – Elsparefondens anbefalin-

ger for huse kan overføres til ejendomme

– Få gode råd fra det lokale Energitjeneste-kontor.

– I Københavns Kommune er der KlimaKBH og Miljøpunkt- kontorer

3. Bliv enige om en langsigtet vision.

4. Udarbejd en kortsigtet, reali- stisk handlingsplan inkl. be- boeraktiviteter.

5. Hav det sjovt undervejs og husk at fejre, hver gang I når et delmål.

4

(8)

n o t a b e n e

sorterede folks affald, hvis de havde smidt det i den for- kerte beholder. Derfor tog jeg hans opbakning for givet. Da vi vedtog projektet, viste det sig, at vi havde ham imod os.

For set med hans øjne var det topstyret, at han skulle rundt og skifte folks glødepærer i stedet for, at de selv skulle tage ansvar for det. Og så var der i øvrigt ikke nogen, der skulle blande sig i hans arbejde ved at komme med ideer til placeringen af vores nye kompostbeholdere. Så husk viceværten – ellers går det galt!” <

sÅDan gør søPassagen

I de 11 opgange er 88 andelslejligheder på hhv. 50, 100 og 150 m² samt to små lejelejligheder. Der bor ca. 20 børnefamilier, nogle få ældre og et større antal midaldrende med store eller fraflyttede børn.

Fase i

• Besøg af klimakonsulenter

• Energisparekonkurrence

• Lysfølere i trappeopgange

• Alle glødepærer er udskiftet med sparepærer

• Regnvandstønder ved nedløbsrørene

• Tørrelofterne er reetableret

• Overdækkede tørresteder udendørs

• Dyrere tørretumbling

• 65 gamle toiletter er udskiftet

• Vandbesparende armaturer i lejlighederne

• Tætningslister er efterset og udskiftet

• Foreningen køber CO₂-kvoter

• Ny A-mærket varmepumpe – er på vej

Fase ii

• 240 m² solpaneler på sydvendt tagflade

• 18 husstandsvindmøller i to størrelser på taget

• Nye vinduer i alle lejligheder

• Anlæg til varmegenvinding

• Efterisolering af bagfacaden

• Genbruge regnvand til vaskeriet via et regnvandsanlæg.

• Ved evt. vandoverskud, etableres en regnvandsfaskine.

Huslejestigningen på 11 procent svarer til 400 kr.

om måneden for de største lejligheder, og det samlede budget er på 6-7 mio. kr.

Se flere detaljer om Model Søpassagen på www.sopassagen.dk

4 Det er slut med unødvendigt vandspild hos familien Bartels.

De særlige sparearmaturer i køkkenet og på badeværelset er konstrueret på en måde, så hvis Frederik slipper hanen for at hjælpe sin datter, så fosser vandet ikke bare videre men sluk- ker automatisk med det samme.

5 Søpassagen ligner enhver anden københavnsk ejendom, men sådan er det ikke. Hovedstadens første CO₂-neutrale andels- boligforening har fx opsat regnvandstønder ved bunden af nedløbsrørene, genskabt de gamle tørrelofter og bygget nye overdækkede tørrepladser i den lille gård. Lavpraktiske løsnin- ger med stor effekt.

6 Solsikken er blot et enkelt element på et enormt gavlmaleri ud mod Sortedams Søen, som Søpassagen har fået lavet. Det er graffiti i sin smukkeste udgave, og maleriet er både blevet et vartegn for foreningen og et symbol på, at her tager beboerne hensyn til miljøet.

5 6

(9)

k o r t n y t

Det kan Facebook også bruges til

Lisbeth Zornig Andersen, succesrig forretningskvinde, mor til fem, almen beboer i Rødovre og ny formand for Børne- rådet, skriver denne gang bagsidesynspunktet på Boligen.

Emnet, som hun skal kommentere, lyder: ”Hvordan løses problemerne med utilpassede unge i udsatte boligområ- der, så vi undgår hærværk, røverier og bandopgør osv.

Hvordan får vi trygheden tilbage i boligområderne?”

Før Lisbet Zornig Andersen satte sig til at skrive, havde hun via Facebook

konsulteret en bred gruppe af personer i hendes bekendtskabskreds for at få holdnin- ger og erfaringer på emnet. Og det er langt fra første gang, at hun an- vender Facebook på denne måde:

”Jeg har naturligvis min egen mening, men man kan altid lære noget af andre, så for mig er Facebook ikke bare en social foranstaltning, det er også et vigtigt arbejdsredskab,”

siger Lisbeth Zor- nig Andersen.

mith

Beboere i Sjælør

udvalgt til ambitiøst it-projekt

Danmark kan bryste sig af at være blandt et af verdens bedste it-lande. Men vender man mønten, vil man få øje på en anden virkelighed.

Op imod 40 procent af danskerne har så ringe it-kundska- ber, at de hverken kan skrive eller sende en e-mail. Og det har KAB, Ungdommens Røde Kors, Foreningen Nydansker i samarbejde med it-giganten Microsoft valgt at gøre noget ved.

Målet er at udbrede it-adgangen i nogle af de boligområder, hvor der er størst behov for it-kompetencer. Og nu er turen kommet til Sjælør, hvor det tredje it-center åbner ud af i alt ti it-centre på landsplan. Udover at beboerne får stillet compu- tere og software til rådighed, får de også mulighed for gratis it-undervisning.

Således siger Københavns overborgmester Frank Jensen:

”Det er så fint, når ansvarsfulde virksomheder, uddannelses- steder, boligorganisationer og civilsamfundet finder sammen om løsninger, der styrker nogle mennesker og et boligområde.”

I forvejen findes der it-caféer i Rødovre og på Frederiksberg.

Læs mere via www.blboligen.dk

Sam

Butik med gratis varer

Køkkengrej, lamper, bøger og nips fra hele verden… Man har det hele i Nonnebankens genbrugsbutik. Nogle gange er der få ’kun- der’ i butikken – andre gang er der trængsel. Men Bodil Jensen, der har været med siden starten for fem år siden, har kun enkelte gange oplevet, at der slet ikke kom nogen.

Der er da også god grund til at lægge vejen forbi den hyggelige byttecentral. ’Varerne’ på hylderne koster nemlig ikke noget – hvis man bor i en af afdelingens 182 boliger, vel at mærke. Det eneste, man skal betale for, er kaffen.

Besøgende, der ikke bor i afdelingen, skal betale en beskeden pris for genbrugsvarerne. Til gengæld får de oplevelsen og den hyggelige atmosfære, der er i butikken, med ganske gratis.

RMN

Beskæring i Gellerup

Et helt hold skovarbejdere er rykket ind i Gellerupparken og Toveshøj for at fælde træer. Det sker for at rydde op i det efterhånden tilgroede vildnis, som præger boligområ- dets arealer. Som en sidegevinst vil oprydningen også være med til at skabe mere tryghed. Projektet er led i helhedsplanen, som Brabrand Boligforening og Århus Kom- mune står bag. Helhedsplanen er en rammeaftale, som nu er konkretiseret i en dispositionsplan, der går i offentlig høring torsdag den 11. marts. Visionen er at omdanne Gellerup-området fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel gennem omfattende fysiske forandringer.

RMN

(10)

w w w.balco.dk ALTANER

STøRST iNdEN foR ALTANER i SkANdiNAviEN

For skråt til

fuld tilgængelighed

Et bakket landskab har gjort det nødvendigt for Viborg Kom- mune at se bort fra alle krav om tilgængelighed for handicap- pede i et kommende alment boligbyggeri.

Projektet gælder en ny etape af en afdeling af Boligselska- bet Viborg i forstaden Asmild på østsiden af byens to store søer. Her er terrænet så skrånende, at det ikke er muligt at leve op til alle lokalplanens krav om tilgængelighed i forbindelse med otte af projektets 23 boliger.

”Det gælder kun forbindelsen mellem parkeringsplads og boliger. Selve boligerne lever op til alle krav om hensyn til handicaps,” siger projektleder Kurt Qvortrup, byggekontoret hos Boligselskabet Viborg.

New

Boligselskaber bestormet

af telefonopkald

Flere århusianske boligorganisationer har fået lagt deres telefonlinjer ned. Årsagen er de nye udlejningsregler for lejeboliger, hvor medlemmerne inden den 1. juni skal anmode om fortsat at stå på venteliste, hvis de vil be- holde deres anciennitet.

Hos Århusbolig, der består af seks boligorganisationer, var presset så stort, at det var nødvendigt at oprette nye telefonlinjer.

”Folk har løbet storm på os, som om de kun havde tre dage til at nå det, men de har altså tre måneder. Det betyder ikke noget for deres placering på ventelisten, hvor- når de kontakter os, så jeg vil gerne opfordre til, at man venter lidt, inden man kontakter os,” siger direktør Anders Rønnebro, AAB Århus, til JP Århus.

Ændringen af reglerne er et resultat af en ny udlej- ningsbekendtgørelse fra Socialministeriet.

Sam Dispensationen gæl- der adgangskravene til de otte nederste boliger.

(11)

u d s æ t t e l s e r

F

or ottende år i træk steg antallet af lejere, der måtte udsættes fra deres bolig, fordi de ikke kunne betale deres husleje. 3.912 gange måtte fogeden i 2009 hjælpe til med at sætte opsagte lejere ud af deres lejlighed. Det er 150 flere end året før, hvor der kun blev sat 3.762 lejere ud.

Noget tyder dog på, at kurven måske er knækket. Antal- let af udsættelsessager faldt i andet halvår af 2009 med 248 sager – svarende til 12 procent – sammenlignet med årets første seks måneder. Når der anvendes et måske i for- muleringen, hænger det sammen med, at der også var et fald i antallet af udsættelser i

andet halvår af 2008 i forhold til de første seks måneder.

Men faldet i 2009 er større.

Indsatsen utilstrækkelig

”Tallene er nu forhåbentlig i det mindste stabiliseret. Og det er formentlig de nye regler, som trådte i kraft 1. juni 2009, der har været med til at bremse udviklingen. Men det forslår altså ikke,” siger formanden for Boligselskabernes Landsfor- ening, Palle Adamsen

”Siden man begyndte at gøre tallene op i 2002 er der i alt blevet sat over 20.000 familier på gaden. Det er allerede en skamstøtte i velfærdssamfun- det. Spørgsmålet er, hvor høj den skal blive, fortsætter han.

BL-formanden er ikke i tvivl

om, at det høje tal hænger sammen med, at kontant- hjælpen i de seneste år er blevet kraftigt beskåret.

”Den omfattende undersø- gelse, Socialforskningsinsti- tuttet gennemførte for to år siden, viste, at kontanthjælps- modtagerne er fem gange overrepræsenteret blandt dem, der udsættes. Der er helt tydeligt en gruppe her, der har alt for ondt i økonomien, siger Palle Adamsen.

Nej til højere kontanthjælp Den nye socialminister, Bene- dikte Kiær, er heller ikke glad for udviklingen.

”Det er positivt, at reglerne, der blev vedtaget i 2009, har en effekt. Men det er naturlig-

vis ikke godt nok. Vi har igangsat en undersøgelse af virkningerne af de nye regler.

Og på baggrund af konklusio- nerne vil vi forbedre dem. Og der skal formentlig også mere til,” siger Benedikte Kiær.

Men jeg mener, det er for- kert bare at øge kontanthjæl- pen, så det ikke kan betale sig at arbejde. Det hjælper ikke den pågældende til at søge et arbejde eller uddannelse. Det er bedre at give den pågæl- dende nogle ressourcer, der kan hjælpe ham ind på et arbejde eller en uddannelse.

Det vil vi også kigge på og ud- vikle,” fortsætter hun. <

Udsættelseskurven måske knækket

Men det hindrer ikke endnu en kedelig rekord. 2009 blev også året med flest udsættelser.

Af Regnar M. Nielsen

Tallene i kolonnerne til venstre omfatter alle begærede og behandlede sager om udsættelser. I kolonnerne til højre repræsenterer tallene alle sager som rent faktisk er endt med en udsættelsesforret-

ning hvor foged og politi er rykket ud.

Læs mere via www.blboligen.dk

(12)

Difk o Inkasso A/S behandler inkassosager for mere end 70 boligselskaber. Vi kan også hjælpe dit boligselskab med at forbedre bundlinjen.

Kontakt Salgschef Claus Skouby (csh@difk o.dk) på tlf. 21 74 45 43 og hør hvad vi kan gøre for dig.

Vi tilbyder behandling af:

• Friske ﬂ yttesager

• Bolignævnssager

• Afskrevne sager

• Udsættelsessager

• Sager som advokaten har opgivet

INKASSO FOR BOLIGSELSKABER

www.difk oinkasso.dk

STYRK DIN BUNDLINJE

Foto: Søren Thomassen

Goddag og farvel

En æra i Boligselskabernes Landsforenings historie slutter med udgangen af april måned. Fra og med 1. maj er Gert Nielsen nemlig ikke længere ansat i et hus, hvor han har haft sin gang i 35 år og to måneder – heraf de seneste små 24 år som en markant direktør for BL.

Afløseren er Bent Madsen, som indtil årsskiftet var vicedirek- tør i BL, men som siden 1. januar 2010 har beklædt posten som administrerende direktør i et glidende vagtskifte med Gert Nielsen.

Direktørskiftet markeres med en reception i Boligselskabernes Landsforening, Studiestræde 50, 1554 København V, torsdag den 29. april fra klokken 13 til 16.

Torsdag den 29. april 13-16

Udsættelseskurven måske knækket

Men det hindrer ikke endnu en kedelig rekord. 2009 blev også året med flest udsættelser.

Af Regnar M. Nielsen

De nye regler

Reglerne, der trådte i kraft den 1. juni 2009 forpligter blandt andet de almene boligorganisationer til at underrette kommunen senest samtidig med, at en sag om huslejerestance oversendes til fogedretten. Samtidig har lejeren fået en længere frist til at betale den manglende husleje.

OM tallene

De 3.912 udsættelser, som der refereres til i artiklen og i andre medier, er sager, hvor fogeden efter en dom har været med politi, låsesmed og repræsentanter fra kommunen ude at sætte folk på gaden. Det samlede antal sager ved fogedretten om tvangsudsættelser var i 2009 på 20.622, hvilket er 302 færre end året før. I fire ud af fem sager når man enten at indgå et forlig, lejeren får penge til at betale det skyldige beløb, eller han eller hun når at flytte, før fogeden kom.

(13)

1 .

november 2008 nåede kurven over ledige almene boliger sit laveste niveau på seks år.

1. februar 2010 nåede kurven sit højeste niveau for alle de år, som der er tal for på Lands- byggefondens hjemmeside.

På bare 15 måneder var antallet af lejligheder uden nogen til at betale husleje steget fra 1.111 til 2.797. En stigning på 1.686. Eller 3,7 pr. dag.

Den nye tendens er, at den procentvise stigning i ledigheden er størst i Østdanmark og Østjyl-land, men i abso- lutte tal er ledigheden fortsat størst i udkantområder.

Det er en udvikling, som vækker bekymring i Boligsel- skabernes Landsforening (BL), der nu har sat et analysearbejde i gang for at indkredse fænomenet. BL’s administre-

rende direktør, Bent Madsen, beskrev udfordringen sådan ved en konference i landsfor- eningens 6.(vestjyske) kreds:

”I en situation, hvor konjunkturerne på ejerboligmar- kedet er sådan, at mange ry- ger på tvangsauktion, og hvor man risikerer at miste en masse penge ved at købe, skulle man tro, at mange ville søge ly i den almene sektor.”

Bent Madsen var nervøs for, hvad der kan ske med antallet af ledige boliger, når der inden for et par år ventes et nyt økonomisk opsving.

Forklaring efterlyses Udlejningschef Tommy Møl- gaard, AAB Vejle, er blandt de, der kunne tænke sig at få svar på årsagen til den stigende tomgang.

Vejle er den kommune, der har haft den største stigning,

og AAB Vejle den organisa- tion, der har haft den tredje største stigning i lejeledigheden på de 15 måneder.

Tommy Mølgaard peger på nogle mulige årsager:

”Unge bor længere tid hjemme på grund af den øko- nomiske krise. Nogle vender hjem igen på grund af ar- bejdsløshed. Og mange boliger, der ikke kan sælges, søges lejet ud i stedet og bliver til en del af lejeboligmarkedet.

Men disse faktorer kan i sig selv ikke være nok forklaring på, at vi har stor tomgang.”

Undtagelsen Billund Mystikken bliver ikke mindre af, at en anden by i det drif- tige trekantsområde, Kolding, også har en betragtelig stigning i lejeledighed samtidig med, at nabokommunen Bil- lund ligefrem mangler almene boliger.

Dette paradoks har de inde på livet hos Bovia, der er fæl- lesadministration for AAB Kolding og Billund Boligfor- ening.

AAB Kolding havde 1. februar 69 boliger uden lejeind- tægter, men fire femtedele af dem var ungdomsboliger. En stor del af dem bliver slået sammen til større boliger, og nogle af dem ommærkes til familieboliger, oplyser direk- tør Ejvind Jacobsen, AAB Kol- ding.

Han priser sig lykkelig for, at udlejningssituationen her trods alt ikke er så dårlig som for private udlejere.

I Billund Boligforening er optimismen stor. Her er 43

boliger lige taget i drift, og 13 følger snart efter. Alle er lette at leje ud.

”Jeg tror, at det hænger sammen med, at alle er på 110 kvadratmeter og ligger i lavt byggeri,” siger Billund Boligforenings formand, Jør- gen Bjerg Sørensen, som er taknemmelig for, at Lego eks- panderer, og Lalandia bringer nye arbejdspladser til kommunen.

Tomgang og nybyggeri Endnu mere paradoksal virker situationen i Sønderborg, der er den kommune, som har den største tomgang. Her sav- nede 227 boliger lejere ved starten af februar.

Langt de fleste ligger på det nordlige Als hos Boligselska- bet Danbo. I den sydlige del af kommunen har Boligfor- eningen af 6. 12. 1942 ingen tomgang og står over for at gennemføre nybyggeri.

Situationen er endda skær- pet i løbet af februar. Da steg tomgangen hos Danbo fra 179 til 200 boliger. Alene i afdeling 14 er 72 lejemål uden lejeindtægter. En tomgang på 38 pct.

Konjunkturerne er ikke gode ved Nordborg, som har mistet mange arbejdspladser.

”Vi kan mærke, at tidligere ansatte ved Danfoss er kommet over deres opsigelsesperi- ode, og folk flytter nu fra om- rådet,” fortæller forretnings- fører Niels Peder Pedersen, Danbo.

Her satses der blandt andet på at omdanne syv tre-etages boligblokke til étplans række- T O M G A N G

På bare 15 måneder er antallet af almene boliger uden nogen til at betale husleje steget med 1.686. Boligselskabernes landsforening er bekymret og har sat analysearbejde i gang.

Af Jørn Nyvang

lejeleDigheDens uDviKling genneM 10 År Antal almene boliger uden nogen til at betale husleje.

Fire flere ledige boliger hver dag

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000

2000 2002 2004 2006 2008

Kilde: Landsbyggefonden

(14)

huse i afdeling 14 og naboaf- delingen, 15. Det har Danbo i forvejen gennemført med held i syv blokke inden for de seneste ni år.

Lys i mørket

Tre kommuner har haft mar- kante fald i lejeledigheden inden for de 15 måneder:

Tønder, Skive og Brønder- slev.

Udviklingen her er ikke udtryk for en entydig forbedring. I Skive er årsagen, at et kollegium er lukket. I Tønder og Brønderslev skyl- des forbedringen primært, at problematiske afdelinger er taget ud af statistikken i forbindelse med helhedsplaner.

Det er for eksempel sket hos Boligforeningen P.M. i Brønderslev, hvor forret- ningsfører Anna Marie Niel- sen dog aner en slags lys i mørket:

” Jeg har indtryk af, at det stigende antal huse til salg og den øgede arbejdsløshed får flere til at overveje at flytte i lejebolig. Vi er nu nede på 24 ledige boliger.

Det er en god ting.”

BL-analysen vil senere kunne vise årsagen til udviklingen her og i resten af landet. <

Læs mere om lejeledig- hed på www.blboligen.dk

hjemsteds-

kommune 1.11.

2008 1. 2.

2010 stig- ning Boligselskabet DanBO sønderborg 74 179 105

DuaB København 54 158 104

arbejdernes

andels-Boligforening vejle 22 104 82

Brabrand Boligforening Århus 9 66 57

arbejdernes

andels-Boligforening Kolding 23 69 46

hobro Boligforening Mariagerfjord 13 59 46

fsb København 5 50 45

svendborg andels-Boligforening svendborg 11 54 43 Boligselskabet sct. jørgen,

viborg-Kjellerup viborg 6 46 40

BoligKorsør slagelse 4 40 36

KOMMuner MeD størst stigning i lejeleDigheD Fra 1. nov. 2008 til 1. feb. 2010

vejle 152

sønderborg 135

København 100

Kolding 98

svendborg 67

holstebro 65

Århus 57

Frederikshavn 55 Mariagerfjord 55

lolland 55

KOMMuner MeD størst FalD i lejeleDigheD Fra 1. nov. 2008 til 1. feb 2010

tønder -21

skive -38

Brønderslev -66

Fire flere ledige boliger hver dag

her er stigningen i lejeleDigheDen størst Udvikling i antal ledige lejligheder fra 1. november 2008 (da udviklingen vendte) til 1.

februar 2010 inden for den enkelte kommune.

Stigning over 100 boliger Stigning 50-99 boliger Stigning 20-49 boliger

BOligOrganisatiOner MeD størst stigning i lejeleDigheD Langt de fleste tomme lejligheder her er familieboliger. Dog ikke hos DUAB, Arbejdernes Andels-Boligforening i Kolding og Hobro Boligforening, hvor ungdomsboliger udgør henholdsvis 99, 81 og 61 pct. af tomgangen. Selv om DUAB er hjemmehørende i København, har selskabet kun fire tomme boliger her.

>

(15)

t o m g a n g

Legepladsrådgivere: Sjælland og Fyn: Palle Wøllekær 26 37 64 34, København: Rasmus Bille 26 70 73 55, Jylland: Kirstine Sand 26 31 06 84

Hent kataloget på www.copla.dk 15 % rabat på alle legeredskaber

Den stigende lejeledighed i Københavns Kommune be- rører næsten udelukkende ungdomsboliger og byggeri fra de seneste par år.

Lejerbo København er her blandt de mest berørte.

”De nye familieboliger på Sluseholmen har haft udlej- ningsproblemer, som er blevet mindsket, efter at dispo- sitionsfonden har givet til- skud til en lejenedsættelse.

Vi er ved at finde en tilsvarende ordning for Parkhu-

sene ved Fields,” siger forret- ningsfører Steffen Boel Jør- gensen, Lejerbo.

Her giver ungdomsboli- gerne i Signalhuset problemer, fordi konceptet med så- kaldte fælles4’ere ikke er po- pulært blandt de studerende.

Her er ommærkning til familieboliger en mulighed.

fsb er den københavnske boligorganisation, som har været ude for den største stigning i lejeledigheden de seneste 15 måneder.

”Jeg kan ikke umiddelbart sige, hvad årsagen er, men en undersøgelse blandt vore fraflyttere i 2009 giver en pej- ling,” udtaler fsb’s formand, Birthe Qasem.

I Fælledhaven, som er den fsb-afdeling, der har haft den største stigning i lejeledighed, var der fraflytninger i 39 ud af 114 boliger sidste år.

15 fraflyttere angav som be- grundelse, at lejen er for høj, selv om godt 1000 kr. pr.

kvadratmeter/år ikke er spe-

cielt højt for københavnsk nybyggeri.

Også en ældre fsb-afdeling som Tingbjerg II oplever mindre lejeledighed. Her var der 85 fraflytninger i 2009.

34 fraflyttere henviste til forhold i forbindelse med leje- målet. 17 flyttede angiveligt, fordi de fandt området utrygt.

Også en del andre ældre afdelinger i København har enkelte ledige boliger. <

København:

Både problemer med

nybyggeri, ungdomsboliger

og lidt ældre boliger

Fælledhaven er et eksempel på nyere københavnsk byggeri med tomgang. 1. februar manglede der beboere i 11 af 114 boliger.

>

(16)

v e n t e l i s t e r

Å

rhus slår bund-

rekorden i billig opnotering af almene boliger.

Fra nytårstid kan man nøjes med at betale 100 kr. om året for at stå på venteliste til 99 procent af fa- milieboligerne i den jyske hovedstad.

Det bliver resultatet af en aftale mellem 15 århusianske bo-

ligorganisationer. Aftalen inde- bærer en fusion af de tre fælles opnoteringer Århusbo, Århus- bolig og Sydsam. Samarbejdet kommer derudover til at om- fatte Beder-Malling Boligfor- ening, der hidtil har stået uden for fælles opnotering.

Arbejdstitlen er Fællesbolig, men det bliver ikke den, som skal bruges, fastslår formanden for 5. kreds (Århus Kom- mune) i Boligselskabernes Landsforening, John Jensen.

Parterne går efter et navn, hvori Århus indgår.

Det nye samarbejde opret- ter en fælles hjemmeside, hvor de boligsøgende ligesom ved de hidtidige fælles opnoteringer kan logge sig på og løbende justere deres ønsker.

Gebyret matcher det beløb, de boligsøgende hidtil har be- talt hver af de tre steder.

Senere endnu billigere

”Systemet er skruet sådan sammen, at vi ikke skal tjene på det her. Vi skal have de omkostninger dækket, som er forbundet med at give den her mulighed. Og erfarin- gerne med de forskellige op- noteringssystemer er, at de ikke er omkostningstunge,”

forklarer John Jensen.

De 100 kr. gælder boligsø- gende, der vælger at få tilbud pr. mail. John Jensen forud- ser, at det i løbet af et par år kan gøres endnu billigere.

De eneste stedlige organisationer med familieboliger, som står uden for samarbejdet, er Lejerbo Århus (som indgår i en landsdækkende opnotering) og Murersvende- nes Stiftelse og Enkekasse II (som har en speciel status inden for den almene sektor).

Hvis man medregner deres gebyrer, kan man næste år nøjes med at betale 305 kr.

for at stå på venteliste til samtlige 42.509 familieboliger, som tilhører organisationer med hjemsted i Århus Kommune.

Det er syv gange billigere end, hvad det koster at være skrevet op til væsentligt færre boliger i landets næststørste provinsby, Odense. Den samlede pris er 2.095 kr. om året for at stå på venteliste til samtlige 24.240 familieboliger, som tilhører organisationer med hjemsted i Odense Kommune.

Ukendt i Odense Den fynske hovedstad ken- der kun til fælles opnotering

i forbindelse med ungdomsboliger.

”Jeg har i nogle sammen- hænge sagt, at det kunne være rart, hvis man her i Odense havde en tilsvarende konstruktion,” siger direktør Lars Andersen, Odense An- delsBoligforening. ”Det har aldrig været realitetsbehand- let i Odense. Hvis jeg skal se det i relation til kunderne, ville jeg have meget sympati for, at man havde mulighe- den. Men det kræver, at man i boligorganisationerne finder en fællesløsning.”

Direktør Helle Jakobsen, Ar- bejdernes Boligforening i Odense, har ikke umiddelbart noget bud på årsagen til, at fynboerne ikke ligesom århu- sianerne indfører fælles opnotering:

”Det er smart nok. Men det kan være et spørgsmål, om de forskelligheder, der er i orga- nisationerne, kan ensrettes.”

Næsten alle odenseanske boligorganisationer tager 125 kr. i årligt gebyr for at stå på venteliste. <

Billig, billigere, Århus…

Fra nytår koster det bare 100 kr. om året at være skrevet op til stort set samtlige almene familieboliger i den jyske hovedstad.

Af Jørn Nyvang

Læs mere om fælles opnotering via

www.blboligen.dk De er MeD i

Århus-saMarBejDet AL2bolig

wBeder-Malling Boligforening Bo83

Boligforeningen 10. marts 1943 Boligforeningen BO & LIV Boligforeningen Fagbo Boligforeningen Højbo Boligforeningen Ringgården Boligforeningen Statsbo Boligforeningen Vesterbo Boligforeningen Århus Omegn Boligselskabet Præstehaven Brabrand Boligforening Højbjerg Andelsboligforening Viby Andelsboligforening

taKster FOr at være sKrevet OP hOs alle

42.151 BOliger 100 Kr./År

24.240 BOliger 2.095 Kr./År

Århus-samarbejdet

Odense

100 kr

100 kr 100 kr

100 kr

(17)

k o r t n y t – s o c i a l t

Unge uden økonomisk forstand

I dag er over 45.000 unge danskere mellem 21 og 30 år registreret i RKI, der er et register for dårlige betalere. Det er det højeste antal nogensinde. Det viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet YouGov Zapera, som også har gransket flere end 2.700 unges viden om privatøkonomi. Konklusionen er, at de ofte havner i regi- steret, fordi de ikke har begreb om privatøkonomi. Op mod 60 procent af unge mellem 18 og 27 år ved eksempelvis ikke, hvad renter eller årlig omkostningspro- cent er for nogle størrelser, og flere end hver anden lægger ikke et budget.

Den manglende viden om privatøkonomi er medvirkende årsag til, at de unge ofte gældsætter sig til op over begge ører og ender med ikke at kunne betale pengene tilbage.

Undersøgelsen viser ellers, at 70 procent af de unge mener, de har en god for- ståelse for penge og privatøkonomi, mens 86 pct. kalder sig selv for økonomisk ansvarlige.

RMN

Flere fattige i Danmark

Der er nu over 300.000 fattige i Danmark. Det viser en undersø- gelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ser man på udviklingen fra 2001-2007, er gruppen af fattige eksklusiv studerende steget med 50 procent. Alene inden for det seneste år har stigningen været på 33.500 personer på et enkelt år, eller hvad der svarer til knap 13 procent.

Især unge er fattige. Der er således 53.000 unge mellem 18 og 29 år, der lever i fattigdom. Det svarer til 7,3 procent. Og uddan- nelsessøgende er ikke medregnet. Antallet af fattige unge er steget med 40 procent siden 2001.

Ud af de 53.000 fattige unge, bor 38.500 unge alene. Over 20 procent af unge indvandrere fra mindre udviklede lande er fattige.

Blandt danske unge er fattigdomsandelen på under seks procent.

I Danmark eksisterer der ikke en officiel fattigdomsgrænse. Den måde, som fattigdom er målt på i analysen, er, at man er fattig, hvis man tjener mindre end 50 procent af medianindkomsten.

Denne metode anvendes ligeledes af OECD, De Økonomiske Vis- mænd og EU.

RMN

Hver syvende står uden hjælp ved arbejdsløshed

En halv million danskere er ikke medlem af en a- kasse og kan dermed ikke få dagpenge, hvis de mi- ster jobbet. Og de fleste af dem vil heller ikke kunne få kontanthjælp, fordi de for eksempel har opsparing eller friværdi at tære på. 370.000 danskere – det svarer til hver syvende på arbejdsmarke- det – må således klare sig selv, hvis de bliver fyret, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervs- råd.

En undersøgelse, A & B Analyse har foretaget for Beboerbladet, viste, at det primært er personer med husstandsindtægter på under 300.000 kroner om året, der fravælger medlemskab af en fagfor- ening.

RMN

Danskere fattigere i længere tid

Antallet af personer, der hænger fast i fattigdom, stiger fortsat i Danmark, i 2007 var der 80.000 personer, der havde været fattige i tre år i træk – det er en stigning på omkring 50 procent siden 2001. Det fremgår af en un- dersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mænd udgør den største andel af gruppen af længerevarende fattige. Også indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige. Mens 0,6 procent af danskere er langvarigt fattige, så er 5,4

procent af indvandrere fra mindre udviklede lande langvarigt fattige. For indvandrernes efterkommere er tallet 4,1 procent.

Den måde, som fattigdom er målt på i analysen, er, at man er fattig, hvis man tjener mindre end 50 procent af medianindkomsten.

RMN

(18)

Det er bedst at være fattig i Aalborg

Dagbladet Politiken har lavet en undersøgelse i Dan- marks kommuner, som siger noget om, efter hvilke principper man som borger kan få hjælp til uforudsete udgifter. Ud af 64 kommuner har 58 grænser, der læg- ger fast, hvor lidt man skal have til rådighed om måne- den til kost, tøj og andre løse udgifter for at være be- rettiget til særlig hjælp. I Aalborg er grænsen sat ved 4.073 kroner, mens man i Greve Kommune skal have et månedligt rådighedsbeløb på under 2.300 for at komme i betragtning til særlig økonomisk hjælp.

mith

Lejen stiger støt

Det er blevet dyrere at leje en lejlighed det seneste år. Mest er priserne steget i København. Det viser en ny opgørelse fra nettjenesten Lejebolig.dk.

Ifølge undersøgelsen er den generelle lejepris steget med fem procent i hele landet. For København er der tale om en stigning på 7,2 procent. Ser man på alle boligtyper, er der kun tale om en lille stigning på landsplan og stort set uændrede priser i København.

Ifølge Lejebolig.dk er de højere priser udtryk for, at der er kommet flere dyrere projektlejligheder, der ellers var til- tænkt salg, på markedet.

Lejebolig.dk vurderer, at tendensen med de stigende lejepriser vil fortsætte på kort sigt i takt med, at der kommer flere projektlejligheder til leje. På lidt længere sigt kan lejeniveauet på pro- jektlejlighederne dog komme under pres, hvis udlejerne har svært ved at få dem afsat inden for en rimelig tid.

RMN

Leg er vigtigt for børns udvikling og UNO føler derfor et stort ansvar for, at børnene får en god og sikker legeplads at lege på!

Nu kan du og din boligforening med et par enkelte klik være med til at få dette opfyldt, ved at deltage i konkurrencen om en UNO legep- lads til en værdi af 100.000

Legepladsen er komplet, inkl. moms, levering, montering og godkendt faldunderlag.

Det eneste du skal gøre er at svare på fire spørgsmål, så deltager du i konkurrencen.

Klik ind på www.uno.dk/vind

VIND EN LEGEPLADS TIL 100.000 KR.

BESTIL VORES NYE KATALOGER PÅ 70 20 60 70

www.uno.dk

Foto: Scanpix

(19)

k r e d s k o n f e r e n c e

Kampen om den røde termokande

Kredskonference om styringsreform og beboerdemokrati trak folkevalgte og ansatte af huse som aldrig før.

Tekst og foto Martin Ljung Krabbe

D

er var både tøvejr og rekord i luften omkring Herning Kongrescenter, da der tirsdag den 23. februar blev holdt årlig kredskonference i landets mest vestlige kreds. Interessen for kredsmøderne i Boligsel- skabernes Landsforenings 6.

kreds været stærkt stigende i de senere år. For to år siden var der blot 108 deltagere, sidste år var der 250. I år var 342 valgte og ansatte fra kredsens afdelinger og organisationer mødt op.

Ifølge Lisa Fischel, som er kredskonsulent for 6. kreds og har stået for arrangementet

gennem flere år, var alt andet omkring arrangementet, som det plejer at være.

”Jeg kan ikke forklare interessen på andre måder, end at vi har ramt rigtigt i vores emnevalg”.

Emnerne for konferencen var ”Den aktuelle boligpolitiske situation” og ”Beboerde- mokratiet og styringsreformen”.

Efter oksesteg og rødvins- sauce kunne en tydeligt stolt kredsformand, Karsten Hå- konsen, i de tilstødende ge- makker byde de mange inte- ressererede velkommen. Han introducerede de to oplægs- holdere; Bent Madsen, direk-

tør for Boligselskabernes Landsforening, og Lotte Jen- sen, professor ved Copenha- gen Business School.

Skepsis over for fremtiden Bent Madsen gjorde rede for aktuelle boligpolitiske proble- mområder, heriblandt den digitale tinglysning. Direktøren udpegede også lejeledigheden som et begyndende problem.

”Siden 2008 er der sket en næsten tredobling i antallet af ledige almene boliger. Og det i en tid, hvor det ellers ikke er specielt sjovt at være ejer,” sagde Bent Madsen fra scenen og forklarede videre, ”Vi kan bære det, som det

er nu, men det kan blive et meget stort problem på sigt – specielt hvis markedet vender, og det igen bliver attraktivt at være boligejer.”

Både den digitale tinglysning og den stigende lejeledighed er omtalt andetsteds i nærværende blad.

styringsreFOrM

Styringsreformen laver radikalt om på samarbejdet mellem de almene boligorganisationer og kommunen. En helt anderledes form for vidensdeling, forplig- tende aftaler og dokumentation kommer til at danne basis for fremtidens samarbejde.

(20)

Kampen om den røde termokande

Kredskonference om styringsreform og beboerdemokrati trak folkevalgte og ansatte af huse som aldrig før.

Tekst og foto Martin Ljung Krabbe

Som noget helt nyt havde kredsbestyrelsen besluttet at leje et avanceret trådløst af- stemningssystem med noget, der mest af alt lignede en overdimensioneret fjernbetje- ning til hver enkelt deltager.

Disse skulle erstatte den gam- meldags håndsoprækning. Ef- ter Bent Madsen havde gjort rede for det stigende vedlige- holdelsesefterslæb i den almene sektor, blev forsamlin- gen således spurgt, om de mente, deres bolig også ville være attraktiv for deres børn.

64,7 % svarede nej. Resulta- tet blev ikke yderligere kom- menteret.

Til slut blev BL’s budskab

om, at salg af almene boliger bør foregå af frivillighedens vej, gentaget:

”Vi er ikke katolske i forhold til salg af almene boliger, men det skal ske ud fra bypolitiske overvejelser, ikke ideologiske,”

sagde Bent Madsen.

Kom ind i kampen Herefter indtog professor Lotte Jensen scenen. På syn- gende københavnsk og med en blanding af motivations- og dundertale, bandeord og billige analogier vandt hun hurtigt de vestjyske hjerter.

Professoren lagde ud med at fortælle om sine erfaringer som deltager og observatør i

diverse regeringsudvalg gennem de seneste 9 år.

”Der er sket en erkendelses- proces hos regeringen,” mente Lotte Jensen at have iagttaget, ”Hvor man startede med at mene, at det ville løse alle problemer at privatisere den almene sektor, er man efter- hånden nået til den erken- delse, at man i det almene har en partner, som kan løse nogle problemer, man ikke selv kan løse.”

Professorens budskab var altså, at den almene boligsektor ER blevet anerkendt for sine kvaliteter. Den ideologiske kamp er løjet af, og nu handler det at benytte sig af

det højt besungne – men ef- terhånden noget hensyg- nende – beboerdemokrati.

Med Lotte Jensens egne ord:

”Det handler om at få skruet låget af den røde termokande henne i afdelingsbestyrelsen og blive enige om, hvordan sagen ser ud herfra – for det er ikke bare os, der kigger på os selv, på vores budget, og på vores fremtid – der er også andre, der kigger på os."

Lotte Jensen havde forståelse for bekymringen for, at de mange reformer ville komme til at betyde mere topstyring og teknokrati. Netop derfor mente professoren, at det er vigtigt at engagere sig,

Læs videre på side 20 >>

»Det handler om at få skruet låget af den røde termokande henne i afde- lingsbestyrelsen og blive enige om, hvordan sagen ser ud herfra.«

Professor Lotte Jensen

(21)

k r e d s k o n f e r e n c e

Vi aflæser målerne, selv om du ikke er hjemme

Minol A/S Niels Olsens Vej 5 3650 Ølstykke Tlf. 47 17 93 66 info@minol.dk www.minol.dk

Forbrugsmåling af varme, vand og el - alt via radio

Minol har overbevisende tekniske løsninger til registrering af forbrugs- data i den enkelte lejlighed.

Dataene overføres via radiobaseret teknologi til Minols afregningscenter.

Her udarbejdes forbrugsregnskabet – korrekt, nemt og hurtigt.

Minol gør det let for beboerne og ejendomsadministrationen

”Reformerne kommer til at foregå, uanset om man lokalt engagerer sig i det. Man kan ikke bare ta’ dannebrog ned, hejse det hvide flag i stedet og sige, ”vi vil ikke være med” – sådan fungerer det ikke – sorry.”

Styringsreformen giver ifølge Lotte Jensen en ny mulighed for – på alle niveauer i det almene – at definere, hvad det er, man vil med sin afdeling/forening/orga- nisation. Vil man bruge den po- litiske magt, man er blevet ud- styret med, så handler det ifølge professoren om at være med fra begyndelsen:

”Politikken starter allerede der, hvor problemerne bliver beskrevet. Der skal I sørge for at

være med,” sagde Lotte Jensen og gav et sidste råd:

”Der er mange, som ser jer som en brik i deres strategi. Hvis I skal være smarte, så skal I også se dem som en brik i jeres strategi. Kend reglerne. Hvis I ken- der reglerne, så er det jer, der kan fortælle de andre, hvad de må og ikke må. Regelkendskab er en stærk politisk kapital.”

Under det almindelige op- brud ved 22-tiden, lød konfe- rencens sidste ord,

”…og lad nu være med at ta’

fjernbetjeningerne med – de kan ikke bruges til noget der- hjemme.” <

Læs om styringsreformen på www.bl.dk

>

»Vil styringsreformen styrke beboerdemokratiet?«

Før konferencen JA

NEJ

Efter konferencen JA

NEJ

Ordene fra de to talere lod til at have en vis virkning på tilhørerne. I hvert fald var der efter konferencen 66 %, der mente, at styringsreformen vil gavne beboerdemokratiet, mens der kun var 60 % før.

60,2 % 39,8 %

66,0 % 34 %

(22)

f r a h j e m m e s i d e n

Ud over dækningen af nyheder i Boligen, som du kan følge hver måned, når bladet kommer i postkassen, så dækker Boligens hjemmeside, www.blboligen.dk lø- bende aktuelle og relevante nyheder, som ikke alle kommer i bladet. Siden sidste nummer af bladet har du på www.blboligen.dk blandt andet kunnet læse nedenstå- ende nyheder, som stadig kan findes på hjemmesiden og kun på hjemmesiden.

11. marts 2010

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Der er stor forskel på helbredet og levetiden for efterløn- nere sammenlignet med personer, der fortsætter i be- skæftigelse efter 60-års alderen – analysen afkræfter dermed en udbredt myte om, at efterlønnere har stort set samme helbredstilstand som dem, der fortsætter i be- skæftigelse, viser en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd.

10. marts 2010

Christian H. Hansen stifter partiet Fokus

Det tidligere medlem af Dansk Folkeparti og løsgænger, Christian H. Hansen, stifter i dag et nyt parti. Det nye parti hedder Fokus og har dyrevelfærd, miljø og forebyg- gelse blandt sine mærkesager.

8. marts 2010

Ligestillingen er gået helt i stå i Danmark

Danmark kan ikke følge med vores nabolande, når det handler om ligestilling af mænd og kvinder. Både i forhold til ligeløn, ledelsesposter og politisk repræsentation, er danske kvinder underrepræsenteret. Institut for Menneske- rettigheder mener, at udviklingen nærmest er gået i stå.

1. marts 2010

Skrotter tinglysnings- garanti

SF's boligordfører og formand for Folketingets Boligudvalg Nanna Westerby, er chokeret. Baggrunden er, at

socialminister Benedikte Kiær afblæser sin forgænger Karen Ellemanns løfte om, at lejere i almene boliger ikke skal få huslejestigninger som følge af problemer med den digitale tinglysning.

fra blboligen.dk

w

•

Rudeco A/S · Rødvej 6, Bursø · DK-4930 Maribo Tel: +45 4399 6033 · Fax: +45 4399 0268 E-mail: rudeco@rudeco.dk · www.rudeco.dk

Ring efter brochurer – og få gratis besøg af vores cert. legepladsinspektør Søren Randeris Se hele vort program på www.rudeco.dk

Alt i naturleg RUBINIA

ALT TIL

LEGEPLADSER

gynger – legehuse – klatretårne m.m.

Renovering og vedligeholdelse af legepladser

(23)

D

er var udsigt til eksport af kriminelle beboere fra den ene boligorganisation til den anden, da Datatilsynet for 2 ½ år siden forbød et så- kaldt bølleregister.

Men sådan kommer det må- ske ikke til at gå i Århus.

Initiativtageren til bøllere- gistret, Århusbolig, har fundet en metode til at undgå at skulle udleje til boligsøgende, der tidligere er blevet smidt ud af deres lejlighed på grund af kriminalitet. Metoden be- står i at læse avis og tjekke dens oplysninger.

På den måde har Århusbo- lig helt uden det ønskede register fundet ud af fortiden for bestemte boligsøgende og herefter afvist dem.

Det har aktuelt ramt tre familier, som er blevet boligsø- gende, fordi de har mistet deres tidligere lejemål som følge af alvorlig kriminalitet. Afvis- ningen har netop medført en klage til socialministeren fra den private forening Indvan- drerrådgivningen i Århus, som er bisidder for en af fami- lierne.

Fra spjæld til skranke Ideen om et bølleregister op- stod for nogle år siden, da familier med voldsdømte med- lemmer måtte flytte fra Gelle- rupparken hos Brabrand Bo- ligforening.

Ingen af de seks boligorganisationer i Århusbolig ville risi- kere at skulle leje ud til de bortdømte beboere. På den baggrund ønskede Århusbolig at oprette et register over folk, der har efterladt sig gæld eller opført sig ”uefterretteligt” i

forbindelse med tidligere leje- mål. Datatilsynet fandt imidlertid et sådant register ulov- ligt.

Når Århusbolig alligevel kan afvise sådanne ansøgere, skyl- des det, man følger med i de domme, der bliver afsagt i straffesager.

”Man kan læse i avisen, at nu har NN begået grov kriminalitet i boligområdet, og han er blevet smidt ud af en boligforening på den baggrund, og han er blevet dømt i spjældet på den her sag. Og nu står han ved skranken og vil have en bolig hos os. Kan det have sin rigtighed, at vi her ikke må bruge den paragraf 28, der siger, at hvis der er ganske sær- lige tilfælde, så har man rimelig grund til at modsætte sig udlejning?” spørger Anders Rønnebro, direktør for AAB Århus, som er en af parterne i Århusbolig.

Hvis svaret er nej, er para- graffen efter Anders Rønnebros opfattelse helt meningsløs.

Til beboerklagenævnet Århusbolig har anbefalet Ind- vandrerrådgivningen at få prøvet afvisningen i beboer- klagenævnet. Samme anbefa- ling har klagerne fået fra til- synet med støttet byggeri i Århus Kommune, som ellers ikke vil blande sig i sagen.

Socialministeriet har allerede meldt ud, at det finder Århusboligs praksis betænke- lig.

”Det er afgørende, at det forhold, man afviser på, er be- grundet i udlejning i den samme boligorganisation. Det er ligegyldigt, om man har læst noget i avisen eller på anden måde er kommet i besid- delse af oplysninger om noget, der er foregået et andet sted,” siger kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen til P4 Østjylland.

Det overbeviser dog ikke Anders Rønnebro.

”Mig bekendt er der aldrig faldet dom om, hvad der er rimelig grund til at afvise en

boligsøgende. Det kunne være spændende at få prøvet af,” siger han.

Anders Rønnebro oplyser samtidig, at afvisningen af dømte boligsøgende også omfatter situationer, hvor de på- gældende er anvist af kommunen.

”Der står ikke noget om, at dette gælder ikke, hvis der er kommunal anvisning,” fastslår han. <

a f v i s n i n g e r

Ingen adgang for kriminelle

Århusbolig afviser boligsøgende, hvis de viser sig at være smidt ud af tidligere lejemål på grund af kriminalitet.

Af Jørn Nyvang

Bl sKePKtisK

I Boligselskabernes Landsfor- ening er direktør Gert Nielsen ikke begejstret for Århusboligs håndtering af sagen.

”Det er forståeligt, at de århusianske boligorganisationer reagerer på baggrund af den alvorlige kriminalitet. Men vor vurdering er, at ministeriet har ret på det juridiske. Sagen bør imidlertid ikke blive en juridisk strid,” udtaler Gert Nielsen.

”Det er mere oplagt at lade den indgå i det udstrakte samarbejde mellem boligorganisationerne og Århus Kommune. Det kunne jo være, at kommunen kunne finde en anden boligpla- cering for de pågældende familier.”

Den OMDisKutereDe ParagraF

Boligorganisationen kan (…) afvise udlejning til en boligsø- gende, hvis boligorganisationen i ganske særlige tilfælde har rimelig grund til at mod- sætte sig udlejning til den på- gældende.

Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger, paragraf 28

Påsatte brande i daginstitutioner i Gellerupparken har ført til udsmid- ninger. Nu stiller de pågældende familier sig i boligkøen.

Foto: Polfoto

(24)

22 boligen 4 – 2010 boligen 4 – 2010 23

Bolind Forårsmesse nu både i øst og vest!

Søborg

19.-20. maj

OBS: Ny dato

Hobro

5.-6. maj

Vi sparer dig for meget

Så er det igen blevet tid til Bolinds populære forårsmesse – Danmarks største for alle landets boligorganisationer.

Kom og mød Bolind og mere end 45 mærkevare-leveran- dører. Se årets produktnyheder, få stærke tilbud og vær

med i konkurrencer om flotte præmier. Messen byder også på premiere på Bolinds webshop. Nu kan du købe ind døg- net rundt på bolind.dk. Som noget helt nyt vil messen ikke kun foregå i Søborg, men også i Hobro.

Berit Kjøng Kjær Administrationschef

Premiere

Bolind webshop

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vi garanterer en fantastisk dag med masser af gode oplevelser.