Copy from DBC Webarchive

(1)

Copy from DBC Webarchive

Copy from:

EU svigter Østeuropas borgerretsforkæmpere

This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.

www.dbc.dk

e-mail:dbc@dbc.dk

(2)

Borgerlige politikere fortier økonomiske interesser

UgeBrevet

04. 10. – 10. 10. 2010

ArbejdsmArked Politik

Værdier

03 i Løkke scorer skidt hos væLgerne

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør det dårligt som partileder. Det vurderer 33 procent af vælgerne i en ny un- dersøgelse. 28 procent synes derimod, han gør det godt. Også de radikales leder Margrethe Vestager og den konservative Lene Espersen scorer lavt. Folketingsåret, som begynder i morgen, bliver skæbnesvangert for de tre.

06 i danskere er tiL strejker

Danmark ligger helt i top i ny rapport, der sammenligner antallet af strejkedage i 25 europæiske lande. Storkonflikten på det offentlige område i 2008 har sendt Danmark ind på en suveræn førsteplads. Men selv når man ser bort fra storkonflikten, ligger vi stadig i øverste halvdel. Det rolige, danske arbejdsmarked er en myte, siger forsker.

Folketingets hvervregister, hvor politikerne oplyser om hverv og økonomiske interesser ved siden af det politiske arbejde, er særde- les mangelfuldt. især borgerlige politikere dropper registret.

D

anske folketingspolitikere er elen dige til at udfylde det så- kaldte hvervregister om økono- miske interesser og hverv ud over folketingsarbejdet – stik mod anbefalingen fra Folketingets øverste myndighed præ- sidiet.

Især borgerlige politikere vælger at fortie oplysningerne om deres interesser, viser Ugebrevet A4’s kortlægning.

Hvert tredje medlem fra blå blok har således ikke registreret sig i hvervregistret. Samlet set har hvert femte medlem af Folketinget – eller 36 personer – ikke offentliggjort deres interesser.

Slingrekursen fører til hård kritik fra professor i statskundskab på Køben- havns Universitet Tim Knudsen som mener, at registret har begrænset værdi, så længe det er frivilligt at deltage:

»Det her register er institutionaliseret hykleri. Man vil bilde folk ind, at man

har en åbenhed, som man alligevel ikke har,« siger han.

En rundringning afslører, at nogle politikere enten slet ikke kender til registret eller har glemt at registrere sig.

Men en række politikere ønsker af prin- cipielle grunde ikke at lade sig registrere. Det gælder blandt andet de konser- vatives medlem af præsidiet Helge Adam Møller:

»Hvervregistret er overflødigt bureau- krati. Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der har efterspurgt det, og derfor kan man lige så godt nedlægge det,« siger han. side 15

nr. 33

(3)

i UgeBrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

UgeBrevet 9. årgAng uge 40 – 2010 Udgivet aF i

lAndsorgAnisAtionen i dAnmArk islAnds brygge 32d

Postboks 340 2300 københAVn s teLeFon i 35 24 60 00 WeB i www.lo.dk

ansvarshavende redaktør i hArAld børsting

aBonnement på a4 i

www.tilmeldmig.dk/a4 eller pr. brev.

den elektroniske udgave er gratis for alle.

den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, medmindre man er medlem af et lo-forbund.

redaktør i

jAn birkemose, jbi@lo.dk redaktionssekretær i glAdis johAnsson, gjo@lo.dk redaktion i

iVer houmArk Andersen, iha@lo.dk michAel bræmer, mbr@lo.dk

kAtrine birkedAl christensen, kbc@lo.dk AllAn lArsen, ala@lo.dk

gitte redder, gre@lo.dk

benjAmin rothenborg Vibe, brv@lo.dk aBonnement/adm.

mAriAne hVestendAhl, mhv@lo.dk research i

steen fodstAd nilsson, sfn@lo.dk Anne mArie boesen, amb@lo.dk design/LayoUt i

mArie kløVedAl jesPersgAArd, mkj@lo.dk ForsideiLLUstration i

io helweg

e-maiL i ugebreveta4@lo.dk WeB i

www.ugebreVetA4.dk

redAktør michAel bræmer, mbr@lo.dk indLæg tiL kaLender i

sendes til kalendera4@lo.dk indLæg tiL deBatten i sendes til debata4@lo.dk eller til ugebreVets PostAdresse citater i

tillAdt med tydelig kildeAngiVelse.

prodUktion i

trykt co2-neutrAlt hos kls grAfisk hus A/s issn 1602-1630

02

indhoLd

03 i Politik

hver tredje væLger vrager Løkke

statsminister lars løkke rasmussen (V) gør det dårligt som partileder, vurderer 33 procent af vælgerne i ny undersøgelse.

28 procent mener, han gør det godt. også partilederne margrethe Vestager (r) og lene espersen (k) får ringe karakterer.

det nye folketingsår kan blive knald eller fald for de tre ledere.

06 i ArbejdsmArked

danskerne strejker gerne

storkonflikten på det offentlige arbejdsmarked i 2008 har sikret danmark en topplacering i ny rapport om strejkedage i 25 europæiske lande de seneste fem år. men selv uden storkonflikten ligger danmark stadig i den øverste halvdel. det rolige, danske arbejdsmarked er en myte, siger forsker.

08 i debAt

09 i uPdAte og kAlender 10 i fAgbeVægelse

en miLLion danskere trUer den danske modeL

ny kortlægning viser, at 4 ud af 10 – eller godt en million – lønmodtagere i dag står uden for de overenskomstbærende fagforbund. det truer den danske model, mener arbejdsmarkedsforsker jesper due. lo’s næstformand lizette risgaard vil øge overenskomsternes kursværdi i lønmodtagernes bevidsthed.

12 i interView

aktivering Foregår i BLinde

titusindvis af ledige bliver sendt på jobsøgningskurser, i virksomhedspraktik og andre former for aktivering. men jobkonsulenterne ved uhyggeligt lidt om resultatet, mener udviklingschef i aktiveringsbranchen leif tøfting kongsgaard.

han ærgrer sig over, at de ledige ikke får den bedst mulige hjælp.

15 i Politik

poLitikere dropper register

folketingets hvervregister, hvor politikerne oplyser hverv og økonomiske interesser ud over folketingsarbejdet, er særdeles mangelfuldt. især borgerlige politikere – hver tredje – fortier oplysningerne. samlet gælder det hvert femte medlem af folketinget. Professor kalder registret »institutionaliseret hykleri«.

18 i Politik

UdLicitering trUer seLvstyre

jo flere opgaver en kommune udliciterer, jo mindre magt har de lokale politikere, viser ny forskningsundersøgelse. mere end hver fjerde kommunale opgave er i dag sendt ud til private og dermed væk fra borgernes demokratiske indflydelse.

bekymrende omkostning ved udlicitering, siger forskere.

20 i netnyt 21 i udlAnd

eU-støtte går Uden om øst- organisationer

borgergrupper i de nye eu-lande får kun begrænset del i de midler, som eu- kommissionen hvert år deler ud til ikke- statslige organisationer, ngo’er. kun godt hver syvende euro fik de 12 nye lande tilsammen. til gengæld bliver især organisationer med base i bruxelles forgyldt, mener nilda bullain, ungarsk ngo’er, som helt har opgivet at nå igennem eu’s bu- reaukratiske ansøgningsprocedure.

23 i leder

to FLUer med et smæk

regeringen ligger, som den har redt i mailsagen, der handler om den overbe- taling af de private sygehuse, som regeringen aldrig har villet indrømme. havde lars løkke rasmussen erkendt favorise- ringen af de private sygehuse, var lene espersen sluppet for at vildlede folketinget. også løkke er viklet ind i sagen, som med garanti vil bide sig fast i debatten helt frem til valgdagen.

24 i bAgside–interView

UskyLdige kamphUnde er oFre For hUndeLoven

regeringen er uvidende og dyrefjendsk, mener Anne marie tiedemann, direktør i dyreværnet. hun har som følge af den nye hundelov netop kørt Perle og otte andre kamphundehvalpe på ’dødsgangen’.

uetisk, mener hun. det er ikke hundene, der er noget galt med. det er ejerne.

(4)

vælgerne: Løkke leder dårligt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør det dårligt som partileder, vurderer hver tredje væl- ger. Danskerne giver også lave karakterer til de radikales Margrethe Vestager og konservative Lene Espersen. Det viser en undersøgelse af respekten for partilederne lige før Folketingets åbning.

poLitik

statsministerposten, Socialdemokra- ternes formand Helle Thorning-Sch- midt klarer sig noget bedre i Ugebrevet A4’s måling. 39 procent af alle vælgere mener, hun gør det godt som partileder, mens 30 procent synes, hun gør det skidt. Kigger man grundigere på tallene, kan man se, at hun har betydeligt større opbakning i ’rød blok’ end i ’blå blok’. 74 procent af vælgerne i rød blok mener, hun gør det godt, mens kun 12 procent af vælgerne i blå blok bifalder hendes ledelse.

Valgforsker Johannes Andersen er overrasket over, at Helle Thorning- Schmidt vinder så stor anerkendelse blandt vælgerne generelt.

»Jeg troede ikke, at der stod så stor respekt om Thorning-Schmidt. Det tyder på, at socialdemokraterne er meget loyale over for hende,« siger Johannes Andersen.

Der er forskellige årsager til, at statsministeren er i modvind, vurderer valgforsker og lektor ved Aarhus Universitet Rune Stubager. Han peger på følgende forklaringer:

Det går altid ud over en statsmini-

•

ster, når det står skidt til med øko- nomien, og regeringen gennemfører nedskæringer.

Efter ni år ved magten kan regerin-

•

gen inklusive Lars Løkke Rasmus- sen virke lidt slidt, og som om de mangler nye bud på løsninger.

Det bidrager også til at gøre Lars

•

Løkke Rasmussen upopulær, at han i begyndelsen forsøgte at gøre sig folkelig som ’Lille Lars fra Græ- sted’.

»Forsøget på at gøre Løkke Rasmus- sen folkelig gav bagslag, da det under klimatopmødet forrige år viste sig, at han havde meget svært ved at for- vandle sig til statsmanden ’Store Lars fra København’,« siger Rune Stubager.

Det er dog værd at bemærke, at op- bakningen til partiformanden på hjem- mebane blandt Venstre-vælgere er stor.

Her synes 69 procent af vælgerne, han gør det godt. Tager man hele den borgerlige blok – Venstre, de konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – under ét, synes hver anden vælger, 54 procent, at Løkke Rasmussen gør det godt som leder. Blandt vælgerne fra centrum-venstre synes kun ni procent, at han er dygtig.

De meget forskellige opfattelser i blokkene hæfter valgforsker Rune Stub ager sig ved.

»Når det gælder Løkke Rasmussens egenskaber, så er vælgerne ret opdelt efter, hvorvidt de ønsker ham som statsminister eller ej,« siger Rune Stu- bager.

Løkke Rasmussens ærkerival til

LEDEREVNER

S

tatsminister Lars Løkke Ras- mussen (V) sakker bagud i forhold til sin udfordrer Helle Thorning-Schmidt (S). I ny måling mener vælgerne, at Thorning-Schmidt klarer sig bedre som partileder end statsministeren, og måler man på de to partilederes hjemmebaner, får Helle Thorning-Schmidt markant større opbakning end Lars Løkke Rasmussen.

Således viser målingen, der er foretaget blandt 1.045 vælgere af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, at kun 54 procent af de blå vælgere mener, at Lars Løkke Rasmussen gør det godt som partileder. Det tilsvarende tal for synet på Helle Thorning-Schmidt blandt rød bloks vælgere er 74 procent.

Målt blandt alle vælgere, mener 33 procent, at Løkke Rasmussen gør det dårligt som partileder, mens færre – 28 procent – synes, han gør det godt.

Forklaringen på statsministerens lave popularitet er ifølge valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Jo- hannes Andersen, at vælgerne ikke ser op til ham.

»Løkke Rasmussen er forholdsvis utydelig som statsminister. Han har ikke formuleret store visioner og har kun forsøgt at profilere sig højt på ét område: folkeskolen. Dertil kommer, at han stadig i nogen grad ses som en afløser på posten. Bundlinjen er, at vælgerne ikke er imponeret af statsministeren,« siger Johannes Andersen.

Selv blandt borgerlige vælgere ser en del negativt på Løkke Rasmussens lederevner. Blandt vælgerne i støtte- partiet Dansk Folkeparti synes 27 procent, at Løkke Rasmussen gør det dår- ligt ved roret, mens det samme gælder 16 procent af de konservative vælgere.

om UndersøgeLsen

Undersøgelsen er gennemført af analyse danmark via internettet for Ugebrevet a4 i perioden 15. til 20. september 2010. i undersø- gelsen medvirker 1.045 danskere i alderen 18 til 70 år. tallene er renset for statistiske skævheder med hensyn til alder, bopæl, køn og politisk tilhørsforhold.

i undersøgelsen stilles spørgsmå- let, hvem man vil foretrække som ny leder af de forskellige partier.

her har deltagerne i undersø- gelsen fået tre eller to navne at vælge imellem eller mulighed for at svare ’en anden’. navnene, som respondenterne har kunnet vælge imellem, er udvalgt af Ugebrevet a4 efter samtaler med politiske kommentatorer.

>

(5)

i UgeBrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

poLitik

»Hvis Helle Thorning-Schmidt ikke får regeringsmagten efter næste valg, så er hun færdig som partileder. Der vil opstå en stor opposition imod hende inden for partiets egne rækker.«

Andre partiledere har ifølge Hans Engell også »numsen på slibestenen«

ved det kommende folketingsvalg. Val- get bliver ifølge ham knald eller politisk fald for lederne hos Venstre, de konservative og de radikale.

Ifølge A4’s undersøgelse er formanden for de konservative, Lene Esper- sen, suverænt den, der får de dårligste anmærkninger hos vælgerne. 55 procent mener, hun gør det dårligt som partileder, mens kun 10 procent synes, hun gør det godt. Målingen er endda foretaget, før sagen om overbetalingen af de private sygehuse nærmest eks- ploderede i hænderne på Lene Esper- sen i den forgangne uge. Valgforsker Rune Stubager vurderer, at hun næppe overlever som partileder, hvis de konservative mister regeringsmagten efter næste valg.

»Lene Espersen sidder i en rigtig skidt situation. Ikke nok med, at der har været to sager om ferie mod hende, og der tilsyneladende dukker flere per- sonsager op. Hun og partiet har også svært ved at komme igennem med deres ønsker om reformer af blandt andet efterlønnen,« siger Rune Stubager.

De radikales politiske leder Margre- the Vestager risikerer også at havne på bageste række i partiet. I målingen for A4 mener 28 procent af alle vælgere, at hun gør det dårligt, mens 25 procent mener, hun klarer det godt. Hos de radikale anerkender 7 ud af 10 dog hendes evner som leder.

»Vestager har ikke jokket i spinaten og står ikke med ansvaret for større problemer. Men hun formår ikke at trænge igennem i medierne. Og de radikale er meget langt væk fra magten og derfor i mange vælgeres øjne uinte- ressante,« siger Rune Stubager.

vagtskiFte hos dF

Nogle politiske ledere sidder sikkert i sadlen. Det gælder ifølge Ugebrevet A4’s måling – og flere folk med indsigt i politik – Villy Søvndal (SF), Pia Kjærs- stalklar som Anders Fogh Rasmussens

skattestop. Selv ind i den socialdemokratiske inderkreds er der tvivl om det fornuftige i de 12 minutter,« siger Jo- hannes Andersen.

knaLd eLLer FaLd

Opbakning fra vælgerne bliver helt af- gørende for S-lederens politiske frem- tid. Politisk kommentator, tidligere chefredaktør og eks-minister for de konservative Hans Engell siger:

Den socialdemokratiske partileder kan dog på ingen måde tillade sig at hvile på laurbærrene.

»I den kommende valgkamp bliver det afgørende, at partilederne frem- står som ansvarlige og troværdige i forhold til den økonomiske politik.

Her har Socialdemokraterne et problem med at få vælgerne til at spise parolen om, at vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Parolen kræver en forklaring og står slet ikke så kry- 04

væLgernes dom over partiLedere

hovedparten af vælgerne mener, at Villy søvndal (sf) og Pia kjærs- gaard (df) gør det godt som partiledere. lars løkke rasmussen (V), margrethe Vestager (rV) og lene espersen (k) derimod gør det ifølge vælgerne dårligt på deres poster.

? hvor godt eller dårligt synes du, personen gør det som leder af partiet?

Andel Af Vælgerne godt dårligt

i Procent / meget godt / meget dårligt

villy søvndal

sf 70 8

pia kjærsgaard

dAnsk folkePArti 66 14

johanne schmidt-nielsen

enhedslisten 40 11

helle thorning-schmidt

sociAldemokrAterne 39 30

anders samuelsen

liberAl AlliAnce 35 17

Lars Løkke rasmussen

Venstre 28 33

margrethe vestager

det rAdikAle Venstre 25 28

Lene espersen

de konserVAtiVe 10 55

note i Partilederne rangeret efter, hvor mange der synes, at de gør det godt eller meget godt.

note i Den procentdel, som har svaret ’ved ikke’ eller ’hverken godt eller dårligt’, er ikke medtaget i grafikken.

kiLde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

(6)

Troels Lund Poulsen har opbakning fra seks procent.

»Der er tradition i Venstre for, at næstformanden overtager formandsposten. Det skete for eksempel for både Anders Fogh Rasmussen efter Uffe Ellemann-Jensen, og Lars Løkke Rasmussen efter Anders Fogh Ras- mussen. Så Kristian Jensen står godt i kampen om formandsposten. Men en sikker tronfølger er han ikke,« vurderer Rune Stubager.

Hver anden – 52 procent – af Ven- stres vælgere svarer i undersøgelsen

’ved ikke’ på spørgsmålet om, hvem de foretrækker som ny politisk leder af partiet. Det tyder på, at Kristian Jen- sen trods nuværende politisk indsats og formåen i tv-programmet ’Vild med dans’ ikke har overbevist baglandet om egne fortræffeligheder.

Hos Socialdemokraterne henter socialordfører og næstformand i fol- ketingsgruppen, Mette Frederiksen, opbakning fra 38 procent af partiets vælgere som eventuel afløser for Thor- ning-Schmidt. Skatteordfører og næst- formand for partiet, Nick Hækkerup, får støtte fra ni procent af partiets vælgere som afløser.

36 procent af S-vælgerne ved ikke, hvem de ønsker efter Helle Thorning- Schmidt den dag, hun trækker sig tilbage.

»Jeg vil anse det for mest sandsyn- ligt, at efterfølgeren bliver Mette Fre- deriksen eller Nick Hækkerup. Men det er langt fra givet,« siger Hans Engell.

aF i iVer houmArk Andersen, iha@lo.dk

gaard (DF) og Johanne Schmidt-Niel- sen (EL). Eksempelvis synes 70 procent af alle vælgere, at Villy Søvndal, der tidligere havde øgenavnet ’den store søvngænger’, gør det godt som leder af SF. Selv blandt Venstres vælgere er 51 procent enige i det standpunkt.

»Søvndal ser ud til at få et rigtigt godt folketingsvalg og kan på den baggrund fortsætte, selv om han ikke får regeringsmagt og en ministerpost. I det tilfælde tror jeg, han vil lægge op til et blødt generationsskifte. Han bliver trods alt 60 år i 2012,« siger Hans Engell.

Pia Kjærsgaards lederskab af Dansk Folkeparti bliver anerkendt på tværs af partiskel. Således mener for eksempel hele 53 procent af SF’s vælgere, at hun gør det godt. Blandt alle vælgere er tallet 66 procent.

»Pia Kjærsgaard ejer jo nærmest Dansk Folkeparti og kan tåle rigtigt meget, før hun behøver at gå af,« fast- slår Hans Engell.

63-årige Pia Kjærsgaard luftede selv tanken om at træde tilbage i et interview med Politiken 12. september. Her udnævnte hun Kristian Thulesen Dahl som sin kronprins. Det er der ifølge A4’s måling også klar opbakning til i baglandet.

Adspurgt om mulige efterfølgere for Kjærsgaard peger 59 procent af Dansk Folkepartis vælgere på netop Thulesen Dahl. Den tredje i partiets trekløver-ledelse Peter Skaarup bliver kun udpeget af 19 procent af partiets vælgere. Politisk redaktør ved Fyns Stiftstidende Troels Mylenberg siger:

»Jeg føler mig 95 procent sikker på, at Thulesen Dahl kommer til at afløse Kjærsgaard.«

kristian jensen på spring

Hos Venstres vælgere er der på nuvæ- rende tidspunkt mest stemning for næstformanden Kristian Jensen ved et formandsskifte tager over efter Lars Løkke Rasmussen. 29 procent af partiets vælgere peger på Kristian Jensen som afløser. Den knap så kendte formand for Region Syddanmark, Carl Holst, får opbakning fra ni procent af Venstres vælgere, mens skatteminister

FoLkene i kULissen

hvis formanden for Venstre, statsminister lars løkke rasmussen, går som partileder, så mener 29 procent af Venstres vælgere, at han skal efterfølges af kristian jensen.

kaster helle thorning-schmidt håndklædet i ringen, så foretrækker 38 procent af social- demokraternes vælgere, at mette frederiksen skal overtage roret.

? hvis personen ikke længere skulle stå i spidsen for partiet, hvem ville du da fore- trække som politisk leder af partiet?

egne Vælgeres oPbAkning Andel

til mulige ArVtAgere i Procent

sociaLdemokraterne nuværende politiske leder:

helle thorning-schmidt

mette frederiksen 38

nick hækkerup 9

morten bødskov 7

en anden 10

Ved ikke 36

de konservative nuværende politiske leder:

Lene espersen

connie hedegaard 43

lars barfoed 15

brian mikkelsen 10

en anden 15

Ved ikke 17

venstre

nuværende politiske leder:

Lars Løkke rasmussen

kristian jensen 29

carl holst 9

troels lund Poulsen 6

en anden 4

Ved ikke 52

sociaListisk FoLkeparti nuværende politiske leder:

villy søvndal

Astrid krag 14

thor möger Pedersen 5

jesper Petersen 2

en anden 10

Ved ikke 69

dansk FoLkeparti nuværende politiske leder:

pia kjærsgaard

kristian thulesen dahl 59

Peter skaarup 19

martin henriksen 2

en anden 1

Ved ikke 19

bundlinjen er, at væl- gerne ikke er imponeret af statsministeren.

johAnnes Andersen i lektor ved Aalborg universitet

kiLde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

(7)

i UgeBrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

danmark topper konfliktliste

Det er en myte, at vi har et fredsommeligt arbejdsmarked i forhold til andre lande, viser ny rap- port, der sammenligner konfliktniveauet i de forskellige EU-lande. Danmark er på en suveræn før- steplads, når det gælder tabte arbejdsdage på grund af konflikter. Storkonflikten på det offentlige område i 2008 spiller en afgørende rolle, men selv om man ser bort fra 2008, er vi i den øverste halvdel af listen.

arBejdsmarked

været. Som forkser gør jeg, hvad jeg kan, når jeg optræder i udlandet, for at punktere myten og fortælle, at så fredeligt er det altså heller ikke her i landet. Selv når vi renser for de store lønkonflikter, der kommer med mel- lemrum, ligger vi på et gennemsnitligt konfliktniveau,« siger han.

konFLikt stiFter Fred

Henning Jørgensen mener dog ikke, at omfanget af konflikter er noget at skamme eller bekymre sig over. Selv om der i Danmark er tradition for at mark stadig i den øverste halvdel af

listen med 24 tabte arbejdsdage per 1.000 beskæftigede. Det rækker helt præcist til en delt 10. plads sammen med Storbritannien.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgen- sen mener, at der er al mulig grund til at revidere omverdenens og vores eget bil- lede af det danske arbejdsmarked.

»Vi har lullet os ind i en myte om, at vi har så roligt et arbejdsmarked, hvor der ikke forekommer konflikt. Det er løgn og latin, og det har det altid

StREjkE

D

et er en udbredt opfattelse, at den berømmede danske aftalemodel skaber et fredsommeligt arbejdsmarked i forhold til andre lande. Men sådan er virkeligheden ikke, fremgår det af en ny rapport fra European Industrial Relations Obser- vatory, EIRO.

Den EU-finansierede forsknings- enhed har opgjort antallet af tabte arbejdsdage på grund af konflikter på arbejdsmarkederne i 24 af EU’s medlemslande plus Norge fra 2005 til 2009. Her placerer Danmark sig på en suveræn førsteplads, når tabet af arbejdsdage udregnes i forhold til antallet af beskæftigede.

Danmark har gennemsnitligt i de fem år tabt 159 arbejdsdage per 1.000 beskæftigede på grund af strejker og lockout – 27 flere end Frankrig på an- denpladsen og 80 flere end Belgien på tredjepladsen. I den anden ende af listen ligger Estland og Østrig begge med et rundt nul, mens yderligere 10 lande – heriblandt vores nabolande Sverige og Tyskland – gennemsnitlig har tabt under 10 arbejdsdage årligt på grund af arbejdskonflikter.

Går man ned i tallene for de enkelte år i perioden, ser man, at det er storkonflikten i forbindelse med over- enskomstfornyelsen på det offentlige område i 2008, der har båret Danmark frem til førstepladsen. Vi er det år no- teret for 702 tabte arbejdsdage per 1.000 beskæftigede – det største tal for noget land i perioden.

Men selv om man ser helt bort fra 2008 og kun ser på gennemsnittet for 2005, 2006, 2007 og 2009, ligger Dan- 06

(8)

der man bare en leverandør et andet sted,« siger Povl-Christian Jensen.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Syddansk Universitet Steen Scheuer foretog tilbage i 2004 en analyse af arbejdskonflikterne i 15 vest- europæiske lande fra 1970 til og med 2003. Han brugte allerede dengang globaliseringen og frygten for tab af arbejdspladser som en af de væsent- ligste forklaringer på, at omfanget af strejker generelt var faldet markant på det tidspunkt. En udvikling, som ifølge de nye tal fra EIRO er fortsat.

komstmæssige og overenskomststridige konflikter. Men DA’s egne perio- diske opgørelser viser, at der er sket et markant fald i antallet af overenskomststridige strejker på det private danske arbejdsmarked i de senere år.

»Det er en meget glædelig udvikling, som nok skyldes dels en opstramning i konfliktløsningssystemet de seneste 10 år. Dels en voksende bevidsthed blandt ansatte i virksomhederne om, at det kan føre til jobtab, hvis der ska- bes usikkerhed om, hvorvidt en virksomhed kan levere til tiden. For så fin- nå resultater på arbejdsmarkedet gen-

nem forhandling, kan man ikke undgå konflikter på et velfungerende arbejdsmarked som vores. Bevidstheden om, at en konflikt lurer i baggrunden, er det, der får parterne til at gøre sig umage ved forhandlingsbordet, påpe- ger han.

»I virkeligheden er der ikke noget så fredsstiftende som arbejdskonflikter, for parterne finder kun hinanden og slutter fred, fordi de ved, at konflikten er en reel risiko,« siger Henning Jørgensen.

Ulrik Andreasen, sektionsleder i FOA Overenskomst, der som repræ- sentant for social- og sundhedsmed- arbejderne var dybt involveret i den store konflikt på det offentlige område i 2008, er enig.

»Hvis den danske model skal virke, skal det også være sådan, at det ikke altid ender i fred og fordragelighed.

Modparten skal mindes om, at det fø- rer til konflikt og ikke bare lidt små- surhed, hvis der ikke vises tilstrække- lig imødekommenhed. Jeg mener, det var gavnligt, at vi i 2008 tog et åbent slagsmål og fik luften renset. Konflik- ter er med til at revitalisere den danske model,« siger han.

en deL aF spiLLeregLerne

Så positiv er vurderingen af konflikter ikke i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), men også her er der en erkendelse af, at man ikke altid kan forhandle sig til enighed uden sværdslag.

»Når vi har et arbejdsmarkedssy- stem som det danske, så er konflikten den yderste konsekvens af ikke at blive enige ved overenskomstforhandlin- gerne. Det er en del af spillereglerne, men det har vi heldigvis været forskå- net for i 12 år,« siger vicedirektør i DA Povl-Christian Jensen med henvisning til den seneste storkonflikt på det private område, hvor DA organiserer sine medlemmer.

Derimod mener Povl-Christian Jen- sen, at overenskomststridige strejker, der bryder fredspligten i overens- komstperioden, hører fortiden til og er fuldstændig ødelæggende for et velfungerende arbejdsmarked. I opgørelsen fra EIRO skelnes ikke mellem overens-

danmark topper strejkeListen

en opgørelse, der dækker de fem år fra 2005 til 2009, har danmark helt i top, når det gælder tabte arbejdsdage som følge af konflikter på arbejdsmarkedet: gennemsnitlig 159 om året per 1.000 lønmodtagere.

det er 2008 med den langvarige storkonflikt på det offentlige område, som har sendt danmark til tops. ser man bort fra dette år, ligger vi lunt i midten af feltet af eu-lande med i gennemsnit 24 tabte arbejdsdage årligt per 1.000 lønmodtagere.

antal arbejdsdage tabt ved faglig konflikt per 1.000 lønmodtagere, årligt gennemsnit 2005-2009

159 132 79 73 60 39 39 35 31 25 24 20 17 11 8 7 6 6 6 6 6 4 2 1 0 0

kiLde i European Industrial Relations Observatory, EIRO.

0 50 100 150 200

danmark frankrig * belgien **

finland spanien cypern irland italien

gennemsnit af alle lande malta

storbritannien norge

slovenien * Portugal * litauen **

Polen sverige tyskland **

rumænien **

ungarn holland luxembourg * slovakiet letland **

estland østrig **

* i gennemsnit 2005-2007

** i gennemsnit 2005-2008

>

(9)

04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Det skyldes ifølge professor Hen- ning Jørgensen en anden kultur, hvor man bruger strejker til at markere sig politisk, som man netop har set det i Frankrig i forbindelse med regeringens forsøg på at hæve pensions- alderen.

»Hvor vi herhjemme starter ved forhandlingsbordet, når man vil opnå noget, går man i de latinske lande ud i gaderne med sang, musik og balloner.

Man råber og skriger og kører nytårs- skyts af. I Belgien, hvor jeg har arbej- det tidligere, startede alle strejker og konflikter uden for mit kontor fredag eftermiddag, og så var det umuligt at arbejde i fire timer. Så synes jeg trods alt, det er bedre at sætte sig til et for- handlingsbord, selv om man ikke altid bliver enige,« siger han.

aF i michAel bræmer, mbr@lo.dk iLLUstration i rAsmus juul

arBejdsmarked

i UgeBrevet

gørelse af arbejdskonflikter i perioden 2005-2009, er helt nede på 31 tabte arbejdsdage.

»Den globale konkurrence har æn- dret kalkulen fra lønmodtagernes side.

Risikoen for at miste sit job, hvis man strejker, er blevet væsentligt større, fordi arbejdspladserne hurtigere kan flyttes ud, og kunderne hurtigere kan finde en ny leverandør,« mener Steen Scheuer.

Det fremgår af hans analyse, at den forholdsvis store danske konfliktiver ikke er af nyere dato. I de perioder, han dækkede, havde Danmark permanent ligget i den øverste halvdel af konfliktlisten.

Er omfanget af strejker i europæisk sammenhæng faldet, så er mønstret i forekomsten af strejker til gengæld uændret. Dengang som nu er det latinske lande som Frankrig, Belgien, Spani- en og Italien, der topper konfliktlisten.

I 1970’erne havde de 15 lande i gennemsnit 351 tabte arbejdsdage per 1.000 beskæftigede, mens tallet i 2000-2003 kun var 44. Gennemsnittet for de 25 lande, der indgår i EIRO’s op- 08

når ord og handLing peger hver sin vej

i 50-året for Amu-systemets oprettelse udgav undervisningsministeriet i maj 2010 publikationen ’strategiske fokus- områder’, der er udarbejdet af Veu-rådet (rådet for Voksen- og efteruddannelse).

i publikationen kommer Veu-rådet med en række fremsynede anbefalinger til de kommende års strategiske fokusområder inden for arbejdsmarkedsrettet kompetenceudvikling.

et jobnært og omstillingsdygtigt ud- dannelsessystem er en forudsætning for, at danmark kan positionere sig på det globale marked, hvor innovation, kvalitet, produktivitet og fleksibilitet er de væsentligste konkurrenceparametre.

denne indlysende kendsgerning er om- drejningspunktet for Veu-rådets anbefalinger, ligesom den er baggrunden for, at regeringen og forligspartierne siden 2006 har vist vilje til at opprioritere voksen- og efteruddannelsesområdet ved at tilføre Amu-systemet ekstra ressourcer

til opgradering af arbejdsstyrkens kom- petencer.

men hvad sker der så? tryksværten i Veu-rådets publikation er knap nok tør, før regeringen fremlægger en spareplan, der fjerner hele grundlaget for den for- stærkede kompetenceudvikling.

i finanslovforslaget for 2011 opereres med en reduktion af bevillingsniveauet på 500 millioner kroner – fra 1,5 til 1 milliard kroner. en så voldsom reduktion vil i sagens natur få uoverskuelige konsekvenser for ufaglærte og faglærtes mulighed for efteruddannelse. dertil kommer, at satserne for Veu-godtgørelse (godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste) nedsættes med hele 20 procent fra 2012.

det siger sig selv, at disse drastiske ændringer vil nedsætte aktiviteten på Veu-området dramatisk, og vi skønner en reduktion på 200.000 deltagere.

det er utopi at tro, at virksomheder, der er presset af finanskrise og generel øget konkurrence, vil kunne sende medar- bejdere på uddannelse i lige så stor ud- strækning som i dag. det er endnu mere

utopisk at tro, at brugen af voksen- og efteruddannelsessystemet vil kunne øges – som alle parter ellers er så enige om, at der er behov for. så sent som på det seneste møde i Vækstforum påpegede statsminister lars løkke rasmussen (V), at nogle af danmarks store aktuelle udfordringer er et uddannelsesniveau, der sakker bagefter de bedste lande, og en produktivitet, der står i stampe.

Amu-systemet har i 50 år været anerkendt verden over som et unikt og fleksibelt ud- dannelsessystem. Amu har sin store del af æren for, at de danske virksomheder har kunnet markere sig internationalt med innovation, effektivitet og kvalitet. derfor er det trist, at systemet i dets jubilæums- år skal sættes under så voldsomt pres, at man kan frygte for dets overlevelse. hvis politikerne mener det alvorligt med læring for livet, giver det ingen mening, at ord og handlinger peger hver sin vej. så må der sættes handling bag ordene!

søren elsberg

i formand for Veu-centerrådet – på vegne af Veu-center Aalborg/himmerland.

deBat

risikoen for at miste sit job, hvis man strejker, er blevet væsentligt større, fordi arbejdspladserne hurtigere kan flyttes ud, og kunderne hurtigere kan finde en ny leveran- dør.

steen scheuer

i Professor ved syddansk universitet

(10)

Update

Ugens citat

kaLender

Lene espersen (k) i Partiformand ifølge jyllAnds-Posten

den konservative formand, Lene espersen, får masser af kritik – både når hun holder ferie, og når hun arbejder. senest, fordi hun nu åbent erkender, at hun i 2009 som daværende økonomi- og erhvervsmini- ster med vilje svarede udenom på sF’eren jonas dahls spørgsmål om, hvor nogle beregninger om privat- hospitalernes overbetalinger stammede fra. den taktik er ikke noget problem, mener Lene espersen.

Når man er nede i Folketingssalen, må en minister sådan set vælge at svare, som man vil.

tirsdag 5. oktoBer

traditionen tro åbner Folketinget denne første tirsdag i oktober. man kan følge åb- ningsdebatten på www.ft.dk eller deltage i en af de demonstrationer, der markerer dagen.

Lo odense afholder – som del af kam- pagnen ’tag danmark alvorligt’ – demon- stration på Flakhaven i odense klokken 16.30-19. 00

Unge ta’r ansvar afholder klokken 16 demonstrationer på rådhuspladsen i københavn, munke mose i odense, råd- hustorvet i sønderborg, Lille torv i århus og gammel torv i aalborg. se mere på www.ungetaransvar.dk

enhedslisten på østerbro afholder debatmøde om østeuropæiske hjemløse i københavn. alle er velkomne på café merci på østerbro fra 19.30-22

onsdag 6. oktoBer

Lo sætter gang i frokostdebatten på www.

tagdanmarkalvorligt.dk. hver onsdag får man et emne via sms, som man kan disku- tere med kollegerne i kantinen og sende svaret tilbage til Lo.

torsdag 7. oktoBer

københavnske fagforeninger inviterer til åbent tillidsrepræsentantmøde på københavns rådhusplads fra klokken 16- 17.30. parolen lyder ’nej til udlicitering og privatisering’, og alle er velkomne.

FængseLsBejtente Frikendt fem fængselsfunktionærer er frifundet for grov vold ved københavns byret. tiltalen lød på, at de i Politigårdens fængsel i køben- havn skulle have brugt overdrevet magt- anvendelse over for en udenlandsk indsat.

Afgørelsen er en stor lettelse for de fem tiltalte, fortæller fællestillidsrepræsentant i københavns fængsler david jensen.

regeringen går soLo om FoLkeskoLen

det totale sammenbrud i det nationale partnerskab om nye mål for den danske folkeskole er en realitet. danmarks lærer- forening er ikke længere en del af forhand- lingerne. »jeg må desværre konstatere, at vi ikke kan få lærernes fagforening til at dele vores mål om den danske folkeskole,« sagde lars løkke rasmussen efter et krisemøde på marienborg. »jeg vil gerne være med til at sætte ambitiøse mål, men det skal også have genklang ude i virkeligheden,« lød modsvaret fra lærernes formand, Anders bondo christensen.

masser aF FUsk hos vognmænd flere vognmænd i nordsjælland kan vente sig en kulegravning af deres skatteforhold, efter skat, høje-taastrup kommune og Politi tirsdag var på besøg. 182 personer blev der talt med under aktionen, og af dem skal 29 undersøges for sort arbejde, 30 fik sociale ydelser fra det offentlige trods deres job, og 57 selvstændige får kontrolleret deres regi- streringsforhold yderligere, fordi en række af dem fik løn, uden at der var indeholdt A-skat. i alt kan 64 procent se frem til at få undersøgt deres skattesager nærmere.

sagsBehandLer FLygtede Fra øksemand

en 58-årig mand fra mou gik tirsdag amok med en økse, mens han havde besøg af en kvindelig sagsbehandler fra kommunen, skriver nordjyske.dk. sagsbehandleren flygtede i panik ud af huset med manden i hælene. da han ikke kunne få fat i hende, begyndte han i stedet at smadre hendes bil.

Politiet fik hurtigt fat i manden, der nu er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

LUFthavnsansat mistede Begge Ben

sort uheld og et øjebliks mangel på koncen- tration kostede i sidste uge en såkaldt wing- walker i kastrup lufthavn begge ben. den 58-årige mand indgik i et bugseringsteam på fire og var i færd med at give signal til team- lederen, da det store Airbus 340-fly skulle styres ind i en hangar. her stod han med ryggen til, da han blev ramt af flyets hovedhjul.

826 sygehUsjoB nedLægges hospitalerne i region hovedstaden skal skære 826 årsværk væk som følge af bud- getforliget for 2011. det svarer til knap tre procent af samtlige stillinger.

arBejdsLøses Børn Ud aF sFo’er På landets fritidshjem oplever man nu en stigende tendens til, at forældre med ondt i økonomien melder deres børn ud, skriver pædagogernes fagblad børn & unge. en række sfo-ledere på tværs af landet svarer således, at det kan mærkes, når der er fyrin- ger i lokalområdet.

(11)

i UgeBrevet

10 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

en million danskere truer den danske model

Godt en million danske lønmodtagere læner sig i dag op ad halvanden million medlemmer af en fagforening, der tegner overenskomster. Ny kortlægning viser, at 4 ud af 10 lønmodtagere står uden for de overenskomstbærende fagforbund. Især yngre, ufaglærte og kortuddannede privatan- satte dropper fagforeningen. truslen mod den danske model er alvorlig, understreger ekspert.

FagBevægeLse

Jesper Due mener, at genopretnings- pakken kan være det benspænd for de fagligt forankrede a-kasser, der sætter ekstra fart i trafikken ud af de traditionelle fagforeninger og a-kasser.

kUrsværdien skaL op

LO’s næstformand Lizette Risgaard medgiver, at medlemstilbagegangen i de klassiske fagforeninger udfordrer den danske aftalemodel.

»En del danske lønmodtagere har ikke opdaget værdien af overenskomsterne, og hvor meget de betyder for økono- mien og velfærden i deres egen hverdag.

Derfor er vores store opgave lige nu at få kursværdien på overenskomsterne til at stige i folks bevidsthed. Hvis mu- reren og hotelreceptionisten ved, at de blandt andet har krav på ferie med løn, pensionsopsparing og ret til barsel med løn på grund af overenskomsterne, vil

»Med den her undersøgelse håber jeg, at alvoren virkelig går op for arbejdsmarkedets parter. Den danske model bygger på tilslutning fra kerne- tropperne, som er alle dem, der både er medlemmer af en fagforening og en a-kasse. Men dobbeltmedlemmerne bliver færre og færre, og det udfordrer i den grad vores måde at regulere arbejdsmarkedet på«, siger Jesper Due, som dog ikke vil sætte tal på, hvor smertegrænsen går for den danske models overlevelse.

»Men det er især LO-fagbevægelsen, der er ramt, og 3F og HK står over for de allerstørste udfordringer,« siger han.

VK-regeringens genopretningspak- ke, hvor dagpengeperioden halveres fra fire til to år, og det fulde fradrag for fagligt kontingent fjernes, risikerer at skubbe yderligere til udviklingen, fremgår det af FAOS-rapporten. Og

MODELBEREGNINGER

A

ldrig før har så mange danskere valgt et arbejdsliv uden medlemskab af en a-kasse og en fagforening, der forhandler overenskomster om løn, barsel og pension. I dag er halvanden million lønmodtagere gennem deres faglige medlemskab med til at sikre vilkårene på arbejdsmarkedet. Men en million er uorganiserede eller medlemmer af ’gule’ fagforeninger, som ikke forhandler kollektive overens komster.

Udviklingen truer den danske model, konkluderer en omfattende analyse udarbejdet for LO af Forsknings- center for Arbejdsmarkeds- og Organi- sationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Professor Jesper Due er en af de tre forskere, der har været med til at ud- arbejde analysen, og han fastslår, at flere danske lønmodtagere end nogensinde »lukrerer« på de overenskomster, som de traditionelle fagforeninger forhandler sig frem til.

Det er især unge mænd i den private servicesektor, som udfordrer den danske aftalemodel. De såkaldte ’gratister’

vender ryggen til de traditionelle fagforeninger, ligesom de heller ikke betaler til a-kassen. I dag er kun godt halvdelen af arbejdsstyrken – helt præcist 54 procent – både medlemmer af en overens- komstbærende fagforening og a-kasse på samme tid, fremgår det af analysen.

Jesper Due vurderer også, at antallet af ’gratister’ vil vokse i de kommende år, fordi der er vækst i netop de brancher på det private arbejdsmarked, hvor andelen af organiserede skrumper mest.

de ’gULe’ er BLå

lønmodtagere, der helt dropper fagforeningen eller er medlemmer af de gule fagforeninger, stemmer oftere til højre end til venstre for midten. således stemte 6 ud af 10 ’gule’ fagforeningsmedlemmer på et borgerligt parti ved seneste folketingsvalg, og kun godt hver femte stemte på rød blok. samme tendens ses blandt de uorganiserede på arbejdsmarkedet. dermed er det især de politiske holdninger, der skil- ler ’outsiderne’ fra de organiserede, viser de nye tal.

? hvilket parti stemte ud på ved det seneste valg?

i Procent lo- ’gule’ uorgAniserede

medlemmer medlemmer

rød blok 55 22 29

blå blok 32 60 59

Ved ikke / vil ikke svare 13 18 12

note i Rød blok er S, SF, Enhedslisten og de radikale. Blå blok er Venstre, konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Kristendemokraterne er lagt ind under Ved ikke, og tæller blandt ’gule medlemmer’ 5,6 procent af medlemmerne.

kiLde i LO-Dokumentation 1/2010 og TR-undersøgelsens medarbejdersurvey 2010.

ldrig før har så mange danskere

(12)

side og LO-medlemmer på den anden. 6 ud af 10 blandt både uorganiserede og

’gule’ stemmer på blå blok. Det samme gælder halvt så mange medlemmer af de traditionelle fagforeninger.

Hvis fagbevægelsen vil vende udviklingen, mener arbejdsmarkedsforskeren, at tillidsrepræsentanterne, klubberne og de lokale foreninger skal styrkes.

»Fagbevægelsen skal styrke det yderste led. Det har overrasket mig, at nogle fagforbund valfarter til England for at få aha-oplevelser og studere den såkaldte organiseringsmodel. Det kan tyde på, at der er en generation i fag- bevægelsen, der har glemt kulturen og erkendelsen af, at man skal bevise sin værdi ude på de enkelte arbejdspladser,« siger Jesper Due.

Den kritik er forfejlet, mener LO’s næstformand Lizette Risgaard:

»Vi har aldrig været i tvivl om, at vores tillidsrepræsentanter er det vig- tigste led, og vi forsøger hele tiden at styrke dem. Tillidsrepræsentanterne er rygraden i den danske model, fordi de forhandler lokalt og får hverdagen på en arbejdsplads til at fungere. Det paradoksale er, at tillidsrepræsentan- terne jo også hjælper de kolleger, der ikke er medlemmer af et LO-forbund.

Når lokummet brænder, beviser vores tillidsrepræsentanter over for de andre, at der er mange gode grunde til at være medlem hos os.«

aF i gitte redder, gre@lo.dk

af en overenskomstbærende faglig organisation. I tal svarer det til 1.045.000 lønmodtagere. For 10 år siden gjaldt det 800.000 – eller 3 ud af 10 lønmodtagere.

Stadigt flere lønmodtagere vælger

•

slet ikke at være organiseret, hverken i en traditionel eller en ’gul’

fagforening. Hver tredje lønmodta- ger er i dag uorganiseret, mens det i 1995 kun var godt hver fjerde.

I 2008 var knap tre ud af fire løn-

•

modtagere forsikret mod ledighed.

3 ud af 10 lønmodtagere på det pri-

•

vate arbejdsmarked er i dag ikke dækket af en overenskomst.

det yderste Led

På baggrund af data fra Arbejderbe- vægelsens Erhvervsråd kan FAOS teg- ne et portræt af de lønmodtagere, der fravælger de overenskomstbærende fagforeninger. Jesper Due konstaterer, at de særligt tilhører visse grupper:

»Det er især folk uden eller med ringe uddannelse, folk med anden etnisk baggrund end dansk og folk med lave indkomster, der ikke er medlemmer af de klassiske fagforeninger. Der er flere af dem inden for serviceerhvervene på det private arbejdsmarked, og det er en branche præget af vækst. Derfor vil outsiderne sandsynligvis også blive flere i fremtiden,« siger Jesper Due.

Endelig viser analysen markante politiske forskelle mellem uorganiserede og gule lønmodtagere på den ene de også værdsætte overenskomsterne

langt mere,« siger hun.

Ifølge Lizette Risgaard taber ikke bare lønmodtagerne, men hele samfundet på, at færre er medlemmer.

»Vores arbejdsmarked kendetegnes ved tryghed, fleksibilitet og høj effektivitet. Alt sammen hviler på en robust dansk model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til aftaler.

Hvis der ikke er opbakning til den model, fra både arbejdsgivere og lønmod- tagere risikerer begge parter gradvist at miste indflydelse og velerhvervede rettigheder, og det ville da være dumt at medvirke til at svække sig selv,« siger hun og giver dermed et vink til lønmod- tagerne om, at de også selv har et med- ansvar for fremtiden og ikke bare kan overlade det til fagbevægelsens top.

»Men regeringen har også med sine vedvarende angreb på a-kasser og fagforeninger været med til at give den danske model et ordentligt gok i nøden.

Det er tåbeligt og samfundsøkonomisk noget af det dummeste, fordi hele pro- duktiviteten og beskæftigelsen vil komme til at lide, hvis det ikke længere er arbejdsmarkedets parter, der forhandler,« fastslår Lizette Risgaard.

Af FAOS-analysen »Udviklingen i den faglige organisering, årsager og konsekvenser for den danske model«

fremgår det, at der i dag er godt en million ’gratister’ på arbejdsmarkedet.

Næsten 4 ud af 10 lønmodtagere –

•

39 procent – er i dag ikke medlem

ikke medLemmer

de grupper, der i stigende grad vælger at stå uden for fagforening eller bliver medlem af en

’gul’, har flere typiske kendetegn:

de er unge.

•

har anden etnisk baggrund.

• har ingen eller kort uddan-

• nelse.

har lave indkomster.

•

er mænd.

• arbejder især i private ser-

•

viceerhverv.

er typisk ansat inden for

•

handel, hotel og restauration, finansiering, transport, post og tele samt bygge og anlæg.

stemmer til højre for midten.

•

kiLde i LO-Dokumentation 1/2010, FAOS og AE-Rådet

den danske modeL BLiver tyndere

næsten 4 ud af 10 lønmodtagere er i dag ikke medlem af en overenskomstbærende, faglig organisation, viser ny kortlægning af den faglige organisering. stadig flere lønmodtagere vælger helt at droppe fagforeningen, og lægger man dertil de mange medlemmer af ’gule’ og alternative fagforeninger, der ikke tegner overenskomster, når man op på godt en million lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

tAl i tusinder 1995 2000 2005 2009 2010 2010

i Procent fagforeningsmedlemmer eksklusiv ’gule’ 1.809 1.802 1.799 1.655 1.631 60,9

ikke medlemmer inklusive ’gule’ 738 812 841 1.012 1.045 39,1

Lønmodtagere og ledige i arbejdsstyrken 2.547 2.614 2.640 2.667 2.676 100,0 note i Fagforeningsmedlemmer er alle medlemmer af LO, FTF, AC, LH og ideologisk alternative forbund.

kiLde i LO-Dokumentation 1/2010, »Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model«, udarbejdet for LO af FAOS, Københavns Universitet.

(13)

i UgeBrevet

12 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Ledige fortjener bedre

de ledige trækkes igennem den ene form for aktivering efter den anden, uden at jobkonsulenterne ved ret meget om, hvad der virker og ikke virker. Faktisk er der uhyggeligt lidt viden om aktivering. det mener udviklingschef i aktiveringsbranchen Leif tøfting kongsgaard, som ærgrer sig over, at de ledige ikke får den bedst mulige håndsrækning.

BeskæFtigeLse

»Det er en helt tåbelig påstand, at løntilskud virker bedre end for eksempel gruppeforløb, hvor ledige lærer at skrive ansøgninger. Det svarer til at sige, at det sidste trin på en trappe er vigtigere end det første,« siger Leif Tøfting Kongsgaard og uddyber:

»Man gør den fejl i sammenligningen af løntilskud kon- tra gruppeforløb, at man ikke tager højde for, hvor længe de arbejdsløse har gået ledige, og hvordan deres kvalifika- tioner er. Der er kæmpe forskel på at aktivere en ufaglært hjemløs, der har gået på gaden i årevis, og så en nyuddan- net akademiker, der bare mangler lidt joberfaring.«

mere Forskning, tak

Generelt mener udviklingschefen, at der i høj grad mangler forskning og opsamling af viden på tværs af projekter inden for aktivering. Alt for meget i branchen foregår efter hjemmestrikkede metoder.

- Vil det sige, at selv om vi har haft en såkaldt aktiv ar- bejdsmarkedspolitik siden 1990’erne, så bliver der postet milliarder af kroner ud i aktivering, uden at vi ved, om vi får nok for pengene?

»Ja. Der er lavet hundredvis af konsulentrapporter om enkeltstående projekter. Men der er ikke lavet nogen form for systematiseret opsamling eller fælles standarder for, hvordan man måler på effekter, og hvad der er vigtigst for at få ledige ind på arbejdsmarkedet.«

- Vil det sige, at I her i Væksthuset famler i blinde, når I skal finde ud af, hvordan I får en borger i job?

»Nej, vi har selv opsamlet en masse erfaringer og metoder, som, vi ved, virker. Men når jeg står og skal vælge mine redskaber, så er der ikke noget sted, hvor jeg kan få viden om, hvad der virker bedst. Skal jeg begynde med behand- ling eller et praktikforløb? Fungerer en individuel samtale eller et møde med en hel gruppe bedst? Jeg har ikke andet end mavefornemmelser og egne erfaringer at bygge på.«

Jobkonsulenterne står ifølge Leif Tøfting Kongsgaard i samme situation, som lærerne i mange år stod i. I hverdagen i klasselokalet måtte lærerne ty til egne erfaringer og uddannelse, når de skulle finde ud af, hvordan de bedst kunne lære eleverne noget.

»Efterhånden er der kommet meget forskning i pæda- gogiske metoder, som lærerne kan trække på. På den baggrund er der de seneste år kommet stigende kritik af, at

interView

S

iden 1990’erne er der blevet postet den ene milliard kroner efter den anden i at aktivere arbejdsløse. Alene i 2009 blev der brugt 6,5 milliarder kroner på at holde ledige i gang på kurser, i virksomhedspraktik og meget andet. Alligevel ved man i aktiveringsbranchen og i jobcen- trene skræmmende lidt om, hvad der faktuelt virker og ikke virker i indsatsen over for de ledige. Hverken de ledige eller samfundet får nok ud af alle de mange penge og gode kræf- ter, der bruges.

Sådan ser virkeligheden ud for dem, der arbejder med at få arbejdsløse videre i deres liv. I hvert fald, hvis man spørger antropolog og udviklingschef i Væksthuset Leif Tøfting Kongsgaard. I seks år har han fulgt aktiveringen af ledige på tætteste hold i Væksthuset på Amager. Her kommer mennesker, der ud over længere tids ledighed slås med andre problemer eksempelvis psykisk sygdom, misbrug eller alvorlige fysiske skader. Med andre ord arbejdsløse, der har brug for en ekstra indsats for at komme bare i nærhe- den af fast arbejde.

I Væksthuset har man gode erfaringer med at kombi- nere samtaler på tomandshånd med de ledige og forløb i virksomheder. Men det er langt mere Væksthusets egen opskrift på succes end noget, som bunder i videnskabelig viden. Og det ærgrer udviklingschefen. Han mener, at hele aktiverings-området er gennemsyret af manglende viden om, hvilke metoder der virker bedst.

Eksempelvis ryster han på hovedet, når politikere og em- bedsmænd gang på gang postulerer, at det bedste, man kan gøre for at få ledige i job, er at sende dem ud i praktik eller i arbejde med et løntilskud i virksomheder.

det er en helt tåbelig påstand, at løntilskud virker bedre end for eksempel gruppeforløb.

(14)

Væksthuset er en såkaldt erhvervsdrivende fond og har dermed mulighed for at bruge noget af sit overskud på al- mene formål. På den baggrund har virksomheden de seneste to år medfinansieret et projekt, der handler om, hvad man kan opstille af delmål for svage ledige på vejen mod et job, og hvordan man kan opgøre, om målene nås. Projek- tets konklusioner præsenteres på en konference i Nyborg 4. oktober.

»Så vidt jeg ved, er projektet om effektmål det første af sin slags i Danmark. Alene det forhold siger noget om, hvor uhyre meget forskning og udviklingsarbejde, der mangler på feltet,« siger Leif Tøfting Kongsgaard.

aFkrydsningsheLvede

Væksthuset lever som andre private aktører af, at kommunen henviser ledige til dem i håb om, at de kan hjælpe den ledige ud på arbejdsmarkedet. Selv om den store stigning i ledigheden siden 2008 har givet mange private aktører lærerne tager den metode, som de selv har det bedst med,

og ikke nødvendigvis den metode, som man er relativt sikker på virker bedst for eleverne. Den samme kritik kan man ikke rette mod jobkonsulenterne, for de har ingen videns- bank at trække på.«

For at skaffe ordentlig indsigt i aktivering mener Leif Tøfting Kongsgaard, at der blandt andet skal afsættes flere penge til forskning på feltet. Han kunne også godt tænke sig, at forskellige institutioner som Det Nationale Forsk- ningscenter for Velfærd (SFI) og Anvendt Kommunal Forsk- ning (AKF) går sammen om at oprette en central database, hvor baggrundsoplysninger om ledige kombineret med ak- tiveringsindsatser og resultater blev samlet. Hvis forskere får adgang til den slags data, kan de langt mere håndfast analysere sig frem til, hvad der virker for hvem.

»De ledige fortjener, at de får den bedst mulige hånds- rækning. Den får de ikke i dag, og det har vi pligt til at gøre noget ved!«

LeiF tøFting kongsgaard 39 år.

Antropolog.

udviklingschef hos Væksthuset på Amager. Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, som siden 1992 har lavet aktiveringsforløb for kontanthjælpsmodtagere med flere problemer end ledighed – eksempelvis psykisk sygdom eller stofmisbrug.

de ledige fortjener, at de får den bedst mulige håndsrækning. den får de ikke i dag.

>

(15)

i UgeBrevet

14 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Forklaringen på den omsiggribende kontrol skyldes en form for kædereaktion gennem hele systemet, mener Leif Tøfting Kongsgaard.

»I Beskæftigelsesministeriet siger man: ’Vi er nødt til at have styr på kommunerne’. I kommunerne siger man så:

’Vi er nødt til at have styr på sagsbehandlerne.’ Sagsbe- handlerne siger så: ’Vi er nødt til at have styr på de private aktører’. Og vi bliver så nødt til i sidste ende at holde styr på borgerne.«

Hvis det stod til udviklingschefen, skulle man give aktø- rerne i branchen længere snor i forhold til valg af metode, men fastholde måling af aktørernes resultater.

»Ikke et ondt ord om konsulentfirmaet Deloitte, som er hyret af Beskæftigelsesministeriet til at holde øje med de private aktører. Men tænk, hvis man droppede noget af Deloittes kontrolarbejde, så vi kunne bruge kræfterne på borgerne i stedet.«

Det er ikke alene bureaukratiet, som presser de private aktører. De slunkne kommunekasser giver også hårdere vil- kår at arbejde under.

»Der er kommet langt mere fokus på, at vi får flyttet så mange som muligt over i arbejde. Derudover er der skåret kraftigt ned på længden af de aktiveringsforløb, som kommunerne bevilger. Hvor der tidligere blev givet penge til forløb på syv til ni måneder, så får vi typisk nu kun til for- løb på 13 uger eller helt ned til fire uger.«

Når man har at gøre med en velfungerende, ledig akademiker, kan man sagtens skabe et meningsfyldt forløb på fire uger, mener Leif Tøfting Kongsgaard:

»Men når vi for eksempel får en borger ind ad døren, som ikke har været i arbejde i 12 år, så er det lige før, jeg synes, at fire uger er værre end ingenting. Vi kan måske lige nå at tænde en gnist, og så skal de ud ad døren igen.«

aF i iVer houmArk Andersen, iha@lo.dk Foto i ricky john molloy

BeskæFtigeLse

langt flere ’kunder’ i butikken, så er det ikke blevet lettere at være i branchen. Kommunerne er nemlig begyndt at stille langt mere håndfaste krav til dokumentation af, hvad de private virksomheder foretager sig med de ledige, og hvad de ledige selv gør og ikke gør.

»Vi er i dag i den situation, at du som ledig er udsat for langt mere kontrol, end du er som ansat i en virksomhed.

Hvis du for eksempel bliver syg under aktivering, så skal du ikke bare melde det til aktiveringsstedet, men også til jobcentret. Og hvis du møder et kvarter senere, end du skal, bliver det registeret i modsætning til i mange virksomheder, hvor ansatte har mulighed for at flekse lidt.«

Private aktører som Væksthuset skal holde høje med ar- bejdsløses fremmøde og fravær og kunne dokumentere det næsten ned på minuttet.

»Et af de største problemer i branchen er de rigide regler om fremmødekontrol. De betyder for eksempel, at mange aktører vælger at stille krav om, at de ledige skal møde op på et jobsøgningskursus, hvor de SKAL komme og gå på bestemte tidspunkter. Alt sammen for at aktøren kan kon- trollere dem.«

»Det sker på trods af, at det i nogle tilfælde ville give langt mere mening at sende ledige ud at banke på hos håndværksmestre eller til samtaler hos eksempelvis et al- koholambulatorium.«

De voksende krav om fremmødekontrol og dokumentation kalder Leif Tøfting Kongsgaard for et »afkrydsningshelvede« og siger:

»Den største erhvervsrisiko som jobkonsulent er, at man får en museskade, fordi man bliver tvunget til at sidde mange timer foran computeren frem for foran borgerne.«

Det mest ærgerlige ved bureaukratiet er dog ifølge udviklingschefen, at det går ud over borgerne.

»Nogle borgere får oplevelsen af, at de kun skal gøre noget for systemets skyld, og det motiverer dem selvfølgelig ikke.«

den største erhvervsrisiko som jobkonsulent er, at man får en museskade, fordi man bliver tvunget til at sidde mange timer foran computeren frem for foran borgerne.