190de Beretning fra Forsøgslaboratoriet.
28de Beretning om sammenlignende Forsøg med Svin fra statsanerkendte Avlscentre
B r e g e n t v e d — H ø n g — E l s e s m i n d e — O v e r L ø j s t r u p S k æ r u p l u n d
Af
Hjalmar Clausen
U d g i v e t af Den kgl. Veterinær- og Landbo- højskoles landøkonomiske Forsøgslaboratorium
K ø b e n h a v n
I Hovedkommission hos fh. August Bangs Forlag, Ejvind Christensen.
Trykt i A n d e l s b o g t r y k k e r i e t i O d e n s e
19 40
Statens Husdyrbrugsforsøg
S t a t e n s H u s d y r b r u g s u d v a l g Forstander H. J. Rasmussen, København, Formand, Gaardejer M. K. Gram, Københoved, Skodborg,
valgte af De samvirkende danske Landboforeninger.
Gaardejer H. P. Nielsen, Danehøj, Store-Heddinge, Parcellist H. J. Hansen, Elborg, Tavlov,
valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger.
Gaardejer N. Nielsen, Højgaard, Ringsted, Næstformand, valgt af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Gaardejer M. Byriel, Lyngby, Sporup,
valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse.
Statskonsulent W. A. Kock, Charlottenlund, København, valgt af Statens Fjerkræudvalg.
Udvalgets Sekretær: Forstander, cand. polyt. A.C.Andersen.
L a n d ø k o n o m i s k F o r s ø g s l a b o r a t o r i u m Dyrefysiologisk Afdeling
Forstander: Professor Holger Møllgaard,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat, Dr. agro. Aage Lund,
— cand. polyt. A. K. A. Græsholm.
H u s d y r b r u g s a f d e l i n g e r n e F o r s ø g m e d K v æ g :
Forstander: Professor L. Hansen Larsen,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat H. Wenzel Eskedal,
— Landbrugskandidat V. Steensberg, Beregner: Landbrugskandidat P. S. Østergaard.
F o r s ø g m e d S v i n , F j e r k r æ o g H e s t e m. m.:
Forstander: Professor Johs. Jespersen,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat Fr. Haagen Petersen,
— Landbrugskandidat, Dr. Hjalmar Clausen,
— Landbrugskandidat J. Bælum.
Kemisk Afdeling (herunder Statens Foderstofkontrol) Forstander: cand. polyt. A. C. Andersen,
Afdelingsleder: cand. polyt. J. E. Winther,
Inspektør ved Foderstofkontrollen: cand. polyt. Gredsted Andersen.
K o n t o r og S e k r e t a r i a t Leder: Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen.
Sekretær: Landbrugskandidat Holger Ærsøe.
Udvalgets, Forsøgslaboratoriets og Afdelingernes Adresse er:
Rolighedsvej 25, København V.
Til Statens Husdyrbrugsudvalg.
Undertegnede fremsender hermed en Beretning om de sammen- lignende Forsøg med Svin fra statsanerkendte Avlscentre i Aaret 1. September 1938 til 31. August 1939 paa Forsøgsstationerne Bregen- tved, Høng, Elsesminde, Over Løjstrup og Skæruplund og forespør- ger, om Udvalget kan godkende, at den offentliggøres som Beretning fra Forsøgslaboratoriet.
Odense, Februar 19W.
Ærbødigst
HJALMAR CLAUSEN
Ovennævnte Beretning har været forelagt Statens Husdyrbrugs- udvalg og er godkendt til Offentliggørelse i Forsøgsvirksomhedens Publikationer.
København, Marts 19W.
H. J. RASMUSSEN, Formand.
Indholdsfortegnelse.
F o r s ø g s m a t e r i a l e t . side 1. Forsøgsmaterialets O m f a n g og Oprindelse 5
2. Forsøgsmaterialets S a m m e n s æ t n i n g 7
3. Indsendelse af Forsøgsgrise 8 Arbejdet paa F o r s ø g s s t a t i o n e r n e 12 B e d ø m m e l s e af F o r s ø g s s v i n e n e i slagtet Tilstand 14
Forsøgsresultaterne.
I. Sundhedstilstanden p a a Forsøgsstationerne 17
II. Væksthastighed 21 III. F o d e r f o r b r u g 22
IV. Slagtesvind, Eksportflæsk og Tilskæringssvind 26
V. Rygflæskets Tykkelse 27 VI. Bugens Tykkelse 32 VII. Kroplængden 34 VIII. Points for bedømte Egenskaber 36
IX. Klassificering efter F e d m e 40 X. Sammenligning mellem L a n d r a c e og Yorkshirerace. 41
XI. F r e m h æ v e d e Hold 47 XII. F r e m h æ v e d e Orner 60 Hovedtabeller o g Stamtavler.
1. Bregentved 71 2. Høng 85 3. Elsesminde 103 4. Over L ø j s t r u p 125 5. S k æ r u p l u n d 151 Oversigt o v e r F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s Beretninger 178
D
enne 28. Beretning om s a m m e n l i g n e n d e Forsøg m e d Svin f r a de statsanerkendte Avlscentre indeholder de Resulta- ter, der er i n d v u n d e t p a a Forsøgsstationerne Bregentved, Høng, Elsesminde, Over Løjstrup og Skæruplund i Forsøgsaaret f r a 1. September 1938 til 31. August 1939.Forsøgsmaterialet.
1. Forsøgsmaterialets Omfang og Oprindelse.
Bregentved modtager Grise f r a Centrene i Præstø Amt og paa L o l l a n d - F a l s t e r (2. Distrikt) s a m t f r a Centrene p a a B o r n - h o l m (3. Distrikt). F r a de øvrige s j æ l l a n d s k e Amter (1. Distrikt) sendes Forsøgsgrisene til Høng. Elsesminde f a a r Materialet f r a F y n s Stift (4. Distrikt) og f r a S ø n d e r j y l l a n d (9. Distrikt).
Centrene i 5. Distrikt, m e d -Undtagelse af T h y , og 8. Distrikt sender Forsøgsmaterialet til Over Løjstrup, m e d e n s Centrene i 6. og 7. Distrikt s a m t T h y h a r T i l k n y t n i n g til Skæruplund.
F o r at u d n y t t e P l a d s e n p a a Forsøgsstationerne saa godt som m u l i g t bliver adskillige Hold dog sendt til en a n d e n F o r - søgsstation end den, p a a hvilken de ifølge Reglerne n o r m a l t hører h j e m m e . Ønsker m a n derfor at undersøge samtlige Hold f r a et bestemt Center, er det nødvendigt i Hovedtabellerne at gennemgaa Resultaterne f r a alle 5 Forsøgsstationer. Resulta- terne er lette at finde, da Centrene er opført i alfabetisk Orden.
I de Perioder, hvor der er god P l a d s p a a Forsøgsstationerne, modtages der p a a disse ogsaa Grise f r a de Besætninger, der e n d n u ikke er anerkendte som Svineavlscentre, m e n alligevel befinder sig u n d e r Avlscenterudvalgenes T i l s y n ; dette gælder dog særlig for de Egne af Landet, hvor der e n d n u ikke er op- rettet lokale Forsøgsstationer.
Tabel 1 viser Forsøgsmaterialets O m f a n g , n a a r de opløste Hold ikke medregnes. Der h a r p a a alle Forsøgsstationer været en ikke ubetydelig Nedgang i Forsøgsgrisenes Antal, m e n dette m a a utvivlsomt tilskrives M u n d - og Klovsygen, der dels p a a G r u n d af Angreb i selve Centrene og dels p a a G r u n d at' Afspærringsforanstaltninger f o r h i n d r e d e m a n g e Centerejere i at
6 :
T a b e l 1. F o r s ø g s m a t e r i a l e t s O m f a n g . Antal Grise i afsluttede Forsøg I alt
Landrace Yorkshirerace 1938—39 1937—38 Bregentved 372 — 372 464 Høng 416 48 464 504 Elsesminde 416 168 584 636 Over Løjstrup 692 32 724 736 Skæruplund 800 — 800 888 I alt 1938—39 . . . 2696 248" 2944 3228
» 1937—38 3004 224 3228 —
» 1936—37 3160 300 3460 — i n d s e n d e det n o r m a l e A n t a l F o r s ø g s h o l d . D e r er i d e n n e F o r b i n - delse G r u n d til at f r e m h æ v e , a t der, til T r o d s f o r at der p a a de f i r e af F o r s ø g s s t a t i o n e r n e f i n d e s K v æ g b e s æ t n i n g e r , der i B e r e t - n i n g s a a r e t alle h a r v æ r e t a n g r e b e t af M u n d - og Klovsyge, i intet T i l f æ l d e er o p t r a a d t M u n d - og Klovsyge b l a n d t Forsøgsgrisene, der h v e r k e n er blevet vaccineret eller s e r u m b e h a n d l e t . T i l den f e m t e F o r s ø g s s t a t i o n ( S k æ r u p l u n d ) blev der i n d s e n d t et Hold Grise, der D a g e n e f t e r Modtagelsen viste sig at h a v e M u n d - og Klovsyge. Disse Grise blev s t r a k s slaaet ned, og ved S e r u m - b e h a n d l i n g , o m h y g g e l i g D e s i n f e k t i o n og A f s p æ r r i n g lykkedes det at f o r h i n d r e , at S y g d o m m e n b r e d t e sig til a n d r e F o r s ø g s - d y r i Stalden. M u n d - og Klovsygen h a r s a a l e d e s i n g e n direkte I n d f l y d e l s e h a f t p a a F o r s ø g e n e s G e n n e m f ø r e l s e , og E r f a r i n - g e r n e h a r d e s u d e n i s a m t l i g e T i l f æ l d e vist, at det ved o m h y g - gelig A f s p æ r r i n g og D e s i n f e k t i o n h a r v æ r e t m u l i g t at h o l d e de store S v i n e b e s æ t n i n g e r f r i f o r Smitte, selv o m K v æ g b e s æ t - n i n g e n p a a s a m m e E j e n d o m h a r v æ r e t a n g r e b e t .
De s t a t s a n e r k e n d t e Svineavlscentre h a r P l i g t til aarligt at i n d s e n d e 2 Grise p r . k a a r e t So til Forsøg. T a b e l 2 viser, i h v o r stor U d s t r æ k n i n g Centrene i de forskellige D i s t r i k t e r h a r e f t e r - k o m m e t d e n n e Pligt.
T a b e l 2 viser en betydelig m i n d r e N e d g a n g i L e v e r i n g e n til F o r s ø g s s t a t i o n e r n e , e n d m a n e f t e r T a b e l 1 k u n d e vente. Dette skyldes, at T a b e l 1 angiver Antallet af Grise i de i A a r e t af- sluttede F o r s ø g , m e d e n s T a b e l 2 o m f a t t e r A n t a l l e t af modtagne Grise. D a der i F o r s ø g s a a r e t s sidste M a a n e d e r J u n i , J u l i og A u g u s t blev i n d s e n d t u s æ d v a n l i g m a n g e F o r s ø g s h o l d til S t a - tionerne, o p h æ v e r dette den meget lave T i l g a n g i F o r s ø g s a a r e t s Begyndelse. Men da de sidst m o d t a g n e H o l d f ø r s t bliver f æ r - d i g f o d r e t e f t e r F o r s ø g s a a r e t s S l u t n i n g , k a n de i k k e n a a at f a a I n d f l y d e l s e p a a Antallet af a f s l u t t e d e F o r s ø g s h o l d ( T a b e l 1).
7 :
T a b e l 2. O p f y l d e l s e af L e v e r i n g s p l i g t e n . Leverede Forsøgsgrise i pCt. af det
foreskrevne Antal
1934/35 1935/36 1936/37 1937/38 1938/39
1 75 76 93 86 86
2 82 79 63 78 7»
3 65 107 60 86 50
4 84 103 91 117 113
5 61 63 64 80 84
6 70 74 97 91 65
7 92 98 97 95 103
8 70 77 104 90 87
9 81 49 74 101 83
I alt begge Racer. 76 80 84 90 88
I alt Landrace . . . 79 79 85 90 87
- Yorkshirerace 63 91 73 93 107
T a b e l 2 viser, at 4. og 7. D i s t r i k t h a r leveret f l e r e Grise e n d foreskrevet. D a a r l i g s t ligger 3., 6. og 2. Distrikt. Yorkshirecen- trene h a r leveret f l e r e Grise, e n d R e g l e r n e k r æ v e r , m e d e n s der f r a Centrene af Landrace er leveret 87 pCt. af det f o r e s k r e v n e Antal.
2. Forsøgsmaterialets Sammensætning.
D a Sogrisene ved S l a g t n i n g e n g e n n e m g a a e n d e giver e n b e - tydelig b e d r e Slagtekvalitet e n d Galtene, er det v e d S a m m e n - l i g n i n g af F o r s ø g s r e s u l t a t e r n ø d v e n d i g t a t t a g e i B e t r a g t n i n g , h v o r l e d e s H o l d e n e h a r v æ r e t s a m m e n s a t m e d H e n s y n til A n - tallet af G a l t - og Sogrise.
Ud f r a d e n n e B e t r a g t n i n g blev i Oktober 1934 d e n Regel, at F o r s ø g s h o l d e n e skal b e s t a a af 2 Galte og 2 Sogrise, s k æ r p e t saaledes, at u r e g l e m e n t e r e d e H o l d k u n m a a i n d s e n d e s til F o r - søgsstationerne e f t e r skriftlig T i l l a d e l s e f r a det p a a g æ l d e n d e D i s t r i k t s Assistent i Svineavl. (Se R e g l e r n e f o r I n d s e n d e l s e af F o r s ø g s g r i s e ) . I g a n s k e særlige T i l f æ l d e , n a a r det d r e j e r sig o m I n d s e n d e l s e af D o b b e l t h o l d (8 K u l d s ø s k e n d e ) eller E r s t a t n i n g s - grise, n a a r en enkelt Gris er død p a a F o r s ø g s s t a t i o n e n i n d e n selve F o r s ø g e t s Begyndelse, k a n T i l l a d e l s e til I n d s e n d e l s e af u r e g l e m e n t e r e d e H o l d gives af F o r s ø g s l e d e r e n .
F o r h o l d e t m e l l e m A n t a l l e t af Galte og Sogrise k a n ogsaa h a v e B e t y d n i n g ved S a m m e n l i g n i n g af S l a g t e r e s u l t a t e r n e f r a
8 :
de forskellige Forsøgsstationer og for de forskellige Racer.
I Beretningsaaret h a r for Landracens Vedkommende p a a hver af de f e m Forsøgsstationer 48 pCt. af de indsendte Grise været Galte og 52 pCt. Sogrise, eller det s a m m e i Gennemsnit for hele Landet. F o r Yorkshireracen bestod p a a Forsøgsstationen Høng 40 pCt. af Materialet af Galtgrise og 60 pCt. af Søer, m e d e n s der p a a Elsesminde og Over L ø j s t r u p for denne Race var n ø j - agtig 50 pCt. Grise af hvert Køn. I Gennemsnit for Yorkshire- racen for hele Landet bliver det som for L a n d r a c e n 48 pCt.
Galt- og 52 pCt. Sogrise.
At der efter Reglernes S t r a m n i n g er sket en betydelig F r e m - gang i Retning af at f a a flere reglementeret s a m m e n s a t t e Hold (2 Galte og 2 Sogrise) f r e m g a a r af Tabel 3.
Tabel 3. F o r s ø g s h o l d e n e s Sammensætning udtrykt i Procent af samtlige F o r s ø g s h o l d .
Aar
pCt. Hold bestaaende af:
4 Galte 3 Galte +
1 Sogris 2 Galte +
2 Sogrise 1 Galt +
3 Sogrise 4 Sogrise
1938-39 1937—38 1936-37 1934-35 1932—33
0.3 0.1 0.3 1.7 2.4
2.5 3.6 5.2 7.0 14.1
86.2 85.3 81.9 72.8 51.1
10.2 10.5 11.4 15.1 24.6
0.8 0.5 1.2 3.4 7.8 Medens k u n godt Halvdelen (51.1 pCt.) af samtlige Forsøgs- hold var reglementeret s a m m e n s a t i 1932/33, bestod i Beret- n i n g s a a r e t 86.2 pCt. af Holdene af 2 Galte og 2 Sogrise.
Ganske vist k a n m a n , som n æ r m e r e beskrevet senere i denne Beretning, for Rygflæskets og Bugens Tykkelse samt for T y p e k a r a k t e r e n s Vedkommende i nogen Grad korrigere F o r - søgsresultatet for de Forsøgsfejl, der f r e m k o m m e r , n a a r Holdet er ureglementeret sammensat, men det bør alligevel fremdeles være Reglen, at kun hvor ganske særlige Forhold taler derfor, bør der gives Tilladelse til, at ureglementerede Hold maa ind- sendes til Forsøg.
3. Indsendelse af Forsøgsgrise.
Det er Forsøgenes Opgave at undersøge Tilvæksten, F o d e r - forbruget og Slagtekvaliteten hos A f k o m m e t efter de i Avls- centrene k a a r e d e Avlsdyr. Man skulde derefter p a a Grundlag af
9 :
Forsøgsresultaterne k u n n e d a n n e sig en Mening om F o r æ l d r e - dyrenes arvelige Anlæg for disse F a k t o r e r s Vedkommende.
Det er derfor af stor Vigtighed, at Forsøgene gennemføres saaledes, at alle ydre Faktorer, der k a n øve Indflydelse p a a Resultaterne, saa vidt muligt holdes ens for alle F o r s ø g s g r u p - per, hvorfor Foderet og Fodringen, P a s n i n g e n , Staldforholdene, Slagtningen og Slagtebedømmelsen saa vidt m u l i g t er ganske ens for alle Forsøgsgrupper og Forsøgsstationer.
Imidlertid har ogsaa de ydre Forhold, Grisene er under- kastede paa Centrene, forinden de indsendes til Forsøgsstatio- nerne, Indflydelse paa Forsøgsresultaterne. Det viser sig n e m - lig, at F e j l ved F o d r i n g e n af den drægtige og diegivende So s a m t af Pattegrisene k a n h a v e en betydelig Indflydelse p a a Grisenes senere Udvikling. Der haves f r a de forløbne Forsøgs- a a r flere Eksempler paa, at Antallet af Udsættergrise b l a n d t Forsøgshold f r a bestemte Besætninger laa adskilligt h ø j e r e end det sædvanlige, og at denne h ø j e Udsætterprocent k u n d e føres tilbage til en fejlagtig F o d r i n g og P l e j e af Søer og Pattegrise i de paagældende Centre. Det er derfor meget vigtigt, at Fode- ret til de drægtige og diegivende Søer samt til Smaagrisene før, under og efter Fravænningsperioden er rigtigt og alsidigt sam- mensat, samt at Avlsdyrene og Smaagrisene holdes og opdræt-
tes under saa sunde og naturlige Forhold som muligt med rigelig Adgang til Folde og Løbegaarde.
Det maa staa Centerejerne klart, at Forsøget i Virkeligheden begynder, saa snart Soen er løbet. Det er overmaade vigtigt for Forsøgsresultaternes Rigtighed, at samtlige Forsøgshold begyn- der paa Forsøget efter i Forvejen paa Centrene at være født og plejet under og udvalgt efter saa rigtige og ensartede For- hold som muligt.
Hovedreglerne for Indsendelse af Forsøgsgrise er følgende:
Der modtages kun Grise efter kaarede Avlsdyr.
Grisene skal efter forudgaaende Anmeldelse og indhentet Leve- ringstilladelse indsendes til Forsøgsstationerne i en Alder af 6—9 Uger og med en Vægt af 17—19 kg.
Grisene maa i Gennemsnit ikke veje over 20.0 kg, og ingen Gris maa Dagen efter Modtagelsen veje under 13 kg. Grisene sisal saa vidt gennemførligt repræsentere Kuldets Gennemsnit, og de skal være saa ensartede i Størrelse som muligt.
Grisene maa ikke indsendes til Forsøgsstationen lige fra Soen.
De skal paa Centret gennemgaa en Fravænningsperiode, i hvilken de vænnes til det paa Forsøgsstationerne benyttede Foder. I Øje-
10:
blikket bestaar dette af syrnet Skummetmælk og Korngrutning (75 pCt. Byg og 25 pCt. Majs).
Grisene maa i enhver Henseende være sunde og normale.
Stamtavle skal medfølge samtidig med Grisenes Levering.
Forsøgsholdene skal bestaa af 2 So- og 2 Galtgrise. Hvor dette ikke er muligt, kan der undtagelsesvis opnaas Tilladelse til Indsen- delse af ureglementerede Hold. Denne Tilladelse maa indhentes skriftlig hos det paagældende Distrikts Assistent i Svineavl, og den skriftlige Tilladelse maa være Forsøgsstationen i Hænde, forinden det ureglementerede Hold indsendes.
Kastration af Ornegrise, der skal indsendes til Forsøg, maa ske i saa god Tid, at Kastrationssaarene er helt lægte, forinden Grisene indsendes til Forsøgsstationen.
F o r s ø g s v i r k s o m h e d e n lider til S t a d i g h e d u n d e r d e n b e t y - delige U r e g e l m æ s s i g h e d , h v o r m e d H o l d e n e i n d s e n d e s f r a Cen- t r e n e til F o r s ø g s s t a t i o n e r n e . Dette f r e m g a a r af T a b e l 4 og F i g . 1.
T a b e l 4. D e m a a n e d l i g e L e v e r i n g e r til F o r s ø g s s t a t i o n e r n e . Antal Forsøgshold modtaget
Maaned 1934/35 1935/36 1936/37 1937/38 1938/39 Gns.
September 83 77 75 74 63 74
Oktober 72 70 72 78 83 75
November 56 72 62 59 21 54
December 43 53 56 54 26 46
Januar 53 57 72 46 70 60
Februar 54 58 84 53 54 61
Marts 81 68 72 77 80 76
April 73 66 82 90 62 75
Maj 76 77 55 101 113 84
Juni 56 91 73 52 59 66
Juli 67 63 85 60 76 70
August 80 71 92 69 78 78
I alt 794 823 880 813 785 819
Gns. pr. Maaned 66 69 73 68 65 68
T r o d s m i n d r e V a r i a t i o n e r viser F o r h o l d e t A a r f o r A a r de s a m m e H o v e d t r æ k . L e v e r i n g e n er u t i l s t r æ k k e l i g i V i n t e r m a a - n e d e r n e November, December, J a n u a r og F e b r u a r . D e r e f t e r stiger T i l g a n g e n s t æ r k t i Marts og April og k u l m i n e r e r i Maj.
D e r m e d er de t o m m e Stier f r a V i n t e r m a a n e d e r n e f y l d t e , og m a n m a a i M a j , J u n i og J u l i a f v i s e adskillige Hold, der ønskes i n d s e n d t . I de e f t e r f ø l g e n d e M a a n e d e r i n d t i l Oktober m e d r e g - n e t er S t a l d e n e som Regel f u l d t belagt, h v o r f o r der til S t a - dighed k u n k a n m o d t a g e s det til A f g a n g e n til Slagteriet s v a -
11:
Figur 1. Den maanedlige Tilgang af Grise til F o r s ø g s s t a t i o n e r n e . Antal modtagne Forsøgshold i hver enkelt Maaned.
Gennemsnit af 5-Aaret 1934/35 til 1938/39 (Tabel 4).
Hold pr.
Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug.
r e n d e A n t a l Grise eller ca. 75 H o l d p r . M a a n e d , og i d e n n e P e r i o d e m a a der ligeledes ikke s j æ l d e n t a f v i s e s Hold, der ø n - skes i n d s e n d t . D e r e f t e r følger s a a a t t e r V i n t e r m a a n e d e r n e m e d den r i n g e T i l g a n g , og m a n b e g y n d e r f o r f r a p a a d e n s æ d - v a n l i g e O m g a n g .
M a n k a n i A l m i n d e l i g h e d r e g n e m e d , at der k a n o p f o d r e s 10 F o r s ø g s g r i s e p r . Sti o m Aaret. P a a de f e m F o r s ø g s s t a t i o n e r er der i Ø j e b l i k k e t i alt 362 Stier til R a a d i g h e d f o r F o r s ø g s - v i r k s o m h e d e n , h v i l k e t svarer til 3620 Grise (905 H o l d ) o m A a r e t eller ca. 75 H o l d o m M a a n e d e n ved j æ v n T i l g a n g . P a a G r u n d af d e n u r e g e l m æ s s i g e T i l g a n g k a n F o r s ø g s s t a t i o n e r n e i m i d l e r t i d k u n g e n n e m f ø r e F o r s ø g m e d ca. 820 H o l d o m Aaret, eller ca. 85 H o l d m i n d r e e n d F o r s ø g s s t a t i o n e r n e s Størrelse egentlig b e t i n g e r . At m a n i A a r e t 1936—37 v a r i S t a n d til at g e n n e m f ø r e F o r s ø g m e d 880 H o l d skyldes netop, s o m det f r e m - g a a r af T a b e l 4, at L e v e r i n g e n dette A a r v a r m e g e t j æ v n t f o r - delt M a a n e d f o r M a a n e d og s æ r d e l e s t i l f r e d s s t i l l e n d e i J a n u a r og F e b r u a r .
D e n 1. S e p t e m b e r 1938 v a r der p a a de s t a t s a n e r k e n d t e S v i n e - avlscentre k a a r e t i alt 1705 Søer. Ved e n f u l d s t æ n d i g O p f y l d e l s e af L e v e r i n g s p l i g t e n (2 Grise p r . k a a r e t So o m A a r e t ) s k u l d e der a l t s a a leveres 853 F o r s ø g s h o l d o m A a r e t til F o r s ø g s s t a t i o n e r n e . Ved en ensartet Levering Aaret rundt er vore Forsøgsstationer altsaa store nok til at modtage alle de Forsøgshold, Avlscen- trene er forpligtet til at levere.
12:
Det h e n s t i l l e s d e r f o r a t t e r i n d t r æ n g e n d e til C e n t e r e j e r n e at levere f l e r e Grise i V i n t e r m a a n e d e r n e . Som det f r e m g a a r af T a b e l 5, h a r A a r s t i d e n k u n r i n g e I n d f l y d e l s e p a a F o d e r f o r b r u - get p a a F o r s ø g s s t a t i o n e r n e , s a a m e d H e n s y n til dette F o r h o l d er der i n g e n G r u n d til at u n d l a d e at i n d s e n d e Hold o m Vinteren.
Som det f r e m g a a r af T a b e l 9, Side 18, er der heller ikke, af H e n s y n til U d s æ t t e r p r o c e n t e n , n o g e n G r u n d til ikke at i n d s e n d e F o r s ø g s g r i s e i V i n t e r m a a n e d e r n e .
T a b e l 5. A a r s t i d e n s I n d f l y d e l s e p a a F o d e r f o r b r u g e t . Gennemsnit af alle 5 Forsøgsstationer i Aarene 1937—1939.
Gennemsnit af Forsøgshold F. E pr kg afsluttet i Maanederne Antal Hold Tilvækst December, Januar, Februar 630 3.26 (Vinter) Marts, April, Maj 509 3.29 (Foraar) Juni, Juli, August 605 3.22 (Sommer) September, Oktober, November. 693 3.25 (Efteraar)
A r b e j d e t p a a F o r s ø g s s t a t i o n e r n e .
A r b e j d e t p a a de 5 F o r s ø g s s t a t i o n e r er i A a r e t 1938—39 u d - f ø r t e f t e r n ø j a g t i g s a m m e P l a n som i de f o r e g a a e n d e Aar. P a a h v e r F o r s ø g s s t a t i o n v a r e t a g e r en af F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t a n t a g e t og lønnet Assistent det daglige A r b e j d e . P a a Bregentved er a n - sat Assistent P. Jensen, p a a H ø n g Assistent, L a n d b r u g s k a n d i - d a t O. Due, p a a E l s e s m i n d e Assistent H. Jørgensen, p a a Over L ø j s t r u p Assistent C. Uldum ( i n d t i l 3Vs 1939 L a n d b r u g s k a n d i - d a t R. Nør toft Thomsen) og p a a S k æ r u p l u n d Assistent A. Chr.
Hansen. A s s i s t e n t e r n e O. Beck, Odense, og L a n d b r u g s k a n d i d a - t e r n e H. Bruun og R. Nørtoft Thomsen h a r v æ r e t b e h j æ l p e l i g m e d A f l ø s n i n g af Assistenterne u n d e r disses F e r i e r o. lign., m e d det daglige K o n t o r a r b e j d e og m e d T a l m a t e r i a l e t s B e a r b e j d n i n g .
A n g a a e n d e F o r s ø g e n e s Gennemførelse, Grisenes P a s n i n g og F o d r i n g , F o d e r e t s S a m m e n s æ t n i n g og T i l b e r e d n i n g m . m., til- l a d e r m a n sig at h e n v i s e til d e n i n d g a a e n d e Beskrivelse i 175de B e r e t n i n g f r a F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t .
P a a alle 5 F o r s ø g s s t a t i o n e r a n v e n d e s o m s t a a e n d e F o d e r p l a n . D e n n e F o d e r t a b e l t j e n e r f ø r s t og f r e m m e s t til at angive F o r - h o l d e t m e l l e m K o r n og Mælk ved de forskellige daglige F o d e r - m æ n g d e r . Med H e n s y n til selve Størrelsen af det daglige F o d e r er T a b e l l e n d e r i m o d k u n r e t n i n g s v i s e n d e , idet det er Reglen,
13:
omfrentl. dagfig U 1 4 ^ omfrentl. ' dagHg daglig «1 4 *>7*
Vægt pr. Sk. K v . Vægt pr. Sk.
kg Dyr Mælk K o r n v a n a kg Dyr Mælk
30-33<
34-37
38—41 pr.
Dyr 0.7 0.75 0.8
Sk.
Mælk 4.8 4.8 6.0
Korn 2.0 2.2 2.2
Vand 0 0 0 0.85
0.9 0.95 1.0
6.0 6.0 6.0 6.0
2.4 2.6 2.8 3.0
0 0.5 0.8 1.2 1.05
1.1 1.15 1.2
6.0 7.2 7.2 7.2
3.2 3.2 3.4 3.6
1.5 0.7 1.1 1.4 1.25
1.3 1.35 1.4
7.2 7.2 7.2 7.2
3.8 4.0 4.2 4.4
1.8 2.2 2.5 2.9 1.45
1.5 1.55 1.6
8.4 8.4 8.4 8.4
4.4 4.6 4.8 5.0
2.0 2.4 2.8 3.1 1.65
1.7 1.75 1.8
8.4 8.4 8.4 9.6
5.2 5.4 5.6 5.6
3.5 3.8 4.2 3.4 1.85
1.9 1.95 2.0
9.6 9.6 9.6 9.6
5.8 6.0 6.2 6.4
3.7 4.1 4.4 4.8
Korn Vand 2.05 9.6 6.6 5.2 12—15^ 0.75 4.8 2.2 0 42— 44< 2.1 10.8 6.6 4.3 l 2.15 10.8 6.8 4.7 f 2.2 10.8 7.0 5.0 4 5 - 47< 2.25 10.8 7.2 5.4
16-20< Xn* «X o o X« 1 2.3 10.8 7.4 5.8
i 2.35 10.8 7.6 6.1 48— 52< 2.4 12.0 7.6 5.0 l 2.45 12.0 7.8 5.0 21—25{ M k n i o i Vi r 2.5 12.0 8.0 5.2 5 3 - 58< 2.55 12.0 8.2 5.2 l 2.6 12.0 8.4 5.2 2.65 12.0 8.6 5.4 8.8 5.4 9.0 5.4 2.8 12.0 9.2 5.6 65— 70< 2.85 12.0 9.4 5.6 2.9 12.0 9.6 5.6
5 9 — 64<J 2.7~ 12^0 8.8 5^4
26—29<j 1 3 5 7 2 ¿2 2;5 \ 2.1b 12^0
71— 76 7 7 - 82
2 . 9 5 1 2 . 0 9 . 8 5 . 8 3 . 0 1 2 . 0 1 0 . 0 5 . 8 3 . 0 5 1 2 . 0 1 0 . 2 6 . 0 3 . 1 1 2 . 0 1 0 . 4 6 . 0
So ooj 3.15 12.0 10.6 6.0
od 0 0j 3.2 12.0 10.8 6.0
o q n i ) 3 . 2 5 1 2 . 0 1 1 . 0 6 . 0
o y 3 . 3 1 2 . 0 1 1 . 2 6 . 0
q, 1 0 f )( 3 . 3 5 1 2 . 0 1 1 . 4 6 . 0
yo luuj 3 4 1 2 Q 1 1 6 6 Q
at F o r s ø g s h o l d e n e skal h a v e det F o d e r , de vil æde. Det er i m i d - lertid et u f r a v i g e l i g t Krav, at Grisene skal æ d e r e n t op i Løbet af 20 M i n u t t e r efter h v e r F o d r i n g . M a n er d e r f o r forsigtig m e d ikke at p r e s s e Grisene for stærkt, idet en O v e r f o d r i n g let k a n bevirke, a t Æ d e l y s t e n f o r m i n d s k e s , s a a der f r e m k o m m e r en k o r t e r e eller l æ n g e r e S t a n d s n i n g i Grisenes Udvikling.
Der f ø r e s Kontrol m e d F o d e r m i d l e r n e s k e m i s k e S a m m e n - sætning, S u n d h e d s - og O p b e v a r i n g s t i l s t a n d s a m t K o r n g r u t n i n - gernes M a l e f i n h e d . S a m t l i g e A n a l y s e r af de ved F o r s ø g e n e a n - v e n d t e F o d e r m i d l e r er u d f ø r t af F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s k e m i s k e Afdeling u n d e r Ledelse af F o r s t a n d e r , cand. polyt. A. C. An- dersen.
K o n t r o l l e n h a r til Opgave at d r a g e O m s o r g for, at F o d e r e t p a a de 5 F o r s ø g s s t a t i o n e r i k k e a f v i g e r væsentligt f r a h i n a n d e n , og dette h a r ikke v æ r e t T i l f æ l d e t i B e r e t n i n g s a a r e t . Der er f o r
14 :
alle F o r s ø g s h o l d r e g n e t m e d 1 k g K o r n b l a n d i n g (50 pCt. Byg, 25 pCt. H v e d e og 25 pCt. Majs)*) eller 6 kg s y r n e t S k u m m e t - m æ l k til een F . E . Mælken u n d e r k a s t e s daglig d e n Storchske P r ø v e s o m Kontrol m e d P a s t e u r i s e r i n g e n .
P a a h v e r F o r s ø g s s t a t i o n a f l æ s e s T e m p e r a t u r e n i S t a l d e n og i f r i L u f t t r e Gange daglig u m i d d e l b a r t f o r u d f o r h v e r F o d r i n g . D e r v e d h a v e s der M u l i g h e d f o r v e d R e g u l e r i n g af V e n t i l a t i o n e n at u n d g a a f o r store T e m p e r a t u r s v i n g n i n g e r i F o r s ø g s s t a l d e n e . I S o m m e r e n 1939 er der f o r e t a g e t e n O m b y g n i n g af S t a l d e n til de store Grise p a a F o r s ø g s s t a t i o n e n Bregentved, s a a U d - seende og I n d r e t n i n g n u i det store og hele s v a r e r til de n y e r e F o r s ø g s s t a l d e p a a E l s e s m i n d e , Over L ø j s t r u p og S k æ r u p l u n d .
D e n oprindelige I n d r e t n i n g m e d to R æ k k e r Stier i S t a l d e n s L æ n g d e r e t n i n g , m e d F o d e r g a n g i Midten og R e n s e g a n g e l a n g s Y d e r m u r e n e , er bibeholdt. De tidligere i n d r e t t e d e særlige L i g g e - p l a d s e r til Grisene er sløjfede, s a a hele R u m m e t m e l l e m R e n s e - g a n g og T r u g er L e j e , h v o r S t r ø h a l m e n a n b r i n g e s .
Der er i n d r e t t e t g e n n e m g a a e n d e P e r r o n e r til F o d e r b a l j e r n e , og det tidligere l u k k e d e S k i l l e r u m m e l l e m F o d e r g a n g og L e j e er n u , af H e n s y n til L u f t c i r k u l a t i o n e n , lavet a a b e n t m e d Rør.
I S t a l d e n f a n d t e s i F o r v e j e n 2 U d s u g n i n g s s k o r s t e n e af T r æ . Disse er b i b e h o l d t som Reserve i de v a r m e S o m m e r m a a n e d e r , m e n S t a l d e n er d e s u d e n ved O m b y g n i n g e n blevet f o r s y n e t m e d en stor » R o a r - B « - S k o r s t e n ( D i a m e t e r 100 c m ) og, til R e g u l e - r i n g af F r i s k l u f t t i l f ø r s l e n , m e d »Roar-B« Vægventiler m e d F æ l - lesregulering.
B e d ø m m e l s e af F o r s ø g s s v i n e n e i s l a g t e t Tilstand.
N a a r F o r s ø g s g r i s e n e h a r n a a e t en L e v e n d e v æ g t af ca. 90 kg, leveres de p a a Slagteriet og slagtes p a a s a m m e Maade som a n d r e Slagterisvin.
S l a g t n i n g e n og B e d ø m m e l s e n af F o r s ø g s s v i n e n e f r a B r e g e n - tved, Høng, E l s e s m i n d e , Over L ø j s t r u p og S k æ r u p l u n d er f o r e - gaaet p a a A n d e l s - S l a g t e r i e r n e h e n h o l d s v i s i Haslev, Slagelse, Odense, R a n d e r s og Vejle. Selve B e d ø m m e l s e n foretages af L a b o r a t o r i e t s Forsøgsleder i F o r b i n d e l s e m e d d e n stedlige Slagteridirektør, og F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t vil gerne h e r v e d p a a n y rette en T a k til de H e r r e r D i r e k t ø r e r N. Yding, J. Mehlsen,
*) Paa Grund af Krigssituationen er Kornblandingen i Begyndel- sen af September 1939 ændret til 75 pCt. Byg og 25 pCt. Majs.
15:
E. Hohwy, F. Meilvang og H. Meinertz for deres gode Med- virken.
I den Hensigt at opnaa en saa ensartet Bedømmelse af Forsøgsgrisene f r a de forskellige Forsøgsstationer som vel m u - ligt, lader Forsøgslaboratoriet m e d visse Mellemrum afholde Fællesbedømmelser, i hvilke, f o r u d e n de f e m ovennævnte D i - rektører og Forsøgslederen, dennes Stedfortræder, s a m t F æ l l e s - d o m m e r e n for de lokale Forsøgsstationer m. fl. deltager.
Forsøgsgrisenes Tilskæring og Bedømmelse foregaar Dagen efter Slagtningen.
Ved V e j n i n g bestemmes Slagtesvind, Tilskæringssvind og Mængden af Eksportflæsk. Desuden m a a l e s Kroplængden s a m t Rygflæskets og Bugens Tykkelse, og endelig b e d ø m m e s føl- gende Egenskaber skønsmæssigt ved Pointsgivning (0—15 Points): Rygflæskets F a s t h e d , Bovpartiets Størrelse i F o r h o l d til den øvrige Del af Grisen, Rygflæskets Fordeling, Bugens F o r m og Kvalitet, Skinkernes F o r m og Størrelse, F i n h e d af Hoved, Ben og Svær, Kødfylden og Grisens Bacontype.
D e n n e sidstnævnte Karakter for Bacontype er at betragte som et F æ l l e s u d t r v k for, hvorledes den slagtede Gris som H e l - hed opfylder de Krav, som det engelske Marked stiller til en god Baconside, n a a r alle de enkelte Egenskaber tages i Be- t r a g t n i n g u n d e r eet. Selvfølgelig vil en s a a d a n Fælleskarakter i m a n g e Tilfælde k o m m e til at dække over saavel gode som daarlige Enkeltkarakterer, m e n T y p e k a r a k t e r e n er alligevel ikke et simpelt Gennemsnit af disse. T h i en Gris k a n ikke o p n a a en god Karakter for Bacontype, dersom blot een af de enkelte Egenskaber er daarlig. Det er derfor p a a denne Maade overordentlig vanskeligt for en Gris at o p n a a en h ø j K a r a k t e r for Type (13 Points og derover), paa den anden Side har man Sikkerhed for, at Grise, der virkelig har opnaaet en saadan god Typekarakter, ikke, hvad Kvaliteten angaar, har haft nogen væsentlig Brist paa noget Omraade.
I 175. Beretning f r a Forsøgslaboratoriet er hele F r e m g a n g s - m a a d e n ved Grisenes Maaling og Bedømmelse meget i n d g a a - ende beskrevet, hvorfor m a n tillader sig at henvise eventuelle Interesserede til denne Beretning.
Forsøgsresultaterne.
Saa s n a r t et Hold er færdigt f r a Forsøgsstationen, opgøres Resultatet, og Meddelelse h e r o m sendes til v e d k o m m e n d e Cen-
Tabel 6
.
Hovedresultaterne af Forsegene med Svin fra de statsanerkendte Avlscentre i Aaret fra 1.
September 1938 til 31.
August 1939.
. - -
Landrace Yorkshirerace
-p-
d al
+
P
..
.c1
bm
..
c .r,-
bm 0 2=
f bm
G
3 C o3
B = oi d X
'i
H s c2 Y 2 i
Cg M
w :
u $ 0I l l l I l I l
Antal Forssgsgrise
. . . 1
. . .
Heraf var{
-Galte Seer. . .
. . . .
pCt Udsættere (utrivelige eller dode)
{
Alder i Dage..
Ved Forsegets Begyndelse Vægt i kg
....
Ved Forsegets Slutning .
. { $:i: i
::ge::
. . . . . .
Ialt F E p r L)yrDaglig Tilvækst i g . . . . . .
F E p r kg Tilvækst . . .
. . . .
pCt Svind ved Slagtning .
pCt Eksportflzsk . . .
.
. . .pCt Svind ved Tilskzering (Affald)
. . . i c m af Rygflæsk
{
B u g. . .
. . . Kroplængde i cm( Flæskets Fasthed . . . Points BOV . . .
. . .
I
Rygflzskets Fordeling Bugens Form og Kvalitet . . . SkinkernesForm og l t e r r e l s e...
...
melse af
I
Finhed af Hoved, Ben og SværKedfvlde . . . . . . Bacontype
...
. . .
for tynde pCt
.
af Svinene kom letfedei Klasse II mellemfede
. . .
III fede . . .
17:
t e r e j e r og til R e p r æ s e n t a n t e r f o r Svineavlens Ledelse. D e s u d e n u d s e n d e s o f f e n t l i g t 4 Gange o m A a r e t foreløbige Meddelelser f r a S v i n e f o r s ø g s s t a t i o n e r n e m e d d e R e s u l t a t e r , der er o p n a a e t af de Hold, der er f æ r d i g f e d e t i de f o r u d g a a e n d e M a a n e d e r . Sluttelig u d s e n d e s der 1 Gang a a r l i g en s a m l e t B e r e t n i n g over R e s u l t a t e r n e i det f o r l ø b n e Aar.*)
Alle E n k e l t r e s u l t a t e r n e f r a A a r e t 1938—39 er s a m l e t b a g e s t i d e n n e B e r e t n i n g i H o v e d t a b e l l e r n e , h v o r f r a de U d d r a g er taget, der a n f ø r e s i T e k s t e n .
S a m m e n m e d H o v e d t a b e l l e r n e f i n d e s S t a m t a v l e r n e til dt1
Dyr, der h a r v æ r e t i n d s e n d t til Forsøg. S t a m t a v l e r n e er g e n - n e m s e t og rettet af d e n l e d e n d e K o n s u l e n t i Svineavl og d e n n e s Assistenter. I S t a m t a v l e r n e er O r n e r n e angivet ved N a v n ( N r . ) og S t a m b o g s n u m m e r i P a r e n t e s . E r O r n e n ikke optaget i S t a m - bogen, er Stbg.-Nr. erstattet m e d F ø d s e l s d a t o og Aar. S a a f r e m t Mødrene h ø r e r h j e m m e i det Center, h v o r f r a H o l d e t h i d r ø r e r , f i n d e s k u n a n f ø r t Nr., F ø d s e l s d a t o og eventuelt Stbg.-Nr., i m o d s a t F a l d er H j e m s t e d s b e t e g n e l s e n v e d f ø j e t .
Forsøgenes Gennemsnitsresultater for hver enkelt Forsøgsstation og for hele Landet findes for begge Racer opført i Tabel 6.
I. Sundhedstilstanden paa Forsøgsstationerne.
Udsætter procenten i selve de a f s l u t t e d e F o r s ø g v a r i G e n - n e m s n i t af alle f e m F o r s ø g s s t a t i o n e r 4.6 f o r Landracen og 3.2 f o r Yorkshireracen, m o d h e n h o l d s v i s 3.7 og 1.3 A a r e t f o r u d .
T a b e l 7. pCt. U d s æ t t e r e ( d ø d e o g u t r i v e l i g e ) i s e l v e d e a f s l u t t e d e F o r s ø g .
Forsøgsstation
Landrace 1938/39 1937/38
Yorkshirerace 1938/39 1937/38 Bregentved . . .
Høng
Elsesminde . . . Over Løjstrup.
S k æ r u p l u n d . . . G e n n e m s n i t . . .
5.1 6.5 4.3 4.9 3.1
5.8 3.0
2.8
3.4 3.7
6.3 3.0 0
0 0 1.2 3.1
4.6 3.7 3.2 1.3
*) Enhver Interesseret kan hos Postvæsenet tegne Abonnement p a a disse Publikationer under Betegnelsen »Foreløbige Meddelelser f r a Svineforsøgsstationerne«. Abonnementsprisen er 2.50 Kr. aarlig omfattende saavel de foreløbige Meddelelser som den aarlige Be-
retning. 2
18 :
Medregnes de opløste H o l d (19 af Landracen og 1 af York- shireracen m o d h e n h o l d s v i s 20 og 3 i det f o r e g a a e n d e F o r s ø g s - a a r ) bliver U d s æ t t e r p r o c e n t e n f ø l g e n d e :
T a b e l 8. pCt. U d s æ t t e r e , n a a r d e o p l ø s t e H o l d m e d r e g n e s .
Forsøgsstation Landrace Yorkshirerace
Forsøgsstation
1938/39 1937/38 1938/39 1937/38 Bregentved
Høng Elsesminde Over Løjstrup..'..' Skæruplund
6.1 8.1 6.4 6.4 3.6
7.0 4.1 4.0 4.4 5.1
6.3 3.0 5.6
10.0 0 3.4 3.1
Gennemsnit. 5.8 4.9 4.0 3.8
Der h a r f o r begge R a c e r v æ r e t en lille O p g a n g i U d s æ t t e r - p r o c e n t e n s a m m e n l i g n e t m e d det f o r e g a a e n d e F o r s ø g s a a r . Dette m a a u t v i v l s o m t tilskrives M u n d - og Klovsygen, idet Grise e f t e r Søer, der h a r v æ r e t a n g r e b e t af M u n d - og Klovsyge i D r æ g - t i g h e d s - eller D i e g i v n i n g s p e r i o d e n , er svagere og d e r f o r m e r e m o d t a g e l i g e f o r S y g d o m m e . M u n d - og Klovsygen k u l m i n e r e d e h e r i L a n d e t i E f t e r a a r s - og V i n t e r m a a n e d e r n e 1938—39, h v o r - e f t e r U d s æ t t e r p r o c e n t e n p a a F o r s ø g s s t a t i o n e r n e steg til 7.14 pCt.
f o r de i M a a n e d e r n e Marts, April og M a j a f s l u t t e d e F o r s ø g . U d s æ t t e r p r o c e n t e n er ellers, som det f r e m g a a r af n e d e n s t a a - e n d e T a b e l 9, størst i E f t e r a a r s m a a n e d e r n e og ikke o m F o r - a a r e t .
Aarstidens Indflydelse paa Udsætter procenten p a a F o r s ø g s - s t a t i o n e r n e f r e m g a a r af T a b e l 9, der er b e r e g n e t som G e n n e m - snit af A a r e n e 1934 til 1939.
T a b e l 9. A a r s t i d e n s I n d f l y d e l s e p a a U d s æ t t e r p r o c e n t e n . Gennemsnit af alle 5 Forsøgsstationer i Aarene 1934—1939.
Opløste Hold medregnet.
Antal Antal pCt.
Hold færdigfedet i Maanederne Grise Udsættere Udsættere December, Januar, F e b r u a r . . . . 4444 228 5.13 (Vinter) Marts, April, Maj 3396 166 4.89 (Foraar) Juni, Juli, August. 4008 216 5.39 (Sommer) September, Oktober, November. 4632 265 5.72 (Efteraar) F o r h o l d e t viser i store T r æ k det s a m m e Billede A a r f o r A a r . U d s æ t t e r p r o c e n t e n er s æ d v a n l i g v i s m i n d s t i F o r a a r s m a a n e -
19:
derne, d e r e f t e r følger V i n t e r m a a n e d e r n e . S o m m e r m a a n e d e r n e ligger e n d n u lidt h ø j e r e , og d e n største U d s æ t t e r p r o c e n t h a r der v æ r e t i de Hold, der er f æ r d i g f e d e t i M a a n e d e r n e S e p t e m b e r , Oktober og November.
Der h a r , s o m det f r e m g a a r af T a b e l 10, g e n n e m de sidste 12 F o r s ø g s a a r v æ r e t en betydelig Nedgang i Udsætter procen- ten for Landracens Vedkommende, n e m l i g f r a 7.8 pCt. i P e - r i o d e n 1927/28—1929/30, til 5.2 pCt. i 1936/37—1938/39. D e r i m o d h a r S u n d h e d s t i l s t a n d e n f o r Yorkshiregrisene ligget ret k o n s t a n t g e n n e m de senere Aar. Yorkshireracen h a r dog s t a d i g f æ r r e Udsættere e n d Landracen, m e n F o r s k e l l e n i m e l l e m de to R a c e r er ikke s a a stor n u s o m tidligere.
T a b e l 10. pCt. U d s æ t t e r e g e n n e m d e s i d s t e 12 F o r s ø g s a a r . Opløste Hold medregnet.
Aar Landrace Yorkshirerace 1927/28—1929/30 7.8 3.2 1930/31—1932/33 6.2 2.1 1933/34—1935/36 6.2 3.3 1936/37—1938/39 5.2 3.4
Ligesom i tidligere A a r blev der ogsaa i B e r e t n i n g s a a r e t u d - sat betydelig f l e r e Galte e n d Sogrise af F o r s ø g e n e . Dette f r e m - g a a r af T a b e l 11. Det er d e r f o r m e g e t vigtigt, at C e n t e r e j e r n e h a r deres O p m æ r k s o m h e d rettet m o d dette F o r h o l d . E n r e t - tidig, o m h y g g e l i g og renlig K a s t r a t i o n af O r n e g r i s e n e vil s i k - k e r t m e d v i r k e til en N e d b r i n g e l s e af U d s æ t t e r a n t a l l e t b l a n d t Galtgrisene p a a F o r s ø g s s t a t i o n e r n e , h v o r v e d F o r s ø g e n e s S i k - k e r h e d vil blive forøget.
T a b e l 11. S a m m e n l i g n i n g m e l l e m pCt. U d s æ t t e r e h o s Galte o g S o g r i s e .
Gennemsnit af alle Forsøgsstationerne.
Antal Grise pCt. Udsættere hos
Aar Galte Søer Galte Søer a
Aar a b b
1926—29 4079 4329 6.7 3.6 1.86
1930—32 4521 5259 8.2 5.0 1.64
1933—35 4526 5396 6.8 4.2 1.62
1936—38 4821 5263 6.0 4.3 1.40
1938—39 , 1447 1577 6.7 4.7 1.43
20: Tuberkulose og Holthinfektion.
I 179. B e r e t n i n g f r a F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t er det m e d d e l t , at der i S v i n e n e s H a l s k i r t l e r k a n f o r e k o m m e en Lidelse, d e n s a a - k a l d t e H o l t h i n f e k t i o n , der p a a G r u n d af P r o c e s s e r n e s L i g h e d k u n v a n s k e l i g t k a n adskilles f r a r i g t i g T u b e r k u l o s e . F o r at u n d g a a a t m a a t t e betegne Forsøgsgrise, der h a r v æ r e t a n g r e - bet af H o l t h i n f e k t i o n , som t u b e r k u l ø s e , blev der i M a j 1938 t r u f f e t d e n O r d n i n g , at alle a n g r e b n e H a l s k i r t l e r hos slagtede F o r s ø g s g r i s e f r a s a m t l i g e 5 F o r s ø g s s t a t i o n e r i n d s e n d e s til O d e n s e E k s p o r t s l a g t e r i s D y r l æ g e l a b o r a t o r i u m , h v o r de af D y r - læge K. W. Jespersen u n d e r k a s t e s e n bakteriologisk U n d e r - søgelse for, o m K i r t l e r n e h a r v æ r e t a n g r e b n e af T u b e r k u l o s e , eller L i d e l s e n m a a betegnes som H o l t h i n f e k t i o n . F o r s ø g s v i r k - s o m h e d e n er D y r l æ g e K. W . J e s p e r s e n m e g e n T a k skyldig for U d f ø r e l s e n af dette vigtige og i n t e r e s s a n t e A r b e j d e .
D e r er i F o r s ø g s a a r e t u n d e r s ø g t i alt 83 a n g r e b n e H a l s - kirtler. Af disse v a r k u n 8 (9.6 pCt.) a n g r e b e t af T u b e r k u l o s e , m e d e n s der blev p a a v i s t H o l t h i n f e k t i o n i 72 T i l f æ l d e , eller 86.8 pCt. F o r 3 K i r t l e r s V e d k o m m e n d e (3.6 pCt.) gav Undersøgelsen et n e g a t i v t Resultat, idet det h v e r k e n l y k k e d e s at p a a v i s e T u - b e r k u l o s e eller H o l t h i n f e k t i o n i dem.
Af s a m t l i g e slagtede F o r s ø g s g r i s e v a r p a a Bregentved 2.8 pCt. a n g r e b e t af H o l t h i n f e k t i o n , p a a Høng 1.4 pCt., p a a Elses- minde 3.9 pCt. og p a a Skæruplund 4.0 pCt. I G e n n e m s n i t af disse 4 F o r s ø g s s t a t i o n e r h a v d e 3.3 pCt. af alle de slagtede Grise H o l t h i n f e k t i o n , a l t s a a et r e t b e t y d e l i g t Antal. D e s v æ r r e k a n Materialet f r a F o r s ø g s s t a t i o n e n Over Løjstrup ikke b e n y t t e s til d e n n e Opgørelse.
Tuberkulose, saavel H a l s - som O r g a n t u b e r k u l o s e , er k o n - stateret h o s i alt 43 Grise eller 1.5 pCt. af s a m t l i g e Grise. Hos Landracen h a v d e 39 Grise eller 1.5 pCt. T u b e r k u l o s e , h o s Yorkshireracen 4 Grise eller 1.7 pCt. D e r er i m i d l e r t i d stor F o r s k e l i m e l l e m de enkelte F o r s ø g s s t a t i o n e r , hvilket f r e m g a a r af n e d e n s t a a e n d e Oversigt.
Tuberkuløse Tuberkuløse Grise i pCt.
Forsøgsstation Grise af samtlige Grise
Bregentved 21 5.6 Høng 3 0.6 Elsesminde 9 1.5 Over Løjstrup 5 0.7 Skæruplund 5 0.6
I alt og Gennemsnit 43 1.5
21:
P a a de 4 F o r s ø g s s t a t i o n e r h a r der k u n v æ r e t f a a t u b e r - k u l ø s e Grise, m e n p a a B r e g e n t v e d h a r 5.6 pCt. af Grisene v æ r e t a n g r e b e t af d e n n e Lidelse. Dette skyldes, at 18 af de 21 t u b e r - k u l ø s e Grise p a a d e n n e S t a t i o n er leveret f r a 2 b e s t e m t e C e n - tre. Disse Grise k a n ikke v æ r e s m i t t e d e p a a F o r s ø g s s t a t i o n e n , d a T u b e r k u l o s e t i l f æ l d e n e i s a a F a l d m a a t t e o p t r æ d e s p r e d t i H o l d e n e f r a m a n g e forskellige Centre, og C e n t e r e j e r n e m a a d e r f o r v æ r e o p m æ r k s o m p a a , n a a r der b l a n d t de af d e m leve- r e d e F o r s ø g s g r i s e o p t r æ d e r T u b e r k u l o s e i større Maalestok.
II. Væksthastighed.
Beregnet som G e n n e m s n i t af s a m t l i g e E n k e l t h o l d h a r begge R a c e r h v e r f o r sig h a f t en daglig T i l v æ k s t p a a 651 g ( T a b e l 6).
Dette er f o r Landracen p a a det n æ r m e s t e d e n s a m m e T i l v æ k s t s o m A a r e t f o r u d , m e d e n s det f o r Yorkshireracen b e t y d e r en ikke u v æ s e n t l i g F r e m g a n g , idet d e n daglige T i l v æ k s t f o r d e n n e Race i F o r s ø g s a a r e t 1937/38 k u n v a r 639 g og i 1936/37 619 g.
T a b e l 12 viser den daglige T i l v æ k s t f o r begge R a c e r g e n - n e m de sidste 16 F o r s ø g s a a r .
F o r at u n d g a a den U n ø j a g t i g h e d i S a m m e n l i g n i n g e n , A a - r e n e og R a c e r n e i m e l l e m , der skyldes, a t Grisenes G e n n e m - snitsvægt saavel ved F o r s ø g e t s Begyndelse som ved S l u t n i n g e n T a b e l 12. F o r s ø g s s v i n e n e s d a g l i g e T i l v æ k s t g e n n e m A a r e n e
1923/24 til 1938/39.
Aar
Landrace Yorkshirerace
Aar Alder i Dage ved
en Vægt af kg: daglig Tilvækst
Alder i Dage ved
en Vægt af kg: daglig Tilvækst
20 90 g 20 90 g
1923/24 . . . . 68 185 597 74 192 595
1924/25 . . . . 69 186 598 71 186 606
1925/26 . . . . 68 182 617 72 187 607
1926/27 . . . . 68 180 623 73 185 622
1927/28 . . . . 67 176 643 70 178 653
1928/29 . . . . 67 171 667 71 175 676
1929/30 . . . . 68 178 634 75 181 660
1930/31 . . . . 68 177 639 71 179 650
1931/32 . . . . 68 177 639 73 181 652
1932/33 . . . . 68 179 633 72 184 627
1933/34 . . . . 68 180 630 71 182 631
1934/35 . . . . 69 181 624 72 184 626
1935/36 . . . . 70 183 623 75 187 623
1936/37 ' . . . . 70 182 628 72 187 613
1937/38 . . . . 71 179 647 72 183 633
1938/39 . . . . 71 179 647 71 179 646
22 :
ikke h a r været helt den s a m m e , er der foretaget en Korrektion, idet den daglige Tilvækst for samtlige F o r s ø g s a a r er beregnet for Vækstperioden 20—90 kg. Der er ved Korrektionen reg- net m e d en gennemsnitlig daglig Tilvækst i Vækstperioden 15—20 kg p a a 370 g, og i Vækstperioden 89—93 kg p a a 865 g, hvorefter Alderen ved henholdsvis 20 og 90 kg Levendevægt er beregnet.
Den siden 1928/29 s t e d f u n d n e Tilbagegang i Grisenes Vokse- evne synes n u for begge Racer at være standset og delvis atter indhentet.
III. Foderforbrug pr. kg Tilvækst.
F o r Landracen var F o d e r f o r b r u g e t 3.24 og for Yorkshire- racen 3.20 F . E. pr. kg Tilvækst. Dette er for begge Racer det laveste Foderforbrug i Forsøgenes Historie. Omregnet til hele Vækstperioden f r a 20 til 90 kg Levendevægt bliver det samlede F o d e r f o r b r u g pr. Gris for Landracen 226.8 og for Yorkshire- grisene 224.0 F . E.
Det laveste F o d e r f o r b r u g af alle Holdene £r m e d 2.79 F . E.
pr. kg Tilvækst, eller 195.3 F . E. for hele Vækstperioden 20—90 kg, opnaaet af Hold Nr. 601 p a a Forsøgsstationen Høng. Det højeste F o d e r f o r b r u g h a v d e Hold Nr. 865 p a a Bregentved m e d 3.81 F . E. pr. kg Tilvækst eller 266.7 F . E. for hele Vækst- perioden. Der h a r altsaa været en Forskel p a a ikke m i n d r e end 71.4 F. E. i det samlede F o d e r f o r b r u g mellem det bedste og det daarligste Forsøgshold.
F o r at vise den stærke Nedgang i F o d e r f o r b r u g e t gennem Aarene, er der i Tabel 13 opført nogle Uddrag af Forsøgsresul- taterne.
Tabel 13. F o r s ø g s s v i n e n e s Foderforbrug i F. E. pr. k g T i l v æ k s t
Forsøgsaar Landrace Yorkshirerace
1909—10 . ' . . . . 3.77 3.89 1914—15 3.82 3.69 1919—21 3.59 3.58 1924—25 3.57 3.55 1929—30 .'.. 3.39 3.31 1934—35 3.35 3.30 1935—36 3.31 3.26 1936—37 3.28 3.23 1937—38 3.26 3.28 1938—39 3.24 3.20
23:
Disse T a l for F o d e r f o r b r u g e t pr. kg Tilvækst er G e n n e m - snittet af samtlige Forsøgshold i det p a a g æ l d e n d e Forsøgsaar.
Imidlertid er der naturligvis stor Forskel i F o d e r f o r b r u g e t f r a Hold til Hold, nogle afviger meget og a n d r e k u n lidt eller intet f r a Gennemsnittet. Disse Variationer i F o d e r f o r b r u g e t k a n dels skyldes Forskelligheder i Grisenes E v n e til at u d n y t t e Foderet, dels Tilvækstens S a m m e n s æ t n i n g og dels Grisenes Vokseevne, idet en h u r t i g Tilvækst som Regel ogsaa giver et lavt F o d e r - forbrug. Imidlertid spiller ogsaa Grisenes Sundhedstilstand en Rolle for Foderforbruget. Syge .Grise vil i Almindelighed æde m i n d r e og vokse langsommere, hvilket bevirker et h ø j e r e F o - derforbrug. Forsøgshold m e d syge, udsatte eller døde Grise vil derfor som Regel, som vist nedenfor, f a a et h ø j e r e F o d e r f o r - brug, end de arvelige Anlæg betinger. P a a den a n d e n Side k a n i enkelte Tilfælde et pludseligt Dødsfald (Benbrud, T a r m - s p r æ n g n i n g o. lign.) b l a n d t ellers gode og sunde Grise give H o l - det et for lavt F o d e r f o r b r u g , idet m a n ved Opgørelsen m e d - regner den døde Gris's billige Tilvækst f r a Forsøgets Begyn- delse og til Vægten, ved hvilken Dødsfaldet i n d t r æ f f e r , m e - dens den dyrere Tilvækst, som Grisen i levende Live vilde h a v e h a f t f r a Dødsøjeblikket og til Opnaaelse af Slagterivæg- ten, ikke k a n beregnes og medtages i Opgørelsen for hele Holdet.
Ved en Beretning over Forsøgsmaterialets Variation m e d H e n s y n til F o d e r f o r b r u g e t pr. kg Tilvækst, som vist i T a b e l 14, vil det derfor være mest hensigtsmæssigt at dele Materialet i n o r m a l e og u n o r m a l e Hold. Normale Hold er s a a d a n n e , hvor alle 4 Grise er leveret p l a n m æ s s i g t p a a Slagteriet, og hvor alle Grisene er blevet l u r m æ r k e t som absolut raske og sunde. Hold, i hvilke en Gris er død eller u d s a t som utrivelig i Forsøgs- perioden, eller hvor een eller flere Grise er blevet tilbageholdt ved Dyrlægekontrollen p a a Slagteriet p a a G r u n d af Sygdom, er betragtet som unormale Hold.
E n Opgørelse over F o d e r f o r b r u g e t pr. kg Tilvækst, F o d e r - forbrugets Variationsbredde, Standardafvigelsen og Middelfej- len p a a Gennemsnittet er i T a b e l 14 angivet for saavel n o r - m a l e som u n o r m a l e Hold s a m t for alle Hold t i l s a m m e n i Aarene 1926/27, 1932/33 og 1938/39. Opgørelsen omfatter k u n Hold af L a n d r a c e n .
Den i begge 6-Aarsperioderne f u n d n e Nedgang i F o d e r f o r -
Tabel 14
.
Foderforbrugets Gennemsnit og Variation i Aarene 1946/27. 1932133 og 1938139.
Landrace
.
I
Normale Hold*) Uiiormale Hold? Alle Hold1926127 l932P3
I i9ssKl
1926127i
,932111 1 9 3 8 1 3 9 1 7 % / 2 71
19321331
1938139Antal Hold
. . .
. . .
F E pr kg Tilvzekst (G.).
...
d o
.
Variationsbredde. . .
Middelfejl paa G
...
. . .
Standardafvigelse(6) 3 Se Teksten .
356 3.38 2.83-4.11
0.010 0.193
h3
490 3.33 2.93-4.03
0.008 0.180
483 3.23 2.86-3.81
0.007 0.156
191
3.52 3.27
2.79- 3.71 0.014 0.188
540 3.42 2.83-4.78
0.010 0.226
693 3.35 2.84-4.33
0.008 0.207
P
674 3.24 2.79-3.81
0.006 0.167
25:
bruget m a a for saavel normale, u n o r m a l e som for samtlige Forsøgshold betegnes som m a t e m a t i s k sikker.
F o d e r f o r b r u g e t pr. kg Tilvækst er h ø j e r e f o r de u n o r m a l e end for de n o r m a l e Hold, m e n Forskellen er ikke saa stor og ikke saa sikker n u som for 12 Aar siden. Dette k a n utvivlsomt forklares derved, at de n u optrædende Sygdomstilfælde p a a Forsøgsstationerne ikke er saa alvorlige som tidligere. E n m e - get betydelig Del af de i 1938/39 p a a Slagterierne tilbageholdte Forsøgsgrise blev tilbageholdt p a a G r u n d af Holthinfektion, Halstuberkulose og lettere Tilfælde af Lungehindebetændelse, Lidelser, der k u n øver ringe Indflydelse p a a Grisenes Vækst- hastighed og F o d e r f o r b r u g .
Standardafvigelsen, der angiver Materialets S p r e d n i n g o m - kring Gennemsnittet, er for saavel n o r m a l e som u n o r m a l e Hold gaaet betydeligt n e d i de sidste 12 Aar, eller m e d a n d r e Ord:
Holdene ligger n u meget m e r e samlet o m k r i n g Gennemsnittet end før; Materialet er blevet m e r e ensartet.
Standardafvigelsen er betydelig større for de unormale Hold end for de normale, m e n ogsaa h e r gælder det, at Forskellen er m i n d r e n u end tidligere. Da de arvelige Anlæg for Foderets Udnyttelse m a a forudsættes at være ens for saavel n o r m a l e som u n o r m a l e Hold, idet begge Grupper er ret store, m a a den større Variation i F o d e r f o r b r u g e t for de u n o r m a l e Holds Ved- k o m m e n d e utvivlsomt tilskrives I n d v i r k n i n g af de ovenfor o m - talte y d r e F o r h o l d som Sygdomstilfælde og pludselige Døds- fald. Forsøgsresultatet for Foderforbruget pr. kg Tilvækst kan derfor ikke betragtes som værende lige saa sikkert for unor- male som for normale Hold, og man bør derfor ved Vurdering af Foderforbrugstallene for saadanne unormale Hold, hvad en- ten de er lave eller høje, tage Hensyn til denne større Usikker- hed, saa man ikke tillægger dem for stor Betydning.
I F i g u r 2 er Variationskurverne for F o d e r f o r b r u g e t pr. kg Tilvækst angivet for de normale Forsøgshold af Landracen i Aarene 1926/27 og 1938/39.
F i g u r 2 viser, som det ogsaa f r e m g a a r af Tabel 14 og T e k - sten, at Variationskurven for Foderforbruget pr. kg Tilvækst i de sidste 12 Aar er blevet forskudt ret væsentligt i nedadgaa- ende Retning, s a m t at Materialet n u er samlet m e r e o m k r i n g Gennemsnittet end tidligere (Standardafvigelsen er f o r m i n d - sket). Variationskurverne viser desuden, at jo m e r e F o d e r f o r -
26:
Figur 2. Variationskurver for Foderforbruget pr. kg Tilvækst i Aarene 1926/27 og 1938/39. (Normale Hold )
pCt.
28 26 24 22 20 18 16
14 12 10 8 6 4 2
T • 1 • • • • • • i i
2.8 2.9 3.0 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4.0 4.1 F. E. pr. kg Tilvækst
— i Aar 1938/39 Aar 1926/27
brugets Gennemsnit n æ r m e r sig det fysiologiske Minimum, det lavest opnaaelige Foderforbrug, desto stejlere bliver den Side af Variationskurven, der vender h e n imod dette opnaaelige M i n i m u m .
Angaaende Aarstidens Indflydelse p a a Foderforbrugets Stør- relse se Tabel 5, Side 12.
IV. Slagtesvind, Eksportflæsk og Tilskæringssvind.
I de Perioder, i hvilke Kvægbesætningerne p a a Forsøgs- stationerne v a r angrebet af M u n d - og Klovsyge, blev de slag- tede Forsøgsgrise ikke tilskaaret til Eksport, hvorfor Tilskæ- ringssvind og Mængden af Eksportflæsk ikke h a r k u n n e t be- regnes for Hold m e d s a a d a n n e Forsøgsdyr.
Slagtesvindet var i Gennemsnit for samtlige tilskaarne Hold af Landracen 27.0 og for Yorkshireracen 26.5 pCt., mod h e n - holdsvis 27.1 og 26.3 pCt. Aaret forud. Det m i n d s t e Slagtesvind i Gennemsnit for et Hold h a r i Beretningsaaret været 23.8 og det h ø j e s t e 30.5 pCt. I det første Tilfælde er Grisene, slagtet ved en Levendevægt af 90 kg, svundet 21.4 kg og i det sidste 27.5 kg, hvilket giver henholdsvis 68.6 og 62.5 kg kold slagtet Vægt, eller en Forskel ved s a m m e Levendevægt p a a ikke m i n - dre end 6.1 kg i slagtet Tilstand.
Mængden af Eksportflæsk. Landracen h a v d e i Beretnings- aaret 60.5 pCt. Eksportflæsk m o d 60.4 pCt. Aaret forud. Dette
27:
er for L a n d r a c e n den højeste Eksportflæskmængde, m a n nogen Sinde h a r været oppe p a a . F o r Yorkshiregrisene var E k s p o r t - f l æ s k m æ n g d e n i Aar 61.0 pCt. m o d 60.8 pCt. Aaret forud. Den største procentvise Mængde af Eksportflæsk for begge Racer h a v d e et Hold m e d 63.4 pCt., den m i n d s t e et Hold m e d k u n 57.4 pCt. Slagtet ved en Levendevægt af 90 kg gav det første Hold 57.1 kg E k s p o r t f l æ s k og det sidste k u n 51.7 kg eller en Forskel ved s a m m e Levendevægt p a a 5.4 kg Eksportflæsk.
I Tabel 33 a, Side 53, findes der en Fortegnelse over de Hold, der h a r h a f t 61.0 pCt. Eksportflæsk og derover, og som samtidig h a r h a f t et lavt F o d e r f o r b r u g og en god Bacontype.
Tilskæringssvindet var, beregnet i F o r h o l d til Grisenes Levendevægt ved Forsøgets Slutning, ens for begge Racer m e d 12.5 pCt.
Der er f r a Slagterikredse ytret Ønske om at f a a T i l s k æ - ringssvindet beregnet i F o r h o l d til Grisenes Vægt i slagtet T i l - stand. Beregnes Tilskæringssvindet p a a denne Maade, i F o r - hold til Grisenes Vægt i slagtet og afkølet Tilstand, Dagen efter Slagtningen, bliver det i Gennemsnit for Landracen 17.0 og for Yorkshireracen ligeledes 17.0 pCt. m o d henholdsvis 17.2 og 17.5 pCt. i det foregaaende Forsøgsaar.
Da Tilskæringssvindets Størrelse h a r en ikke ringe økono- misk Betydning, er der i Tabel 33 b, Side 54, vist en Opgø- relse over de Forsøgshold, der h a r h a f t et særlig lille T i l s k æ - ringssvind, beregnet i F o r h o l d til Slagtevægten, og som s a m t i - dig h a r h a f t et lavt F o d e r f o r b r u g og en god Bacontype.
V. Rygflæskets Tykkelse.
Rygflæskets Tykkelse er gaaet ned for begge Racer, idet den for Landracen h a r været 3.48 og for Yorkshireracen 3.45 cm mod henholdsvis 3.51 og 3.52 cm i det f o r e g a a e n d e Forsøgsaar.
F o r a n d r i n g e r n e i Rygflæskets Tykkelse for begge Racer g e n - n e m de seneste F o r s ø g s a a r f r e m g a a r af Tabel 23 og F i g u r 3.
Landracegrisene er atter i Aar blevet m e r e ensartede end tidligere m e d H e n s y n til Rygflæskets Tykkelse, idet Udspalt- ningen, Variationen o m k r i n g Gennemsnittet, er blevet m i n d r e . I 1926/27 var Standardafvigelsen 0.441, i 1937/38 0.377 og i Be- retningsaaret 0.359 cm. (Tabel 15). D e n n e I n d s n æ v r i n g af V a - riationskurven h a r bevirket, at der i Beretningsaaret h a r været
28 :
Figur 3. Rygflæskets Gennemsnitstykkelse i Aarene Rygflæskets 1924/25 til 1938/39.
Tykkelse cm 4.3 "
3.4 •
^ i ' i i i 1 i i
1924-25 1926-27 1928-29 1930-31 1932-33 1934-35 1936-37 1938-39
Landrace Yorkshirerace f æ r r e f o r t y n d e Grise e n d A a r e t f o r u d , selv o m den g e n n e m -
snitlige R y g f l æ s k t y k k e l s e er g a a e t ned. Se h e r o m n æ r m e r e u n - d e r P u n k t IX: Klassificering e f t e r F e d m e .
T a b e l 15. R y g f l æ s k e t s T y k k e l s e o g Variation.
Rygfl. Tykk. standard-
Aar Antal Grise i cm*) Variations- afvigelse
G + M bredde cm cm
Landrace.
1926—27 2016 4.03 0.010 2.6—6.5 0.441
1935—36 2615 3.52 0.008 2.5—5.2 0.386
1936—37 3029 3.48 0.007 2.3—5.1 0.388
1937—38 2891 3.50 0.007 2.2—4.9 0.377
1938—39 2571 3.47 0.007 2.3—5.1 0.359
Yorkshirerace.
1926—27 407 3.84 0.019 3.0—5.2 0.386
1935—36 392 3.50 0.022 2.4—5.0 0.428
1936—37 295 3.52 0.024 2.3—4.6 0.420
1937—38 221 3.51 0.026 2.5—4.6 0.387
1938—39 240 3.45 0.026 2.3—4.7 0.409
*) De angivne Gennemsnitstal for Rygfl. Tykk. falder ikke gan- ske sammen med de i Tabel 6 og Teksten angivne. Dette skyldes, at G i Tabel 6 efter Sædvane er beregnet som Gennemsnit af Hold- gennemsnittene, medens det i denne Tabel er beregnet som Middel af de enkelte Grise.
