Motorcyklen hjalp ham SLØJFEN

(1)

SLØJFEN

Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I Januar 2010

Jeg er ikke så god

til at tale med psykologer.

Det har hjulpet mig lidt, men det, der virkelig har hjulpet, er at gå ude på værkstedet og skrue på min motorcykel.

Læs artiklen på side 10

Johnny ﬁ k kræft

Motorcyklen hjalp ham

(2)

AKTIVITETER OG KAMPAGNER

Datoerne

for stafetterne er klar

De første brikker i stafetpuslespillet er ved at blive lagt. Datoerne for stafetterne er på plads, så de også kan komme i din kalender.

Derudover er hjemmesiden blevet opdateret med datoer og kontakt- informationer, så tilmeldingen til årets stafetter kan begynde. Det er allerede muligt at tilmelde både hold og Fightere samt tænde lys på nettet.

Vi byder hjerteligt velkommen til Lyngby, der er gået i gang med at planlægge stafet i 2010. Derudover byder vi også velkommen til Gribskov, som er i gang med planlægningen af en stafet ved Ramløse Hallen i 2010.

Fredericia 5.-6. juni 2010 Lyngby 12.-13. juni 2010 Randers 12.-13. Juni 2010 Næstved 28.-29. august 2010 Syddjurs 4.-5. september 2010 Sønderborg 4.- 5. september 2010 Frederikshavn 11. - 12. september 2010 Gribskov Dato endnu ikke fastlagt Svendborg Dato endnu ikke fastlagt

Flere og ﬂ ere slukker solarierne

…og det er i høj grad jeres fortjeneste. Kræftens Bekæmpelse vil gerne sige tusind tak til de mange frivillige, som deltog i solarieugen. I har ydet en kæmpe lokalpolitisk indsats, som har ført til resultater og bi- draget til, at debatten om solarier tog fart på landsdækkende plan. Indtil videre har 19 kommuner slukket for solarierne, og solkampagnen har registreret 210 presseklip om solariesagen i kommunerne. Dertil kommer 40 læserbreve og artikler fra frivillige i lokalaviserne.

Endnu en gang tak for den ﬂ otte indsats. Vi regner med at gentage en lignende indsats i år.

Så er det tid til endnu en soluge

Sidste år besøgte lokalforeninger over hele landet knap 400 børnehaver for at give børnene gode råd om solen. Vi gentager succesen i år og leder allerede nu efter frivillige.

370 børnehaver eller 20.000 børn. Så mange ﬁ k sidste år besøg af frivillige i Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens kampagne ”Skru ned for solen mellem 12 og 15” i maj måned.

Formålet med de mange besøg var at opfordre børnehaverne til at indføre en solpolitik. De 250 frivillige fortalte børnehavens personale om, hvordan de beskytter børnene i solen og forklarede børnene om, hvad de skal huske i solen og hjalp dem med at lave et sjovt UV-følsomt armbånd.

Målet er det samme

Siden sidste års soluge har vi blandt andet brugt tiden på at evaluere ugen, så den i år

kan blive endnu bedre. Vi ændrer ikke radikalt på konceptet – for hvorfor ændre en succes?

Derfor har du igen i år mulighed for at besøge børnehaver i dit lokalområde og hjælpe dem med at beskytte børnene i solen for at fore- bygge kræft i huden.

Nye børnehaver

I år kommer den lokale soluge til at ligge fra den 17. – 21. Maj. Også i år har vi som mål at hjælpe børnehaverne med at få vedtaget en solpolitik. Derfor skal dette års besøg primært foregå i børnehaver, der ikke på forhånd har vedtaget en solpolitik.

Det er vigtigt, at kommunen bakker op

om solbeskyttelse i institutionerne. Derfor kan det være en god ide at tage kontakt til en kommunal leder – det kan for eksempel være sundhedschefen – og fortælle om jeres indsats.

I kan også invitere borgmesteren eller en anden politiker med ud i børnehaven sammen med den lokale presse.

Hvis din lokalforening – udover besøgene i børnehaverne – skal have en stand til den lokale byfest, markedsdag eller sundheds- messe, kan I bestille en solstandspakke. I år indeholder den også balloner, ﬂ ag og en ﬂ aske solcreme.

AF REBECCA VANG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Arkivfoto

(3)

Foto: Steen Marcussen

T-shirt og

armbånd mod livmoderhals- kræft

Sæt kryds i kalenderen den 9. oktober

Vidunderlivet har lanceret en ny kampagne- t-shirt og et smukt læderarmbånd.

T-shirten er designet af Sidsel Gaustad- nes, og motivet er en collage, hvor logoet

’invaderes’ af symboler fra et kvindeunivers.

Armbåndet er designet af Rikke Monefeldt Jeberg, som har valgt en rå stil, hvor tre hjerter binder de to læderremme sammen.

Armbåndet koster 69 kroner. Kampag- ne-T-shirten koster 129 kroner. Begge dele kan købes via webshoppen.

Kræftens Bekæmpelses kampagnedag Lyserød Lørdag farver igen hele Danmark lyserød. I år vil vi have endnu ﬂ ere kampagneledere og endnu ﬂ ere penge til den gode sag.

17. oktober sidste år var ﬂ ere end 70 kampagneledere og mange ﬂ ere frivillige på pletten.

Dagen stod i det lyserøde tegn, og i alt blev der samlet 700.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse. På Strandboulevarden regnede vi med et resultat på 300.000 kroner, så det dobbelt så store resultat er vi naturligvis rigtig glade for. Vi er overbeviste om, at succesen skyldes de engagerede kampagneledere rundt i landet. En undersøgelse viser da også, at kampagnelederne fra dette års Lyserød Lørdag er meget positive over for arrangementet, og rigtig mange har lyst til at være med igen

Brug ugen op til

Næste år skal det være endnu bedre, når vi den 9. oktober blænder op for en ny omgang Lyserød Lørdag. Blandt andet derfor åbner vi som noget nyt for, at kampagnelederne kan bruge ugen op til Lyserød Lørdag til at sætte fokus på dagen med for eksempel ekstra tilbud og arrangementer.

Kontakt Tine Trærup Nygård for ﬂ ere informationer.

AF TINE TRÆRUP NYGÅRD | PROJEKTMEDARBEJDER

Hvad gør jeg:

Du tilmelder din lokalforening/lokaludvalg på www.skrunedforsolen.dk/frivillig under Den lokale Soluge. Sidste frist for tilmelding er den 15. marts.

·

Når du har tilmeldt dig, kan du bestille materia- ler til besøgene.

Hvis du har spørgsmål til Den lokale soluge eller jeres arbejde med sol i 2010, så kontakt projektassistent Louise Kronborg fra Lokal- foreningsafdelingen på kronb@cancer.dk eller

35257503.

Hvad indeholder materialepakken:

·

Grundig kampagnevejledning med uddybet for- slag til hvordan besøget i børnehaven kan forløbe.

·

Perler og snor til UV-følsomme armbånd til ca. 30 børn.

·

Materialemappe til lederen eller den ansvarlige for solbeskyttelse i børnehaven.

·

Information til forældre.

·

Solkampagnetrøje og bøllehat, hvis din lokalforening ikke har fra sidste år.

(4)

AKTIVITETER LOKALT

”Nogle mænd tror, at brystkræft smitter ”

Diane Andersson har selv været hele turen igennem. For fi re år siden fi k hun brystkræft, blev opereret, fi k kemo- og strålebehandling. I løbet af sygdommen havde hun et stort behov for at tale med andre i samme situation og de, der var kommet igennem det. Det hjalp.

”Sådan tror jeg, at de ﬂ este kvinder har det. Lige gyldig nationalitet.

Men i nogle kulturer er brystkræft så meget et tabu, at der ikke bliver talt om det. Og så går kvinderne for længe med sygdommen. Det vil jeg gerne være med til at ændre,” siger Diane Andersson, som er frivillig i kræftrådgivningen i Lyngby, hvor hun er i gang med at oprette en gruppe for etniske kvinder.

Håbet er, at gruppemedlemmerne skal i kontakt med kvinder fra deres eget hjemland eller med kvinder, som taler det samme sprog, og gøre dem opmærksomme på sygdommen. Det vil sige, at gruppen kan bestå af kvinder, som selv har haft brystkræft og af kvinder, som blot har lyst til at hjælpe med at fortælle om sygdommen.

Pinligt at tale om

”Kvinderne har behov for mere information og rådgivning om sygdommen. Forestil dig for eksempel at få beskeden om, at du har brystkræft på et andet sprog end dit modersmål. Det er altid rarest at have nogle at drøfte det med, som kender dit sprog og din kultur,” siger Diane An- dersson, der har boet et år med sin mand i Qatar og her ﬁ k et indblik i, hvordan kvinderne i den del af verden takler sygdommen.

”Brystet er en intim kropsdel, man på grund af kultur og religion ikke taler om. Det er pinligt at tale om bryster, og der er ikke meget støtte at hente hos mændene. Nogle af dem tror, at brystkræft smitter,”

siger Diane Andersson.

Hvis du har kontakt til kvinder med anden etnisk herkomst end dansk, og som har gode råd til, hvordan man kan etablere en gruppe, som kan nå ud til de etniske kvinder, kan du skrive til Diane Andersson på lyngbycancer@gmail.com

Diane Andersson fra Helsingør er ved at lave en gruppe for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen skal sætte fokus på brystkræft i en del af befolkningen, hvor sygdommen er et stort tabu.

Vidunderlivets ambassadører lærer om fundraising

Den 28. januar samledes Vidunderlivets ambassadører i Odense til en ny uddannelsesdag. Ved sidste møde blev pigerne præsen- teret nærmere for Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger og mu- lighederne for samarbejde mellem pigerne og lokalforeningerne.

Ved mødet i Odense var der fokus på mindre lokale fund- raisingsaktiviteter. Derudover mødte pigerne en professionel historiefortælller, der viste dem fortællingens kunst og gav dem redskaber til at sikre, at netop deres budskab bliver hørt.

Arkivfoto

(5)

Et nyt år betyder også en ny landsindsamling. Og selv om der stadig er et stykke tid til søndag den 11. april, så får du allerede nu en række gode råd fra en af de garvede kampagneledere.

Hav tillid og giv dem lov til at have det sjovt. Så skal de unge kampag- neledere nok komme. Sådan lyder rådet fra Mette Abildgaard på 21 år, der de seneste fem år har været kam- pagneleder til landsindsamlingen.

”Der er mange unge potentielle kampagneledere”

Syv gode råd til

landsindsamlingen

For fem år siden ringede telefonen en dag hjemme hos indsamler Mette Abildgaard. Kvinden fra Kræf- tens Bekæmpelse ville høre, om hun kunne tænke sig at blive kampagneleder til årets landsindsamling.

Det ville Mette rigtig gerne.

”Jeg tror dog, kvinden i røret blev ret overrasket over min alder. Men jeg blev bare glad over, at Kræftens Bekæmpelse havde tillid til mig. Der er masser af unge potentielle kampagneledere derude – det handler bare om at komme i kontakt med dem.

Hvis ikke jeg var blevet spurgt, havde jeg ikke meldt mig,” siger 21-årige Mette Abildgaard fra Brædstrup, der i øjeblikket læser på RUC i Roskilde, men tager hjem til Brædstrup for at samle ind.

Hendes råd til andre frivillige er, at de skal tage derhen, hvor de unge har deres daglige gang og tale med dem om indsamlingen. På gymnasiet eller handelsskolen, i håndboldklubben eller hallen. Eller på Facebook.

”Jeg bruger de nye medier til at lede efter ﬂ ere indsamlere og til at kommunikere med dem, der allerede har meldt sig. Og så sørger jeg for, at det er sjovt at være indsamler. For eksempel mødes vi om aftenen efter indsamlingen og bowler. Det skaber et tilhørsforhold, så de gerne vil hjælpe igen året efter.”

Søs Stadil har de seneste 15 år været kampagneleder i Gentofte Lokalforening, og før det var hun indsamler og distriktsleder. I Gentofte er der 13 distrikter og rundt regnet 350 indsamlere at holde styr på. I år er målet, at der bliver indsamlet en halv million kroner i Gentofte.

Søs Stadils syv råd til et godt indsamlingsforløb lyder:

Sørg for så tidligt som muligt at have styr på stederne, hvor indsamlingen foregår.

Det kan være, at den lokale bank, vuggestuer eller skoler vil lægge lokaler til. En anden mulighed er at spørge den lokale ejendomsmægler, om butikken kan omdan- nes til indsamlingssted.

Sørg for at få en bankaftale i stand, så I kan få optalt bøtterne, når indsamlingen er overstået.

Hav løbende kontakt til indsamlerne. Send en mail og fortæl at du nu skal i gang igen med landsindsamlingen, og at de endelig må melde sig. Ring op hvis ikke du hører noget. Hav de nødvendige informationer klar (hvor og hvornår skal de troppe op?), før du ringer. Send en reminder i form af en sms eller en mail dagen inden indsamlingen.

Tænk nøje over hvor lange ruterne skal være. De må ikke alle være for korte, for lange eller for proppede med trappeopgange. Marker ruter ud fra disse kriterier og lad folk selv vælge en rute, når de kommer til indsamlingsstedet.

De rutinerede begynder for alvor med planlægningen i begyndelsen af marts. Hvis ikke du har så meget erfaring i landsindsamling, så begynd allerede nu.

Hav is i maven og regn med at blive brændt af enkelte gange. På selve dagen kan der dukke færre indsamlere op end forventet. Sørg derfor for at have færre ruter eller slå ruter sammen på dagen.

På www.cancer.dk/landsindsamling/blivindsamler kan man melde sig som indsamler. Fortæl allerede nu det til dine venner og bekendte.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Arkivfoto

(6)

FRIVILLIGE I FORBYGGELSESARBEJDET

Agent

i fuldkornets tjeneste

I efteråret gik en række frivillige FuldkornUnderCover! for at slå et slag for folkesundheden. FUC!’erne, som de frivillige er blevet døbt, spurgte efter fuldkorn på et udsnit af landets cafeer, restauranter, kantiner og bagere. For-

målet var at få fuldkornet ind på hylderne og på menukortet.

Foto: quote graﬁ kFoto: quote graﬁ k

Missionen var enkel. Spørg efter fuldkorn, når du spiser ude eller køber brød hos bageren.

Og vær dermed med til at vise spisesteder og bagere, at der er efterspørgsel efter sund mad.

Og ikke mindst efter fuldkorn.

Den opgave var over 100 frivillige over hele landet med på, og i løbet af efteråret gik de på jagt. Cafeer, restauranter, kantiner og bagere ﬁ k – uden de vidste det – besøg af fuldkorns- agenterne.

Nina Mourier, der er projektleder i Fuld- kornspartnerskabet, er begejstret for, at så mange meldte sig til opgaven.

”Der er virkelig brug for FUC!’erne, hvis vi i fremtiden vil kunne sætte tænderne i andet end hvid pasta, hvide ris og hvidt, pappet brød. For til trods for, at der i løbet af efteråret blev spurgt efter fuldkorn rigtig mange steder, var der kun 34 steder, der vidste, hvad fuldkorn er, serverede det og skiltede med det – fx på menukortet. Størstedelen af de adspurgte steder havde ikke fokus på fuldkorn, der udover at være rigtig sundt både smager af mere og mætter meget bedre,” siger Nina Mourier.

Spørg, spørg, spørg

Ifølge Nina Mourier er efterspørgslen efter fuldkorn altafgørende for at få fuldkornet frem forrest på bagernes hylder og i spise- stedernes menukort. Derfor er de frivilliges indsats i FUC! så vigtig. Også de næste mange måneder.

”FUC!’erne har gjort et rigtig ﬂ ot stykke arbejde. Og det er vi meget, meget glade for.

Men det er vigtigt, at både FUC!’erne og alle andre, der har lyst til at bakke op om projektet fortsat efterspørger fuldkorn, når de spiser ude og køber bagerbrød. Det er via efterspørgslen, at vi håber at kunne skabe et meget større udbud.”

Efterårets mest aktive FUC!’er

En af dem, der i løbet af efteråret har været rigtig aktiv er fuldkornsfrivillig Liselott Besser.

Hun har besøgt en række populære cafeer og restauranter i Hovedstadsområdet – 13 af dem serverer fuldkorn. Det gør hende til den mest aktive FUC!er i efteråret.

”Det er en optimal indgangsvinkel til at få folk til at leve sundere. Derfor er jeg stolt over at have været en del af projektet,” siger Liselott Besser, der læser professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og derfor også har en faglig interesse i at udbrede budskabet om mere fuldkorn.

Præmien for at besøge de mange steder er en tur til Skærtoft Mølle på Als, hvor Liselott får en grundig indføring i bagekunsten og i kunsten at bage godt fuldkornsbrød. Samt selvfølgelig en masse sunde fuldkornsproduk- ter fra møllen.

På www.fuldkorn.dk kan du se navn og adresse på de 34 spisesteder og bagere, der viste sig at have fokus på fuldkorn. Og her kan du også melde dig som FUC!’er. Der- udover kan du indrapportere resultatet, når du spørger efter fuldkorn rundt omkring.

Tilmed dig som FUC!’er på www.fuldkorn.dk/fuc

Det sunde fuldkorn

·

Videnskabelige undersøgelser viser, at fuldkorn kan nedsætte risikoen for udviklingen af livsstilssygdomme – fx ﬂ ere kræftformer.

·

Fuldkorn er rigt på ﬁ bre, vitaminer og mineraler.

·

Det giver en større mæthedsfølelse og mindsker derved risikoen for overvægt.

·

Fuldkorn indeholder alle dele af kornet – også alle skaldelene, hvor størstedelen af vitaminerne, mineralerne og kostﬁ brene ﬁ ndes.

·

Kun 6 % af danskerne får nok fuldkorn.

Fuldkornspartnerskabet

·

Fuldkornspartnerskabet er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Diabetes- foreningen, Foreningen af Kliniske Diæ- tister, Hjerteforeningen, Fødevarestyrelsen samt en lang række fødevareproducenter.

·

Fuldkornspartnerskabets mål er gennem øget tilgængelighed af sunde fuldkornsva- rer at få danskerne til at spise meget mere fuldkorn.

AF LINE LØNBERG | ERNÆRINGSSTUDERENDE PÅ KU LIFE OG PRAKTIKANT I FULDKORNSPARTNERSKABET

(7)

Mændene skal til kødgryderne

20 mænd i alderen 28-74 år står med opskrif- ter, råvarer, pander og gryder og taler koncen- treret hen over kogepladerne i Houlkærskolens hjemkundskabslokaler. De har fået til opgave at tilberede sunde forretter, hovedretter og des- serter, og går til opgaven med en sjælden iver.

Lav Sund Mad Mand er et kursus, som Viborg Kommune og Kræftens Bekæmpelse står bag. Anne Marie Hjort, der er frivillig i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Viborg

og uddannet ernærings- og husholdningsøko- nom, er tovholder og underviser på kurset. På menuen er varieret og sund kost, som kan give mere energi og bedre sundhed samt en masse danske og økologiske råvarer.

”Det handler om at få mændene til at tage forklædet på og ikke være bange for at prøve nogle nye retter. Udover viden om sund kost giver kurset nogle hyggelige stunder,” siger Anne Marie Hjort.

Hun har haft så stor succes med kurset, at et nyt kursus er gået i gang i januar. Denne gang uden støtte fra kommunen, så det koster 500 kroner at deltage. Derudover skal man selv betale for råvarerne.

Hvis du har lyst til at høre mere om kurset, er du velkommen til at kontakte Anne Marie Hjort på 8667 5771.

20 mænd har fem onsdage taget forklædet på og lavet sund hverdagsmad. Interessen for mande- kurset, som Viborg Kommune og frivillige i Kræftens Bekæmpelse står bag, har været så stor, at næste hold allerede er begyndt.

Foto: Anne Marie Hjort

(8)

FRIVILLIG I PATIENTSTØTTEARBEJDET

”Der er altid åbent – døgnet rundt. Man kan dele sine erfaringer og tanker med andre, og så kan det foregå hjemme fra sofaen eller fra sengen. Der er altid nogen, der er klar til at lytte eller give et råd.”

Sådan fortæller 39-årige Jacob Nordgaard, der er formand for Netværk for Modermærkekræft, og som aktivt har brugt debatforummet på Kræftens Bekæmpelses hjemme- side. Lige som 2.000 andre kræftpatienter og pårørende, der har en proﬁ l på debatforummet og mødes anonymt, stiller spørgsmål og søger råd og vejledning hos hinanden.

I løbet af foråret er en ny version af debatforummet klar.

Her vil det for eksempel være muligt at lægge billeder ind, og systemet kan foreslå, hvilke grupper det er relevant at være en del af. Kort og godt skal debatforummet være nemmere at bruge, end det har været indtil nu.

Debat førte til to store undersøgelser

Et debatforum kan bruges til meget – også til at starte dis-

kussioner, der kan få et politisk eftermæle med betydning for kræftpatienterne. Det gjorde det i Jacob Nordgaards tilfælde.

”Jeg kunne ikke se meningen med den kontrol, jeg gik til. Jeg havde svært ved at forstå, at kontrollen havde en værdi. Jeg kunne ikke se, hvordan lægerne med de under- søgelser de lavede kunne opdage et eventuelt tilbagefald, og det havde jeg stor behov for at drøfte med andre patienter,”

fortæller Jacob Nordgaard, der skrev om sine tanker på debatforummet.

Debatten bølgede frem og tilbage henover sommeren 2008, og det førte til, at Kræftens Bekæmpelse og Sund- hedsstyrelsen besluttede at undersøge, om kontrolforløbene er skruet sammen på den rigtige måde, og om de lever op til patienternes ønsker og behov.

”Det var en stor succes, og det glædede mig meget, at man kan bruge forummet til sådan noget også. Det er et godt forum til at få luft, og jeg er rigtig glad for, at vores stemme blev hørt,” slutter Jacob Nordgaard.

Kræftens Bekæmpelse er i foråret klar med et helt nyt og forbedret debatforum, der har fået navnet Cancerforum. Jacob Nordgaard har haft modermærkekræft og har brugt det gamle debatforum til at møde andre i samme situation. Han ser frem til den nye version, der har mange ﬂ ere muligheder.

AF CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

” Her er der altid nogen, ”

der er klar til at lytte

Arkivfoto

(9)

Når mænd får kræft

Hvad sker der inde i hovedet på mænd, når de får konstateret kræft? Og hvad gør de for at bearbejde det? Et stort og svært spørgs- mål, som sociolog Jutta Ølgod fra Kræftens Bekæmpelse har beskæftiget sig med i ﬂ ere år. Her får du hendes bud på, hvordan mænd tackler problemerne – og hvordan de kommer tilbage til hverdagen igen. Det kan for eksempel være ved at starte en frivillig gruppe, hvor mænd kan mødes med ligesindede.

Mænd vil ikke tale om det i starten

”Når mænd får diagnosen, bliver de meget handlingsorienterede. De sætter sig ned og ﬁ nder ud af, hvad de selv kan gøre for at blive

raske. Hvad kan de for eksempel gøre i forhold til madvaner og motion? Efter et stykke tid sker der tit et skifte. De begynder at kigge ind ad og overveje, hvordan kræftsygdommen har påvirket dem psykisk. Først nu får de lyst til at tale om det, især med deres kone, mens kvinder har stort behov for at tale om det med det samme og gerne taler med ﬂ ere om det.

Det kan for sundhedspersonalet være svært at forstå den adfærd, men det er vigtigt at respektere, at mænd håndterer situationen på deres egen måde.”

Mænd vil gerne være med i netværk

”De færreste mænd har lyst til at sidde i en

gruppe for at tale om deres følelser. Derimod vil de gerne komme til nogle informations- aftener, hvor de får konkrete redskaber til at klare sig gennem sygdommen, og hvor der også gerne må være mulighed for at tale med de andre mænd.”

Respekter at mænd gør det anderledes end kvinder

”Man skal selvfølgelig give mænd plads til, at de udveksler erfaringer på den måde, der fungerer godt for dem. Og det kan meget vel være, mens de laver noget andet som for eksempel at rode med motorcykler eller spiller kort. Bare der er mulighed for uformel snak.”

Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de får at vide, at de har fået kræft. Men både mænd og kvinder har stor glæde af netværk, hvor de kan mødes og tale med andre, der har været igennem det samme. Om det sker på en rådgivning, i et værksted eller et andet sted, hvor man samles om fælles aktiviteter, er ikke nødvendigvis afgørende, lyder det fra sociolog Jutta Ølgod fra Kræftens Bekæmpelse.

Arkivfoto

(10)

FRIVILLIG I PATIENTSTØTTEARBEJDET

Motorcyklen er et

pusterum

fra hverdagen

Johnny Hulstrøm åbner sit motorcykelværksted for kræftramte.

”Så kan de komme herud og skrue lidt og tænke på mekanik i stedet for på

sygdommen. Det hjalp mig”, siger Johnny Hulstrøm der selv har haft

lungekræft.

(11)

”Jeg slipper for at sidde derhjemme og tænke for meget over det hele”

Keld Graf vidste egentlig godt, at der var et eller andet i vejen.

Det gjorde ondt, når han tyggede, og selv blød mad kunne han efterhånden ikke få ned. Men han turde ikke gå til læge, for tænk nu hvis det var kræft.

Det var det. I september sidste år ﬁ k 61-årige Keld Graf konstateret kræft i kæben. Han blev opereret, mistede noget af følelsen i tungen og venter i øjeblikket på at få opereret tænderne i undermunden. Det seneste halve år har han levet af blendet mad, men han er konstateret rask og er lykkelig. Blandt andet fordi han bruger en del af sin energi på kræftrådgivningen Hejmdal i Århus som frivillig.

”Det er godt at arbejde i Hejmdal. Jeg kommer ud blandt folk, får snakket en masse og så slipper jeg for at sidde derhjemme og tænke alt for meget over det, der er sket,” siger Keld Graf, der er uddannet murer. Håndværkerevnerne er i høj kurs på Hejmdal, og århusianeren laver stort set alt, hvad han kan komme i nærheden af af praktisk arbejde.

På tur med fem andre

Udover timerne på Hejmdal er Keld Graf med i en gruppe med navnet ”Rigtige Mænd”. Her mødes fem mænd, der har haft kræft, men som nu er raske, og tager på tur. De har for eksempel været et smut forbi træskibshavnen i Århus, og næste gang skal de i lufthav- nen for at høre, hvordan hverdagen forløber der. De fem skiftes til at arrangere deres møde, så det er en overraskelse hver gang.

”Der er rigtig mange gode tilbud til folk, der er ramt af kræft, men knap så mange tilbud til os, der er blevet raske. Det er rart at snakke med nogle, der har været i samme situation og så samtidig lære noget nyt. Du kan godt tale med din familie om det, men det er bare anderledes at tale med nogen, der selv har været igennem det. Og familien bliver jo også træt af at høre på det,” siger Keld Graf der har en kæreste, børn og børnebørn. Og alle kollegerne på Hejmdal at tale med.

61-årige Keld Graf er tidligere kræftpatient og frivillig vicevært på kræftrådgivningen Hejmdal i Århus. ”Det er rart at mærke, at man kan bruges til noget, og så behøver jeg ikke at sidde derhjemme og tænke over alt det, jeg har været igennem,” siger han.

”Jeg er ikke så god til at tale med psykologer.

Det har hjulpet mig lidt, men det, der virkelig har hjulpet, er at gå ude på værkstedet og skrue på min motorcykel.”

51-årige Johnny Hulstrøm fi k i maj sidste år konstateret lungekræft, og fra den ene dag til den anden ændrede lastbilchauff ørens liv sig drastisk. To uger efter dommen fi k han sin første af en endeløs række af behandlinger. 18 kemobehandlinger og 32 strålebehandlinger senere er Johnny Hulstrøm nu erklæret rask.

”Selv om det gik stærkt med at komme i behandling, er der så mange tanker, der når at ﬂ yve gennem hovedet. For syv år siden be- gravede jeg min mor, der døde af lungekræft, og det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være

med at tænke på. Tankerne er der også i dag, for jeg er jo stadig en kræftpatient forstået på den måde, at jeg går til kontrol,” siger Johnny Hulstrøm.

Han har ikke haft lyst til at deltage i for eksempel grupper eller tage til psykolog for at komme mentalt ovenpå efter sygdommen.

I stedet har han brugt mange timer på sit lille værksted i Havdrup, hvor hans store interesse står: En Kavasaki-motorcykel fra 1985.

”Det har hjulpet at kunne tage ud på værk- stedet og være lidt væk fra det hele. Her har jeg gået og bandet og spurgt, hvorfor fanden det er mig, det skal gå ud over, mens jeg roder ved motorcyklen. Lige uden for værkstedet er en stor mark, og hvis jeg har haft behov for

at råbe højt, så er jeg gået derud. Det hjælper altså også,” siger Johnny Hulstrøm.

Og nu har han fået den ide at åbne værk- stedet for andre, som er eller har været i den samme situation som ham selv.

”Jeg synes, det er så synd, at der sidder nogen derhjemme og er kede af det. Så kan de komme ud på værkstedet med deres motorcykel. De kan også bare komme og drikke en kop kaff e og være der sammen med nogle andre. Eller gå ud på marken og råbe deres vrede ud. Bare de får et pusterum fra sygdommen. Der er altid kaff e på kanden, og en pilsner kan vi nok også godt fi nde,” slutter Johnny Hulstrøm.

<

“Hvis ikke jeg havde fået hjælp fra min gode ven Bjarne, havde jeg ikke fået værkstedet op at køre,” siger Johnny Hulstrøm der har haft lungekræft.

(12)

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGT ARBEJDE

Den svære kunst at

tage godt imod nye

Kræftens Bekæmpelse skal i løbet af de næste år have endnu ﬂ ere frivillige. Men hvordan tager man imod de nye? Hvordan sikrer man, at de kommer igen? Og hvordan undgår man, at der er folk, der føler sig udenfor? En række frivillige fra hele landet og en regionskonsulent giver gode råd.

Claus Foged og Hjørring Lokalforening har fundet på et nyt ord. Det er ’ressourcepersoner’ og dækker over folk, der gerne vil hjælpe til i lokalforeningen, men som ikke er valgt ind i bestyrelsen.

”Vi møder ofte mennesker, der gerne vil hjælpe til med arbejdet. Dem inviterer vi med til bestyrelsesmøderne, hvor vi fordeler opgaverne. Vi skelner ikke mellem, om man er bestyrelsesmedlem eller ressourceperson. Alle, der har lyst til at hjælpe, er velkomne,” siger Claus Foged, som har været formand i fem år og gør meget ud af at forhøre sig om, hvad de nye frivillige gerne vil hjælpe til med.

”Det kan være, at de gerne vil hjælpe med en enkelt ting i forbindelse med brystkræft- måneden, og det kan være, de vil lave noget helt andet. Det ﬁ nder vi ud af, og på den måde har vi ingen problemer overhovedet med engagementet,” siger Claus Foged på klassisk underspillet jysk.

Udvider bestyrelsen

Ordningen med ressourcepersonerne trådte i kraft for to år siden, og i øjeblikket er der i alt 14 mand i bestyrelsen, når man tæller både medlemmer og ressourcepersoner med. Ingen af ressourcepersonerne har sagt farvel og tak til foreningen, siden de blev en del af den, og blandt andet derfor er Claus Foged ikke bekymret for fremtiden.

”Den dag, der skal vælges nye ind i bestyrelsen, har vi et rigtig godt udgangspunkt.

Ressourcepersonerne er inde i stoﬀ et og kender organisationen. Det er en klar fordel, der både giver et tilhørsforhold og gør overgangen lettere,” siger han.

Tilhørsforhold altafgørende

At få et hurtigt tilhørsforhold er afgørende for, om nye frivillige føler sig velkomne. I hvert fald hvis man skal tro de mange frivillige, som Sløjfen har talt med.

Det ved de også i Sønderborg Lokalfor-

ening, hvor formand Birgitte Uldahl rykker hurtigt, så snart hun får en mail eller en opringning fra en person, der gerne vil være frivillig.

”Jeg skriver hurtigt tilbage eller ringer op og får en aftale i hus, hvor jeg kan høre lidt mere om, hvad den frivillige gerne vil hjælpe med – og om vi kan tilbyde det. Det er vigtigt, at de nye ved, hvad de går ind til. Derefter præsenterer jeg dem for resten af bestyrelsen og sørger for at holde tæt kontakt med dem.

Bare sådan noget som at sende en hilsen i ny og næ gør, at de føler sig værdsatte og velkomne,” siger Birgitte Uldahl.

Inden den nye starter

Her giver de frivillige, som Sløjfen har talt med et par gode råd.

– Brug tid på at tale med den interesserede og ﬁ nd ud af, hvad han eller hun gerne vil hjælpe med og om de forventninger kan indfries.

– Spørg ind til om vedkommende for eksempel er vant til at færdes med mange andre

Foto: quote graﬁ k

(13)

mennesker. Det gør det nu engang nemmere at arbejde sammen.

– Prøv at få fornemmelsen af, om den interesserede er en person, der tør sige noget. Hvis ikke vedkommende kan råbe op, kan det i nogle sammenhænge være svært at få det op- timale ud af samarbejdet.

Når den nye begynder sit frivillige arbejde

– Sørg for at præsentere ham eller hende for

resten af bestyrelsen. Brug tid på at sætte den nye ind i stoﬀ et. Information er afgørende for, om man føler sig velkommen. Giv dem ansvar med det samme. Brug deres kompetencer.

– Hvis de for eksempel har en uddannelse, der gør dem gode til at lave for eksempel PR- arbejde, er det oplagt at bruge dem til det.

– Lyt til de nye ideer og vær parat til at kaste dig ud i det nye. Lad være med at sige: ”sådan plejer vi at gøre”.

– Hold et lille kursus i lokalforeningen, hvor

du sammen med regionskonsulenten fortæller om arbejdet.

– Lav en velkomstpakke til nye frivillige, hvor du fortæller om lokalforeningen, og hvor den nye får de nødvendige brochurer.

Anders Jacobsen Tlf.: 6614 6061

Claus Foged Tlf.: 9891 0301 Birgitte Uldahl

Tlf.: 5056 8112

Ole Egebjerg Tlf.: 2342 3311 Hanne Biehl

Tlf.: 4597 0415

Kilde: regionskonsulent Hanne Biehl, region Hovedstaden og Anders Jacobsen, konsulent, Center for Frivilligt Socialt arbejde.

v en ”følordning”, hvor den nye frivillige La kobles på en frivillig med erf aring. På den

måde er der en, der t ager ansv ar for den nye.

Sørg for a t få for

ventningsafstemt.

Hvis der kommer nye frivillige med, så brug tid på a

t høre, hv ad de gerne

vil. T

ag udgangspunkt i deres ønsker – ikke i dine egne.

Sørg for a

t de nye så hur

tigt som muligt får de

nødvendige informa tioner . Ellers vil de hele

tiden føle, a

t de hal

ter bagefter

Det er al tid svær t være ny og komme ind i en fremmeds stue og t a

skulle holde møde. F orsøg evt. a t få ﬂ ere nye med på en gang.

(14)

Er der noget stærkere i livet end at få lov at

hjælpe andre?

INTERVIEW

(15)

15

Han bliver ikke sur, hvis man kalder ham en bonderøv. For det er han, og han er stolt af de værdier, barndommens muld på Mors har givet ham. Arne Rolighed har de seneste 10 år stået i spidsen for Kræftens Bekæmpelse. Nu har han sagt stop.

Hun vil sige, at jeg er trofast, varm, arbejdsom og lidt sjusket. En gang imellem går det lidt hurtigt.

Hvis din kone skulle karakte-risere dig, hvad vil hun så sige?

” ”

(16)

Det er lidt som at komme på besøg hos en rar onkel. Bornholmer-uret tikker langsomt af sted, der er kaﬀ e på kanden, og over for mig sidder en yderst snakkesalig mand. Faktisk er det umuligt at få et ord indført, når først man- den har fået talt sig varm. Det har han hurtigt.

Endda på syngende Morsømål.

”Min opvækst og de værdier jeg har fået derigennem ligger dybt i mig. På Mors hjalp man hinanden. Helt derude hvor kragerne vender, var en særlig rummelighed, frihed og respekt for andre mennesker. En respekt for selve livet. Den har jeg taget med mig,” siger Arne Rolighed, der er vokset op på en gård på Mors og tilbragte de første år af sit liv på at hjælpe med landbruget. Langt væk fra de bonede ministregulve, som han senere skulle betræde.

Et egentligt skolesystem var der i 1950’erne ikke på Mors, så unge Arne blev sendt ud at tjene som 13-årig.

”Min far sendte mig hen til nabogården, der var ramt af sygdom. Det gjorde man bare.

Er der overhovedet noget stærkere i livet end at få lov at hjælpe andre? Sådan spurgte min far og svarede selv,” fortæller Arne Rolighed, mens de bløde rynker og varme øjne husker tilbage på teenageårene, hvor Arne stod op klokken ﬁ re for at malke. Og hvor grundste- nene til det han ser som sin livs-opgave blev lagt: At give et bedre liv til andre mennesker.

Læsehesten fra Mors

Som 21-årig forlod Arne Rolighed gården på Mors og blev FN-soldat på Cypern. Den stær- ke og udholdende unge mand ville hjælpe og gøre en forskel, men måtte se sig overmandet af leverbetændelse. Den sendte ham hjem med beskeden om at forholde sig i ro et års tid.

Det var svært, for nu var idealisten for alvor vågnet.

Krudtet blev brugt hos Indre Mission på Rønde Højskole. Arne ville lære noget, og det skulle gå hurtigt. Bøger havde han ikke rigtigt haft et forhold til, men det ﬁ k han nu. Han slugte dem råt og hoppede fra højskolen til HF i Ranum – uden at have gået i 9. Klasse.

Fra HF gik det videre til Aarhus Universitet, hvor han i 8 år læste statskundskab.

”Det var som ét langt højskoleophold spækket med almen dannelse. Der var hårde politiske diskussioner, stimulerende fag og gode kammerater, som jeg stadig ser i dag. Og så lærte jeg at sætte mig på min ﬂ ade og læse,”

siger Arne Rolighed, der på det tidspunkt udmærket vidste, hvor hans kryds skulle sæt- tes. For Arne var og er stadig socialdemokrat.

Langt ind i hjertet.

”Mit liv skifter hvert 10. År”

Da studiet var veloverstået, gik turen til Finansministeriet, hvor Arne Rolighed gav den som eff ektiv embedsmand. En dag i begyndelsen af 1980’erne fi k han en opringning fra et headhunterfi rma. Århus Amt ville gerne have ham til at søge en chefstilling i deres sund- hedsvæsen. Den fi k han, og senere blev han forfremmet til sygehusdirektør.

”Det har altid været sådan, at mit liv skifter hver tiende år. Og det er ret markant. Som 13-årig blev jeg bonde, jeg brugte 10 år på at læse, i 10 år styrede jeg i Århus Amt, og i 10 år har jeg været direktør i Kræftens Bekæmpelse,”

fortæller han.

Kun en enkelt afvigelse fra årtierne er det blevet til. Den kom, da daværende statsmi- nister Poul Nyrup Rasmussen ringede for at udnævne Arne Rolighed til minister.

”Jeg kunne kun sige ja. Jeg ville og vil stadig gerne slås for, at der er fri og lige adgang til sygehusvæsenet, og at den enkelte læge afgør behandlingen. Jeg vil slås for, at der ikke

er penge mellem læge og patient, og at det er baseret på demokrati og ikke rå markedskræf- ter, ” siger Arne Rolighed.

Dyb respekt for frivillige

Noget af det, Arne Rolighed vil komme til at savne, når han stopper hos Kræftens Bekæm- pelse, er alle de mange frivillige.

”Jeg har en dyb respekt for det frivillige arbejde, der bliver udført i Kræftens Bekæm- pelse. Frivillige har den stærkeste, demokra- tiske forankring og hjælper, hvor der er brug for det. Vi har 3.000 frivillige lige nu og skal op på det dobbelte. Det kommer vi. Folk vil gerne gøre en indsats, de vil gerne besøge og samtale og meget, meget mere,” slutter Arne Rolighed.

Når kalenderen viser 1. juli, er bondesøn- nen fra Mors væk fra Strandboulevarden.

Jeg vil sige, at jeg er hjælpsom. Det at hjælpe andre er mit motiv for at leve. Jeg kan ikke lide at tage røven på nogen, og jeg bliver så gal, når basale etiske værdier bliver svigtet. Når rig og fattig ikke er lige for sundhedssystemet.

Hvis du skal karakterisere dig selv, hvad vil du så sige?

” ”

Arne Josefsen Rolighed

Født i Flade på Mors i 1947.

Søn af gårdejer Karsten Rolighed og Kathrine Rolighed.

Gift med Dagmar Møller Kristensen, far til Katrine og bedstefar til William Arne.

Cand. Scient. Pol fra Aarhus Universitet, 1980.

Har blandt andet været fuldmægtig i Finansministeriet, planlægningschef i sygehusforvaltningen i Århus Amt og Amtssygehusdirektør samme sted fra 1989-2000.

Fra 2000 administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

I 2001 blev Arne Rolighed sundheds- minister og vendte året efter tilbage til Kræftens Bekæmpelse.

INTERVIEW

(17)

“Jeg kan jo ikke bare lave ingenting”

Fritz Rank er ikke en helt almindelig frivillig. Hver mandag tropper han op på Rigshospitalets patologiske afdeling for at hjælpe med at få ventetiderne ned på behandling af brystkræft. Derudover hjælper den pensionerede overlæge forskerne i Kræftens Bekæmpelse. ”Fordi jeg ikke kan lade være,” lyder begrundelsen.

Fritz Rank snakker ikke. Han taler. Længe, passioneret og uden ophold.

For det er hans hjerteblod, det drejer sig om. Patologien.

Behandlingen af brystkræft og forskningen. Og når de emner er på bordet, så har den 70-årige tidligere overlæge fra Rigshospitalet svært ved at tie stille. Holde sig væk fra mikro- skopet kan han heller ikke.

Derfor stiller Fritz Rank hver mandag fra 15.30-19.00 på Rigshospitalet. Her kigger han på vævsprøver, færdes hjemme- vant blandt sekretærer og sygeplejersker, taler med kirurger og er dermed med til at få ventetiderne på behandling af brystkræft ned. Han udfører det arbejde, som han har gjort de seneste 40 år – heraf 30 som overlæge. Med samme engagement og samme kvalitet.

”Da jeg stoppede som overlæge i juli måned, sagde jeg til dem, at de måtte ringe, hvis de kom i vanskeligheder. Det gjorde de. De har tillid til mig og ved, at jeg kan udføre arbejdet ordentligt. Og så er det til gavn for alle – for lægerne og for patienterne og for mig. Det er en måde at holde mig selv i gang på,” siger Fritz Rank, der altid har sin kone med på Rigshospi- talet.

”Så sidder hun og læser og taler lidt med lægerne, mens jeg stormer rundt. Hun er en del af det, og det er vigtigt efter mange år med meget arbejde,” siger Fritz Rank.

Alle andre ville også gøre det

Han understreger, at der er en enorm reserve i standen af tid-

ligere hospitalslæger og praktiserende læger, der kan bruges som frivillige på landets hospitaler.

”Du kan spørge alle tidligere sygehusansatte, om de vil hjælpe til – og hver gang vil du få et ja. Når du har arbejdet i sygehus-systemet, kan du ikke lade være. Det er en livsstil at hjælpe andre. En portør eller en sygeplejerske ville gøre det samme,” siger den tidligere overlæge, der af juridiske grunde får timeløn for det arbejde, han udfører.

”Det skal være sådan, at patienterne til hver en tid kan gå tilbage i journalen og se, hvem der har udført arbejdet og dermed har ansvaret. Derfor får jeg en minimumløn for det.”

”Det er con amore”

Mandags-tjansen på Rigshospitalet er ikke det eneste, Fritz Rank har kastet sig over i sin pensionisttilværelse. Han er også gæsteforsker på Kræftens Bekæmpelse og med i et forsknings- projekt i samarbejde med Rigshospitalet.

”Jeg har min computer og mit mikroskop stående, og kommer og går som jeg vil. Det er con amore. Jeg har ingen kontrakt, får ikke noget for det og har en opsigelsesfrist på fem minutter. Jeg har aldrig kigget på klokken, men udfører mit arbejde, fordi jeg ikke kan lade være,” slutter Fritz Rank og tager jakken på. Selv en passioneret tidligere overlæge skal også holde fri.

(18)

LANDET RUNDT

BRINGER HISTORIER FRA AKTIVITETER OVER HELE LANDET | REDIGERES AF LINE LAUESEN

I weekenden den 12. og 13. december blev der pyntet op til jul på Møllegården i Bording Kirkeby ved Ikast. Ikast-Brande

1.800 kroner. Det var det beløb, Igen Randers slog ind på kasseapparatet fredag den 20.

november, da der blev åbnet for julevaresalget. Foruden et stort udbud af juleting blev kunderne også budt på gløgg, æbleskiver og julemusik i butikken fra kl.15.00 til kl.17.00, en god eftermiddag med et godt salg og et væld af glade kunder i butikken.

IGEN Randers.

Kontakt: e-mail: rob@cancer.dk Tlf. 86 41 28 22

Selv om der i øjeblikket er ﬁ nanskrise, har folk stadig lyst til at støtte kræftsagen. Det er den erfaring, lokalforeningen i Gribskov Kommune i Region Hovedstaden har fået, efter de i slutningen af november holdt amerikansk lotteri og banko i Gilleleje Hallen. Der var sponsergaver fra virksomheder og butikker, og mange havde fundet vej til hallen og til den vellykkede aften. Der blev spillet og snakket, til den sidste vinder var fundet, og overskuddet blev på 17.000 kroner. Et resultat som Tina Barslev fra Gribskov lokalforening er meget stolt af. ”Det viser, at vores sag stadig er noget, som kan samle støtte”, siger hun.

Tina Barslev, Gribskov Lokalforening.

Kontakt: tina@barslev.dk / 48302036/51217625 Violinisten havde sørget for at blande de musikalske kort godt, da han kort før

jul besøgte Vor Frelsers Kirke i Horsens. Med sig havde Kim Sjøgren kvartet- ten Th e Little Mermaids, der blev dannet i foråret 1997 af den danmarks- kendte violinist – og som efterfølgende har markeret sig som et af landets mest efterspurgte orkestre. Bag koncerten stod Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Horsens, der har som tradition at arrangere julekoncerter. Med en blanding af show og koncert sørgede Kim Sjøgren for, at alle drog opløftede hjem fra den gamle bygning på Torvet. Ifølge Horsens Folkeblad, der anmeldte koncerten, havde både lattermusklerne og det seriøse musikgén fået en oplevelse, og på de fem kvarter, forestillingen varede, kom de ﬁ re musikere meget vidt omkring.

Tinne Mortensen, Horsens Lokalforening.

Kontakt: tinne.bjarne@mail.tele.dk 75641324 / 75620311

Herningafdelingen af ﬁ tnesskæden Equinox holdt den 7. november en spinning-event til fordel for Kræftens Be- kæmpelse. Blandt deltagerne var skatteministeren Kristian Jensen (V), Hernings borgmester Lars Krarup (V) samt cykelrytteren Michael Blaudzun. Og det var ikke kun deres udfoldelse, som gav penge til Kræftens Bekæmpelse.

Equinox havde sponsergaver fra de lokale erhvervsdrivende, og derudover gik de nye indmeldelsesgebyrer i ﬁ tness-centret til Kræftens Bekæmpelse. Hele eventen resulterede i, at Her- ning Lokalforening ﬁ k overrakt en check på 40.000 kroner.

Lis Rokkjær, Herning Lokalforening.

Kontakt: keld.rokkjaer@jyde.dk / 97128160/51501243

Nisser og juletræer

underholdte store og små

Julevaresalget skudt i gang

Banko og amerikansk lotteri gav 17.000 kroner

Julekoncert med Kim Sjögren

Pedaltramp indsamlede 40.000 kroner

Lokalforening holdt for sjette år i træk kombineret julestue og juletræssalg. ”Der er ikke kaos, men der er liv og glade dage og folk overalt”, fortalte Henning Busk fra Ikast-Brande Lokalforening til Herning Folkeblad.

I år stod den på underholdning for både store og små på Møllegården. Der var julestue, nissesti, musik og hestevognskørsel.

1300-1500 folk kiggede forbi.

Henning Busk, Ikast-Brande Lokalforening. Kontakt: hbirisparken@

hotmail.com / 97151358 / 29848309

(19)

Hjørring Lokalforening gentog fredag den 27. november succesen og afholdt julekoncert. Og da den efterspurgte trompetist Per Nielsen sagde ja til at deltage, var det starten på en stemningsfyldt aften i Bistrup Kirke i Hjør- ring. Med sig havde Per Nielsen pianisten Mads Granum og violinisten Alexandre Radu. Arrangementet gav 4.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Claus Foged, Hjørring Lokalforening.

Kontakt: claus.foged@stofanet.dk / 98910301/41226591

Det begyndte alt sammen med en ide og er nu endt med 8.300 kroner til Kræf- tens Bekæmpelse. Til det lokale pinsemarked i Nyborg kunne forbipasserende deltage i en T-shirt-konkurrence til fordel for organisationen. Konkurrencen gik i sin enkelthed ud på at dekorere sin egen personlige T-shirt. Bagefter blev den bedste tegning trykt på T-shirts til videresalg i de lokale forretninger. Bag ideen stod Hans Henrik Kongsmark fra tøjforretningen Felix i Nyborg. Vin- deren af T-shirt-konkurrencen blev 8-årige Oline, som havde kreeret en meget fantasifuld og farveglad tegning. Den blev trykt i 100 eksemplarer og solgt over sommeren for 100 kr. i butikkerne Felix, Kent og Pigernes Magasin.

Allan Nielsen, Nyborg Lokalforening.

Kontakt: ball@cybercity.dk / 65314586

På Hotel Fakkelgaarden i Kollund i Sønderjylland var der dækket op til en eksklusiv middag, da nogle af landets bedste kokke kom fra nært og fj ernt for at kokkerere til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Overskud- det af arrangementet blev på 45.000 kroner. Derudover valgte Fleggard familien, som ejer Hotel Fakkelgaarden, at smide ekstra 15.000 kroner i puljen, hvilket gav 60.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. De delta- gende kokke kom fra Munkebo Kro, Norsminde Kro, Brødrene Koch, Franck A, Restaurant MR, Under Lindetræet samt Hotel Fakkelgaarden.

Hans Kristian Agertoft, Aabenraa Lokalforening.

Kontakt: meltoft@hotmail.com / 74644947/24205021

120 donerede malerier, udført af lokale kunstnere, var stillet op i Helsingør Bycenter og blev solgt til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Arrangemen- tet blev gennemført i samarbejde med bycenterets ledelse samt den lokale presse. De donerede malerier samt salg af armbånd gav i alt 52.377 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Det er ikke første gang, at lokalforeningen afholder maleriudstilling. Ved de seneste ﬁ re arrangementer er der blevet samlet i alt 190.377 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

Erik Lynæs, Helsingør Lokalforening.

Kontakt: eriklynaes@mail.dk / 49131940/40211396

Julekoncert i Bistrup kirke

T-shirt samler penge ind til Kræftens Bekæmpelse

Kokke fremtryllede lækre retter

Malerier og armbånd gav 52.377 kroner

På billedet ses Oline, der vandt konkurrencen, Allan Nielsen og Hans Henrik Kongsmark

(20)

SLØJFEN42

Sløjfen udsendes til alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse.

Redaktion Charlotte Taarnhøj, Patientstøtteafdelingen, Karin Mejding,

Forebyggelsesafdelingen, Kristina Ilsøe Métral, Lokalforeningsafdelingen, Rebecca Vang (redaktør), Enheden for kvaliﬁ cering af frivillige.

Kontakt redaktionen på 35 25 79 70 E-mail: sloejfen@cancer.dk Ønsker du at læse Sløjfen på nettet:

www.cancer.dk/frivillig Artikler til Sløjfen

Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også gerne foto. Foto skal være minimum 1000 pixel i bredden.

Modtag FrivilligNyt

Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse ud- sender hver 14. dag. FrivilligNyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktiviteter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse.

Bliv inspireret og hold dig opdateret www.cancer.dk/frivillignyt Layout: Quote Graﬁ k Foto: Das Büro / Ulrik Jantzen Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.000

Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø Magasinpost

IDNR 12757

Alle skal kunne mærke, at vi er der for dem

Vi overlader pladsen på bagsiden af Sløjfen til Frede Olesen, der er formand for Kræftens Bekæmpelse. Her giver han sit bud på en af de vigtige frivillige opgaver i 2010: det politiske arbejde.

Jeg er ikke så god til at være tilskuer, jeg vil hellere være en del af spillet. Men i løbet af 2009 har jeg nydt at kunne stå på sidelinjen og betragte det kæmpe stykke arbejde, som frivillige i Kræftens Bekæmpelse over hele landet har udført til for eksempel landsindsamlingen, på rådgivningerne og i forbindelse med solkampagnen. Og – ikke mindst – alt det arbejde, frivillige i løbet af den kommu- nale- og regionale valgkamp har udført for at sætte kræftsagen på dagsordenen.

I hver fj erde kommune har frivillige i Kræftens Bekæmpelse i løbet af valgkampen stillet spørgsmål til kandidaterne. Hver fj erde frivillig har været i kontakt med deres regionale konsulenter, og tre ud af ﬁ re har været i forbindelse med kommunen.

Sådan lyder de væsentligste konklusioner fra en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet.

10 procent mener, at frivillige IKKE kan påvirke de beslutninger, der tages af politikere og ansatte i kommunen.

Det er glædeligt, at 90 % mener, at det politiske arbejde udført af frivillige virker. For når en politiker eller en embedsmand er i kontakt med en frivillig fra Kræftens Bekæmpelse, har det meget stor betydning. I er en afgørende brik i vores politiske

arbejde, og jeres udholdenhed og gå-på-mod har enorm betydning for kræftsagen og kræftpatienter i hele landet.

Vi har som mål, at alle kræftpatienter skal have de samme tilbud og den samme behandling. Om vi skriver Hobro eller Helsinge er lige meget. Alle skal kunne mærke, at vi er der for dem. Det kan I være med til at sikre ved at blive ved med at tage kontakt til politikerne. Ved at fortælle dem når noget ikke er, som det burde være. Ved at vise de gode eksempler.

I 2010 skal vi fortsætte de gode takter fra regions- og kommunalvalget. Hver gang en frivil- ligaktivitet bliver sat i gang, skal politikerne og embedsmændene kende til det. Vi skal fortælle, at vi eksisterer. Og at vi kan gøre en forskel.

God arbejdslyst.

Frede Olesen