Kræftsygeplejerskers kompetenceudvikling gennem innovativ teknologibaseret kræftbehandling

MAJ 2021 41 ÅRGANG

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER ISSN: 1603-57 12

FOKUS PÅ

KRÆFTOG SYGEPLEJE

.

NR.I 12021

INDHOLD NR. I

Formanden har ordet 3

Redaktionsgruppen har ordet 4

TEMA

Patientrapporterede oplysninger (PRO) giver nye muligheder for screening

af ældre kræftpatenter 7

Ældre kræftramte borgeres rehabiiteringsbehov 11

Kræftsygeplejerskers kompetenceudvikling gennem innovativ

teknologibaseret kræftbehandling 18

Sorg hos ældre 22

Fysisk aktivitet og træning til ældre patienter med kræft 26 Geriatrisk ambulant tilbud til ældre patienter med cancer 30

.

fokus på ældres seksualitet 34

Nyt fra SIG-Emesis:

Kortspil om kemo-induceret kvalme på trapperne 35

I

Ansat til opbygning af forsknings- og udvildingskultur i Plastilddrurgisk og

____________

Brysfidrurgisk Afdeling 36

I

Hjemmebehandling med bortezomib 38

Socialrådgivere i rehabiliteringsteamet 43

.

____________

ESTRO: The European Society for Radiotherapy and Oncology

wwwestro.org 46

NYT FRA SPECIALUDDANNELSEN I KRÆFTSYGEPLEJE

Nyt fra Specialuddannelsen 48

-

Etiske

probirnsÉüUn&, demmaeO pardQkSIr a sundhedsrurss!oneUl

50

BOGANMELDELSER 50

TEMA

Kræftsygeplejerskers kompetenceudvikling gennem innovativ teknologibaseret

kræftbehandling

Christina Louise Lindhardt

Projektieder, Ph.d.,

Professionshøjskoten Absaton &

Klinisk Institut, Sundhedsfagtigt fakultet, Syddansk Universitet

Kitt Vestergaard

Lektor, Ph.d. stipendiat, Professionshøjskoten Absalon

Indledning

Denne artikel formidler foreløbige re sultater om, hvordan et forskningsevi densbaseret uddannelsesprogram kan ruste og udvikle kræftsygeplejerskers kompetencer rettet mod at transfor mere pleje og behandlingspraksis, når inter-professionefle roller ændrer sig i forbindelse med innovativ teknologi- baseret kræftbehandling, og dermed bidrage til at øge livskvalitet og lette sammenhængende forløb hos kræftpa tienter. Artiklen præsenterer herigen nem den innovative teknologibaserede kræftbehandling_vedhjælp af calcium elektroporation, samt hvordan der på baggrund af forskningen udvikles et forskningsevidensbaseret uddannelses- forløb for kræftsygeplejersker.

Baggrund

forskningsprojektet Changing Cancer Care følger i fodsporet på det afslut tede internationale forskningsprojekt InnoCan (1), hvor der var fokus på nye innovative løsninger i forbindelse med kræftbehandling af især ældre pa tienter (2). I 2019 startede forskere fra Danmark og Tyskland, støttet af EU, Interreg projektet Changing Cancer Care med fokus på en optimeret kræft behandling. formålet med projektet er at give patienter med kræft en mere for udsigelig og sammenhængende vej gen nem behandlingssystemet med bedre behandlingsmetoder og højere Iivskva litet. Projektet retter sig overvejende mod at rykke behandling og diagnostilc tættere på patienten. I forbindelse med dette er både patient- og sygeplejerske perspektivet undersøgt (1).

Projektet undersøges gennem flere

Først undersøges udviklingen af in novative diagnose- og behandlingsme toder med henblik på at forbedre kræft- behandlingen og opnå en reduktion af omkostninger.

Herefter udvikles og testes et forsk nings- og evidensbaseret uddannelses- program for kræftsygeplejersker, som arbejder med innovativ teknologiba seret kræftbehandling som f.eks. be handling med caicium elektroporation.

Derudover ønskes der en kortlægning af kompetencer for sygeplejersker i fremtidens sygehusvæsen i forbindelse med, at sygeplejersker skal være i stand til at håndtere anvendelse afteknologier og nye metoder til kræftbehandling (3).

Hvad er caicium elektroporation Kort fortalt anvendes caicium elektro poration lokalt og består af en øgning af supra-fysiologisk intra-cellulært cal cium ved hjælp af inter-tumor caici umtilførsel og efterfølgende tilsætning af strøm. Strømmen bevirker, at der opstår forbigående åbning i hudcellens membran, som muliggør en diffusion af ilcke-permeable caicium ioner ind i cel lerne. Høje doser af caicium kan øde lægge kræftceller, hvor normale celler bevarer homeostasen. Mere uddybende er elektroporation en teknik, hvor man åbner en celle ved at sætte strøm til den. På den måde kan cellen bedre op tage et stof, som man tilfører den, f.eks.

medicin. Det betyder, at nogle former for kemoterapi bliver op til 700 gange mere effektive, hvis man kombinerer dem med en portion strøm i kræftcel lerne. Føjer man caicium til elektropo rationen, får man en metode, som er yderst effektiv til at dræbe kræftceller.

Kræftceller deler sig hurtigt og har ikke

NR. I 2021

tilgange:

FSKFAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

samme egenskaber som en normal cel le. Caicium elektroporation ødelægger kræftcellerne på stedet ved at trække energi ud af dem. Behandlingen er så effektiv, at den stiller nye og store krav til viden om korrekt pleje af de sår, som de døde kræfttumorer efterlader i hu den, når de forsvinder. (2)

En piottest viser, at calcium elek troporation er en sikker og effektiv be handling for patienterne. Udregningen af den mængde strøm, der skal tilsættes tumor, udregnes individuelt for hver patient. Undervejs i forløbet fotografe res tumor, så progression af behandling kan monitoreres. Forskningsprojektet er tilknyttet og testes på onkologisk af deling på Næstved, Roskilde og Vejle Universitetshospital. Udover inklusion og test afpaUenter med hudkræft følges projektet op med en kvalitativ undersø gelse af patienternes livskvalitet under og efter behandlingen. Behandlingen er unilc og bringer fokus på mildere be handlingsmetoder, der kan øge patien ternes livskvalitet, hvilket går i tråd med det stigende antal ældre patienter med kræft. Forskerne bag projektet har stor tiltro til, at netop behandlingen med calcium elektroporation fremadrettet kan være med til en højere helbredelse af især hudtumorer. (2)

Hvad betyder det for sygeplejen?

Behandlingen med caicium elektropo ration betyder ændring af de inter-pro fessionelle roiler i behandling og pleje, da sygeplejersker på onkologisk afde ling får ændrede arbejdsopgaver og på længere sigt kan indgå i behandlingen.

Dette vil udover de eksisterende ar bejdsopgaver, som kræftsygeplejersker

varetager, betyde, at sygeplejerskerne skal have kompetencer i ny teknologi og behandling, som på længere sigt vil frigøre ekspertise til anden patientbe handling.

Uddannelse af kræftsygeplejersker, der arbejder enten i stråleterapien med direkte behandling, i ambulatorie eller på sengeafdelingen, kræver et afsæt i den nuværende praksis og med fokus på den ønskede innovation. Initieret af forskningsprojektet og testen afpatien ter med hudkræft var formålet, at der blev udviklet et evidensbaseret uddan nelsesprogram for kræftsygeplejersker, som arbejdede på de respektive test af snit i Næstved og Roskilde. Efterfølgen de blev curriculum udført og evalueret og et færdigt curriculum udarbejdet.

Udover at der gennem uddannelses- programmet skete et kompetenceløft for sygeplejerskerne, var der ligeledes fokus på, hvordan der kan foregå et kompetenceløft mellem læger og syge plej ersker.

En forskningsgruppe ansat ved Professionshøjskolen Absalon havde ansvaret for at certificere et sådant kompetenceudviklende uddannelses- program for kræftsygeplejersker gen nem evidensbaseret viden. forsknings gruppen arbejder tæt sammen med en tysk forskningsgruppe fra Institut for Social Medicin og Epidemiologi, Lubeck Universitet. Der udvikles i for længelse af det danske uddannelsespro gram et lignende program i Tyskland, som er målrettet tyske sygeplejersker.

Uddannelsesprogrammerne er en del af den samlede leverance i projektet og vil være tilgængeligt som Best Practice for sundhedsprofessionelle i EU efter

projektets afslutning. Dels gennem en rapport og dels gennem peer-reviewed artikler.

Nye kompetencesætmed innovative pleje- og behandlingsforlob

Kræftsygeplej erskers roller forandrer sig i forbindelse med implementering af ændrede inter-professioneile ar bejdsgange for sygepleje og behand ling. Sygeplejersker navigerer fagligt gennem klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab (4, 5) samt samspil med patient, borger og pårørende. Der tages afsæt i eget professionsfelt og egne kompetenceområder, i tværprofes sioneile og tværsektorielle samarbejder med individ, grupper og det omgivende samfund, set i et nationalt og interna tionale perspektiv (6).

Som udgangspunkt og i samarbejde med partnere i projektet, professor Ju lie Gehl og læge ph.d. studerende Mille Vissing, som varetager den behandlen de del af projektet, indkredsede vi cen trale aspekter ud fra deres lægefaglige erfaring.

Generelt oplever patienter med hud- kræft store gener, dels i forhold til sår omkring tumor og det omliggende væv og ilcke mindst smerte. Patienter føler sig generet af problemerne, som fyl der meget i hverdagen. Behandlingen med caicium elektroporation, hvor der sprøjtes væske ind i tumor i huden, be virker, at huden bliver macereret, og der opstår dårlig sårheling (7). Patienterne oplever, at de føler sig usoignerede, lug ter og har væske, der trænger gennem forbindingerne, hvilket ^— udover at have diagnosen kræft ^—bevirker, at de ofte føler lede ved deres krop og har en

TEMA

NR. I I²⁰²¹

dårlige kropsoplevelse (8). De har be hov for at møde kvalificeret personale med ekspertviden inden for netop dette område.

Antallet af ældre patienter med kræft stiger (9), vi lever længere og har op timeret behandling og pleje. En mere indgående forståelse og indsigt i den særlige pleje og behandling af ældre kræftpatienter bliver aktuelt for syge plejersker i deres daglige arbejde (10).

En anden faktor, der spiller ind i sy geplejerskens arbejde, er samarbejdet med patienten og pårørende. Med ac celererede patientforløb, ambu.lant be handling og hjemmetest er samarbejde og involvering af famifien essentiel (11).

Ydermere er teknologiforståelse, kom munikative færdigheder og pædagogik med til at sikre, at patienterne kan få et så nænsomt forløb gennem behand lingen og mødet med sygehusvæsenet som muligt.

På baggrund af eksisterende forsk nings-, praksis- og patientviden inden for feltet, kvalificerede vi ud fra en sygeplejefaglig sammenhæng et evi densbaseret uddannelsesprogram til kræftsygeplejersker, så de kan udvikle kompetencer i arbejdet med kræftpa tienter, der modtager behandling med caicium elektroporation samt indgå i forandring af inter-professionelle rol ler i forlængelse af implementering af innovativ teknologibaseret behandling.

I denne sammenhæng gennemførte vi et omfattende scope-review i samar bejde med vores tyske partnere (12). Vi gennemførte ydermere fokusgruppein terview med kræftsygeplejersker med erfaring i at forandre inter-professio nelle roller og implementere teknologi- baseret kræftbehandling. Udover dette gennemførte vi yderligere interviews med kræftsygeplejersker om deres er faringer med at udvikle praksisrelevant kompetenceudvikling. Endelig gen nemførte vi kvalitative interview med ti patienter om deres forventninger til forløbet og oplevelser af behandlings forløbet. Alle interviews er gennemført og behandlet i overensstemmelse med gældende forskningsetiske retningslin jer og lovgivning (13, 14).

Evidensbaseret uddannelsesprogram ruster kræftsygeplejersker til fremtiden

Sammensætningen af diplomkurset

‘Patientologi med fokus på nye be handlingsformer til kræftpatienter’ er således kvalificeret gennem ovenstå ende forskningsbaserede proces og indbefatter: klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab, familiecentreret sy gepleje, smertebehandling, sårpleje til patienter med kræftsår, body image hos kræftpatienter, smertebehandling, onko-gerontologi, teknologiforståelse, sundhedspædagogilc, organisation og ledelse samt patientkommunilcation.

Diplommodulet blev gennemført ved Professionshøjskolen Absalon i ef teråret 2020 med deltagelse af i alt otte kræftsygeplejersker med baggrund i stråleterapi, ambulatorium og senge afsnit. foruden præsentation af forsk ningsprojektet Changin Cancer Care, blev sygeplejerskerne præsenteret for behandlingsformen med calcium elek troporation. Denne behandlingsform stod som centralt omdrejningspunkt gennem kursets indhold.

Undervisningen blev afviklet med fysisk deltagelse på Campus Næstved over otte uger med seks undervisnings gange (i alt 10 ECTS point) og mundt lig eksamen på baggrund af en skriftlig synopsis.

Forandring af sygeplejerskens rolle Behandling af kræft bliver mere ef fektiv og nye behandlingsmetoder betyder, at kræftsygeplejersker skal introduceres og gennemgå kompeten celøft teoretisk og klinisk for at indgå i en effektiv og nænsom behandling og pleje af patienter med kræft. Den retning, som udviklingen går, bevir ker, at kræftbehandlingen til gavn for patienten ønskes flyttet til patients eget hjem og dermed ud i primærsekto ren. Specialisering indenfor kræft og klinisk sygepleje bliver eftertragtet og en kontinuerlig kvalificering af nye be handlinger og pleje. En forholdsvis ny uddannet sygeplejerske på kurset ud trykte, at hun allerede efter to år som kræftsygeplejerske oplevede, at der

kontinuerligt opstod nye situationer i hverdagen, hvor hun manglede teore tiskvideni forhold til at kunne udføre behandling og klinisk lederskab.

Fremtiden er åben

På trods afafvilding afuddannelsesmo dulet midt i en Covid-19 pandemi lyk kedes det med dispensation fra Region Sjælland at gennemføre hele modulet på campus. Evalueringen fra testmo dulet viste en generel tilfredshed med undervisningen og de opnåede kompe tencer. Niveauet for den mundtlige ek samen var højt. I evalueringen kom det frem, at der var nogle særlige nedslag fra undervisningen, som kursisterne kunne anvende direkte ind i kræftpleje og -behandling. Ud over fokus på kli nisk lederskab bestod dette af teorien om famiiefokuseret sygepleje og dialog (11), kommunikation og sundhedspæ dagogilc (15), samt teori om hud og sår hos kræftpatienter, da dette kunne Im plementeres direkte ind i det kliniske arbejde med patienterne. Vi tog til ef terretning fra evalueringen, at et emne som ernæring til denne kategori af kræftpatienter ville have suppleret mo dulet godt. Dette er med i vores interne evaluering fremadrettet.

“Det er vigtigt at prioritere som sy geplejerske, ellers klarer man det ikke, og nogle gange er det tid sammen med patienten, der er vigtig, og andre gange er det implementeringen af et nyt, stort system, man skat prioritere”, lyder det fra en af de sygeplejersker, der deltog i det indledende fokusgruppeinterview.

I virkeligheden er spørgsmålet, om en uddannelse med fokus på en speciel kræftbehandling klæder sygeplejer skerne på i en sådan grad, at de kan prioritere mere effektivt, og hvilken betydning et sådant kompetenceløft vil have på længere sigt.

En af de unge sygeplejersker på kurset udtrykte, at hun på trods af en forholdsvis ny BA-eksamen i den grad oplevede, at kurset gav et løft i forhold til pleje og behandling af patienter med kræft.

“Sygeplejeuddannelsen er en genera list uddannelse, men pludselig stårjeg og

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

mangler en specialistviden for at kunne passe mine patienter optimalt’

Hun udtrykte begejstring for, at hun i mindre moduler kunne tilegne sig den ne specialistuddannelse samtidig med, at hun kunne afprøve de nye kompeten cer i praksis.

Behandling af kræftpatienter bliveri tiltagende grad specialiseret, der er en større overlevelsesrate blandet patien terne samtidig med, at patienterne er med til at designe deres eget behand lingsforløb. Videokonsultation har de sidste år vundet indpas, hvilket igen kræver at sygeplejersken tager afsæt i viden om behandling og pleje med afsæt i patienten (16). Kræftsygeple jerskers arbejdsområder ændres og de res kompetencer i behandling og pleje kræver klinisk lederskab, et opdateret kendskab til nye behandlingsområder

og et samarbejde med patienten og dennes familie eller nærmeste. Patien ternes indflydelse på deres eget kræft- forløb kræver en afdeling, som er foran dringsparat og tager patienterne og den nyeste forskning med i tilrettelæggelse af pleje og behandling. For at imøde kommer fremadrettede anbefalinger er fremtidsperspektivet, at sygeplejersker, der arbejder med kræft, kontinuerligt opdateres og videreuddannes i takt med at nye behandlingsmetoder imple menteres.

Gennem tværprofessioneh samarbej de som Changing Cancer Care skabes der en mulighed for, at man i fællesskab ser på patientperspektivet, innovation og teknologi, behandling og den syge plejefaglige dimension^—både nationalt og internationalt. Dette bevirker, at man fåret fællesmål med at opnå en

højere livskvalitet for patienterne og dermed et nænsomt behandlingstilbud med lige adgang.

I fremtidens sygepleje bliver der be hov for sygeplejersker, der er speciali ster indenfor flere områder, dette kunne skabe et yderligere behov for skræd dersyede uddannelsesprogrammer, der ud fra evidensbaseret forskning klæder fremtidens sygeplejersker på til at vare tage den kliniske ledelse af komplekse og sammenhængende forløb for patien ter i behandlingen både på sygehuset og i hjemmet.

fotos i artiklen er gengivet med tilladelse efter gældende regler iEUregi.

Dette projekt er er støttet afEU Interreg, Horizon 2021

REFERENCER

1. Lindhardt CL, Mattsson TO, Mebrouk Jj. Point-of-care used in the treatment ofolder patients with cancer. The perception and experience of nurses. Appi Nurs Res. 2020;53(

2020 Jun;53:15 1268.).

2. Interreg E. Innovative high-tech cancer treatment Denmark-Germany 2018 [cited 2020 1.3]. Available from: httpll:innocan.org.

3. Vestergaard K. Changes in Professionalism Through the Practice ofTelemedicine: Con ceptualizing a Situated Sense filter. Professions and Professionalism. 2021; 11(2).

4. Jakobsen R, Sørensen D. ldinisk lederskab. In: Hundborg 5, editor. Sygepleje Bind 2. Kbh.:

FADL; 2019. p. 790.

5. Wemmelund A, Sørensen D. Klinisk beslutningstagen. In: Hundborg 5, editor. Klinisk beslutningstagen. Kbh.: fadi; 2019. p. 623.

6. foU-ministeriet. BEK om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 2016 [cited 2021 30.3]. Available from: https:/lwwwretsinformation.dk/forms/rO710.aspx?id=18l963.

7. Lund-Nielsen B, MidtgaardI,Rørth M, Gottrup F, Adamsen L. An avalanche ofigno ring—a qualitative study of heaith care avoidance in women with malignant breast cancer wounds. Cancer Nurs. 201 1;34(4):277-85.

8. Konradsen H, Kirkevold M, Zoffmann V. Surgical facial cancer treatment: the si lencing of disfigurement in nurse-patient interactions. Journal of advanced nursing.

2009;65(1 1):2409-18.

9. Bray F, FerlayJ,Soerjomataram I, Siegel R, Torre L, Jemal A. Global cancer statistics 2018:

GLOBOCAN estimates of incidence and mortalityworldwide for 36 cancers in 185 coun tries. CA CancerJ Clin. 2018; Nov;68(6):394-424.

10. Konradsen H, Brødsgaard A, Østergaard B, Svavarsdôttir E, Dieperink KB, Imhof L, et al. Health practices in Europe towards families of older patients with cancer: a scoping review. Scandinavian journal of caring sciences. 2020.

11. Voltelen B, Hougaard L. Implementering af famiiefokuseret sygepleje i sygeplejerskeud dannelsen. Klinisk Sygepleje. 2019;33.

12. Van Halsema A, Dyrlund; M, Askham B, Lindhardt C, Köpke 5. Technology in Cancer Care^—A Scoping Review. Cancer Nursing. 2021.

13. The Northern Nurses’ Federation. Ethical guidelines for nursing research in the Nordic countries 2013 [cited 2021 25.3]. Available from: https://ssn-norden.dlclwp-content/

ploads/2020/05/ssns etiske retningslinjer 0-003.pdf.

14. Retsinformation. Databeskyttelsesloven. LOV nr 502 af23/05/2018. 2018.

15. Simonska V, JensenJM. Sundhedspædagogilc i sundhedsfremme: Gads Forlag; 2012.

16. Østervang C, Vestergaard LV, Dieperink KB, Danbjørg DB. Patient Rounds With Video Consulted Relatives: Qualitative Sindy on Possibiities and Barriers from the Perspective ofHeahhcare Providers. Journal of medical Internet research. 2019;21(3):e12584.