• Ingen resultater fundet

View of Redaktionelt forord

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Redaktionelt forord"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

4 // JOURNALISTICA · NR. 1 · 2019

Redaktionelt forord

AF EJVIND HANSEN OG HANNE JØRNDRUP

I de senere år er begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” dukket op i mediedebatten, ofte akkompagneret af pro- fetier om, at vi er på vej mod det ”postfaktuelle samfund”, hvor kun individuelle sandheder hersker. Fælles for diskussionerne herom er, at nyhedsmedierne i høj grad synes at være omdrej- ningspunktet for disse sandhedskampe.

Vi får historier om, hvordan der bevidst fabrikeres falske nyhe- der, som spredes via sociale medier for at miskreditere politiske modstandere eller fjerne opmærksomhed fra uheldige sager.

Falske historier, der også ukritisk bringes videre af etablerede medier i en tid, hvor hastighed og clickbaits udfordrer grundig- hed og kildekritik.

Velrenommerede medier beskyldes for selv at producere falske nyheder eller at være stærkt ”biased”. Den amerikanske præsi- dent, Donald Trump, har gentagne gange anklaget de store ame- rikanske mainstreammedier for at fabrikere løgne i en politisk kampagne imod ham.

Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt de etablerede kilder til sandhed – videnskab, forskning og autoritative statsinstitutioner – også er udfordret. Borgere og medier søger nu alternative sand- hedskilder til fx sundhedsråd og behandlingsformer og udfordrer åbent sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Journalistikkens ekspertkildeforståelse synes derved også under forandring. Bli- ver viden og ekspertise ligestillet med holdninger og personlige sandheder?

Men hvad er der egentlig på spil i sådanne diskussioner om sandt og falsk? Er det overhovedet et nyt fænomen, eller er det en del af en fortsat diskussion om mediernes rolle, som til tider kaldes ”propaganda”, ”spin” eller nu ”fake news”?

(2)

JOURNALISTICA · NR. 1 · 2019 // 5

Med udgangspunkt i disse presserende spørgsmål har redakti- onen på Journalistica – tidsskrift for forskning i journalistik valgt at lave et temanummer, hvor forskere inviteres til at reflektere over, hvordan kampen om sandheden udspiller sig i journalistik- ken.

Vi er i den anledning glade for at kunne præsentere en palet af artikler, der kommer vidt omkring. Mette Bengtsson undersø- ger gennem retorisk refleksion et af de journalistiske modtiltag i kampen mod bl.a. fake news i form af faktatjek og faktatjekme- dier. Med den medieeksponerede ubådssag som case reflekterer Maria Bendix Wittchen over de etiske dilemmaer, der opstår, når journalistikken frigør sig fra den snævre rapportering af sandhed og bevæger sig i retning af motivspekulation. Endelig diskuterer Hanne Jørndrup gennem en komparativ analyse af Obamas og Trumps indsættelse, hvordan danske journalisters egen norma- tive indstilling til de tiltrædende præsidenter i høj grad former dækningen.

Ud over artikler inden for tema er vi også glade for at kunne præsentere to artikler uden for tema. Birgitte Kjos Fonn står bag en analyse af journalistikkens akademisering, mens Jakob Linaa Jensen analyserer forskelle i nyhedskriterier på nyhedsmedi- erens sociale platforme.

PÅ VEGNE AF DEN SAMLEDE REDAKTION

Hanne Jørndrup, Lektor Roskilde Universitet hajoe@ruc.dk

Ejvind Hansen, Chefforsker i journalistisk filosofi Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

eh@dmjx.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det nye begreb om resiliens er opstået som en kobling mellem samfundsteori, økologisk videnskab og klimapolitik, der har vist sig at være stærkere, end de fleste ville have

I invitationen til vores bidragydere pålagde vi dem således at forholde sig til, hvad Agamben gør; hvordan han læser og fortolker tekster og begivenheder, hvilke kilder han

I dette nummer af SLAGMARK vil vi markere hundredåret for udbruddet af første verdenskrig ved at udforske skelåret 1914 sådan som det blev anticiperet, oplevet og bearbejdet,

århundredes kontroversielle politiske filosoffer, Leo Strauss, er politisk tænkning lige så gammel som menneskeheden – det første menneske, der ytrede et udsagn som ’du

Kapitlerne behandler eksempelvis mobning via sociale medier, forholdet mellem mobning og voldelige computerspil, voksnes erindringer om mobning i barndommen og ikke mindst,

Så når folk planlagde deres fester eller arbejde, slog de altid først efter i kalenderen, om ________ var en af de dage, hvor månens stilling kunne gavne arrangementet.. En

Anden del præsenterede, hvad trafikselskaber, kommuner og regioner har gjort for at øge antallet af passagerer i den regionale og lokale kollektive trafik.. Del 1 Præsentation

De bedste markører for kancellistil er imidlertid måske de ord, der ikke har en leksisk alt for høj s-passivprocent, men en s/blive-procent på over 50, noget der