• Ingen resultater fundet

P. B. Grandjean: Danske Købstæders Segl

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "P. B. Grandjean: Danske Købstæders Segl"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

195

alderligt Møbelhaandværk. Han diskuterer ikke om Bul virkets Aldersforhold til den anden Hovedtype af ren Tømmerkonstruk­

tion, Blokværket, der bestemmer det nordskandinaviske Hus, men nøjes klogeligt med at stadfæste den gamle Sandlied, at de to Typer er naturgeografisk betingede af Løvskovene og Naalesko- vene. Skønt han selv har publiceret en interessant Studie om ris­

flettede græske Bønderhytter5), undervurderer han maaske i nogen Grad den Rolle, som den allerældste Træbygningsteknik har spillet her i Landet, hvor den dog har levet ned til vor Tid.

Endnu er de sidste Ord ikke sagt om de forskellige Teknikers Forhold til Udviklingen af den hjemlige, danske Langhustype og den sydgotiske, af tømrede Enheder sammenstillede Gaardtype, hvis Slægtskab med den vestdanske Cl. sikkert med Rette frem­

hæver. Anm. benytter gærne Lejligheden til at erkende, at han først af Cl. har lært at forstaa, hvor stor Betydning Bulvirket har haft som Forgænger for Renaissancetidens Bindingsværk.

Som Helhed er Clemmensens Værk et ypperligt Exempel paa, at det kulturhistorisk betonede Bygningsstudium — ligesom an­

den folkloristisk Forskning — ikke blot gælder »hjemmestrik­

kede« Kuriositeter, som en funktionalistisk Nutid foragter, men rækker langt videre. Det stedlige Særpræg faar Betydning som Levn af tidligere Tiders almene Bygningsskikke, de forsvindende og tilsyneladende ligegyldige Detailler giver os dybe Perspektiver i Tid og Rum, Udblik over Kultursammenhæng paa tværs af Landegrænser, Nationaliteter, Racer og Raceteorier.

Det er meget at haabe, at Glemmensen trods Tidens Vanskelig­

heder maa kunne fuldføre sine Studier over gammeldansk Træ­

bygningskunst med et forlængst forberedt Bind om vore tømrede Klokketaarne.

C hr. A x e l Jensen.

D a n s k e K ø b stad sse gl.

Poul Bredo Grandjean: D a n s k e K ø b s t æ d e r s S e g l i n d t i l 1 6 6 0. I Kommission hos J. H. Schultz, 1937.

T il de ældre Monumentalværker over danske Segl (Henry Pe­

tersens gejstlige og adelige Sigiller, Thisets adelige Sigiller og Kon gesigiller) har Arkivar Grandjean med Støtte af begge Carls- bergfonderne føjet en værdifuld Publikation af Købstadssegl. I

Sammenhæng har Købstædernes Vaaben kun været behandlede i Thisets Afhandling i Tidsskrift for Kunstindustri 1893— 94; Gen-

5) Primitive Hustyper i Aitolien. Geografisk Tidsskrift 36 (1933).

(2)

196

givelser at selve Seglene har man maattet søge i Traps Dan­

mark. Nu foreligger de ældre Segl i ypperlige fotografiske Gen­

givelser paa 32 Lystryktavler. Texten (63 Sider) bringer en exact Beskrivelse af de enkelte Segl og en kort, heraldisk-sfragi- stisk Indledning, der viser, at Forfatteren, for Tiden Danmarks eneste Heraldiker, behersker sit Speciale og har sine Udgiver- principper i Orden. Lidt mindre Faglighed vilde maaske have været en Fordel. Forf. har desværre givet Afkald paa en kultur­

historisk Analyse af Skibstyper og Bygningsformer og har nøje­

des med en Henvisning lil Anmelderens Skitse i Festskriftet til Kr. Erslev 1927, som diskuterer de middelalderlige Sigilbilleders Forhold til den topografiske Virkelighed, og som nok kunde til­

trænge en Revision. Heller ikke det saare interessante, men ret vanskelige Spørgsmaal om Aldersbestemmelsen af de ældste — og bedste — Signeter er videre uddybet. Men selvom dette Pro­

blem ikke nævnes i de enkelte Sigilbeskrivelser, er der dog i Ind­

ledningen (S. 11) meddelt en Dateringsliste, som bygger paa M u­

seumsdirektør. Dr. Nørlunds Autoritet, og som viser, at Signeterne kan være 100— 200 Aar ældre end de ældste bevarede Aftryk.

At Studiet ikke paa alle Punkter er ført til Bunds, kan ikke gøre Værket mindre tillokkende for Arkæologer og Topografer og formindsker ikke dets Værdi som Kildepublikation. Arkivar Grandjean har været en ihærdig Indsamler, baade herhjemme og i Nabolandene, og ikke mindst fra Lübecks rige Arkiv har han fremdraget udmærkede, hidtil ukendte middelalderlige Segl, f. Ex. fra Helsingør, Horsens, Kalundborg, Nakskov, Nyborg, Nysted, Slangerup, Stubbekøbing og Vordingborg. Københavns ældste, hidtil kun i et mangelfuldt Aftryk kendte Segl er nu re­

præsenteret i et fuldstændigt bevaret Exemplar. Fundene er i flere Tilfælde saa smukke og værdifulde, at de ikke blot har historisk Interesse, men maaske ogsaa kan give Anledning til Revisioner af de Thisetske Byvaaben-Tegninger.

Værket medtager de gammeldanske Byer østen for Øresund, men ikke de sønderjydske Købstæder. Forf. har planlagt Publika­

tioner af Herredssegl, Gilde- og Lavssegl samt i et særligt, af­

sluttende Bind de slesvigske Segl. Om Betimeligheden af at ud­

skille de slesvigske Segl kan der diskuteres, men det maa ind­

rømmes, at praktiske Grunde taler derfor. Gid det ikke maa vare for længe, inden Maalet naas!

Chr. Axel Jensen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

En Riemann-integrabel funktion, som ikke har en stamfunktion.. Kilde: Side 42, eksempel 2 i "Counterexamples

Denne artikel vil prøve at undersøge, hvad der skal til, for at vi kan tale om, at vi har en virkelighedssans, en opfattelse af, om noget er virkeligt eller ej, som baserer sig

Især Huayan-skolens moni- stiske lære synes at understøtte idealer om identitet mellem selv og verden, men også denne “negates a social and eco-activist agenda” (Swearar 2006,

Det ikke- moderne er derimod Latours eget bud på, hvordan man kan overskride det moderne ved at erkende, hvad det moderne reelt er, samt ved at tage det bedste med sig fra det

Har du nogensinde været helt som lille.. Har du nogensinde hylet og skreget til

Harald samlede hele Danmark ifølge den store Jellingsten, han grundlagde kirken i Roskilde, han blev begravet her, byen blev meget tidligt bispestad, vi hører om en kongsgård

Gøgsig Jacobsen, Johnny Grandjean, historiker ph... Jørgensen, Bent,

Danske sygeplejersker bruger en minimal del af deres tid på at tale med patienterne – Det øger risikoen for fejl og kan gøre patienterne mere utrygge – Skal udviklingen ven-