ÅRSAGERNE TIL ETNISK SEGREGATION I EUROPA (OG USA)

ÅRSAGERNE TIL ETNISK SEGREGATION I EUROPA (OG USA)

HANS SKIF TE R ANDE RSE N

Baggrunden for forelæsningen

• Projekt om indvandreres bosætning i Danmark 2005-07

• Nordisk komparativt projekt: Nordic Welfare States and the Dynamics and Effects of

Ethnic Residential Segregation (NODES) 2010-15

• Opsamling og yderligere studier af litteratur fra Europa og USA, udgivet i bogen Ethnic Spatial Segregation in European Cities

Forelæsningens indhold

• Lidt om hvorfor der er fokus på etnisk segregation. ikke noget om segregationens konsekvenser

• Lidt om omfanget og karakteren af etnisk segregation i Europa

• Årsager til etnisk segregation i Europa og USA

• Hvorfor er der forskelle i segregationen mellem

Europæiske lande? Hvad betyder velfærdssystemer?

Forslag fra DF vedtaget i Folketinget den 7.2.2017

‘Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct.

Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke

bør være i mindretal i boligområder i Danmark .’

Fra oplægget til ‘ghettoplanen’

‘Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og familiesammenførte ind i

Danmark, som ikke er blevet integreret i det danske samfund. Og de har fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder uden kontakt til det

omkringliggende samfund’

‘Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever i større eller mindre

isolerede enklaver. Her tager en alt for stor del af borgerne ikke tilstrækkeligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en gruppe borgere, som ikke tager danske normer og værdier til sig’

Etnisk segregation i Europa

Spredte undersøgelser af segregation af enkeltgrupper i enkelte byer

• Generelt mindre segregation end i USA

• Stor variation:

• Mellem etniske grupper

• Mellem lande,

• Mellem byer i samme land

• Mellem grupper i samme by

Tre typer af ‘etniske’ boligområder

Ghettoer:

• Områder domineret af én etnisk gruppe, som i en vis udstrækning er tvunget til at bo der

• Eksempel er byområder i USA med høj koncentration af den sorte befolkning

• Der findes ikke ghettoer i Europa

‘Etniske enklaver’

• Områder domineret af kun én etnisk gruppe, som i en vis udstrækning selv har valgt at bo der og dannet stærke sociale netværk

• Eksempler er ‘chinatowns’ og visse områder i England med beboere fra Sydøstasien. Mere almindeligt i USA og Canada

• Der findes ikke rigtige enklaver i Danmark Multietniske byområder:

• Områder med en blanding af mange forskellige etniske minoriteter og relativt færre af majoritetsbefolkningen

Etniske minoriteters lokalisering i europæiske byer

• Ældre byområder med nedslidte boliger. Ofte ejerboliger eller private udlejningsboliger – i nogle tilfælde

enklavelignende (England, Berlin oa.)

• Sociale boliger i forstæderne (i Norge andelsboliger) – multietniske byområder

• I Sydeuropa mere spredt udover byen i mindre områder,

ofte dårlige og ‘uformelle’ boliger/enkeltværelser

Europæisk undersøgelse af hvor mange indbyggere (%), der bor i byområder med hhv. mange og få etniske minoriteter (ESS 2014)

Finland Portugal Denmark Norway Germany Italy Sweden Belgium Netherlands Ireland Austria Spain United Kingdom Switzerland France

0 10 20 30 40 50 60 70

Næsten ingen Mange

Etniske minoriteter i boligområde

Bagvedliggende årsager til segregation

Segregation skabes af de ressourcestærke, der kan vælge hvor de vil bo. Ressourcesvage må bo hvor de stærke ikke vil bo.

Forhold der påvirker segregation:

•

Økonomisk ulighed – indkomstforskelle og markedssegregering

•

Forskelle i befolkningsgruppers sociale og kulturelle

•

Rumlig ulighed: forskelle i byområders attraktivitet og sociale

•

Boligers tilgængelighed og forskelle i byområders boligudbud

De vigtigste forhold i forklaringen på etnisk segregation

Omfanget af ‘social’ segregation

• Etniske minoriteter har ofte lav indkomst, men etnisk segregation kan ikke forklares alene ved social segregation

Indvandreres/etniske minoriteters præferencer og adfærd

• har de særlige ønsker til bolig og naboskab?

Majoritetsbefolkningens præferencer og adfærd (white flight and avoidance)

• Hvilken social status har områder med etniske minoriteter

• Er det acceptabelt at bo i etnisk blandede boligområder?

Vilkårene på boligmarkedet

• hvilke boliger har indvandrere adgang til og hvor er de lokaliseret i byerne?

Har etniske minoriteter særlige boligønsker?

Særlige familieforhold giver behov for større boliger

• Storfamilier med flere generationer

• Forpligtelser til at huse husvilde familiemedlemmer

Etniske minoriteter køber sjældnere ejerbolig end andre med samme indkomst og familieforhold. De ønsker lige så ofte ejerbolig, men de

• har oftere usikre ansættelsesforhold, og er usikre på deres fremtid

• har sværere ved at få lån

• har ofte økonomiske forpligtelser i forhold til familie i oprindelseslandet

• investerer i nogle tilfælde i egne virksomheder, eller i fast ejendom i oprindelseslandet

De er derfor meget afhængige af udbuddet af lejeboliger

Forskel i statistisk sandsynlighed (marginal effects) for at flytte i ejerbolig mellem indkomstdecil 1 og andre deciler i Danmark

1 2 3 4 5 6 7 og 8 9 og 10

-2 0 2 4 6 8 10 12

Danskere

Østeruropæere Afrika og Vestasien Øvrige Asien

Indkomst decil

Etnisk gruppe

Etniske minoriteters præferencer for bosted

• Mulige årsager til at nogle bosætter sig i multietniske byområder med andre indvandrere eller fra egen gruppe:

1. Det er nemmere at få bolig her end andre steder 2. Ønsker at bo tæt på familie og venner

3. Ønsker at være en del af en etnisk socialt netværk

4. Frygter diskrimination og isolation i områder domineret af majoriteten

• Generelt i Europa og USA: etniske minoriteter ønsker ofte at bo i blandede områder, ikke i hverken helt ‘hvide’ eller helt ‘farvede’

Fordele og ulemper for etniske minoriteter ved at bo i nærheden af et etnisk socialt netværk

Fordele:

• Et stærkt etnisk/socialt netværk kan hjælpe den enkelte med at skaffe beskæftigelse og bolig, samt at agere i forhold til myndigheder. Især vigtigt for nyankomne

• Der er grundlag for at etablere forretninger med et udbud af varer fra oprindelseslandet og religiøse faciliteter

• Det giver tryghed at man ikke bor isoleret alene blandt majoritetsbefolkningen.

Mindre risiko for diskrimination og racisme. Forskel mellem grupper Ulemper:

• Større social kontrol

• Mindre kontakt med majoritetsbefolkningen

• Multietniske byområder har ofte lav status og sociale problemer

Dansk undersøgelse af etniske minoriteters præferencer (Skifter Andersen 2006)

• Kun få indvandrere i Danmark ønsker at bo i områder med et flertal af etniske minoriteter (ca. 2 pct.). Det gælder også i multietniske byområder

• Ca. 1/3 ønsker en blanding af danskere og etniske minoriteter i boligområdet

• 30 pct. at bo tæt på venner og familie

• Ønskerne om at bo i blandede områder og tæt på familie har en stærk sammenhæng med integration målt ved sprogkundskaber, beskæftigelse og sociale kontakter til danskere

Teori om indvandreres bosætningsmønster over tid:

‘Spatial assimilation’ (Chicagoskolen, Park 1924)

• Nyankomne indvandrere bosætter sig tæt på et etnisk netværk for at få støtte til etablering i deres nye land – ofte i centrale ældre byområder med dårlige boligforhold og lav indkomst

• Efterhånden som de integreres socialt, kulturelt og økonomisk fraflytter de indvandrerområderne og spredes i byen

Forudsatte antagelser for Spatial Assimilation

1. Nye indvandrere bosætter sig i byområder med etniske netværk (etniske enklaver) – kan kun delvist bekræftes

2. Med tiden vil de blive integreret økonomisk, socialt og kulturelt i det nye land.

Gælder ikke lige meget for alle grupper – nogle forbliver en etnisk underklasse 3. Denne integration vil ændre deres præferencer for at være en del af lokale

etniske netværk. Der er vist en sammenhæng mellem integration og præferencer

4. Disse ændrede præferencer fører til fraflytning fra indvandrerområder og til områder domineret af majoritetsbefolkningen. I USA store forskelle mellem grupper. I Europa mangelfuld forskning

Dansk undersøgelse af spatial assimilation (Skifter Andersen 2015)

• Registerdata om beboersammensætningen og alle flytninger, hvert år 1985-2008 for 9.000 danske byområder.

• Logistisk regression af hvilke faktorer der har betydning for bosætning i, og tilflytning til, multietniske byområder med hhv. 20+ og 40+ pct. ikke-

vestlige etniske minoriteter

• Beregning af den øgede sandsynlighed for at indvandrere bebor, eller flytter til, multietniske byområder afhængig af opholdstiden

• Resultaterne for beboelse afhænger af udviklingen gennem årene i den etniske sammensætning i de enkelte byområder

Statistisk overhyppighed for ikke-vestlige indvandrere i danske multietniske byområder 1985-2008 med hhv. mere end 20 og 40 pct. etniske minoriteter målt i forhold til nyindvandrede (%)

2-5 år0 6-10 år 11-15 år 16-24 år

20 40 60 80 100 120

Alle MB20+

Nyligt flyttede til MB20+

Alle MB40+

Opholdstid

Forskelle på til- og fraflyttere fra multietniske boligområder med mere end 40 % ikke-vestlige etniske minoriteter

Andel arbejdsløse

Indeks for

Ressourcer Integration

Tilflyttere 56% -68 -33

Fraflyttere 37% -14 -4

Beboere 46% -62 -34

Kilde: Skifter Andersen 2006

Segregeringsprocesser i multietniske byområder. Årsager til øget koncentration af etniske minoriteter

• ‘White flight’ af majoritetsbefolkningen– større fraflytning fra multietniske byområder end normalt fra områder med lignende boligudbud

• ‘White avoidance’ af do – mindre tilflytning end normalt

• Tiltrækning af etniske minoriteter, Større tilflytning end ‘normalt’

– enten pga. præferencer eller nemmere acces.

• Fastholdelse af etniske minoriteter. Mindre fraflytning end

normalt - pga. præferencer eller mangel på alternativer.

Mulige årsager til at majoritetsbefolkningens fravælger byområder med etniske minoriteter

• Forskel på årsager til ‘flight’ og ‘avoidance’. Avoidance har størst betydning

• Fordomme og antipati overfor etniske minoriteter.

• Hudfarve har betydning

• Er mindre blandt de der har kontakt med etniske minoriteter, men større blandt de øvrige i byer med mange etniske minoriteter

• Sammenhæng med om man opfatter etniske minoriteter som en trussel i relation til beskæftigelse, offentlige udgifter mm

• Ønsker om at bo i etnisk homogent område

• Sociale problemer og lav status i multietniske byområder (The racial proxy hypothesis)

• Dårligt fungerende skoler

Statistisk sandsynlighed (%) for mindre tilflytning og øget

fraflytning af danskere i byområder afhængig af andelen af ikke- vestlige etniske minoriteter i området

(korrigeret for social sammensætning i området og personlig indkomst og beskæftigelse mv. )

20-29 30-39 40-49 50 -59 60-69 70-

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Mindsket tilflytning Øget fraflytning

Andel etniske minoriteter i området (%)

Konklusioner om segregeringsprocesser omkring multietniske byområder i Danmark

• White avoidance har haft den væsentligste betydning

• Øget fraflytning af danskere har mindre betydning

• Tilflytning af etniske minoriteter er i stor udstrækning en følge af at danskere fravælger multietniske byområder

• Mindre betydning at etniske minoriteter forbliver i områderne

Betydningen af byernes fysiske strukturer og boligudbud

• Segregation skabes ved et samspil mellem social ulighed og ‘rumlig ulighed’

• Rumlig ulighed betyder at der er store fysiske og kvalitative forskelle på forskellige områder i byen

• Forskelle i kvaliteter som natur, nærhed til service, kultur og transport

• Forskelle i social status

• Forskelle i boligudbuddet

• Selv om forskellige mennesker har forskellige præferencer er nogle steder i byen generelt mindre attraktive for et flertal

• Segregation og rumlig ulighed interagerer over tid

• Adgang til områder er ofte betinget af adgang til boliger

• Den rumlige ulighed påvirkes af boligpolitik og fysisk planlægning

Boligmarkedets og boligpolitikkens betydning

• Segregation af boligtyper: Hvis forskellige typer af boliger er adskilte i byrummet har det stor betydning for segregationen i hvor høj grad etniske minoriteter har adgang til alle slags boliger

• Boligmarkedet er opdelt i ejerformer, som forskellige grupper har adgang til

• Indkomst segmentering: Forskellige indkomstgrupper har ikke lige adgang til forskellige boligformer

• Etnisk segmentering: Etniske minoriteter har ikke samme adgang til alle boligformer som majoritetsbefolkningen

• ‘Dual housing markets’: Stærk indkomst segmentering. Højindkomstgrupper bor fortrinsvis i ejerboliger, lavindkomstgrupper i udlejning, især sociale boliger

• ‘Dual rental markets’: Skarp opdeling mellem privat og social udlejning, som er forbeholdt de fattigste

Skæv boligplacering af ikke-vestlige etniske minoriteter

Statistisk sandsynlighed for flytning til boligformer sammenlignet med alle (Korrigeret for indkomst, beskæftigelse, alder, familietype mv)

Multietniske områder Almene Privat udl. Og andel.

Ejerlejligheder Parcelhuse

-60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80%

Årsager til etnisk segmentering af boligmarkedet

• Indkomstsegmentering - etniske minoriteter har lavere indkomst end

majoritetsbefolkningen. Men der er påvist en dårlig sammenhæng mellem indkomstsegmentering og etnisk segmentering

• Lavere tilbøjelighed til at købe ejerboliger

• Særlige præferencer for multietniske byområder, som ofte er domineret af lejeboliger og sociale boliger

• Manglende kendskab og ressourcer til at agere på boligmarkedet og manglende kontakt til udlejere

• Diskrimination fra udlejere, banker og ejendomsmæglere

• Sammensætningen af boligudbuddet. Manglende udlejningsboliger kan føre til

‘tvungen’ ejerskab i overbefolkede eller dårlige boliger

Årsager til fysisk adskillelse af boligformer

• Social ulighed og generelle markedsprocesser:

• De velstående efterspørger boliger i attraktive byområder -> disse områder er udbygget med dyre boliger af høj kvalitet, oftest ejerboliger

• De mindre vellønnede henvises til mindre attraktive områder, som udbygges med dårligere boliger, oftest lejeboliger

• Institutionelle forhold:

• Adgangen til forskellige boliger er påvirket af boligpolitikken

• Stat og kommuner har reguleret byudviklingen – fysisk planlægning mv

• Byggesektorens organisering: store firmaer og bygherrer bygger ofte store monotone områder med ens boligformer

• Ændringer i eksisterende boliger og byområder ved byfornyelse

Analyse af sammenhængen mellem segregation og boligmarked i de nordiske hovedstæder

• I alle 4 byer stærk offentlig planlægning, men kun i Helsingfors har man bevidst blandet ejerformer i nybyggeri og byfornyelse.

• Stockholm har flest indvandrere, Helsingfors færrest og nyere

• Oslo har få sociale boliger. Etniske minoriteter bor i andelsboliger

• Boligmarkedet er mest etnisk segmenteret i Helsingfors Analyser:

• Data om boliger og beboere i 2-3000 boligområder i hver by

• Beregning af indices for etnisk segmentering af boligmarkedet, ulige rumlig fordeling af boligtyper og etniske segregation

Sammenhængen mellem etnisk segregation og boligmarked i nordiske storbyområder

Etnisk segmentering af boligmarked Ulige rumlig fordeling af boligtyper Etnisk segregation

0 10 20 30 40 50 60

Helsingfors København Oslo

Stockholm

Årsager til forskelle i etnisk segregation mellem lande i Europa

• Indvandringens omfang, sammensætning og tidsforløb

• Økonomiske forhold: velstandsniveau og beskæftigelse

• Grad af økonomisk ulighed

• Etniske minoriteters grad af integration og majoritetsbefolkningens opfattelse af dem

• Befolkningens præferencer for etnisk homogene eller blandede boligområder

• Boligpolitikken og boligmarkedet

• Byernes bebyggelsesstruktur – ‘rumlig ulighed’ og lokalisering af boligformer Forskelle mellem typer af velfærdsstater?

Gruppering af velfærdsstater

• ‘Socialdemokratiske’ Universel velfærd (Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland)

• ‘Korporative’ Forsikringsordninger (Tyskland, Frankrig, Østrig, Belgien)

• ‘Liberale’ Marginal velfærd (Storbritannien, Irland, Schweitz, Luxemburg)

• ‘Sydeuropæiske’ Familiebaseret velfærd (Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Cypern)

• ‘Østeuropæiske’ nyere EU stater med forskellige systemer

Segregationsindikator for lande opdelt efter velfærdssystem (i hvor høj grad bor etniske minoriteter i multietniske byområder )

0 5 10 15 20 25 30

Sammenhængen mellem indvandringens omfang og etnisk segregation

3 5 7 9 11 13 15 17 19 21

10 15 20 25 30 35 40

Andel født i udlandet%

Indicator of concentration

Sweden Estonia

Ireland Austria

Germany Norway

UK Belgium

Slovenia Netherlands

France

Spain

Denmark Portugal

Finland Lithuania Hungary Czech Republic

Regression line

Andel af befolkningen der ønsker at bo i etnisk homogent boligområde

10 15 20 25 30 35 40 45 50

Indikator for i hvor høj grad majoritetsbefolkningen føler indvandring som en trussel (konkurrence om jobs, offentlige udgifter, kulturelle forskelle, kriminalitet)

Sammenhængen mellem ønsker om et homogent boligområde og opfattelse af indvandrere som en trussel

4.5 5 5.5 6 6.5 7

15 20 25 30 35 40 45 50

Indikator for opfattet trussel fra indvandrere

Foretrække homogene boligområder

Greece

Czech Republic Belgium

UK Portugal

Slovenia Poland

Germany Netherlands Ireland

France Italy Spain Austria

Switzerland Norway

Denmark

Finland Luxemburg

Sweden

Sammenhængen mellem præferencer for homogene boligområder og etnisk segregation

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Pref. For homogeneity Indikator of concentration

Andel af boliger, som ikke er ejerboliger, opdelt på ejerform

0 10 20 30 40 50 60 70

Other

Private rental Social rental

Etnisk segmentering af boligmarkedet i EU lande opdelt efter

velfærdssystem

Sammenhæng mellem etnisk segmentering af boligmarkedet og etnisk segregation i EU lande

20 30 40 50 60 70 80

0 5 10 15 20 25 30

Etnisk segmentering af boligmarkedet

Andel der bor i byområder med mange etniske minoriteter

Slo venia Austria

Spain Ireland Switze rland

Swe de n UK

Finland Portugal Be lgium

Hungary Norway Cze ch Re public France

Nethe rlands

Denmark Ge rmany

Poland

Har velfærdssystemer betydning for segregationen?

• Der er forskelle på segregationen mellem velfærdsgrupper, men også indenfor, bl.a. fordi omfanget af indvandring varierer.

• Ikke entydig sammenhæng mellem grad af velfærd og segregation. Liberale stater har størst segregation, fuldt af korporative

• Negative holdninger til indvandrere og multietniske byområder er mindst i Soc. Dem. lande og størst i Sydeuropa, men stor variation indenfor grupper. Har dog ingen sammenhæng med den faktiske segregation

• Stærk etnisk segmentering af boligmarkedet i Liberale stater og Sydeuropa, hvilket påvirker segregationen

• Ikke store forskelle i andelen af lejeboliger mellem landegrupper, bortset fra Sydeuropa, men flere sociale boliger i Soc. Dem. lande.

• I Korporative og Soc. Dem. Lande har planlægning ført til flere store ensartede byområder med sociale boliger

• Konklusion: Boligmarkedet og omfanget af integration har haft størst betydning for forskelle i segregationen mellem lande og velfærdsgrupper

Opsamling

• Etnisk segregation i Europa skyldes især forholdende på boligmarkedet og en tendens til at majoritetsbefolkningen fravælger multietniske byområder.

• Etniske minoriteters egne præferencer og boligvalg har kun en mindre betydning

• Opfattelserne af etniske minoriteter blandt majoritetsbefolkningen har betydning for både fravalg og tilvalg af multietniske byområder.

Indvandringens omfang har betydning her, men ikke entydigt

• Spatial assimilation findes også i Europa, men i forskelligt omfang i forskellige lande og blandt forskellige etniske grupper