Byområder med mange indvandrere fravælges ofte af flertallet
Alle lande vi sammenligner os med i Vesteuropa og Nordamerika har byområder, hvor der bor en høj andel af indvandrere og etniske minoriteter. I forbindelse med udarbejdelsen af min bog ’Ethnic spatial
segregation in European cities’, som udkom i England i juni måned, har jeg haft lejlighed til at gennemlæse forskningslitteraturen om årsagerne til denne udvikling.
Generelt er den etniske segregation mindre i Europa end i USA. Der findes kun få byområder – primært i England – med en høj koncentration af én bestemt etnisk gruppe. Men i mange lande er der byområder hvor mange forskellige etniske grupper er samlet. Segregationen varierer meget mellem etniske grupper, mellem byer og mellem lande. Danmark er et af de europæiske lande som har mindst segregation.
Kort fortalt er der tre hovedelementer som forklarer etnisk segregation: etniske minoriteters adfærd, majoritetsbefolkningens adfærd og forholdende på boligmarkedet – hvilke boliger har indvandrere adgang til og hvor er de lokaliseret i byerne.
Det er primært de ressourcestærke i samfundet som skaber segregation, fordi de kan vælge hvor de vil bo.
De svage er henvist til de byområder som fravælges af de stærke. Der har således altid været områder i byerne hvor de svage er blevet opsamlet. Tidligere var det især slumområder med dårlig boligstandard. I nyere tid har det ofte været socialt boligbyggeri i forstæderne såkaldte ’udsatte boligområder’. Det er områder som har svært ved at tiltrække de boligsøgende der selv kan vælge hvor de vil bo. Det er især fordi det er steder med synlige sociale problemer og lav social status. Det har desuden vist sig, at andelen af indvandrere i områderne har en stærk effekt på i hvor høj grad flertallet fravælger dem. Jeg har selv lavet en dansk undersøgelse, baseret på flytninger gennem 25 år, som viser at fraflytningen af personer med dansk baggrund er større i områder med mange indvandrere, og især at tilflytningen er drastisk mindre (se figuren). Det betyder at efterspørgslen efter boliger i områder med mange indvandrere er væsentligt lavere, hvilket gør det nemmere for familier med lavere indkomst at få en bolig. Da indvandrerne ikke har samme modvilje mod at bo i områderne har det betydet en selvforstærkende proces hvor ledige boliger i
indvandrerområder tilflyttes af flere indvandrere.
Der har været en omfattende forskning i hvorfor majoritetsbefolkningen i et land fravælger
indvandrerområder. En af forklaringerne er negative holdninger til etniske minoriteter baseret på frygt for negative konsekvenser af indvandring, som konkurrence om jobs, offentlige udgifter, kriminalitet og
kulturelle udfordringer. En Europæisk undersøgelse i 22 lande har således vist at der er en vis sammenhæng mellem disse holdninger og præferencer for at undgå områder med indvandrere. Det er især ved fravalg af tilflytning at sådanne holdninger kan have betydning, mens det har mindre betydning fra fraflytningen.
Negative holdninger til indvandrere er således mindre blandt de der har direkte kontakt med dem. For de, der bor udenfor områderne, har det vist sig at de negative holdninger er stærkest i byer med mange etniske minoriteter. Der er generelt en tendens til at lande med en stor minoritetsbefolkning også har den
stærkeste etniske segregation. Men forklaringen på majoritetsbefolkningens fravalg er også at
indvandrerområderne har en lav social status, og at der oftere er synlige sociale problemer både blandt indfødte og indvandrere. Desuden har forholdende i skolerne betydning.
Der er store forskelle mellem landene mht. indvandrernes valgmuligheder på boligmarkedet, og hvor de bor. Da de ofte har lav indkomst er udbuddet af boliger for familier med lav indkomst af stor betydning.
Valgmulighederne på boligmarkedet er meget afhængig af om man har råd til at købe en ejerbolig. Det har vist sig at indvandrerne sjældnere køber ejerboliger end andre med samme indkomst. Som forklaring er anført, at de har dårligere lånemuligheder, at nogen af dem sender penge hjem til familie i
oprindelseslandet eller investerer der, og at de har mindre stabile jobs og indkomst som gør dem usikre på fremtiden. De er derfor meget afhængige af adgang til lejeboliger med rimelige huslejer. Her er problemet ofte at der forekommer diskrimination. Det forekommer især i private udlejningsboliger, men i nogle lande også i sociale boliger. I Danmark er det vist, at indvandrere langt sjældnere flytter til private
udlejningsboliger og andelsboliger end danskere med samme indkomst (40 % sjældnere). I lande, hvor sociale boliger er nemt tilgængelige, er det derfor ofte her at indvandrerne koncentreres. I Danmark bor mere end halvdelen i almene boliger.
Når indvandrernes boligmuligheder er begrænset til bestemte boligtyper har det stor betydning hvordan disse er spredt i byrummet. Dette er påvirket af den planlægning og bypolitik, som byerne har ført. Den største etniske segregation er fundet i byer med en meget liberal bypolitik, hvor der er en stærk social segregation. Men etnisk segregation findes også i nogle byer med en social boligpolitik og stærk
planlægning, hvor man har bygget store byområder med ensartede boliger. Danmark er et eksempel på dette.
Siden indvandringen startede i USA i slutningen af 1800tallet har nyankomne ofte bosat sig i byområder med mange andre indvandrere – ofte fra samme land. Årsagen var primært, at de her kunne få hjælp og støtte til at finde jobs og lære at gebærde sig i det nye land, men også at det ofte var nemmere at få bolig her. Efterhånden som de blev integreret, og klarede sig bedre økonomisk, fraflyttede de områderne og bosatte sig i andre dele af byerne. Det er en mekanisme som også er fundet i Europa. Mine egne
undersøgelser i danske indvandrerområder har vist, at der er et ret stort gennemtræk. De der flytter væk er oftere i arbejde end beboerne som helhed, mens tilflytterne sjældnere er det. Min undersøgelse af
flytningerne gennem 25 år har desuden vist at indvandrerne i de første 10 år efter ankomsten i stigende omfang flytter til indvandrerområder for at få gode boliger, men efter 15 år i Danmark vender udviklingen og flere bosætter sig andre steder. Det er primært de der klarer sig økonomisk dårligst som forbliver i indvandrerområderne, ikke så meget fordi de vil bo sammen med andre indvandrere, men fordi de ikke har andre muligheder.
20-29 30-39 40-49 50 -59 60-69 70-
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Mindsket tilflytning Øget fraflytning
Andel etniske minoriteter i boligområdet (%)
Figurtekst: Mindsket statistisk sandsynlighed (%) for tilflytning af danskere til byområder, afhængigt af andelen etniske minoriteter, og øget sandsynlighed for fraflytning.