Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Variable tavler : en helhedsløsning

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

38

Den 23.11.2012 blev en variabel hastig- hedsbegrænsning sat i drift i krydset Løk- kensvej/Vråvej på hovedlandevej 451.

Baggrund

I 2009 blev der indgået en bred politisk aftale om ”En grøn transportpolitik”. Som en del af aftalen blev parterne enige om

at afsætte i alt 0,5 mia. kr. til en pulje for bedre trafiksikkerhed til udmøntning i pe- rioden 2009-2014. Som en del af forliget blev afsat 90 mio. kr. til bekæmpelse af grå strækninger. Udbedring af grå strækninger er en af flere arbejdsmetoder inden for den systematiske ulykkesbekæmpelse, som Vej- direktoratet udfører på statsvejnettet. Mens sortpletarbejdet typisk sigter på at forbedre sikkerheden på enkeltlokaliteter, sigter ar- bejdet med grå strækninger på at højne trafiksikkerheden generelt over et samlet vejforløb.

Krydset Løkkensvej/Vråvej er udpeget som en del af en sammenhængende stræk- ning på hovedlandevej 451. Konkret er strækningen fra Løkken og ca. 7 km mod nord udpeget som grå strækning. I forbin- delse med analysen er krydset vurderet som egnet til brug af variable hastighedsgrænser.

Krydsets placering på Løkkensvej samt om- rådet omkring kan ses på figur 1.

Krydset

Trafikken i krydset varierer meget henover døgnet, ligesom der om sommeren er væ- sentligt mere trafik end på andre tider af

Variable tavler

– en helhedsløsning

Troværdighed er på alle måder et essentielt aspekt i ethvert ITS-anlæg. Har trafikanten ikke tillid til, at anlægget har en reel funktion og ikke mindst virker, som det er tiltænkt, har det i langt de fleste tilfælde ingen effekt. Løsningen i et kryds, der umiddelbart virker som et ”skolebogs”-eksempel, vil sjældent være standardløsningen, da der for det meste altid vil være krydsspecifikke problemstillinger at tage hensyn til.

TRAFIKLEDELSE - ITS

året. Med placeringen af Børglum Kloster mod øst ad Vråvej, Løkken Strand Camping mod nordvest ad Kystvejen samt Løkken mod sydvest ad Løkkensvej er der anseelige trafikmængder både på Løkkensvej og til og fra sidevejene i sommerperioden.

Løkkensvej er den primære vej igennem krydset, mens Vråvej og Kystvejen er side- veje. Krydset er vigepligtsreguleret, og den generelle hastighedsbegrænsning på Løk- kensvej er 80 km/t.

Trafikanterne til og fra sidevejen kan have svært ved at vurdere ophold i trafikken til at passere, og således kan farlige situatio- ner opstå og risikoen for uheld øges. Dette er specielt tilfældet i sommerperioden, hvor trafikken i krydset øges, ophold i trafikken bliver færre, og trafikanternes tålmodighed bliver mindre.

Den variable hastighedsbegrænsning – standardløsningen

Vejreglen ”Variable vejtavler” dateret d. 30.

august 2011 beskriver standardløsningen til implementeringen af en variabel hastig- hedsbegrænsning i et vigepligtsreguleret vejkryds. Udformningen af krydset Løkken- svej/Vråvej adskiller sig ikke nævneværdigt fra standardløsningen.

Det opstillede anlæg indebærer således to variable tavler med dertilhørende under- tavler hhv. 50 meter og 200 meter før kryd- set samt en A11-tavle ”Farligt vejkryds” 250 meter før krydset. De variable tavler tæn- der, og skilter således hastigheden ned på primærvejen (i dette tilfælde til 70 km/t), når der detekteres krydsende trafikanter fra sidevejene eller i venstresvingssporene på primærvejen.

Den variable hastighedsbegrænsning – helhedsløsningen

Troværdighed er på alle måder et essentielt aspekt i ethvert ITS-anlæg. Har trafikanten

Af Rasmus Guldborg Jensen, COWI A/S

rgje@cowi.dk

René Juhl Hollen, Vejdirektoratet Aalborg rhp@vd.dk

Figur 1. Krydsets placering i området ved Løkken.

TRAFIK & VEJE • 2013 JANUAR

39

for at afvente og foretage deres venstresving.

Der blev yderligere placeret 2 mindre spoler umiddelbart foran den større spole i ven- stresvingsporene. Disse spoler skal retnings- koble den større spole for at eliminere uhen- sigtsmæssige detekteringer af trafikanter fra sidevejene.

Endeligt blev det indlagt som option, at der kunne placeres en ekstra detektor i hver venstresvingsbane. Disse detektorer skal detektere de venstresvingende, der træk- ker sent ind i svingsporet. Registreringerne på disse spoler kunne senere anvendes til at give et billede af trafikantplaceringen i svingbaner i kryds med lav trafik og med høj trafik til nytte for fremtidige lignende ITS-anlæg.

Løsningen i krydset Løkkensvej/Vråvej Efter endt prøvedrift d.23.11.2012 blev der afholdt afleveringsforretning, og den varia- ble hastighedsbegrænsning i krydset Løk- kensvej/Vråvej blev sat i drift.

”Skilteskoven” i krydset er reduceret med 10 skilte, og seks nye tavler er etableret i forbindelse med den variable hastigheds- begrænsning.

Optionen med ekstra detektorspoler i venstresvingsporene blev i sidste ende fravalgt til fordel for at retningskoble den større detektorspole i midten af krydset.

Den variable hastighedsbegrænsning på Løkkensvej endte ud i et troværdigt og overskueligt ITS-anlæg, der i alle situatio- ner informerer trafikanterne i krydset kor- rekt. Kun tiden vil vise, om anlægget får den ønskede effekt ved at sænke hastigheden på primærvejen i farlige situationer og dermed mindske risikoen og alvorligheden af evt.

ulykker.

Den endelige test af anlægget som en helhedsløsning skal stå i sommeren 2013, hvor ferietrafikken invaderer krydset.

<

ikke tillid til at anlægget har en reel funktion og ikke mindst virker, som det er tiltænkt, har det i langt de fleste tilfælde ingen effekt.

Dermed er løsningen i et kryds, der umiddelbart virker som et ”skolebogs”- eksempel, alligevel sjældent standardløs- ningen, da der for det meste altid vil være krydsspecifikke problemstillinger at tage hensyn til. En vigtig del af projekteringen, udbuddet, implementeringen, prøvedriften m.m. af en variabel hastighedsbegrænsning (og for så vidt ethvert ITS-anlæg) er derfor at forsøge at skabe den bedste helhedsløs- ning for netop den pågældende projektlo- kalitet.

Variable tavler – få blandt mange

Da Vejdirektoratet i samarbejde med Cowi påbegyndte projekteringen af den variable hastighedsbegrænsning i krydset Løkkens- vej/Vråvej, opstod det første krydsspecifikke problem i det helt indledende arbejde. Var der nogen der overhovedet ville bemærke, at der var opsat nye skilte i krydset?

Med en samlet skilteskov på knap 40 skilte i en radius af 300 meter fra krydset, vil seks ekstra tavler næppe få den ønskede/

nødvendige opmærksomhed. Derfor blev der i samme ombæring igangsat arbejdet med en trafiksanering i krydset, hvis pri- mære formål var at skabe fysisk plads til de nye skilte samt reducere sanseindtrykkene for trafikanten i krydset. Dermed skulle trafiksaneringen få den variable hastigheds- begrænsning til at fremstå mere tydelig og effektiv.

Skiltningen i krydset inkl. de nødven- dige tavler i den variable hastighedsbe- grænsning før trafiksaneringen kan ses på figur 2, mens skiltningen i krydset inkl. de nødvendige tavler i den variable hastigheds- begrænsning efter trafiksaneringen kan ses på figur 3.

Trafikantplaceringer i kryds

Under de indledende besigtigelser af kryd- set og SAT (Site Acceptance Test) blev flere krydsspecifikke problemer lokaliseret. Tra- fikantplaceringen i et kryds kan være helt unik. At tage højde for trafikantplaceringen i et kryds med meget varierende trafik- mængder er således en ekstra udfordring, da trafikanter ikke nødvendigvis placerer sig på samme vis i det samme kryds med hen- holdsvis høje og lave trafikmængder.

1. I krydset Løkkensvej/Vråvej var det ty- deligt, at venstresvingede trafikanter fra primærvejen generelt ikke udnyttede svingbanens fulde længde, men trak sent ind for at foretage venstresvinget. Denne situation vil være anderledes om som- meren, da trafikmængderne øges og ma- gasinkapaciteten i venstresvingssporene derfor vil blive bedre udnyttet.

2. En venstresvingende trafikant fra pri- mærvejen foretager sit venstresving i to forskellige kurver alt efter om der er en modkørende venstresvingende eller ej.

3. Trafikanter fra Kystvejen og Vråvej skal (udover ved højresving) krydse det samme areal, hvor de venstresvingende fra primærvejen afventer et venstresving, og til tider foretages venstresving fra side- vejene i to tempi med ophold på midten af primærvejen.

Det står således klart, at den optimale detektorplacering ikke nødvendigvis vil være den samme baseret på trafikmæng- derne set over hele året. Mange problem- stillinger og løsninger realiseres derfor også først, når anlægget bliver udsat for den reelle trafik og påvirkninger i krydset (SAT).

Løsningen på detektorplaceringen i krydset blev en større spole placeret i mid- ten af krydset. Spolen skal detektere ven- stresvingende fra primærvejen fra begge retninger lige meget, hvor de placerer sig

Figur 2. Skiltningen i krydset inkl. de nødvendige tavler til etableringen af den variable hastighedsbegrænsning før trafiksaneringen.

(De grå felter indikerer et skilts tidligere placering).

Figur 3. Skiltningen i krydset inkl. de nødvendige tavler til etableringen af den variable hastighedsbegrænsning efter trafiksaneringen.

(De grå felter indikerer et skilts tidligere placering).