Anerkendelsesfravær og opmærksomhedskunst Nørgaard, Britta Kusk
DOI (link to publication from Publisher):
10.5278/vbn.phd.socsci.00004
Publication date:
2015
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Nørgaard, B. (2015). Anerkendelsesfravær og opmærksomhedskunst: En fænomenologisk undersøgelse af mødet mellem den voksne borger med intellektuel funktionsnedsættelse og den professionelle. Aalborg Universitetsforlag. (Ph.d.-serien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet). DOI:
10.5278/vbn.phd.socsci.00004
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
ANERKENDELSESFRAVÆR OG OPMÆRKSOMHEDSKUNST
EN FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE AF MØDET MELLEM DEN VOKSNE BORGER MED INTELLEKTUEL FUNKTIONSNEDSÆTTELSE OG DEN PROFESSIONELLE
BRITTA KUSK NØRGAARDAF
PH.D. AFHANDLING 2016
VÆR OG BRITT A KUSK NØRGAARD
ANERKENDELSESFRAVÆR OG OPMÆRKSOMHEDSKUNST
EN FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE AF MØDET MELLEM DEN VOKSNE BORGER MED INTELLEKTUEL FUNKTIONSNEDSÆTTELSE OG DEN PROFESSIONELLE
af
Britta Kusk Nørgaard
Januar 2016
.
Ph.d. vejleder: Professor emeritus, Mogens Pahuus,
Aalborg Universitet
Ph.d. bi-vejleder: Associate Prof. Jan Brødslev Olesen
Aalborg Universitet
Ph.d. bedømmelsesudvalg: Professor Antje Gimmler (formand)
Aalborg Universitet
Lektor Frank Bylov
UC Syddanmark
Professor Tone Sævi
NLA Høgskolen Bergen
Ph.d. serie: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,
Aalborg Universitet
ISSN: 2246-1256
ISBN: 978-87-7112-246-6
Udgivet af:
Aalborg Universitetsforlag Skjernvej 4A, 2. sal 9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 7140 aauf@forlag.aau.dk forlag.aau.dk
© Copyright: Britta Kusk Nørgaard
Trykt i Danmark af Rosendahls, 2015
Normalsider: 565 (a´ 2400 anslag inkl. mellemrum, alt inklusiv)
OM FORFATTEREN,
Britta Nørgaard er uddannet cand.mag i kommunikation og tysk fra AAU. Før det er hun uddannet folkeskolelærer og har arbejdet mange år i den danske folkeskole. Gennem mange år har hun arbejdet som seminarielektor på primært pædagoguddannelsen, som i dag er en del af University College Nordjylland. Her har hun deltaget i en række udviklingsarbejder, og gennem en årrække har hun været aktiv i censorformandskabet for de pædagogiske diplomuddannelser. Hun har deltaget i internationalt samarbejde iden for det sociale arbejdes område, bl.a. med uddannelsesevaluering i Letland. Herudover har hun arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, med organisationsudvikling og uddannelsesudvikling, bl.a. i forhold til den ene af projektets målgrupper. Britta har en række publikationer bag sig med fokus på kommunikation og anerkendelse.
‘Absence of recognition’ and the ‘art of attention’ – a phenomenological investigation of the meetings between adults with intellectual disability and professional social and care workers.
The focus of this investigation is on giving a voice to a group of people who seldom have a voice because of their intellectual disability. How does this group of people experience encounters with, and especially the understanding they receive from, professional staff who are often a very important part of their everyday life? Is it possible to shed light on the significance of certain essential factors characteristic of this type of encounter? This investigation is based on a phenomenological perspective, with inspiration from both Critical Theory and a critical, hermeneutic way of thinking. This approach dominates the methodological approach for the empirical work, as well as theoretical processing of case material. The empirical data focuses on 2 cases, each consisting of interviews with the individuals concerned, informal conversations, focus group interviews with staff, and other observations of daily activities. In chapter four there is a discourse analysis and further analysis of relevant documents.
This thesis is not a purely philosophical project, and yet central philosophical terms play a significant role in my work. To shed light on themes from my empirical work, I use both phenomenology and social philosophy and by this process, conditions restricting the citizen‟s autonomy and self-realization appear. As a researcher with this approach, I am in a normative position: I consider this project placed between disability-research, philosophy, and social work/social pedagogy, and incorporating both philosophical and critical perspectives.
Chronologically, there is no parallelism between my process of writing and that of research. In, using a phenomenological approach there appears sometimes, in the empirical work surprising new themes, the value of which are more or less apparent at different stages in the process of research. If I could draw my process of research together with the results of my research, it should be drawn as a hermeneutic spiral consisting of many strings. My work is
presented without regard to the chronology of the process, in order to clarify the argumentation and my research results to the reader.
The project is divided in 4 parts – almost matching the following research questions:
How, and if possible to what degree, are recognition, respect and understanding – or lack of these phenomena as resentment, outrage, violation, disrespect, lack of understanding) experienced in encounters between adults with intellectual disability and professional social and care workers? This is the main question throughout the thesis project, but it is mainly dealt with in Chapter 6, 7, 8 and 9.
How, and if possible to what degree, can values such as recognition, respect and understanding be found in legal texts and professional or political papers, programs, educational orders etc. relating to people with intellectual disabilities? To what degree can one document consistence between the level of discourse and the level of professional praxis , and is it possible to explain such findings from a political or an ideological perspective? These questions are mainly treated in chapter 3, 4 and 5.
How, and if possible to what degree, are educated professionals after graduating ready to realize these values of recognition, respect and understanding, in relation to people with intellectual disabilities and can we identify what promotes and prevents application of these values in practice. Can such reflections be useful in influencing educational programs and politics? This question can be followed in chapter 3, 4, 5, but mainly in chapter 10.
Part 1, identical with chapter 1 and 2. Chapter 1 is an introduction to the topic and a discussion of the designations and terms used in my project. I present a view of the field as it is in Denmark, and also in neighboring countries, with a special interest in the German tradition.
The German tradition represents an approach that combines several different perspectives that closely match my approach. Pedagogy, philosophy and sociological themes are more closely combined in the German tradition than elsewhere.
In chapter 2 I present my methods, both theoretically and in relation to my empirical work examining the actual case meetings. The choice of method is related to values that I consider should be reflected in such meetings and I want, as far as possible, to let the individuals with intellectual disability and the social and care professionals express themselves in my work. A phenomenological approach is
I also describe how I processed the material related to the empirical work in practice (e.g. with interview guides, etc.) Finally, I describe how I work towards an analysis of the material from the 2 case studies, wherein I combine a phenomenological and hermeneutic approach.
It is important for me to work with a phenomenological approach in order to expose the first person perspectives in the case studies. At the same time, it is important to enable theory to shed light on the actual live experiences in the study. Furthermore, it is important to test and validate these insights intersubjectively. In such a way, one may attain a deeper understanding of the conditions underlying the observed phenomena. Insisting on this approach with precisely this group of people involves some difficulties, but these difficulties are greatly overshadowed by the value of these adults with intellectual difficulties telling about their own life experiences.
Part 2, consisting of chapters 3, 4 and 5, is a contextualizing of my approach within the field of study. Part 2 can also be seen as an analysis of, and framework for, the conditions and values intrinsic to the professional encounter/meeting. Together with knowledge from my literature review, part 2 will establish an essential background for explaining certain phenomena that appear from my research material.
Chapter 3 is an introduction to an “ethical mapping”. This “map” is used in qualifying the analysis and discussion of values, terms and concepts necessary for my further research process. This chapter reflects the ontology used and my experiences with the target group. I briefly present well known ethical traditions, but primarily argue that it is necessary to expand and refine the ethical approach in this field of study. I analyze different ethical approaches, and use this work later in my investigation of the empirical data. I try to deepen an ethical understanding of the circumstances considered here with a concept of recognition (acknowledgement, acceptance) and, somewhat new in a Danish context, I also introduce the terms of ethics by deputy or advocacy.
Chapter 4 contains a macro- and a meso-perspective. Here I present, analyze, and discuss official documents, such as policy-papers, legal documents, conventions, etc. I also present and discuss general political and administrative tendencies relevant to the field of study, using methods of document and discourse analysis. Consideration of these materials is not exhaustive, as many different factors affect encounters/meetings between professional care workers and people with intellectual disability. Chapter 4 is also inspiration for a personal approach to establishing a contemporary diagnose, as described in chapter 5.
In chapter 5, I elucidate a contemporary diagnose with inspiration from three –- essential theoreticians for my work: Jürgen Habermas, Michel Foucault and Axel Honneth. All of them are worried about tendencies close to reification and instrumentalization in modern society. There can be recognized many reasons for stress affecting individuals and their interaction in society and administrative, economic and political conditions are very important. One can imagine a pressure of individualization and performance on the individual, could affect the quality, and possibly jeopardize a professional meeting/encounter. From a viewpoint incorporating all three of these theoreticians, I focus on the term “meeting” related to the term “contemporary diagnosis”. Through this process a social philosophical perspective becomes clear, supporting my focus on some of the barriers preventing people with intellectual disabilities to live “a good life”.
Part 1 and 2 combined are an introduction to my field of study and a contextualization of the topic, together with analysis, elements and material that contribute to answering my research questions, especially question 2, but also parts of questions 1 and 3.
Part 3 consists of chapter 6, 7, 8 and 9. Here I present analysis, theoretical inspired perspectives, reflections and discussions concerning the essential themes emerging from my data material that are most relevant for the “meetings/encounters” studied.
In chapter 6, I work with meetings/encounters in general using my previous work and theoretical inspiration as framework. It becomes obvious how complex this type of meeting is and how many
and room in which the encounter occurs and in the communication between the adult with intellectual disability and the professional, but also in other contexts, such as ethical context, wherein values and attitudes towards the other (perhaps very different) persons can be seen. The analysis in this project, shows that apparently obvious concepts, often related to this type of professional meeting, e.g.
recognition, communication, symmetry and asymmetry , may contain many more meanings and subtle distinctions than are commonly recognized .
In chapter 7, ‘quality of life‟ is the theme. Different approaches to the theme are discussed and related to examples and analysis. I present „quality of life‟ as it is presented in the professional literature, and in legal texts and conventions. I also present an approach to quality of life inspired from the term “life-world”. The analysis shows that even if the term “Quality-of-life” is often used and seems well- known as a concept, one often experiences vagueness in the use of the term. Theory presents a list of factors contained in the term “quality of life”, but in texts from law and conventions, the term is not defined at all, and the elements in lifeworld- appear abstract. Professional social and care workers express concerns about their subjective understanding of “quality-of-life”, which can be biased, and also that structures defining the professional work could constitute a more or less conscious bias.
The focus in chapter 8 is on autonomy and self-determination. Here I use parts of chapter 3, about ethics and ontology. The terms autonomy and self-determination are often used together with their opposite meanings, and often there is a dichotomy without any clarification of the concepts. A combination of comments from praxis together with a theoretical clarification of the above terms shows that there is no truism in the dichotomy between autonomy and dependence. Time and actual tendencies might cause a bias, when prioritizing autonomy without recognizing and taking into consideration human‟s mutual interdependence.
Chapter 9 tells about the concept of professionalism and about dilemmas in professional work. Theories, arguments and discussions
from earlier chapters are used to shed light on, and discuss these dilemmas. It concerns different understandings of the concept of profession, and certain specific ethical dilemmas, and here I see recent German philosophers presenting new perspectives in discussing ethics by deputy or advocacy. Dilemmas in professional meetings become obvious, and show many different aspects. Using Scuilli, I present another perspective on how to understand a profession, and I think his supplement to the concept can give a better understanding of the social and care work professional working in this field.
Part 4 comprises chapter 10, and here I work with my question of education. One part of the chapter is empirically based, with analysis of focus-group interviews with students engaged in a relevant education. Another part of the chapter is theoretical, using elements from the discussion of ethics in chapter 2, but also relating to general discussions of education. Methodologically, I use the same approach as is presented in chapter 2 while analytically; I use the same approach as in part 3.
Also here in chapter 10 the German tradition is obvious, with constructive contributions to discuss how ethics are part of the professional meeting/encounter. Many of the themes in my project point out the importance of involving the human body and attention, combined with ethics, in education of care workers, closely related to, and integrated in, praxis. The point of discussion here is whether some of the dilemmas that I reveal in this socially related professional field are mirrored in educational contexts. It could be discussed, whether professionals in the course of their education, are supported in developing the skills necessary for a “successful” meeting?
In this chapter it becomes clear how social philosophical reflections influence this project and my understanding of the subject. I illustrate this in discussing a list of barriers for a “good or successful meeting”
as they have emerged from analysis of my data material.
Chapter 11 consists of conclusive remarks and critical perspectives, together with recommendations and advice related to this complex field, wherein the professional meeting takes place.
AFHANDLINGENS OPBYGNING
”Anerkendelsesfravær og opmærksomhedskunst – en fænomenologisk undersøgelse af mødet mellem den voksne borger med intellektuel funktionsnedsættelse og den professionelle”
KORT LÆSEVEJLEDNING
Hvis man søger et hurtigt overblik anbefales det at søge ”Kort udgave” i bilag 10. Her præsenteres mit ph.d.arbejde i kort form uden mange teoretiske og argumentatoriske mellemregninger. Ellers giver det danske resumé et overblik over afhandlingens indhold og opbygning.
I bilag findes der konkrete arbejdspapirer fra både dokumentanalyse, fra forarbejde til empirisk arbejde, eksempler på analyseelementer samt en lille oversigt over den formidlingsproces, som også har fulgt mig i arbejdet med afhandlingen.
Bedømmere har ud over det foreliggende materiale også adgang til anonymiserede udskrifter af al mit datamateriale fra det empiriske arbejde. Den skriflige form sendt via USB-sticks er valgt til sikring af anonymitet, idet der er tale om ganske karakteristiske stemmer og måder at tale på.
RESUMÉ
At lade en gruppe mennesker, som ofte ikke får stemme pga. deres intellektuelle funktionsnedsættelse, komme til orde er i fokus for denne undersøgelse. Hvordan oplever denne gruppe sig mødt og forstået af de professionelle, som er en stor del af målgruppens hverdag, og kan man belyse, hvilken betydning en række centrale rammefaktorer har for dette møde?
Afhandlingen er båret af flg. forskningsspørgsmål:
Hvordan og om muligt i hvilket omfang opleves anerkendelse, respekt og forståelse eller mangel herpå (krænkelse, disrespekt, mangel på forståelse) i mødet mellem professionelle og mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse? Dette spørgsmål kan ses som overordnet og behandles gennem hele projektet, men mest konkret i kap. 6, 7, 8 og 9.
Hvordan og om muligt i hvilken udstrækning kan værdier som anerkendelse, respekt og forståelse i relation til mennesker med nedsat intellektuel funktionsevne aflæses af lovtekster, professionelle og politiske målsætninger, programmer, uddannelsesbekendtgørelser mm, og i hvilket omfang kan man aflæse en mulig (u)overensstemmelse mellem et diskursivt og et praktisk-professionelt niveau og om muligt forklare disse forhold ud fra politiske og/eller ideologiske tendenser? Dette spørgsmål behandles primært i kap. 3, 4 og 5.
Hvordan og om muligt i hvilket omfang er den professionelle klar til at indfri værdier som anerkendelse, respekt og forståelse i relation til den omtalte målgruppe og om muligt identificere fremmere og hæmmere herfor efter endt uddannelse? Kan disse overvejelser give anledning til overvejelser vedr. uddannelsestænkningen? Dette spørgsmål bearbejdes dels i kap. 3, 4 og 5, men mest konkret og uddybende i kap.10.
Kronologisk er der ikke tale om parallelitet mellem den skriftlige formidling og forskningsprocessen. Den fænomenologiske tilgang har betydet, at der bl.a. i det empiriske arbejde af og til dukker overraskende temaer op, ligesom bestemte værdier er trådt tydeligt frem eller på et andet tidspunkt måske er veget tilbage for andre. Det betyder, at en spejling af min forsknings- og erkendelsesproces skulle gengives som en avanceret mange-strenget hermeneutisk spiral. Jeg vælger derfor at præsentere mit arbejde uafhængig af kronologien i håb om at tydeliggøre mine forskningsresultater og samtidig give læseren mulighed for at finde og følge en rød tråd.
Min undersøgelse tager udgangspunkt i et fænomenologisk perspektiv suppleret med en hermeneutisk tilgang og med dele af Kritisk Teori som refleksionsrum. Således trækker jeg på inspirationen fra disse tilgange både ift. den overvejende del af projektets empiriske metodegrundlag og arbejde og ift. den mere teoretiske bearbejdning af mit materiale. Det empiriske arbejde, som har fokus på 2 cases, består af bl.a. af borgerinterviews, mere uformelle samtaler, fokusgruppeinterviews, observationer i forskellige sammenhænge, og herudover er der i kap. 4 tale om bl.a. diskurs- og dokumentanalyse.
Der er ikke tale om et filosofisk projekt, og alligevel viser en række centrale begreber fra filosofien sig at spille en betydningsfuld rolle. I belysningen af de temaer, som fremstår på baggrund af mit empiriske
autonomi og selvvirkeliggørelse. Det betyder samtidig, at jeg som forsker med dette udgangspunkt også indtager en normativ position.
Jeg ser projektet som placeret mellem handicapforskning, filosofi og socialt arbejde/pædagogik, og projektet reflekteres eller finder resonans ift. til filosofiske og kritiske perspektiver.
Projektet kan overordnet ses i 4 dele:
Del 1 udgøres af kap.1. og 2 med hhv. indføring og metodedel. Kap.1.
rummer en bred indføring i feltet og drøftelse af en række af de betegnelser og begreber, der anvendes i projektet. Der gives et indblik i feltet, som det ser ud i Danmark, i vore nabolande og med et særligt fokus på en tysk tradition for en kobling af tilgange til feltet, som i stor udstrækning matcher min tilgang. Pædagogik, filosofi og det mere samfundsmæssige ses tydeligere i den tyske tradition end andetsteds.
Kap.2 rummer en indkredsning og præsentation af min metode – både teoretisk og i forhold til at arbejde med data og empiri i forhold til at undersøge de konkrete ‟møder”. Mit valg af metode hænger sammen med de værdier, som jeg selv mener, mødet kan reflektere, og jeg ønsker i vid udstrækning at lade borgeren og den konkrete professionelle komme til orde. Den fænomenologiske tilgang introduceres og diskuteres, ligesom den suppleres med både hermeneutiske vinkler, inspiration fra Kritisk Teori og fra begrebet phronetisk forskning. Herudover beskrives den konkrete udarbejdelse af materiale i forbindelse med det empiriske arbejde, interviewguides etc. Endelig beskrives, hvordan jeg arbejder mig frem til den konkrete analyse af materialet fra de 2 cases, hvor koblingen mellem fænomenologi og hermeneutik igen bringes i anvendelse.
Det er vigtigt for mig at arbejde fænomenologisk og få et første- persons-perspektiv frem, og samtidig anser jeg det for væsentligt at perspektivere disse oplevede erfaringer med teori og intersubjektiv afprøvning og validering for herigennem at nå frem til en anden form for forståelse end den helt umiddelbare. At insistere på denne metodiske tilgang til netop disse borgere kan synes forbundet med indbyggede vanskeligheder. Værdien af at lade de mennesker, som
det hele drejer sig om, fremsætte deres levede erfaringer har dog langt overskygget eventuelle vanskeligheder.
Del 2, som rummer kapitlerne 3, 4 og 5, handler overordnet om kontekstualisering af feltet, af mig og min tilgang hertil. Del 2 kan også ses som en analyse og rammesætning af en række vilkår og værdier for det professionelle møde. Sammen med den viden, som mit review giver, vil del 2 udgøre en væsentlig del af den baggrund, hvorpå fænomener i senere afsnit vil fremstå – eller træde frem af mit datamateriale.
Kapitel 3 rummer en introduktion til ”et etisk landkort”, som kan være grundlag for en kvalificering af nogle af de vilkår for og arbejde med ‟mødet”, som fremkommer gennem mit arbejde, ligesom en række andre værdier og begreber, som fremstår som centrale for at bearbejde mine data, introduceres, analyseres og diskuteres i relation til feltet. Kapitlet rummer overvejelser, som både er præget af mit udgangspunkt og af de erfaringer, som jeg er blevet introduceret til og har gjort mig undervejs i mit arbejde. Jeg præsenterer kort velkendte etiske tilgange, men kapitlet rummer primært en præsentation og argumentation for at nuancere den etiske tilgang til feltet. Dette sker på baggrund af en analyse af en række etiske tilgange, som konkretiseres senere i projektet i forbindelse med bearbejdning af data fra det empiriske felt. Konkret uddybes etik på baggrund af anerkendelsesbegrebet, og som noget nyt i en dansk sammenhæng introduceres til begreberne stedfortrædende eller advokatorisk etik.
I kapitel 4, som rummer et makro- og meso-perspektiv, præsenteres, analyseres og diskuteres forskellige officielle dokumenter i form af politikker, bekendtgørelser, konventioner o.l. ligesom mere generelle politiske og administrative tendenser for området introduceres og diskuteres. Kapitlet benytter både dokumentanalyse og diskursanalytiske elementer i bearbejdningen af en række forskellige dokumenter. Mange forhold gør sig gældende ift. til at rammesætte mødet mellem borgeren med intellektuel funktionsnedsættelse og den professionelle, og der er således tale om fremstilling og analyse af ganske mange og komplekse forhold, uden at fremstillingen kan ses som udtømmende. Samtidig giver kap.4 stof til en personlig tilgang til udarbejdelse af samtidsdiagnosen i kap.5.
og Axel Honneth. Alle tre har bekymringer for tendenser, der nærmer sig tingsliggørelse og instrumentalisering. Der iagttages pres på vores interaktionsformer – af forskellige grunde, hvor administrative, økonomiske og politiske forhold gør sig gældende. Der er pres på den enkelte, og sådanne individualiserings- og præstationspres kan betyde en kvalitetsændring og en mulig fare for det professionelle møde.
Gennem en optik, der bygger på de tre teoretikere, forsøger jeg at sætte fokus på mødet i relation til begrebet samtidsdiagnose.
Herigennem træder et socialfilosofisk perspektiv frem, som understøtter, at jeg gennem mine analyser af det professionelle møde, retter lyset mod nogle af de barrierer, som mennesker med nedsat intellektuel funktionsevne oplever for at kunne leve det gode liv.
Samlet rummer del 1 og del 2 en indføring i mit felt, en kontekstualisering af temaet samt analyse, elementer og materiale til besvarelse af mine undersøgelsesspørgsmål. Derfor afrundes kapitel 5 med en opsamling af analytiske pejlemærker rækkende frem mod analysekapitlerne 6 – 10.
Del 3 rummer kapitlerne 6, 7, 8 og 9, og her præsenteres analyse, teoretisk perspektivering, refleksion og diskussion af de centrale temaer, som gennem min databearbejdning fremstår som centrale for
‟mødet‟.
Det handler i kapitel 6 om ‟mødet‟ generelt. I den konkrete analyse sker en teoretisk relatering til de foregående afsnit. Mødets kompleksitet tydeliggøres, og data godtgør, at der er mange forhold, der skal spille sammen, for at man tilnærmelsesvist kan tale om det vellykkede møde. Kompleksiteten foreligger på mange planer: i det fysiske rum og møde; i kommunikationen mellem borgeren og den professionelle, men også i mange andre sammenhænge samt i etikken med værdier og holdninger til det andet, måske anderledes, menneske. Analysen peger på, at den tilsyneladende selvfølgelighed, hvormed begreber som f.eks. anerkendelse, kommunikation, symmetri og asymmetri ofte forbindes med i det professionelle møde, kan have mange flere betydninger og nuancer.
I kapitel 7 handler det om livskvalitet, hvor forskellige tilgange til begrebet diskuteres i gennemgangen af eksempler og analyse. Det gælder dels en tilgang, som er repræsenteret i faglitteratur og i lov-og konventionstekster, dels en tilgang som en inspireret af begrebet livsverden. Analysen viser, at selv om livskvalitet ofte bruges, så kan der være en række uklarheder forbundet hermed. Teorien oplister en række faktorer; i lov- og konventionstekster defineres begrebet ikke, og livsverdenselementer synes abstrakte. Når man samtidig oplever de professionelle italesætte deres bekymring for, at deres subjektive opfattelse spiller kraftigt ind ift. realisering af borgernes livskvalitet, så kan der tydeligvis også være tale om bias, ligesom de strukturer, som det professionelle arbejde er indfældet i, også udgør et mere eller mindre bevidst bias.
I kapitel 8 er autonomi og selvbestemmelse i fokus, og her trækker jeg på dele af kap.3 om etik, menneskesyn mm. Begreberne og deres modsætning er ofte anvendte begreber, og der er ofte tale om dikotomier uden nogen egentlig begrebsudredning. Sammen med udsagn fra praksis og en teoretisk udredning af begreberne viser eksempler, at det modsætningsfyldte mellem f.eks. autonomi og fremmedbestemmelse ikke er en selvfølge, og at vi kan være farvet af tiden, når autonomien fremhæves uden at tage højde for og erkende, at vi alle er afhængige.
Endelig handler kapitel 9 om professionsbegrebet og dilemmaer i det professionelle arbejde, og igen inddrages teorier og præsentationer fra tidligere afsnit til belysning og diskussion af disse dilemmaer. Det gælder professionsforståelser, og det gælder etiske dilemmaer af en særlig karakter, hvor nyere tyske filosoffer i deres behandling af bl.a.
stedfortrædende etik kaster nyt lys over analysen. Det dilemmafyldte i det professionelle møde tydeliggøres her, og dilemmaerne har mange aspekter, som jeg forsøger at indfange. Endelig indføres med Scuilli et supplement til den gænge professionsforståelse, som kan give en øget forståelse af den professionelle, der arbejder i dette felt.
Del 4 udgøres af kapitel 10 og rummer behandling af spørgsmålet om uddannelse. Der er tale om dels et empirisk afsnit med analyse af fokusgruppeinterviews med professionsbachelorstuderende, som er undervejs i uddannelsen til det borgerrettede professionsarbejde, dels et teoretisk afsnit med en perspektivering til bl.a. mit afsnit om
benyttes overordnet samme analytiske tilgang som i del 3.
Også i kap.10 trækkes der på tidligere afsnit, og igen trænger den tyske tradition sig på med konstruktive bidrag til en nuancering af, hvordan etikken indgår som et element i det professionelle møde.
Samtidig peger en lang række af projektets temaer frem mod generelt at inddrage krop, opmærksomhed og etik i uddannelsen af de professionelle på en praksisnær og integreret måde. Det diskuteres her, om en række af de dilemmaer, der er tydeliggjort i det sociale arbejde, genspejles i de tendenser, man ser i uddannelsesmæssige kontekster. Det kan derfor diskuteres, om den professionelle gennem sin uddannelse støttes i at udvikle de kompetencer, som muliggør det vellykkede møde.
Her tydeliggøres det endvidere, hvordan socialfilosofiske overvejelser spiller ind på mit projekt og min forståelse i en opsamlende perspektivering af en række af de barrierer for det gode møde, der fremstår på baggrund af mine analyser.
Herefter kommer konklusion og en kritisk perspektivering i kap. 11, som samtidig rummer en række anbefalinger eller gode råd i forhold til det komplekse felt, hvori mødet udspiller sig, og hvor jeg ser uddannelse som et væsentligt element i forhold til at forbedre mulighederne for at leve det gode liv, når det gælder mennesker med nedsat intellektuel funktionsevne.
Arbejdet med Anerkendelsesfravær og opmærksomhedskunst – en fænomenologisk analyse af mødet mellem den voksne borger med intellektuel funktionsnedsættelse og den professionelle har personligt været berigende for mig. Det skyldes ikke mindst de mange borgere og professionelle, som har lukket mig ind i deres verden og har fortalt mig om den, ladet mig observere og være med. Uden den åbenhed og den tillid havde dette arbejde ikke været muligt. Det er jeg meget taknemlig for.
Herudover er der naturligvis en lang række andre mennesker, som gennem forskellige former for inspiration, støtte og opmuntring har gjort det muligt at varetage mine øvrige forpligtelser på mange områder. Ikke mindst tak til mine vejledere, Mogens Pahuus og Jan Brødslev Olesen. Mogens, som har været en berigende samtalepartner gennem mange år, og Jan, som med et skarpt og kritisk blik lige skulle vænne sig til min arbejds- og skrivestil. Tak, fordi I holdt ud! Og tak til Kristen, min mand, som selv kender til det med at være dybt engageret i sit arbejde, og som derfor har givet mig plads til denne fordybelse. Tak til vores søn, Jens, for at have lagt øre til frustrationer, inden jeg kom i gang, og som har været en god sparring, når noget skulle oversættes til engelsk. Også tak til min arbejdsplads, mine kolleger i UCN og andre ph.d.-studerende fra ind- og udland, som jeg har mødt undervejs. En del af denne tak skal formuleres på tysk, idet et ophold ved Universitetet i Köln gav mig en oplevelse af at være på rette vej. Så tak til Professor Markus Dederich og hans stab.
Den tyske inspiration viser sig meget tydeligt i arbejdet.
Efter et langt og interessant arbejdsliv, hvor uddannelse, pædagogik og kommunikation har været omdrejningspunkt i forskellige sammensætninger og afskygninger har det været en stor fornøjelse at have fået mulighed for at dykke dybere ned i spørgsmål, som jeg finder meget essentielle. Her afspejler afhandlingen også en meget personlig erkendelsesinteresse.
Hvordan møder vi mennesker generelt hinanden, og hvilke værdier og perspektiver kan der ligge i begrebet møde? Uden altid at have italesat det eksplicit kan jeg retrospektivt overveje, om ikke det har været det afgørende omdrejningspunkt for mit arbejdsliv. Der er aspekter af
dette møde, som jeg har undersøgt i tidligere arbejder – det handler om mødet i undervisningen, om magt og kommunikation, om anerkendelse, om dømmekraft og meget andet.
Når jeg samtidig har mit daglige arbejde på det, der indtil for nylig hed et pædagogseminarium, og jeg har arbejdet med både dannelse og uddannelse i forskelligt regi, - også direkte med gruppen med intellektuelle funktionsnedsættelser, så blev det efterhånden tydeligt for mig, at der hersker en række dilemmaer i dette arbejde, som kunne belyses yderligere.
Stor var min overraskelse imidlertid, da jeg fandt ud af, at voksne med intellektuelle funktionsnedsættelser fylder meget, meget lidt i dansk - og for den sags skyld international – forskning. Specielt hvis man som jeg gerne ville tæt på og lade disse mennesker få en stemme og selv fortælle om deres oplevelser af dilemmaer og vanskeligheder, som kunne udspille sig i mødet med de professionelle, som de ofte er ganske afhængige af.
At belyse disse dilemmaer og mulige situationer med manglende anerkendelse kræver nogle etiske hensyn – både ift. borgeren med funktionsnedsættelse, men også ift. de professionelle, som oftest er dedikerede og interesserede i at få mødet til at lykkes, fordi de bl.a.
har borgerens livskvalitet for øje.
Dette møde finder sted i en kontekst, og det kan derfor være vanskeligt med en skarp afgrænsning. En del rammefaktorer indgår i min analyse, og måske kunne flere være inddraget. Med min baggrund har det været naturligt at prioritere uddannelsesspørgsmål ganske højt.
Det drejer sig ikke om én specifik uddannelse, idet det konkrete felt er befolket af mange professioner.
I den sammenhæng kan jeg med min belysning af uddannelsesspørgsmål opleve mig som politisk ukorrekt eller anakronistisk, idet jeg med mine analyser og fund peger på dannelse som en helt central værdi, hvor det i dag gælder kompetence- og læringsmål i så målbar en udgave som muligt.
Fra starten har det været et ønske for mig at låne stemme til grupper af borgere, som af mange grunde sjældent høres. Det er undervejs blevet tydeligt, at mit arbejde har relevans ud over de konkrete målgrupper, som med deres ofte usynlige handicaps oplever, at mødet med den
oplever borgeren med Alzheimers eller med demens sig mødt af den professionelle (el. andre). Vi oplever alle at stå i situationer, hvor vi er ikke-able!
Jeg har med min fænomenologiske tilgang og med det kritiske potentiale, som også kan ligge i det fænomenologiske blik, bestræbt mig på at oplyse en flig af et felt, som ofte er forblevet tildækket. Med dette kritiske potentiale vil der ikke blot være tale om tid- og tidsløse beskrivelser, men netop fordi livsverdenserfaringer altid er indlejret i konkrete tidslige, sociale og økonomiske vilkår, så vil samfundsmæssige dimensioner af disse fænomener også blive beskrevet. Det er én af grundene til, at fænomenologiske undersøgelser ofte er ganske omfattende (Schiermer:2013).
Der foreligger en svær opgave for den fænomenologiske analyse, som måske særligt ligger i bevægelsen fra disse livsverdenserfaringer og det levede liv over til formidlingen. Sproget er ikke neutralt eller uskyldigt (Thøgersen:2013). Der er begreber involveret, som ikke let lader sig rubricere akademisk. Det betyder også, at formidlingsprocessen ikke spejler forskningsprocessen ift. kronologi og ift. begrebsliggørelse. Hvordan jeg kommer fra én del af processen til en anden og ikke nødvendigvis den næste rent tidsligt, tydeliggøres forhåbentlig gennem de metodeovervejelser, som projektet rummer.
I forskningsprocessen handler det også om forskerens rolle i mødet som mødet med ”andethed”. Med inspiration fra Lévinas handler det ikke kun om mødet med den konkrete anden, men om en hel situations /situationstypes generalitet, man som forsker forholder sig til. Man møder iflg. Lévinas alle med tilsvarende handicap, når man møder den konkrete anden, og alligevel er hans pointe, at man ikke må reducere denne konkrete anden i mødet i sin ”andethed” gennem f.eks.
kategorier og diagnoser. Med inspiration fra bl.a. Bubers begreber om nærhed og distance kan mit analysearbejde også ses som en dialektisk proces mellem dels livsverdensnære erfaringer (de involveredes), dels mere distancerede perspektiver i form af relevante teorier (Gustavsson: 2001). At ville give en særlig gruppe stemme og lade den komme til orde, så der skabes en øget viden og forståelse om den
uden at objektgøre den, er et ansvar at tage på sig. Jeg håber at have levet op hertil.
Jeg er bevidst om, at mine valg rummer en række forhold, som man kan stille spørgsmålstegn ved. Når jeg har valgt to specifikke målgrupper ud, må det ikke læses som ensbetydende med, at andre med handicap ikke også kunne opleve tilsvarende krænkelser eller mangelfulde møder. At jeg gerne vil synliggøre disse særlige forhold hos netop disse grupper, betyder ikke, at jeg vil diskriminere eller optræde ekskluderende.
Endnu et spørgsmålstegn kan stilles vedrørende anerkendelse. Med inspiration fra Honneth har begrebet anerkendelse været en central dimension af mit arbejde. Det gælder både i relation til borgeren med intellektuel funktionsnedsættelse og til den professionelle.
Anerkendelse har skullet ses som rummende både det nære, det retslige og det solidariske, og helt grundlæggende kan her ses en række vanskeligheder, som forhåbentlig tydeliggøres i mit arbejde.
F.eks. kan det synes overflødigt og udtryk for manglende anerkendelse, at når f.eks. selvbestemmelse indgår som en del af menneskerettighederne, at man så alligevel mener, det er nødvendigt at lovgive om den og betone den eksplicit i FN‟s Handicapkonvention.
Ift. det professionelle og uddannelse ønsker jeg at synliggøre en række problematikker. Gennem øget viden og bevidsthed om etik, om anerkendelse og fundamentale elementer for det vellykkede møde, sættes fokus på det mest grundlæggende i at være menneske - forhold, der kan siges at ligge FØR det at være professionel, så man med et omskrevet Grundtvig-citat kunne sige: Menneske først – professionel dernæst. En påmindelse om, at uddannelse ikke bliver instrumentel, men netop processuel – og at der skabes anerkendelse om denne helt essentielle dimension af uddannelse.
Ved afslutningen af projektet står jeg med nogle modsatrettede følelser: på den ene side håber jeg, at min stemme vil kunne fungere som støtte for borgere og professionelle i feltet, og jeg håber, at mit arbejde kan kvalificere uddannelse af professionelle hertil. På den anden side håber jeg på ændringer, når det gælder de samfundsmæssige tendenser og barrierer og deres indvirkning på det vellykkede møde, som jeg har fremanalyseret. På det punkt er mit håb
Om forfatteren, ... iii English summary... v Dansk resume og afhandlingens opbygning ... xi
Kort læsevejledning ... xi Resumé ... xi Forord/indledning ... xix INDHOLD ... xxv Oversigter over bilag, skemaer og figurer: ... xxxiii
Oversigt over bilag ... xxxiii Oversigt over skemaer, figurer mm i afhandlingens hoveddel ... xxxiii Oversigt over figurer: ... xxxiv Udskrifter af båndoptagelser mm. ... xxxiv Kapitel 1 - Voksne med intellektuelle funktionsnedsættelser i mødet med den professionelle: ... 35
1.1. Forskningsspørgsmål... 35 1.2 Projektets genstandsfelt ... 37 1.3 Hvad ved vi om feltet? ... 39 1.3.1 Forsøg på overblik og udsyn – en indkredsning af genstandsfeltet ... 44 1.3.2 Målgruppen - HVEM snakker vi om – en nærmere indkredsning?... 47 1.3.3 Disability og impairment ... 49 1.3.4 Ordvalg og betgenelser – hvordan taler vi om målgruppen og feltet? .... 52 1.3.5 Sent udviklede unge ... 55 1.3.6 Mennesker med senhjerneskade ... 57 1.3.7 Socialt arbejde - hvilke professionelle taler vi om? ... 59 1.4 Danmark, Norge, Sverige, England og Tyskland – lidt overblik ... 64 1.4.1 Danmark ... 65 1.4.2 Norge ... 67 1.4.3 Sverige ... 71 1.4.4 England ... 73 1.4.5 Opsamlende ... 76
1.5 Tyskland ... 77 Kapitel 2 – Metode ... 83
2.0 Umiddelbare og indledende metodeovervejelser ... 83 2.01 Konkret vedrørende metode - indledningsvist ... 86 2.02 Egne forforståelser – en kritisk refleksion ... 88 2.03 Vidensformer ... 91 2.1 Empiri og data – at generere data ... 94 2.2. Fænomenologi og hermeneutik ... 96 2.3 Fænomenologi – forskellige bidrag ... 97 2.3.1 Filosofi, metode og erkendelse ... 102 2.3.2 Sproget og kroppen i erkendelses- og data-genereringsprocessen - nogle overvejelser ... 104 2.4 Hermeneutik ... 107 2.4.1 Hermeneutikken – erkendelses- og forståelsesproces ... 110 2.5 Samlende om baggrunden for min metodiske tilgang ... 112 2.6. Cases: valg og kritiske refleksioner... 113 2.6.1 Kontakt og information ... 115 2.6.2 Etiske hensyn i forskningssammenhæng – og helt konkret ... 116 2.6.3 Interviewet – etiske og kritiske refleksioner og valg af tilgang ... 121 2.6.4 Livsverdensinterviewet – kritiske refleksioner i forarbejdet ... 123 2.6.5. Fokusgruppeinterviewet ... 125 2.7.Konkrete guides: ... 126 2.7.1 Inspiration til tematisering ... 126 2.7.2 Interviewguide – borgere – på vej mod en guide ... 133 2.7.3 Interviewguide – fokusgruppe - professionelle ... 134 2.7.4 Observation – som metode – i forskelligt regi ... 135 2.7.5 Dataindsamling i praksis – oplevelser og erfaringer fra processen ... 136 2.8 Frem mod en analyse af mit materiale ... 137 2.8.1 Oversigt over empiri ... 139 2.9 Anvendelse af metodeovervejelser ift. empirien - fænomenologi som metode ... 141 Kapitel 3 - Etik, menneskesyn og andre centrale begreber ... 149
3.2 Forståelser af etik i bredden: ... 154 3.2.1 Nytten… er på spil... og hvilke barrierer er der heri? ... 154 3.2.2 Pligten… er på spil… og hvilke barrierer ... 155 3.2.3 Dydsetik ... 156 3.3 Forståelser af etik i dybden ... 158 3.3.1 Omsorgsetik/nærhedsetik/fænomenologisk etik, anerkendelsesetik og diskursetik ... 158 3.3.2. Krop, dialog og etik - at se den anden ... 167 3.3.3 Et udvidet etikbregeb? ... 177 3.4 Axel Honneth og en teori om anerkendelse ... 178 3.4.1. Forskellige opfattelser af anerkendelse ... 189 3.4.2 Refleksioner ift. begrebet anerkendelse og krænkelse ... 191 3.5 Jürgen Habermas og en teori om kommunikation ... 192 3.5.1. Habermas og mine målgrupper ... 195 3.6 Anden Inspiration ... 198 3.6.1 Anerkendelsesetik, ikke-ekskluderende etik - på vej til en udvidelse af et etisk beskyttelsesområde? ... 198 3.6.2 Stedfortrædende og advokatorisk etik ... 204 3.6.3 Paternalisme ... 208 3.6.4. Advokatorisk etik ... 209 3.6.5. Capability approach og Martha Nussbaum ... 210 3.7 Etik i et bredere perspektiv – en diskussion ... 211 3.8 Ontologi - subjektivitet - menneskesyn ... 214 3.8.1 Afhængighed, autonomi og subjektforståelse ... 220 3.8.2 Ansvar ... 225 3.9 Retfærdighed - Refleksioner ... 227 3.9.1 Normalitet og afvigelse - refleksion ... 231 3.9.2 Opsamlende ... 232 Kapitel 4: Rammer og vilkår for mødet ... 235
4.0 Ydre rammer og vilkår for det professionelle møde ... 235
4.01 Metodiske overvejelser og læsevejledning relateret til arbejdet med rammer og vilkår ... 236 4.1 Socialpolitik ... 237 4.1.1 FN, EU, Danmark, kommunrne (SE bilag 8, skema A) ... 239
4.1.2 Organisationer: Kommunale handicapråd, Danske
Handicaporganisationer, LEV, ULF, Ligeværd, Hjerneskadeforeningen ( se bilag 8, skema b ) ... 240 4.1.3 Professionsuddannelser (se bilag 8, skema C) ... 241 4.1.4 Uddybning og analyse ud fra den indledende dokumentanalyse... 242 4.1.5 Opsamling vedrørende skema A og det social- og handicappolitiske niveau ... 249 4.1.6 Skema B: Kommunale handicapråd, Danske Handicaporganisationer, LEV, ULF, Ligeværd, Hjerneskadeforeningen ... 251 4.1.7 Opsamling vedrørende skema B – organisationerne ... 255 4.1.8 Skema C: Professionsuddannelser... 256 4.1.9 Opsamling mere generelt på skemaerne ... 257 4.2 Hvor er disse mennesker så? Institutionsbegrebets ophævelse ... 259 4.2.1 En første rapport efter institutionsbegrebets ophævelse ... 260 4.2.2 En lidt nyere rapport ... 262 4.3 Styringsmekanismer (NPM, Servicedesign) ... 263 4.3.1 Styring - en opsamling i forhold til feltet ... 268 4.4 Diskurser – forstået hvordan? ... 268 4.4.1 Konkrete eksempler på diskursanalyse ... 273 4.4.2 Lov om social service – skema A: Tekst, diskursiv praksis og sociokulturel praksis ... 274 4.4.3 Handicapråd – Skema B: Tekst, diskursiv praksis og sociokulturel praksis ... 276 4.4.4 Professionsuddannelser med fokus på pædagoguddannelsen – skema C:
Tekst, diskursiv praksis og sociokulturel praksis ... 278 4.4.5 pædagoguddannelse 2014 - relateret til skema C: Tekst, diskursiv praksis og sociokulturel praksis... 281 4.5 Opsamling på bearbejdning af materiale ... 282 4.5.1 Begrundelse for valg af tekster og fælles træk ... 282 4.5.2 Dissonans og inkronguens – indtryk fra min bearbejdning ... 283
5.1 Jürgen Habermas ... 287 5.1.1 Habermas og anerkendelse ... 291 5.1.2 Habermas og tiden... 294 5.2 Axel Honneth: socialfilosofi, patologi og diagnose ... 296 5.2.1. Honneth og tingsliggørelse ... 297 5.2.2 Honneth, anerkendelse og det moderne ... 301 5.3 Michel Foucault og styring ... 303 5.3.1 Foucault og mennesker på kanten ... 305 5.3.2. Foucault og ordene ... 306 5.4. Samtidsdiagnose – forsøg på overblik... 308 5.5. Opsamling af anaytiske pejlemærker ... 310 Kapitel 6: Mødet, kommunikation og anerkendelse ... 319
6.1 Mødet ... 322 6.1.1 Analyse relateret til mødet ... 322 6.2 Kommunikation og anerkendelse i mødet ... 328 6.2.1 Analyse relateret til kommunikation og anerkendelse ... 329 6.3 De professionelle og mødet med andre – f.eks. pårørende, tværprofessionelt arbejde - kommunikation og anerkendelse i disse sammenhænge. ... 337
6.3.1 Analyse i forhold til de professionelle og mødet: ... 338 6.4 Mødet - Opsamlende analyse, refleksion og diskussion... 341 Kapitel 7: Livskvalitet: capabiliteter, livskvalitets - og livsverdenselementer ... 349
7.0. Begrebet livskvalitet og min tilgang hertil ... 349 7.1 Capability approach og Martha Nussbaum ... 350 7.2 Livskvalitetsbegreber anvendt i dansk professions-uddannelsessammenhæng og i praksis: ... 352 7.3 Lovgivning og FN´s handicap-konvention ... 354 7.4 Livsverdenselementer ... 355 7.5 Analyse ... 356 7.5.1. Analyse relateret til Nussbaums begreber ... 356
7.5.2 Analyse relateret til livskvalitetsbegreber anvendt i dansk professions- uddannelsessammenhæng og i praksis ... 359 7.5.1 Analyse relateret til lovgivning og FN´s handicap-konvention ... 366 7.5.1 Analyse relateret til livsverdenselementer ... 367 7.6 Livskvalitet - Opsamlende analyse, refleksion og diskussion: ... 371 Kapitel 8: Autonomi og selvbestemmelse – afhængighed og …! ... 377
8.0 Autonomi og selvbestemmelse og - afhængighed og fremmedbestemmelse:
... 377 8.1 Autonomi og afhængighed ... 378 8.1.1 Honneth, individualisering som normalforventning og målgruppen ... 381 8.2 Offentlighed, autonomi og selvbestemmelse ... 382 8.3 Autonomi og selvbestemmelse – i officielle dokumenter: ... 385 8.3.1 Politikker og konventioner: ... 385 8.3.2 Institutionernes grundlag og Lov om Social Service: ... 386 8.4 Faglige traditioner ... 389 8.5. Analyse ... 393 8.5.1. Analyse relateret til autonomi og Individualisering ... 393 8.5.2 Analyse relateret til offentlighed, autonomi og selvbestemmelse ... 396 8.5.3 Analyse relateret til offentlige dokumenter, lovgrundlag mm: ... 398 8.5.4 Analyse relateret til bl.a. faglige traditioner ... 402 8.6 Autonomi og afhængighed - opsamlende refleksion, diskussion og perspektivering ... 405 Kapitel 9: At være professionel - Professionsbegrebet - Dilemmaer i professionsarbejdet ... 411
9.1 Professionsbegrebet... 411 9.1.1 Analyse relateret til professionsbegrebet ... 415 9.2 Borgerperspektiv ... 421 9.2.1 Analyse af proffesionsbegrebet relateret til borgerperspektivet ... 421 9.3 De professionelles perspektiv... 426 9.3.1 Analyse relateret til de professionelles perspektiv ... 426 9.4 At være stedfortræder – mellem paternalisme og advokatorisk etik. ... 431 9.4.1 Analyse relateret til det stedfortrædende pespektiv ... 432 9.5 Særlige træk: Køn og humor ... 438
9.5.5 Analyse relateret til humor ... 442 9.5.6. Analyse, refleksion og diskussion relateret til humoren som et særligt professionelt ”greb” ... 444 9.6 Professionsbegrebet - opsamlende diskussion og refleksioner ... 448 9.7 Refleksioner og perspektiver ud fra analyseafsnittene samlet:... 452 Kapitel 10 – Professions- og uddannelsesperspektiver? ... 457
10.0 Hvorfor dette spørgsmål? ... 457 10.1 Arbejdsgang/Metodisk: ... 457 10.1.1 Giorgi‟s trin i forhold til det hidtidige arbejde ... 459 10.1.2 Sammenfattende ... 461 10.1.3 Giorgi og fokusgruppeinterviewene ... 462 10.1.4 Fokusgruppeinterviewene - analyse i lyset af mit hidtidige arbejde ... 462 10.1.5 Særskilte opmærksomhedspunkter ... 466 10.1.6 Analyse i relation til uddannelse ... 468 10.1.7 Opsamlende ... 471 10.1.8 Perspektivering i forhold til rekruttering og til holdninger generelt. ... 471 10.2 Refleksion og diskussion ... 474 10.2.1 Etik i professionsuddannelserne – at få hele skalaen i brug? ... 477 10.2.2 Fænomenologisk pædagogik ... 481 10.2.3 Dannelse og personlighed ... 485 10.2.4 Socialfilosofiske refleksioner ... 490 Kapitel 11: KONKLUSION OG ny viden ... 499
11.1 Ny viden ... 503 11.1.1 Borgerperspektiv ... 503 11.1.2 Professionsperspektiv ... 505 11.1.3. Analysens mønstre i makro- og mesoperspektiv ... 506 11.2 Opsamlende ... 507 11.3 Anbefalinger ... 510 Litteratur: ... 513 Internetsider: ... 543
Bilag ... 549 Bilag 1 ... 549 Bilag 2 ... 553 Bilag 3: Interviewguide – borgere ... 554 Bilag 4 ... 556 Bilag 5: Ift. empiri – 2 eksempler og min fremgangsmåde inspireret af Giorgi ... 562 Bilag 6 ... 571 Observationsguides ... 571 Bilag 7 ... 572 Bilag 8 ... 574 Bilag 9 ... 593 BILAG 10 – Kort udgave:... 600 Anerkendelsesfravær og opmærksomhedskunst - ... 600 – en fænomenologisk undersøgelse af mødet mellem den voksne borger med intellektuel funktionsnedsættelse og den professionelle ... 600 Baggrund ... 600 Mine forskningsspørgsmål har helt overordnet været følgende: ... 600 Indledning ... 600 Anerkendelse ... 604 Krænkelse ... 606 Vores tid og mødet ... 609 Teori og praksis i en vekselvirkning – metodiske refleksioner ... 611 Eksempler – relateret til livskvalitet ... 614 Eksempler relateret til autonomi, afhængighed og selvbestemmelse ... 617 Eksempler relateret til det at være professionel ... 621 Eksempler relateret til uddannelsesspørgsmålet ... 625 Uddannelse og dannelse ... 628 Plads til forbedring – hvordan? – tendenser i tiden. ... 630 Etik - flere perspektiver ... 632 Nærvær, anerkendelse og opmærksomhedskunst... 637
OVERSIGTER OVER BILAG, SKEMAER OG FIGURER:
OVERSIGT OVER BILAG
Bilag 1: Kontaktbrev Bilag 2: Samtykke
Bilag 3: Guide til borgerinterview
Bilag 4: Guide til fokusgruppeinterview: Med professionelle og studerende
Bilag 5: Eksemplificeret eksempel på analyseproces iflg. Giorgis tilgang
Bilag 6: Guides til observationer i forskellige sammenhænge Bilag 7: Generel ovesigt over empiriindsamling
Bilag 8: Tekstanalyser – baggrundsmateriale for diskursanalyser, Skema 3: FN, EU, Danmark, kommunerne, Skema kap4.:
Organisationer: Kommunale handicapråd, Danske
Handicaporganisationer, LEV, ULF, Ligeværd,
Hjerneskadeforeningen, Skema 5: Professionsuddannelser
Bilag 9: Oversigt over artikler mm forfattet/udarbejdet i forbindelse med/under mit ph.d.- forløb
Bilag 10: Kort udgave
OVERSIGT OVER SKEMAER, FIGURER MM I AFHANDLINGENS HOVEDDEL
Skema 1 i Kapitel 2.2: Om varianter af epoché og sammenlignelige begreber.
Skema 2 i Kapitel 2.7: Illustration af processen fra teoretisk inspiration til interviewguiden og senere til analytiske pejlemærker Skema 3 i kapitel 5.5: Samspil mellem empiriske og teoretiske begreber
OVERSIGT OVER FIGURER:
Figur 1 i kapitel 1.3.7: Forskellige logikker og foki og fællesmængder Figur 2 i kapitel 4.4: Model gengivet efter Fairclough (2008): Kritisk diskursanalyse s.127
Figur 3 i kapitel 10.2.1: Model gengivet efter Christoffersen (2013):
Professionsetik som dømmekraft s. 78
Figur 4 i kapitel 10.2.4: Hajo Jakobs (1997:158) tankemodel (min oversættelse)
UDSKRIFTER AF BÅNDOPTAGELSER MM.
Bedømmere har fået udskrift af båndoptagelser, observationsnoter etc.
i anonymiseret form. Disse er pga. omfang ikke tilsendt i papir, men i elektronisk udgave.
KAPITEL 1 - VOKSNE MED INTELLEKTUELLE
FUNKTIONSNEDSÆTTELSER I MØDET MED DEN PROFESSIONELLE:
Introduktion til feltet - afgrænsning af forskningsinteresse, af projektets genstandsfelt og min tilgang hertil:
Tanker om forskningsinteresse:
Hvis samfundets svageste, her eksemplificeret ved to grupper, nemlig gruppen, som traditionelt er betegnet som ”sent udviklede” samt en gruppe med alvorlig erhvervet hjerneskade (se nærmere i 1.6. vedr.
målgruppebeskrivelse og afgrænsning) skal ses og mødes på anerkendende, respektfulde og forstående måder i mødet med den professionelle i bestræbelsen på at leve det gode liv, må alle implicerede parter og dermed tilrettelæggelse af rammer og af uddannelsen af den professionelle tage højde herfor.
Ideelt set tænker jeg i begreber som at kunne være øjenåbner og give stemme til målgrupperne sammen med et ønske om at være dagsordensætter eksternt og internt blandt de professionelle, herunder inspirere til kvalificering af uddannelser mm, når jeg tænker forandringsinteresse for det overordnede projekt.
Indholdsmæssigt tænker jeg i begreber som: Anerkendelse, respekt, forståelse og kommunikation, krænkelse, det gode liv, modernisering, professionsudøvelse med de rammer, vilkår og uddannelser, professionsudøvelsen udspiller sig i.
1.1. FORSKNINGSSPØRGSMÅL
Helt overordnet handler denne afhandling om at belyse et felt, som spiller ind på manges liv, men som kun sparsomt er belyst gennem eksisterende forskning:
Hvordan og om muligt i hvilket omfang opleves anerkendelse, respekt og forståelse eller mangel herpå (krænkelse, disrespekt, mangel på forståelse) i mødet mellem professionelle og mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse? Dette spørgsmål kan ses som overordnet og behandles gennem hele projektet, men mest konkret i kap. 6, 7, 8 og 9.
Hvordan og om muligt i hvilken udstrækning kan værdier som anerkendelse, respekt og forståelse i relation til mennesker med nedsat intellektuel funktionsevne aflæses af lovtekster, professionelle og politiske målsætninger, programmer, uddannelsesbekendtgørelser mm, og i hvilket omfang kan man aflæse en mulig (u)overensstemmelse mellem et diskursivt og et praktisk-professionelt niveau og om muligt forklare disse forhold ud fra politiske og/eller ideologiske tendenser? Dette spørgsmål behandles primært i kap. 4 og 5.
Hvordan og om muligt i hvilket omfang er den professionelle klar til at indfri værdier som anerkendelse, respekt og forståelse i relation til den omtalte målgruppe og om muligt identificere fremmere og hæmmere herfor efter endt uddannelse? Kan disse overvejelser give anledning til overvejelser vedr. uddannelsestænkningen? Dette spørgsmål bearbejdes dels i kap. 3, 4 og 5, men mest konkret og uddybende i kap.10.
Uddybende:
Vi bruger begrebet anerkendelse på mange måder, og vi nyder alle at blive mødt med et anerkendende blik eller måske et pift. Det får os lige til at rette ryggen. Nye lande opfatter det som en blåstempling, når andre lande viser deres anerkendelse ved at oprette ambassader og konsulater. Ved nybyggerier kan man kræve, at beregninger er gennemgået af anerkendte statikere, og man kan få et guldur som anerkendelse for mange års tro tjeneste.
Disse eksempler er taget fra forskellige arenaer. Det samme gør Axel Honneth, når han udarbejder sin teori om anerkendelse, og jeg vil i mit arbejde inddrage Honneths teori om anerkendelse som en væsentlig inspirationskilde. Anerkendelse og respekt vil endvidere anvendes synonymt, velvidende at andre ville lade respekt udgøre helt sin egen kategori, mens jeg mener, respekt kan siges at rummes i begrebet anerkendelse (Sennett:2003; Schmidt:2005).
Anerkendelse ser ikke ud på én særlig måde, og den giver sig heller ikke udslag i helt særlige udtryk. Derimod er det en grundholdning, som vi møder det andet menneske med, og som samtidig giver et signal om, at jeg ikke behøver få egne ønsker eller behov prioriteret.
Det er også vigtigt, siger Honneth, at vi ikke bruger os selv som målestok for en vurdering af det andet menneske, som vi står overfor.
