Vækst 3•2014

(1)

Vækst

hedeselskabets tidsskrift 3•2014 ^aug

(2)

Et vigtigt budskab om ressourcer

Vi er i dag over syv milliarder mennesker på jorden. Det tal forventer FN vil stige med yderligere en milliard over de kommende 10-12 år.

Det stigende befolkningstal og den øgede urbanisering stiller stadig større krav til vores sparsomme ressourcer, hvis vi skal dække basale behov for eksempelvis mad, rent vand, varme og elektricitet. Derfor er det vigtigt med et kontinuerligt fokus på innovation og bæredygtighed hos både danske og internationale virksomheder.

Hedeselskabets historie daterer sig næsten 150 år tilbage i tiden, og gennem årene har vi været blandt frontløberne i forhold til at nyttiggøre naturressourcer. Når vores forretning skal fortsætte med at udvikle sig i fremtiden, må vores daglige fokus på resultater ikke blive på bekostning af den langsigtede udvikling. Innovation er essentielt for vores fremtidige forretning. Derfor har vi bl.a. Dalgas Innovation, som skal medvirke til at sikre den langsigtede innovation i samarbejde med vores datterselskaber.

I den forbindelse er det vigtigt, at vi tænker i løsninger, der efterkommer nye krav i en tid med store udfordringer, så Hedeselskabet også i fremtiden er en attraktiv og lønsom virksomhed, som leverer nyskabende løsninger til konkurrencedygtige priser.

En af de større udfordringer for vores samfund er, hvordan vi optime- rer udnyttelsen af vores spildprodukter. Her er Hedeselskabet allerede i dag med til at udfordre og udvikle nye metoder, som genanvender ressourcer til gavn for samfundet. Hedeselskabet har således udviklet metoder der gør, at spildevandsslam og industriaffald som gærede rester fra ølproduktion kan udnyttes til produktion af fødevarer, og vi forbedrer levevilkårene i skoven ved at sprede aske.

I dette nummer af Vækst kan der læses mere om, hvordan spildevandsslam og organisk affald indeholder livsvigtige næringsstoffer, som ikke kan undværes, når verden skal leveres videre til fremtidige generationer. I bladet beskrives det også, hvordan vi risikerer at udpine jorden i skovene, hvis vi ikke formår at tilbageføre vigtige næringsstoffer til skovbunden.

Dette er baggrunden for, at Hedeselskabet er engageret i et forsøg i Gedhus Plantage, hvor aske fra afbrændt træflis recirkuleres i skoven for at kompensere for de manglende næringsstoffer.

Ovennævnte er blot et lille udpluk af historierne fra denne udgave af Vækst og en brøkdel af de initiativer, som løbende udvikles i Hedeselska- bet til glæde for samfundet. Hedeselskabet er kort og godt sat i verden for, i henhold til vores formålsparagraf, at forbedre bo- og levevilkårene.

Sådan var det for knap 150 år siden, og sådan er det i dag.

Lars Johansson Koncernchef

Leder

Hedeselskabets tidsskrift 3/2014 135. årgang

ISSN: 0109-4947 Redaktion:

Christian Bogh

(Ansvarshavende redaktør) Poul Erik Pedersen (Redaktør) Redaktionskomité:

Sigurd Andersen Michael Kristensen Anders Lehmann Mads Sønnegaard Poulsen Thomas Barfoed Randrup

Forsidefoto:

Simon Skov PhD-studerende Mette Hansen spre- der aske i skoven for at undersøge, hvordan næringsstoffer i asken kan genanvendes. Se artiklen side 22-23.

Layout: Niels Jakobsen

Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Annoncesalg: Vibeke Ravn Billeder og produktions- tilrettelæggelse: Vibeke Højen Vækst udkommer 4 gange årligt og udsendes til medlemmerne.

Medlemskontingent er 200 kr pr år.

Signerede artikler i Vækst udtryk- ker ikke nødvendigvis Hedeselska- bets synspunkter.

Gengivelse må kun ske med angi- velse af kilde.

Redaktion og annoncesalg:

Hedeselskabet, Klostermarken 12, Postboks 91, 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 33

www.tidsskriftetvækst.dk vaekst@hedeselskabet.dk

Kontrolleret oplag

1. juli 2012 - 30. juni 2013: 2.887 Vækst

hedeselskabets tidsskrift 3•2014 aug

Vækst

(3)

Den aggressive svamp Neonectria kostede de danske juletræsdyrkere op mod 50 millioner kroner i 2013.

Smitten er i mange tilfælde kommet fra ældre træer inden for ædelgran-slægten.

En del af disse træer – eksempelvis almindelig ædelgran og grandis – er centrale skovtræarter i Danmark. Derfor er det vigtigt, at ikke blot juletræsdyrkere, men også skovejere, er opmærksomme på svampesygdommen.

Læs mere om, hvordan skader kan begrænses i artiklen side 12-13.

Skovtræer kan smitte juletræer med aggressiv svamp

4 Det er sjovt at lære om vand og fisk

6 Stort behov for jordfordeling i Central- og Østeuropa 8 Belønner nysgerrighed hos unge landmænd

30 Vær med til at styrke Hedeselskabet

31 En dansk-amerikaner vender tilbage til heden

Hedeselskabet

24 Biogasproduktion i vækst trods forhindringer

Energi

10 Danske investorer overser kvalitets-skov til netto priser

12 Skovtræer kan smitte juletræer med aggressiv svamp 14 HedeDanmark i den grønne førertrøje

22 Fra energi til aske til skov

Natur

16 Middelalderen er kommet tilbage til Næsholm 18 2 + 2 = 5 i Viborg

20 Affald er livsvigtigt

Miljø

27 Orbicon modtager prestigefyldt Europa Nostrapris 27 Gårdhaver løser klimaproblemer

27 Indvielse af Nordeuropas største svingbro 28 Hedeselskabets formand fylder 60 år 28 Ny kommunikationsdirektør i Hedeselskabet 28 Bedre liv for ældre i Fredericia

29 HedeDanmarks førstemand fylder 50 år 29 Nyansat manager i HD FestForest

Nyt i datterselskaberne

Indhold

Foto: Hedeselskabet

3 / Vækst 3•2014

(4)

”Det er rigtig sjovt, men også lidt klamt.” Sådan siger to piger fra Bøgeskovskolen i Bjerringbro, der lige har fjernet et øje fra en dissekeret ørred. Hedeselskabets datterselskab Orbicon har leveret ekspertviden til udviklingen af to undervisningsforløb om naturovervågning til grundskolens undervisning. Formålet er at øge viden og interesse for natur og miljø blandt børn.

Af Janus Halkier og Simon Olling Rebsdorf, Naturvidenskabernes Hus

”Vi vidste ikke, der var så mange organer inden i en fisk,” siger et par elever, mens de vejer nogle indvolde i hænderne. Den ene dreng fortsætter:

”Det er sjovt at komme ud af skolen og lære om vand og fisk. Næste gang jeg fanger en fisk ved jeg mere om de indvolde, jeg altid bare trækker ud.”

Børnene er i gang med at undersøge, om det er muligt at leve af de ressourcer, der er i og omkring en sø, eventuelt at drive erhvervsfiskeri og udnytte søvandet til drikkevand. Ifølge casen er det en kommune, der har stillet opgaven til rådgivningsvirk- somheden Orbicon, og eleverne hjælper Orbicon med at finde ud af, hvad der kan undersøges.

Undervisningsforløbet Naturovervågning er det ene ud af to case-baserede under- visningsforløb, som Orbicon har bidraget til med ekspertviden. I det andet undervis- ningsforløb, Miniøkosfære, skal eleverne undersøge, om der kan være tale om forurening i et vandhul.

Det er nyt, at flere biologiske undersø- gelser gøres med teknik og kemi i dag, hvor man tidligere optalte dyre- og plantearter.

Dette lærer eleverne også gennem case- undervisningsforløbene ved Naturviden- skabernes Hus.

Elever mere ud

Med folkeskolereformens fokus på den åbne skole vil eleverne opleve flere besøg uden for skolens arealer. De to undervis- ningsforløb, der har virksomheden Orbicon som case og rammefortælling, er en lærerig måde at kombinere den åbne skole med naturoplevelser og viden om vandmiljø og

Det er sjovt at lære om vand og fisk

Fakta: Forløbet Miniøkosfære

Firmaet Orbicon, som er en del af Hedeselskabet, får en overvågningsopgave.

En sø eller et vandhul ønskes undersøgt, da der er mistanke om forurening. Klassen besøger et vandhul eller sø og laver undersøgelser på stedet. Erfaringerne fra under- søgelserne skal overføres til en simulering af en ren og en forurenet sø. Eleverne etablerer akvarier og/eller mini-økosfærer i lukkede glas og undersøger effekten af en kontrolleret tilførsel af næringsstoffer og organisk forurening. Efterfølgende skal eleverne komme med løsningsforslag til, hvordan den forurenede sø kan blive ren.

Forløbet er udviklet til grundskolens udskoling fysik/kemi, biologi og samfundsfag og varer ca. 15-25 lektioner, helst afviklet i heldagsblokke over ca. 6 uger.

Til forløbet skal der bruges en materialekasse, som indeholder komplet akvariesæt, vandanalysesæt samt NPK-gødning.

Faglige nøgleord: Naturens stofkredsløb, nitrogens kredsløb i naturen, modeller og simuleringer, bæredygtig udvikling og interessemodsætninger.

36 elever fra fjerde klasse på Bøgeskovskolen i Bjerringbro fik kick-startet et forløb om anvendelse af naturressourcer og miljøbeskyttelse på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.

Foto: Naturvidenskabernes Hus

4 / Vækst 3•2014

Hedeselsk abet

(5)

naturpleje. Faglige nøgleord i forløbene er ressourcer og anvendelse af teknik, bære- dygtighed, miljøproblemer, fotosyntese og kredsløb.

”Det var en rigtig god kick-start til et undervisningsforløb om vandforurening, som vi påbegynder i dag,” siger Sussie Lærke, natur/teknik-lærer på Bøgeskovsko- len. Hun besøgte Naturvidenskabernes Hus med 36 fjerdeklasseselever, der nu er i gang med det omfattende forløb. I laboratoriet

dissekerede eleverne nyfangede ørreder for at lære om fiskens anatomi, fisketyper, søens økologi og forurening.

I forløbet Naturovervågning går turen til

en sø, gerne med en overnatning i shelter eller telt. Der fanges fisk, koges vand til drikkevand og søen undersøges for liv og eventuel forurening.

Forløbet Naturovervågning er udviklet til grundskolens mellemtrin i faget natur/

teknik og har en varighed på ca. 25 lektioner, gerne afholdt som 5 hele dage, inkl. to ture til en sø.

På efterfølgende besøg i Naturviden- skabernes Hus kan eleverne se på alger i kraftige mikroskoper, se på fisk der svøm- mer i strømmen i et fiske-respirometer og foretage feltundersøgelser i det nærliggende vandhul og bæk.

Forfatteroplysninger: Janus Halkier (jha@nvhus.

dk) og Simon Olling Rebsdorf (sor@nvhus.dk) er begge projektledere i Naturvidenskabernes Hus.

Det er sjovt at lære om vand og fisk

Hedeselskabet støtter naturvidenskaben

Det er vigtigt for det danske samfund, at unges interesse for naturvidenskab øges.

Desuden er det også vigtigt for Hedeselskabets fremtidige rekruttering af medarbejdere. Derfor har Hedeselskabet støttet Naturvidenskabernes Hus med i alt 1,8 millioner kroner, herunder til udvikling af anvendelsesorienterede undervisningsforløb.

”Naturovervågning” og ”Miniøkosfære”, der er omtalt i denne artikel, er blandt disse undervisningsforløb.

Læs mere på www.hedeselskabet.dk/forening - se under Støtte til projekter.

Om Naturvidenskabernes Hus

- Naturvidenskabernes Hus er et udviklings- og besøgscenter, der vil øge børn og unges motivation og interesse for naturvidenskab og teknologi

- Naturvidenskabernes Hus igangsætter skole-virksomhedssamarbejde, besøg i huset, og tilbyder en lang række gratis undervisningsforløb på nvhus.dk, blandt andet Naturovervågning og Miniøkosfære.

- Undervisningsforløbet Naturovervågning er udarbejdet i samarbejde mellem Orbi- con, Thorning Skole og Naturvidenskabernes Hus.

- Undervisningsforløbet Miniøkosfære er udarbejdet i samarbejde mellem Orbicon, Bjerregrav Skole, Himmerlands Ungdomsskole og Naturvidenskabernes Hus.

Det er både klamt og sjovt at dissekere en fisk og finde ud af, hvad den indholder. Idéen med en stribe undervisningsforløb er, at de unge men- nesker skal få en fornemmelse af, hvad natur- videnskab og teknik bliver brugt til i praksis.

Undervisningsforløbene fokuserer på en konkret aktivitet eller opgave i nogle virksomheder, der har været med til at udvikle undervisningsfor- løbene sammen med Naturvidenskabernes Hus

og en række skoler.

Foto: Naturvidenskabernes Hus

5 / Vækst 3•2014

Hedeselsk abet

(6)

1989 vil blive husket på flere måder: Indi- ana Jones tog på sit sidste korstog; Hills- borough-tragedien indtraf i Sheffield, hvor 96 fodboldfans omkom; og Paven besøgte

Danmark for første gang. Men 1989 huskes nok bedst for Berlin-murens fald, og det er netop denne begivenhed, som marke- rer startskuddet for Morten Hartvigsens erhvervsPhD.

Den kolde krigs ophør medførte nemlig

en overgang fra planøkonomi til markeds- økonomi for stort set alle lande i Cen- tral- og Østeuropa. I den forbindelse blev jordreformer med det formål at privatisere statsejet landbrugsjord placeret højt på den politiske dagsorden i regionen:

”I de 25 lande, som jeg har inddraget i mit projekt, tilhørte det meste af land- brugsjorden typisk staten eller kollektiv- landbrugene. Efter jerntæppets fald skulle der gennemføres reformer, som i nogle lande gav jorden tilbage til de ejere, som havde mistet den under kollektiviseringen.

I andre lande fordelte man jorden blandt indbyggerne i landområderne,” fortæl- ler Morten Hartvigsen. Hans studie har til formål at undersøge sammenhængen mellem de gennemførte jordreformer, de landbrugsstrukturer, der er blevet resultat af reformerne, og de instrumenter, såsom jordfordeling, der er indført til at adressere de strukturelle problemer:

”Mange steder har man stået i den situa- tion, at hver voksen person i en landsby blev ejer af i alt 1-2 hektar landbrugsjord fordelt på typisk 3-5 parceller,” fortæller han. Det har givet en landbrugsproduktion og en udvikling af landdistrikterne, som

Af Michael Kristensen, Hedeselskabet

For at udvikle forretningen har Hedeselskabet gennem de seneste år igangsat en række erhvervsPhD-projekter, som kombinerer forskning og erhverv. Blandt disse er sektions- leder i Orbicon Morten Hartvigsens projekt om jordreform og jordfordeling i Central- og Østeuropa.

Stort behov for jordforde-

ling i Central- og Østeuropa

Kort om projektet

Titel: Land Reform and Rural Development in Eastern Europe: Land Consolidation as a key instrument

Formål: Projektet analyserer introduktionen af jordfordelingsværktøjer i 25 lande i Central og Østeuropa siden 1989 og kommer med anbefalinger til fremtidige modeller målrettet situationen i de enkelte lande.

De 25 lande, som indgår i projektet, er Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Polen, Østtyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Rusland, Ukraine, Ungarn, Rumænien, Moldova, Slo- venien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Kosovo, Makedonien, Albanien, Bulgarien, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.

Der sættes underskrift på en aftale om jordfordeling i Moldova.

Foto: Morten Hartvigsen

6 / Vækst 3•2014

Hedeselsk abet

(7)

er mindre effektiv end i planøkonomiens tid. Derfor er der hårdt brug for metoder til større effektivitet og bedre fordeling af jorden.

Internationalt marked for Orbicon Siden 2006 har Morten Hartvigsen og Orbicon arbejdet med internationale jordfordelingsprojekter, som netop har til formål at hjælpe regeringerne med at løse nogle af de problemstillinger, som jordreformer har skabt for de lokale. I mange af disse projekter er jordfordeling introduceret som et instrument til effektivisering af jord- bruget, hvor indehaverne på frivillig basis kan bytte og sælge jord, så de får større

sammenhængende arealer. Gennem sin erhvervsPhD opnår Morten Hartvigsen nu yderligere indsigt i reformer og problemstillinger i de lande, som indgår i projektet:

”Jeg gjorde det ikke nemt for mig selv ved at inddrage 25 lande i mit studie.

Omvendt er min erhvervsPhD den første af sin slags, der giver et overblik over lan- dreformerne og deres konsekvenser i alle disse lande, ” fortæller Morten Hartvigsen.

Udover at der opbygges viden i Orbicon, forventer han, at projektet kommer til at opkvalificere virksomheden i forhold til at vinde udbudte opgaver fra større internationale institutioner som eksempelvis Verdensbanken.

Denne vurdering er Torben Bøgh Chri- stensen enig i. Han er afdelingschef i Orbi- con og Morten Hartvigsens daglige leder.

Han mener, at projektet kan åbne endnu flere døre for virksomheden:

”Vi forventer, at Morten qua sit projekt udvider sit faglige og forretningsmæssige netværk og derigennem får nye, spæn- dende og fagligt udfordrende opgaver i Østeuropa, som også kan bringe nogle af Orbicons øvrige kompetencer i spil, ” siger Torben Bøgh Christensen.

Fire hurtige til Morten

Hvorfor valgte du at engagere dig i et erhvervsPhD-projekt?

Jeg ser det som et led i min faglige udvikling at stille skarpt på et område, som ikke tidligere er behandlet samlet for hele Central- og Østeuropa. Efter at have arbejdet som konsulent på internationale projekter i omkring halvdelen af landene er det et privilegium at få mulighed for at reflektere over den samlede udvikling i regionen i de sidste 25 år.

Hvad har været den største udfordring ved at skrive erhvervsPhD’en for dig personligt?

I snart tre år har jeg varetaget, hvad der somme tider føles som to fuldtidsjob.

Hvornår regner du med at færdiggøre din erhvervsPhD?

Ifølge projektgodkendelsen udløber projektet med udgangen af 2014, så der skal jeg være færdig.

Glæder du dig til at afslutte projektet?

Jeg glæder mig til, at vi i Orbicon kan drage fordel af min nye titel som ph.d’er, og så ser jeg frem til at få noget mere tid sammen med min familie.

ErhvervsPhD’er i Hedeselskabet

Julie Dam Larsen Orbicon

Biologiske slam- mineraliseringsanlæg.

LCA, hvor metoden sam- menlignes med andre metoder

1. august 2013 - 31. juli 2016 (f)

Orbicon, Forsyning og Anlæg, Roskilde DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi Finansiering

Emne

Tidsperiode (normeret 3 år) Ansættelsessted

Universitet

Lisbeth Sevel HedeDanmark/

Dalgas Innovation Dyrkning af energipil - Biomasseproduktion og miljøpåvirkninger

1. december 2008 – juni 2012 (afsluttet)

HedeDanmark, Skov, Viborg

Københavns Universitet, Skov & Landskab

Morten Hartvigsen Orbicon

Jordfordeling i Østeuropa

1. januar 2012 - 31.

december 2014 (f) Orbicon, Vand og naturressourcer, Aarhus Aalborg Universitet, Insti- tut for Planlægning

Anders Tærø Nielsen Dalgas Innovation

Vækstmodeller for poppel til bioenergi

1. maj 2012 – 30. april 2015 (f)

HedeDanmark, Skov, Viborg

Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Foto: Hedeselskabet Foto: Orbicon A/S Foto: Hedeselskabet Foto: Orbicon A/S

Kort om Morten

Navn: Morten Hartvigsen Alder: 48 år

Bopæl: Silkeborg

Uddannelse: Landinspektør (Cand.

Geom) fra Aalborg Uni- versitet, som blev fær- diggjort i 1991

Titel: Sektionsleder i Orbicons Vand og naturressourcer- afdeling med base i Aarhus

Karriere: Fødevareministeriet, FødevareErhverv som landinspektør og pro- jektleder 1991-2006 Ansat i Orbicon i 2006.

International konsulent vedr. arealforvaltning og jordfordeling fra 2000.

7 / Vækst 3•2014

Hedeselsk abet

(8)

Med internationale erfaringer i bagagen har tre ny ud klæk- kede agrarøkonomer ambitioner om at sætte deres præg på dansk landbrug. Hedeselskabet støtter de tre land- mandsaspiranter med legat.

Af Michael Kristensen, Hedeselskabet

”Det er Rasmus Willumsen fra HedeDan- mark.” Forbindelsen til Rasmus’ mobilte- lefon skratter, da jeg kommer igennem.

”Hej Michael, jeg er fremme nu,” siger han.

Øjeblikket efter triller han ind på parke-

Belønner nysgerrighed hos unge landmænd

Modtagere af Edvard og Ane Agerholms Legat

Martin Vesti Sehested

25 år. Stammer fra Fårvang mellem Aarhus og Viborg

Martin Vesti Sehested dimitterede som faglært landmand fra Bygholm Landbrugsskole i 2009. Han har siden været ansat som driftsleder og gennemført praktikforløb hos tre forskellige kvæg- brug. Hans fremtidsdrøm er at drive barndomshjemmet videre:

”Jeg vil udvikle det [red: barndomshjemmet] til en moderne, veldreven landbrugsbedrift. Under alle omstændigheder håber jeg, at jeg vil være et forbillede for unge mennesker, så de kan få samme gode og uforglemmelige oplevelser, som jeg har haft,”

siger Martin Vesti Sehersted, som ad to omgange har været i Australien for at få indsigt i landets landbrugsmetoder.

Anders Brandi Simonsen

28 år. Stammer fra Flovt ved Haderslev i Sønderjylland

Anders Brandi Simonsen har en stor interesse for maskiner og er uddannet landbrugsmaskin-mekaniker hos Felsted Maskincenter i Aabenraa. Derudover afsluttede han landmandsuddannelsen i 2011, ligesom han i 2013 blev uddannet produktions- og virksomhedsleder. Nu påbegynder han et nyt erhvervskapitel:

”Jeg er blevet ansat som driftsleder ved Limfjords Danske Rod- frugter i Nordjylland. På stedet er der 600 ha med rodfrugter – hovedsagligt gulerødder. Jeg vil gerne have mit eget landbrug en dag, men det skal ikke være for enhver pris, ” siger Anders Brandi Simonsen, som tidligere har været i både Rumænien og Minne- sota, USA, for at få indblik i landenes landbrugsmetoder.

Andreas Kragh Vestergaard 22 år. Stammer fra Ørsted på Norddjurs

Andreas Kragh Vestergaard har haft en naturlig interesse for landbrug helt fra barnsben. I 2012 dimitterede han som faglært landmand fra Asmildkloster Landbrugsskole. Siden er han uddannet produktions- og virksomhedsleder. Han er meget bevidst om, at kompetencer som ledelse, økonomi og innovation fra agrar- økonomstudiet bliver afgørende for hans fremtid som landmand:

”I takt med at verden hele tiden udvikler sig, er det nødvendigt, at jeg som kommende landmand hele tiden er bevidst om, hvilke beslutninger jeg skal træffe for at sikre den bedste fremtid for min mælkeproduktion,” siger Andreas Kragh Vestergaard.

De tre legatmodtagere fra venstre mod højre: Martin Vesti Sehested, Anders Brandi Simonsen og Andreas Kragh Vestergaard.

Rasmus Willumsen holder tale for de tre legatmodtagere.

Foto: Hedeselskabet

8 / Vækst 3•2014

Hedeselsk abet

(9)

ringspladsen foran Jordbrugets Uddannel- sesCenter i Risskov.

Udover at være forretningsudvikler og skovfoged i HedeDanmark er Rasmus Wil- lumsen ambassadør for Hedeselskabet.

Med til det hverv hører blandt andet over- rækkelse af legatbeviser - og det er netop derfor, vi besøger den Aarhus-baserede uddannelsesinstitution på denne varme solskinsdag i juni. Tre af skolens agrarøko- nomistuderende er nemlig tildelt Edvard og Ane Agerholmslegat, som administreres af Hedeselskabet.

Faktisk har vi fået æren af at overrække legatbeviserne til Martin Vesti Sehested, Anders Brandi Simonsen og Andreas Kragh Vestergaard på samme dag som de, og deres studiekammerater, får overrakt eksamensbeviser. Festsalen i Jordbrugets UddannelsesCenter summer derfor af liv fra de omkring 160 forventningsfulde fami- liemedlemmer, kærester og venner til de dimitterende agrarøkonomer. Rasmus Wil- lumsen rømmer stemmen og med ét suger han al opmærksomhed fra forsamlingen til sig:

”Jeg hæfter mig særligt ved jeres store nysgerrighed inden for landbruget, og den måde I har sammensat en meget varieret baggrund på. Det er desuden imponerende, at I på trods af jeres unge alder har for- mået at rejse til udlandet for at få indsigt i landbrugsmetoder fra blandt andet USA, Australien og Rumænien” siger Rasmus Willumsen, mens han overrækker legatdi- plomerne.

Midlerne fra legatet er blandt andet gået til en studietur til Bruxelles. Her har de tre nyudklækkede agrarøkonomer suppleret deres internationale erfaringer med en uvurderlig indsigt i EU’s arbejde med landbrug på tværs af landegrænserne. Anders Brandi Simonsen – den ene af de tre legatmodtagere – fortæller efterfølgende, at turen har været en øjenåbner for ham i forhold til at forstå retningslinjerne for dansk landbrug, og den rolle som blandt andet interesseorganisationerne spiller.

Gensidigt forsikringsselskab. CVR nr. 27095615 Resultatopgørelse for tiden 01.01 – 31.12.2013

FORSIKRINGSVIRKSOMHED kr. kr.

Præmieindtægter. . . 1.553.516) 1.490.794) Afgivne præmierabatter . . . (766.878) (730.551) Forsikringsteknisk rente . . . 257.611) 419) Erstatningsudgifter . . . (168.522) (24.540) Forsikringsmæssige driftsomkostninger. . . (1.390.141) (2.027.221) Ændring i udjævningshensættelser. . . 0 0 FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT. . . (914.575) (1.291.099) INVESTERINGSVIRKSOMHED

Renteindtægter og udbytter. . . 1.493.129) 1.492.132 Kursreguleringer. . . 2.929.070) 2.129.923) Administrationsomkostninger (investeringsvirksomhed). . . (16.259) (774) Forrentning af forsikringshensættelser . . . 521) (419) Renteudgifter . . . (3.650) 0 INVESTERINGSAFKAST EFTER RENTE. . . 4.401.769 (3.620.862) Andre indtægter . . . 138.402) 131.363) RESULTAT FØR SKAT . . . 3.625.596 2.461.126 SKAT . . . (658.800) (199.025) ÅRETS RESULTAT . . . 2.966.796 2.262.101

AKTIVER

Kapitalandele . . . 10.847.710) 10.683.002) Indvesteringsforeningsandele . . . 4.563.302) 0) Obligationer . . . 32.085.569) 32.977.257) Indlån i kreditinstitutter . . . 70.292) 314.324 Kassebeholdning. . . 238) 238 Aktuelle skatteaktiver . . . 0) 0 Forudbetalte forsikringer . . . 0) 0 Tilgodehavende renter . . . 335.750) 395.971 Andre tilgodehavender . . . 0 0 Domicilejendom . . . 6.956.724 6.953.724 AKTIVER I ALT . . . 54.856.585) 51.324.516

PASSIVER

Grundfond. . . 2.000.000 2.000.000 Overført overskud. . . 51.080.863 48.104.187 Egenkapital . . . 53.080.863) 50.104.187 Præmiehensættelser . . . 0) 0 Erstatningshensættelser. . . 257.611) 114.540 Skatteforpligtelser. . . 545.464 83.152 Selskabsskat . . . 0 0 Gæld til kreditinstitutter . . . 0 0 Forudbetaling fra kunder . . . 4.510 3.172) Tilskud til løvtræbælter. . . 779.500) 853.900 Anden gæld. . . 188.637 165.565 PASSIVER I ALT . . . 54.856.585) 51.324.516 Bestyrelsen for DANSK PLANTAGEFORSIKRING

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl.

Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 01.01. - 31.12.2013 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.

Viborg, den 8. april 2014.

DELOITTE Flemming Ravnsbæk

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab statsautoriseret revisor

Se hele regnskabet på www.skovbrand.dk

2013 2012

Steffen Westergaard Hilmer Juhl Christensen Jimmi Enevoldsen Vibeke Schwerin

formand næstformand

Poul Arne Madsen Mette Bo

direktør forretningsfører

Balance pr. 31.12.2013 31.12.2012

kr. kr.

Edvard og Ane Agerholms Legat

Unge med interesse for landbrug har i dag stor glæde af uddelingerne fra Edvard og Ane Agerholms Legat, og Martin Vesti Sehested, Anders Brandi Simonsen samt Andreas Kragh Vestergaard blev hver især tildelt 5.000 kr i 2014.

Poul Chr. Edvard Agerholm blev født den 31. marts 1889 i Thisted. E. Agerholm var selvstændig slagtermester i fødebyen, hvortil der var knyttet den første egentlige pølsefabrik i Thisted. Han bestred flere tillidserhverv inden for branchen, ligesom han senere blev handlende med huder og skind samt varetog assurancekassens virksomhed for Thisted.

E. Agerholm udførte et stort arbejde til slagterstandens gavn foruden stiftelsen af Edvard og Ane Agerholms Legat til gavn for flittige og dygtige bønder.

9 / Vækst 3•2014

Hedeselsk abet

(10)

Baltiske skove rummer gode muligheder for danske investorer, men i øjeblikket er det primært andre lande, som har øjnene åbne for mulighederne i Estland, Let- land og Litauen. Private danske investorer overhales af udlændinge, som ofte opkøber skovejendomme til en tredjedel af prisen i deres hjemlande.

Af Anders Lehmann, HedeDanmark a/s

Kun en god times flyvning fra København ligger nogle af Europas mest robuste, attraktive og værdifulde skove. Selvom skovene i både Estland, Letland og Litauen

i dag både dyrkes og forvaltes effektivt – og oven i købet ligger i Danmarks ”baghave” – så er det primært andre lande, som har fået øjnene op for, at der er gode muligheder i at investere i skov i de baltiske lande.

Mens både private investorer, investe-

ringsforeninger og store finske, amerikan- ske og britiske pensionskasser kigger mod Baltikum, når de skal investere i skov, så er det kun en mindre gruppe af danske pio- nerer, som har fået øjnene op for det baltiske marked. Et marked som rummer bety- delige muligheder, vurderer Peter Tærø Nielsen, salgsdirektør i HD FestForest.

HD FestForest er et helejet datterselskab i HedeDanmark, som siden 1997 både har formidlet og forvaltet skovejendomme i Estland, Letland og Litauen. I dag forvalter HD FestForest et samlet areal cirka på størrelse med Falster.

”Interessen er stor i øjeblikket, men vi tror på, at det ikke varer længe inden investorerne for alvor får øje på mulighederne i Baltikum. Når Baltikum i højere grad også kommercielt bliver en del af Europa, så vil situationen ændre sig, og det vil være slut med at købe skov til en tredjedel af, hvad prisen på skov er på den anden side af vandet,” siger Peter Tærø Nielsen med henvisning til, hvad skov af samme kvalitet koster i et land som Sverige.

Mens HD FestForest flere gange har været værter, når svenske storbanker har inviteret investeringskunder på besøg i de baltiske skove, så er det stadig et fåtal af danskerne, som har investeret i skov i Est- land, Letland eller Litauen. Når danskerne endnu ikke har fået øje på – eller turdet – investere i skov i Baltikum, kan det kun

Danske investorer overser

kvalitets-skov til netto priser

• Løber du tør for diesel- eller fyringsolie, er vi hurtigt fremme

• Erfarne og lokalkendte chauffører

• Præcis og sikker levering

Kontakt Uno-X Salgsteam på 7012 2345

landbrug.unox.dk Så enkelt som

Altid lige i nærheden...

A4_Fyringsolie.indd 1 23/01/14 12.21

Foto: HD FestForest

10 / Vækst 3•2014

Natur

(11)

bero på ubegrundet frygt og fordomme, vurderer han.

”Vi oplever desværre, at mange danske investorer stadig tror, at Baltikum er Øst- europas svar på det Vilde Vesten, hvor lov- løsheden hersker, og hvor korruption æder gevinsten op – eller folk tror, at russerne og Putin kommer og tager det hele,” siger han.

Høj troværdighed i marked med lav tillid

Peter Tærø Nielsen medgiver dog, at inve- stering i baltisk skov også har en række indbyggede udfordringer, og derfor både kræver lokal erfaring og indsigt samt en professionel tilgang til markedet.

Dels er skovene opdelt i mange små jordlodder, efter de er givet retur til de familier, som mistede områderne, da kom- munisterne nationaliserede jord og ejendomme efter krigen.

Oveni kan det være endog meget svært at finde ejere af skov, som er parate til at sælge.

Opgaven for HD FestForest er derfor både at finde tilpas mange ejere af jordlodder, som er parate til at sælge. Opkøb som skal sikre, at investorerne får et volumen og skovareal, som gør det attraktivt at investere i området. Men HD FestForest har ikke mindst en stor opgave i at formidle og sikre, at salget af skovejendommen bliver en realitet.

”Vi får tilbudt nogle pæne ejendomme med solidt afkast og gode udviklingsmuligheder til absolut fornuftige priser. En af grundene er, at sælger af ejendommen har hørt fra sin nabo, at HD FestForest er til at stole på, og han ikke behøver at være bange for, om køber kan betale.”

Det er en ubetinget fordel, at HD Fest- Forest har været til stede i de baltiske stater siden 1997, vurderer Peter Tærø Nielsen:

”Det er helt afgørende for sælger, at han har tillid til køber. Vi ved efter mange år i markedet, at den tillid ikke er noget, som man automatisk har med i bagagen, når man lander med flyveren fra København, London eller Paris, og i øvrigt er en helt ny og ukendt investor i Baltikum,” siger han.

Selvom sælgernes frygt for at blive snydt kan lyde som om handel med fast ejendom er fyldt med faldgruber, og er et klondyke for lidt for friske forretningsfolk, så er det langt fra tilfældet.

Reglerne og lovgivningen for handel med

fast ejendom i både Estland, Letland og Litauen er i dag nøje reguleret.

”Det handler ikke om systemer og lov- givning, men om kultur. Der er egentlig mange, som gerne vil sælge deres ejendomme. Udfordringen er, at tiden under Sovjetunionen, har betydet, at det ligger dybt i mange baltere, at de er bange for at blive snydt. De frygter, at køber ikke kan eller vil betale, når pengene for ejendommen skal falde,” siger Peter Tærø Nielsen.

Kludetæpper og parketgulve

Netop den store mængde af små jordlodder rummer ifølge Peter Tærø Nielsen mange muligheder for, at investorer kan samle de mange små ejendomme i større enheder og opnå stordriftsfordele.

Oveni er afsætningsmuligheder for træ fra skovene gode. Inden for den seneste gode håndfuld år, har de største producenter af træ til boliger, møbler eller industri, samt producenter af cellulosemasse til papirproduktion, placeret nogle af Europas absolut største savværker i netop Baltikum.

Derfor er det vigtigt at have gennemslags- kraft i markedet.

”Aftagerne af træ er store, så det er vigtigt som leverandør af træ til industrien, at man har en vis størrelse. Det har vi i HD FestForest i kraft af, at vi er den største uafhængige forvalter af skov i Baltikum, og det er selvfølgelig med til at give os en

stærk position i markedet, som vores skovejere kan drage fordel af,” siger Peter Tærø Nielsen.

Stærke skove med sikret afkast De baltiske skove er såkaldt Boreal skov, som bl.a. er kendetegnet ved, at de er sær- ligt modstandsdygtige over for sygdomme og stormfald, og derfor ud fra også et investeringsmæssigt synspunkt tiltrækker mange investorer.

Skovene ligger i et bredt bælte på toppen af den nordlige halvkugle i Sverige, Norge, Finland, Canada, Alaska, Rusland og Bal- tikum. Trods store herlighedsværdier og jagtmuligheder, så bør det ifølge Peter Tærø Nielsen ikke være jagten på vildt, som skal få investorer til at sætte penge i baltisk skov, men jagten på et godt afkast.

”I det nuværende lavrente miljø, så er alene det faktum, at skovene vokser og har en værditilvækst på 2-3 pct. om året, et stærkt argument for at købe skov. Og når der så oveni er gode muligheder for at få fingre i relativt billige skove med gode udviklingsmuligheder, så er det et godt alternativ til andre investeringer,” siger han.

Læs mere på www.hdfestforest.com

Forfatteroplysninger:

Anders Lehmann (aleh@hededanmark.dk) er kommunikationsdirektør i HedeDanmark a/s.

Kontakt

Vil du vide mere om skovinvesteringer i Baltikum kan du kontakte:

HDFestForest

Salgsdirektør Peter Tærø Nielsen Telefon: 0048 535 404 806 Mail: ptn@hdfestforest.com

S K O V- O G N AT U R E J E N D O M M E . R Å D G I V N I N G O G F O R M I D L I N G

Skove og naturejendomme

– salg og vurdering www.silvaestate.dk T: 76 33 34 84

Skove og naturejendomme

– salg og vurdering www.silvaestate.dk T: 76 33 34 84

Skove og naturejendomme

– salg og vurdering www.silvaestate.dk T: 76 33 34 84

11 / Vækst 3•2014

Natur

(12)

Skovejere kan blive nødt til at fælde træer, der er angre- bet med svampen Neonectria – især hvis træerne står tæt på juletræsbevoksninger, klippegrønt eller andre unge bevoksninger med ædelgran- arter. På sigt kan svampen også blive et problem for større skovbevoksninger med ædelgran. Lige nu er der dog ikke grund til panik hos skovejerne – blot skær- pet opmærksomhed.

Af Jesper Just Nielsen, HedeDanmark a/s, og Chr. Als, Hedeselskabet

Den aggressive svamp neonectria kostede de danske juletræsdyrkere op mod 50 millioner kroner i 2013.

Smitten er i mange tilfælde kommet fra ældre træer inden for ædelgran-slægten.

En del af disse træer – eksempelvis almindelig ædelgran og grandis – er centrale skovtræarter i Danmark. Derfor er det vigtigt, at ikke blot juletræsdyrkere, men også skovejere, er opmærksomme på svampesygdommen.

Det er en af de væsentligste årsager til, at Hedeselskabet – i sin egenskab af stor

dansk skovejer - har besluttet at bevilge 200.000 kroner til et projekt, der skal fremme bekæmpelse af svampen.

Vigtigt at begrænse smitterisiko Den væsentligste risiko på kort sigt er, at de ældre træer smitter værdifulde yngre bevoksninger, især juletræsbevoksninger og bevoksninger med klippegrønt.

Den aktuelle viden indikerer, at man især skal være opmærksom på smitterisiko inden for en radius på minimum 100 meter.

På længere sigt kan der være risiko for, at bevoksninger af ædelgran-arter kan blive hårdt ramt.

Som situationen er lige nu, kan et træ ikke kureres, når det først er angrebet.

Derfor er det i første omgang vigtigt at begrænse smitten mest muligt, mens forskning i bekæmpelsesmetoder kommer i gang.

Angreb i ældre bevoksninger De hidtidige undersøgelser i Danmark har vist, at angreb med Neonectria hyppigt ses i ældre nordmannsgran og nobilis, og at angreb i juletræer næsten altid kan henfø- res til ældre ædelgraner på arealerne og i nærliggende bevoksninger.

Tidligere juletræsarealer, som er opgivet, men efterladt som læ for vildt eller konver- teret til klippegrønt, har ofte tydelige skader.

I 2013 er der set eksempler på tydelige angreb i 20-40 årige blandingsbevoksninger med nordmannsgran sammen med enten rødgran eller almindelig ædelgran.

Sikring af planteskoleplanter

Det er igangsat undersøgelser af, om smitte kan blive overført med frø fra frøplantage

Skovtræer kan smitte juletræer med aggressiv svamp

Hedeselskabet går ind i kampen

Hedeselskabet har bevilget 200.000 kroner til et projekt, der skal udbygge den danske viden om svampen og samtidig afdække, hvordan den bekæmpes effektivt.

Projektet ledes af Danske Juletræer og gennemføres i et samarbejde med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og det norske forskningsinstitut Bioforsk. Hedeselskabets datterselskab HedeDanmark a/s med divisionsdirektør Jesper Just Nielsen, deltager ligeledes i projektet, blandt andet med faglig sparring i en følgegruppe for projektet.

Projektet har modtaget en samlet støtte på cirka 1,4 millioner kroner, hovedsageligt fra juletræsdyrkere.

Den aggressive svamp Neonectria neomacrospora har eksisteret i Nordeuropa i 50 år.

I løbet af de sidste 3 år er den blevet et stadigt større problem i Danmark.

Angrebet fra svampen kan føre til, at træernes grene dør, nålene bliver røde – og i værste fald dør træerne.

Den angriber kun træarter af slægten Abies – også kaldet ædelgran.

Kilde: Nåledrys 85, efterår 2013.

Abies alba Abies amabilis Abies cephalonica Abies concolor Abies fargesii Abies grandis Abies koreana Abies lasiocarpa Abies nebrodensis Abies nordmanniana Abies pinsapo Abies procera Abies sibirica

I I I III I I I III III II III II III Lille Medium Stor I II III

Latinsk navn Dansk navn Modtagelighed Frugtlegemer

* Observation af frugtlegemer, som betyder, at arten kan viderebringe smitte Almindelig ædelgran

Purpurædelgran Græsk ædelgran Langnålet ædelgran Intet dansk navn Kæmpegran Koreaædelgran Klippeædelgran Siciliansk ædelgran Nordmannsgran Spansk ædelgran Sølvædelgran - Nobilis Sibirisk ædelgran

Observation af frugtlegemer *

Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Fakta om neonectria

143-N02a neonectria

Grafik: Troels Marstrand

12 / Vækst 3•2014

Natur

(13)

til planteskole og videre ud i skoven. De hidtidige undersøgelser indikerer, at det ikke er tilfældet, men der vil komme mere viden herom.

HedeDanmarks Planteskole har sikret sig ved at fælde alle store træer af slægten ædelgran på sine arealer, ligesom man har fået lov til at fælde samtlige ædelgraner hos naboerne. Dermed er planteskoleplanterne sikret bedst muligt mod risikoen for smitte fra træer i omgivelserne.

Saneringshugst kan være nødvendig Det første skridt i bekæmpelsen er at sanere bevoksningerne.

Sanering vil sige, at tydeligt angrebne træer skal fældes. Samtidig skal man holde øje med udviklingen i de andre træer og få dem fjernet, før eventuelle juletræer springer ud.

Krondelen af de fældede træer bør som udgangspunkt flishugges eller på anden vis fjernes fra arealet inden den 1. maj. I øvrigt

er det kun grene og top, der smitter. Rene stammer smitter ikke, og ofte vil saneringshugst kunne gennemføres med positivt dækningsbidrag.

Smitten sker gennem åbne sår på stammer, grene, nålefæster og nåle. Smitterisi- koen i juletræskulturer er derfor størst, når der f.eks. er stabklippet, formklippet, skud- brækket eller på anden måde sket skader på stammer og grene. Det drejer sig derfor om at få fjernet smittede træer, inden disse plejetiltag udføres. Man skal være opmærk- som på, at smitte ikke blot kan overføres via skader forårsaget af mennesker, men også af for eksempel lus, biller og andre insekter.

Forskerne anbefaler, at man udfører saneringen, når det er tørt eller koldt for at mindske risikoen for spredning af sporer.

Hvis der skal plantes arter af ædelgran- familien igen, bør mest muligt grenaffald fjernes ved flishugning, afbrænding eller nedpløjning.

Ro på!

Som det ser ud lige nu, er der ingen grund til panik hos almindelige skovejere, og det er en god idé at bevare ro og overblik. Men der bør være stor opmærksomhed, hvis man har bevoksninger med ædelgran-arter.

Saneringshugst kan forlænge bevoksnin- gens levetid og nok så vigtigt reducere smit- tetrykket i omgivelserne. Dette er særligt vigtigt, hvis man selv eller ens nabo dyrker juletræer eller klippegrønt.

Jesper Just Nielsen (jjn@hededanmark.dk) er divi- sionsdirektør i HedeDanmark a/s.

Chr. Als (ca@hedeselskabet.dk) er skovrider i Hedeselskabet.

Skovtræer kan smitte juletræer med aggressiv svamp

Her får du mere information

Vigtige artikler, der har givet inspiration til indholdet i denne artikel:

Iben M. Thomsen, Lars Bo Pedersen og Venche Talgø:

Neconectria Best Practice, Nåledrys 88, side 4-7.

Iben M. Thomsen og Venche Talgø: Neonectria ædelgran- kræft i klippegrønt og skov. Nåledrys 85, efterår 2013, side 19-27.

Tidsskriftet Nåledrys skriver løbende og meget omfattende om Neonectria.

Sådan finder du ud af, om din bevoksning er smittet. Se www.skov.hededanmark.dk/neonectria

Se også information på brancheforeningen Danske Juletræ- ers hjemmeside på www.christmastree.dk

Svampen neonectria viser sig som røde nåle og døde grene. På billedet ses udviklingschef Rasmus Willumsen fra HedeDanmark og skov- rider Chr. Als fra Hedeselskabet i gang med at besigtige en angrebet bevoksning.

HOLTEN SALTSILO

LETTER PÅFYLDNING AF KØRETØJ

Foto: Hedeselskabet Foto: Hedeselskabet

13 / Vækst 3•2014

Natur

(14)

Med overtagelsen af pleje og vedligeholdelse samt vin- tertjeneste i Odsherred Kommune sætter HedeDanmark et stort grønt flueben ved sin strategi om at blive en stra- tegisk vigtig partner for kommunerne. Nu rettes fokus blandt andet på, hvordan socialt ansvar kan indarbejdes i udbud.

Af Poul Erik Pedersen

Kort før sommerferien kunne HedeDan- mark fortælle, at virksomheden fra den 1.

oktober 2014 overtager drift og vedligeholdelse af de grønne områder samt vintertjeneste i Odsherred Kommune på Sjælland.

Med overtagelsen af såvel medarbejdere som aktiviteter i kommunens Park og Vej- afdeling cementerer HedeDanmark sin position som den førende aktør inden for grøn pleje og vedligeholdelse samt vintertjeneste for de danske kommuner.

”For 4 år siden lagde vi en strategi om, at vi ville være en strategisk vigtig partner for de danske kommuner, og nu kan vi godt tillade os at konstatere, at strategien har været en succes,” fastslår divisionschef Søren Bo Johansen fra HedeDanmark.

Udover Odsherred er det lykkedes Hede- Danmark at vinde samlede kontrakter på pleje og vedligeholdelse af grønne områder samt vintertjeneste i Favrskov, Svendborg og Frederikssund kommuner.

”Vores strategi går ud på, at vi vil hjælpe kommunerne med at holde fokus på

omkostningerne, så der kan frigøres ressourcer til kommunernes kernevelfærd i form af daginstitutioner, skoler, hjem- mehjælp osv. Samtidig vil vi være med til at udvikle kvaliteten, så borgerne får gode grønne områder og en effektiv vintertjeneste,” forklarer Søren Bo Johansen.

Samarbejde om udvikling

Udover de samlede kontrakter med 4 kommuner samarbejder HedeDanmark med en række kommuner, hvor fokus er at skabe en fælles læring for kommunerne og Hede- Danmark som privat virksomhed.

”Vi har blandt andet kontrakter med København, Aalborg, Herning og Egedal kommuner, hvor kommunerne ønsker at få en kraftig læring ud af at samarbejde med en privat virksomhed. Disse kontrakter bidrager naturligvis også til innovationen i HedeDanmark – og er dermed til gavn for alle vores kunder inden for grøn pleje og

HedeDanmark

i den grønne førertrøje

Foto: Mogens Holmgaard

14 / Vækst 3•2014

Natur

(15)

vedligeholdelse samt vintertjeneste,” forklarer Søren Bo Johansen.

Skal lære at tænke anderledes Selv om den 4-årige strategi er en succes, har HedeDanmark dog ikke tid til at hvile på laurbærrene. Store udfordringer tegner sig i horisonten, fortæller Thomas B. Ran- drup, der er forretningsudvikler i Hede- Danmark.

”Vi ser en klar tendens til, at flere kommuner vil foretage store, samlede udbud af aktiviteterne på vej- og parkområdet.

Det giver både os og kommunerne nye udfordringer,” siger Thomas B. Randrup og uddyber:

”Når vi overtager en kommunes entre- prenørgård, skal vi som privat virksomhed lære at tænke i en kommunal sammen- hæng, der dels er politisk styret, dels er forskellig fra kommune til kommune. Det kræver, at vi er både omstillingsparate og fleksible i vores tilgang til opgaven. Vi er meget opmærksomme på, at vores organi- sation skal fungere som kommunens entre- prenørgård, men på kommercielle vilkår.”

Socialt ansvar – en ny udfordring I forlængelse heraf ser Thomas B. Ran- drup især én større udfordring, nemlig det sociale ansvar.

”Vej- og parkafdelingerne har tradition

for at beskæftige mange mennesker, som på forskellig vis er i kontakt med kommunernes socialforvaltning. I forbindelse med mange hidtidige udbud er dette samarbejde blevet afbrudt, men sådan behøver det ikke være. Mange af opgaverne er oplagte til at styrke menneskers selvværd og personlige udvikling. Derfor vil vi gerne tage del i en diskussion om, hvordan vi som privat virksomhed kan blive en del af det sociale arbejdsmarked,” siger Thomas B. Randrup.

En mulighed er for eksempel, at Hede- Danmark kan ansætte en driftsleder, der har særlige forudsætninger for at lede en gruppe medarbejdere med særlige behov eller udfordringer.

”Hvis der er behov for det, så gør vi gerne det. Men det er klart, at vi har behov for, at kommunerne formulerer deres ønsker i forbindelse med udbuddene, så vi

som privat virksomhed kan bidrage til at løse opgaver omkring social ansvarlighed så godt og effektivt som muligt,” forklarer Thomas B. Randrup.

Perspektivet er, at vej- og parkafdelinger- nes sociale ansvar kan overføres til private virksomheder, så kommunerne kan få gevinst af den rationalisering og innovation, en virksomhed som HedeDanmark kan tilføre – samtidig med at man fasthol- der en social indsats, der er til stor gavn for en gruppe borgere, som nogle gange har behov for, at der er højt til loftet og langt til døren.

Poul Erik Pedersen (pop@hedeselskabet.dk) er free- lancejournalist og redaktør af Vækst.

HedeDanmark vinder kontrakt i Odsherred

Økonomiudvalget i Odsherred Kommune godkendte tirsdag den 17. juni 2014, at HedeDanmark i fremtiden skal løse kommunens opgaver med drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder samt vintertjeneste fra den 1. oktober 2014.

Kommunen modtog 3 eksterne tilbud på opgaven og et kontrolbud fra Park og Vej i Odsherred Kommune.

Tilbuddet fra HedeDanmark var det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Med valget af HedeDanmark får Odsherred Kommune en årlig reduktion i driftsomkostninger på ca. 8 procent.

Udbuddet indebærer, at alle medarbejdere i kommunens Park og Vej bliver virksom- hedsoverdraget til HedeDanmark den 1. oktober 2014. Det betyder, at HedeDanmark fra 1. oktober 2014 er deres nye arbejdsgiver.

Læs mere på www.hededanmark.dk HedeDanmark forventer, at stadig flere

danske kommuner vil gennemføre store samlede udbud af vej- og parkopgaver.

HedeDanmark tager løbende ansvar for innovation og udvikling i den grønne sektor. Et eksempel på det er, at virksomheden har medvirket i udviklingen af miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse med anvendelse af damp (billedet). Nu foreslår HedeDanmark en dialog om, hvordan socialt ansvar kan indarbejdes i de kommunale udbud på vej- og parkområdet.

Foto: Mogens Holmgaard

15 / Vækst 3•2014

Natur

(16)

Genskabelse af kulturlandskab omkring en gammel borg skal give nye natur- og kulturoplevelser på Vestsjælland.

Af forstfuldmægtig Lindhardt Mikkelsen, Naturstyrelsen Vestsjælland, og naturgeograf Torben Sune Bojsen, Orbicon A/S

Nygaard Sø i Odsherred på det nordvest- lige Sjælland var en kunstig sø, som blev anlagt sammen med et voldanlæg allerede omkring år 1280. Som så mange andre steder i Danmark blev arealet afvandet og inddraget til landbrug efter nederlaget til Preussen i 1864. Kun voldanlægget stod tilbage, men nu bliver søen genskabt, så området kommer til at se ud, som det

gjorde den gang i middelalderen. Formålet med projektet er at skabe mulighed for nye natur- og kulturoplevelser på stedet.

Der er allerede kommet en del vand i søen på nuværende tidspunkt, men der går formentlig et par år, før vandstanden er helt oppe på det ønskede niveau, og voldanlægget vil fremstå som i fordums tid.

I midten af Nygaard Sø ligger en holm,

som hedder Næsholm, og her lå en borg.

Stedet var genstand for en stor arkæologisk undersøgelse i 1934-1957, og man kalder det Danmarks bedst undersøgte borganlæg.

Undersøgelserne blev ledet af historikeren og arkæologen Vilhelm la Cour.

Kongens foged

Ifølge Vilhelm la Cour var Næsholm til-

Middelalderen er

kommet tilbage til Næsholm

På billedet ses den rekonstruerede pælebro, der går ud til øen. Der er nu igen vand omkring Næsholm.

Foto: John Olsen, photodan.dk

16 / Vækst 3•2014

Miljø

(17)

holdssted for kongens foged. Han stod for driften af borgens ladegård og mølle. Han administrerede herredet med opkrævning af skatter, afgifter og bøder, der tilfaldt kongen, og han har håndhævet domme, fældet på herredsting, og varetaget kongens civile og militære hverv i området.

Borgen har bestået af et stærkt stentårn, der måler 11 x 11 meter og med 3 meter tykke mure. Før man kom så langt skulle man dog først over broen og forbi brovag- ten og derefter forcere to spærregrave, så man har været godt beskyttet, men måske ikke godt nok. Undersøgelser viser, at borganlæg med tilhørende bygninger blev brændt ned i 1340, og det blev ikke genop- bygget siden.

Tiden da Næsholm blev anlagt var en meget urolig tid, og en stor del af kongens ejendom var pantsat til holstenske grever.

Borgen var ikke anlagt som et permanent opholdssted, men et sted man trak sig tilbage til, når der var fare på færde, og der kunne forventes angreb. Det daglige liv foregik på gårde ved siden af.

Der var adgang til Næsholm ad en 80 m lang pælebro. Denne pælebro har man nu rekonstrueret. De arkæologiske undersøgel- ser har vist, hvor pælene fra den tidligere bro var placeret, og man har derfor kunnet anslå broens længde og bredde og afstan- den mellem pælene. Ved hjælp af årringe i broens pælerester kunne arkæologer ret præcist fastslå, hvornår sø og forsvarsanlæg blev anlagt.

Fri adgang

Naturstyrelsen ville gerne genetablere Nygaard Sø allerede i begyndelsen af 1990’erne, men det var ikke muligt at erhverve den nødvendige jord. Puslespillet gik først op i 2008 da ejendommen Dros- selholm blev sat til salg, og Naturstyrelsen kunne begynde at erhverve jord. Der skulle erhverves jord fra fem forskellige lodsejere.

Nygård Sø og Næsholm skal bruges til oplevelser. Der vil så vidt muligt være fri adgang, og stier vil føre de besøgende rundt. Det skal på sigt også være muligt at fiske i søen. Søen får et areal på 17,5 ha og bliver 1,5 til 2,5 m dyb.

Det forventes, at fisk skal indvandre naturligt, og det kommer til at ske i løbet af et par år. Det sker ved, at fiskeæg sætter sig i fuglenes fjerdragt, og på den måde kan transporteres fra en sø til den næste.

Der er allerede en lille parkeringsplads med adgang til området, og Naturstyrelsen regner med, at etablere endnu en adgangs- port til området.

Ny teknik til gammel sø

Der er brugt mere avanceret teknik til at genskabe søen, end der blev brugt til at

skabe den. Der er bygget én hoveddæm- ning, tre afværgedæmninger og ét pumpe- anlæg. Dæmninger og pumper sørger for, at naboejendomme ikke bliver oversvømmet, og at der tilføres nok vand til søen.

De muligheder havde man ikke i middelalderen, hvor man havde én dæmning og vandet drev formentlig en mølle.

En drikkevandsboring er nedlagt, så vandstanden i søen kan forhøjes. Der er foretaget omlægning af markdræn, så vandet løber ned i søen, og den langsomt fyldes op. Det nærliggende vandløb Stå- rupløbet har for dårlig vandkvalitet til at man vil lede vandet ned i den nye sø. Men vandkvaliteten i vandløbet skal forbedres, så i løbet af et par år, vil Stårupløbet forhå- bentlig levere vand til søen.

Tidligere på året fjernede entrepre- nørmaskinerne også jord, der hvor søen ellers ville være for lav. Hvis vanddybden kommer under 80 cm, bliver søen tilvokset med rør, og de besøgende vil ikke kunne se søen rigtigt.

Nygård Sø bliver indviet til efteråret og bliver et sted med mange muligheder for aktiviteter, arrangementer og oplevelser.

Lindhardt Mikkelsen (lmi@nst.dk) er forstfuld- mægtig hos Naturstyrelsen, Vestsjælland.

Torben S. Bojsen (tsbo@orbicon.dk) er naturgeo- graf hos Orbicon A/S, Natur & Plan, Roskilde.

Middelalderen er

kommet tilbage til Næsholm Genopretningsprojektet

Projektejer: Naturstyrelsen Vestsjælland

Bidragsydere: Odsherred Kommune, A.P Møllers Fond, Nordea-fonden og Udvikling Nordvestsjælland

Rådgiver: Orbicon A/S.

http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/naesholm/images/newest/1/

naesholm-dias-005

http://www.apmollerfonde.dk/projekter/nygaard-soe.aspx

17 / Vækst 3•2014

Miljø

(18)

Viborg er i gang med at klimatilpasse et stort park- område. Ved at kombinere klimatilpasning med udvik- ling af et rekreativt landskab opnås der merværdi for både borgere, vandselskab og kommune.

Af Mette Beck

I Viborg er 2 + 2 = 5. I hvert fald, når det gælder mulighederne for at kombinere klimatilpasning og udvikling af rekreative områder. Parkområdet Sønæs i Viborg er nemlig blandt fire udvalgte projekter, der skal sætte fokus på, hvordan man kan opnå merværdi ved at koordinere klimatilpas- ningsprojekter med udvikling af rekreative områder.

Når projektet står færdigt kan det mod- tage og rense regnvand fra Viborg, og samtidig bliver det et nyskabende og rekreativt parkområde.

Ved at kombinere de forskellige formål i anlægsprocessen får borgerne, kommu-

nen og det lokale vandselskab mange nye muligheder for pengene.

Projektet har fået støtte fra det lands- dækkende VANDPLUS-projekt samt Fri- luftsrådet, og Viborg kan til foråret 2015 byde borgerne velkommen i det nye park- område.

Etablering af rensedam

Ideen bag VANDPLUS er, at vise hvordan klimatilpasning, vandrensning i kombina- tion med et rekreativt vandlandskab kan skabe nye aktivitetsmuligheder og land- skabsoplevelser. Parkområdet ved Sønæs klimasikres ved at etablere en rensedam, der kan håndtere store regnmængder og derved sikre området mod oversvømmelser.

Rensedammen efterkommer de krav der er i spildevandsplanen for området om at mindske fosforudledningen til Viborg- søerne.

Det tekniske anlæg skaber en foranderlig vandpark, i og med at regnvandsmængden i rensedammen og overløbsarealerne vil variere. Det betyder, at vandparken vil tilpasse sig alt efter vejrforholdene. De tre vigtige funktioner ved rensedammen er, at det håndterer regnvand, skaber rekreative funktioner og udfører vandrensning.

Demonstrationsprojekt der vil inspirere andre

Vandchef Finn Køhler fortæller, at han ser frem til en god proces, og at projektet kan være med til at inspirere andre:

”Vi ser frem til et godt og konstruktivt arbejde med at få projektet gennemført.

Vi forventer, at projekt Sønæs vil udvikle sig til et demonstrationsprojekt, som vil kunne inspirere andre med tilsvarende muligheder for at integrere traditionelle

2 + 2 = 5 i Viborg

Grafik: Arkitekt Møller & Grønborg

18 / Vækst 3•2014