1 3 2 A n m e ld e l s e r L A N D ST IN G E N E S SKØDE- OG PANTEBØ G ER. I. VIBORG L A N D S TIN G S SKØDE- OG PA NT EB O G 1 6 2 4 -1637. U d g i v e t a f L a n d b o h i s t o r i s k S e l s k a b v e d J e n s H o l m g a a r d , u n d e r t i l s y n a f C . R i s e H a n s e n . 1 9 6 6 - 7 0 .
4 6 2 s. K r . 4 8 . II. VIBO RG LA N D ST IN G S SKØDE- OG PA NTEBØ G ER
1645-1652. U d g i v e t a f L a n d b o h i s t o r i s k S e l s k a b v e d P o u l R a s m u s s e n , u n d e r t i l s y n a f C . R i s e H a n s e n . 1 9 6 9 —7 3 . 4 8 6 s. K r . 8 2 , 5 0 .
I skøde- og panteprotokoller er en særlig gruppe tinglæste dokumenter udskilt, så at en bestemt emnekreds - jordbesiddelsen - herigennem kan udforskes.
Ifølge forordning af 26. august 1622 skulle alle skøde-, gave- og pantebreve udstedt til adelen læses ved landstingene; om nogen særlig protokollering tales i denne forbindelse ikke, m en det blev ved forordningen af 23. april 1632 om underpant påbudt at føre pantebog over sådanne,pantebreve ved hvert her
reds- og landsting. 1551-recessens art. 3 påbød dog at indføre alle domme, skøder, vidner og andre mærkelige dokumenter i en protokol, og som det frem hæves i udgaven (indledningen til bd. II, s. XII), var det naturligt at samle indførsler vedrørende fast ejendom i én protokol - den i 1632 påbudte pante
bog. D et bemærkes, at skriveren i Viborg (formodentlig tinghøreren) ofte selv blot betegnede protokollen »pantebog« (se indledningen til bd. II).
Selv om man i landstingenes skøde- og pantebøger ikke kan finde oplysnin
ger om samtlige erhvervelser og afståelser af frit jordegods, er denne kilde
gruppe dog vigtig, ikke mindst når det drejer sig om tiden før 1660, da vore oplysninger om privatejet gods i øvrigt er sparsomme - mængden af adelige jordebøger og regnskaber fra denne periode er jo ikke ligefrem overvældende.
Planen om en udgivelse af de ældre skøde- og pantebøger fra landstingene har længe stået på Landbohistorisk Selskabs program, og man er naturligt nok begyndt med den ældste række, protokollerne fra Viborg landsting (de tre før
ste hæfter af bd. I er om talt i Fortid og N utid X X III s. 229). Fra Sjælland er skødebøger bevaret fra 1630, pantebøger fra 1632, fra Fyn er der bevaret skøde- og panteprotokoller fra 1646, og fra Lolland-Falster fra 1673.
D et er selskabets tanke at fortsætte denne række med et tredie bind, om fat
tende skøde- og pantebøgerne fra Viborg landsting 1 6 53-57. D et fremgår af forordet til bind I, at selskabet havde planer om at udgive skøde- og pantebø
gerne før 1660 også fra de øvrige landsting. Hvorvidt et så ambitiøst projekt nogensinde vil kunne gennemføres, tør nærværende anmelder ikke spå om; vist er det, at arbejdet såvel m ed selve tekstudgivelsen som med registrene kræver stor sagkundskab og m egen tid, og udgavens udstyr ikke så få penge.
D en foreliggende udgave indeholder en bearbejdet udgivelse af skøde- og panteprotokollernes tekst; den benyttede regestform forekom mer meget klar og selve opsætningen overskuelig. Indførslerne i disse ældre originale skøde- og pantebøger har i forvejen form som regester af de tinglæste dokumenter - ikke afskrifter; m en de originale protokollers indhold er i løbet af den periode, udgaven dækker, blevet fyldigere, så at navnene på beboere af gårde og huse som oftest er nævnt i bøgerne 1 6 45-52, medens dette sjældent er tilfældet
A n m e ld e l s e r 133 i det ældste bind. Bind II giver således også oplysninger om fæsterne. Forhol
det har i høj grad haft betydning ved udarbejdelsen af registrene til bind II, hvis personnavneregister er mere omfattende end det i bind I, idet også fæ
stere, der kun er nævnt med fornavn + patronymikon, er medtaget i person
navneregistret til bind II - en efter anmelderens mening rigtig disposition. Uden udførlige registre ville udgavens værdi være mere begrænset; men den er gen
nem de om hyggelige person- og stednavneregistre, der er udarbejdet af C. Rise Hansen, blevet et nyttigt redskab først og fremmest for den, der beskæftiger sig med lokalhistorie, landbohistorie, adelshistorie og økonomisk historie.
S u s a n n e K r o g h B e n d e r
D E T K O N G E LIG E D A N SK E V ID ENSK ABERN ES SELSKAB 1742-1942.
SAM LIN G E R TIL SELSKABETS HISTORIE V. M a n u s k r i p t e r o g t e g n in g e r i s e l s k a b e t s a r k i v . U d a r b e j d e t a f A s g e r L o m h o l t , i k o m m i s s i o n h o s M u n k s - g a a r d . 1 9 7 3 . 3 2 3 s . ill., K r . 1 1 5 .
D e »samlinger«, Videnskabernes Selskab udgav i anledning af 200-års jubi
læet, var tænkt afsluttet med bd. IV (om selskabets landmålingsarbejder) udgi
vet 1961. Selskabets arkiv er - som det oplyses i forordet til bd. V - imidler
tid så om fattende og mangeartet, at der stadig vil kunne findes emner, der fortjener at tages op til belysning af selskabets virksomhed gennem tiderne, og det er rigtigt, som det tilføjes, at det i det store og hele er ganske ubekendt, at dette materiale endnu eksisterer.
Selskabets arkivar Asger Lomholt blev under sine mangeårige studier til selskabets historie opmærksom på mange og meget forskelligartede manu
skripter og foretog en gennemgang af arkivet for at udarbejde en samlet for
tegnelse. D et er på denne, at den nu i fornemt tryk udsendte publikation hviler.
M edtaget heri er ikke selskabets forhandlingsprotokoller, »klassernes« protokol
ler samt kopibøger; heller ikke manuskripter til de årlige beretninger fra sel
skabets forskellige kommissioner, der er aftrykt i selskabets såkaldte »Over
sigt«. M ere beklageligt er det utvivlsomt, at selskabets store samling af breve ikke er medtaget; det ligger nært at antage, at der heri må være et værdifuldt materiale, som nu let vil blive overset. Måske er der heri stof til et 6. bind af
»Samlingerne«.
D e i bd. V m edtagne manuskripter falder bortset fra et tillæg i 3 store ho
vedafsnit, hvoraf det første har den ret intetsigende betegnelse »Manuskripter af navngivne og anonym e forfattere«; langt den overvejende del af de her an
førte arkivalier hører - lykkeligt nok - til de navngivne forfatteres; iøvrigt er gruppens indhold meget varierende, ikke alene efter manuskripternes emne, men også m. h. t. deres tilblivelse. D er er medlemmers manuskripter til fore
drag (eller referater heraf) eller til afhandlinger (trykte eller utrykte) og ikke- medlemmers manuskripter, der ønskedes bedømt med henblik på anbefaling til støtte eller til optagelse i selskabets publikationer, endelig f. eks. manuskripter 9 Fortid og nutid
